Seneste nyt. Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (27)

Transkript

1 Marts 2015 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (27) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Kontor På Christiansborg Slot er der ca kontorer (incl. møderum etc.) Et af dem er mit. Det hedder P2-77, hvis nogen skulle komme forbi. P står for Provianthuset og 2-tallet for anden sal. Provianthuset er en sidebygning til Christiansborg. Krigsskibene lagde i 1600 tallet til i Slotshaven, der dengang var havn. Fra Provianthuset fik de proviant, og på den anden kaj lå Tøjhuset. Herfra kom krudt og kugler. Og hvorfor sidder jeg så netop her? Det gør jeg, fordi man her på Borgen kører med et meget mærkeligt princip, hvorefter dem, der er kommet til huset sidst, også vælger sidst. Derfor har jeg fået 1 minuts gang via Ministergangen til Fol-

2 ketinget til gengæld er mit kontor langt mere moderne end de gamle kontorer lige op ad folketingssalen. Så der er fordele og ulemper. Jeg bor som anført på 2. sal sammen med 3 ligesindede Venstre-folk med dertil hørende medarbejdere. Ovenpå bor Enhedslisten. Nedenunder bor De Radikale. Jeg er ikke begejstret for Enhedslistens politik. Men de er dog begunstiget af enkelte rigtige arbejdere, herunder en havnearbejder og en bryggeriarbejder og en smed. Flere af de lidt ældre mistede dog en væsentlig del af hukommelsen omkring Nedenunder er man ikke begunstiget af mange arbejdere vel næppe en eneste. Her træder unge akademikere hinanden over tæerne i kamp om hvem, der kan finde på tidens mest kulturradikalistiske budskaber. De går med tanker om kønsløse pas, kønsløse cpr-numre, børn skal have mulighed for mere end 4 forældre (korrekt, der stod fire!), Dannebrog skal ikke have særstatus i Danmark o.s.v. Jo fantasien har næsten ingen grænser bare man er ung, grøn og frisk. Det hele foregår over en latte. En latte er det, der på nordjysk hedder kaffe med mælk. Christiania Et af de budskaber, der måske i den seneste måned tydeligst har forklaret forskellen i dansk politik, var regeringens udmelding vedrørende Christianias ønske om statsgarantier for lån til bygningsvedligeholdelsen. De fleste husker vel forhistorien Først var der nogen, der en aften STJAL Bådsmandsstrædets kaserne i København. Hvor alle andre danskere skulle betale for jord og ejendom, så blev dette attrakti-

3 ve centrale område i København erhvervet ved besættelse. Det er det samme som tyveri. Da man havde boet der gratis over en årrække, besluttede et flertal i Folketinget (erkendt: inkl. Venstre) at normalisere tyveriet, således at besætterne kunne få skøde på hele arealet inkl. ejendomme i øvrigt for et fuldstændigt latterligt lille beløb. Om købesummen nogensinde er betalt, ved jeg ikke. I mellemtiden havde den privatkapitalistiske tankegang pudsigt nok holdt sit indtog i Fristaden. Ejendomsretten var nu pludselig blevet ukrænkelig, og ingen andre måtte nu bosætte sig eller besætte nogen del af Christiania. Det allerseneste i denne fortælling er, at besætterne nu skal til at renovere ejendommene. Da området har udviklet sig til et forbrydermekka, ønsker ingen kreditforening imidlertid at tilbyde lån med risiko for engang at skulle overtage den pågældende ejendom. Og et efterfølgende salg vil jo i øvrigt være meget usikkert, da køber alt andet lige skal godkendes af de selvbestaltede besætteres råd. Herefter ønsker beboerne naturligvis, at Staten som man ellers ikke har haft meget til overs for - kommer til undsætning og garanterer for lånene. Regeringen meddeler straks - med jubel fra De Radikale -, at det vil Staten selvfølgelig gerne. De Radikales Christiania-ordfører, Ida Auken (for et års tid siden var hun SF er), siger til netavisen, at fristaden er havnet i "en helt ekstraordinær situation". - Selvom de har solide lån og garantier, så vil realkreditinstitutterne ikke give dem lån. Det bliver vi nødt til politisk at forholde os til, hvis vi vil have dem til at leve op til deres del af aftalen om at bygge nyt og få nye borgere ind, så Christiania kan udvikle sig i fremtiden, påpeger hun. Altså, hvis sælger skal have køber til at opfylde købers forpligtigelser overfor sælger, så skal sælger selvfølgelig selv betale! Det er da latte -logik, der vil noget. Mon ikke en hel del danskere kunne tænke sig samme ordning. Mon ikke ejere af ejendomme i udkantsområder, der ikke kan opnå belåning eller har solide lån (jfr. frk. Auken), godt kunne tænke sig samme service fra regeringen? Eller hvad

4 med arbejdere, erhvervsdrivende og landmænd, der til trods for flid og nøjsomhed ikke kan få bevilget lån i kreditforeningen? Problemet er bare, at de er kommet ærligt til deres ejendom. Så gælder statsgarantien og den radikale medfølelse selvfølgelig ikke. Som et kuriosum kan nævnes, at politiet (jfr. Nordjyske 4. februar) i de kommende måneder vil gennemføre en tilfredshedsmåling blandt borgerne på Christiania, for at se, om vi er på vej i den rigtige retning, som politiets talsmand udtaler. Han pointerer samtidig at politiet er villig til at ændre adfærd, hvis borgerne kommer med berettigede indsigelser. Ja, man skulle tro, det var løgn. Bolig Folketinget købte for 6 år siden et ejendomskompleks i Tordenskjoldsgade (lige bag Det Kongelige Teater) og lod herefter polske håndværkere indrette ca. 30 små lejligheder (ca. 45 m2 med the-køkken i stuen) til folketingsmedlemmer, der har bopæl i provinsen. Alternativet ville være enten at give et huslejetilskud til hver enkelt eller at refundere relevante overnatningsudgifter, som for enhver anden udstationeret håndværker. Jeg havde gerne foretrukket det sidste (udgiftsrefusion), og det ville spare staten for mange penge til lejlighederne. Men der er ikke noget valg. Så derfor har jeg lejligheden, der i øvrigt er ualmindeligt godt beliggende. Med til historien hører, at der ydes et tilskud til dobbelt husførelse på kr ,16 om måneden. Når man selv eller vælgerne ikke længere vil, kan man aflevere nøglen uden tanke om fraflytningsregning og tab eller gevinst på ejerlejlighed. Men lidt besynderligt er det dog på denne måde at samle en stor del af medlemmerne på én matrikel. PET har forlangt Christiansborg omdannet til noget nær en fæstning, fordi vi er så mange utroligt vigtige personer samlet her. Men når klok-

5 ken er blevet 18 er faren åbenbart drevet over så bor vi alle i Tordenskjoldsgade. Vold Gennem lang tid har jeg med erfaring både fra retten og som politiker - været af den opfattelse, at der slet ikke er proportionalitet i straffen for grov vold og straffen for anden form for kriminalitet. Ved retten i Odense fik 4 hårdkogte forbrydere 20 måneders fængselsophold for i timevis at torturere et offer (som de mente havde kikket efter den enes lillesøster), skære øret af vedkommende og forsøge at kratte øjet ud. Øvrige detaljer blandt de 29 læsioner skal jeg forskåne læseren for. Offeret fik livsvarigt, men dog den nette sum af kr. til brug på rehabiliteringscenteret for torturofre, hvortil han blev overført fra hospitalet. Ingen af gerningsmændene blev udvist, da de skulle sikres muligheden for fortsat at kunne opdrage deres børn i Danmark. Dommen blev afsagt af retten i Odense den 14. november 2013 og kan rekvireres hos retten under j. nr /13. Hjælper det da at give længere fængselsstraffe? Både og. De pågældende forbrydere er væk fra gadebilledet i længere tid, og længere straffe vil også virke præventivt overfor andre. Fængsel hjælper imidlertid sjældent på den kriminelles egen adfærd. Straffen for GROV VOLD skal derfor efter min mening sættes kraftigt i vejret jfr. bl.a. ovennævnte eksempel. På tilsvarende vis falder det mange for brystet, at folk, der prøveløslades (efter ½ eller 2/3 straf) kan begå personfarlig kriminalitet, uden at det udløser den reststraf, de ikke fik afsonet vedrørende den gamle dom. Derfor fremsatte Venstre den 26. februar 2015 forslag i Folketinget om, at hvis man begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden, så skal den gamle reststraf straks udløses. Forslaget blev nedstemt af S, R, SF, EL.

6 Forslaget vil naturligvis blive genfremsat i det nye Folketing, forhåbentlig med et andet resultat om vælgerne vil. Rønbjerg-sagen En af de nordjyske sager, jeg har valgt at tage op overfor Miljøministeren i Folketingssalen, er sagen om 4 ferieboliger nær Rønbjerg havn. Sagen har mange aspekter, men ret beset er der tale om en borger, der fra kommunen modtager en byggetilladelse med ret til at etablere 4 feriehuse. Tilladelsen anfører helt specifikt følgende: Kommunalbestyrelsen har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov om affaldsdepoter, lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabsloven, museumsloven og lov om stormflodserstatning. Borgeren bygger i henhold til tilladelsen. Efterfølgende viser det sig, at kommunen har begået en fejl og ikke har været opmærksom på (endnu) en nytilkommen ændring i vores fantastiske planlovgivning. Hytterne skal derfor rives ned. Det virker helt vanvittigt, at man som borger ikke kan stole på en tilladelse, man har fået fra bygningsmyndigheden. Man har søgt rette special-instans (ikke social- eller kirkekontoret). Men man forventer øjensynligt, at borgeren bør være bedre til at holde øje med ændringerne i de 13 dybt komplicerede plan/byggelove, end den special-myndighed, der arbejder med byggetilladelser. Det er en af de typer af sager, man efter min opfattelse er nødsaget til at tage op som folketingsmedlem. Foreløbig har der været stillet spørgsmål i folketingssalen, og nu beder jeg ministeren komme i samråd for at redegøre for rimeligheden om nogen i denne praksis.

7 Der er bestemt ikke udsigt til, at afgørelsen ændres. Men som nævnt er det efter min opfattelse nødvendigt i det mindste at søge urimeligheden belyst i håb om at retsstillingen måske under et andet politisk flertal kan blive ændret. Togfonden Der var engang, SF var en del af regeringen. Da den på et tidspunkt skulle beskæftige sig med økonomiske realiteter, måtte SF dog træde ud. Forud herfor blev der givet en hel del gaver til folkesocialisterne. Da en af deres kongresser imidlertid stod overfor en alvorlig krise SF havde lige nedsat selskabsskatten i stedet for at indføre millionærskatten (valgløfte), og det var medlemmerne blevet sure over så måtte de selvfølgelig have lidt doping. Det blev et hold-kæft-bolsje i form af en særlig togfond til 28 milliarder + det løse, herunder udstyr. Togfonden er en pengekasse, hvis midler skal bruges til elektrificering af jernbanen og til etablering af timemodellen. Men det specielle ved kassen er, at den er tom. Pengene (28 mia.) skal findes over de kommende år, så man vedtog derfor en kraftig forhøjelse af beskatningen af de olieselskaber, som måske fremover ville finde det interessant at investere milliarder i eftersøgning af nye råolieforekomster i Nordsøen. Ingen skal bilde mig ind, at olieprisen ikke bliver ved med at stige, som vor radikale (tidligere) energiminister Lidegaard dengang sagde. Det er sandsynligvis vanskeligt at forklare ministeren (der nu styrer Putin med hård hånd), at prisen i stedet over det sidste 1½ år er FALDET med %, så det opgiver vi. I stedet har vi (Venstre) utallige gange forsøgt i Folketinget at få klarhed over, hvorfra de 28 mia. nu skal finansieres. Med de nuværende oliepriser forventes i bedste fald et bidrag fra olieselskaberne på 10 mia.

8 Den kvikke læser spotter nok allerede en manko på simple 18 milliarder, som skatteborgerne nu står til at betale. For Togplanen med udgifter på 28 mia. den kører på skinner! 3 eller 6 uger? Utallige politikere, partiformænd, ministre, rigspolitichef osv. brugte torsdag den 26. februar til at melde ud, at man forlangte en redegørelse for terrorangrebet inden 3 uger. Nej mente andre inden 6 uger. Sådan fik man faktisk nyhedsbilledet til at ændre sig hele dagen. Den ene sagde det ene, den anden det andet. Dagen og emnet (3 eller 6 uger?) - var og er et glimrende billede på den ulidelige tone, som Christiansborg kan være befængt med i et valgår. Man skal helst finde et eller andet at være uenige om. Tragedien er sket. Ingen forventer, at den gentager sig i næste uge og politiet, PET og FE er i forhøjet beredskab. Så burde vi måske yde hinanden den konduite at samles i enighed over ønsket om en fyldestgørende rapportering fra Rigspolitichefen, når han og de 200 medarbejdere, der arbejder på sagen, er færdige. Men et valgår er et valgår - er et valgår Landbruget Landbrugets forhold nærmer sig i dag en katastrofe af dimensioner, både for landmændene, men så sandelig også for samfundet. I Folketingets erhvervsudvalg havde vi besøg ( foretræde ) af landbrugets organisationer ( Landbrug & Fødevarer ), hvis repræsentanter på saglig måde redegjorde for den aktuelle katastrofale situation, herunder bl.a. det faktum, at et gennemsnitssvinebrug i Danmark i år forventes at give kr. i underskud FØR af-

9 lønning af indehaver og før forrentning af egenkapitalen. Hver 4. mælkeproducent står til lukning. At vi havde besøg, er måske nok en overdrivelse, idet kun 3 Venstrefolk (Hans Christian Schmidt, Kim Andersen og undertegnede) samt en DF er havde fundet emnet vigtigt nok til fremmøde. Man må formode, at de øvrige partier hvilede sig på laurbærrene efter i sidste uge at have vedtaget ENDNU en belastning for det betrængte landbrug - nemlig loven om de gødningsfri 3-arealer ( Naturplan Danmark ). Den lov vil vi naturligvis ophæve efter valget hvis vælgerne giver os magt hertil. Vi har nu som et blandt mange bidrag i erhvervsudvalget taget initiativ til et samråd med erhvervsministeren om bl.a. forslag til finansiering, bidragssatser, transportudgifter til gødning samt øvrige landbrugsmæssige forhold indenfor erhvervsudvalgets område. Vore kollegaer gør naturligvis tilsvarende i andre udvalg, herunder ikke mindst i Fødevareudvalget. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen