Betalingsvaner i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betalingsvaner i Danmark"

Transkript

1 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger. Herved minder de om nordmænd og svenskere, der også i vid udstrækning bruger betalingskort, men adskiller sig fra borgere i de fleste andre europæiske lande, hvor kontantbetalinger fortsat er den mest udbredte betalingsform. 1 I denne artikel gennemgås resultaterne af en undersøgelse af danskernes betalingsvaner fra efteråret 21. I undersøgelsen, der blev foretaget af Danmarks Statistik på vegne af Nationalbanken, blev der indsamlet besvarelser fra knap 1.3 borgere mellem 15 og 79 år. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen henvises til Jacobsen og Nielsen (211). Resultaterne kan bl.a. bruges til at vurdere konsekvenserne af lovændringer på betalingsområdet. Fx er de danske regler for kortgebyrer netop blevet ændret, så det fremover vil være tilladt for forretningerne at tage et gebyr af forbrugerne ved betaling med kreditkort. Ved betalinger med debetkort som dankortet må forretningerne ikke opkræve gebyrer. Denne regelændring vil ifølge en statistisk analyse, der præsenteres i artiklen, føre til flere dankortbetalinger snarere end en stigning i antallet af kontantbetalinger. Det er en vigtig konklusion, da kontantbetalinger, særligt ved store beløb, er forbundet med større omkostninger for samfundet som helhed end kortbetalinger. UDBREDELSE AF BETALINGSINSTRUMENTER Ved betalinger i forretninger kan danskerne typisk vælge mellem kontanter, forskellige typer af betalingskort og checks, jf. boks 1. 1 Se Nyberg (21), Gresvik og Haare (28), Jonker (25) og Mooslecher mfl. (26).

2 122 BETALINGSINSTRUMENTER I DANMARK Boks 1 Dankortet er det nationale debetkort i Danmark. Ved brug af debetkort hæves pengene på betalers konto umiddelbart efter, at betalingen er foretaget. Dankortet er i de fleste tilfælde kombineret med Visa, således at det fungerer som et dankort ved nationale betalinger og et Visakort ved betalinger i udlandet. Internationale kreditkort, fx Mastercard, American Express og Diners Club, er betalingskort, der kan anvendes til at købe varer og tjenester i Danmark og udlandet på baggrund af en tildelt trækningsadgang. Den ydede kredit betales helt eller delvis tilbage ved afslutningen af en fastsat periode, typisk en måned. Internationale debetkort med saldokontrol, fx Visa Electron og Mastercard Debet, adskiller sig fra dankortet ved at være udstyret med såkaldt saldokontrol, så betaler ikke kan overtrække sin konto. Derudover kan disse kort, ligesom internationale kreditkort, anvendes til betalinger i udlandet. Der er desuden en række øvrige betalingskort, fx Forbrugsforeningens betalingskort. Kortene fungerer som et kreditkort, men kan kun bruges til betalinger i udvalgte salgssteder. Udbredelsen og anvendelsen af disse kort beskrives ikke nærmere i denne artikel. Checks er en skriftlig pengeanvisning, hvor checkens udsteder via sin underskrift tillader sit pengeinstitut at lade en anden hæve checkens værdi på sin konto. Dankortet er klart det mest udbredte betalingsinstrument, idet ca. otte ud af ti danskere i alderen 15 til 79 år har et dankort, jf. figur 1. Andelen af danskere, der ejer et dankort, er størst for borgere over 24 år og stigende med deres indkomst. Udbredelsen af internationale kreditkort er ligeledes størst for de højeste indkomstgrupper. Det kan skyldes, at borgere med højere indkomst rejser mere både privat og arbejdsmæssigt og dermed har et større behov for at kunne foretage betalinger i udlandet Desuden kan de oftere drage fordel af, at den daglige trækningsadgang på kreditkort normalt er større end på andre typer kort. Samtidig vil kreditvurderin- UDBREDELSE AF BETALINGSINSTRUMENTER Figur 1 Pct Alder I alt år år år Dankort Internationalt kreditkort Int. debetkort med saldokontrol Checkhæfte Ingen instrumenter Pct Indkomst Under 199. kr kr. 4. kr. og derover Dankort Int. debetkort med saldokontrol Ingen instrumenter Internationalt kreditkort Checkhæfte Kilde: Danmarks Nationalbank.

3 123 ANDEL AF BORGERE MED ADGANG TIL FLERE BETALINGSFORMER Tabel 1 Som også har: Checkhæfte Dankort Int. kreditkort Int. debetkort Borgere med checkhæfte Borgere med dankort Borgere med internationalt kreditkort Borgere med internationalt debetkort Anm.: Tabellen viser andelen af personer, der har adgang til det givne betalingsinstrument i hver række, og som samtidig har adgang til betalingsinstrumentet i den tilsvarende kolonne. Kilde: Danmarks Nationalbank. gen af borgere med en lavere indkomst i visse tilfælde betyde, at de ikke tilbydes betalingskort med kredit- eller overtræksmuligheder. Internationale debetkort med saldokontrol er mest udbredt blandt unge mellem 15 og 24 år. Det skyldes især, at unge under 18 år normalt ikke kan få et dankort, og at personer, der netop er blevet myndige, kan tænkes at have beholdt kortet frem for at få et andet betalingskort. Internationale debetkort er desuden særligt velegnede til borgere med en lavere indkomst, der som nævnt kan have vanskeligt ved at få et betalingskort med overtræksmulighed. Dermed forekommer disse kort også hyppigst blandt de laveste indkomstgrupper. Endelig kan borgere normalt også betale med checks i forretninger. Til trods for at antallet af checkbetalinger i dag er relativt beskedent, jf. nedenfor, har ca. en femtedel af befolkningen mellem 15 og 79 år stadig et checkhæfte, jf. figur 1. Det er mest udbredt blandt borgere over 55 år, mens stort set ingen under 25 år har et checkhæfte. Mange danskere har desuden adgang til flere betalingsformer ud over kontanter, jf. tabel 1. Fx råder 88 pct. af borgerne med et internationalt kreditkort også over et dankort, mens dette kun gælder lidt mere end tre ud af ti af borgerne med et debetkort med saldokontrol. Dermed er kreditkort et hyppigere alternativ til dankort i betalingssituationen, end det er tilfældet for internationale debetkort. Andelen af borgerne, der ikke har hverken betalingskort eller checkhæfte, og dermed ikke har noget alternativ til kontanter ved betalinger i forretninger, udgør omkring 6 pct. af alle borgere mellem 15 og 79 år eller ca. 26. danskere. OMFANGET AF BETALINGER I 29 blev der gennemført i alt 79 millioner betalinger med dankort til en samlet værdi af ca. 25 mia. kr., jf. figur 2. Til sammenligning udgjorde detailomsætningen samme år 269 mia. kr. Den forholdsvis høje værdi af betalinger med dankort skyldes, at en del af disse ikke indgår i detail-

4 124 TRANSAKTIONER UDFØRT MED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER I 29 Figur 2 Mio. trans. Antal transaktioner Mio. kr. Samlet værdi af transaktioner Kontanter Checks Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Kontanter Checks Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Kr. Gennemsnitlig værdi pr. transaktion Pct. Fordeling af borgenes ugentlige kontantbetalinger Kontanter Int. kreditkort Dankort Int. debetkort Under Over 1 Betalinger Kilde: Danmarks Nationalbank og Finansrådet. omsætningen, fx betalinger for køb af biler samt restaurations- og hotelbesøg. Disse tal betyder, at dankortet er den mest anvendte betalingsform i forretninger i Danmark målt på værdi, mens antallet af betalinger er på niveau med brugen af kontanter, jf. nedenfor. Betalinger med internationale kort har et betydeligt mindre omfang end dankort, idet værdien af disse betalinger i 29 udgjorde i alt 16 mia. kr. De internationale kreditkort bruges gennemsnitligt til større betalinger, hvilket kan hænge sammen med, at kortene har en større daglig trækningsadgang end andre betalingsinstrumenter. Størrelsen på betalinger foretaget med internationale debetkort er derimod relativt lav sammenlignet med de øvrige betalingsformer. Det afspejler, at disse kort er mest udbredt blandt borgere med en lavere indkomst, der typisk også har et mindre forbrug og derfor foretager mindre betalinger. Brugen af checks adskiller sig fra betalingskort ved at omfatte et mindre antal betalinger af en betydelig værdi. De udgjorde således i 29 under 1 pct. af det samlede antal betalinger, men med en gennemsnitlig beløbsstørrelse på ca kr. pr. check løb den samlede værdi af betalingerne op i omkring 17 mia. kr. Forklaringen er, at checks hovedsa-

5 125 geligt bruges til store betalinger til og fra virksomheder og offentlige myndigheder. Kontanter er stadig et populært alternativ til betalingskort. Således skønnes der i 29 at være foretaget stort set lige så mange kontantbetalinger som dankortbetalinger i danske forretninger. Den samlede værdi af årets kontantbetalinger, der er beregnet til 15 mia. kr., er dog lavere end dankortbetalinger. Kontanter er dermed fortsat en udbredt betalingsform blandt danskerne, om end de fleste ikke anvender dem dagligt, jf. figur 2. Set i lyset af den store udbredelse af betalingskort, og at langt de fleste forretninger i dag giver mulighed for at betale med betalingskort, må omfanget af kontantbetalinger afspejle et bevidst valg fra borgernes side. BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORMER I undersøgelsen af borgernes betalingsvaner blev deltagerne også spurgt om deres foretrukne betalingsform ved betalinger af forskellige beløbsstørrelser. Ved små beløbsstørrelser, dvs. køb under 1 kr., svarede knap halvdelen af de adspurgte, at de foretrækker kontantbetalinger, jf. figur 3. For beløb over 1 kr. er dankort derimod den klart mest populære betalingsform. Kun få deltagere i undersøgelsen svarede, at de foretrækker at betale med internationale betalingskort, enten kreditkort eller debetkort, uanset beløb. I figur 3 er medtaget alle deltagere i undersøgelsen, men andelen, der foretrækker internationale kort, stiger ikke væsentligt ved kun at betragte borgere, der både har et dankort og et internationalt betalingskort, jf. Jacobsen og Nielsen (211). Med udgangspunkt i disse data har vi foretaget en analyse, der beregner sandsynligheden for at foretrække enten kontanter, dankort eller internationalt kreditkort til betalinger på baggrund af en række individuelle karakteristika. Kun borgere, der har adgang til de forskellige betalingsformer, indgår i beregningerne. Analysen og dens resultater er beskrevet nærmere i boks 2. Resultaterne viser, at mænd i højere grad end kvinder foretrækker kontantbetalinger. Derudover er kontanter oftere den foretrukne betalingsform blandt ældre borgere og personer med en lavere indkomst, hvorimod dankortet oftere foretrækkes af yngre og midaldrende borgere samt af borgere med en videregående uddannelse og årlig indkomst over 2. kr. Blandt borgere, der har et internationalt kreditkort, foretrækker kvinder oftere at bruge dette kort end mænd. Derudover viser beregningerne,

6 126 BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORM Figur 3 Pct Køb under 1 kr. Køb mellem 1 og 5 kr. Køb over 5 kr. Kontanter Dankort Andre betalingsformer (inkl. checks) Int. kreditkort Int. debetkort Intet køb på dette beløb Kilde: Danmarks Nationalbank. at personer med en indkomst under 4. kr., som har et kreditkort, oftere foretrækker at betale med dette end personer med en højere indkomst. FORDELE OG ULEMPER Deltagerne i undersøgelsen af danskernes betalingsvaner blev desuden spurgt om deres syn på fordele og ulemper ved de forskellige mulige betalingsformer i forretninger. Fordele Blandt dankortbetalere fremhævede 6 pct. af de adspurgte bekvemmelighed som årsag til at anvende kortet, hvilket er væsentligt mere end for de øvrige betalingsformer, jf. tabel 2. Det afspejler formentlig en kombination af, at dankortet accepteres i langt de fleste forretninger i Danmark, og at borgerne ved disse betalinger undgår at hæve og bære rundt på kontanter. Flere påpeger, at betalinger med kontanter giver dem bedre kontrol over deres økonomi, jf. tabel 2. Det kan skyldes, at deres kontantbeholdning i tegnebogen giver et let og hurtigt overblik over deres rådighedsbeløb. Desuden åbner brugen af kontanter ikke for samme krediteller overtræksmuligheder som kreditkort og dankort.

7 127 ANALYSE AF BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORMER Boks 2 På baggrund af data fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner har vi forsøgt at identificere, hvordan borgernes valg af betalingsform påvirkes af personlige karakteristika som køn, alder, indkomst og uddannelse. Den anvendte model er en såkaldt logistisk regression, der beregner sandsynligheden for at betale med kontanter, dankort og internationale kreditkort med udgangspunkt i disse karakteristika. Der er kun anvendt data fra borgere, som reelt har mulighed for at anvende den pågældende betalingsform. I modellerne for dankort og kreditkort indgår således kun personer, der har angivet, at de besidder det pågældende kort. Endvidere er der set bort fra borgere under 18 år, som oftest kun kan vælge mellem kontanter og internationale debetkort. Nedenfor er angivet de personlige karakteristika, der med statistisk sikkerhed kan forventes at øge sandsynligheden for, at en person foretrækker enten kontanter, dankort eller internationale kreditkort. Fx fremgår det, at mænd oftere end kvinder foretrækker at betale med kontanter, hvorimod personer under 35 år er mere tilbøjelige til at betale med dankort end ældre personer. Ligeledes vil der gennemsnitligt være flere med en videregående uddannelse, der foretrækker dankortbetalinger, end fx blandt ufaglærte personer. Kontanter: Dankort: Internationale kreditkort Mand Person over 45 år Person med grundskole som højst færdiggjort uddannelse Person med indkomst under 2. kr. Ingen signifikant forskel på køn Person under 35 år Person med lang eller mellemlang uddannelse Person med indkomst over 2. kr. Kvinde Ingen klar signifikant forskel på alder Ingen klar signifikant forskel på uddannelse Person med indkomst under 4. kr. Modellen inkluderer som før nævnt kun personer, der har adgang til de forskellige betalingsformer. Når fx kvinder i større grad end mænd kan forventes at foretrække kreditkortbetalinger, gælder det derfor kun, når begge parter har et sådant betalingskort. På den måde korrigeres der for, at kreditkortet generelt er mere udbredt blandt mænd end kvinder. For en uddybende beskrivelse af modellen og dens resultater henvises til Jacobsen og Nielsen (211). Derudover angiver ca. hver tiende, at kontanter giver dem mulighed for at betale, hvor de ikke har andet valg. Dette kan både skyldes, at de pågældende ikke har adgang til andre betalingsinstrumenter, eller at de handler i forretninger, hvor kontanter er eneste mulige betalingsform. Af dem, der foretrækker at betale med kreditkort, er det kun en fjerdedel, der gør det på grund af kreditten. Endvidere anfører knap 2 pct., at kreditkort gør det muligt for dem at betale, hvor de ikke har nogen anden mulighed. Det kan skyldes, at visse større betalinger overstiger deres daglige maksimumgrænse for betaling med dankor-

8 128 ÅRSAGER TIL AT ANVENDE FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 2 Årsager til at anvende kontanter: 1. Det er bekvemt (34 pct.) 2. Kontrol over min økonomi (16 pct.) 3. Jeg havde ikke andre valg (11 pct.) 4. For at komme af med kontanter (9 pct.) Andre årsager (29 pct.) Årsager til at anvende debetkort med saldokontrol: 1. Det er bekvemt (37 pct.) 2. Jeg havde ikke andre valg (26 pct.) 3. Kontrol over min økonomi (11 pct.) 4. Betalingen sker med det samme (1 pct.) Andre årsager (16 pct.) Årsager til at anvende dankort: 1. Det er bekvemt (63 pct.) 2. Jeg havde ikke andre valg (11 pct.) 3. Kontrol over min økonomi (6 pct.) 4. Betalingen sker med det samme (4 pct.) Andre årsager (16 pct.) Årsager til at anvende internationale kreditkort: 1. Det er bekvemt (33 pct.) 2. For at anvende kreditten (27 pct.) 3. Jeg havde ikke andre valg (19 pct.) 4. Kontrol over min økonomi (13 pct.) Andre årsager (9 pct.) Anm.: Hver borger i undersøgelsen har haft mulighed for at angive den betalingsform, de hovedsageligt anvender ved transaktioner af tre forskellige beløbsstørrelser, og er i tillæg blevet spurgt om årsagen hertil. Der er således op til tre svar fra hver deltager. Den procentvise fordeling af de angivne årsager, uafhængigt af beløbsstørrelser, er opgjort i tabellen. Kilde: Danmarks Nationalbank. tet. I andre tilfælde kan et begrænset indestående på borgernes bankkonti medføre, at kreditkortet i betalingsøjeblikket er det eneste alternativ. Ulemper Den ulempe, flest oplever ved kontantbetalinger, er, at det kræver besiddelse af kontanter, jf. tabel 3. Derudover fremhæver ca. en femtedel risikoen for tyveri som en ulempe. Risikoen for at modtage falske sedler betragtes derimod kun som et mindre problem, hvilket harmonerer med, at omfanget af falske sedler i Danmark er meget beskedent. Risikoen for systemnedbrud opfattes af mange som en ulempe ved betalingskort og som et større problem end fx risikoen for misbrug af deres betalingskort. Det understreger vigtigheden af en høj driftsikkerhed for betalingskort. Systemnedbrud er i dag meget sjældne, men resultaterne antyder, at der ved en stigning i antallet af disse er risiko for, at flere vil overveje andre betalingsformer, fx kontanter. Der fremhæves også enkelte andre ulemper ved betalingskort. For de internationale betalingskort er det primære problem, der anføres, at de ikke accepteres alle steder, idet udbredelsen af forretninger, der modtager disse kort, er mindre end for dankortet. Samtidig nævner flere, at overtræks- og kreditmulighederne for henholdsvis dankort og kreditkort udgør en risiko for overforbrug.

9 129 ULEMPER VED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 3 Ulemper ved kontanter: 1. Kræver besiddelse af kontanter (31 pct.) 2. Risiko for tyveri/røveri (2 pct.) 3. Ingen betalingsoversigt (8 pct.) 4. Risiko for falske sedler (5 pct.) Ingen ulemper (21 pct.) Ulemper ved debetkort m. saldokontrol: 1. Accepteres ikke alle steder (23 pct.) 2. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (14 pct.) 3. Risiko for misbrug (13 pct.) Ingen ulemper (17 pct.) Ulemper ved dankort: 1. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (19 pct.) 2. Risiko for "overforbrug" (17 pct.) 3. Risiko for misbrug (15 pct.) Ingen ulemper (24 pct.) Ulemper ved internationale kreditkort: 1. Accepteres ikke alle steder (18 pct.) 2. Risiko for "overforbrug" (14 pct.) 3. Situationer med systemnedbrud, hvor kortet ikke kan benyttes (13 pct.) Ingen ulemper (23 pct.) Anm.: I tabellen er angivet de mest citerede ulemper ved de respektive betalingsformer. Kilde: Danmarks Nationalbank. GEBYRER OG SUBSTITUTION MELLEM BETALINGSFORMER Som beskrevet har mange borgere ofte mulighed for at betale med ét eller flere typer af betalingskort som alternativ til en kontantbetaling. Det er derfor interessant at afdække, i hvilken udstrækning de finder det nærliggende at skifte mellem kontanter og betalingskort, dvs. om disse betalingsformer er substitutter. Hvis to betalingsformer er substitutter, vil ændrede vilkår ved betaling med den ene typisk forårsage et skift i betalingsmønstret. Ændrede vilkår kan fx være, at der bliver indført et gebyr ved betaling med den ene betalingsform. Det vil som regel føre til, at brugen af den ikkegebyrpålagte betalingsform stiger. Erfaringerne viser, at danskerne, i hvert fald på kort sigt, reagerer kraftigt på gebyrer. Det blev illustreret, da forretningerne i en kort periode i begyndelsen af 25 fik tilladelse til at tage et gebyr på op til 5 øre ved brug af dankort. Som konsekvens faldt antallet af dankortbetalinger markant, mens kontanthævninger i pengeautomater steg. I Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner bekræftes denne adfærd. På et spørgsmål om, hvordan deltagerne ville reagere på gebyrer, svarede over halvdelen, at de ville skifte til en anden betalingsform. Under 1 pct. anførte, at de ville anvende den pågældende betalingsform uanset gebyret.

10 13 Substitutionseffekter På baggrund af data fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner har vi foretaget en statistisk analyse af graden af substitution mellem kontanter og de forskellige typer af kort. Det er gjort ved at undersøge, hvordan det påvirker borgernes brug af kontanter, at de har et dankort, et internationalt kreditkort eller et internationalt debetkort, mens der tages højde for demografiske forhold som køn, alder, indkomst og uddannelse. Analysen og dens resultater er beskrevet nærmere i boks 3. Konklusionen er, at borgere med dankort udfører hele 25 pct. færre kontantbetalinger end andre borgere. Til gengæld har det ingen effekt på brugen af kontanter, at en borger har et internationalt kreditkort. Disse resultater indikerer, at dankort og kontanter er substitutter, idet adgangen til at foretage dankortbetalinger reducerer brugen af kontanter. Der er derimod ikke grundlag for at betegne kontanter og internationale kreditkort som substitutter, idet borgere med disse kort ikke foretager færre kontantbetalinger end andre borgere. Ændrede gebyrregler i Danmark De danske regler for kortgebyrer er i færd med at blive ændret. Det sker på foranledning af Europa-Kommissionen, der har anført, at de nuværende regler ikke er i overensstemmelse med reglerne i det indre marked. Med de nye regler indføres den såkaldte splitmodel, hvorefter forretningerne ved betalinger med kreditkort må overvælte det gebyr, de betaler til bankerne, på forbrugerne. Derimod må forretningerne ikke overvælte dette gebyr, når der er tale om debetkort, som fx dankort. En kritik af splitmodellen har været, at overvæltning af gebyrer på forbrugerne ved betaling med kreditkort vil tilskynde flere til at anvende kontanter, som, særligt for store beløb, er forbundet med højere omkostninger for samfundet som helhed end andre betalingsformer, jf. undersøgelser i Sverige og Holland 1. Baseret på vores analyse er der dog ikke belæg for at forvente en sådan substitution. Det forekommer derimod mere sandsynligt, at borgerne i stedet vil skifte fra at betale med kreditkort til at betale med dankort. 1 Bergman mfl. (27) og Brits og Winder (25).

11 131 ANALYSE AF BORGERNES SUBSTITUTION MELLEM BETALINGSFORMER Boks 3 For at undersøge, hvor villige borgerne er til at skifte mellem forskellige betalingsformer, er der foretaget en kvantitativ analyse på baggrund af de indsamlede besvarelser fra undersøgelsen af danskernes betalingsvaner. En mere detaljeret beskrivelse af analysen findes i Jacobsen og Nielsen (211), og i det følgende gennemgås kun overordnet dens metode og resultater. I analysen undersøges effekten af at have et dankort, internationalt kreditkort eller internationalt debetkort på brugen af kontanter. Analysen søger at finde en isoleret effekt af at have et eller flere af disse typer betalingskort, dvs. der kontrolleres for, at borgerne har forskellige karakteristika såsom køn, alder, uddannelse og indkomst, der ligeledes påvirker anvendelsen af kontanter. Analysens hovedresultater er præsenteret i tabel 4. Hver række viser effekten af at have et givet betalingskort på værdien af kontantbetalinger i ugen (første kolonne) og antallet af kontantbetalinger i ugen (anden kolonne). Det fremgår således, at borgere, der ejer et dankort, alt andet lige vil have 25 pct. færre kontantbetalinger om ugen end borgere, der ikke ejer et dankort. Ligeledes vil personer med dankort købe for 282 kr. mindre med kontanter end personer uden et dankort. Disse resultater indikerer, at der er en signifikant negativ effekt på niveauet af kontantbetalinger ved at have et dankort. Betragtes i stedet de internationale kreditkort og debetkort med saldokontrol, er den målte effekt noget lavere, og der er ingen statistisk sikkerhed for, at antallet eller værdien af kontantbetalinger påvirkes af at have et af de internationale betalingskort. RESULTATER FRA ANALYSE AF BETALINGSVANER Tabel 4 Ændring i kontantbetalinger Værdi af kontantbetalinger (pr. uge) Antal kontantbetalinger (pr. uge) Personen har et: Dankort kr pct. Internationalt kreditkort kr. -2 pct. Internationalt debetkort Kr. 1 pct. Anm.: Signifikante koefficienter i tabellen er markeret med fed skrift. Kilde: Danmarks Nationalbank. Analysen antyder dermed, at kontanter og dankort i nogen udstrækning kan betragtes som substitutter, da der er en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem de to betalingsformer. Dette er ikke tilfældet for kontanter og internationale betalingskort. De tilgængelige data tillader ikke en lignende analyse af, om dankort og kreditkort eller dankort og internationale debetkort er substitutter.

12 132 LITTERATUR Bergman, Mats, Gabriella Guibourg og Björn Segendorf (27), The Cost of Paying Private and Social Cost of Cash and Card Payments, Sveriges Riksbank Working Paper Series, nr. 212, september. Brits, Hans og C. Winder (25), Payments are no free lunch, De Nederlandsche Bank, DNB Occasional Studies, vol. 3, nr. 2. Gresvik, Olaf og Harald Haare (28), Payment Habits at point of sale, Norges Bank, Staff Memo, nr. 6. Jacobsen, Johan Gustav Kaas og Søren Truels Nielsen (211), Betalingsvaner i Danmark, Danmarks Nationalbank Working Papers, nr. 74, september. Jonker, Nicole (25), Payment Instruments as Perceived by Consumers, De Nederlandsche Bank Working Papers, nr. 53. Mooslecher, Peter, Helmut Stix og Karin Wagner (26), How Are Payments Made in Austria, Oestereische Nationalbank, Monetary Policy and the Economy, 2. kvartal. Nyberg, Lars (21), Time to change cash to cards? Sveriges Riksbank, tale afholdt 2. januar.

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Betalinger ved handel på internettet

Betalinger ved handel på internettet 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER 1 1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER Europa-Kommissionen offentliggjorde i juli 2013 et forslag til en forordning om regulering af interbankgebyrer ved kortbetalinger. 1 Forordningen fastlægger et loft for

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008

Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af betalingskort i Danmark...4 1.2 Gebyrer på betalingskort i Danmark...5

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Betaling med kredit/debet kort

Betaling med kredit/debet kort Betaling med kredit/debet kort Konsekvenser af implementering af betaling med MasterCard mm. online og i automat i Borgerservice Randers Kommune Baggrund Mulighed for betaling med Dankort/VisaDankort for

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Betalingskortloven. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet

Betalingskortloven. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet Betalingskortloven Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2000 2 Forord Konkurrencestyrelsen offentliggør hermed en redegørelse om konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet. Redegørelsen er

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Priser. KORT Udstedelse og årligt kortgebyr WEB BANK SMS SERVICE. MasterCard Young. Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00

Priser. KORT Udstedelse og årligt kortgebyr WEB BANK SMS SERVICE. MasterCard Young. Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00 Priser KORT Udstedelse og årligt kortgebyr MasterCard Young Dankort Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00 Hastebestilling 250,00 pr. bestilling Brug af alle korttyper i Danmark I automat og ved kasse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012. J.A.K Andelskasse Østervrå. Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema

Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012. J.A.K Andelskasse Østervrå. Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012 J.A.K Andelskasse Østervrå Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema 2. Oversigter og udskrifter 3. Check 4. Flyttegebyr til andet pengeinstitut

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Gebyrer 1. september 2013

Gebyrer 1. september 2013 Gebyrer 1. september 2013 Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr Checks: Check kr. 4,00 Check med følgeskr. (brevcheck) kr. 5,00 Udstedelse af check/gavecheck kr. 25,00 Fremsendelse af check/gavecheck

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

VURDERING AF NETS ÆNDRING AF DANKORTGEBYRER SOM FØLGE AF KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. NOVEMBER 2012

VURDERING AF NETS ÆNDRING AF DANKORTGEBYRER SOM FØLGE AF KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. NOVEMBER 2012 22-05 2013 12/17816 /SEM VURDERING AF NETS ÆNDRING AF DANKORTGEBYRER SOM FØLGE AF KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. NOVEMBER 2012 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde kun sedler.

Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde kun sedler. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0166 Klageren: XX på vegne YY 6840 Oksbøl Indklagede: ARRIVA Tog A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. for manglende billet. Havde

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 2. kvartal 2010 Gennemført af Epinion for FDIH Udgivet af: Partnere: Copyright 2010 Dansk e-handelsanalyse Indholdsfortegnelse Emne Den nye e-handelsanalyse side 3 Tendenser 4 Hvor

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2006 41

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2006 41 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2006 4 Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank, København Brug af kontanter i Danmark Oktober 2006 The Working Papers of Danmarks Nationalbank

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013 I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS fra den 1.10.2013. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode,

Læs mere

Detailnyt nr. 2, 1. årgang

Detailnyt nr. 2, 1. årgang Detailnyt nr. 2, 1. årgang Store artikler Nye regler for overvæltning af kortgebyrer d. 1. oktober Tilbudsaviser til debat Hurtig hjælp til energibesparelser Nye EU-regler for e-handel Danskerne er vilde

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere