Nye betalingsinstrumenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye betalingsinstrumenter"

Transkript

1 91 Nye betalingsinstrumenter Jesper Bakkegaard, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Danske såvel som udenlandske forbrugere benytter i dag i stigende grad nye betalingsformer, når de foretager betalinger i forretninger og på internettet. Det gælder først og fremmest mobilbetalinger og betalinger med såkaldte elektroniske penge, der er forudbetalte midler lagret på et chipkort eller en computer. En tredje ny betalingsform, der kan ventes at opnå betydelig udbredelse i de kommende år, er netbankbetalinger i forbindelse med køb på internettet. Forbrugerne er ofte tilbageholdende med at ændre betalingsvaner og anvende nye betalingsinstrumenter. I Danmark har en væsentlig årsag hertil været den store udbredelse og accept af dankortet blandt forbrugere og forretninger, hvilket har begrænset nytten af nye instrumenter. Flere forhold taler dog for, at nye betalingsformer i dag har bedre muligheder for at vinde indpas end tidligere. Flere mulige nye betalingsinstrumenter er allerede vidt udbredte blandt brugerne, hvor det mest åbenlyse eksempel er mobiltelefonen. Derudover har den teknologiske udvikling givet muligheder for køb af varer og tjenester med nye betalingsinstrumenter. Endelig er der de seneste år vedtaget lovgivning, der forbedrer rammevilkårene for nye instrumenter. Forbrugerne og forretningerne foretrækker de betalingsinstrumenter, der opfattes som mest effektive. En væsentlig dimension er her gennemførelsestiden for betalingen, dvs. jo hurtigere betalingen kan foretages, desto mere effektivt skønnes instrumentet at være. En kortere gennemførelsestid kan ofte kun opnås ved at gå på kompromis med sikkerheden. Det medfører en afvejning mellem sikkerhed og effektivitet for forbrugerne og forretningerne. Centralbanker har ansvar for at understøtte sikre og effektive betalinger og har derfor interesse i nye betalingsformer. Derudover står centralbanker for udstedelse af sedler og mønter, som de nye betalingsinstrumenter til en vis grad er alternativer til. For betalinger over en vis størrelse vurderes kontantbetalinger normalt at være forbundet med større risici og omkostninger end andre typer af betalinger. Brugerne kan dog af andre årsager foretrække kontantbetalinger, fx ud fra et

2 92 ønske om anonymitet. Fordele og ulemper ved kontantbetalinger belyses ikke nærmere i artiklen. MOBILBETALINGER De seneste år er anvendelsesområdet for mobiltelefoner blevet væsentligt udvidet, og mobiltelefonen forventes i stigende grad at vinde indpas som betalingsinstrument. Det skyldes ikke bare den betydelige udbredelse, men også at den teknologiske udvikling har åbnet mulighed for flere nye betalingstjenester og udvidet udvalget af varer og tjenester, der kan købes via en mobiltelefon. Der er således ikke længere udelukkende tale om digitale ydelser, som ringetoner mv., men også andre varer og tjenester. Endelig knytter der sig visse fordele for udbyderen af varer og tjenester og især forbrugerne ved brug af mobilbetalinger. Betalingerne tager typisk kortere tid end andre typer betalinger, og de kan foretages kun ved brug af mobiltelefonen, som mange forbrugere altid bærer på sig og har let adgang til. Typer af mobilbetalinger Mobilbetalinger kan overordnet inddeles i fjerntransaktioner og nærtransaktioner. Ved en fjerntransaktion forstås en betaling, der kan foregå på kortere eller længere afstand af det, der skal betales for, og kan udføres uafhængigt af, hvor kunden befinder sig. Fjerntransaktioner gennemføres typisk ved at sende en SMS en Short Message Service fra mobiltelefonen. Nærtransaktioner er betalinger, der gennemføres fysisk tæt på varen eller tjenesten, der købes, fx i et supermarked. Gennemførelsen af disse transaktioner sker typisk via såkaldt Near Field Communication, NFC, som er en særlig kontaktløs teknologi, hvor data udveksles inden for en afstand af få centimeter. Tilsvarende kan der generelt skelnes mellem to typer af afregning af mobilbetalinger. Ved den ene type sker det via bogføring hos teleselskabet, enten i form af tillægstaksering til kundens abonnement eller via forbrug af forudbetalt taletid. Ved den anden type foregår afregningen direkte på konti i bankerne efter samme procedurer som for almindelige betalingsinstrumenter, fx dankort. 1 1 Se Jesper Bakkegaard, Mobilbetalinger, Danmarks Nationalbank, Working Papers, nr. 63, oktober 2009.

3 93 Regulering I Danmark er mobilbetalinger reguleret i lov om betalingstjenester. Loven trådte i kraft 1. november 2009 og er en udmøntning af det såkaldte betalingstjenestedirektiv, der har til formål at harmonisere reglerne for formidling af betalinger i EU. 1 Betalingstjenesteloven dækker dog kun betalinger, hvor teleselskabet alene fungerer som mellemmand og ikke er involveret i ydelsen af varen eller tjenesten. Fx er køb af busbilletter omfattet af loven, men ikke ringetoner, nyheder og lignende, der leveres af teleselskabet eller ved anvendelsen får tilført værdi af teleselskabet. Afregnes betalingen via mobilkundens abonnement hos teleselskabet, skal selskabet som udgangspunkt søge tilladelse som betalingsinstitut. Det er en ny type finansielle institutter, der er indført med betalingstjenestedirektivet. Det betyder, at teleselskabet skal leve op til en række harmoniserede krav, herunder kapitalkrav og regler for beskyttelse af brugernes midler, kaldet ringfencing. Hvis afregningen sker via forbrug af forudbetalt taletid, kan der være tale om elektroniske penge, e-penge, jf. nedenfor. Teleselskabet skal så i stedet søge godkendelse som udsteder af e-penge, hvis værdien af betalingerne overstiger en vis grænse. Ifølge den nuværende lovgivning må et sådant selskab ikke udføre andre tjenester end formidling af betalinger med e-penge. Denne begrænsning er der på europæisk plan blevet rådet bod på med den netop vedtagne revision af det såkaldte e-pengedirektiv, jf. nedenfor. Der åbnes her for, at en e-pengeudsteder gerne må yde andre betalingstjenester, herunder mobilbetalinger, hvor afregningen sker via kundens abonnement. Det reviderede e-pengedirektiv skal nu gennemføres i Danmark. I Danmark er mobilbetalinger endvidere reguleret i en rammeaftale, som teleselskaberne tiltrådte i juni Aftalen opstiller fælles regler for udbud af tjenester, der afregnes via et tillæg til mobilabonnementet, såkaldte tillægstakserede tjenester, med det sigte at understøtte brugen af mobiltelefonen som betalingsinstrument. Markedet for mobilbetalinger I udlandet pågår der en væsentlig udvikling inden for mobilbetalinger. I mange lande tilbyder udbydere i dag NFC-baserede løsninger til nærtransaktioner, fx i forbindelse med køb af bus- og togbilletter, mindre varekøb osv. Fjerntransaktioner har bl.a. vundet frem i mindre udviklede 1 Se Anders Mølgaard Pedersen, Betalingstjenestedirektivet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2007.

4 94 lande, hvor adgangen til traditionelle bankydelser er begrænset, og hvor der ikke eksisterer nogen egentlig betalingsinfrastruktur. Et eksempel på et system til overførsler baseret på fjerntransaktioner ved hjælp af en mobiltelefon er det såkaldte M-PESA-system i Kenya. Systemet tillader kunder via deres mobiltelefon at overføre et pengebeløb til en hvilken som helst anden kunde i M-PESA-systemet. Herudover kan kunderne indsætte og udtrække penge fra deres konti hos M-PESA. 1 I Danmark anvendes mobiltelefonen endnu kun i begrænset omfang som betalingsinstrument. I de senere år har der dog været iværksat flere pilotprojekter med fjerntransaktioner, hvor der betales ved hjælp af en SMS og udelukkende sker afregning via teleselskabet. Der har primært været tale om forsøg med billetkøb til transportmidler som bus og tog. PBS og de danske pengeinstitutter forventer i år at lancere en mobilløsning, hvor købet ligeledes initieres med en SMS, men hvor afregningen sker via kundens bankkonto og ikke via bogføring hos teleselskabet. Nærtransaktioner baseret på NFC-teknologi tilbydes endnu ikke i Danmark. BETALINGER MED ELEKTRONISKE PENGE Elektroniske penge, e-penge, betegner en elektronisk lagret pengeværdi, der er karakteriseret ved at kunne anvendes til køb af varer og tjenester hos andre end udsteder. Akkurat som kontanter anvendes e-penge typisk til mindre betalinger på selve forretningsstedet. Derudover er visse former for e-penge særligt velegnede til handel på internettet. I 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det såkaldte e-pengedirektiv, der regulerer adgangen til at udstede e-penge. 2 Formålet var at styrke udviklingen af e-pengemarkedet i EU og dermed fremme væksten i internethandel samt mere generelt at reducere omkostningerne ved detailbetalinger. Markedet for e-penge har imidlertid ikke udviklet sig som ventet, og udbredelsen af e-penge i såvel Danmark som udlandet er relativt begrænset. Det afspejler, at hverken forbrugere eller betalingsmodtagere hidtil har fundet, at der er tilstrækkelige fordele ved at benytte e- penge. Derudover har de relativt strenge krav til e-pengeudstedere i direktivet været en hæmsko for udviklingen. 1 Se Howard Williams og Maili Torma, Trust and Fidelity: From "under the mattress" to the mobile phone, Moving the debate forward, Vodafone, The Policy Paper Series, nr. 6, 2007, for mere information om M-PESA. 2 Direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af e-penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

5 95 E-PENGEDIREKTIVET Boks 1 I takt med fremkomsten af nye forudbetalte betalingsinstrumenter opstod et behov for lovgivningsmæssige rammer for sådanne instrumenter og et passende tilsyn. Som en konsekvens heraf vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i 2000 det såkaldte e- pengedirektiv om adgang til at udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. 1 Udviklingen af e-pengemarkedet har dog vist sig at foregå relativt trægt, og ifølge Europa-Kommissionen har bl.a. reguleringen på området været afgørende herfor. Et problem udspringer af den uklare definition af e-penge og direktivets anvendelsesområde. Andre problemer er en meget omfattende tilsynsordning, herunder høje kapitalkrav, uensrettede undtagelsesregler og autorisationsprocedurer. Kommissionen har derfor udarbejdet et revideret e-pengedirektiv som Europa- Parlamentet og Rådet siden vedtog med henblik på at lette markedsvilkårene for udstedere af e-penge. Behovet for en sådan revidering er yderligere forstærket som følge af vedtagelsen af det såkaldte betalingstjenestedirektiv. Direktivet indfører en ny type institutter såkaldte betalingsinstitutter som i dag, dvs. uden ændring af e- pengedirektivet, må udføre flere former for betalingstjenester og andre aktiviteter end e-penge-institutter, men er underlagt lempeligere tilsynskrav. Overordnet set indebærer ændringerne i det reviderede e-pengedirektiv, at der skabes lige konkurrencevilkår for alle udbydere af betalingstjenester, og at det i det hele taget gøres nemmere at optage og udøve virksomhed som udsteder af e-penge. Mere specifikt sker det ved, at startkapitalkravene for udstedere af e-penge reduceres fra tidligere 1 mio.euro til euro, således at disse bringes mere på linje med den risiko, der løbes. Dertil udvides aktivitetsmulighederne for e-penge-institutter til også at omfatte andre betalingstjenester, fx tjenester, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto eller hæves herfra, og gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsler af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder af betalingstjenester eller hos en anden udbyder. Herudover åbnes der for, at e- penge-institutter må yde kredit, forudsat at denne udelukkende ydes i forbindelse med gennemførelsen af en betalingstransaktion. 1 Direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. I 2008 fremlagde Europa-Kommissionen derfor et revideret e-pengedirektiv, jf. boks 1. Forslaget indeholdt en opblødning af kravene til e- pengeudstedere, herunder lavere kapitalkrav, og en række ændringer, der var affødt af betalingstjenestedirektivet. Det reviderede e-pengedirektiv blev vedtaget at Europa-Parlamentet og Rådet i Baggrund Normalt sondres der mellem kort- og netværksbaserede e-penge afhængig af, hvor pengeværdien er lagret. Kortbaserede e-penge, også kaldet hardware-e-penge, kan sammenlignes med en elektronisk pung, hvor kortets (rest)værdi er registreret på en chip. Netværksbaserede e- penge, eller software-e-penge, er lagret på en server og noteret på individuelle konti, som indehaverne har adgang til via internettet.

6 96 De første e-penge så dagens lys i Japan sidst i 1980'erne. Udstederne var i starten teleselskaber, trafikselskaber og detailhandlende, som udvidede anvendelsesmulighederne for deres forudbetalte chipkort. I Europa begyndte denne type kort at vinde frem i første del af 1990'erne. Netværksbaserede e-penge udvikledes i begyndelsen noget trægere, men begyndte efterhånden at blive mere udbredt i takt med den stigende brug af internettet. Et af de første europæiske e-pengeprodukter var det danske kort Danmønt. Kortet blev udviklet af aktieselskabet Danmønt med PBS som hovedaktionær og indført i Danmønt blev imidlertid aldrig en succes, og kortet blev udfaset i Når Danmønt aldrig vandt indpas, skyldes det formentligt, at det allerede eksisterende dankort opfyldte samme behov hos forbrugerne som Danmønt. Flere internationale studier peger på, at e-penge er et effektivt betalingsprodukt. Det er bl.a. blevet dokumenteret i en hollandsk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved forskellige typer detailbetalinger, herunder betalinger med e-pengekort. Ifølge resultaterne fra undersøgelsen, der er vist i figur 1, er omkostningerne ved betalinger med e-pengekort for alle værdier af betalingen lavere end ved betalinger med kontanter og debetkort. OMKOSTNINGER VED DETAILBETALINGER I HOLLAND Figur 1 Omkostninger, euro 0,35 0,30 0,25 Kontanter 0,20 0,15 Debetkort 0,10 0,05 E-pengekort 0, Værdi af betaling, euro Anm: Figuren viser de samfundsmæssige omkostninger for forskellige typer af detailbetalinger som en funktion af betalingens værdi. For betalinger med debet- eller e-pengekort er omkostningerne ved en betaling i store træk uafhængige af betalingens størrelse. For kontantbetalinger stiger omkostningerne med betalingens værdi. Kilde: Se H. Brits, og C. Winder, Payments are no free lunch, De Nederlandsche Bank, Occasional Studies, vol. 3, nr. 2, 2005.

7 97 De relativt lave omkostninger ved betaling med e-penge skyldes i høj grad, at e-penge er forudbetalte, således at værdien, der skal betales, findes på kortets chip eller på fx en e-konto. Det er derfor ikke, som for fx traditionelle betalingskort, nødvendigt for hver betaling at kontrollere, at der er trækningsret på den bagvedliggende konto, hvilket kræver online-kommunikation med en autoriseringscentral. Udbredelsen af e-penge Der findes kun begrænset statistik for udbredelsen af e-penge. Ifølge statistik fra Den Europæiske Centralbank, ECB, tegner betalinger med e- penge sig for mindre end 1 pct. af de samlede detailbetalinger i Europa, jf. figur 2. ECBs statistik omfatter ikke betalinger med netværksbaserede e-penge, herunder transaktioner via Paypal, jf. nedenfor, men dokumenterer alligevel, at e-penge fortsat kun anvendes i beskedent omfang. Heller ikke i Danmark har brugen af e-penge vundet indpas. De eksisterende e-pengeprodukter er primært netværksbaserede løsninger i form af såkaldte e-konti. De fungerer ved, at forbrugeren opretter en e- konto på en central server og herefter overfører penge til e-kontoen fra sit debet- eller kreditkort via den eksisterende betalingsinfrastruktur. Når det er gjort, kan forbrugeren foretage køb på internettet uden at opgive kortnummer mv. TRANSAKTIONER MED E-PENGE I FORHOLD TIL DET SAMLEDE ANTAL DETAILBETALINGER I EU Figur 2 Pct. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, Anm.: Figuren omfatter ikke samtlige transaktioner med e-penge i EU, idet betalinger med netværksbaserede e-penge ikke er inkluderet. Kilde: ECBs Blue Book Statistics.

8 98 PAYPAL Boks 2 PayPal Inc. tilbyder kunder at sende og modtage betalinger online. Selskabet blev i 2002 overtaget af online-auktionsvirksomheden ebay og har i form af datterselskabet PayPal Europe opnået licens som kreditinstitut i Luxembourg. Ifølge e-pengedirektivet må kreditinstitutter ligesom e-penge-institutter udstede e-penge. Transaktioner i PayPal-systemet foregår i praksis ved, at kunden via den eksisterende betalingsinfrastruktur overfører et pengebeløb til sin konto hos PayPal. Kunden kan herefter foretage et internetkøb ved at overføre det relevante pengebeløb fra sin PayPal-konto til sælgers konto. Den samme procedure gælder for pengeoverførsler mellem to kunders konti i PayPal-systemet. Kunder hos PayPal har ligeledes adgang til en facilitet, hvormed de kan tilknytte deres bankkonto til deres PayPal-konto. I tilfælde af, at der er utilstrækkelige midler på PayPal-kontoen til at foretage et køb, kan dette stadig gennemføres, idet der så trækkes på bankkontoen. På verdensplan har PayPal i dag mere end 80 millioner aktive konti og gennemførte i 2009 transaktioner til en samlet værdi af 71 mia.dollar svarende til en stigning på 19 pct. i forhold til året før. Kilde: Selve betalingen foregår ved, at kunden overfører et pengebeløb fra sin e-konto til sælgers e-konto. Den samme procedure gælder, hvis kunden ønsker at foretage en overførsel til en anden kunde. Alle overførsler mellem e-konti sker i et lukket system uden for den eksisterende betalingsinfrastruktur. I Danmark kendes e-konto-løsningen bl.a. fra systemet PayPal, jf. boks 2. En væsentlig fordel ved at bruge e-konto ved betaling på internettet frem for fx traditionelle betalingskort er, at forbrugeren ikke behøver at indtaste kortoplysninger, hvilket reducerer risikoen for svindel og misbrug. Der findes en række betalingsprodukter, der ligger i gråzonen af at være e-penge. Eksempler er elektroniske betalingsbeviser, der bruges til gavebeviser, teleselskabernes forudbetalte taletidskort og Rejsekortet, jf. boks 3. PBS tilbyder i dag forretninger at udstede forudbetalte gave- REJSEKORTET Boks 3 I 2003 etablerede en række trafikselskaber, herunder DSB, selskabet Rejsekort A/S med det formål at forestå etableringen og drift af et landsdækkende elektronisk billetteringssystem, det såkaldte rejsekortsystem. Rejsekortet er et elektronisk kort, som via en indbygget chip kan kommunikere med kortlæserne og de bærbare kontrolenheder, som bruges af personalet i bus, tog og metro. Med Rejsekortet bliver Danmark et af de første lande i verden, der får et landsdækkende rejsekort. Tilsvarende kort findes også i andre lande, men kan dog primært anvendes i større byer. Rejsekort A/S' målsætning er, at to millioner kunder har et rejsekort i 2012, og at det kan købes online og på 400 salgssteder over hele landet. Kilde:

9 99 kort via internettet eller i automater, det såkaldte PBS Prepaid Internet. Hvis disse gavekort kan anvendes hos tilstrækkeligt mange forretningssteder, falder de under definitionen af e-penge. NETBANKBETALINGER VED INTERNETHANDEL En tredje nyere betalingsform er netbankbetalinger ved internethandel. Den dækker over transaktioner, hvor en kunde i forbindelse med et køb på internettet ledes til sin netbank og efterfølgende foretager en kontotil-konto-overførsel. Løsningen kan opfattes som et egentligt betalingsinstrument, idet de relevante informationer om overførslen udfyldes automatisk, så kunden udelukkende skal godkende betalingen nærmest som at indtaste en pinkode ved en korttransaktion. På europæisk plan arbejdes der med at definere et sæt fælles rammer for denne type betalinger. Det sker som led i arbejdet med at etablere et fælleseuropæisk detailbetalingsområde i euro, et Single Euro Payments Area, SEPA. 1 De europæiske bankers organisation med ansvar for SEPA, European Payments Council, EPC, har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med et såkaldt framework for netbankbetalinger ved internethandel i SEPA. Arbejdsgruppen forventer at offentliggøre sit forslag i løbet af Hensigten med forslaget er, at det skal være muligt for en kunde med konto i fx en belgisk bank at handle i en internetforretning i Finland og i betalingsøjeblikket gennemføre en konto-til-konto-overførsel via kundens netbank. Dette vil kræve, at kundens bank ligesom internetforretningens bank er tilsluttet EPCs framework, og at forretningens bank er i stand til at modtage en såkaldt SEPA Credit Transfer, SCT, som er et harmoniseret instrument for konto-til-konto-overførsler. Etableringen af en europæisk løsning for netbankbetalinger kan få væsentlig betydning for især grænseoverskridende internethandel, idet der skabes et betalingsinstrument, der er særlig velegnet til denne type handel. Nuværende løsninger Der findes i dag flere mere eller mindre nationale netbankbetalingsløsninger. En af dem er det hollandske ideal, som tilbyder kunder i mange forskellige banker at foretage netbankbetalinger i forbindelse med internethandel. En anden løsning er det tyske GiroPay, der ligesom ideal fungerer ved, at kunden ved handel på internettet i betalingsøje- 1 Se Elin Amundsen, SEPA Single Euro Payments Area, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2007, for en mere detaljeret beskrivelse af SEPA-projektet.

10 100 blikket ledes direkte til sin netbank, hvorefter kunden initierer en konto-til-konto-overførsel til forretningen. I Danmark tilbydes også lignende løsninger, men der er dog alene tale om intrabank-løsninger, hvor den enkelte kunde og forretning skal have konto i samme pengeinstitut. Af andre løsninger rettet mod internethandel kan nævnes PBS' såkaldte epayment. Løsningen tilbyder internetforretninger at modtage forskellige betalingskort, herunder Dankort, og understøtter kortselskabernes standard for sikker internethandel. Det sidste betyder, at internetforretningens risiko for misbrug af tredjemand reduceres. Tilslutning til epayment kræver bl.a., at internetforretningen har indgået en betalingskortaftale for de kort, den pågældende forretning ønsker at modtage. TILLÆGSYDELSER TIL BETALINGER I de senere år har elektroniske betalinger gradvis erstattet manuelle, papirbaserede betalinger. Det afspejler den højere grad af bekvemmelighed, sikkerhed og efficiens, der er knyttet til elektroniske betalinger. Det efficiensmæssige potentiale ved betalinger udnyttes imidlertid ikke til fulde, såfremt transaktionerne blot gøres elektroniske uden også at effektivisere de procedurer og rutiner, der går forud for selve transaktionen. Det sidste vedrører såkaldte tillægsydelser, der kan forstås som procedurer og standarder, der anvendes i forbindelse med eksisterende betalingsinstrumenter med henblik på at øge den samlede efficiens i hele betalingskæden. Et eksempel på en tillægsydelse er e-fakturering, dvs. elektronisk håndtering af fakturaer. 1 På europæisk plan er der fokus på tillægsydelser til betalinger og især e-fakturering. Europa-Kommissionen har således nedsat en ekspertgruppe, der skal etablere en europæisk løsning for e-fakturering. Ifølge gruppen vil e-fakturering kunne føre til en væsentlig reduktion i administrationsomkostningerne for europæiske virksomheder og institutioner bl.a. gennem lavere omkostninger til manuelt arbejde, materialer og transport. I relation til SEPA-projektet, jf. ovenfor, vil det føre til en væsentlig effektivisering i hele betalingskæden på tværs af de deltagende lande eksemplificeret ved, at en tysk virksomhed sender en elektronisk faktura til en hollandsk kunde, som efterfølgende gennemfører betalingen ved at initiere en SCT fra sin egen bank. Danmark har i nogen grad indført e-fakturering, idet alle virksomheder, der handler med det offentlige, skal sende elektroniske fakturaer. 1 Se Elin Amundsen og Dace Kalsone, E-Payment products and value-added services moving towards an innovative European internal market, Danmarks Nationalbank, Working Papers, nr. 61, marts 2009.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Betalinger ved handel på internettet

Betalinger ved handel på internettet 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Betalingstjenestedirektivet

Betalingstjenestedirektivet Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2007 83 Betalingstjenestedirektivet Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING EUs økonomi- og finansministre, Ecofin-Rådet, og Europa-Parlamentet nåede

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 8.

DANMARKS NATIONALBANK 8. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63 Jesper Bakkegaard Danmarks Nationalbank, København Mobilbetalinger Oktober 2009 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development,

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Prepaid. Standard præsentation

Prepaid. Standard præsentation Prepaid Standard præsentation 1 Nets is a merger between PBS, BBS, and Teller, as a major payments and cards processor in Europe Subsidiaries x 2 Agenda Prepaid karakteristika Fordelene ved prepaid elektroniske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt 83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet

Læs mere

Betalingsvaner i Danmark

Betalingsvaner i Danmark 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev FINANSTILSYNET FORESLÅR BETALINGSTJENESTELOVEN ÆNDRET 19.9.2014 Finanstilsynet har sendt et udkast til et lovforslag i høring om ændring af bl.a. lov

Læs mere

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1)

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1) BEK nr 555 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 121-0006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dagsorden Velkomst og introduktion Proces, ikrafttrædelse og niveau 2-regulering Overgangsperiode Danske særregler Kontantreglen Betalingsdata

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af

Læs mere

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark 107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D.

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D. INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT Aftaleret og fjernsalg. Kapitel 2 Formkrav og digital signatur Aftaleindgåelse Almindelige aftaleretlige spørgsmål, f.eks. om ugyldighed, begreberne komme

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Wallet-regler og privatlivspolitik

Wallet-regler og privatlivspolitik Wallet-regler og privatlivspolitik Indledning og brug Denne wallet er en app til din mobiltelefon, som gør det muligt at opbevare en virtuel version af dit allerede eksisterende fysiske betalingskort på

Læs mere

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Dato: 10. juli 2014 Sag: FO-13/02950-2 Sagsbehandler: /evs Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Forbrugerombudsmanden ser i stigende grad, at forbrugere har problemer

Læs mere

TEKNISK GENNEMGANG AF L 157, LOV OM BETALINGER

TEKNISK GENNEMGANG AF L 157, LOV OM BETALINGER en er a Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 157 Bilag 9 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L 157, LOV OM BETALINGER LOV OM BETALINGER: HVAD ER DET NYE? 1. Kontantreglen 2. Behandling af betalingsdata

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

Payex Danmark A/S Kejsergade København K. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx

Payex Danmark A/S Kejsergade København K. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx Payex Danmark A/S Kejsergade 2 4 1155 København K Dato: 17. oktober 2017 Sag: SIF-16/12880-13 Sagsbehandler: /KSPE Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

INDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER ØVRIGE INDBERETTERE Finansielt Stabilitet

INDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER ØVRIGE INDBERETTERE Finansielt Stabilitet INDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER ØVRIGE INDBERETTERE Finansielt Stabilitet Version 1.0 Sagsnr.: 143152 Dokumentnr.: 1512315 26. september 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Generelt om statistik

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Samlet set er det Finanstilsynets vurdering, at der er tale om elektroniske penge, jf. definitionen i 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Samlet set er det Finanstilsynets vurdering, at der er tale om elektroniske penge, jf. definitionen i 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kendelse af 24. februar 2009 (J.nr. 2008-0015771) Den udøvede virksomhed udgør udstedelse af elektroniske penge og kræver tilladelse. Lov om finansiel virksomhed, 308, stk. 1. (Mads Bryde Andersen, Finn

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er fx en lønkonto,

Læs mere

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr EBA/GL/2015/01 11.05.2015 EBA-retningslinjer for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr 1 Efterlevelses-

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Bilag B. NOTAT. Rejsekort teknologi - v3 3-6-2012

Bilag B. NOTAT. Rejsekort teknologi - v3 3-6-2012 Bilag B. NOTAT Til: Midttrafik Rejsekort A/S Borgergade 14, 3. sal DK-1300 København K Tlf. 33 43 24 00 Fax 33 43 24 01 Kopi til: RK- ledelse CVR 27 33 20 72 D-nummer 16078 v3 Initialer GEM Mobil 4030

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Høring over forslag til lov om betalinger

Høring over forslag til lov om betalinger Finanstilsynet, Juridisk Kontor Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk og lef@ftnet.dk og jky@ftnet.dk Høring over forslag til lov om betalinger 13. februar 2017 Med henvisning

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0549 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0549 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0549 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.7.2013 COM(2013) 549 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af direktiv 2007/64/EF

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af

Læs mere

Nye regler i 4. kvartal 2010

Nye regler i 4. kvartal 2010 Kvartalsnyt, marts 2011 Nye regler i 4. kvartal 2010 Vedtagne love I 4. kvartal 2010 er der vedtaget følgende love på Finanstilsynets område: Lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstjenester,

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Brugervilkår: StamSted ApS ('StamSted' og 'Tjenesten') byder dig velkommen. Dette er vores vilkår for brugere af StamSted platformen, som er en tjeneste til

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008

Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af betalingskort i Danmark...4 1.2 Gebyrer på betalingskort i Danmark...5

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

BETALINGSRÅDET RAPPORT OM NYE AKTØRER PÅ BETALINGSMARKEDET

BETALINGSRÅDET RAPPORT OM NYE AKTØRER PÅ BETALINGSMARKEDET BETALINGSRÅDET RAPPORT OM NYE AKTØRER PÅ BETALINGSMARKEDET August 2016 Rapport om nye aktører på betalingsmarkedet Det er tilladt at kopiere fra rapporten, forudsat at Betalingsrådet udtrykkeligt anføres

Læs mere

MAPT STANDARD SYSTEM

MAPT STANDARD SYSTEM DKC ApS Vordingborgvej 415 Telefon : 5663 3511 info@dkcadgang.dk DK-4690 Haslev Telefax : 5663 3611 www.dkcadgang.dk MAPT STANDARD SYSTEM ( Mobile Access Control, Payment & Ticketing ) Mobilt system for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 28.1.2009 C 21/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 6. januar 2009 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Elektroniske penge. v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen

Elektroniske penge. v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen 35 Elektroniske penge v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen Indledning I 1992 blev Danmønt introduceret som et af de første eksempler på elektroniske

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester Konkurrencestyrelsen Att.: Bente Jepsen Sølvsten og Samuel Eddie Mogensen Email: bjs@ks.dk og sem@ks.dk 18. december 2009 Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. marts 2006 INTR /lt Forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked KOM(2005)603 af 1. december

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN

TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN TENDENS 2012 dagens program 09.00-09.30 09.30-10.00 10.00-10.30 10.30-11.00 11.00-11.30 11.30-12.00 12.00-12.15 12.15- Velkomst og seneste nyt fra Point v/adm. dir. Chris

Læs mere

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010

FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010 FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor

Læs mere

Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it.

Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betalingssystemet ejes og drives af Pay4it ApS. Du kan oprette din e-penge konto hos Pay4it via internettet. Når du opretter en konto hos Pay4it,

Læs mere

Herudover gælder Faster Andelskasses almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder Faster Andelskasses almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Faster Andelskasse i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet ved modtagelse af beløb

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 259 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 259 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 259 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

I det følgende vil de væsentligste ændringer, samt hvilke virksomheder loven omfatter, blive gennemgået.

I det følgende vil de væsentligste ændringer, samt hvilke virksomheder loven omfatter, blive gennemgået. 7. august 2017 N Y H V I D V A S K N I N G S L O V E R T R Å D T I K R A F T Indledning Folketinget implementerede den 2. juni 2017 den sidste del af det fjerde EU-direktiv om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Salling Bank i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb fra

Læs mere

Muligheder og risici ved eprivacy

Muligheder og risici ved eprivacy Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0010 Bilag 1 Offentligt Jesper Lund IT-Politisk Forening Europaudvalget, 3. februar 2017 Muligheder og risici ved eprivacy Tak for invitationen til dette møde. Min baggrund

Læs mere

2010/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december Forslag.

2010/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december Forslag. 2010/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0059 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere