UDENRIGSMINISTERIET Danida LANDEPOLITIKPAPIR FOR UGANDA
|
|
- Helle Bjerre
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDENRIGSMINISTERIET Danida LANDEPOLITIKPAPIR FOR UGANDA
2 B Landepolitikpapir for Uganda
3 INDHOLD 1. Vision og strategiske målsætninger 4 2. Metode, instrumenter og partnerskaber 6 3. Strategiske målsætninger Bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder Understøtte Ugandas stabiliserende rolle i regionen Risikostyring, resultater og monitorering Annekser Anneks 1: Kort over Uganda Anneks 2: Nøgletal for Uganda Anneks 3: Danmarks hidtidige udviklingssamarbejde med Uganda 16 Landepolitikpapir for Uganda
4 1. VISION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Med sin placering mellem Afrikas Horn og De Store Søer og som mangeårig modtager af flygtninge i hundredetusindvis spiller Uganda en central rolle for stabilitet og udvikling i Østafrika, herunder som nærområde for mennesker på flugt. Som dansk prioritetsland hører Uganda til gruppen af fattige og stabile lande, der kan udvikle sig til robuste vækstøkonomier, men hvor der samtidigt er risiko for øget skrøbelighed. Uganda har de seneste 30 år oplevet en relativt høj grad af politisk, økonomisk og social stabilitet. Færre lever i fattigdom, og der er sket væsentlige fremskridt inden for bl.a. uddannelse, hiv/aids og drikkevand. Men Uganda står fortsat over for afgørende udfordringer: Høj befolkningstilvækst, som udvander den økonomiske vækst, regional ustabilitet, som medfører massive flygtningestrømme, samt lav produktivitet, omfattende korruption og høj og voksende ulighed. I Norduganda er der gået et årti siden afslutningen af den blodige borgerkrig drevet af Lord s Resistance Army, men regionen er fortsat præget af større fattigdom og skrøbelighed end resten af landet. Presset på Norduganda øges af, at regionen huser størstedelen af de næsten en million flygtninge, der opholder sig i Uganda. Det nuværende regeringsparti har domineret den politiske og økonomiske udvikling siden 1986, og Uganda har endnu ikke oplevet et fredeligt magtskifte. Så trods fremskridt er inklusiv vækst, demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse ikke tilstrækkeligt rodfæstet, hvilket giver risiko for ustabilitet. Det er i Danmarks interesse at bidrage til at understøtte og styrke Ugandas rolle i forhold til stabilitet og sikkerhed i en skrøbelig region. Danmark har en klar interesse i, at Uganda fastholder og bygger videre på de opnåede fremskridt, således at den ugandiske regerings mål om at opnå status som mellemindkomstland indfries. Mere specifikt er det i Danmarks interesse at bidrage til at understøtte og styrke Ugandas rolle i forhold til stabilitet og sikkerhed i en skrøbelig region, herunder som nærområde for flygtninge, samt at bidrage til udvikling og frihed gennem bæredygtig, inklusiv vækst og fremme af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling. Det er endvidere i dansk interesse at fastholde en dialog med den ugandiske regering om forpligtelsen til at tage afviste, ugandiske asylansøgere tilbage. Ugandas potentiale som handels- og investeringspartner er ligeledes i dansk interesse. Med de prioriterede FN-verdensmål for bæredygtig udvikling som platform (se boks 1) baserer det danske engagement i Uganda sig på Danmarks overordnede udviklingspolitiske vision om en mere sikker, fri, velstående og retfærdig verden, hvor hvert enkelt menneskes potentiale for selvforsørgelse realiseres. 2 Landepolitikpapir for Uganda
5 Visionen for Danmarks partnerskab med Uganda er: at bidrage til den fortsatte udvikling af et stabilt og demokratisk Uganda, der gennem inklusiv og bæredygtig vækst forbedrer fremtidsudsigterne for befolkningen og har kurs mod status som mellemindkomstland, og som spiller en stabiliserende rolle i regionen. Danmark vil i perioden arbejde for at fremme denne vision med tre strategiske målsætninger, hvor Uganda og Danmark har klare sammenfaldende interesser og mål: 1. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling. 2. Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder. 3. Understøtte Ugandas stabiliserende rolle i regionen Ligestilling vil også fremover være en væsentlig dansk prioritet i Uganda. Desuden vil Danmark prioritere indsatser til fordel for unge, givet at næsten halvdelen af Ugandas befolkning er mellem 10 og 30 år. Danmark vil fortsat anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling i Uganda. Danmark vil prioritere indsatser til fordel for unge, givet at næsten halvdelen af Ugandas befolkning er mellem 10 og 30 år. BOKS 1: PRIORITERING AF FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Som led i en geografisk differentieret udviklingspolitik prioriterer Danmark de verdensmål, hvor vi bedst kan bidrage til at fremme potentialet for et fattigt og stabilt land som Uganda. Indsatsen vil primært fokusere på mål 1 om afskaffelse af fattigdom, mål 5 om ligestilling mellem kønnene og styrkede rettigheder for piger og kvinder, mål 8 om fremme af bæredygtig vækst og anstændigt arbejde, mål 10 om reduktion af ulighed og mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. Mål 3 om sundhed og trivsel vil blive støttet gennem den multilaterale danske bistand især via den danske støtte til UNFPA, WHO, UNICEF og Verdensbanken snarere end som selvstændig prioritet i det danske bilaterale landeprogram. Mål 17 om partnerskaber vil være en tværgående prioritet for Danmarks engagement i Uganda. Landepolitikpapir for Uganda
6 2. METODE, INSTRUMENTER OG PARTNERSKABER De strategiske målsætninger er valgt på baggrund af danske udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske interesser og Ugandas egne udviklingspolitiske prioriteter. De er baseret på analyser af de væsentligste socioøkonomiske udfordringer og de risici, Uganda står overfor, og tager højde for Ugandas udviklingspolitiske prioriteter, som beskrevet i strategien Uganda Vision 2040 samt i National Development Plan , hvori FN s verdensmål er integreret. Erfaringerne fra det hidtidige danske engagement i Uganda, herunder hvor og hvordan Danmark bedst kan bidrage og spille en rolle som katalysator, har været centrale. Danmarks hidtidige udviklingssamarbejde med Uganda er nærmere beskrevet i anneks 3. De tre strategiske målsætninger komplementerer hinanden og er indbyrdes afhængige. Bekæmpelse af fattigdom gennem inklusiv og bæredygtig vækst, der øger beskæftigelsen i den private sektor, er afgørende for økonomisk og social robusthed. Et velfungerende demokrati baseret på god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er centralt for, at der findes fredelige løsninger på samfundsmæssige konflikter og dermed for politisk inklusion og stabilitet. Ud over at være selvstændige mål er disse tilsammen grundlaget for langvarig stabilitet og for, at Uganda kan spille en konstruktiv og stabiliserende rolle i regionen. Den danske indsats vil være baseret på forskellige instrumenter, som omfatter udviklingssamarbejde, politisk dialog, erhvervsmæssigt samarbejde, humanitær bistand og partnerskaber. Det danske landeprogram for Uganda for vil danne grundlag for Danmarks engagement, og vil blive komplementeret af andre initiativer og engagementer. Udviklingsmidlerne vil i højere grad end tidligere støtte den positive forandringskraft, som civilsamfundet og den private sektor kan udgøre. Danmark vil dog også fremover understøtte udvalgte statslige institutioner, som spiller en væsentlig rolle for god regeringsførelse. Succesfuld fremme af de tre strategiske målsætninger forudsætter gensidigt forpligtende og innovative partnerskaber, både i form af samarbejde mellem ugandiske og danske myndigheder og samarbejde med civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer, forskningsinstitutioner, den private sektor, multilaterale organisationer og andre udviklingspartnere. Det danske engagement sigter mod samtænkning af de forskellige instrumenter, så de gensidigt forstærker hinanden og skaber de bedst mulige resultater. Det gælder også i forhold til at skabe tæt sammenhæng mellem humanitære og udviklingsorienterede indsatser. Det er et område, hvor Uganda har gjort sig internationalt bemærket med sin meget liberale politik for modtagelse og Bekæmpelse af fattigdom gennem inklusiv og bæredygtig vækst, der øger beskæftigelsen i den private sektor, er afgørende for økonomisk og social robusthed. 4 Landepolitikpapir for Uganda
7 Danmark vil støtte Uganda i fortsat at spille en positiv rolle som nærområde for flygtninge. integration af flygtninge. Inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling for både flygtninge og de lokalsamfund, som huser dem, kan bidrage til at sikre regional håndtering af flygtningestrømmene samt forebygge irregulær migration og sekundære flygtningestrømme. Danmark vil støtte Uganda i fortsat at spille en positiv rolle som nærområde for flygtninge. I den politiske dialog med den ugandiske regering vil Danmark have klare forventninger til og stille krav om fortsat samarbejde om tilbagetagelse af afviste ugandiske asylansøgere. Danmark vil i denne sammenhæng være klar til at lægge pres på den ugandiske regering, både bilateralt og gennem EU. Danmark vil prioritere samarbejdet med EU, FN, Verdensbanken og andre multilaterale institutioner, herunder i arbejdet for mere synergi, bedre sammenhæng og en mere effektiv arbejdsdeling. Danmark vil arbejde for fortsat koordination mellem udviklingspartnere på nationalt niveau og bygge videre på egne initiativer, som andre siden har engageret sig i. Et tæt samarbejde med andre udviklingspartnere er væsentligt for at sikre stadigt stærkere forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af udviklingsmidler. Muligheden for at skabe større sammenhæng med de multilaterale organisationers engagement i Uganda gennem en kombination af danske kernebidrag og tematisk/regional øremærkning vil blive undersøgt, herunder i forhold til at støtte Ugandas rolle som nærområde for flygtninge. Det mere end 30 år lange dansk-ugandiske partnerskab har givet Danmark et godt omdømme som en troværdig udviklingspartner. Det gælder ikke kun blandt regeringsinstitutioner, civilsamfundet og den private sektor, men også bredt i den ugandiske befolkning. Det er vigtigt at fastholde denne positive opfattelse af Danmark som grundlag for et konstruktivt samarbejde. Dette kan ske på grundlag af Danmarks statslige udviklingssamarbejde, og mindst lige så vigtigt gennem et fortsat stærkt og vidt forgrenet folkeligt dansk engagement i Uganda gennem civilsamfundsorganisationer, universiteter og den private sektor. Landepolitikpapir for Uganda
8 3. STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER 3.1. BIDRAGE TIL FATTIGDOMSBEKÆMPELSE GENNEM INKLUSIV OG BÆREDYGTIG ØKONOMISK UDVIKLING Fra 1993 til 2013 er andelen af den ugandiske befolkning, som lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse, blevet halveret. Men der er stadig store udfordringer, og en tredjedel af uganderne lever fortsat i fattigdom. Det gælder især i den nordlige del af landet, hvor manglen på beskæftigelsesmuligheder til de stadigt større ungdomsårgange er markant. Samtidigt er fremskridtene skrøbelige, da de især for de fattigste skyldes gunstige priser og vejrforhold snarere end øget produktivitet. To ud af tre, som bliver løftet over fattigdomsgrænsen, falder således tilbage i fattigdom, og fødevaresikkerhed er en tilbagevendende udfordring. Landbrug er den vigtigste sektor i den ugandiske økonomi: Den bidrager med 25 pct. af bruttonationalproduktet og beskæftiger 65 pct. af befolkningen. Samtidigt reducerer landbrugsbaseret vækst fattigdom op til fire gange mere effektivt end andre typer vækst. Danmark har et langvarigt engagement i landbrugssektoren, både hvad angår primærproduktion og forarbejdning. Derfor vil Danmark bidrage til fattigdomsbekæmpelse og større økonomisk og social robusthed gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling inden for især landbruget. Med udgangspunkt i forpligtelsen i FN s verdensmål om at ingen skal blive efterladt tilbage vil pejlemærkerne være mål 1 om afskaffelse af fattigdom, mål 5 om ligestilling, mål 8 om bæredygtig vækst samt mål 10 om reduktion af ulighed Den danske indsats vil især fokusere på at fremme en sammenhængende udvikling af udvalgte værdikæder inden for landbruget, så forarbejdning af afgrøder i højere grad sker i Uganda, for på den måde at skabe arbejdspladser og øge eksportindtægterne. Konkret vil Danmark støtte småbønder, herunder de mange unge, til at forbedre deres produktivitet og indtjening, arbejde for at forbedre adgangen til lån for små og mellemstore forarbejdningsvirksomheder samt styrke sammenhængen mellem de forskellige led i værdikæderne. På baggrund af hidtidige erfaringer vil klima og miljø, ligestilling og menneskerettigheder også fremover blive prioriteret, med afsæt i FN s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. For at styrke de rammebetingelser, der udgør det sidste led i værdikæderne, vil Danmark også fortsat støtte regional økonomisk integration og dermed eksportmulighederne, som nærmere beskrevet under den tredje strategiske målsætning. Danmark vil udbygge sin to årtier lange indsats i Norduganda for fattigdomsbekæmpelse og inklusiv og bæredygtig vækst med udgangspunkt i landbrugssektoren. Konkret vil Danmark bidrage til øget produktivitet og forbedret Danmark vil bidrage til fattigdomsbekæmpelse og større økonomisk og social robusthed gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling inden for især landbruget. 6 Landepolitikpapir for Uganda
9 Danske virksomheder kan i samarbejde med lokale partnere spille en vigtig rolle i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i Uganda. markedsadgang gennem træning i klimasmarte landbrugsmetoder, komplementeret af undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt økonomi. Med finansiering fra Klimapuljen vil Danmark desuden støtte tilpasning til klimaforandringer og miljømæssig bæredygtighed gennem bedre forvaltning af vandressourcer. Målgruppen vil ud over lokale småbønder i større omfang end tidligere også være flygtninge. Dette vil ikke kun bidrage til fattigdomsbekæmpelse, men vil også understøtte den tredje strategiske målsætning ved at bidrage til at mindske det pres, som det store antal flygtninge lægger på Uganda. Indsatserne vil søge at gøre unge mere interesserede i landbrug som en forretningsmulighed. Danske virksomheder kan i samarbejde med lokale partnere spille en vigtig rolle i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i Uganda, hvilket er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Det kan skabe øget indtjening og nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Den ugandiske regering fokuserer i stigende grad på grøn og bæredygtig vækst et område hvor danske virksomheder står stærkt. Der forventes især at være muligheder inden for landbrug, vandforsyning og -forvaltning, spildevand, transport og logistik samt den fremvoksende oliesektor. Der er dog også væsentlige barrierer i Uganda, særligt i relation til den udbredte korruption, jordrettigheder, investorbeskyttelse og infrastruktur. Det er målet, at den danske indsats for god regeringsførelse kan bidrage til at mindske nogle af disse udfordringer. Danmark vil gøre en indsats for at øge interessen blandt danske virksomheder for det ugandiske marked, blandt andet i partnerskab med Nordic Business Association i Uganda og gennem erhvervsfremstød og eksportrådsydelser i samarbejde med andre danske ambassader i Østafrika. Danske virksomheder vil i Uganda også kunne drage fordel af Danidas erhvervsplatform, ikke mindst Danida Business Finance og Danida Market Development Partnerships, samt Eksportkreditfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande, herunder Klimainvesteringsfonden og Landbrugsinvesteringsfonden FREMME AF DEMOKRATI, GOD REGERINGSFØRELSE OG MENNESKERETTIGHEDER Udviklingen i Uganda har de seneste år særligt i forbindelse med det seneste præsident- og parlamentsvalg været præget af regeringspartiets øgede politisering af statsadministrationen og økonomien og indsnævring af det politiske rum. Det kan medføre en øget risiko for politisk ustabilitet og kompromittering af de grundlæggende menneskerettigheder. Derfor vil Danmark bidrage til større politisk robusthed gennem bedre forankring af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder. Danmark vil understøtte de kræfter, der arbejder for, at Uganda bliver stadigt mere frit og retfærdigt på grundlag af 25 års dansk indsats på området. Pejlemærkerne vil være FN-verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner og mål 5 om ligestilling. Danmark vil søge indflydelse på de områder, hvor der er størst mulighed for at skabe forandringer og støtte de aktører, der udgør en reel forandringskraft. Landepolitikpapir for Uganda
10 Indsatserne vil spænde over støtte til civilsamfundet, støtte til udvalgte ugandiske myndigheder og samarbejde mellem dem og danske myndigheder samt politisk dialog og andre diplomatiske instrumenter. Civilsamfundet i Uganda spiller en afgørende rolle for udviklingen af et fredeligt og demokratisk samfund, som er baseret på respekt for menneskerettighederne, og hvor også de svageste har en stemme. Med fokus på rettighedshaverne vil Danmark på baggrund af gode erfaringer og i samarbejde med andre udviklingspartnere fortsætte støtten til et stort antal ugandiske civilsamfundsorganisationer. Der vil være et øget fokus på at inddrage unge som både målgruppe og samarbejdspartnere, og på at støtte unge som ledere. Fremover vil støtten også i højere grad gå til organisationer, der arbejder for øget ligestilling og for inklusion. Dette forventes komplementeret af de mange danske civilsamfundsorganisationer med tilstedeværelse i Uganda, der arbejder inden for områder som ligestilling, LGBT-rettigheder og aktivt medborgerskab. Disse emner vil desuden indgå i den politiske dialog med de ugandiske myndigheder. Styrkelsen af statslige institutioner, som fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige forvaltning og bekæmper korruption, spiller ligeledes en vigtig rolle for udvidelsen af det demokratiske rum samt styrker rammebetingelserne for den private sektor. Danmark vil støtte udvalgte institutioner med henblik på at styrke deres rolle som ansvarshavere. Samarbejde mellem danske og ugandiske myndigheder vil have en central placering, og Danmark har allerede gode erfaring fra det eksisterende samarbejde mellem den danske Rigsadvokat, Ombudsmand og relevante ugandiske myndigheder. Muligheden for at understøtte Ugandas mobilisering af egne ressourcer gennem mere effektive skattesystemer, eksempelvis i forhold til bekæmpelse af ulovlig kapitalflugt, vil blive undersøgt. Den politiske dialog vil omfatte både dansk og fælles EU-dialog med ugandiske myndigheder om eksempelvis fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og tilbagetagelse af afviste asylansøgere. Dialogen vil tage udgangspunkt i den ugandiske regerings nationale og internationale forpligtelser. Det tætte nordiske samarbejde i Uganda om fælles værdier som ligestilling, adgang til information og pressefrihed skal fortsat udvikles. Strategisk brug af internationale normative instrumenter som Universal Periodic Review vil også blive anvendt UNDERSTØTTE UGANDAS STABILISERENDE ROLLE I REGIONEN Det østlige Afrika er præget af politisk ustabilitet, store flygtningestrømme og radikalisering. Det er i Danmarks interesse, at regionen bevæger sig i retning af fred og større stabilitet, da det er en forudsætning for, at mennesker ikke drives på flugt, og for at flygtninge kan vende hjem og bidrage til genopbygning og udvikling. Danmark har samtidigt en klar interesse i at international terrorisme ikke får yderligere grobund i Østafrika. Uganda spiller overvejende en konstruktiv rolle i regionen i forhold til terrorbekæmpelse, modtagelse af flygtninge og økonomisk integration. Civilsamfundet i Uganda spiller en afgørende rolle for udviklingen af et fredeligt og demokratisk samfund, som er baseret på respekt for menneskerettighederne. 8 Landepolitikpapir for Uganda
11 Danmark vil arbejde for et fortsat aktivt ugandisk engagement i bekæmpelsen af international terrorisme. Derfor vil Danmark fortsat støtte Uganda i dets indsats for at fremme fred, stabilitet og økonomisk integration i regionen. Med fred, flygtninge og forsoning som omdrejningspunkt vil pejlemærkerne være FN-verdensmål 16 om fred og retfærdighed samt mål 8 om fremme af bæredygtig vækst. Mål 5 om ligestilling er også relevant, givet kvinder og pigers særlige sårbarhed i humanitære kriser. Danmark vil arbejde for et fortsat aktivt ugandisk engagement i bekæmpelsen af international terrorisme, ikke mindst i Somalia, hvor Uganda i adskillige år har været den største troppebidragsyder til den Afrikanske Unions indsats i kampen mod Al Shabaab. Danmark vil også arbejde for, at Uganda i højere grad spiller en konstruktiv rolle i andre konflikter i regionen, herunder Sydsudan, samt i spørgsmål af relevans for hele kontinentet. Dette vil især ske gennem politisk dialog bilateralt og gennem EU. Danmark vil fortsat bidrage til træning af ugandiske soldater forud for udsendelse til fredsskabende missioner, med fokus på eksempelvis international humanitær ret og samtænkning af militære og civile indsatser. Helt centralt for regionen er de store flygtningestrømme. Med næsten en million flygtninge fra især Sydsudan er Uganda det største værtsland for flygtninge i Afrika. Et afgørende element i Ugandas internationalt anerkendte tilgang til modtagelse af flygtninge er, at der stilles mindre jordlodder til rådighed som middel til selvforsørgelse. Sammen med fuld bevægelsesfrihed og ret til at arbejde giver dette grundlag for bæredygtige og varige løsninger, som kommer både lokale og flygtninge til gode. Danmark vil støtte Uganda i at fastholde og videreudvikle landets flygtningepolitik, både gennem indsatsen i Norduganda, som beskrevet under den første strategiske målsætning, og gennem politisk dialog. Det vil være en klar prioritet at skabe bedre sammenhæng mellem humanitær bistand og langsigtede udviklingsindsatser til gavn for både lokalsamfund og flygtninge, hvoraf størstedelen er kvinder. Det vil ske ved at søge at styrke grundlaget for selvforsørgelse for begge grupper. Målsætningen vil blive fremmet i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, den private sektor, de ugandiske myndigheder og multilaterale institutioner, med afsæt i New York-erklæringen om flygtninge og migranter. Fortsat stabilitet og udvikling i det nordlige Uganda er både et mål i sig selv og en forudsætning for, at Uganda fortsat kan håndtere store flygtningestrømme. Det kræver mere end fraværet af borgerkrig - det kræver en inklusiv og retfærdig dialog- og forsoningsproces, hvad der stadigt er et stort behov for. Danmark har gennem ugandiske, danske og internationale partnerskaber støttet forsoningsprocessen i Norduganda i det seneste årti, og dette engagement vil fortsætte. Danmark vil også arbejde for langsigtet stabilitet i Østafrika ved at støtte fortsat regional økonomisk integration, på grundlag af hidtidige gode erfaringer. Indsatsen vil komplementere Ugandas egen aktive indsats for fortsat integration i Det Østafrikanske Fællesskab (EAC), som er nået langt med etableringen af et indre marked. Landepolitikpapir for Uganda
12 4. RISIKOSTYRING, RESULTATER OG MONITORERING Indfrielse af visionen og de strategiske målsætninger for det danske engagement i Uganda i perioden er afhængig af den politiske, økonomiske og sociale udvikling. Derfor er der i boks 2 opstillet tre forskellige scenarier, som beskriver mulige, overordnede spor for udviklingen i Uganda i perioden. BOKS 2: TRE SCENARIER FOR UGANDAS UDVIKLING I PERIODEN Det optimistiske scenarie: Ugandas politiske stabilitet og økonomiske fremgang konsolideres, og målet om mellemindkomststatus indfries. Der tages konkrete skridt fra regeringspartiets side til for alvor at respektere magtens tredeling. Det politiske rum udvides, således at oppositionen og civilsamfundet kan operere uden særlige restriktioner. Den økonomiske vækst bliver mere inklusiv, så ungdomsarbejdsløsheden reduceres. Uganda øger den regionale stabilitet, bl.a. gennem konsolidering af varige løsninger for flygtninge. Det pessimistiske scenarie: Uganda oplever øget politisk ustabilitet, og opnår kun moderat økonomisk vækst. Regeringspartiet strammer grebet om magten og økonomien yderligere, eksempelvis gennem en ophævelse af aldersgrænsen for præsidentkandidater i forbindelse med forfatningsændringer, og underminerer uafhængigheden af en række fundamentale, demokratiske institutioner. Den økonomiske ulighed i samfundet vokser hastigt og ungdomsarbejdsløsheden når nye højder, hvad der forstærker ustabiliteten og fører til social uro. Lokale politiske og etniske konflikter eskalerer og søges løst med overdreven magtanvendelse. Accelererende flygtningestrømme medfører en mere restriktiv ugandisk flygtningepolitik og Uganda spiller ikke længere en stabiliserende regional rolle. Status quo-scenariet: Regeringspartiet fastholder den politiske og økonomiske magt, men giver rum til visse reformer. Befolkningen oplever en begrænset fremgang i levevilkår, men gennemførelsen af reformer er ikke effektiv nok til for alvor at transformere økonomien, og Uganda vedbliver at være et lavindkomstland. Oppositionen forbliver fragmenteret og regimet bliver endnu engang ikke for alvor udfordret ved præsident- og parlamentsvalget i Uganda spiller fortsat en overvejende konstruktiv rolle i regionen. Det vurderes, at det sidstnævnte status quo-scenarie er det mest sandsynlige. Gennemførelse af de beskrevne indsatser i denne landepolitik er baseret på dette scenarie, men med det overordnede mål at hjælpe Uganda i retning af det optimistiske scenarie og at bidrage til at undgå det pessimistiske scenarie. Det overordnede mål er at hjælpe Uganda i retning af det optimistiske scenarie og at bidrage til at undgå det pessimistiske scenarie 10 Landepolitikpapir for Uganda
13 Danmarks engagement vil blive tilpasset i lyset af konkrete omstændigheder, såfremt udviklingen tilsiger det. Den løbende monitorering, evaluering og læring i forbindelse med Danmarks engagement i Uganda vil være forankret ved den danske ambassade i Kampala, som jævnligt vil rapportere om udviklingen i Uganda, væsentlige risici og foreløbige resultater. Såfremt udviklingen bevæger sig i retning af det pessimistiske scenarie, vil den politiske dialog blive intensiveret, støtten til udvalgte regeringsinstitutioner vil blive genovervejet og den fortsatte relevans af øvrige indsatser vil blive nøje vurderet. I alle tilfælde vil Danmarks engagement blive tilpasset i lyset af konkrete omstændigheder, såfremt udviklingen tilsiger det. I forberedelsen af den bilaterale udviklingsindsats i Uganda i vil der som en del af et samlet landeprogram blive udarbejdet konkrete beskrivelser af de udviklingsmålsætninger, der søges realiseret, med klare rammer for måling af resultater. Landepolitikpapir for Uganda
14 5. ANNEKSER 5.1. ANNEKS 1: KORT OVER UGANDA 12 Landepolitikpapir for Uganda
15 5.2. ANNEKS 2: NØGLETAL FOR UGANDA Centrale økonomiske data Værdi Kilde Areal (2014) km 2 WB WDR Befolkning (2014) 37,8 mio. WB WDR Bruttonationalprodukt, BNP (2014) 27 mia. USD WB WDR Andel af befolkningen under 30 år (2014) 78 pct. UBOS Årlig økonomisk BNP-vækst (2014) 4,8 pct. WB WDR Bruttonationalindkomst BNI pr. indbygger (2014) 670 USD WB WDR Vækst i BNI pr. indbygger (2014) 0,5 pct. WB WDR Ease of doing business -index, subsaharisk Afrika, 1-47 (2015) 12 WB EDBI Værdiskabelse (pct. af BNP) (2014) Landbrug 25,3 pct. WB WDR Industri 20,0 pct. WB WDR Fremstillingsvirksomhed 8,3 pct. WB WDR Servicesektoren 54,8 pct. WB WDR Offentlige udgifter, pct. af BNP (2014) Ikke opgjort WB WDR Skatteindbetalinger, pct. af BNP (2013) 11 pct. WB WDR Officiel udviklingsbistand, netto pr. indbygger (2014) 43,2 USD WB WDR Officiel udviklingsbistand, netto pct. af BNI (2014) 6,2 pct. WB WDR Betalingsbalance, pct. af BNP (2014) -9,9 pct. WB WDR Central government gæld, pct. af BNP (2013) 33,3 pct. WB WDR Inflation (2014) 4,3 pct. WB WDR Centrale sociale data Værdi Kilde Årlig befolkningstilvækst (2014) 3,3 pct. WB WDR Gennemsnitlig forventet levealder (2014) 58,5 år WB WDR Børnedødelighed, første leveår pr fødsler (2014) 39,1 børn WB WDR Befolkningsandel med forbedret forsyning med vand (2014) 78,9 pct. WB WDR årige der er HIV-positive (2014) 7,3 pct. WB WDR Læsekyndighed, +15-årige (2014) 73,2 pct. HDR Grundskole, pct. børn i den skolepligtige alder, der går i skole (2013) 93,7 pct. WB WDR Færdiggørelse af grundskoleuddannelse (2013) 55,6 pct. WB WDR Andel af befolkningen der lever for under $ 1,90 om dagen (2013) 34,6 pct. WB Ulighed målt i gini-koefficient (2014) 44,6 HDR De fattigste 20 pct. af befolkningen, andel af BNI (2012) 6,1 pct. WB WDR De rigeste 20 pct. af befolkningen, andel af BNI (2012) 49,4 pct. WB WDR Sundhed, pct. af offentlige udgifter (2014) 1,8 pct. WB WDR Sociale sektorer, pct. af offentlige udgifter Ikke opgjort WB WDR Militærudgifter, pct. af BNP (2015) 1,3 pct. WB WDR Centrale miljødata Værdi Kilde Årlig afskovning ( ) 3,1 pct. WB WDR Adgang til forbedrede sanitære faciliteter (2015) 19 pct. WB WDR CO2-udslip (2011) 3,8 mio. tons WB WDR Centrale menneskerettighedsdata Værdi Kilde Politiske rettigheder, 0-40 point (2016) 11 point Freedom House Civile rettigheder, 0-40 point (2016) 25 point Freedom House WB WDR: World Bank World Development Report 2016 UBOS: Uganda Bureau of Statistics WB EDBI: World Bank Ease of Doing Business Index 2016 UN HDR: United Nations Human Development Report 2015 Landepolitikpapir for Uganda
16 5.3. ANNEKS 3: DANMARKS HIDTIDIGE UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED UGANDA Danmark har haft et udviklingssamarbejde med Uganda i næsten tre årtier og har gennem årene ydet støtte inden for områder som uddannelse, sundhed, veje, vand og sanitet, landbrug og god regeringsførelse. Ligeledes har man fra dansk side haft et særligt fokus på det nordlige Uganda både under og særligt efter borgerkrigens afslutning i I årenes løb og som følge af globale beslutninger om at sikre bedre koordination og arbejdsdeling mellem udviklingspartnerne, har Danmark gradvist fokuseret sin indsats på færre sektorer. Nedenstående giver et kort overblik over de væsentligste indsatsområder for det danske udviklingssamarbejde med Uganda. Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark har støttet aspekter af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i Uganda i mere end to årtier. Det nuværende program for god regeringsførelse ( ) bygger således på resultater og erfaringer fra forrige programmer, der har haft fokus på henholdsvist demokrati, fred og forsoning, styrkelse af retssektoren samt offentlige reformer og anti-korruption. I det nuværende sektorprogram er fokus og sammenhængskraft i den danske støtte til god regeringsførelse styrket gennem støtte til centrale demokratiske institutioner og civilsamfundet. Konkret gives støtten på i alt DKK 320 millioner til 1) Democratic Governance Facility, som er en fælles donorfacilitet, der med bidrag fra otte udviklingspartnere primært støtter civilsamfundsorganisationer, således at de kan bidrage til konsolidering af demokrati og respekt for menneskerettigheder; 2) retssektoren, med henblik på at øge fattiges adgang til retfærdige retsprocesser; samt 3) styrket ansvarlighed og forvaltning af serviceydelser på lokalt niveau. Gennem den danske støtte til god regeringsførelse har man over årene i væsentlig grad bidraget til opbygningen af et relativt uafhængigt domstolssystem. Der er også sket en væsentlig nedbringelse af domstolenes sagsbehandlingstid. Herudover har den danske støtte medvirket til at den ugandiske menneskerettighedskommission for få år siden udnævntes til den bedste i Afrika. Vækst og beskæftigelse Landbrug udgør den vigtigste del af den ugandiske økonomi. Sektoren bidrager med 23 procent til Ugandas BNP og beskæftiger omkring 80 procent af befolkningen. Danmark har i årtier været involveret i udviklingen af landbrugssektoren, ikke mindst med fokus på småbønders primærproduktion og forbedret fødevaresikkerhed. Den aktuelle anden fase af Uganda Growth Programme (U-Growth II, ) er designet på baggrund af erfaringerne fra tidligere indsatser og tilpasset aktuelle danske og ugandiske politikker og strategier. Programmet fokuserer fortsat på landbrugssektoren og nu særligt dens private virksomheder som de primære kræfter bag bæredygtig og inklusiv vækst i Uganda. I forlængelse heraf understøtter programmet fattigdomsbekæmpelse gennem øget produktivitet, beskæftigelse og indkomst i sektoren. Programmets tre gensidigt understøttende komponenter er: a) accelereret strukturudvikling i landbrugssektoren gennem stimulering af forarbejdningsvirksomheder, b) øget inklusion af det skrøbelige, men potentielt meget produktive nordlige Uganda (se også nedenfor) i den formelle økonomi og c) fremme af et gunstigt miljø for det private erhvervsliv, herunder særligt landmænd, produ- 14 Landepolitikpapir for Uganda
17 center, forretning og handel inden for landbrugssektoren. Resultatet har bl.a. været, at over småbønder er blevet nået igennem aktiviteterne under U-Growth II, enten via indkomstforbedringer eller via adgang til lån og kreditter. Sammenholdt med det gennemsnitlige antal familiemedlemmer i en landbrugshusstand når U-Growth II ud til over 3,5 millioner fattige i Uganda. Norduganda Danmark har haft et specifikt fokus på det nordlige Uganda siden 1998 med henblik på at bidrage både til håndteringen af de til tider store flygtningestrømme fra nabolandene, de internt fordrevne samt til forsoning og genopbygning efter borgerkrigen. Danmark støttede først den ugandiske regerings strategi for selvforsørgelse blandt flygtninge og siden da også indsatser, der i højere grad søgte varige løsninger med inklusion af de lokale værtssamfund. Senere støttede Danmark den ugandiske regerings program for fred, genopbygning og udvikling i Norduganda, mens Danmark siden da har fokuseret støtten mere direkte på distrikter og landbrugsforeninger i regionen. Den aktuelle indsats fokuserer på øget inklusion af Norduganda gennem øget produktivitet og markedsadgang for småbønder. Danmark har gennem forskellige ugandiske, danske og internationale partnerskaber aktivt støttet forsoningsprocessen i Norduganda i det seneste årti. Både indsatser fokuseret på inklusiv økonomisk vækst og forsoning forventes at fortsætte. Vand, sanitet og klimaforandringer Danmark har været blandt de væsentligste udviklingspartnere for Uganda i vand- og sanitetssektoren siden begyndelsen af 1990 erne. Det danske fokus har især været på at bistå med decentralisering, drikkevand i landområderne, bedre forvaltning af vandressourcer, samt bedre vedligeholdelse gennem inddragelse af lokalbefolkningen og oprettelse af regionale, tekniske støtteenheder. Danmark støttede oprettelsen af en klimaenhed i det ugandiske Vand- og Miljøministerium, som siden har været grundlaget for Ugandas deltagelse i internationale klimaforhandlinger og gennemførelse af klimaaftaler. For indeværende støttes Ugandas vand- og sanitetssektor med DKK 450 millioner for perioden gennem et fælles regerings- og donorprogram. Størstedelen af midlerne udbetales som sektorbudgetstøtte og finansierer alle Ugandas distrikters arbejde med at forbedre adgangen til rent drikkevand i landområderne. Desuden støttes en fælles donorfund under Vand- og Miljøministeriet med fokus på kapacitetsudvikling, større vandprojekter i landområderne, integreret vandresourceforvaltning samt klimaforandringer. Endelig finansierer Danmark tekniske rådgivere, studier og evalueringer. Der er opnået væsentlige fremskridt f.eks. er andelen af ugandere i landområderne, som har adgang til en forbedret vandkilde, øget fra ca. én tredjedel i 1997 til omkring to tredjedele i dag. Flere studier har fremhævet budgetstøtte til vand- og sanitetssektoren i Uganda som en succes, der gennem årene har bidraget til forbedret kapacitet, kvalitet og bæredygtighed. Men sektoren står fortsat over for afgørende udfordringer, primært på grund af kombinationen af høj befolkningstilvækst og stagnerende offentlige budgetter til sektoren, især landområderne. Mens klimaindsatser og miljømæssig bæredygtighed vil blive integreret i det kommende landeprogram, forventes yderligere støtte til vand- og sanitetssektoren som helhed ikke prioriteret. Landepolitikpapir for Uganda
18 Sundhed og hiv/aids Danmark var fra 1980 erne en vigtig bidragsyder til sundhedssektoren i Uganda. I 1999 resulterede samarbejdet i en national sundhedspolitik med efterfølgende støtte til et sundhedssektorprogram ( ). Et hiv/aids-program blev tillige iværksat i Dette program bidrog bl.a. til etableringen af Ugandas Aids-kommission samt etableringen af en fælles donorfond til støtte for civilsamfundsorganisationers arbejde med at forebygge spredningen af hiv. Danmark valgte i 2010 som et led i en prioriterings- og donorkoordineringsproces at udfase støtten til sundhedssektoren, men støttede hiv/aids-indsatser specifikt frem til udgangen af Støtten bidrog til, at Uganda frem til 2013 kom på rette vej i forhold til at nå MDG-målet om at reducere hiv/aids-prævalensen: Fra 1992 til 2013 faldt prævalensen fra 18 pct. til 6,5 pct. I de seneste år har det imidlertid vist sig at være en udfordring at fastholde den positive udvikling, og i 2013 var prævalensen steget til 7,3 pct. Uganda tegner sig i dag for 7 pct. af verdens samlede stigning af tilfælde af hiv den tredje største i noget land. Vejsektoren Danmark har støttet vejsektoren i Uganda fra 1999 til 2016 i tæt samarbejde med den ugandiske regering og andre udviklingspartnere. Vejtransport er den dominerende form for transport i Uganda og står for 95 pct. af al gods- og persontransport. Danmarks fokus har været på de mindre veje og på at bistå med at forbedre adgangen til markeder og serviceydelser for befolkningen i landområderne. Metodisk har omdrejningspunktet især været kapacitetsopbygning samt billige og arbejdskraftsintensive teknikker. Den seneste fase af den danske støtte resulterede bl.a. i renoveringen af 709 km distriktsveje og træning af teknikere på lokalt niveau i planlægning af infrastrukturforbedringer. Den danske støtte har haft et stærkt fokus på ligestilling, arbejdsforhold og miljø. Danmark har stoppet støtten til sektoren gennem et selvstændigt program grundet øget fokusering på et mindre antal sektorer, men støtter fortsat udbygningen af lokale veje i det nordlige Uganda gennem vækstprogrammet. Privatsektorprogrammer Danmark har gennem Danidas erhvervsplatform støttet partnerskaber mellem danske og ugandiske virksomheder gennem adskillige år. Fra 2006 til 2016 støttedes sådanne partnerskaber gennem først Business-to-Business-programmet (B2B) og siden Danida Business Partnerships (DBP). Resultaterne var blandede varige og produktive partnerskaber opstod, men det viste sig vanskeligt at dokumentere substantiel jobskabelse. Med lanceringen af Danida Market Development Partnerships (DMDP) i 2016 er der sat fokus på partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og det private erhvervsliv. DMDP er forankret i Udenrigsministeriet i København, men gennemføres i tæt samarbejde med ambassaderne. Kultur Danmark har gennem de seneste årtier støttet Ugandas kulturelle identitet og mangfoldighed. Senest har der været afsat 7,4 mio. kr. for perioden til kultursamarbejde. Støtten bidrog bl.a. til at styrke unge uganderes engagement i innovativ kunst, som en måde til at opnå social sameksistens og økonomisk fremskridt. Der forudses ikke yderligere støtte til kultur. 16 Landepolitikpapir for Uganda
19 Landepolitikpapir for Uganda
20 DANMARK UGANDA LANDEPOLITIKPAPIR MAJ 2017 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tlf: Fax: um@um.dk Design: Datagraf Communications Foto, forside: Democratic Governance Facility Publikationen kan downloades via: Teksten kan citeres frit. ISBN: Landepolitikpapir for Uganda
2. Title: Country Policy Paper for Uganda
Ministry of Foreign Affairs AFR / Kampala F2 reference: 2016-43064 Meeting in the Council for Development Policy 28 March 2017 Agenda item 2 1. Overall purpose For discussion 2. Title: Country Policy Paper
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereRetten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereFrihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mereOversigt over Danmarks støtte til Somalia
Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereDanmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereOffentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer
Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.
Læs mere2015-målene og beyond 2015
2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereFra fødsel til ungdom sådan arbejder vi
Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereDanmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling
Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereNy strategi for dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse
Læs mereTanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.
1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest
Læs mereOverordnede konklusioner
Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereFempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan
Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs merefrihed fattigdom forandring
frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mere3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030.
Udkast til: 3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030. 3F hilser debatten om det nye udkast til udviklingspolitisk og humanitær strategi velkommen.
Læs merePulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads
Læs mereFolkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,
København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereDanmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika
Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereNyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?
Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereREGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014
REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet
Læs mereRegeringens udviklingspolitiske prioriteter
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler
Læs mere