Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (4)

Transkript

1 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (4) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Christiansborg Folketinget er en del af det bygningskompleks, der kaldes Christiansborg. Christiansborg ligger på øen Slotsholmen, og Christiansborg-komplekset rummer bl.a. Højesteret, Slotskirken, Hofteateret, De kongelige Repræsentationslokaler, Statsministeriet, Proviantgården, Ridebanen og Folketinget. Christiansborg er nedbrændt et par gange, senest i 1884, (bl.a. derfor er stearinlys strengt forbudt). Genopbygningen af det 3. Christiansborg, som vi nu er i, var færdig i 1918, så bygningen er egentlig ikke så gammel, som man skulle tro.

2 Mit kontor Vi kan desværre ikke alle 179 have kontor lige ved siden af Folketingssalen. Jeg har været relativ heldig og har fået anvist et kontor i den bygning, der hedder Proviantgården (hvorfra skibene i gamle dage fik udleveret proviant). Herfra er jeg på et minut - via en gangbro - i Folketingssalen, hvilket er rart, når der med 7 minutters varsel ringes til afstemning. Proviantgården har udklækket rigtig mange statsministre. En god del af Dansk Folkeparti har også kontorer her på gangen de er som udgangspunkt meget hyggelige og kigger en gang om måneden indenfor til en fyraftens- kaffe. Skulle det blive for muntert kommer en af de radikale. Så er den sag ordnet. Min vindueskarm P.g.a. det gamle fredede bygningsskelet (1603), så er de moderne kontorer her lidt specielt indrettet. Min vindueskarm er således 1½ meter dyb og af glas, så Kuglestøderen nedenunder også kan få lidt supplerende lys. Det er mig ikke tilladt selv at gøre den ren, hvilket fluerne imidlertid er ligeglade med. Jeg skal derfor sende en mail til Driftsenheden. Herefter svarer Torben fra Driftsenheden pr. mail, at man har noteret opgaven, og at den nu er sendt videre. Efter rengøringen (som kun må foretages af en person, der er fastspændt i loftet (hensyn til Kuglestøderen)) får jeg en ny mail fra Torben i Driftsenheden, der oplyser, at opgaven nu er fuldført, og at jeg fremover skal henvende mig via Serviceportalen på Nettinget.dk. Tju hej, hvor det går!

3 Snapstinget Rigtig mange velmenende vælgere har udtrykt ængstelse for, om jeg nu også får noget at spise. Jeg skal ikke afsløre svaret, men blot bemærke, at hvis jeg skulle svinde ind til ingenting, så er det i givet fald min egen skyld. Folketinget har nemlig to spisemuligheder. Det drejer sig dels om Brydesens Kantine, hvor man napper en hurtig håndmad, dels om den store og mere kendte: Snapstinget (ikke Snapsetinget). Snapstinget blev indrettet i 1918, da det 3. Christiansborg var færdig, smukt med stuk, søjler og karnapper. Inventaret er et skrækkeligt nutidsprodukt, der slet ikke passer ind i stilen. Her kan medlemmer og ansatte spise evt. med en enkelt gæst. Flere gæste-grupper henvises til de tilstødende lokaler Kabinetterne og Restauranten. I Snapstinget er der selvbetjening. Prisen for den mad, der kan være på en stor frokosttallerken er 36 kr., et portionsprincip, der kan få mange af mine kollegaer (herunder flere radikale) til at udfordre naturens love. Udover de 36 kr. er I skatteborgere så venlige at sponsorere et tilskud på 47 kr. Det snakker vi ikke om herinde (og da SLET ikke om, at et måltid på et plejehjem koster fru Jensen 46 kr.!) Maden er moderne (ingen sovs etc.), så det er sjældent, vi ser medlemmerne fra Dansk Folkeparti. Personalet er københavnere. Driften er udliciteret til Claus Meyers Kantiner så han har nu prøvet lidt af hvert!

4 Og så et par ord om det vi er her for politik. Antallet af love Regeringen fremsætter i denne tid et væld af lovforslag. Langt de fleste er heldigvis af teknisk karakter, dvs. helt naturlige småændringer til gældende love. Herom er vi ikke uenige, så bl.a. derfor går langt de fleste afstemninger igennem med overvældende flertal. Men bl.a. på grund af EU-formandsskabet er man kommet bag ud med lovgivningen, så sommerferien vil nok blive udskudt et par uger. Skattereform Lige p.t. frygter jeg regeringens skattereform. Ikke det forhold, at man angiveligt vil nedsætte personskatten på arbejdsindkomst det lyder godt men skatteministeren har trods flere opfordringer ikke afsløret, hvorfra pengene skal komme. Rygterne har gået på en fordobling (!) af arveafgiften på de penge, der én gang har været beskattet med verdens højeste beskatning ved indtjeningen. Det nærmer sig i givet fald ligrøveri. Arveafgiften er efter min opfattelse den mest syge skat vi har, hvilket ikke siger så lidt. Problemet er, at vil man ikke gennemføre besparelser på de offentlige budgetter, så er der ikke mange andre nye potentielle skattekilder i Danmark.

5 Vandplanerne Landbruget holder for med endnu en vanvittig lovgivning, der har karakter af ren ekspropriation. Denne gang er det vandplanerne, som landbrugsministeren vil begunstige det betrængte erhverv med. Ingen dyrkning i 10 m fra et vandløb (erkendt: desværre en gammel Venstre-idé), men herudover nu suppleret med et krav om offentlig adgang i den pågældende bræmme, hvor der nu heller ikke må dyrkes energiafgrøder. Gad vide, hvordan ministerens blodtryk ville være, hvis jeg valgte at gå tur i bunden af hendes have og i øvrigt forbød hende dyrkning her. For mange landmænd er der tale om en ren ekspropriation af 4-5 % af jorden. Jeg skal tilføje, at kreditforeningen ikke nedskriver lånet tilsvarende. Venstre gør alt, hvad vi kan for at stoppe det lovforslag. Kan det ikke lade sig gøre, må vi som ved energiforliget forsøge at opbløde det så meget som overhovedet muligt, ja helst få det til at gå helt i opløsning. Velfærdsreform Generelt lægges der øjensynligt nu op til en velfærdsreform fra regeringens side. Der er som vanligt tale om en 180 graders drejning i forhold til valgløfterne, så jeg har min dybeste skepsis m.h.t. substansen, når lovforslagene fremsættes. Da vi andre i valgkampen gjorde opmærksom på, at en 26 årig kontanthjælpsmodtager fik udbetalt det dobbelte af, hvad den jævnaldrende studerende fik i SU, så var vi i gang med en velfærdsmassakre. Men nu er tonen åbenbart en anden. Ret beset har kontanthjælp for en del unge udviklet sig til en sovepude det skal vi væk fra heri er jeg er helt enig med socialrådgivernes formand.

6 Kommissioner Mange emner i dansk politik er ganske indviklede og komplekse. Derfor kan det være en god idé at nedsætte udvalg eller kommissioner med sagkyndige til en omhyggelig gennemgang før vi politikere skrider til lovgivning. Problemet med kommissionerne er imidlertid, at mange af dem i dag bruges enten til at skubbe et problem til hjørnespark eller til at udstille modstanderens fejltagelser over en årrække. Farum-kommissionen har i denne måned afleveret sin rapport over forholdene i Farum Kommune i Brixtoftes tid. (Brixtofte var så vidt jeg husker vist nok socialdemokrat). Rapporten har taget 10 år at producere. Den fylder sider og er nu omdelt i en stor kasse til alle folketingsmedlemmer. På kontorerne ses den flotte kasse derfor henstå uåbnet, men absolut ikke uden brugsværdi. Nogle steder er den dørstopper, andre benytter den til fodskammel og endnu andre som grundlag for en potteplante. Så sig ikke, at de 60 mio., det har kostet at få forholdende for 14 år siden belyst, på nogen måde har været spildt. Og nu skal vi så ydermere have en Irak-kommission, der over de næste 5 år skal belyse, om det 15 år tidligere var rigtigt at gå ind i Irak og fjerne en diktator, der har tortureret og gasset folk. Samtidig skal vore soldater døde som levende have endevendt deres opførsel dengang de i Afghanistan sørgede for, at piger igen kunne komme i skole. Vorherrebevares!

7 Nordjylland F.s.v. angår de nordjyske forhold, har jeg stadig fokus på afgangen af de statslige arbejdspladser i vor landsdel. Jeg skal ikke trætte med endnu en gennemgang af de lyksaligheder, der er overgået landsdelen i den retning efter, at vi har fået en egentlig udkantsminister ( minister for by, bolig og landdistrikter ). Han har bl.a. nedsat en arbejdsgruppe med nogle morsomme kulturpersonligheder. Jeg forstår udmærket godt, at der i et moderne samfund på visse områder skal centraliseres, men der behøver ikke at stå København på flyttekasserne hver gang. Ser vi på Norge og Sverige, har man konsekvent udlagt et direktorat eller anden myndighed, hver gang man har hjemkaldt en aktivitet til hovedstaden. Det kunne vi lære meget af. Et helt særskilt område, som jeg ønsker udliciteret, er Kammeradvokatens arbejde. Kammeradvokaten er et privat, københavnsk advokatfirma, der siden 1936 har haft monopol på statens advokatarbejde en net, lille, årlig omsætning på tæt ved 300 mio! Firmaet beskæftiger 325 medarbejdere (jurister, sekretærer m.v.) i København. Jeg så gerne arbejdet udbudt i fag-entrepriser, så også provinskontorer fik mulighed for at få del i opgaven med dertil hørende beskæftigelse i bl.a. Nordjylland. Til sidst lidt om den 3. Limfjordsforbindelse. Dette projekt har fyldt meget i den offentlige debat. Hvor skulle den placeres, borgerhøringer og VVM-redegørelse o.s.v. I dag er der ingen tvivl om placeringen. VVM-undersøgelsen er færdig. Så mangler vi lige anlægsloven, der skal få projektet igangsat.

8 Og det er her, jeg har fået én af mine mange overraskelser i dansk politik. For hvor der var stor politikeraktivitet, da alt var på tegnebrættet (og specielt i valgkampen), så er det ganske, som om alle har taget til efterretning, at der kun er råd til en elektrificering af Esbjergbanen og en ny Egholm-færge. Forestil jer samme rationelle holdning, da man først i 70 erne forsøgte at overbevise resten af landet om, at vi skulle have et universitet i Aalborg! Havde det ikke været for lokale ildsjæle og et konstant lokalt politikerpres, så havde AAU aldrig set dagens lys. For heller ikke den gang havde vi råd til det. Den samme ånd savner jeg vedr. Limfjordsforbindelsen. Jeg sammenkalder derfor nu de nordjyske politikere til en drøftelse af dels om der er fodslaw (også hos S?) dels hvad der skal ske. For videre, det skal vi! Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen