Borgmesterens forord. John Schmidt Andersen Borgmester 3/70

Transkript

1 Årsregnskab

2 Borgmesterens forord...3 Kommuneoplysninger...4 Ledelsens påtegning...5 Uafhængig revisors erklæring...6 Ledelsens årsberetning...7 Befolkningsudviklingen...14 s- og finansieringsoversigt...16 Balance...17 Noter til regnskabet...18 Oversigt over interne forsikringsordninger...28 Bemærkninger til drift...29 Bemærkninger til anlæg...39 Overførsler på drift...45 Overførsler på anlæg...52 Afsluttede anlæg...57 Personaleoversigt med bemærkninger...58 Anvendt regnskabspraksis...59 Kautions- og garantiforpligtigelser...63 Udførelse af opgaver for andre myndigheder...64 Hovedoversigt...65 Tværgående artsoversigt...66 Finansiel status, aktiver...67 Finansiel status, passiver...68 på bevillingsniveau...69 Foto: Kenneth Jensen. Forsidefoto viser sejlere der deltog i Haldor Topsøe Cup på Roskilde Fjord ved Frederikssund og Jægerspris i weekenden maj. 2/70

3 Borgmesterens forord Årets resultat udviser et underskud på 72,9 mio. kr., hvilket er 38,1 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Overskuddet på driften er på 95,2 mio. kr. det er 35,7 mio. kr. bedre end forventet. Overskuddet er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at finansiere anlægsudgifter, renter og afdrag. var et udfordrende år for kommunen med den manglende indgåelse af en endelig aftale om udvikling af Vinge Centrum. Dette betød en forværring på 100,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket selvsagt betød et kraftigt træk på vores kassebeholdning og dermed behov for politisk handling. Byrådet vedtog den 20. december en række tiltag, der skal være med til at sikre en fortsat tilfredsstillende likviditet med mindst mulig påvirkning af den borgernære service. Set i det lys er jeg under omstændighederne tilfreds med årets økonomiske og faglige resultater. Jeg vil gerne i den forbindelse fremhæve nogle få eksempler: På trods af, at vi oplever et fortsat pres på kommunens økonomi, særligt i forhold til de specialiserede områder, lykkedes det atter i at overholde den tildelte serviceramme. Dette kan tilskrives stor økonomisk ansvarlighed i såvel Byrådet som hos kommunens ansatte. Det vil jeg gerne kvittere og takke for. Samtidig har det været muligt at arbejde med en række projekter, der på forskellig vis skal være med til at sikre, at vi også fremover kan være en attraktiv kommune. Lad mig blot som eksempler nævne den kommende svømmehal i Frederikssund, nyt børnehus i Skibby som afløsning for tre mindre børnehuse samt dagplejens legestue i Skibby samt renovering af Slangerup svømmehal. Desuden blev dækningsbidraget for erhvervslivet helt fjernet fra og med, hvilket giver endnu bedre forhold for vores lokale virksomheder. Hvis vi også fremover skal have råd til løbende at udvikle vores kommune i de retninger, som vi ønsker, er det nødvendigt med et overskud på driften, som også skal være med til at sikre en solid likviditet. Derfor arbejdes der løbende med forslag til budgetforbedringer, som vi p.t. arbejder med i forhold til budgettet for Mange dygtige medarbejdere er inddraget i dette arbejde, ligesom vi ønsker at inddrage borgere, organisationer mv. i arbejdet. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab finder de rigtige løsninger. John Schmidt Andersen Borgmester 3/70

4 Kommuneoplysninger Kommune Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund Telefon: Mail: epost@frederikssund.dk CVR-nr.: speriode: Økonomiudvalg John Schmidt Andersen (V), formand () Hans Andersen (V), næstformand Kim Rockhill (A) Ole Søbæk (C) Poul Henrik Hedeboe (F) Tina Tving Stauning (A) Lars Thelander Bostrøm (O) Økonomiudvalg John Schmidt Andersen (V), formand (2018) Hans Andersen (V), næstformand Kenneth Jensen (A) Poul Erik Skov Christensen (A) Tina Tving Stauning (A) Maria Katarina Nielsen (B) Ole Søbæk (C) Ole Frimann Hansen (F) Inge Messerschmidt (O) Direktion Ole Jacobsen, Kommunaldirektør Kristian Nabe-Nielsen, Teknik, Miljø og Erhverv, tiltrådt 8/8-17 Helle Hagemann Olsen, Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed Jan Milandt, Opvækst, Uddannelse og Kultur Revision BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th Roskilde 4/70

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 18. april aflagt årsregnskab for Frederikssund Kommune. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse og regler i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revisionen. Kommunens revision (BDO) skal senest den 15. juni 2018 afgive revisionsberetning, således at Byrådet kan foretage den endelige behandling af regnskabet inden udgangen af august måned. Frederikssund den 26. april 2018 John Schmidt Andersen Borgmester Ole Jacobsen Kommunaldirektør 5/70

6 Uafhængig revisors erklæring 6/70

7 Ledelsens årsberetning Økonomiaftale mellem KL og regeringen Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, der fastlægger de overordnede rammer for den kommunale økonomi. Ligesom i de foregående år blev aftalen for indgået under de betingelser, som fremgår af budgetloven. Loven er udtryk for et langsigtet økonomistyringsparadigme i forhold til den offentlige økonomi. Fra 2014 er der indarbejdet et balancekrav i loven. Et krav der grundlæggende betyder, at der i budgettet set over en årrække skal være overskud på den løbende drift således, at der ikke budgetteres med et (for) højt udgiftsniveau, som finansieres ved et likviditetsbrug eller lignende. Servicerammen Servicerammen bliver fastlagt som en del af økonomiaftalen. Serviceudgifterne udgør klart den største del af de kommunale driftsudgifter og er udgifter til de kommunale kernevelfærdsområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet dog vil kommunerne blive udsat for en sanktion på op til 3 mia. kr., hvis den samlede udmeldte serviceramme overskrides. I udgør kommunernes samlede serviceramme 242,2 mia. kr., mens Frederikssund Kommunes andel (sigtepunkt) udgør 2.049,7 mio. kr. Udgangspunktet for rammen i var niveauet for 2016 korrigeret for prisudvikling og økonomiaftalens konkrete elementer såsom reduktion af omprioriteringsbidrag, midler til kommunal sundhed mv. Såfremt kommunerne under et overskrider servicerammen udløses som sagt en sanktion på op til 3,0 mia. kr. det såkaldte betingede bloktilskud. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 23 mio. kr. En eventuel sanktion vil dels være af kollektiv karakter dels af individuel karakter. Det er forventningen, at kommunerne under et overholder servicerammen i, hvorfor sanktionen sandsynligvis ikke udløses på baggrund af regnskabet for. Under alle omstændigheder har Frederikssund Kommune ikke overskredet sit sigtepunkt, hvorfor den individuelle sanktion ikke vil blive udløst. Fra omprioriteringsbidrag til moderniserings- og effektiviseringsprogram Med økonomiaftalen for blev omprioriteringsbidraget reduceret med 2,2 mia. kr., der blev tilbageført til kommunerne. For Frederikssund Kommune betød det ekstra bloktilskud på ca. 17 mio. kr. Fra 2018 fjernes omprioriteringsbidraget helt og erstattes af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal effektivisere for 2,4 mia. kr. årligt men 1 mia. kr., hvor kommunerne selv beholder 0,5 mia. kr. For Frederikssund Kommune betyder det konkret, at bloktilskuddet i stedet for at blive reduceret med ca. 18 mio. kr. årligt bliver reduceret med ca. 4 mio. kr. Andre væsentlige elementer Af andre konkrete elementer i økonomiaftalen med direkte økonomiske konsekvenser kan nævnes: Mere effektiv administrativ drift frigør 0,3 mia. kr. i kommunerne i, hvilket betød et mindre bloktilskud for Frederikssund Kommune på ca. 2,3 mio. kr. i. 7/70

8 Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere på i alt 0,4 mia. kr. fra finansloven for 2015 omlægges til bloktilskud fra, hvilket betyder et øget årligt bloktilskud for Frederikssund Kommune på ca. 3,1 mio. kr. i og frem. Med handlingsplan for den ældre medicinske patient aftalt med finansloven for 2016 tilførtes kommunerne 0,2 mia. kr. i til det det kommunale sundhedsvæsen, hvilket betød et øget bloktilskud for Frederikssund Kommune i på ca. 1,2 mio. kr. Finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf Frederikssund Kommunes andel udgjorde 11,7 mio. kr. Anlægsramme Af økonomiaftalen fremgår det, at der var enighed om, at kommunernes samlede investeringer (bruttoanlægsudgifter) i skulle holdes inden for en ramme på 16,3 mia. kr. 1 mia. kr. af disse er betinget af, at kommunerne samlet set budgetterede anlægsudgifter i inden for denne ramme, hvilket var tilfældet. Derimod er der ikke knyttet en sanktion til størrelsen af de realiserede investeringer. Men af økonomiaftalen fremgår det, at KL og regeringen er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i både i budgetterne og regnskaberne holder sig inden for den aftalte ramme. På trods heraf forventes et lille merforbrug i forhold til rammen på 16,3 mia. kr. Frederikssund Kommune har i holdt sig inden for de budgetterede bruttoanlægsudgifter og bidrager således ikke til overskridelsen. Skatter Økonomiaftalen forudsætter en uændret kommunal skattefastsættelse i for kommunerne under ét. Samtidig indeholder aftalen mulighed for, at nogle kommuner kan hæve skatten under forudsætning af at andre kommuner sænker skatten tilsvarende. Med henblik på at understøtte dette etableredes der en tilskudsordning til de kommuner der valgte at nedsættes skatten i. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i, 50 pct. i 2018 og 2019 samt 25 pct. i Frederikssund Kommune benyttede sig af denne mulighed og fjernede dækningsbidraget, der før havde udgjort 1,25 promille. Frederikssund Kommunes økonomiske resultater Beløb i mio. kr. (+=udgifter/-=indtægter) Oprindeligt Korrigeret Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget Skatter, tilskud og udligning , , ,6 6,5-0,9 Driftsudgifter, netto 2.717, , ,387-42,2-46,7 Strukturel driftsbalance -59,5-47,5-95,2-35,7-47,6 Renteudgifter, netto 11,7 5,6 2,6-9,1-3,0 Optagne lån -7,1-22,3-23,9-16,7-1,6 Afdrag på lån 57,2 84,2 84,7 27,6 0,5 Finansforskydninger 11,7-1,1-22,3-34,0-21,2 Mellemværende forsyningen 11,3 6,6 1,5-9,8-5,0 Råderum til anlæg 25,2 25,4-52,5-77,7-77,9 Anlægsarbejder - skattefiansierede 166,2 190,8 152,8-13,3-38,0 Anlægsarbejder - huslejefinansierede 3,5 6,2 2,8-0,7-3,4 Salg af bygninger og grunde - skattefinansierede -83,9-250,3-30,2 53,7 220,0 Balance 111,0-27,9 72,9-38,1 100,8 Resultatet for udviser et overskud på den strukturelle driftsbalance på 95,2 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetlagt. Dette overskud var imidlertid ikke stort nok til at finansiere anlægsudgifter samt renter og afdrag. Der var således et samlet underskud i på 72,9 mio. kr., der er finansieret af kommunens likviditetsbeholdning. Et underskud der er 38,1 mio. kr. mindre end oprindeligt 8/70

9 budgetteret og således i tråd med kommunens ønskede udvikling. Ses regnskabsresultatet i forhold til det korrigerede budget, hvori der indgår tillægsbevilling på 151,8 mio. kr. vedrørende forventet salg af byggegrunde i Vinge Centrum, fås imidlertid en forværring på 100,8 mio. kr. Med et kassetræk på 72,9 mio. kr. i udgør gennemsnittet for januar til december måned 113 mio. kr., hvilket betyder, at kommunens økonomiske politik med forudsætning om et gennemsnit på 100 mio. kr. er opfyldt. Byrådet vedtog på møde den 20. december besparelser på 99,4 mio. kr. i 2018 og 97,9 mio. kr. i for at sikre fortsat balance i kommunens budgetter set i lyset af at forventede indtægter for Vinge Centrum på 163 mio. kr. ikke kom som ventet i december. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligninger var 2,777 mia. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 2,771 mia. kr. Mindreindtægten ca. 6,5 mio. kr. kan bl.a. kan forklares ved: Midtvejsregulering af generelle tilskud mindreindtægt på 2,7 mio. kr. Grundskyld og anden skat på fast ejendom mindreindtægt på 4,1 mio. kr. Anden skat pålignet visse indkomster merindtægt på 0,3 mio. kr. Skattefinansierede driftsudgifter Beløb i mio. kr. (+=udgifter/-=indtægter) Oprindeligt Korrigeret Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget I alt 2.717, , ,4-42,2-46,7 heraf serviceudgifter 2.053, , ,8-21,2-33,1 heraf overførselsudgifter 438,0 435,4 433,5-4,5-2,0 heraf centr. refusionsord. -14,8-14,8-15,5-0,7-0,7 heraf aktivitetsbest. medf. 192,6 186,6 175,1-17,5-11,5 heraf ældreboliger -15,1-15,1-15,1 0,0 0,0 heraf forsikrede ledige 62,9 64,1 64,7 1,7 0,5 Det oprindelige budget udgør nettodriftsudgifter på 2.717,6 mio. kr., mens regnskabet udviser et forbrug på 2.675,4 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 42,2 mio. kr. Serviceudgifter I forhold til serviceudgifterne var der i et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 1,0 pct. Dette dækker over en række modsatrettede resultater, hvoraf de største er: Mindreforbrug vedrørende den centrale implementeringspulje på 27,5 mio. kr. Puljen er afsat som budgetmæssig reserve til uforudsete udgifter og er ekstraordinært øget i fra et niveau på 15 mio. kr. årligt til 27,5 mio. kr. Merforbrug på familieområdet på 8,6 mio. kr. grundet højere aktivitet end budgetlagt. Merforbrug på voksenhandicapområdet på 8,9 mio. kr. grundet højere aktivitet end budgetlagt. Mindreforbrug på 3,6 mio. kr. grundet færre udgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge. Mindreforbrug på ældreområdet på 5,3 mio. kr. som finansierer et overført merforbrug fra /70

10 Som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger, lov- og cirkulæreprogram mv. blev Frederikssund Kommunes serviceramme (sigtepunkt) reduceret med 4,1 mio. kr. i løbet af. Sigtepunktet udgør herefter 2.049,7 mio. kr. Med et forbrug på 2.032,8 mio. kr. er sigtepunktet således overholdt i. Overførselsudgifter På overførselsudgifterne er der et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 1,0 pct. Mindreforbruget er spredt udover flere udvalg og politikområder, men skyldes primært mindreforbrug under Vækstudvalget på 4,9 mio. kr., der hovedsageligt skyldes, at udgifter til integrationsydelse har været væsentlig lavere end forventet. Tilstrømningen af flygtninge har i været markant faldende set i forhold til 2015 og Forsikrede ledige I var der et merforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 2,7 pct. Merforbruget skyldes højere gennemsnitsudgifter pr. forsikrede ledig. Den centrale refusionsordning I forhold til den centrale refusionsordning har der i været en merindtægt på 0,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 4,9 pct. Merindtægten kan primært henføres til ældreområdet og vidner om flere dyre enkeltsager end forventet. Aktivitetsbestemt medfinansiering På den aktivitetsbestemte medfinansiering er der et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 9,1 pct. Mindreforbruget hænger efter alt at dømme sammen med den aktivitetsnedgang, som indførelsen af sundhedsplatformen har medført i. Ældreboliger Med en merindtægt på kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 0,03 pct. var der balance mellem budget og forbrug på området i. Udgifter (renter, afdrag mv.) til ældreboliger finansieres af lejeindtægter fra brugerne, hvorfor området hviler i sig selv over en årrække. Renter Det oprindelige budget til renter er på 11,7 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 2,6 mio. kr. Der er altså et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 9,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært et højere afkast på kommunens kapitalforvaltede formue på 4,4 mio. kr., samt en kursgevinst på 4,2 mio. kr. Forsyningsområdet Det oprindelige budget til forsyningsområdet udgør en nettoudgift på 11,3 mio. kr., mens regnskabet viser en nettoudgift på 1,5 mio. kr. Der er således et netto mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 9,8 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til at anlægget af nærgenbrugsstationer er udskudt til 2018 samt, at der på driften er en merindtægt fra salg af papir og mindreudgifter til etablering af standpladser for glas og papir og tømning af kuber. Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det akkumulerede overskud ultimo udgør 7,2 mio. kr. i forsyningens favør. 10/70

11 Anlæg Det oprindelige budget i forhold til skattefinansierede anlæg udgør en nettoudgift på 82,3 mio. kr. fordelt med udgifter på 166,2 mio. kr. og indtægter på 83,9 mio. kr. et viser en nettoudgift på 122,6 mio. kr. fordelt med udgifter på 152,8 mio. kr. og indtægter på 30,2 mio. kr. Der er altså et merforbrug på 40,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De huslejefinansierede anlægsarbejder, som udgør 2,8 mio. kr. dækker over udgifter til plejecenter Pedershave. Anlægsarbejdet er lånefinansieret med 88 pct. af byggesummen. Kapitalomkostningerne finansieres via beboernes fremtidige huslejer. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter I forhold til det oprindelige budget ses et mindreforbrug vedrørende de skattefinansierede bruttoudgifter på 13,3 mio. kr., hvilket primært skyldes en forskydning i udgifterne til etablering af nyt børnehus i Skibby på 10,9 mio. kr. Frederikssund Kommunen har haft meget høje anlægsudgifter i 2015-, hvilket tydeligt kommer til udtryk i nedenstående figur, hvor udgiftsniveauet i sammenlignes med de foregående år. Mio. kr. 11/70

12 Nedenfor vises en oversigt over de største bruttoanlægsudgifter i : Vinge - Byggemodning, køb af grunde m.m Nedrivning af tidl. Oppe-Sundby skole Idrætsby ekskl. jordkøb Tilslutninger til Fjordforbindelsen Renovering af Slangerup svømmehal Energiinvestering Teknisk Udvalgs anlægspulje Skadeforebyggelse - Sikringstiltag Idræts- og Spejderfacilitetspuljen Klimatilpasningsplanen - diger Øvrige anlægsprojekter Bruttoanlægsudgifter i alt Anlægsindtægter salg af bygninger og grunde I forhold til det oprindelige budget ses en mindreindtægt på 53,7 mio. kr., hvilket primært skyldes: 38,2 mio. kr. skyldes manglede salg af tidl. Oppe-Sundby skole. Salget forventes gennemført i ,7 mio. kr. skyldes manglede salg af byggegrunde i Vinge. Udviklingen i likvide aktiver Alle kommuner er pålagt at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv (kassekreditregel). Frederikssund Kommunes økonomiske politik indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder ikke blot skal være positiv, men minimum udgøre 100 mio. kr. Beløb i mio. kr Likviditetsbeholdning - jf. kassekreditregel (gennemsnit 365 dage) 133,2 113,1 Fra 2016 til er den gennemsnitlige likviditet faldet med 20,1 mio. kr. og udgør ultimo 113,1 mio. kr. Kommunens økonomiske politik er dermed stadig ultimo overholdt. 12/70

13 Mio. kr. Likviditet 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2016 mdr. likviditet mdr. likviditet kassekreditregel (12 mdr. gns) Samlet vurdering I Frederikssund Kommunes økonomiske politik lægges der vægt på, at der er en strukturel balance altså at driftsoversskuddet kan finansiere anlæg, afdrag og renter. Et princip, der set over en årrække er afgørende for en sund kommunal økonomi. I var det imidlertid ikke muligt at efterleve dette princip, hvilket skyldes, at budgetterede indtægter vedrørende salg af byggeretter i december måned i Vinge Centrum, som nævnt ikke blev realiseret. Årets resultat endte således på et underskud på 72,9 mio. kr. Set i lyset af, at kommunens gennemsnitslikviditet med udgangen af udgør 113,1 mio. kr. er der ikke en budgetmæssig reserve til at finansiere eventuelle merforbrug i Eventuelle merforbrug eksempelvis på de specialiserede områder, som har været økonomisk udfordret i skal således finansieres af mindreforbrug på øvrige områder. 13/70

14 Befolkningsudviklingen Befolkningsprognose Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antal boliger (boligprogram) i de kommende år, samt den eksisterende befolkningssammensætning. Væsentlige dele af budgettet er afhængigt af befolkningsprognosen. Konkret drejer det sig om dagtilbuds- skole- og ældreområdet på udgiftssiden og skatter, tilskud og udligning på indtægtssiden. Befolkningsprognosen er således et vigtigt redskab i kommunens økonomiske planlægning, hvorfor det er vigtigt at følge op på, hvor præcist prognosen rammer den faktiske befolkningsudvikling. Befolkningsprognosen, som lå til grund for budgetplanlægningen for, blev godkendt af økonomiudvalget den 13. april 2016, men nedjusteret i forhold til ændret flygtningeskøn i august Nedenstående tabel viser det forventede antal borgere jf. seneste opdaterede befolkningsprognose fra august 2016 samt det faktiske antal borgere i Frederikssund Kommune opgjort pr. 31. december. Tabellen viser således, i hvilket omfang udviklingen i løbet af er forløbet som forventet i prognosen for. Aldersgrupper Faktisk 2016 Forventet Faktiske faktisk 2016 forventet 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Befolkningsprognosen for forventede et samlet befolkningstal ultimo på indbyggere, mens det faktiske antal er Altså 249 personer færre end forventet af befolkningsprognosen. I steg befolkningstallet med 149 personer. Væksten består primært af en nettotilflytning fra udlandet på 99 personer, hvoraf 27 personer udgør kvoteflygtninge og familiesammenførte. I de enkelte aldersgrupper har der været forskelle mellem forventet og realiseret befolkningstal. Dette er relevant, idet afvigelser i de respektive aldersgrupper påvirker regnskabet forskelligt. Børn For de 0-2 årige var der ved udgangen af 16 børn flere end forventet i prognosen. Dette betyder alt andet lige, at vuggestue/dagpleje-området er blevet tildelt et for lille budget, idet der skulle passes flere børn i, end hvad prognosen forudsagde. Antallet af 3-5 årige er derimod 26 børn færre end prognosticeret. I aldersgruppen 6-16 årige ses det, at der er 45 færre børn end prognosticeret, hvilket alt andet lige medfører, at skoleområdet i er blevet tildelt et for højt budget oprindeligt. 14/70

15 Unge Blandt de årige var der 61 personer færre ved udgangen af end forventet i prognosen. Mange i denne gruppe vil imidlertid være i gang med en ungdomsuddannelse, der ligger uden for kommunalt regi, hvorfor denne forskel kun i mindre omfang har konsekvenser i forhold til den kommunale budgetlægning. Voksne For så vidt angår de årige var der 121 personer færre ultimo end forventet i prognosen for, og blandt de årige var der 47 personer færre end forventet. Disse aldersgrupper udgør en væsentlig del af skatteyderne og de erhvervsaktive. I forhold til de budgetterede skatteindtægter har de nævnte forskelle ingen reel betydning, idet Frederikssund i valgte statsgaranti. Det betyder, at Frederikssund har fået et på forhånd fastlagt skatteprovenu i uanset den faktiske udvikling i antallet af borgere og deres indtægter. Ældre For de årige var der ved udgangen af i alt 13 personer flere end forventet i prognosen for. Denne gruppe består af en blanding af pensionister og erhvervsaktive. Blandt de årige var der 20 personer flere end forventet. Endelig var der to personer mere i alderen 90+ årige end forventet i befolkningsprognosen. Det øgede antal ældre i alderen årige har betydning for budgettet på ældreområdet. 15/70

16 s- og finansieringsoversigt A. Det skattefinansierede område Note Oprindeligt Korrigeret Afvigelse Indtægter Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Økonomiudvalget Uddannelsesudvalget Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Velfærdsudvalget Vækstudvalget Teknisk udvalg Renter m.v Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder) Anlægsudgifter Anlægsindtægter A. Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter-udgifter) Anlæg (indtægter-udgifter) B. Resultat af forsyningsvirksomheder C. Resultat i alt (A+B) Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt Optagne lån (langfristet gæld) I alt Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger I alt Ændring af likvide aktiver Kassebeholdningen primo Ændringer i likvide aktiver Direkte posteringer på status Kassebeholdningen Ultimo /70

17 Balance Note Ultimo 2016 Ultimo Aktiver Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver (funktion ) Immaterielle anlægsaktiver (funktion 9.85) Langfristede tilgodehavender (funktion ) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (funktion ) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning (funktion 9.86) Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) Kortfristede tilgodehavender (funktion ) Værdipapirer (funktion 9.20) Likvide beholdninger (funktion og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver ialt Passiver Egenkapital (funktion ) Hensatte forpligtelser (funktion 9.90) Langfristede gældsforpligtelser (funktion ) Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv (funktion ) Kortfristede gældsforpligtelser (funktion ) Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt /70

18 Noter til regnskabet Note 1 Skatter og generelle tilskud Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Anden skat Skatter i alt Udligning og generelle tilskud Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt Indtægter i alt Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen af indkomstskatter, tilskud og udligning har kommunerne mulighed for at vælge mellem: Selvbudgettering - Indtægtsbudgettet baseres på kommunens eget skøn over folketal, slutligningsstatistik mv. skatter, tilskud og udligning er foreløbige, og beregnes på baggrund af egne forudsætninger. Statsgaranti Indtægtsbudgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Udover eventuelle store økonomiske forskelle mellem de 2 metoder, indebærer valget også at: Valg af selvbudgettering betyder, at der vil blive foretaget en efterregulering 3 år efter budgetåret. Valg af statsgaranti bevirker, at de udbetalte beløb er til endelig afregning. Frederikssund Kommune valgte i forbindelse med budgetlægningen for, at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 7.778,5 mio. kr. Valget af statsgaranti medfører, at kommunens modtagne indkomstskatter, samt udmeldte tilskuds- og udligningsbeløb ikke vil blive efterreguleret. Skatter De samlede kommunale skatteindtægter består af følgende poster: Indkomstskat Grundskyld Dækningsbidrag Selskabsskat Øvrig skat - dødsbobeskatning 18/70

19 Udskrivningsprocent (personskat), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede i forhold til 2016, og har dermed også i udgjort følgende: Personskat Kirkeskat Grundskyld Grundskyld landbrugsejendomme m.v. 25,40 pct. 0,96 pct. 32,50 promille 7,20 promille Dækningsafgifterne er ligeledes uændrede i forhold til 2016, på nær dækningsafgiften på forretningsejendomme, som er nedsat fra 1,25 promille til 0,00 promille: Dækningsafgift på erhvervsejendomme Dækningsafgift af andre offentlige ejendomme (grundværdi) Dækningsafgift af offentlige ejendomme (forskelsværdi) 0,00 promille 15,00 promille 8,75 promille Den årlige økonomiaftale har i de senere år indeholdt en statslig finansieringspulje, som bevirker at kommuner, der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af deres provenutab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør 75 pct. i år 1, 50 pct. i år 2 og 3, og 25 pct. i det 4 år. Efter 4 år skal kommunen selv finansiere den samlede skattenedsættelse. Frederikssund kommunen har i de senere år ansøgt, og fået bevilget kompensation til en række skattenedsættelser: Nedsættelse af personskatten fra 25,9 pct. til 25,4 pct. i 2013 Nedsættelse af dækningsafgiften på forretningsejendomme: 2014 fra 7,45 5,00 promille 2015 fra 5,00 2,50 promille 2016 fra 2,50 1,25 promille fra 1,25 0,00 promille Selskabsskatter har indbragt 22,8 mio. kr. i. Selskabsskat er baseret på selskabernes indtjening 3 år tidligere, og vedrører derfor indtjeningen i Grundskylden har i indbragt 303,8 mio. kr. Efter budgetvedtagelsen vedtog Folketinget en fastfrysning af grundskylden på 2016 niveau, hvilket bevirkede at det opkrævede provenue faldt med ca. 10 mio. kr., i forhold til det budgetlagte. Kommunen har dog modtaget en kompensation svarende til 100 pct. af det mistede provenue. Frederikssund Kommune har i i alt modtaget 461,8 mio. kr. i udligning og generelle tilskud. Beløbet dækker over det beregnede provenue som følge af den valgte statsgaranti i, samt en række efterreguleringer vedrørende tidligere år. Forudsætningerne for det udbetalte tilskud og udligningsbeløb er fastsat i økonomiaftalen for, som blev indgået mellem regeringen og KL i juni Niveauet afspejler det aftalte niveau for kommunernes samlede anlægsbudgetter, serviceudgifter, niveau for overførsler, korrektion for ny lovgivning m.v. Refusion af købsmoms har udgjort en nettoudgift på 0,150 mio. kr. 19/70

20 Note 2 Renter Likvide beholdninger Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Renteindtægter i alt Likvide beholdninger Kortfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld Langfristet gæld Kurstab/-gevinst Renteudgifter i alt Renter netto De samlede renteindtægter for udgør 7,9 mio. kr. Disse består af renteindtægter fra kommunens likvide beholdning på 5,7 mio. kr., kortfristede tilgodehavender som vedrører renterindtægter af restancer i betalingskontrol på 1,2 mio. kr. og renteindtægter af langfristede tilgodehavender på 1,1 mio. kr., som vedrører renteindtægter af udlån til pensionisters betaling af ejendomsskatter. De samlede renteudgifter for udgør 10,5 mio. kr. Heraf udgør 1,3 mio. kr. renteudgifter vedrørende kassekredit, 12,2 mio. kr. renteudgifter for kommunens samlede lån incl. rente-swap. Herudover har der været en kursgevinst på 4,2 mio. kr., fra investering i obligationer. Netto udviser renter en udgift på 2,6 mio. kr. hvilket er 3,0 mio. kr. mindre end afsat i det korrigerede budget. Note 3 Lån Energibesparende foranstaltninger Renovering af boliger til flygtninge Erhvervelse af arealer og ejendomme Udskiftning af lysarmaturer Lånedispensation til tilbagekøb af vejbelysning Manglede deponering vedr. SIK-lån Låneramme i alt Optagne lån Optagelse af lån vedr. SIK Optagne lån i alt Lånerammen for udgør 6,9 mio. kr. Der er optaget lån på 23,9 mio. kr., og foretaget et ekstraordinært afdrag på 17,7 mio. kr. Det giver en uudnyttede låneramme på 0,7 mio. kr. I foråret blev der optaget lån på 23,9 mio. kr. for køb af jord i Vinge og jord til etablering af en samlet idrætsby. Jordkøbet til idrætsbyen må ikke lånefinansieres da 20/70

21 det ikke er jordkøb med henblik på videresalg, og der er efterfølgende blevet foretaget et ekstraordinært afdrag på beløbet svarende til 12,6 mio. kr. I forbindelse med overtagelsen af SIK overtog kommunen lån for 17,8 mio. kr. Ved overtagelse af lån skal der deponeres eller modregnes i lånerammen. Kommunen har tidligere modregnet 6,5 mio. kr. i lånerammen for lån optaget af SIK, men mangler at modregne 11,3 mio. kr. Det har betydet, at lånerammen i er reduceret med 11,3 mio. kr. og det blev nødvendigt at nedbringe låneoptagelsen for jordkøb i Vinge med et ekstraordinært afdrag, for at låneoptagelsen ikke oversteg den samlede låneramme. I alt blev der foretaget ekstraordinært afdrag på 17,7 mio. kr., hvilket har nedbragt låneoptagelsen til 6,2 mio. kr. og med en låneramme på 6,9 mio. kr., holdes låneoptagelsen inden for den tilladte ramme i. Note 4 Likvide aktiver Likviditetsbeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er likviditeten i slutningen af en måned altid meget lav, efter udbetaling af løn til medarbejdere. Vurdering af kommunens økonomi bør derfor suppleres med den gennemsnitlige likviditet over et år. Nedenstående tabel viser den likvide beholdning ultimo året Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Investerings- og placeringsforeninger Likvide aktiver ultimo året Ultimo er der en negativ likvid beholdning i Frederikssund kommune på 101,4 mio. kr. Primo udgjorde den likvide beholdning -28,4 mio. kr. Der har således været et forbrug af kassebeholdningen på 72,9 mio. kr. i løbet af. Beholdning fordeler sig med 0,055 mio. kr. i kontant beholdning (kontantkasser i kommunens institutioner), 430,0 mio. kr.vedr. træk i pengeinstitutter, samt 328,5 mio. kr. placeret i obligationer og aktier. Kommunen har valgt at placere størstedelen af de likivide aktiver i obligationer og aktier for at optimere renteudbyttet af de likvide aktiver. Dette bevirker, at beholdningen på kommunens bankindeståender de sidste dage ultimo hver måned er negativ. Til dækning af den negative beholning er der indgået en aftale med kommunens pengeinstitut om en kassekredit. 21/70

22 Note 5 Kortfristede tilgodehavender Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende år Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner Kortfristede tilgodehavender i alt Refusionstilgodehavender og Andre tilgodehavender skal ses samlet for at få et overblik over forskydningen mellem årene og er et udtryk for hvad de samlede refusionstilgodehavender udgør. Samlet set er er de nedbragt med 17,4 mio. kr. fra 2016 til og udgør ultimo 7,9 mio. kr., hvilket primært skyldes lavere udestående vedr. refusion af moms, dagpenge og sociale ydelser. Tilgodehavender i betalingskontrol udgør 126,5 mio. kr. Beløbet består af skyldige debitorer på 75,6 mio. kr., samt balanceperiodisering af bogførte indtægter i gammelt år, hvor modpost ligger i nyt regnskabsår svarende til 50,9 mio. kr. Kommunens skyldige debitorer består primært af borgere med gæld til kommunen. De er steget med 5,3 mio. kr. fra 2016 til. Heraf er 35 mio. kr. i restance og 17,3 mio. kr. er sendt til inddrivelse i SKAT. Balanceperiodiseringen er faldet med 1,7 mio. kr. i forhold til Balanceperiodiseringen er af rent teknisk karakter, og skal ses som en resiudalpost. Denne post anvendes når posteringer indtægtsføres i, og modpost ligger i Mellemregninger med foregående og følgende år er ligeledes af ren teknisk karakter og udgør 3,2 mio. kr. ultimo. Denne post anvendes når posteringer indtægtsføres i, og modpost ligger i Ifht. ultimo 2016 er der tale om en stigning på 44,2 mio. kr., som følge af en ny praksis for håndtering af posteringer mellem årene. Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner er steget med 0,3 mio. kr. fra 2016 til. Saldoen vedrører Sct. Georgsgårdens børnehave og skyldes primært en stigning i deres likvide beholdninger. Note 6 Langfristede tilgodehavender og værdipapirer Pantebreve Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Langfristede tilgodehavender og værdipapirer i alt Der ses et fald i langfristede tilgodehavender og værdipapirer på 8,8 mio. kr. fra 2016 til. Det skyldes primært for meget optaget lån svarende til 8,5 mio. kr. som 22/70

23 fremgår under deponerede beløb. Denne udgiftspost fremgår ikke af regnskabet for, hvor for meget optaget lån er afdraget. Langt størstedelen af de langfristede tilgodehavender og værdipapirer består af aktie og andelsbeviser, hvor Frederikssund kommunes andel af selskabets indre værdi opgøres. Nedenstående tabel viser de enkelte fælleskommunale selskabers værdi. Aktie og andelsbeviser kan specificeres som følger: Egenkapital 31/12 Andel procent Andel af indre værdi Hovedstadens Naturgas A/S , Vestforbrændingen , Novafos A/S , Frederiksborg Brand og Redning , UUVest , Mad til hver dag , Hjælpemiddeldepot , Langfristede tilgodehavender i alt Frederikssund Forsyning er i juli fusioneret med 8 øvrige kommuner og blevet til Novafos A/S. Pantebreve på 0,3 mio. kr. vedrører tilgodehavende hos en grundejer. Bevilgede beboerindskudslån er fra 2016 til faldet med netto 0,4 mio. kr. Heri er ligesom i 2016 indregnet et forventet tab på 0,15 mio. kr. hvoraf statens andel udgør 2/3-del. Andre langfristede tilgodehavender er faldet med 1,1 mio. kr. fra 2016 til. Den væsentligste post under andre langfristede tilgodehavender er lån til betaling af ejendomsskatter. Den udgør 120,1 mio. kr. ved udgangen af, og er stort set uændret i forhold til ultimo Ligesom i 2016 er der indregnet et forventet tab på 0,6 mio. kr. Derudover indeholder andre langfristede tilgodehavender også diverse indskud og depositum som ultimo udgør 4,0 mio. kr. De sidste 7,0 mio. kr. under andre langfristede tilgodehavender vedrører tilbagebetalingspligtige sociale ydelser, heri er indregnet et forventet tab på 0,4 mio. kr. hvoraf statens andel udgør 2/3. Under langfristede tilgodehavender figurerer indskud i Landsbyggefonden. Dette mellemværende udgør ved udgangen af 112,8 mio. kr. og er jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner nulstillet inden regnskabets afslutning. Deponeringer er faldet med 8,5 mio. kr. fra ultimo 2016 til ultimo. Saldoen ultimo vedrører en deponering for Klub Nord på 0,6 mio. kr. 23/70

24 Note 7 Kortfristet gæld Kassekreditter og byggelån Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Mellemregningskonti Selvejende institutioner Kortfristet gæld i alt Kortfristet gæld er steget med 6,5 mio. kr. fra 2016 til og udgør ultimo 325,2 mio. kr. Faldet på 53,2 mio. kr. vedr. kassekreditter og byggelån skyldes at udbygningen af Pedershave er blevet færdiggjort, og byggelånet dermed er blevet konverteret til et lån i KommuneKredit som er optaget under langfristede gæld. Anden gæld består af statens andel af beboerindskudslån samt tilbagebetalingspligtigeydelser. Den udgør ved udgangen af -12,7 mio. kr. og er stort set uændret i forhold til Den kirkelige mellemregning med kommunen udgør ligesom de foregående år 0 kr. i. Skyldige feriepenge som vedrører fratrådte medarbejdere udgør 14 mio. kr. ultimo, og er på niveau med de foregående år. Anden kortfristet gæld udgør 258,1 mio. kr. Beløbet består af skyldig leverandørgæld, samt balanceperiodisering af bogførte udgifter i gammelt år, hvor modpost ligger i nyt regnskabsår og kan specificeres som følger: Leverandørgælden udgør 181,7 mio. kr. og henstår på remittering. Det omhandler udgifter som er bogført i, men som har likviditetsmæssig effekt i Ifht er der tale om en stigning på 43,2 mio. kr. Balanceperiodiseringen udgør 76,4 mio. kr. Balanceperiodiseringen er af rent teknisk karakter, og skal ses som en resiudalpost. Denne post anvendes, når der udgiftsføres posteringer i, og modpost ligger i Kommunens mellemregningskonti er steget med 3,7 mio. kr. fra 2016 til, og udgør ultimo 40,0 mio. kr. Stigningen skyldes en række modsatrettede forhold, hvor den væsentligste vedrører en stigning på 5,2 mio. kr. i mellemværendet for kommunens interne forsikringsordning. Selvejende institutioner steget med 0,3 mio. kr. og vedrører udelukkende Sct. Georgsgårdens børnehave kortfristede gældforpligtelser som fx feriepenge, for meget modtaget driftstilskud m.m. 24/70

25 Note 8 Langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Andre kommuner og regioner Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Langfristet gæld i alt Ovenfor ses kommunens samlede gæld som ultimo udgør 895,3 mio. kr. fordelt med 527,6 mio. kr. vedr. den kommunale gæld, 304,3 mio. kr. vedr. ældreboliger og 63,4 mio. kr. vedr. finansielt leasede aktiver. Gæld vedrørende realkredit, KommuneKredit og pengeinstitutter er faldet med 46,6 mio. kr. i forhold til 2016 og udgør samlet set 527,6 mio. kr. ultimo. Det stemmer fint overens med den økonomiske politik, som tilsiger at nettogælden så vidt muligt skal nedbringes, så rente- og afdragsbyrden mindskes. Gælden vedrørende ældreboliger, skyldes lån optaget i forbindelse med opførelse af ældreboliger. Renter og afdrag betales af beboerne i de respektive ældreboliger og plejecentre. Den øgede gæld i vedrører ældreboliglån til Pedershave. Inden byggeriet stod færdigt var gælden optaget som en byggekredit. Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver er faldet med 6,5 mio. kr. i og udgør 63,4 mio. kr. ultimo. Kommunen optager lån efter rammerne i den finansielle strategi. Forholdet mellem fast og variabel rente, kan tilpasses ved hjælp af renteswap, eller lån optaget direkte som fast eller variabel rente. Swap-aftaler En rente-swap er en aftale mellem to parter om udveksling af rentebetalinger i en given periode. For at mindske risikoen ved fremtidige ændringer i renteniveauet lægges en del af kommunens gæld i fast rente. Dette gøres ved anvendelse af rente-swap, som lægges ovenpå et oprindeligt variabelt forrentet lån. Den samlede markedsværdi, er et udtryk for hvad det ville koste Frederikssund kommune, såfremt man pr. 31. december ønskede at komme ud af de indgåede swap-aftaler og derved kun være eksponeret i variabel rente. Ud af den samlede restgæld er der indgået swap-aftaler for ca. 300,5 mio. kr. hvorved fordelingen mellem fast og variabel rente bliver ca. 57/43, hvilket ligger inden for den finansielle politiks rammer. 25/70

26 Oversigt over swap-aftaler ultimo SWAP nr. Modpart Oprindelig hovedstol Restgæld (DKK) Markedsværd i (DKK) Betaler Modtager Valuta Udløb Nordea DKK DKK 4.60% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 4.80% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 4.70% Cibor 6M DKK Nordea DKK DKK 3,73% Cibor 3M DKK P Danske Bank DKK DKK 2,55 % Cibor 6M DKK S2013Z92579 KommuneKredit DKK DKK 1,73 % Cibor 6M DKK Total Note 9 Anlægsaktiver Materielle anlægaktiver Immaterielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg Anlægsaktiver i alt Anlægsaktiverne er et udtryk for de værdier kommunen har. De materielle anlægsaktiver omfatter grunde, bygninger, tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr, transportmidler, inventar samt IT-udstyr. Endvidere optages materielle anlægsaktiver under opførelse under denne funktion. Omsætningsaktiverne omfatter grunde og bygninger til videresalg. Anlægsaktiver udgør ultimo 2,1 mia. kr. og er dermed faldet 446,0 mio. kr. i forhold til ultimo Faldet skyldes primært et fald vedr. omsætningsaktiverne, dvs. værdien af de grunde og bygninger der er politisk vedtaget til videresalg. I 2016 blev grundene der var besluttet til vidersalg vedr. Vinge optaget til forventet salgspris, men som følge af usikkerheden ved kommende genudbud omkring Vinge er grundene nu optaget til kostpris. Note 10 Hensatte forpligtigelser Pensionsforpligtigelser Arbejdsskade Eftervederlag til Borgmester og udvalgsformænd Lærer i "den lukkede gruppe" Medfinansiering af Lærer i "den lukkede gruppe" Hensatte forpligtigelser i alt Hensatte forpligtigelser er steget med 264,0 mio. kr. fra 2016 til og udgør ultimo 529,7 mio. kr. Pensionsforpligtigelser vedrører kommunens tjenestemænd. Der er ligesom tidligere år foretaget en aktuarberegning fra Sampension. Aktuarberegningen er foretaget jf. de nye retningslinjer i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. afsnit og medfører en stigning på 267,4 mio. kr. i forhold til 2016 som forpligtigelsen er justeret med. 26/70

27 Forpligtigelsen vedrørende arbejdsskade er reguleret i forhold til aktuarrapport fra forsikringsselskabet Willis, og viser et fald på 4,9 mio. kr. i forhold til Eftervederlag til Borgmester og udvalgsformænd er genberegnet ultimo og forpligtigelsen er justeret som følge heraf. Det medfører en stigning på 0,3 mio. kr. ifht. ultimo Forpligtigelsen til lærere i den lukkede gruppe er reguleret i forhold til aktuelle lønninger samt evt. til- og afgange. Forpligtelsen udgør ultimo 5,9 mio. kr. hvilket kun udgør en meget begrænset stigning i forhold til ultimo Medfinansiering af lærere i den lukkede gruppe betyder, at kommunen selv skal bære pensionsforpligtigelsen for personer som ligger på løntrin 44 eller derover. Den er reguleret i forhold til aktuelle lønninger samt evt. til- og afgange. Derudover er den forventede gennemsnitlige levealder justeret som følge af Finanstilsynets benchmark. Ultimo udgør forpligtelsen 20,6 mio. kr. og medfører dermed en stigning på 3,3 mio. kr. ifht. ultimo Note 11 Udvikling i egenkapitalen Egenkapital primo ,2 Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 1.372,0 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 147,7 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver ,6 Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0,0 Udvikling på balancekontoen ,9 Resultat iflg. regnskabsopgørelsen ,0 Regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes finansielle resultat ,8 Afskrivninger Afskrivning af diverse tilgodehavender, gæld og mellemværende 8.797,6 Afskrivning vedr. fejlramte systemposteringer (UNIK og Prisme) 1.784,3 Afskrivning boligstøtte og boligydelse 201,7 Værdireguleringer Regulering af forpligtigelse vedr. tj.mænd, leasingydelser, arbejdsskade m.v ,3 Regulering af andel vedr. HNM, Vestforbrænding m.v ,8 Regulering vedr. tilbagebetalingspligtige ydelser og forventet tab på tilgodehavender 6.421,9 Regulering vedr. ældreboliglån og valutalån -80,6 Regulering vedr. intern forsikring 5.192,1 Årets bevægelser på balancekontoen i alt ,7 Egenkapital ultimo ,1 Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver/formue og passiver/gæld. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens værdi, som ved udgangen af udgør 2,5 mia. kr. I forhold til 2016 er der tale om et fald på 756,5 mio. kr. som primært skyldes at værdien af omsætningsaktiverne optages til kostpris og ikke forventet salgspris i balancen samt reguleringen af pensionsforpligtelsen som beskrevet under hensatte forpligtelser. 27/70