KURT BERTELSEN CHRISTENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KURT BERTELSEN CHRISTENSEN"

Transkript

1 KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Miljøaktivist og forhenværende kystfisker. Jeg har været på havet det meste af mit liv, først som skibskok og fra 1975 og frem til 1990 som fisker. Derfra blev jeg miljøaktivist inden for fiskeri og havmiljø, afbrudt af filosofi og andre studier. Jeg var med til at starte og opbygge Landsforeningen Levende Hav i 1995, som jeg også har været formand for de fleste år frem til En meget spændende periode af mit liv, hvor jeg i et tæt samarbejde med mange gode mennesker fik udviklet og gennemført flere større og mange mindre fiskeri-, havmiljø- og udviklingsprojekter. Denne artikel er en sammenfatning af mine erfaringer og overvejelser i forbindelse med dette arbejde.

2 LAV SØM AF DEM! EN FORTÆL- LING OM DANSK FISKERI AF KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Dansk fiskeri er på røven bestandene er truede og fiskerne dybt forgældede. Det er resultatet af en uansvarlig fiskeriforvaltning, som i udviklingens hellige navn har givet milliarder af kroner i støtte til et brutalt fiskeri, som har undermineret erhvervets grundlag. I et sidste desperat forsøg på at redde, hvad reddes kunne, besluttede regeringen i 2005 at privatisere fiskeressourcerne, men det har ikke hjulpet, tværtimod. Hvis fiskeriet skal have en fremtid, må vi starte helt forfra og skabe et fiskeri baseret på fælles forvaltning af ressourcerne til gavn og nytte for såvel havmiljøet som en naturlig erhvervsudvikling i de danske udkantsområder. Dette er historien om erhvervsfiskeriet i Danmark, som jeg lærte det at kende med overfiskeri, faldende fiskebestande og EUs milliarder af støttekroner. Det er historien om et erhverv, som mistede sig selv, men det er også historien om, hvordan vi måske kan få det vigtigste, og dermed også noget af fiskeriets oprindelige sjæl, tilbage igen og i denne sammenhæng til gavn og nytte for den naturlige erhvervsudvikling i udkantsområderne. Artiklens titel er taget fra dokumentarfilmen Jagten på den sidste torsk (2002), hvor en norsk kystfisker fortæller, hvorfor det er gået så grueligt galt i fiskeriet, og hvorfor vi hurtigst muligt må afvikle trawlfiskeriet. Journalisten lytter undrende og længe og stiller så til sidst det indlysende spørgsmål: Jamen, hvis det, du siger, er rigtigt, hvad stiller vi så op med de mange hundrede store, nye og kostbare trawlere, der nu findes i fiskeriet? Uden tøven lyder det fra kystfiskeren: Lav søm af dem. Det er måske ikke en opsigtsvækkende dom i det samfund, som omgiver fiskeriet, men det er det indenfor fiskeriet, hvor hvert fartøj, uanset størrelse, ses som et resultat af den enkelte fiskers indsats og drømme. I fiskerens selvforståelse er han altid på vej fra den lille jolle mod det største fartøj. Selvfølgelig sætter de mange ophugningsrunder, nye selskabsformer og handel med kvoter store spørgsmålstegn ved denne 17

3 selvforståelse, men det er fortsat de drømme, der driver de fleste fiskere på havet. Det er ikke fiskernes drømme, som er fiskeriets største problem. For fik fiskeriet lov til at udvikle sig uden økonomisk indblanding udefra, så kunne man et meget langt stykke af vejen godt tale om en naturlig økonomisk vækst i fiskeriet. Et sådant fiskeri ville regulere sig selv og ikke mindst i tide, dvs. før bestandene blev fisket i bund. Men de sidste 30 år er det ikke fiskeriet selv, men derimod fiskeripolitikken i EU, som har formet fiskernes drømme om større og større fangster og mere og mere avancerede fartøjer. Det er sket gennem en helt igennem uansvarlig fiskeri- og støttepolitik, der har fjernet ansvaret fra fiskerne. I dag omsætter fiskeriet i Danmark for ca. 2-2,5 mia. kr. om året og modtager (alt efter om der også er ophugningsrunder) mio. kr. i støtte. Alligevel viser langt hovedparten af fiskeriet røde tal på bundlinen. Samtidig er fiskeriet det mest olieforbrugende erhverv i Danmark, og det betyder, at når olien er dyr, udgør den op mod % af driftsudgifterne, og det til trods for at fiskeriet som det eneste erhverv i Danmark, er fritaget, for at skulle betale kuldioxid-afgift. Når en borger i Danmark betaler 8-9 kr. for en liter dieselolie, betaler de store trawlere 3-4 kr. pr liter. De moderne trawlere med deres kæmpetrawl og avancerede tekniske systemer er altså i dag meget langt fra et resultat af fiskernes egen indsats. De ville ikke være bygget uden de mange former for offentlig støtte. Det er selvfølgelig umuligt at forestille sig, hvordan dansk, og for den sags skyld europæisk, fiskeri ville have set ud i dag uden de mange mia. euro, der er givet til fiskeriet, siden EU fik sin fiskeripolitik i Figur 1. Der er givet mange støttekroner til investeringer i større, mere avancerede og mere forurenende fiskefartøjer. 18

4 Et faktum er det imidlertid, at langt størsteparten af de store, nye fartøjer, som koster alt mellem millioner kroner, ikke ville være søsat uden EU-støtten. Den offentlige støtte er blevet en forudsætning for overhovedet at få finansieret projekterne. Så den norske kystfisker siger noget nær alt om, hvad der er gået galt i fiskeriet det har simpelthen mistet sig selv. Spørgsmålet er: Hvordan kan i det mindste noget af dette fiskeri finde sig selv igen? Før jeg prøver at svare på det, må vi først se lidt på historien. Vækst-katastrofen Grafen i figur 2 er lavet med udgangspunkt i data for landinger af tons fisk, som prof. Poul Holm og hans gruppe fra Syddansk Universitet har registreret helt tilbage fra Det ser dramatisk ud, og det er det også. Frem til 2. Verdenskrig er der en jævn stigning i mængderne. I denne periode skete der store ændringer i fiskeriet, men tilsyneladende ikke ret meget mere, end ressourcerne kunne klare. Fiskeriet blev motoriseret, og samtidig blev fiskeriet bygget op på den jyske vestkyst i Nordsøen. Det skete i takt med anlæg af nye havne samt forbedringer af infrastrukturen på vestkysten. Hvor fiskeriet i de indre farvande helt frem til omkring 1920 var langt det vigtigste, kommer ca. 80% af landingerne i dag fra Nordsøen. Det mest markante i kurven er imidlertid den store pukkel, der starter omkring 1965 og løber ud i Denne pukkel afspejler hovedsageligt industrifiskeriet efter sild og tobis til fiskemel og olie, men også torsk gemmer sig i den. I 1965 landede danske fiskere omkring tons og stort set det samme gjorde de i Heraf er ca tons konsumfisk som torsk, rødspætte, sild osv. i dag. I perioden fra 1965 til 1980 stiger fang- Figur 2. Udviklingen i fiskemængden. Kilde: Poul Holm, SDU. 19

5 sterne til ca. 2 mio. tons, men så kollapser Nordsøens bestand af sild, hvorefter dette fiskeri må indstilles, og tobisfiskeriet tager over. Nu landes der altså igen noget nær det samme som i Inden uddybningen af disse forhold, nogle nøgletal: I 1965 var der registrerede fiskere og mere end 6000 kommercielle fartøjer. Fiskeriet beskæftigede mere end m/k. I dag er der under 700 kommercielt aktive fartøjer, og der er færre end 1500 registrerede fiskere i den aktive flåde. Der er ca ansatte i det, man kalder fiskeindustrien, og så er der smede, revisorer, vodbindere etc. I puklen ser vi altså først og fremmest sild og tobis til fiskemel og olie. Dertil skal føjes det store torskefiskeri i Østersøen, som voksede frem i 1970 erne og 1980 erne med landinger på omkring tons, hvorefter også det kollapsede. I dag ligger det som før puklen. Fratrækker vi disse markante bidrag til puklen, ser det ud til, at konsumfiskeriet over årene er faldet med ca. 50 % i mængder. Det hænger dog også sammen med, at der i dag ikke spises så meget sild fra de danske farvande som før, hvorfor denne fisk overvejende bruges til fiskemel og olie. Så ser man på alle fiskemuligheder under et, er der fortsat betydelige fiskeressourcer i havet. Men det ændrer ikke ved det faktum, at den samlede kommercielle fiskebestand er blevet signifikant nedfisket. Og det problem vil blot vokse, hvis vi fortsætter med at fiske, som vi gør i dag. Hvorfor det? Fordi den vigtigste faktor i hele denne sag ikke er biologisk, men teknologisk. Siden 1965 har der været tale om 20 intet mindre end en teknologisk revolution indenfor fiskeriet og den foldede sig ud i en natur, som intet forsvar havde mod denne såkaldte udvikling. Sådan er det jo over alt, siger man. Og det er jo rigtigt, men denne såkaldte udvikling efterlader altså beviseligt en forarmet natur i sit kølvand. I den første tid kunne man kompensere for elendighederne ved mere teknologi og større investeringer. Man fik større og større skibe, der kunne komme længere og længere ud, fiske på dybere og dybere vand og blive ude i storm og kuling. Man anskaffede sig fiskeredskaber, der i dag sluger en jumbojet i bredden og rundetårn i højden. Og de nye store trawl og vod fik man ved sindrige systemer udviklet til, at man kunne kravle rundt i sten og på de store stenrev. GPS, lod og sonar er i dag udviklet til militær præcision og samtidig er fartøjernes motorer vokset fra de 5 HK DAN diesel, som motoriserede fiskeriet for 100 år siden, til i dag at være på 5000 HK på skruen og 1000 HK ekstra til el og hydraulik. Det er offentlige investeringer og støtteordninger, der har presset en udvikling frem, som ikke alene har forarmet havnaturen, men også har taget fiskeriet og lokalsamfundene som gidsel.

6 Og hele denne såkaldte udvikling er resultatet af en bevidst politik ført fra oven, for det er ikke først og fremmest fiskerne og ej heller de lokale fiskersamfund, der har ønsket det sådan. Det er de massive offentlige investeringer i havne og anlæg sammenholdt med lukrative støtteordninger til de super-effektive fartøjer, der har presset en udvikling frem, som ikke alene har forarmet hav-naturen, men også i dag har taget fiskeriet og lokalsamfundene som gidsler. Tilbage i 1965, hvor denne udvikling for alvor tog fart, kunne man fragte de største trawl på en trækvogn og voddet på en cykel. I dag kommer et enkelt trawl i flere lastvogne med store kraner. Trawl og vod blev bjærget i hånden i I dag skal der kæmpe spil og kraner om bord til formålet. I 1965 var der selvfølgelig også problemer i fiskeriet, men det var på markedet. Fisk var der mange af, så mange at industrifiskerne kunne levere hele skibslaster af store torsk, kuller og sej til fiskemelsfabrikkerne (og det er ikke noget, jeg har hørt eller læst, det har jeg selv har stået og set på i 70 erne). Der var mange fisk i havet dengang, det er der ikke i dag. Da jeg selv startede i midten af 70 erne som garnfisker, var garn rigeligt til at fange torsk for et fartøj og en mand. I dag ville de ikke engang række til at fange de fisk, jeg selv kan spise. Derfor må man i dag bruge 100 avancerede garn, som i dag må sættes længere og længere fra land. Dengang havde kun de færreste et ekkolod, der i godt vejr meget utydeligt viste skipperen, hvor dybt der var, og om der var sten eller sandbund. I dag kan skipperen også i stormvejr, ned til halve meter, finde en bøje midt ude i Nordsøen. Og med sine farveekkolod og sonar i 3D får han direkte viden om hvilke fisk - om nogen - der befinder sig i nærheden af fartøjet eller er på vej ind i trawlet, ligesom han kan se alle forhindringer på bunden. I dag forsøger han heller ikke som før at undgå store sten, vrag eller stenrev, fordi de kunne ødelægge hans redskaber. Tværtimod opsøger han dem, for der gemmer de sidste fisk sig. Denne teknologiske revolution i fiskeriet er altså ikke resultatet af en situation, hvor det var fiskeriets økonomiske overskud som bestemte udviklingen. Udviklingen blev snarere bestemt af de offentlige tilskud. Hvordan kunne det gå så galt? Svaret finder man i fiskeriforvaltningen, dvs. i fiskeripolitikken. Milliarder er gennem årene brugt på ophugning af fiskefartøjer, herunder også store jerntrawlere. Men der blev ikke lavet søm af al den megen metal. For der blev givet ligeså mange milliarder i støtte til bygningen af nye, større og mere effektive trawlere, hvorved man blot accelererede den udvikling, som med tiden har undermineret selve grundlaget for fiskeriet. De ansvarlige har til stadighed bortforklaret kritikken med henvisning til de fiskeripolitiske realiteter i og uden for Danmark: Vi er nødt til at følge med udviklingen, ellers vil dansk fiskeri blive løbet over 21

7 ende i det fælles europæiske hav, har man sagt. Og det er jo svært at stille de ansvarlige til ansvar, når de blot følger udviklingen, men samtidig er det her, fisken ligger begravet, for det er jo netop udviklingen, der har ødelagt fiskeriet. Og udviklingen er jo ikke kommet af sig selv, tværtimod er den et resultat af en bevidst politik. 22 I egen selvforståelse har fiskeriforvaltningen i hvert fald siden 1983, hvor EU fik sin første fiskeripolitik, gjort, hvad den kunne for at bevare fiskeressourcerne. Stillet overfor de faldende fiskebestande har man derfor disket op med et hav af bortforklaringer: Første bortforklaring: Det er de europæiske fiskeriministre, der har forhandlet sig frem til for store fiskekvoter og set bort fra den biologiske rådgivning. Anden bortforklaring: Det er det ulovlige fiskeri, der er årsag til overfiskeriet. Tredje bortforklaring: Det er klimaforandringer eller flere fugle og havpattedyr i bestemte områder, der er årsag til de faldende bestande. Vi har fået skabt en fiskeflåde bestående af nogle få, men meget kostbare fartøjer, som kun kan drives rentabelt under meget optimistiske betingelser Den eneste forklaring, man konsekvent undviger, er den, der lægger ansvaret på forvaltningen selv. At det er forvaltningen, der har dræbt fiskeriet, er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det står mere og mere klart, at denne forvaltning har gjort noget uopretteligt ved dansk og europæisk fiskeri. Vi har fået skabt en fiskeflåde bestående af nogle få, men meget kostbare fartøjer, som kun kan drives rentabelt under meget optimistiske betingelser: Lave energipriser, høje priser på fisk, en meget lav rente, billig arbejdskraft og meget store offentlige tilskud. Hvor fiskeriet tidligere blev reguleret i et samspil mellem naturen, fiskerne og de overvejende lokale markeder, er det i dag først og fremmest reguleret af de nævnte politiske betingelser. Og disse betingelser har altså ikke blot ført til en forarmelse af naturen, men også til en affolkning af de lokale kystfiskersamfund samt en gældsætning af fiskeriet. Lad os se på et par billeder fra fiskeriet. Det er ikke videnskabelige sandheder, hvorfor de også tit bliver angrebet af de magthavere, der hævder at basere sig på videnskaben. Men der findes ikke videnskabelige sandheder vedrørende fiskeriet, dertil er emnet alt for kompliceret. Det man derfor kalder videnskabelige sandheder er blot nogle meget forsimplede modeller, der forenkler de komplekse sammenhænge, og derfor ofte giver et forfejlet billede af situationen. Et eksempel herpå er den fødekæde-model, som fiskeriforvaltningen bruger til at beregne fiskekvoter for forskellige arter. Problemet med denne type

8 model er, at den ikke svarer til virkeligheden, hvilket bl.a. er blevet påvist i en artikel i tidsskriftet Science fra 1998 med titlen Fishing Down Marine Food Webs. Her dokumenteres det, at fiskebestande indgår i komplekse netværk frem for i simple fødekæder. Men når det er tilfældet, så er vi også henvist til at tegne billeder frem for at beregne os frem til den videnskabelige sandhed. Første billede: Det meget omtalte og meget velundersøgte kollaps af torskefiskeriet på The Grand Banks ved New Foundland og Labrador. Frem til starten af 1950 havde det fiskeri foregået nogenlunde jævnt med et fisketryk på ca tons/år af torsk, sej og kuller. Fra 1950 tog fiskeriet til på de kanter som andre steder, f.eks. i Nordsøen, og da det var på sit højeste høstede man mere end tons/år. Fra 1990 var det slut, helt slut. Fiskeriet af torsk døde ud. Fiskerne stiller om og begynder at trawle efter rejer og hummere, og 10 år senere er dette fiskeri, målt på økonomien, lige så stort som det tidligere fiskeri af torsk, sej og kuller. Hvordan nu det? Det er her den ovennævnte netværksforståelse kommer til sin ret. For når man meget hurtigt fjerner de øverste led i et netværk, får det stor betydning for de bestande, som de levede af, hvilket var tilfældet i dette system. Og når fiskeriet fortsætter med et intensivt trawlfiskeri med meget mindre masker end det direkte fiskeri efter torsk, og deraf følgende store bifangster af yngel, er det den bedste forklaring på, hvorfor torsk og sej ikke vendte tilbage til de områder, selv om det direkte fiskeri af disse arter ophørte. Andet billede: De indre danske farvande. I dag er der ikke meget tilbage af de bestande af torsk og fladfisk, som tidligere, sammen med ål, udgjorde de vigtigste fiskerier i Danmark. Hvorfor? Forureningen og de deraf affødte tilbagevendende iltsvind er en meget vigtig faktor. Men det er ikke hele forklaringen. En ligeså vigtig forklaring er trawlfiskeriet på sten og stenrev, som har decimeret torskebestanden og derved fået bestanden af jomfruhummer til at vokse. Som reaktion herpå omstillede man fartøjerne til trawlfiskeri af hummer, hvilket bevirkede, at hummerbestandene ikke fik mulighed for at vokse. Alligevel kæmper hummertrawlerne for at holde skruen i vandet. Ikke i kampen for større kvoter, for de fanger sjældent mere end 50% af deres kvoter, men i kampen for mere offentlig støtte som kompensation for de høje oliepriser og de faldende priser på hummere. Tredje billede: Limfjorden. Fra 1900 og frem til 1980 var der et betydeligt fiskeri i Limfjorden, også af fladfisk og torsk. Her har forureningen også spillet en hovedrolle. Men ligeså vigtig er det, at sammen med forureningen voksede bestandene af blåmuslinger, hvorfor Limfjordsfiskeriet omstillede til skrabning af muslinger, som netop burde blive i Limfjorden, fordi blåmuslinger filtrerer vandet for de næringsstoffer, der nu er alt for mange af. Men også dette fiskeri lever på lånt tid, for i dag kan den danske industri købe langt billigere muslinger, enten i Sydamerika eller 23

9 Figur 3. Torskebestanden er for stærkt nedadgående. Kilde: Fiskeridirektoratet. fra den hastigt voksende opdrætsindustri. Selv om muslingeskrabet af mange gode, miljømæssige grunde burde lukkes i dag og ikke i morgen, er det helt åbenbart en beslutning, som er vanskeliggjort af fiskeriforvaltningen, som har så meget i klemme. For skiftende ministre, men samme embedsmænd, har igen og igen fremstillet muslingeskrabet i Limfjorden som et mønstereksempel på det forvaltede fiskeri. Derfor har man også postet millioner af kroner i støtte til moderne fartøjer og den tilhørende industri, hvorfor man i dag kæmper desperat for at holde et døende erhverv oven vande. Fjerde billede: Når du handler et kg frisk hvidfisk hos din fiskehandler, betaler du mere end 100 kr/kg for den hele fisk. Når du handler et kg frossen fileteret hvidfisk (ca. 50 % af den hele fisk) i dit supermarked, er prisen et pænt stykke under prisen hos fiskehandlerne. Sådan er det her i landet, og sådan er det også i de fiskespisende sydeuropæiske lande, dog med den undtagelse, at i de lande koster den friske fisk noget nær dobbelt så meget som her i landet. En dansk fiskers fangst har altså to retninger: Enten går den direkte ud på det ferske europæiske konsummarked for at blive konsumeret hurtigt og til en høj pris. Eller den sendes til en fabrik i Østasien, hvor den skæres til filet og pakkes i farvestrålende miljømærket emballage for endelig at blive solgt som billig, frossen fisk på verdensmarkedet. Og dér i supermarkedets frysediske kan den så ligge i mindst et år, inden sidste salgsdato er overskredet. Denne billige, frosne og ofte næsten tilberedte fisk får folk til at fravælge de ferske fisk. Og hvis folk overhovedet køber ferske fisk, så kommer de i mindre og mindre omfang fra havet, men i stedet fra den eksplosive 24

10 opdrætsindustri, hvor fiskene fedes op som grise. Femte billede: I 2003 ramte dansk fiskeri det seneste store kollaps i en vigtig fiskebestand, da det ellers så højt besungne tobisfiskeri ramte muren. Tilbage lå hundrede af store jerntrawlere og deres industrier i en tilstand af chok og vantro, som i dybde, men ikke i omfang, bedst tåler sammenligning med det, der skete på New Foundlands og Labradors kyster i Intet kunne redde det store fiskeri og et par år efter, i 2005, stod det VK-regeringen krystalklart, at enten afskaffede de det sidste af den fælles forvaltning gennem en privatisering af alle kvoter og rettigheder, eller også måtte de finde op mod en mia. kroner, som kunne redde Fiskeribanken og de private banker fra de meget store tab, der fulgte med tobisbestandens kollaps. Med en snæver fiskeripolitisk aftale med Dansk Folkeparti overdrog de kvoterne og rettighederne som privat ejendom til de personer, som ejede fiskefartøjerne, i den såkaldte danske FKA (Fartøjs Kvote Andele) model. Uanset de rød-hvide farver er FKA en benhård, privatøkonomisk model, som kun de ansvarlige og hard-core markedsfundamentalister tror, vil gavne og styrke fiskeriet. Privatiseringen af fiskeressourcerne Med FKA-modellen overdrager samfundet kvoter og rettigheder til fiskernes private ejendom. Men det er vel at mærke de historiske kvoter og rettigheder, dvs. de samme kvoter og rettigheder, som er årsagen til fiskeriets problemer. Den gav store gevinster til dem, der kom ud af fiskeriet med FKA-modellen, mens den efterlader dem, der købte kvoter og rettigheder med en gæld, der kun kan betales, når alt i fiskeriet fremadrettet går op i en større helhed, dvs.: Lave olie- og mandskabs-udgifter, høje priser på fisken, lave renter og store offentlige tilskud. Sådanne gunstige betingelser eksisterer sjældent i virkeligheden, og derfor er det gået rigtig skidt, og hvad værre er, det bliver ikke bedre i fremtiden. Der er nu under 700 aktive fartøjer tilbage i dansk fiskeri, hvilket omfatter alle skibe, der omsætter for mindst kr. om året, hvilket er så lav en omsætning, at selv en jolle med én mand ombord har svært ved at leve af det. Ud af de disse 700 fartøjer er der ca. 250, som vi med nogle modifikationer kan kalde kystfiskere. Det er mindre fartøjer med en eller to mand om bord, som fisker på en måde, der minder om det meste af fiskeriet tilbage i Resten er et par hundrede mellemstore fartøjer, som er nogenlunde moderne og effektive samt 250 store fartøjer, som er meget moderne og effektive. Hvorfor lovpriser de ansvarlige FKAmodellen, når den beviseligt udrydder fiskeriet og fortsat giver røde tal på bundlinen? Ja, det gør de selvfølgelig, fordi de selv har skabt den og tvunget den ned over hovedet på fiskerne, som for mere end 70% vedkommende var imod. Forvaltningen kunne ikke få privatiseringen gennemført under ministrene Henrik Dam Kristensen, Ritt Bjerregaard og Marianne Fischer-Boel, som udtalte sig direkte imod systemet. Men 25

11 det lykkedes under Hans Christian Schmidt med støtte fra Dansk Folkeparti og de store i dansk fiskeri. Og da den politiske beslutning var en realitet i oktober 2005, accepterede erhvervet også systemet. Ikke fordi flertallet så lyset, men fordi fiskerne ikke havde noget andet valg end enten at sælge eller købe kvoter og rettigheder. De kloge solgte de mindre kloge købte! Under forhandlingerne omkring FKA lå ministeren vandret på pendulfart rundt til alle fiskehavne med hirden af sine embedsmænd for at gøre fiskerne klart, at den politiske beslutning var taget, og at de alle gjorde klogest i at rette sig ind efter denne nye politiske realitet. Fiskerne blev ganske enkelt banket på plads. Hvad skulle de ellers gøre? Alt afhængig af prisudviklingen på markedet for kvoter og rettigheder havde alle jo tilsyneladende fået værdier, som kunne sælges og belånes. Fiskerne blev lokket af hurtigt tjente penge, og i de første år så man nogenlunde lyst på fremtiden. Priserne på kvoter steg oven i købet i de første år, ikke fordi fiskeriet var godt og lovende, men alene fordi bankerne i de år havde rigeligt med penge og var meget villige til at låne dem ud. Da kvotepriserne var højest, kostede en torskekvote omkring 300 kr/kg i dag er den faldet til det halve. Og sådan er det gået for alle kvoterne, ja, i dag kan mange kvoter ikke engang sælges, hvilket hænger sammen med, at stigende driftsudgifter, faldende Figur 4. Udviklingen i erhvervsfiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet. 26

12 fiskepriser og svigtende fiskerier siden 2006 har givet røde tal på bundlinen. Fiskeriet i dag er dybt forgældet og frygter mest af alt de forventede rentestigninger. Priserne på fisk falder og falder, og prisen på olie stiger. Men alle holder kæft og forsøger at holde skruen i vandet vha. billig arbejdskraft fra Polen og de Baltiske Lande. Danmarks Fiskeriforening holder kæft, for de støttede jo i sin tid systemet. Kvoteejerne holder kæft for ikke at forringe deres muligheder for at komme af med deres kvoter. Bankerne holder kæft for ikke at skabe panik i en i forvejen kriseramt branche. Og regeringen og embedsapparatet holder kæft, for hele dette system var jo oprindeligt deres opfindelse. Til gengæld kunne man have forventet, at oppositionen i Folketinget ville have gjort noget mere i denne sag. Men fiskeriet er ikke en sag, som politikerne tager fat i med deres gode vilje, for det er ikke nogen vindersag, tværtimod har der altid kun været tabere på den fiskeripolitiske arena. Vi må vaske tavlen ren Dansk fiskeri er kort sagt på røven, og det nytter ikke længere at forsøge at redde det med kortsigtede lappeløsninger. Hvis man vil en fremtid for dette erhverv, må tavlen viskes ren, og vi må starte forfra, helt fra grunden af. Vi må i Danmark, som man allerede er startet på Island, i gang med at få tilbageført kvoter og rettigheder til det, vi meget forenklet kalder kystfiskeriet. Kystfiskeriet er ikke et dækkende begreb for fremtidens fiskeri, men der starter vi. Vi bliver simpelthen nødt til fremadrettet at give positiv særbehandling til det fiskeri, som er naturskånsomt, og som kan drives på en bæredygtig måde. Og det skal forstås i den brede forstand, der medtager alle miljøpåvirkninger i hele kæden fra hav til bord. På Island har den nye regering besluttet, at man hvert år vil tilbageføre mindst 5% af kvoter og rettigheder fra privat til fælles ejendom. Det giver de mindre fartøjer og de mere skånsomme metoder en fremtid indenfor fiskeriet. Et andet sted, vi kan lære af, er fiskeriforvaltningen på Nova Scotia. Her har man haft succes med et system, hvor fiskerne selv vælger, om de vil tilhøre et segment, som kan handle med kvoter og rettigheder, eller et segment, som ikke kan gøre det. Den frivillighed sikrer, at alle kan være med og giver dermed også plads til, at de mindre fartøjer kan tilslutte sig det omsættelige segment. Vi kan drage ved lære af mange forskellige, konkrete erfaringer, men perspektivet må være at genetablere et fiskeri, der er bæredygtigt i såvel miljømæssig, social og økonomisk forstand, hvilket det nuværende fiskeri absolut ikke er. Grundstammen i et sådant fiskeri må være kystfiskeriet, sådan som det også var tilfældet for blot en generation siden. Dette fiskeri var ikke blot skånsomt mod havmiljøet og de forskellige bestande af fisk. Det brugte også langt mindre energi end det moderne, brutale fiskeri. Det leverede friske fisk til den danske befolkning, som dermed fik et både sundt og ernæringsrigt bidrag til kosten. 27

13 Endelig, og meget vigtigt i dag, skabte det arbejdspladser og bidrog til fællesskabet i de mange lokale kystfiskersamfund, som i dag går under navnet udkantsdanmark. Den sørgelige historie om udkantsdanmarks forfald er et langt stykke af vejen også historien om kystfiskersamfundenes forfald. Den sørgelige historie om udkantsdanmarks forfald er et langt stykke af vejen også historien om kystfiskersamfundenes forfald. Derfor er det glædeligt, at mange mennesker i denne glemte del af landet nu åbenbart har fået nok. Men en politik for at vende udviklingen i udkantsdanmark må ikke alene handle om at sikre offentlige institutioner i lokalsamfundene, men må i lige så høj grad rette sig mod at genskabe et lokalt forankret erhvervsliv. Her kan en genrejsning af kystfiskeriet være et vigtigt bidrag. 28

14 Anbefalet videre læsning Hjemmesider Levende Havs hjemmeside (her findes artikler, rapporter og anden form for information og dokumentation om denne artikels emne) 29

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme

E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme 1 CFP Reform: Resource conservation and Fleet management European Parliament Hearing 2010 E-fish Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme Indhold: Forbrugerperspektiv:

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Vigtige politiske styringsredskaber

Vigtige politiske styringsredskaber Vigtige politiske styringsredskaber Der er mig en stor ære at få lov at stå her i dag og komme med nogle betragtninger om, hvad jeg synes er fornuftig politik. Jeg ved det ikke, men det er næsten som om,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Thomas Højrup, Københavns Universitet, marts 2013 Arbejdsgruppen for Kystfiskeri, NaturErhverv Der er tre grundlæggende udfordringer for et fremtidigt kystfiskeri,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten.

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten. Krisen som udfordring. Om at falde fra hinanden eller i fællesskab tage skæbnen i egen hånd - et spørgsmål om strategi for bæredygtig brug af havets kystnære ressourcer. Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han

Læs mere

Ansvaret tilbage til fiskerne...

Ansvaret tilbage til fiskerne... Ansvaret tilbage til fiskerne... Af formand Thorkild Førby Dagligdagen i dansk fiskeri er domineret af enkeltsager og enkeltemner. Det er naturligt nok, men det betyder, at vi ikke altid i fornødent omfang

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART.

FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART. FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART. Jeg blev valgt som formand for Danmarks Fiskeriforening på generalforsamlingen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009 Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen Januar 2009 BERETNING OM FISKERIKONTROLLEN OG MILJØOVERVÅGNINGEN I ØSTERSØEN i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Fiskeriminister Sigurður Ingi Jóhannsson Kære seminardeltagere. Det er mig en stor glæde at være sammen med jer her i dag og drøfte et emne der

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling.

I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling. Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk www.dkfisk.dk Jeg skal som formand aflægge den årlige beretning. Det burde i år være en positiv beretning efter et fornuftigt år,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Side 1 af 2 Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Udover artiklen Gigt tvang Jacob væk fra havet skal du læse de andre artikler på samfundsfagssiden forud for opgaverne herunder. Herefter skal du

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

T2C hvordan startede det?

T2C hvordan startede det? Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Tænker sig om inden der investeres

Tænker sig om inden der investeres Tema om fiskeri og økonomi Torsdag den 6. september 2012 Denne uge sætter Fiskeri Tidende fokus på økonomisektorens rolle i fiskeriet. Der vil være meninger, vurderinger og praktiske råd fra såvel rådgivnings-

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri UDKAST 23. marts 07 Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Den Europæiske Fiskerifond Indhold 1. Indledning 5 2. Vision

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere