Foto: Kenneth Jensen. Forsidefoto viser unge som spiller fodbold på kunstgræsbanen ved Slangerup Idræts- og Kulturcenter og Kingoskolen.

Transkript

1 Årsregnskab 2016

2 Borgmesterens forord...3 Kommuneoplysninger...4 Ledelsens påtegning...5 Uafhængig revisors erklæring...6 Ledelsens årsberetning...7 Befolkningsudviklingen...14 s- og finansieringsoversigt...16 Balance...17 Noter til regnskabet...18 Oversigt over interne forsikringsordninger...29 Bemærkninger til drift...30 Bemærkninger til anlæg...41 Overførsler på drift...47 Overførsler på anlæg...53 Afsluttede anlæg...58 Personaleoversigt med bemærkninger...59 Anvendt regnskabspraksis...61 Kautions- og garantiforpligtigelser...65 Udførelse af opgaver for andre myndigheder...66 Hovedoversigt...67 Tværgående artsoversigt...68 Finansiel status, aktiver...69 Finansiel status, passiver...70 på bevillingsniveau...71 Foto: Kenneth Jensen. Forsidefoto viser unge som spiller fodbold på kunstgræsbanen ved Slangerup Idræts- og Kulturcenter og Kingoskolen. 2/72

3 Borgmesterens forord Frederikssund er en kommune i udvikling. Det afspejler sig i kommunens regnskab for 2016, hvor der er afholdt store anlægsinvesteringer på 187,2 mio. kr. De store anlægsinvesteringer er udtryk for Byrådets langsigtede strategi. Investeringerne er med til fortsat at udvikle Frederikssund til glæde og gavn for eksisterende og nye borgere og virksomheder. Som eksempler på områder med investeringer i 2016 kan jeg nævne udviklingen af Vinge, opbygning af skolegård med et læringsmiljø, der byder op til bevægelse og fysisk aktivitet på Fjordlandsskolen, afd. Skibby, start på opførelse af en integreret børneinstitution i nærheden af Fjordlandsskolen, afd. Skibby samt etablering af lysanlæg på Slangerup Speedway bane. Årets resultat udviser et underskud på 48,7 mio. kr. Dette skyldes imidlertid, at budgetterede anlægsindtægter på 95,0 mio. kr. vedrørende byggeretter i forbindelse med kommunens byudviklingsprojekt i Vinge udskydes til efterfølgende år. Korrigeres for denne periodiseringsproblematik fås et overskud på 46,3 mio. kr., hvilket er 30,2 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Samtidig har vi endnu en gang halveret dækningsbidraget, så det i 2016 udgør 1,25 promille mod 5 promille tilbage i Og fra og med 2017 er det helt afskaffet. Formålet er at skabe fortsat bedre forhold for vores erhvervsliv. I forlængelse heraf glæder jeg mig over, at Frederikssund i såvel Dansk Byggeris som Transport og Byggestyrelsens undersøgelser er placeret i top 10 i forhold til erhvervsvenlighed. Alt i alt er jeg meget tilfreds med årets økonomiske og i øvrigt faglige resultater, der lever op til centrale punkter i Byrådets strategi. Resultater der i høj grad skal tilskrives den store økonomiske ansvarlighed i det samlede Byråd samt blandt kommunens ansatte. Det vil jeg også gerne i år sige tak for! Betingelsen for disse mange og rigtige investeringer er i bund og grund, at der på driften skabes et tilstrækkeligt stort overskud til, at vi har råd til dem. Derfor skal vi fortsætte med at effektivisere driften på gode og intelligente måder. Et arbejde som pt. er i fuld gang på baggrund af beslutninger, der er truffet i forbindelse med budgettet for Mange dygtige medarbejdere er inddraget i dette arbejde på forskellige måder, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab finder de rigtige løsninger. Jeg er derfor også sikker på, at Frederikssund Kommune i de næste mange år fortsat vil være en kommune med en god og robust økonomi. Og jeg glæder mig til at se resultaterne af vores store investeringer i de kommende år. John Schmidt Andersen Borgmester 3/72

4 Kommuneoplysninger Kommune Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund Telefon: Mail: epost@frederikssund.dk CVR-nr.: speriode: 2016 Økonomiudvalg John Schmidt Andersen (V), formand Kasper Andersen (O), næstformand Kim Rockhill (A) Tina Tving Stauning (A) Ole Søbæk (C) Poul Henrik Hedebo (F) Hans Andersen (V) Direktion Ole Jacobsen (Kommunaldirektør) Claus Steen Madsen (Teknik, Miljø og Erhverv) Helle Hagemann Olsen (Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed) Jan Milandt (Opvækst, Uddannelse og Kultur) Revision BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th Roskilde 4/72

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 19. april 2017 aflagt årsregnskab 2016 for Frederikssund Kommune. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse og regler i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revisionen. Kommunens revision (BDO) skal senest den 15. juni 2017 afgive revisionsberetning, således at Byrådet kan foretage den endelige behandling af regnskabet inden udgangen af august måned. Frederikssund den 27. april 2017 John Schmidt Andersen Borgmester Ole Jacobsen Kommunaldirektør 5/72

6 Uafhængig revisors erklæring 6/72

7 Ledelsens årsberetning Økonomiaftale mellem KL og regeringen Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, der fastlægger de overordnede rammer for den kommunale økonomi. Ligesom de foregående år blev aftalen indgået under de betingelser, som budgetloven for 2012 lægger. Budgetloven er udtryk for et langsigtet økonomistyringsparadigme i forhold til den offentlige økonomi. Fra 2014 er der i loven indarbejdet et balancekrav. Grundlæggende medfører dette krav, at der i budgettet set over en årrække skal være overskud på den løbende drift således, at der ikke budgetteres med et (for) højt udgiftsniveau, som finansieres ved et likviditetsbrug eller lignende. Servicerammen Servicerammen bliver fastlagt som en del af økonomiaftalen. Serviceudgifterne udgør klart den største del af de kommunale driftsudgifter og er udgifter til de kommunale kernevelfærdsområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet dog vil kommunerne blive udsat for en sanktion på op til 3,0 mia. kr., hvis den samlede udmeldte serviceramme overskrides. I 2016 udgør kommunernes samlede serviceramme 237,3 mia. kr., mens Frederikssunds andel (sigtepunkt) udgør 1,991 mia. kr. Udgangspunktet for rammen i 2016 var niveauet for 2015 korrigeret for prisudvikling og økonomiaftalens konkrete elementer såsom omprioriteringsbidrag, ældremilliard mv. Såfremt kommunerne under et overskrider servicerammen udløses som sagt en sanktion på op til 3,0 mia. kr. det betingede bloktilskud. Frederikssund Kommunens andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 23 mio. kr. En eventuel sanktion vil dels være af kollektiv karakter dels af individuel karakter. Det er forventningen, at kommunerne under et overholder servicerammen, hvorfor sanktionen sandsynligvis ikke udløses på baggrund af regnskabet for Under alle omstændigheder har Frederikssund Kommune ikke overskredet sit sigtepunkt, hvorfor den individuelle sanktion ikke vil blive udløst. Omprioriteringsbidrag I 2016 blev der indført et omprioriteringsbidrag med det formål at tilvejebringe et råderum på 1 pct. af den samlede serviceramme svarende til 2,4 mia. kr., som efterfølgende kunne prioriteres til konkrete områder inden for stat, regioner og kommuner. For Frederikssund Kommune betød det en reduktion i bloktilskuddet på 18 mio. kr. i Allerede i selvsamme økonomiaftale blev de 1,9 mia. kr. imidlertid tilbageført til kommunerne til borgernære serviceopgaver uden bindinger. For Frederikssund blev resultatet således reelt kun en reduktion på 4,0 mio. kr. i bloktilskuddet. Efterfølgende blev omprioriteringsbidraget afskaffet ved forhandlingerne om økonomiaftalen for 2017 og erstattet med det langt mindre omfattende kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram, som ligeledes medfører en årlig reduktion af Frederikssund Kommunes bloktilskud med 4 mio. kr. Andre væsentlige elementer Af andre konkrete elementer i økonomiaftalen for 2016, der havde økonomiske konsekvenser kan nævnes: Ældremilliarden. Ekstraordinære midler til flygtninge på 0,3 mia. kr. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2016, hvoraf Frederikssunds andel udgør 11,7 mio. kr. 7/72

8 Anlægsramme Af økonomiaftalen fremgår det, at der var enighed om, at kommunernes samlede investeringer (bruttoanlægsudgifter) i 2016 skulle holdes inden for en ramme på 16,6 mia. kr. Der er ikke tilknyttet en sanktion i forhold til anlæg, men en forventning om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering med henblik på overholdelse af rammen. På trods heraf er det forventningen, at rammen på de 16,6 mia. kr. overskrides markant. Skatter Økonomiaftalen forudsætter et uændret kommunalt beskatningsniveau i 2016 for kommunerne under et. Aftalen indeholder dog samtidig mulighed for at nogle kommuner kan hæve skatten under forudsætning af at andre kommuner sænker skatten tilsvarende. For at motivere kommunerne til at sætte skatten ned, blev der afsat en pulje på 0,2 mia. kr., hvor det var muligt at ansøge om delvis finansiering af provenutab ved skattenedsættelse. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct Frederikssund Kommunen benyttede sig af denne mulighed og nedsatte i dækningsbidraget fra 2,5 promille til 1,25 promille. Frederikssund Kommunes økonomiske resultater Frederikssund Kommunes budget for 2016 blev udarbejdet inden for disse overordnede rammer, og der var oprindeligt budgetteret med et overskud på 16,1 mio.kr. Beløb i mio. kr. (+=udgifter/-=indtægter) Oprindeligt Korrigeret 2016 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget Skatter, tilskud og udligning , , ,5 4,3 2,2 Driftsudgifter, netto 2.677, , ,3-62,1-43,9 Strukturel driftsbalance -75,5-91,5-133,2-57,8-41,7 Renteudgifter, netto 10,8 3,5 6,2-4,6 2,7 Optagne lån -38,3-61,2-78,9-40,6-17,8 Afdrag på lån 51,5 52,1 72,8 21,3 20,7 Finansforskydninger -32,8-46,4-28,6 4,2 17,8 Mellemværende forsyningen 2,8 2,8 8,8 6,0 6,0 Råderum til anlæg -81,5-140,8-152,9-71,5-12,2 Anlægsarbejder - skattefiansierede 143,3 232,8 187,2 43,9-45,6 Anlægsarbejder - huslejefinansierede 46,9 46,9 44,2-2,7-2,7 Salg af bygninger og grunde - skattefinansierede -124,8-202,8-29,7 95,0 173,0 Balance -16,1-63,9 48,7 64,8 112,5 Resultatet for 2016 udviser et overskud på den strukturelle driftsbalance på 133,2 mio. kr., hvilket er 57,8 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetlagt. I kommunens økonomiske politik lægges der vægt på, at der tilvejebringes en positiv strukturel driftsbalance således, at der er midler til at finansiere anlæg, afdrag og renter. Af tabellen fremgår imidlertid, at det strukturelle overskud i 2016 ikke har været tilstrækkeligt stort. Der er således et underskud på 48,7 mio. kr., der skal finansieres via likviditetsbeholdningen. Underskuddet på 48,7 mio. kr. er en forværring på 64,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budgetteret. Den primære årsag hertil er færre anlægsindtægter på 95,0 mio. kr. grundet udsættelse af salg af byggerettigheder i Vinge til efterfølgende år, samt øgede bruttoanlægsudgifter på 43,9 mio. kr., der ligeledes i høj grad kan henføres til Vinge. I den anden retning trækker et generelt mindreforbrug på driften på 62,1 mio. kr. samt en stigning i nettogælden på 19,3 mio. kr. 8/72

9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligninger var 2,753 mia. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 2,748 mia. kr. Mindreindtægten ca. 4,3 mio. kr. kan bl.a. kan forklares ved: Midtvejsregulering af generelle tilskud mindreindtægt på 3,0 mio. kr. Efterregulering af beskæftigelsestilskud 2015/16 mindreindtægt på 1,3 mio. kr. Kompensation vedr. refusionsomlægning mindreindtægt på 4,8 mio. kr. Tilskud til akutfunktion hjemmesygeplejen merindtægt på 0,4 mio. kr. Fastfrysning af grundskyld på 2016 niveau mindreindtægt på 10,2 mio. kr. 100 pct. kompensation for fastfrysning af grundskyld merindtægt på 10,2 mio. kr. Grundskyld og anden skat på fast ejendom merindtægt på 2,1 mio. kr. Ekstraordinært integrationstilskud merindtægt på 2,2 mio. kr. Anden skat pålignet visse indkomster merindtægt på 0,2 mio. kr. Kendetegnende for hovedparten af afvigelserne er, at beløbene først er udmeldt efter vedtagelsen af budgettet for Størstedelen af afvigelserne var medtaget i budgetopfølgningen pr. 30/6. Skattefinansierede driftsudgifter Det oprindelige budget udgør nettodriftsudgifter på 2,677 mia. kr., mens regnskabet viser udgifter på 2,615 mia. kr. Der er således et mindreforbrug på 62,1 mio. kr. svarende til svarende til 2,3 pct. Beløb i mio. kr. (+=udgifter/-=indtægter) Oprindeligt Korrigeret 2016 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget I alt 2.677, , ,3-62,1-43,9 heraf serviceudgifter 1.990, , ,7-19,5-33,5 heraf overførselsudgifter 444,4 428,5 428,6-15,8 0,1 heraf centr. refusionsord. -12,3-15,6-15,4-3,0 0,3 heraf aktivitetsbest. medf. 191,1 191,1 179,7-11,5-11,5 heraf ældreboliger -15,0-15,0-14,7 0,4 0,4 heraf forsikrede ledige 79,0 66,0 66,4-12,7 0,3 Serviceudgifter I forhold til serviceudgifterne er der i 2016 et mindreforbrug på 19,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 1,0 pct. Dette kan bl.a. forklares ved: Mindreforbrug på administrationsområdet på 10,8 mio. kr. Nedskrivning vedrørende den centrale implementeringspulje på 15,0 mio. kr. Mindreforbrug på skole- og klubområdet på 8,0 mio. kr. Mindreforbrug på dagtilbud på 7,3 mio. kr. Mindreforbrug på kultur og fritid på 6,0 mio. kr. Mindreforbrug på hovedvedligeholdelse på 7,2 mio. kr. Merforbrug på 8,5 mio. kr. på familieområdet Merforbrug på 9,5 mio. kr. på voksenhandicapområdet Merforbrug på ældreområdet på 10,0 mio. kr. Merforbrug på kollektiv transport på 6,9 mio. kr. Som konsekvens af ændringer i pris- og lønforudsætninger, lov og cirkulæreprogrammet samt andre reguleringer er Frederikssund Kommunes 9/72

10 serviceramme (sigtepunkt) øget med 0,4 mio. kr., hvorefter sigtepunktet udgjorde 1,991 mia. kr. Med et forbrug på 1,971 mia. kr. er sigtepunktet således overholdt i Overførselsudgifter På overførselsudgifterne er der et mindreforbrug på 15,8 mio. kr., svarende til 3,6 pct., i Mindreforbruget er spredt udover flere politiske udvalg. Den største enkeltpost udgøres af et mindreforbrug under Vækstudvalget, der i høj grad kan henføres til overgang fra kontanthjælp til integrationsydelse i forhold til flygtninge. Den centrale refusionsordning I 2016 har der været 3,0 mio. kr. i merindtægter på den centrale refusionsordning, svarende til 24,4 pct., hvilket vidner om flere dyre sager end forventet. Dette gør sig særligt gældende på familieområdet. Aktivitetsbestemt medfinansiering På den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet har der i 2016 været et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 6,0 pct. Budgettet for 2016 på 191,1 mio. kr. blev dannet på baggrund af Kommunernes Landforenings skøn for den procentvise forbrugsstigning fra 2015 til Denne formodede forbrugsstigning et imidlertid udeblevet. Ældreboliger I forhold til ældreboliger ses der en mindreindtægt i 2016 på 0,4 mio. kr., svarende til 2,7 pct., i forhold til det oprindelige budget. Udgifter til ældreboliger finansieres af lejeindtægter fra brugerne, hvorfor området hviler i sig selv over en årrække. Forsikrede ledige I 2016 har der været et mindreforbrug på 12,7 mio. kr., svarende til 16,1 pct., i forhold til det oprindelige budget, hvilket skyldes nedgang i antallet af forsikrede ledige. Renter Det oprindelige budget til nettorenteudgifter er på 10,8 mio. kr., mens regnskabet viser en nettoudgift på 6,2 mio. kr. Der er altså et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 4,6 mio. kr. svarende til 42,2 pct. Mindreforbruget skyldes primært et højere afkast end forventet på kommunens kapitalforvaltede formue. Forsyningsområdet Det oprindelige budget til forsyningsområdet er på 2,8 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 8,8 mio. kr. Der er således et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 6,0 mio. kr. Merforbruget finansieres af det akkumulerede overskud, som udgør 8,8 mio. kr. i forsyningens favør ultimo Merforbruget i 2016 skyldes hovedsageligt øgede udgifter til nedslidt materiel på dagrenovationsområdet, lavere afregningspriser på metaller fra genbrugsstationer, samt periodisering af udgifter fra Vestforbrændingen mellem år 2016/2017 Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter. 10/72

11 Anlæg Det oprindelige budget i forhold til skattefinansierede anlæg udgør en nettoudgift på 18,5 mio. kr. fordelt med udgifter på 143,3 mio. kr. og indtægter på 124,8 mio. kr. et viser en nettoudgift på 157,4 mio. kr. fordelt med udgifter på 187,2 mio. kr. og indtægter på 29,7 mio. kr. Der er altså et merforbrug på 138,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De huslejefinansierede anlægsarbejder, som udgør 44,2 mio. kr. dækker over udgifter til plejecenter Pedershave. Anlægsarbejdet er lånefinansieret med 88 pct. af byggesummen. Kapitalomkostningerne finansieres via beboernes fremtidige huslejer. Skattefinansierede anlægsudgifter I forhold til det oprindelige budget ses et merforbrug vedrørende de skattefinansierede anlægsudgifter på 43,9 mio. kr., hvilket primært skyldes: 20,8 mio. kr. skyldes køb af jord i Vinge. 19,9 mio. kr. skyldes byggemodning i forbindelse med byudviklingsprojektet i Vinge. Frederikssund Kommunen har således haft meget store anlægsudgifter i 2016, hvilket tydeligt kommer til udtryk i nedenstående figur, hvor udgiftsniveauet i 2016 sammenlignes med de foregående år. Mio. kr. 11/72

12 Nedenfor vises en oversigt over de største bruttoanlægsudgifter i 2016: Beløb i mio. kr. Bruttoudgift Vinge - byggemodning, køb af grunde m.m. 87,7 Renovering og udbygning af Ådalens skole 34,6 Gadebelysning 7,9 Ejendomsrenovering 6,9 Trafiksikkerhed Hannelundsvej/Møllevej 5,8 Energiinvesteringer 4,7 Pedershave - servicearealer 4,5 Fjordforbindelsen - tilslutninger 3,5 Øvrige anlægsprojekter 31,5 Bruttoanlægsudgifter i alt 187,2 Indtægter salg af bygninger og grunde I forhold til det oprindelige budget ses en mindreindtægt på 95 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes, at indtægter i forbindelse med salg af byggeretter i Vinge er rykket til efterfølgende år. Der er således blot tale om en periodiseringsproblematik. Finansforskydninger Det oprindelige budget vedr. finansforskydninger udgør en nettoindtægt på 32,8 mio. kr., mens regnskabet udviser en nettoindtægt på 28,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes flere modsatrettede forhold. Af de væsentligste kan nævnes: Ophævelse af deponeringen vedr. rehabiliteringsboliger på Frederikssund Sygehus, som følge af ledig låneramme, hvilket medfører en indtægt på 14,1 mio. kr. Statsrefusion samt momsrefusion er steget i forhold til 2015, hvilket medfører en udgift på 6,5 mio. kr. Tilgodehavender er steget i forhold til 2015, hvilket medfører en udgift på 15 mio. kr. Der er foretaget en deponering vedr. for meget optaget lån i 2016, hvilket medfører en udgift på 8,5 mio. kr. Den budgetterede forventning om en nettoudgift til udlæg ifm. udlån, renter og indfrielser af lån til betaling af ejendomsskatter på 8,5 mio. kr. ikke er blevet realiseret. Der har i stedet kun været en nettoudgift på 0,5 mio., hvilket medfører en indtægt på 8 mio. kr. ifht. det oprindelige budget. Udviklingen i likvide aktiver Alle kommuner er pålagt at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv (kassekreditregel). Frederikssund Kommunes økonomiske politik indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder ikke blot skal være positiv, men minimum udgøre 100 mio. kr. Beløb i mio. kr Likviditetsbeholdning - jf. kassekreditregel (gennemsnit 365 dage) 256,9 133,1 Af ovenstående tabel fremgår det, at kassekreditreglen er faldet med 123,8 mio. kr. fra 2015 til 2016, således at den nu udgør 133,1 mio. kr. ultimo /72

13 Samlet vurdering I Frederikssund Kommunes økonomiske politik lægges der vægt på, at der er en strukturel balance altså at driftsoverskuddet kan finansiere anlæg, afdrag og renter. Dette har med imidlertid ikke været muligt i 2016, hvor det samlede resultat udviser et underskud på 48,7 mio. kr. Underskuddet skyldes i høj grad den nævnte periodiseringsproblematik vedrørende indtægter i forhold til salg af byggeretter i Vinge på 95,0 mio. kr. Ses der bort herfra fås således et samlet overskud på 46,3 mio. kr., hvilket er ca. 30 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Dette skyldes ikke mindst en stor ansvarlighed og tilbageholdenhed på driften. Set i det lys vurderes årets samlede resultat at være tilfredsstillende. Det samlede resultat dækker dog over betydelige udfordringer på konkrete områder. I 2016 har der således været betydelige merforbrug på ældreområdet, familieområdet samt voksenhandicapområdet i forhold til det oprindeligt budgetterede. Sammen med specialskoleområdet er der på de tre nævnte områder i 2017 iværksat månedlige økonomiopfølgninger med det formål at undgå lignende merforbrug i 2017 og fremover. Desuden fordrer kommunens investeringsplaner med store investeringer i Vinge, ny idrætsby mv. generelt en særdeles stram økonomistyring i de kommende år ikke mindst set i forhold til likviditeten. 13/72

14 Befolkningsudviklingen Befolkningsprognose Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antal boliger (boligprogram) i de kommende år, samt den eksisterende befolkningssammensætning. Væsentlige dele af budgettet er afhængigt af befolkningsprognosen. Konkret drejer det sig om dagtilbuds- skole- og ældreområdet. Befolkningsprognosen er således et vigtigt redskab i kommunens økonomiske planlægning, hvorfor det er vigtigt at følge op på, hvor præcist prognosen rammer den faktiske befolkningsudvikling. Befolkningsprognosen, som lå til grund for budgetplanlægningen for 2016, blev godkendt af økonomiudvalget den. 18. marts Nedenstående tabel viser det forventede antal borgere og det faktiske antal borgere i Frederikssund Kommune opgjort pr. 31. december Tabellen viser således, i hvilket omfang udviklingen i løbet af 2016 er forløbet som forventet i prognosen for Aldersklasse Forventet Faktisk Afvigelse 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Befolkningsprognosen for 2016 forventede et samlet befolkningstal ultimo 2016 på indbyggere, mens det faktiske antal er Altså 78 personer flere end forventet af befolkningsprognosen. I 2016 steg befolkningstallet med 313 personer, nøjagtigt som i Væksten består primært af en nettotilflytning fra udlandet på 205 personer, heraf betegnes 97 personer som flygtninge. Ydermere fik Frederikssund kommune en nettotilflytning fra Egedal kommune på 105 personer. I de enkelte aldersgrupper har der været forskelle mellem forventet og realiseret befolkningstal. Dette er relevant, idet afvigelser i de respektive aldersgrupper påvirker regnskabet forskelligt. 14/72

15 Børn For de 0-2 årige var der ved udgangen af børn flere end forventet i prognosen. Dette betyder alt andet lige, at vuggestue/dagpleje-området er blevet tildelt et for lille budget, idet der skulle passes flere børn i 2016, end hvad prognosen forudsagde. Antallet af 3-5 årige er tre børn færre end prognosticeret. I aldersgruppen 6-16 årige ses det, at der er 44 færre børn end prognosticeret, hvilket alt andet lige medfører, at skoleområdet i 2016 er blevet tildelt et for højt budget oprindeligt. Unge Blandt de årige var der 23 personer flere ved udgangen af 2016 end forventet i prognosen for Mange i denne gruppe vil imidlertid være i gang med en ungdomsuddannelse, der ligger uden for kommunalt regi, hvorfor denne forskel kun i mindre omfang har konsekvenser i forhold til den kommunale budgetlægning. Voksne For så vidt angår de årige var der 57 flere personer ultimo 2016 end forventet i prognosen for 2016, og blandt de årige var der to personer mere end forventet. Disse aldersgrupper udgør en væsentlig del af skatteyderne og de erhvervsaktive. I forhold til de budgetterede skatteindtægter har de nævnte forskelle ingen reel betydning, idet Frederikssund i 2016 valgte statsgaranti. Det betyder, at Frederikssund har fået et på forhånd fastlagt skatteprovenu i 2016 uanset den faktiske udvikling i antallet af borgere og deres indtægter. Ældre For de årige var der ved udgangen af 2015 i alt 28 flere end forventet i prognosen for Denne gruppe består af en blanding af pensionister og erhvervsaktive. Blandt de årige var der 21 færre personer end forventet. Endelig var der én person mere i alderen 90+ årige end forventet i befolkningsprognosen. Det færre antal ældre i alderen årige har betydning for budgettet på ældreområdet, som har fået tildelt et for højt budget, i forhold til det endelige antal. 15/72

16 s- og finansieringsoversigt A. Det skattefinansierede område Note Oprindeligt Korrigeret 2016 Afvigelse Indtægter Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Økonomiudvalget Uddannelsesudvalget Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Velfærdsudvalget Vækstudvalget Teknisk udvalg Renter m.v Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder) Anlægsudgifter Anlægsindtægter A. Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter-udgifter) Anlæg (indtægter-udgifter) B. Resultat af forsyningsvirksomheder C. Resultat i alt (A+B) Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt Optagne lån (langfristet gæld) I alt Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger I alt Ændring af likvide aktiver Kassebeholdningen primo Ændringer i likvide aktiver Direkte posteringer på status Kassebeholdningen Ultimo /72

17 Balance Note Ultimo 2015 Ultimo 2016 Aktiver Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver (funktion ) Immaterielle anlægsaktiver (funktion 9.85) Langfristede tilgodehavender (funktion ) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (funktion ) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning (funktion 9.86) Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) Kortfristede tilgodehavender (funktion ) Værdipapirer (funktion 9.20) Likvide beholdninger (funktion og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver ialt Passiver Egenkapital (funktion ) Hensatte forpligtelser (funktion 9.90) Langfristede gældsforpligtelser (funktion ) Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv (funktion ) Kortfristede gældsforpligtelser (funktion ) Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt /72

18 Noter til regnskabet Note 1 Skatter og generelle tilskud Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Anden skat Skatter i alt Udligning og generelle tilskud Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt Indtægter i alt Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen af skatter, tilskud og udligning har kommunerne mulighed for at vælge mellem at: Selvbudgettering - Indtægtsbudgettet baseres på kommunens eget skøn over folketal, slutligningsstatistik mv. skatter, tilskud og udligning er foreløbige, og beregnes på baggrund af egne forudsætninger. Statsgaranti Indtægtsbudgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Udover eventuelle store økonomiske forskelle mellem de 2 metoder, indebærer valget også at: Valg af selvbudgettering betyder, at der vil blive foretaget en efterregulering 3 år efter budgetåret. Valg af statsgaranti bevirker, at de udbetalte beløb er til endelig afregning. Frederikssund Kommune valgte i forbindelse med budgetlægningen for 2016, at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 7.617,1 mio. kr. Valget af statsgaranti medfører, at kommunens modtagne indkomstskatter, samt udmeldte tilskuds- og udligningsbeløb ikke vil blive efterreguleret. Skatter De samlede kommunale skatteindtægter består af følgende poster: Indkomstskat Grundskyld Dækningsbidrag Selskabsskat Øvrig skat - dødsbobeskatning 18/72

19 Udskrivningsprocenten (personskatten), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede i forhold til 2015, og har i 2016 udgjort følgende: Personskat Grundskyld Kirkeskatte 25,40 pct. 32,50 promille 0,96 pct. Dækningsafgifterne er ligeledes uændrede i forhold til 2015, på nær dækningsafgiften på forretningsejendomme, som er nedsat fra 2,50 promille til 1,25 promille: Dækningsafgift på erhvervsejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi af forretningsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi offentlige ejendomme 1,25 promille 1,25 promille 15,00 promille 8,75 promille Den årlige økonomiaftale har i de senere år indeholdt en statslig finansieringspulje, som bevirker at kommuner, der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af deres provenutab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør 75 pct. i år 1, 50 pct. i år 2 og 3, og 25 pct. i det 4 år. Efter 4 år skal kommunen selv finansiere den samlede skattenedsættelse. Frederikssund kommunen har i de senere år ansøgt, og fået bevilget kompensation til en række skattenedsættelser: Nedsættelse af personskatten fra 25,9 pct. til 25,4 pct. i 2013 Nedsættelse af dækningsafgiften på forretningsejendomme: 2014 fra 7,45 5,00 promille 2015 fra 5,00 2,50 promille 2016 fra 2,50 1,25 promille Selskabsskatter har indbragt 24,3 mio. kr. i Selskabsskat er baseret på selskabernes indtjening 3 år tidligere, og vedrører derfor indtjeningen i Grundskylden har i 2016 indbragt 302,3 mio. kr. Efter budgetvedtagelsen vedtog folketinget en fastfrysning af grundskylden på 2015 niveau, hvilket bevirkede at det opkrævede provenue faldt med ca. 10 mio. kr., i forhold til det budgetlagte. Kommunen har dog modtaget en kompensation svarende til 100 pct. af det mistede provenue. Frederikssund Kommune har i 2016 i alt modtaget 480,0 mio. kr. i udligning og generelle tilskud. Beløbet dækker over det beregnede provenue som følge af den valgte statsgaranti i 2016, samt en række efterreguleringer vedrørende tildligere år. Forudsætningerne for det udbetalte beløb er fastsat i økonomiaftalen for 2016, som blev indgået mellem regeringen og KL i juni Niveauet afspejler det aftalte niveau for kommunernes samlede anlægsbudgetter, serviceudgifter, niveau for overførsler, korrektion for ny lovgivning m.v. Refusion af købsmoms har udgjort en nettoudgift på 0,6 mio. kr. 19/72

20 Note 2 Renter Likvide beholdninger Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Renteindtægter i alt Likvide beholdninger Kortfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld Langfristet gæld Kurstab/-gevinst Renteudgifter i alt Renter netto De samlede renteindtægter for 2016 udgør 13,2 mio. kr. Disse består af renter fra kommunens likvide beholdning på 11,3 mio. kr., kortfristede tilgodehavender som vedr. renter af restancer i betalingskontrol på 0,6 mio. kr. og renter af langfristede tilgodehavender på 1,4 mio. kr., som vedr. renter af udlån til pensionisters betaling af ejendomsskatter. De samlede renteudgifter for 2016 udgør 19,4 mio. kr. Heraf udgør 15,2 mio. kr. renteudgifter for kommunens samlede lån incl. rente-swap. Herudover har der været renteudgifter på 2,9 mio. kr., som vedrører kurstab/-gevinst på diverse rente-swap. Netto udviser renter en udgift på 6,2 mio. kr. hvilket er 2,7 mio. kr. mere end afsat i det korrigerede budget. Note 3 Lån Energibesparende foranstaltninger Renovering af boliger til flygtninge Erhvervelse af arealer og ejendomme Udskiftning af lysarmaturer Lånedispensation til tilbagekøb af vejbelysning Låneramme i alt Optagne lån Optagelse af lån vedr. SIK Optagne lån i alt Tidligere i Frederikssund Kommune har lånepraksis været at lånetage på baggrund af faktiske udgifter, når regnskabsåret er afsluttet, så de afholdte udgifter først blev lånefinansieret i det efterfølgende regnskabsår. Det blev ændret i 2016, så låneberettigede udgifter nu lånefinansieres i det år, hvor udgiften afholdes. Der har derfor været en overgangsfase i 2016, hvor der både er optaget lån på baggrund af låneberettigede udgifter i 2015 og /72

21 I 2015 har kommunen afholdt låneberettigede udgifter for 29,7 mio. kr. På byrådsmødet d. 24. februar 2016, blev det besluttet at anvende 18,1 mio. kr. af lånerammen til frigivelse af deponerede midler, og optage lån for den resterende del af lånerammen på 11,6 mio. kr. Byrådet besluttede på mødet den 28. september 2016 at ændre lånepraksis, samt udnytte lånerammen for Låneoptagelsen var baseret på de planlagte lånerettigede udgifter for 2016, som udgjorde 49,6 mio. kr. Den opgjorte låneramme for udgifter afholdt i 2016, udgjorde 41,0 mio. kr. og kommunen har således hjemtaget 8,5 mio. kr. for meget i lån. Der er i 2017 foretaget et ekstraordinært afdrag på 8,5 mio. kr. og i regnskab 2016 er der deponeret for beløbet. Udover lånetagning på baggrund af de lånerettigede udgifter i 2015 og 2016 på 61,2 mio. kr., er der optaget et yderligere lån i KommuneKredit på 17,8 mio. kr. Beløbet er anvendt til at indfri et andet lån som kommunen overtog i forbindelse med SIK. Låneomlægningen er begrundet i lavere renteudgifter. Note 4 Likvide aktiver Likviditetsbeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er likviditeten i slutningen af en måned altid meget lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere. Vurdering af kommunens økonomi bør derfor suppleres med den gennemsnitlige likviditet over et år Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Investerings- og placeringsforeninger Likvide aktiver ultimo året Ultimo 2016 er der en negativ likvid beholdning i Frederikssund Kommunes på 28,4 mio. kr. Primo 2016 udgjorde den likvide beholdning 16,2 mio. kr. Der har således været et forbrug af kassebeholdningen på 44,6 mio. kr. i løbet af Beholdning fordeler sig med 0,111 mio., kr. i kontant beholdning (kontantkasser i kommunens institutioner), -354,3 mio. kr. i indskud i pengeinstitutter, samt 325,7 mio. kr. placeret i obligationer og aktier. Kommunen har valgt at placere størstedelen af de likivide aktiver i obligationer og aktier for at optimere renteudbyttet af de likvide aktiver. Dette bevirker, at de sidste dage ultimo hver måned er beholdningen negativ på kommunens bankindeståender. Der er indgået aftale med kommunens pengeinstitut om en kassekredit med kreditmaksimum på 400 mio. kr., til dækning af de negative perioder. 21/72

22 Note 5 Kortfristede tilgodehavender Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende år Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner Kortfristede tilgodehavender i alt Refusionstilgodehavender og Andre tilgodehavender skal ses samlet for at få et overblik over forskydningen mellem 2015 og Samlet set er er de forøget med 6,5 mio. kr. fra 2015 til 2016 og udgør ultimo ,3 mio. kr. Beløbet er et udtryk for hvad de samlede refusionstilgodehavender udgør. Tilgodehavender i betalingskontrol udgør 122,9 mio. kr. Beløbet består af skyldige debitorer, samt balanceperiodisering af bogførte indtægter i gammelt år, hvor modpost ligger i nyt regnskabsår. Kommunens skyldige debitorer er steget med 14,8 mio. kr. fra 2015 til 2016, og udgør ultimo ,3 mio. kr., beløbet vedrører primært borgere med gæld til kommunen. 22,7 mio. af restancemassen på 70,3 mio. kr. er sendt til inddrivelse i SKAT. Balanceperiodiseringen udgør 52,6 mio. kr. ultimo 2016 og er dermed faldet med 11,5 mio. kr. i forhold til Balanceperiodiseringen er af rent teknisk karakter, og skal ses som resiudalpost. Denne post anvendes når posteringer indtægtsføres i 2016, hvor modpost ligger i Mellemregninger med foregående og følgende år er ligeledes af ren teknisk karakter udgør -41 mio. kr. ultimo Denne post anvendes når posteringer indtægtsføres i 2016, hvor modpost ligger i Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner er faldet med 4,6 mio. kr. som følge af at SIK (Slangerup Idræts- og Kulturcenter) er overgået fra selvejende institution til kommunal institution. Saldoen ultimo 2016 på 0,2 mio. kr. vedr. Sct. Georgsgården. Note 6 Langfristede tilgodehavender og værdipapirer Pantebreve Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Langfristede tilgodehavender og værdipapirer i alt /72

23 De langfristede tilgodehavender og værdipapirer er stort set uændret fra 2015 til 2016 og udgør ultimo ,9 mio. kr. Langt størstedelen af dette beløb 1.911,7 mio. kr. består af aktie og andelsbeviser, hvor Frederikssund kommunes andel af selskabets indre værdi opgøres. Nedenstående tabel viser de enkelte fælleskommunale selskabers værdi. Aktie og andelsbeviser kan specificeres som følger: Indskuds kapital Egenkapital 31/12 Andel procent Andel af indre værdi Hovedstadens Naturgas A/S , Vestforbrændingen , Frederikssund forsyning , Frederiksborg Brand og Redning ,93 30 UUVest , Mad til hver dag , Hjælpemiddeldepot , Langfristede tilgodehavender i alt Mad til hver dag består fra 1/1-16 af fem kommuner, da Albertslund Kommune er blevet en del af 60 selskabet og har indskudt 0,25 mio. kr. ligesom de øvrige fire kommuner. Egenkapitalen på 1,724 mio. kr. er saldoen pr. 31/12-15, dvs. inden indskuddet fra Albertslund Kommune, da regnskabet for 2016 endnu ikke er offentliggjort. Frederikssund andel opgøres derfor til 25 pct. pr. 31/12-16, men vil blive reguleret i regnskabet for Pantebreve på 0,3 mio. kr. vedrører tilgodehavender hos en grundejer. Bevilgede beboerindskudslån er fra 2015 til 2016 steget med netto 1,1 mio. kr., og udgør 15,0 mio. kr. Heri er ligesom i 2015 indregnet et forventet tab på 0,15 mio. kr. hvoraf statens andel udgør 2/3-del. Andre langfristede tilgodehavender er faldet med 1,8 mio. kr. Den væsentligste post under andre langfristede tilgodehavender vedrører lån til betaling af ejendomsskatter som udgør 120,1 mio. kr. ved udgangen af 2016, og er stort set uændret i forhold til ultimo Ligesom i 2015 er der indregnet et forventet tab på 0,6 mio. kr. Derudover indeholder Andre langfristede tilgodehavender også diverse indskud og depositum som ultimo 2016 udgør 6,5 mio. kr., heri er indregnet et forventet tab på 0,05 mio. kr. De sidste 5,7 mio. under Andre langfristede tilgodehavender vedrører tilbagebetalingspligtige sociale ydelser. Det forventede tab er nedskrevet med 2,7 mio. ifht som følge af en større oprydning i 2015 og udgør nu kun 0,3 mio. kr. hvoraf statens andel udgør 0,1 mio. kr. Under langfristede tilgodehavender figurerer indskud i Landsbyggeforden. Dette mellemværende udgør ved udgangen af ,8 mio. kr. og er jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner nulstillet inden regnskabets afslutning. Deponeringer er faldet med 9 mio. kr. fra ultimo 2015 til ultimo Saldoen ultimo 2016 vedrører en deponering på 8,5 mio. kr. vedr. for meget optaget lån, som der bliver foretaget et ekstraordinært afdrag på i 2017, samt deponering vedr. Klub Nord på 0,6 mio. kr. 23/72

24 Note 7 Kortfristet gæld Kassekreditter og byggelån Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Mellemregningskonti Selvejende institutioner Kortfristet gæld i alt Kortfristet gæld er steget med 25,8 mio. kr. fra 2015 til 2016 og udgør ultimo ,7 mio. kr. Kassekreditter og byggelån på 53,2 mio. kr. består af kredit i forbindelse med udbygning af Peders Have. Når byggeriet er færdigt konverteres kreditten til et lån i KommuneKredit. Anden gæld består af statens andel af beboerindskudslån samt tilbagebetalingspligtigeydelser og udgør ved udgangen af ,7 mio. kr. Den kirkelige mellemregning med kommunen er 0 i De skyldige feriepenge udgør 14 mio. kr. ultimo 2016, som vedrører fratrådte medarbejdere. Anden kortfristet gæld udgør 202,4 mio. kr. Beløbet består af skyldig leverandørgæld, samt balanceperiodisering af bogførte udgifter i gammelt år, hvor modpost ligger i nyt regnskabsår og kan specificeres som følger: Leverandørgælden udgør 138,5 mio. kr. og henstår på remittering. Det omhandler udgifter som er bogført i 2016, men som har likviditetsmæssig effekt i Balanceperiodiseringen udgør 63,9 mio. kr. Balanceperiodiseringen er af rent teknisk karakter, og skal ses som resiudalpost. Denne post anvendes, når der udgiftsføres posteringer i 2016, hvor modpost ligger i Kommunens mellemregningskonti er faldet med 2,7 mio. kr. fra 2015 til Selvejende institutioner er faldet med 5,5 mio. kr. fra 2015 til 2016, hvilket skyldes indfrielse af SIK s (Slangerup Idræts- og Kulturcenter) lån ifm. overgangen fra selvejende institution til kommunal institution. 24/72

25 Note 8 Langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Andre kommuner og regioner Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Langfristet gæld i alt Ovenfor ses kommunens samlede gæld som ultimo 2016 udgør 905,5 mio. kr. fordelt med 574,2 mio. kr. vedr. den kommunale gæld, 261,5 mio. kr. vedr. ældreboliger og 69,9 mio. kr. vedr. finansielt leasede aktiver. Samlet set har der kun været en forholdsvis lille forskydning vedr. den langfristede gæld fra 2015 til 2016 med en udvikling på i alt 4,1 mio. kr. Det dækker dog over en række modsatrettede ændringer jf. nedenfor. Afdrag på lån 72,8 mio. kr. Lånoptagelse 78,9 mio. kr. Nettofald i finansielt leasede aktiver 8,4 mio. kr. Indexreguleringer 0,4 mio. kr. Nedskrivning af optaget gældpost fra selvejende instituion SIK 2,3 mio. kr. Udligningen af gælden vedrørende selvejende institutioner skyldes at SIK (Slangerup Idræts- og Kulturcenter) er overgået til kommunal institution fra 2016, og lånet dermed er blevet indfriet. Udligningen af gælden vedrørende andre kommuner og regioner, stammer fra kommunesammenlægningen og er en del af delingsaftalen mellem Hillerød og gammel Slangerup Kommune, hvor sidste del er afregnet i Gæld vedrørende realkredit, kommunekredit og pengeinstitutter er steget med 38,5 mio. kr. i forhold til 2015 og udgør samlet set ultimo ,2 mio. kr. Stigningen skyldes primært ny lånoptagelse hos KommuneKredit i Der er blevet optaget lån for 8,5 mio. kr. for meget i 2016, der vil derfor blive foretaget et ekstraordinært afdrag i 2017 for at rette op på dette forhold. Gælden vedrørende ældreboliger, skyldes lån optaget i forbindelse med opførelse af ældreboliger. Renter og afdrag betales af beboerne i de respektive ældreboliger/plejecentre. Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver er faldet med 8,4 mio. kr. fra 2015 til 2016 og udgør 69,9 mio. kr. ultimo Kommunen optager lån efter rammerne i den finansielle strategi. Forholdet mellem fast og variabel rente, kan tilpasses ved hjælp af renteswap, eller lån optaget direkte som fast eller variabel rente. 25/72

26 Swap-aftaler En rente-swap er en aftale mellem to parter om udveksling af rentebetalinger i en given periode. For at mindske risiko ved fremtidige ændringer i renteniveauet lægges en del af kommunens gæld i fast rente. Dette gøres ved anvendelse af rente-swap, som lægges ovenpå et oprindelige variabelt forrentet lån. Den samlede markedsværdi, er et udtryk for hvad det ville koste Frederikssund kommune, såfremt man pr. 31/ ønskede at komme ud af de indgåede swapaftaler og derved kun være eksponeret i variabel rente. Ud af den samlede restgæld er der indgået swap-aftaler for ca. 327,5 mio. kr. hvorved fordelingen mellem fast og variabel rente bliver ca. 52/48, hvilket ligger inden for den finansielle politiks rammer. Oversigt over swap-aftaler ultimo 2016 SWAP nr. Modpart Oprindelig hovedstol Restgæld (DKK) Markedsværd i (DKK) Betaler Modtager Valuta Udløb Nordea DKK DKK 4.60% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 4.80% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 4.70% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 3,73% Cibor 3M DKK P Danske Bank DKK DKK 2,55 % Cibor 6M DKK S2013Z92579 KommuneKredit DKK DKK 1,73 % Cibor 6M DKK Note 9 Anlægsaktiver Materielle anlægaktiver Immaterielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg Anlægsaktiver i alt Anlægsaktiverne er et udtryk for de værdier kommunen har. De materielle anlægsaktiver omfatter grunde, bygninger, tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr, transportmidler, inventar samt IT-udstyr. Endvidere optages materielle anlægsaktiver under opførelse under denne funktion. Omsætningsaktiverne omfatter grunde og bygninger til videresalg. Der er i 2016 sket en tilpasning af opdelingen af omsætningsaktiver og materielle anlægsaktiver, således at det kun er de grunde og bygninger der er besluttet videresolgt, der står opført under omsætningsaktiver. I takt med at grunde og bygninger bliver beslutttet videresolgt, vil de blive flyttet fra materielle anlægsaktiver til omsætningsaktiver. Derudover er der sket en ændring i optagelsen af værdien af omsætningsaktiver, så de nu optages til forventet salgspris. En genberegning viste, at der var forholdsvis stor forskel mellem anskaffelsesomkostningerne samt byggmodningsomkostninger, i forhold til den forventede salgspris. Det er derfor mest retvisende, at optage den forventede salgspris, som værdien for omsætningsaktiverne. 26/72

27 Note 10 Hensatte forpligtigelser Pensionsforpligtigelser Arbejdsskade Eftervederlag til Borgmester og udvalgsformænd Lærer i "den lukkede gruppe" Medfinansiering af Lærer i "den lukkede gruppe" Hensatte forpligtigelser i alt Hensatte forpligtigelser er faldet med 12 mio. kr. fra 2015 til 2016 og udgør ultimo ,7 mio. kr. Pensionsforpligtigelser vedrører kommunens tjenestemænd. Der er ligesom tidligere år foretaget en aktuarberegning fra Sampension der viser et fald på 17,6 mio. kr. i forhold til 2015 som forpligtigelsen er justeret med. Forpligtigelsen vedrørende arbejdsskade er reguleret i forhold til aktuarrapport fra forsikringsselskabet Willis, og viser et fald på 2,1 mio. kr. i forhold til Eftervederlag til Borgmester og udvalgsformænd er genberegnet ultimo 2016 og forpligtigelsen er justeret som følge heraf. Forpligtigelsen til lærere i den lukkede gruppe er reguleret i forhold til aktuelle lønninger. Medfinansiering af lærere i den lukkede gruppe betyder, at kommunen selv skal bære pensionsforpligtigelsen for personer som ligger på løntrin 44 eller derover. Den er reguleret i forhold til aktuelle lønninger. 27/72