Betalingsvaner i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betalingsvaner i Danmark"

Transkript

1 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger. Herved minder de om nordmænd og svenskere, der også i vid udstrækning bruger betalingskort, men adskiller sig fra borgere i de fleste andre europæiske lande, hvor kontantbetalinger fortsat er den mest udbredte betalingsform. 1 I denne artikel gennemgås resultaterne af en undersøgelse af danskernes betalingsvaner fra efteråret 21. I undersøgelsen, der blev foretaget af Danmarks Statistik på vegne af Nationalbanken, blev der indsamlet besvarelser fra knap 1.3 borgere mellem 15 og 79 år. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen henvises til Jacobsen og Nielsen (211). Resultaterne kan bl.a. bruges til at vurdere konsekvenserne af lovændringer på betalingsområdet. Fx er de danske regler for kortgebyrer netop blevet ændret, så det fremover vil være tilladt for forretningerne at tage et gebyr af forbrugerne ved betaling med kreditkort. Ved betalinger med debetkort som dankortet må forretningerne ikke opkræve gebyrer. Denne regelændring vil ifølge en statistisk analyse, der præsenteres i artiklen, føre til flere dankortbetalinger snarere end en stigning i antallet af kontantbetalinger. Det er en vigtig konklusion, da kontantbetalinger, særligt ved store beløb, er forbundet med større omkostninger for samfundet som helhed end kortbetalinger. UDBREDELSE AF BETALINGSINSTRUMENTER Ved betalinger i forretninger kan danskerne typisk vælge mellem kontanter, forskellige typer af betalingskort og checks, jf. boks 1. 1 Se Nyberg (21), Gresvik og Haare (28), Jonker (25) og Mooslecher mfl. (26).

2 122 BETALINGSINSTRUMENTER I DANMARK Boks 1 Dankortet er det nationale debetkort i Danmark. Ved brug af debetkort hæves pengene på betalers konto umiddelbart efter, at betalingen er foretaget. Dankortet er i de fleste tilfælde kombineret med Visa, således at det fungerer som et dankort ved nationale betalinger og et Visakort ved betalinger i udlandet. Internationale kreditkort, fx Mastercard, American Express og Diners Club, er betalingskort, der kan anvendes til at købe varer og tjenester i Danmark og udlandet på baggrund af en tildelt trækningsadgang. Den ydede kredit betales helt eller delvis tilbage ved afslutningen af en fastsat periode, typisk en måned. Internationale debetkort med saldokontrol, fx Visa Electron og Mastercard Debet, adskiller sig fra dankortet ved at være udstyret med såkaldt saldokontrol, så betaler ikke kan overtrække sin konto. Derudover kan disse kort, ligesom internationale kreditkort, anvendes til betalinger i udlandet. Der er desuden en række øvrige betalingskort, fx Forbrugsforeningens betalingskort. Kortene fungerer som et kreditkort, men kan kun bruges til betalinger i udvalgte salgssteder. Udbredelsen og anvendelsen af disse kort beskrives ikke nærmere i denne artikel. Checks er en skriftlig pengeanvisning, hvor checkens udsteder via sin underskrift tillader sit pengeinstitut at lade en anden hæve checkens værdi på sin konto. Dankortet er klart det mest udbredte betalingsinstrument, idet ca. otte ud af ti danskere i alderen 15 til 79 år har et dankort, jf. figur 1. Andelen af danskere, der ejer et dankort, er størst for borgere over 24 år og stigende med deres indkomst. Udbredelsen af internationale kreditkort er ligeledes størst for de højeste indkomstgrupper. Det kan skyldes, at borgere med højere indkomst rejser mere både privat og arbejdsmæssigt og dermed har et større behov for at kunne foretage betalinger i udlandet Desuden kan de oftere drage fordel af, at den daglige trækningsadgang på kreditkort normalt er større end på andre typer kort. Samtidig vil kreditvurderin- UDBREDELSE AF BETALINGSINSTRUMENTER Figur 1 Pct Alder I alt år år år Dankort Internationalt kreditkort Int. debetkort med saldokontrol Checkhæfte Ingen instrumenter Pct Indkomst Under 199. kr kr. 4. kr. og derover Dankort Int. debetkort med saldokontrol Ingen instrumenter Internationalt kreditkort Checkhæfte Kilde: Danmarks Nationalbank.

3 123 ANDEL AF BORGERE MED ADGANG TIL FLERE BETALINGSFORMER Tabel 1 Som også har: Checkhæfte Dankort Int. kreditkort Int. debetkort Borgere med checkhæfte Borgere med dankort Borgere med internationalt kreditkort Borgere med internationalt debetkort Anm.: Tabellen viser andelen af personer, der har adgang til det givne betalingsinstrument i hver række, og som samtidig har adgang til betalingsinstrumentet i den tilsvarende kolonne. Kilde: Danmarks Nationalbank. gen af borgere med en lavere indkomst i visse tilfælde betyde, at de ikke tilbydes betalingskort med kredit- eller overtræksmuligheder. Internationale debetkort med saldokontrol er mest udbredt blandt unge mellem 15 og 24 år. Det skyldes især, at unge under 18 år normalt ikke kan få et dankort, og at personer, der netop er blevet myndige, kan tænkes at have beholdt kortet frem for at få et andet betalingskort. Internationale debetkort er desuden særligt velegnede til borgere med en lavere indkomst, der som nævnt kan have vanskeligt ved at få et betalingskort med overtræksmulighed. Dermed forekommer disse kort også hyppigst blandt de laveste indkomstgrupper. Endelig kan borgere normalt også betale med checks i forretninger. Til trods for at antallet af checkbetalinger i dag er relativt beskedent, jf. nedenfor, har ca. en femtedel af befolkningen mellem 15 og 79 år stadig et checkhæfte, jf. figur 1. Det er mest udbredt blandt borgere over 55 år, mens stort set ingen under 25 år har et checkhæfte. Mange danskere har desuden adgang til flere betalingsformer ud over kontanter, jf. tabel 1. Fx råder 88 pct. af borgerne med et internationalt kreditkort også over et dankort, mens dette kun gælder lidt mere end tre ud af ti af borgerne med et debetkort med saldokontrol. Dermed er kreditkort et hyppigere alternativ til dankort i betalingssituationen, end det er tilfældet for internationale debetkort. Andelen af borgerne, der ikke har hverken betalingskort eller checkhæfte, og dermed ikke har noget alternativ til kontanter ved betalinger i forretninger, udgør omkring 6 pct. af alle borgere mellem 15 og 79 år eller ca. 26. danskere. OMFANGET AF BETALINGER I 29 blev der gennemført i alt 79 millioner betalinger med dankort til en samlet værdi af ca. 25 mia. kr., jf. figur 2. Til sammenligning udgjorde detailomsætningen samme år 269 mia. kr. Den forholdsvis høje værdi af betalinger med dankort skyldes, at en del af disse ikke indgår i detail-

4 124 TRANSAKTIONER UDFØRT MED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER I 29 Figur 2 Mio. trans. Antal transaktioner Mio. kr. Samlet værdi af transaktioner Kontanter Checks Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Kontanter Checks Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Kr. Gennemsnitlig værdi pr. transaktion Pct. Fordeling af borgenes ugentlige kontantbetalinger Kontanter Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Under Over 1 Betalinger Kilde: Danmarks Nationalbank og Finansrådet. omsætningen, fx betalinger for køb af biler samt restaurations- og hotelbesøg. Disse tal betyder, at dankortet er den mest anvendte betalingsform i forretninger i Danmark målt på værdi, mens antallet af betalinger er på niveau med brugen af kontanter, jf. nedenfor. Betalinger med internationale kort har et betydeligt mindre omfang end dankort, idet værdien af disse betalinger i 29 udgjorde i alt 16 mia. kr. De internationale kreditkort bruges gennemsnitligt til større betalinger, hvilket kan hænge sammen med, at kortene har en større daglig trækningsadgang end andre betalingsinstrumenter. Størrelsen på betalinger foretaget med internationale debetkort er derimod relativt lav sammenlignet med de øvrige betalingsformer. Det afspejler, at disse kort er mest udbredt blandt borgere med en lavere indkomst, der typisk også har et mindre forbrug og derfor foretager mindre betalinger. Brugen af checks adskiller sig fra betalingskort ved at omfatte et mindre antal betalinger af en betydelig værdi. De udgjorde således i 29 under 1 pct. af det samlede antal betalinger, men med en gennemsnitlig beløbsstørrelse på ca kr. pr. check løb den samlede værdi af betalingerne op i omkring 17 mia. kr. Forklaringen er, at checks hovedsa-

5 125 geligt bruges til store betalinger til og fra virksomheder og offentlige myndigheder. Kontanter er stadig et populært alternativ til betalingskort. Således skønnes der i 29 at være foretaget stort set lige så mange kontantbetalinger som dankortbetalinger i danske forretninger. Den samlede værdi af årets kontantbetalinger, der er beregnet til 15 mia. kr., er dog lavere end dankortbetalinger. Kontanter er dermed fortsat en udbredt betalingsform blandt danskerne, om end de fleste ikke anvender dem dagligt, jf. figur 2. Set i lyset af den store udbredelse af betalingskort, og at langt de fleste forretninger i dag giver mulighed for at betale med betalingskort, må omfanget af kontantbetalinger afspejle et bevidst valg fra borgernes side. BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORMER I undersøgelsen af borgernes betalingsvaner blev deltagerne også spurgt om deres foretrukne betalingsform ved betalinger af forskellige beløbsstørrelser. Ved små beløbsstørrelser, dvs. køb under 1 kr., svarede knap halvdelen af de adspurgte, at de foretrækker kontantbetalinger, jf. figur 3. For beløb over 1 kr. er dankort derimod den klart mest populære betalingsform. Kun få deltagere i undersøgelsen svarede, at de foretrækker at betale med internationale betalingskort, enten kreditkort eller debetkort, uanset beløb. I figur 3 er medtaget alle deltagere i undersøgelsen, men andelen, der foretrækker internationale kort, stiger ikke væsentligt ved kun at betragte borgere, der både har et dankort og et internationalt betalingskort, jf. Jacobsen og Nielsen (211). Med udgangspunkt i disse data har vi foretaget en analyse, der beregner sandsynligheden for at foretrække enten kontanter, dankort eller internationalt kreditkort til betalinger på baggrund af en række individuelle karakteristika. Kun borgere, der har adgang til de forskellige betalingsformer, indgår i beregningerne. Analysen og dens resultater er beskrevet nærmere i boks 2. Resultaterne viser, at mænd i højere grad end kvinder foretrækker kontantbetalinger. Derudover er kontanter oftere den foretrukne betalingsform blandt ældre borgere og personer med en lavere indkomst, hvorimod dankortet oftere foretrækkes af yngre og midaldrende borgere samt af borgere med en videregående uddannelse og årlig indkomst over 2. kr. Blandt borgere, der har et internationalt kreditkort, foretrækker kvinder oftere at bruge dette kort end mænd. Derudover viser beregningerne,

6 126 BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORM Figur 3 Pct Køb under 1 kr. Køb mellem 1 og 5 kr. Køb over 5 kr. Kontanter Dankort Andre betalingsformer (inkl. checks) Int. kreditkort Int. debetkort Intet køb på dette beløb Kilde: Danmarks Nationalbank. at personer med en indkomst under 4. kr., som har et kreditkort, oftere foretrækker at betale med dette end personer med en højere indkomst. FORDELE OG ULEMPER Deltagerne i undersøgelsen af danskernes betalingsvaner blev desuden spurgt om deres syn på fordele og ulemper ved de forskellige mulige betalingsformer i forretninger. Fordele Blandt dankortbetalere fremhævede 6 pct. af de adspurgte bekvemmelighed som årsag til at anvende kortet, hvilket er væsentligt mere end for de øvrige betalingsformer, jf. tabel 2. Det afspejler formentlig en kombination af, at dankortet accepteres i langt de fleste forretninger i Danmark, og at borgerne ved disse betalinger undgår at hæve og bære rundt på kontanter. Flere påpeger, at betalinger med kontanter giver dem bedre kontrol over deres økonomi, jf. tabel 2. Det kan skyldes, at deres kontantbeholdning i tegnebogen giver et let og hurtigt overblik over deres rådighedsbeløb. Desuden åbner brugen af kontanter ikke for samme krediteller overtræksmuligheder som kreditkort og dankort.

7 127 ANALYSE AF BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORMER Boks 2 På baggrund af data fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner har vi forsøgt at identificere, hvordan borgernes valg af betalingsform påvirkes af personlige karakteristika som køn, alder, indkomst og uddannelse. Den anvendte model er en såkaldt logistisk regression, der beregner sandsynligheden for at betale med kontanter, dankort og internationale kreditkort med udgangspunkt i disse karakteristika. Der er kun anvendt data fra borgere, som reelt har mulighed for at anvende den pågældende betalingsform. I modellerne for dankort og kreditkort indgår således kun personer, der har angivet, at de besidder det pågældende kort. Endvidere er der set bort fra borgere under 18 år, som oftest kun kan vælge mellem kontanter og internationale debetkort. Nedenfor er angivet de personlige karakteristika, der med statistisk sikkerhed kan forventes at øge sandsynligheden for, at en person foretrækker enten kontanter, dankort eller internationale kreditkort. Fx fremgår det, at mænd oftere end kvinder foretrækker at betale med kontanter, hvorimod personer under 35 år er mere tilbøjelige til at betale med dankort end ældre personer. Ligeledes vil der gennemsnitligt være flere med en videregående uddannelse, der foretrækker dankortbetalinger, end fx blandt ufaglærte personer. Kontanter: Dankort: Internationale kreditkort Mand Person over 45 år Person med grundskole som højst færdiggjort uddannelse Person med indkomst under 2. kr. Ingen signifikant forskel på køn Person under 35 år Person med lang eller mellemlang uddannelse Person med indkomst over 2. kr. Kvinde Ingen klar signifikant forskel på alder Ingen klar signifikant forskel på uddannelse Person med indkomst under 4. kr. Modellen inkluderer som før nævnt kun personer, der har adgang til de forskellige betalingsformer. Når fx kvinder i større grad end mænd kan forventes at foretrække kreditkortbetalinger, gælder det derfor kun, når begge parter har et sådant betalingskort. På den måde korrigeres der for, at kreditkortet generelt er mere udbredt blandt mænd end kvinder. For en uddybende beskrivelse af modellen og dens resultater henvises til Jacobsen og Nielsen (211). Derudover angiver ca. hver tiende, at kontanter giver dem mulighed for at betale, hvor de ikke har andet valg. Dette kan både skyldes, at de pågældende ikke har adgang til andre betalingsinstrumenter, eller at de handler i forretninger, hvor kontanter er eneste mulige betalingsform. Af dem, der foretrækker at betale med kreditkort, er det kun en fjerdedel, der gør det på grund af kreditten. Endvidere anfører knap 2 pct., at kreditkort gør det muligt for dem at betale, hvor de ikke har nogen anden mulighed. Det kan skyldes, at visse større betalinger overstiger deres daglige maksimumgrænse for betaling med dankor-

8 128 ÅRSAGER TIL AT ANVENDE FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 2 Årsager til at anvende kontanter: 1. Det er bekvemt (34 pct.) 2. Kontrol over min økonomi (16 pct.) 3. Jeg havde ikke andre valg (11 pct.) 4. For at komme af med kontanter (9 pct.) Andre årsager (29 pct.) Årsager til at anvende debetkort med saldokontrol: 1. Det er bekvemt (37 pct.) 2. Jeg havde ikke andre valg (26 pct.) 3. Kontrol over min økonomi (11 pct.) 4. Betalingen sker med det samme (1 pct.) Andre årsager (16 pct.) Årsager til at anvende dankort: 1. Det er bekvemt (63 pct.) 2. Jeg havde ikke andre valg (11 pct.) 3. Kontrol over min økonomi (6 pct.) 4. Betalingen sker med det samme (4 pct.) Andre årsager (16 pct.) Årsager til at anvende internationale kreditkort: 1. Det er bekvemt (33 pct.) 2. For at anvende kreditten (27 pct.) 3. Jeg havde ikke andre valg (19 pct.) 4. Kontrol over min økonomi (13 pct.) Andre årsager (9 pct.) Anm.: Hver borger i undersøgelsen har haft mulighed for at angive den betalingsform, de hovedsageligt anvender ved transaktioner af tre forskellige beløbsstørrelser, og er i tillæg blevet spurgt om årsagen hertil. Der er således op til tre svar fra hver deltager. Den procentvise fordeling af de angivne årsager, uafhængigt af beløbsstørrelser, er opgjort i tabellen. Kilde: Danmarks Nationalbank. tet. I andre tilfælde kan et begrænset indestående på borgernes bankkonti medføre, at kreditkortet i betalingsøjeblikket er det eneste alternativ. Ulemper Den ulempe, flest oplever ved kontantbetalinger, er, at det kræver besiddelse af kontanter, jf. tabel 3. Derudover fremhæver ca. en femtedel risikoen for tyveri som en ulempe. Risikoen for at modtage falske sedler betragtes derimod kun som et mindre problem, hvilket harmonerer med, at omfanget af falske sedler i Danmark er meget beskedent. Risikoen for systemnedbrud opfattes af mange som en ulempe ved betalingskort og som et større problem end fx risikoen for misbrug af deres betalingskort. Det understreger vigtigheden af en høj driftsikkerhed for betalingskort. Systemnedbrud er i dag meget sjældne, men resultaterne antyder, at der ved en stigning i antallet af disse er risiko for, at flere vil overveje andre betalingsformer, fx kontanter. Der fremhæves også enkelte andre ulemper ved betalingskort. For de internationale betalingskort er det primære problem, der anføres, at de ikke accepteres alle steder, idet udbredelsen af forretninger, der modtager disse kort, er mindre end for dankortet. Samtidig nævner flere, at overtræks- og kreditmulighederne for henholdsvis dankort og kreditkort udgør en risiko for overforbrug.

9 129 ULEMPER VED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 3 Ulemper ved kontanter: 1. Kræver besiddelse af kontanter (31 pct.) 2. Risiko for tyveri/røveri (2 pct.) 3. Ingen betalingsoversigt (8 pct.) 4. Risiko for falske sedler (5 pct.) Ingen ulemper (21 pct.) Ulemper ved debetkort m. saldokontrol: 1. Accepteres ikke alle steder (23 pct.) 2. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (14 pct.) 3. Risiko for misbrug (13 pct.) Ingen ulemper (17 pct.) Ulemper ved dankort: 1. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (19 pct.) 2. Risiko for "overforbrug" (17 pct.) 3. Risiko for misbrug (15 pct.) Ingen ulemper (24 pct.) Ulemper ved internationale kreditkort: 1. Accepteres ikke alle steder (18 pct.) 2. Risiko for "overforbrug" (14 pct.) 3. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (13 pct.) Ingen ulemper (23 pct.) Anm.: I tabellen er angivet de mest citerede ulemper ved de respektive betalingsformer. Kilde: Danmarks Nationalbank. GEBYRER OG SUBSTITUTION MELLEM BETALINGSFORMER Som beskrevet har mange borgere ofte mulighed for at betale med ét eller flere typer af betalingskort som alternativ til en kontantbetaling. Det er derfor interessant at afdække, i hvilken udstrækning de finder det nærliggende at skifte mellem kontanter og betalingskort, dvs. om disse betalingsformer er substitutter. Hvis to betalingsformer er substitutter, vil ændrede vilkår ved betaling med den ene typisk forårsage et skift i betalingsmønstret. Ændrede vilkår kan fx være, at der bliver indført et gebyr ved betaling med den ene betalingsform. Det vil som regel føre til, at brugen af den ikkegebyrpålagte betalingsform stiger. Erfaringerne viser, at danskerne, i hvert fald på kort sigt, reagerer kraftigt på gebyrer. Det blev illustreret, da forretningerne i en kort periode i begyndelsen af 25 fik tilladelse til at tage et gebyr på op til 5 øre ved brug af dankort. Som konsekvens faldt antallet af dankortbetalinger markant, mens kontanthævninger i pengeautomater steg. I Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner bekræftes denne adfærd. På et spørgsmål om, hvordan deltagerne ville reagere på gebyrer, svarede over halvdelen, at de ville skifte til en anden betalingsform. Under 1 pct. anførte, at de ville anvende den pågældende betalingsform uanset gebyret.

10 13 Substitutionseffekter På baggrund af data fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner har vi foretaget en statistisk analyse af graden af substitution mellem kontanter og de forskellige typer af kort. Det er gjort ved at undersøge, hvordan det påvirker borgernes brug af kontanter, at de har et dankort, et internationalt kreditkort eller et internationalt debetkort, mens der tages højde for demografiske forhold som køn, alder, indkomst og uddannelse. Analysen og dens resultater er beskrevet nærmere i boks 3. Konklusionen er, at borgere med dankort udfører hele 25 pct. færre kontantbetalinger end andre borgere. Til gengæld har det ingen effekt på brugen af kontanter, at en borger har et internationalt kreditkort. Disse resultater indikerer, at dankort og kontanter er substitutter, idet adgangen til at foretage dankortbetalinger reducerer brugen af kontanter. Der er derimod ikke grundlag for at betegne kontanter og internationale kreditkort som substitutter, idet borgere med disse kort ikke foretager færre kontantbetalinger end andre borgere. Ændrede gebyrregler i Danmark De danske regler for kortgebyrer er i færd med at blive ændret. Det sker på foranledning af Europa-Kommissionen, der har anført, at de nuværende regler ikke er i overensstemmelse med reglerne i det indre marked. Med de nye regler indføres den såkaldte splitmodel, hvorefter forretningerne ved betalinger med kreditkort må overvælte det gebyr, de betaler til bankerne, på forbrugerne. Derimod må forretningerne ikke overvælte dette gebyr, når der er tale om debetkort, som fx dankort. En kritik af splitmodellen har været, at overvæltning af gebyrer på forbrugerne ved betaling med kreditkort vil tilskynde flere til at anvende kontanter, som, særligt for store beløb, er forbundet med højere omkostninger for samfundet som helhed end andre betalingsformer, jf. undersøgelser i Sverige og Holland 1. Baseret på vores analyse er der dog ikke belæg for at forvente en sådan substitution. Det forekommer derimod mere sandsynligt, at borgerne i stedet vil skifte fra at betale med kreditkort til at betale med dankort. 1 Bergman mfl. (27) og Brits og Winder (25).

11 131 ANALYSE AF BORGERNES SUBSTITUTION MELLEM BETALINGSFORMER Boks 3 For at undersøge, hvor villige borgerne er til at skifte mellem forskellige betalingsformer, er der foretaget en kvantitativ analyse på baggrund af de indsamlede besvarelser fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner. En mere detaljeret beskrivelse af analysen findes i Jacobsen og Nielsen (211), og i det følgende gennemgås kun overordnet dens metode og resultater. I analysen undersøges effekten af at have et dankort, internationalt kreditkort eller internationalt debetkort på brugen af kontanter. Analysen søger at finde en isoleret effekt af at have et eller flere af disse typer betalingskort, dvs. der kontrolleres for, at borgerne har forskellige karakteristika såsom køn, alder, uddannelse og indkomst, der ligeledes påvirker anvendelsen af kontanter. Analysens hovedresultater er præsenteret i tabel 4. Hver række viser effekten af at have et givet betalingskort på værdien af kontantbetalinger i ugen (første kolonne) og antallet af kontantbetalinger i ugen (anden kolonne). Det fremgår således, at borgere, der ejer et dankort, alt andet lige vil have 25 pct. færre kontantbetalinger om ugen end borgere, der ikke ejer et dankort. Ligeledes vil personer med dankort købe for 282 kr. mindre med kontanter end personer uden et dankort. Disse resultater indikerer, at der er en signifikant negativ effekt på niveauet af kontantbetalinger ved at have et dankort. Betragtes i stedet de internationale kreditkort og debetkort med saldokontrol, er den målte effekt noget lavere, og der er ingen statistisk sikkerhed for, at antallet eller værdien af kontantbetalinger påvirkes af at have et af de internationale betalingskort. RESULTATER FRA ANALYSE AF BETALINGSVANER Tabel 4 Ændring i kontantbetalinger Værdi af kontantbetalinger (pr. uge) Antal kontantbetalinger (pr. uge) Personen har et: Dankort kr pct. Internationalt kreditkort kr. -2 pct. Internationalt debetkort Kr. 1 pct. Anm.: Signifikante koefficienter i tabellen er markeret med fed skrift. Kilde: Danmarks Nationalbank. Analysen antyder dermed, at kontanter og dankort i nogen udstrækning kan betragtes som substitutter, da der er en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem de to betalingsformer. Dette er ikke tilfældet for kontanter og internationale betalingskort. De tilgængelige data tillader ikke en lignende analyse af, om dankort og kreditkort eller dankort og internationale debetkort er substitutter.

12 132 LITTERATUR Bergman, Mats, Gabriella Guibourg og Björn Segendorf (27), The Cost of Paying Private and Social Cost of Cash and Card Payments, Sveriges Riksbank Working Paper Series, nr. 212, september. Brits, Hans og C. Winder (25), Payments are no free lunch, De Nederlandsche Bank, DNB Occasional Studies, vol. 3, nr. 2. Gresvik, Olaf og Harald Haare (28), Payment Habits at point of sale, Norges Bank, Staff Memo, nr. 6. Jacobsen, Johan Gustav Kaas og Søren Truels Nielsen (211), Betalingsvaner i Danmark, Danmarks Nationalbank Working Papers, nr. 74, september. Jonker, Nicole (25), Payment Instruments as Perceived by Consumers, De Nederlandsche Bank Working Papers, nr. 53. Mooslecher, Peter, Helmut Stix og Karin Wagner (26), How Are Payments Made in Austria, Oestereische Nationalbank, Monetary Policy and the Economy, 2. kvartal. Nyberg, Lars (21), Time to change cash to cards? Sveriges Riksbank, tale afholdt 2. januar.

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark 107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2012 79 Johan Betalingsformidlingskontoret Danmarks Nationalbank Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark 14. juni 2012 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Betalinger ved handel på internettet

Betalinger ved handel på internettet 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010 FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Betaling med kredit/debet kort

Betaling med kredit/debet kort Betaling med kredit/debet kort Konsekvenser af implementering af betaling med MasterCard mm. online og i automat i Borgerservice Randers Kommune Baggrund Mulighed for betaling med Dankort/VisaDankort for

Læs mere

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER 1 1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER Europa-Kommissionen offentliggjorde i juli 2013 et forslag til en forordning om regulering af interbankgebyrer ved kortbetalinger. 1 Forordningen fastlægger et loft for

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 38 Bilag 1 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 38 Bilag 1 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 38 Bilag 1 Offentligt NOTAT 28. oktober 2015 Høringsnotat ad L 38 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

econstor Make Your Publication Visible

econstor Make Your Publication Visible econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Jacobsen, Johan Gustav Kaas Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere