Betalinger ved handel på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betalinger ved handel på internettet"

Transkript

1 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere er i EU-sammenhæng blandt de hyppigste til at anvende denne handelsform. For forbrugerne har handel på internettet flere fordele, og der er varer og tjenester, som i dag praktisk talt kun købes her. Derudover har internethandel forbedret forbrugernes muligheder for at foretage grænseoverskridende handel og dermed medført øget vareudbud og styrket konkurrence. For at opnå fordelene ved internethandel er det væsentligt, at der kan betales sikkert og effektivt. I Danmark foretages de fleste køb på internettet med dankort. Det er en nem og hurtig betalingsform, da forbrugeren kun skal indtaste oplysninger, der fremgår af kortet, og ikke identificere sig ved en kode. Hermed øges dog også risikoen for tab ved misbrug, der for beløb over kr. bæres af forretningen, mens forbrugeren normalt holdes skadesløs uanset beløbets størrelse. Andre betalingsformer på internettet er mere sikre over for misbrug, der skyldes svindel med betalers identitet. Det gælder bl.a. betalinger via netbank, der kræver, at forbrugeren logger på via sit sædvanlige login. I Danmark har de største banker udviklet deres egne netbankløsninger, som imidlertid kun kan anvendes, hvis forbrugeren og forretningen er kunde i samme bank. Derudover eksisterer der en fælles løsning, der tilbydes af alle danske pengeinstitutter, kaldet edankortet, som dog kun anvendes i beskedent omfang. En anden løsning, der kan øge sikkerheden ved betalinger på internettet, er at indføre en kode ved kortbetalinger. Det har Visa og Master- Card gjort for deres kort, kaldet 3D Secure. I flere lande er misbruget med betalingskort på nettet efterfølgende faldet, selv om omfanget af betalinger er steget. Det er dog sket på bekostning af en mere besværlig betalingsproces, hvilket er årsagen til, at flere forretninger har tøvet med at indføre 3D Secure. Internationale og nationale myndigheder i EU har de seneste år aktivt involveret sig i arbejdet med at fremme sikre betalingsformer på internettet. Den Europæiske Centralbank, ECB, har bl.a. etableret et europæisk forum, kaldet SecuRe Pay, der skal koordinere myndighedernes ind-

2 128 sats på området. SecuRe Pay arbejder i øjeblikket med at formulere anbefalinger, der skal højne sikkerheden af kortbetalinger på internettet og netbankbetalinger. I takt med den teknologiske udvikling kan der i årene fremover ventes en stramning af internationale myndigheders anbefalinger til foranstaltninger, der skal hindre misbrug ved betalinger på internettet. Fx kan det blive tilrådet at bruge koder, der udskiftes ved hver betaling, som det er tilfældet med NemID. Omfanget af svindel med dankort på internettet er i dag beskedent, men det bør løbende vurderes, om der er behov for at skærpe sikkerhedskravene i overensstemmelse med de internationale anbefalinger. INTERNETHANDLEN I DANMARK Inden for de senere år har der været en betydelig vækst i internethandlen i Danmark. Der findes ingen officiel statistik, men fra 2007 til 2011 er antallet af dankortbetalinger på internettet vokset med 15,8 pct. om året i gennemsnit. I samme periode er antallet af kortbetalinger i forretninger steget med 8,7 pct. om året. Foreningen for Distance- og Internethandel, FDIH, vurderer, at den danske internethandel i 2011 udgjorde 46 mia. kr., hvoraf 9 mia. kr. var i udenlandske internetforretninger. 1 På baggrund af tal fra Danmark Statistik kan den samlede detailomsætning for samme år skønnes til 281 mia. kr. De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, da de dækker over forskellige vare- og tjenestegrupper. Væksten i internethandlen kommer også til udtryk ved andelen af danskere, der regelmæssigt handler på nettet. Fra 2008 til 2011 er der sket en markant stigning i denne andel, jf. figur 1. Det gælder især for aldersgrupperne år og år, der også kan formodes at købe for de største beløb. Andelen af internethandlende er fortsat størst for de årige. Danskere handler også i stigende omfang i udenlandske internetforretninger. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er andelen, der på et år har købt varer eller tjenester fra en internetforretning i et andet EU-land steget fra 34 pct. i 2008 til 40 pct. i Andelen, der har handlet i en internetforretning uden for EU, er ligeledes vokset. De varegrupper, der tegner sig for den største del af omsætningen i den danske nethandel, er billetter til underholdning, fx teater, koncerter og biograf, tjenester i forbindelse med ferier såsom flyrejser, hotelovernatning og billeje, tøj samt sports- og fritidsartikler. 2 Andre varegrupper, som også står for en betydelig omsætning, er elektronik, film, musik 1 2 Se FDIH (2011). se DIBS (2011).

3 129 ANDEL AF DEN DANSKE BEFOLKNING, SOM HANDLER PÅ INTERNETTET Figur 1 Pct år år år år Anm.: Figuren viser andelen af befolkningen, der har handlet på internettet inden for de seneste tre måneder. Kilde: Danmarks Statistik. og bøger. Køb af dagligvarer på nettet udgør indtil videre en meget begrænset del, men har de seneste år været stigende. Sammenlignet med andre EU-lande er danskerne blandt dem, der handler hyppigst på internettet, jf. figur 2. Kun i Storbritannien handler ANDEL AF BEFOLKNINGEN I EU-LANDENE, DER HANDLEDE PÅ INTERNETTET I 2010 Figur 2 Pct Storbritannien Danmark Holland Sverige Tyskland Luxembourg Frankrig Finland Malta Østrig Irland Belgien Polen Slovakiet Spanien Slovenien Tjekkiet Cypern Estland Portugal Ungarn Italien Grækenland Letland Litauen Bulgarien Rumænien Kilde: Eurostat.

4 130 borgerne oftere på nettet end i Danmark. Generelt er internethandel mere udbredt i nordeuropæiske lande som de to nævnte, Holland, Sverige og Tyskland end i resten af EU. BETALINGSFORMER I det følgende gennemgås de mest anvendte betalingsformer på internettet i Danmark. Hovedparten af alle betalinger ved køb i danske internetforretninger foregår ved brug af kort. I 2011 skønnes det at have drejet sig om ca. 87 pct. af alle betalinger på internettet, hvoraf hovedparten var med dankort, jf. figur 3. De resterende gennemføres bl.a. via betalers netbank eller ved træk på forudbetalte midler, der er indsat på en elektronisk konto. Betalingskort Ved kortbetalinger på internettet anvendes ud over dankort fortrinsvis internationale debet- og kreditkort. Debetkortene, fx Visa Electron og Mastercard Debet, har saldokontrol, mens kreditkortene, fx Mastercard, American Express og Diners Club, er kort, hvor pengene først hæves på forbrugerens konto nogen tid efter købet, typisk én gang om måneden. DANSKERNES VALG AF BETALINGSFORM VED HANDEL PÅ INTERNETTET Figur 3 6 pct. 4 pct. 3 pct. 7 pct. 8 pct. 72 pct. Dankort Internationale debetkort Internationale kreditkort Andre metoder Via netbank Mikrobetalingsmidler Anm.: Mikrobetalingsmidler omfatter PayPal. Andre metoder dækker bl.a. betaling via faktura, afregning ved levering og betalinger via mobiltelefon. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DIBS (2011).

5 131 PENGESTRØMMEN VED EN KORTBETALING Boks 1 Pengestrømmen er den samme for en kortbetaling på internettet og i en forretning, men er derimod forskellig for en dankortbetaling og en betaling med et internationalt kort, fx Visa eller MasterCard. Ved en dankortbetaling sker udvekslingen af penge mellem forbrugerens og forretningens pengeinstitut som hovedregel natten efter, at betalingen er foretaget. Pengene hæves på forbrugerens konto på betalingsdagen og indsættes dagen efter på forretningens konto. Ved en betaling med et internationalt kort holdes pengene i en periode af en tredjepart i form af kortindløseren, fx Nets' datterselskab Teller, der modtager dem fra forbrugerens bank umiddelbart efter, at betalingen er foretaget. Hvor hurtigt forretningen modtager pengene, afhænger af dens aftale med kortindløseren. Der er grundlæggende ikke forskel på pengestrømmen for en kortbetaling på nettet og i en forretning, jf. boks 1. Selve udførelsen af betalingen er dog forskellig, idet forbrugeren ved en internetbetaling ikke skal indtaste en pinkode, men i stedet oplysninger, der fremgår af kortet, dvs. kortnummer, udløbsdato og en trecifret sikkerhedskode. Ved betalinger med andre kort end dankort kan forbrugeren derudover blive bedt om at verificere sig ved en yderligere kode, jf. nedenfor. Oplysningerne om et køb foretaget med et betalingskort skal sendes videre fra internetforretningen til kortindløseren, fx Nets. Det sker via en såkaldt betalingsgateway, som kan sammenlignes med en kortterminal i forretninger. I Danmark er den største udbyder af betalingsgateways DIBS Payment Services, der er aktiv i flere lande, men der findes også andre udbydere af denne tjeneste, herunder Quickpay og epay. Andre selskaber tilbyder tjenester, der gør det muligt for forbrugerne at lagre deres kortoplysninger i en virtuel pung, som de kan bruge, når de handler i forskellige internetforretninger. Et eksempel er produktet Google Wallet, ligesom PayPal udbyder et tilsvarende produkt. Ved anvendelse af en virtuel pung skal forbrugerne kun oplyse deres kortoplysninger over for én udbyder og behøver ikke at indtaste dem på ny, når de handler i forskellige netforretninger. Netbankløsninger En anden mulighed ved internethandel er betaling via forbrugerens netbank. Ved et klik på et ikon dirigeres forbrugeren fra hjemmesiden, hvor købet foretages, til sin egen netbank. Her logger forbrugeren sig på med sin sædvanlige NemID-kode og møder et skærmbillede med en specifikation af modtageren og beløbet, der skal betales. Forbrugeren gennemfører betalingen ved at godkende disse oplysninger.

6 132 edankortet OG UDENLANDSKE NETBANKLØSNINGER Boks 2 edankortet blev introduceret i 2003 med den hensigt at øge sikkerheden for betalinger på internettet. Ved betalinger med edankort verificeres betalerens identitet via login til netbanken. Nets er, som for det fysiske dankort, indløser af betalinger med edankort, dvs. det er Nets, der indgår aftale med forretningerne om at modtage betalinger med kortet. Forretningerne er garanteret beløb op til kr., mens dækningsgarantien for forretninger ved betalinger med almindelige dankort på internettet er kr. Anvendelsen af edankort har været meget begrænset og tilmed faldende de seneste år. I 2011 blev der blot udført betalinger mod over 50 mio. betalinger med fysiske dankort på internettet. Den beskedne brug af edankort kan bl.a. tilskrives, at det kun tilbydes som betalingsløsning af relativt få forretninger, hvilket kan undre. En mulig forklaring kan være, at forretningerne vurderer, at betaling med edankort er besværlig for kunderne og derfor fravælger den højere dækningsgaranti mod et forventet højere salg. For kunderne har det ingen økonomisk eller køberetlig betydning, om de bruger dankort eller edankort. I andre europæiske lande har bankerne udviklet lignende betalingsløsninger med større succes end i Danmark. Det gælder bl.a. i Holland, hvor bankerne tilbyder deres kunder at betale og modtage betalinger på internettet ved hjælp af ideal, der minder om edankortet. ideal har vundet stort indpas og anvendes i dag ved omkring 65 pct. af alle netbetalinger i Holland, jf. figur 4. I Tyskland og Østrig findes tilsvarende løsninger, kaldet giropay og eps. Enkelte danske pengeinstitutter har udviklet deres egne netbankløsninger til betalinger ved handel på internettet. Det drejer sig om Danske Netbetaling og Nordea e-betaling. For at kunne benytte disse kræves det imidlertid, at forbrugeren og internetforretningen er kunde i samme bank. Denne begrænsning illustrerer de ulemper, der kan være forbundet med at udvikle løsninger uden om bankernes fælles infrastruktur. Nets og de danske pengeinstitutter har i fællesskab udviklet det såkaldte edankort, der også kan betragtes som en netbankløsning, jf. boks 2. Da alle banker tilbyder edankort, forudsætter det ikke, at forbruger og forretning er kunder i samme bank. edankortet giver forretningerne større sikkerhed for betalingen end almindelige dankortbetalinger, men opfattes som en mere besværlig betalingsform for forbrugeren. Brugen af edankort er i dag meget beskeden. Forudbetalte midler Betalinger for køb på internettet kan også ske fra en konto med forudbetalte midler på en server, kaldet elektroniske penge eller e-penge. Det bedst kendte eksempel er formentlig betalingsløsningen PayPal, der kan anvendes globalt og ejes af onlineauktionsselskabet ebay. 1 I figur 3 er denne type betalinger vist som mikrobetalingsmidler. 1 For en nærmere beskrivelse af Paypal, se Bakkegaard (2010).

7 133 I Danmark er betalinger med og udstedelse af e-penge reguleret i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. E-penge defineres her som en elektronisk lagret pengeværdi, der udgør et krav på og accepteres som betalingsmiddel af andre end udsteder. Normalt skelnes der mellem kortbaserede e-penge, hvor pengeværdien er registreret på chippen på et betalingskort, og serverbaserede e-penge som PayPal. Ifølge loven kan banker og såkaldte e-pengeinstitutter udstede e- penge. Derudover kan e-penge udstedes af selskaber med en begrænset tilladelse. Det kræver, at e-pengene kun kan bruges i en snæver kreds af forretninger eller udgør under 5 mio. euro. Med en begrænset tilladelse skal udsteder opfylde lempeligere betingelser, men kan til gengæld ikke udøve grænseoverskridende virksomhed. Der findes ikke aktuelt nogen danske e-pengeinstitutter, og der er kun registreret få udstedere af e-penge med begrænset tilladelse. En række udenlandske e-pengeinstitutter har dog tilladelse til at udføre grænseoverskridende virksomhed i Danmark. Andre betalingsformer Betalinger ved køb på internettet kan også foregå på andre måder, fx ved efterkrav eller som kontantbetaling ved levering. Ved efterkrav modtager kunden en faktura og evt. et indbetalingskort, der kan betales via netbanken eller i pengeinstitutter og på posthuse. Denne type betalinger udgør kun en mindre del af den samlede omsætning på internettet og indgår under andre metoder i figur 3. En anden betalingsform, der i kraft af udbredelsen af smartphones kan ventes at vinde større indpas ved nethandel, er betalinger med mobiltelefonen. Det gælder ikke bare ved køb af digitale tjenester, der bruges sammen med mobiltelefonen, fx applikationer og downloads af musik og spil, men også ved betaling for fysiske varer og tjenester, der ikke har tilknytning til mobiltelefonen. De fleste mobilbetalinger foregår i dag ved, at forbrugeren sender en overtakseret sms, dvs. at det købte produkt afregnes via den efterfølgende telefonregning eller ved træk på forudbetalt taletid. Nets har dog for nylig lanceret et nyt system til at betale via mobiltelefonen, kaldet Mobilpenge, hvor pengene for købet trækkes direkte fra forbrugerens bankkonto. Endelig er der inden for de seneste år set flere eksempler på såkaldte virtuelle valutaer, der kan bruges til at købe varer og tjenester på internettet. Hovedparten af dem kan kun bruges inden for det lukkede miljø på nettet, hvor valutaen er opstået. Virtuelle valutaer adskiller sig fra rigtige valutaer ved ikke at eksistere i fysisk form og ved ikke at være udstedt af og dermed fordringer på centralbanker.

8 134 BORGERNES VALG AF BETALINGSFORMER I UDVALGTE EUROPÆISKE LANDE, 2011 Figur 4 Pct Danmark Storbritannien Norge Sverige Tyskland Holland Betalingskort Direkte via netbank Mikrobetalingsmidler Andre metoder Anm.: Mikrobetalingsmidler omfatter PayPal. Andre metoder dækker bl.a. betaling via faktura, afregning ved levering og betalinger via mobiltelefon. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DIBS (2011) og De Nederlandsche Bank (2011). Betalingsformer i andre lande Blandt ellers sammenlignelige lande er der stor forskel på, hvordan forbrugerne foretrækker at betale, når de handler på nettet, jf. figur 4. I ingen andre lande med en betydelig internethandel udgør kortbetalinger så stor en del af omsætningen, som det er tilfældet i Danmark. Kort anvendes dog også i væsentligt omfang i Storbritannien og Norge samt til dels i Sverige. Holland adskiller sig fra de øvrige lande ved at have en meget anvendt netbankløsning, kaldet ideal, jf. boks 2. ideal tilbydes, ligesom edankortet, af alle banker i landet, dvs. det er ikke en betingelse, at forbrugeren og forretningen er kunde i samme bank. I Sverige er betalinger på nettet via netbank også relativt udbredt, men her er tale om bankspecifikke løsninger. I Tyskland findes også en sektorbaseret netbankløsning. De tyske forbrugere foretrækker dog at betale for deres netkøb ved hjælp af andre betalingsformer, primært pr. efterkrav eller kontantbetaling ved levering. Hermed svarer deres betalingsmønster på internettet i høj grad til deres ageren i forretninger, hvor kontantbetalinger er meget udbredte.

9 135 RISIKO FOR MISBRUG KONTRA BRUGERVENLIGHED Ved betalinger med dankort på internettet er der større risiko for misbrug end ved dankortbetalinger i forretninger. Det skyldes, at der ikke skal indtastes en pinkode, men alene oplysninger, der fremgår af kortet. En person, der har stjålet eller kopieret et dankort eller på anden måde opsnappet oplysningerne på kortet, kan derfor relativt let bruge disse til at handle på nettet. Ved denne type misbrug kan kortholder kræve det hævede beløb tilbageført, medmindre der har været handlet groft uagtsomt. Det gælder også ved misbrug af kortet i en udenlandsk internetforretning. Generelt er beskyttelsen af forbrugerne ved køb på nettet med betalingskort ganske høj, idet de også kan kræve, at deres bank tilbagefører en betaling, hvis varen udebliver, kaldet charge back. Tabet ved misbrug af dankort på internettet bæres af Nets, der indløser betalingerne, og forretningerne. Nets garanterer forretningerne betalinger op til kr., mens forretningerne selv må afholde tab herover. Ved betalinger med dankort i forretninger er den tilsvarende garanti fra Nets på kr., hvis der er anvendt pinkode, hvilket afspejler den større sikkerhed ved disse betalinger. Teknisk er der ikke noget til hinder for at have en personlig kode ved kortbetalinger på internettet. Visa og MasterCard har indført, at kortholder kan identificere sig ved en kode, kaldet 3D Secure. I Danmark er 3D Secure indført som en kode, der ikke skal ændres, og som anvendes sammen med en personlig oplysning, der skal forsikre kortholder om, at koden kan indtastes uden risiko for misbrug. En mere avanceret og sikker bekræftelse af kortholder end den danske implementering af 3D Secure er såkaldt engangsverificering. Her identificeres kortholder med en kode, der udskiftes for hver betaling og modtages via fx sms eller en nøgleviser. NemID, der bruges som login til bl.a. netbank og offentlige myndigheder på internettet, er baseret på engangsverificering. Med en personlig kode bliver det dog også mere besværligt at betale med kort på nettet. Beslutningen om at indføre en kode for dankortet skal derfor ses i sammenhæng med omfanget af misbrug. I 2011 udgjorde det indberettede misbrug med dankort på internettet ca. 11 mio. kr. eller 0,03 pct. af omsætningen. Det var et fald i forhold til året før, men en større andel end for dankortbetalinger i forretninger. ØGET INTERNATIONALT FOKUS PÅ MISBRUG Inden for de seneste år er der på internationalt plan kommet øget fokus på vigtigheden af sikre betalingsmetoder på internettet. Risikoen ved

10 136 øget svindel med denne type betalinger er, at forbrugere og forretninger afholder sig fra at handle på nettet. Det kan indebære, at nogle af fordelene ved handel på internettet, fx styrket konkurrence og øget vareudbud, ikke materialiserer sig. Der findes ingen harmoniseret statistik over omfanget af svindel ved betalinger på nettet. I Storbritannien, der er hjemsted for mange internetforretninger, er den faldet siden 2008 efter en markant stigning i årene inden. Det tilskrives bl.a. udrulningen af 3D Secure. Svindlen med betalingskort på nettet udgør dog ca. halvdelen af den samlede kortsvindel i Storbritannien. I andre lande, bl.a. Frankrig, har der været en fortsat stigning i denne svindel. På den baggrund har flere myndigheder i EU involveret sig i arbejdet med at fremme sikkerheden ved betalinger på nettet. Det er primært sket i form af udtalelser og anbefalinger rettet mod banker og kortselskaber. Fx anbefalede ECB i 2010, at engangsverificering ved disse betalinger blev gjort til standard. 1 I Frankrig er den relevante tilsynsmyndighed kommet med en lignende anbefaling. 2 ECB har også taget initiativ til at styrke de europæiske myndigheders samarbejde om at højne sikkerheden for betalinger på bl.a. internettet. Det er sket ved at etablere SecuRe Pay, der skal koordinere myndighedernes indsats og fremme ensartede vilkår for udbyderne af betalingstjenester. Det nye forum består af myndigheder med ansvar for at overvåge betalinger og føre tilsyn med udbydere af betalingstjenester. Fra Danmark deltager Nationalbanken og Finanstilsynet. SecuRe Pay arbejder i øjeblikket med kortbetalinger på internettet og betalinger via netbank. For begge betalingsformer er der udarbejdet et forslag til anbefalinger, der skal højne sikkerheden ved betalinger, fx vedrørende bekræftelse af betalerens identitet. Anbefalingerne vil blive sendt i høring, inden de formelt vedtages af ECB's styrelsesråd, som er SecuRe Pays øverste organ. Overlay Services En betalingsform på internettet, som de seneste år i særlig grad har påkaldt sig myndighedernes opmærksomhed, er en variant af netbankbetalinger, kaldet overlay services. Her agerer en tredjepart, udbyderen af overlay service, bindeled mellem internetforretningen og forbrugerens netbank. Betalingen foregår ved, at forbrugeren oplyser sin bankkonto og netbanklogin til udbyderen af tjenesten, der herefter sørger for at gennemføre betalingen. 1 2 Jf. ECB (2010). Jf. Banque de France (2008).

11 137 Sikkerhedsmæssigt rejser overlay services flere spørgsmål. For det første skal det afklares, hvordan det undgås, at der efterfølgende sker misbrug af forbrugerens netbankoplysninger. Ved misbrug kan der desuden være usikkerhed om, hvem der skal hæfte for tabet, da det typisk er en del af forbrugerens netbankaftale, at disse oplysninger ikke må videregives til tredjemand. Forbrugeren kan i nogle tilfælde være helt uvidende om, at en overlay service er involveret. Overlay services kan dog også have fordele. Den største er, at denne type tjeneste giver mulighed for via sin netbank at betale for køb af varer og tjenester på internettet i andre lande. Det er ikke muligt ved hjælp af de eksisterende netbankløsninger i Europa, der kun kan bruges til nationale betalinger. ECB har ved flere lejligheder opfordret bankerne i Europa til at udvikle en fælleseuropæisk netbankløsning, men arbejdet hermed er trukket ud. Flere myndigheder har officielt udtrykt bekymring over udbredelsen af overlay services. Fx valgte den hollandske centralbank i november 2009 på vegne af det nationale betalingsråd at påpege en række sikkerhedsbrister ved denne type betalinger. 1 Risiciene ved overlay services har ligeledes flere gange været på dagsordenen i Europa-Kommissionens betalingskomite, der bl.a. har drøftet, om udbyderne af denne type tjenester fremover skal reguleres i betalingstjenestedirektivet. Danske forbrugere, der handler i udenlandske internetforretninger, kan blive tilbudt at foretage deres betaling via overlay services. Der er ikke kendskab til danskere, som efterfølgende har oplevet, at der uretmæssigt har været træk på deres konto via netbanken. I lyset af en forventet vækst i grænseoverskridende nethandel er det dog væsentligt, at udbyderne af disse løsninger underlægges regulering og tilsyn efter fælles regler. 1 Jf. De Nederlandsche Bank (2009).

12 138 LITTERATURLISTE Bakkegaard, Jesper (2010), Nye betalingsinstrumenter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Banque de France (2008), Observatory for Payment Card Security, Annual Report. De Nederlandsche Bank (2009), Serious concerns over new, unsafe Internet payment services, News Items, 13. november. De Nederlandsche Bank (2011), Payments of cross-border online shopping: Behaviour, perceptions and desires, Result of DNB survey among Dutch consumers, januar. DIBS (2011), A comprehensive study of European e-commerce a growth opportunity for merchants, DIBS e-commerce survey. ECB (2010), Beyond theory into practice, 7th SEPA Progress Report, oktober. FDIH (2011), Dansk e-handelsanalyse, Forbrugerstatistik, Årsrapport.

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Nye betalingsinstrumenter

Nye betalingsinstrumenter 91 Nye betalingsinstrumenter Jesper Bakkegaard, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Danske såvel som udenlandske forbrugere benytter i dag i stigende grad nye betalingsformer, når de foretager betalinger

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. internethandel og post- og telefonordre

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. internethandel og post- og telefonordre Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger internethandel og post- og telefonordre De fleste er ærlige heldigvis! Hvert år gennemføres millioner af transaktioner med betalingskort, og heldigvis går langt

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. Internethandel og post- og telefonordre

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. Internethandel og post- og telefonordre Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger Internethandel og post- og telefonordre De fleste er ærlige heldigvis! Hvert år gennemføres millioner af transaktioner med betalingskort, og heldigvis går langt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010 FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Brugervilkår: StamSted ApS ('StamSted' og 'Tjenesten') byder dig velkommen. Dette er vores vilkår for brugere af StamSted platformen, som er en tjeneste til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Indhold Om vejledningen... Forbehold... og lokal... Koncernbetalinger... Tilbagekaldelse... Videregivelse af ordresgivers

Læs mere

Betalingsvaner i Danmark

Betalingsvaner i Danmark 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Prepaid. Standard præsentation

Prepaid. Standard præsentation Prepaid Standard præsentation 1 Nets is a merger between PBS, BBS, and Teller, as a major payments and cards processor in Europe Subsidiaries x 2 Agenda Prepaid karakteristika Fordelene ved prepaid elektroniske

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark 107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Ønsker du at benytte Conference Managers online betalingsmodul er det nødvendigt med en DIBS-aftale og oprettelse hos NETS

Ønsker du at benytte Conference Managers online betalingsmodul er det nødvendigt med en DIBS-aftale og oprettelse hos NETS Oprettelse af NE Ønsker du at benytte Conference Managers online betalingsmodul er det nødvendigt med en DIBS-aftale og oprettelse hos NETS Har du en NE er det IKKE nødvendigt at tegne en ny, du kan i

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Vilkår & Betingelser

Vilkår & Betingelser Webshipr.com - Vilkår og betingelser Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 2 Oprettelse af konto... 2 Køb af ydelser... 2 Priser og betaling... 3 Abonnements betingelser... 3 Webshipr s ydelser... 3 Kriterier...

Læs mere