Nye betalingsinstrumenter
|
|
- Alfred Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 91 Nye betalingsinstrumenter Jesper Bakkegaard, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Danske såvel som udenlandske forbrugere benytter i dag i stigende grad nye betalingsformer, når de foretager betalinger i forretninger og på internettet. Det gælder først og fremmest mobilbetalinger og betalinger med såkaldte elektroniske penge, der er forudbetalte midler lagret på et chipkort eller en computer. En tredje ny betalingsform, der kan ventes at opnå betydelig udbredelse i de kommende år, er netbankbetalinger i forbindelse med køb på internettet. Forbrugerne er ofte tilbageholdende med at ændre betalingsvaner og anvende nye betalingsinstrumenter. I Danmark har en væsentlig årsag hertil været den store udbredelse og accept af dankortet blandt forbrugere og forretninger, hvilket har begrænset nytten af nye instrumenter. Flere forhold taler dog for, at nye betalingsformer i dag har bedre muligheder for at vinde indpas end tidligere. Flere mulige nye betalingsinstrumenter er allerede vidt udbredte blandt brugerne, hvor det mest åbenlyse eksempel er mobiltelefonen. Derudover har den teknologiske udvikling givet muligheder for køb af varer og tjenester med nye betalingsinstrumenter. Endelig er der de seneste år vedtaget lovgivning, der forbedrer rammevilkårene for nye instrumenter. Forbrugerne og forretningerne foretrækker de betalingsinstrumenter, der opfattes som mest effektive. En væsentlig dimension er her gennemførelsestiden for betalingen, dvs. jo hurtigere betalingen kan foretages, desto mere effektivt skønnes instrumentet at være. En kortere gennemførelsestid kan ofte kun opnås ved at gå på kompromis med sikkerheden. Det medfører en afvejning mellem sikkerhed og effektivitet for forbrugerne og forretningerne. Centralbanker har ansvar for at understøtte sikre og effektive betalinger og har derfor interesse i nye betalingsformer. Derudover står centralbanker for udstedelse af sedler og mønter, som de nye betalingsinstrumenter til en vis grad er alternativer til. For betalinger over en vis størrelse vurderes kontantbetalinger normalt at være forbundet med større risici og omkostninger end andre typer af betalinger. Brugerne kan dog af andre årsager foretrække kontantbetalinger, fx ud fra et
2 92 ønske om anonymitet. Fordele og ulemper ved kontantbetalinger belyses ikke nærmere i artiklen. MOBILBETALINGER De seneste år er anvendelsesområdet for mobiltelefoner blevet væsentligt udvidet, og mobiltelefonen forventes i stigende grad at vinde indpas som betalingsinstrument. Det skyldes ikke bare den betydelige udbredelse, men også at den teknologiske udvikling har åbnet mulighed for flere nye betalingstjenester og udvidet udvalget af varer og tjenester, der kan købes via en mobiltelefon. Der er således ikke længere udelukkende tale om digitale ydelser, som ringetoner mv., men også andre varer og tjenester. Endelig knytter der sig visse fordele for udbyderen af varer og tjenester og især forbrugerne ved brug af mobilbetalinger. Betalingerne tager typisk kortere tid end andre typer betalinger, og de kan foretages kun ved brug af mobiltelefonen, som mange forbrugere altid bærer på sig og har let adgang til. Typer af mobilbetalinger Mobilbetalinger kan overordnet inddeles i fjerntransaktioner og nærtransaktioner. Ved en fjerntransaktion forstås en betaling, der kan foregå på kortere eller længere afstand af det, der skal betales for, og kan udføres uafhængigt af, hvor kunden befinder sig. Fjerntransaktioner gennemføres typisk ved at sende en SMS en Short Message Service fra mobiltelefonen. Nærtransaktioner er betalinger, der gennemføres fysisk tæt på varen eller tjenesten, der købes, fx i et supermarked. Gennemførelsen af disse transaktioner sker typisk via såkaldt Near Field Communication, NFC, som er en særlig kontaktløs teknologi, hvor data udveksles inden for en afstand af få centimeter. Tilsvarende kan der generelt skelnes mellem to typer af afregning af mobilbetalinger. Ved den ene type sker det via bogføring hos teleselskabet, enten i form af tillægstaksering til kundens abonnement eller via forbrug af forudbetalt taletid. Ved den anden type foregår afregningen direkte på konti i bankerne efter samme procedurer som for almindelige betalingsinstrumenter, fx dankort. 1 1 Se Jesper Bakkegaard, Mobilbetalinger, Danmarks Nationalbank, Working Papers, nr. 63, oktober 2009.
3 93 Regulering I Danmark er mobilbetalinger reguleret i lov om betalingstjenester. Loven trådte i kraft 1. november 2009 og er en udmøntning af det såkaldte betalingstjenestedirektiv, der har til formål at harmonisere reglerne for formidling af betalinger i EU. 1 Betalingstjenesteloven dækker dog kun betalinger, hvor teleselskabet alene fungerer som mellemmand og ikke er involveret i ydelsen af varen eller tjenesten. Fx er køb af busbilletter omfattet af loven, men ikke ringetoner, nyheder og lignende, der leveres af teleselskabet eller ved anvendelsen får tilført værdi af teleselskabet. Afregnes betalingen via mobilkundens abonnement hos teleselskabet, skal selskabet som udgangspunkt søge tilladelse som betalingsinstitut. Det er en ny type finansielle institutter, der er indført med betalingstjenestedirektivet. Det betyder, at teleselskabet skal leve op til en række harmoniserede krav, herunder kapitalkrav og regler for beskyttelse af brugernes midler, kaldet ringfencing. Hvis afregningen sker via forbrug af forudbetalt taletid, kan der være tale om elektroniske penge, e-penge, jf. nedenfor. Teleselskabet skal så i stedet søge godkendelse som udsteder af e-penge, hvis værdien af betalingerne overstiger en vis grænse. Ifølge den nuværende lovgivning må et sådant selskab ikke udføre andre tjenester end formidling af betalinger med e-penge. Denne begrænsning er der på europæisk plan blevet rådet bod på med den netop vedtagne revision af det såkaldte e-pengedirektiv, jf. nedenfor. Der åbnes her for, at en e-pengeudsteder gerne må yde andre betalingstjenester, herunder mobilbetalinger, hvor afregningen sker via kundens abonnement. Det reviderede e-pengedirektiv skal nu gennemføres i Danmark. I Danmark er mobilbetalinger endvidere reguleret i en rammeaftale, som teleselskaberne tiltrådte i juni Aftalen opstiller fælles regler for udbud af tjenester, der afregnes via et tillæg til mobilabonnementet, såkaldte tillægstakserede tjenester, med det sigte at understøtte brugen af mobiltelefonen som betalingsinstrument. Markedet for mobilbetalinger I udlandet pågår der en væsentlig udvikling inden for mobilbetalinger. I mange lande tilbyder udbydere i dag NFC-baserede løsninger til nærtransaktioner, fx i forbindelse med køb af bus- og togbilletter, mindre varekøb osv. Fjerntransaktioner har bl.a. vundet frem i mindre udviklede 1 Se Anders Mølgaard Pedersen, Betalingstjenestedirektivet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2007.
4 94 lande, hvor adgangen til traditionelle bankydelser er begrænset, og hvor der ikke eksisterer nogen egentlig betalingsinfrastruktur. Et eksempel på et system til overførsler baseret på fjerntransaktioner ved hjælp af en mobiltelefon er det såkaldte M-PESA-system i Kenya. Systemet tillader kunder via deres mobiltelefon at overføre et pengebeløb til en hvilken som helst anden kunde i M-PESA-systemet. Herudover kan kunderne indsætte og udtrække penge fra deres konti hos M-PESA. 1 I Danmark anvendes mobiltelefonen endnu kun i begrænset omfang som betalingsinstrument. I de senere år har der dog været iværksat flere pilotprojekter med fjerntransaktioner, hvor der betales ved hjælp af en SMS og udelukkende sker afregning via teleselskabet. Der har primært været tale om forsøg med billetkøb til transportmidler som bus og tog. PBS og de danske pengeinstitutter forventer i år at lancere en mobilløsning, hvor købet ligeledes initieres med en SMS, men hvor afregningen sker via kundens bankkonto og ikke via bogføring hos teleselskabet. Nærtransaktioner baseret på NFC-teknologi tilbydes endnu ikke i Danmark. BETALINGER MED ELEKTRONISKE PENGE Elektroniske penge, e-penge, betegner en elektronisk lagret pengeværdi, der er karakteriseret ved at kunne anvendes til køb af varer og tjenester hos andre end udsteder. Akkurat som kontanter anvendes e-penge typisk til mindre betalinger på selve forretningsstedet. Derudover er visse former for e-penge særligt velegnede til handel på internettet. I 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det såkaldte e-pengedirektiv, der regulerer adgangen til at udstede e-penge. 2 Formålet var at styrke udviklingen af e-pengemarkedet i EU og dermed fremme væksten i internethandel samt mere generelt at reducere omkostningerne ved detailbetalinger. Markedet for e-penge har imidlertid ikke udviklet sig som ventet, og udbredelsen af e-penge i såvel Danmark som udlandet er relativt begrænset. Det afspejler, at hverken forbrugere eller betalingsmodtagere hidtil har fundet, at der er tilstrækkelige fordele ved at benytte e- penge. Derudover har de relativt strenge krav til e-pengeudstedere i direktivet været en hæmsko for udviklingen. 1 Se Howard Williams og Maili Torma, Trust and Fidelity: From "under the mattress" to the mobile phone, Moving the debate forward, Vodafone, The Policy Paper Series, nr. 6, 2007, for mere information om M-PESA. 2 Direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af e-penge og tilsyn med en sådan virksomhed.
5 95 E-PENGEDIREKTIVET Boks 1 I takt med fremkomsten af nye forudbetalte betalingsinstrumenter opstod et behov for lovgivningsmæssige rammer for sådanne instrumenter og et passende tilsyn. Som en konsekvens heraf vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i 2000 det såkaldte e- pengedirektiv om adgang til at udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. 1 Udviklingen af e-pengemarkedet har dog vist sig at foregå relativt trægt, og ifølge Europa-Kommissionen har bl.a. reguleringen på området været afgørende herfor. Et problem udspringer af den uklare definition af e-penge og direktivets anvendelsesområde. Andre problemer er en meget omfattende tilsynsordning, herunder høje kapitalkrav, uensrettede undtagelsesregler og autorisationsprocedurer. Kommissionen har derfor udarbejdet et revideret e-pengedirektiv som Europa- Parlamentet og Rådet siden vedtog med henblik på at lette markedsvilkårene for udstedere af e-penge. Behovet for en sådan revidering er yderligere forstærket som følge af vedtagelsen af det såkaldte betalingstjenestedirektiv. Direktivet indfører en ny type institutter såkaldte betalingsinstitutter som i dag, dvs. uden ændring af e- pengedirektivet, må udføre flere former for betalingstjenester og andre aktiviteter end e-penge-institutter, men er underlagt lempeligere tilsynskrav. Overordnet set indebærer ændringerne i det reviderede e-pengedirektiv, at der skabes lige konkurrencevilkår for alle udbydere af betalingstjenester, og at det i det hele taget gøres nemmere at optage og udøve virksomhed som udsteder af e-penge. Mere specifikt sker det ved, at startkapitalkravene for udstedere af e-penge reduceres fra tidligere 1 mio.euro til euro, således at disse bringes mere på linje med den risiko, der løbes. Dertil udvides aktivitetsmulighederne for e-penge-institutter til også at omfatte andre betalingstjenester, fx tjenester, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto eller hæves herfra, og gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsler af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder af betalingstjenester eller hos en anden udbyder. Herudover åbnes der for, at e- penge-institutter må yde kredit, forudsat at denne udelukkende ydes i forbindelse med gennemførelsen af en betalingstransaktion. 1 Direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. I 2008 fremlagde Europa-Kommissionen derfor et revideret e-pengedirektiv, jf. boks 1. Forslaget indeholdt en opblødning af kravene til e- pengeudstedere, herunder lavere kapitalkrav, og en række ændringer, der var affødt af betalingstjenestedirektivet. Det reviderede e-pengedirektiv blev vedtaget at Europa-Parlamentet og Rådet i Baggrund Normalt sondres der mellem kort- og netværksbaserede e-penge afhængig af, hvor pengeværdien er lagret. Kortbaserede e-penge, også kaldet hardware-e-penge, kan sammenlignes med en elektronisk pung, hvor kortets (rest)værdi er registreret på en chip. Netværksbaserede e- penge, eller software-e-penge, er lagret på en server og noteret på individuelle konti, som indehaverne har adgang til via internettet.
6 96 De første e-penge så dagens lys i Japan sidst i 1980'erne. Udstederne var i starten teleselskaber, trafikselskaber og detailhandlende, som udvidede anvendelsesmulighederne for deres forudbetalte chipkort. I Europa begyndte denne type kort at vinde frem i første del af 1990'erne. Netværksbaserede e-penge udvikledes i begyndelsen noget trægere, men begyndte efterhånden at blive mere udbredt i takt med den stigende brug af internettet. Et af de første europæiske e-pengeprodukter var det danske kort Danmønt. Kortet blev udviklet af aktieselskabet Danmønt med PBS som hovedaktionær og indført i Danmønt blev imidlertid aldrig en succes, og kortet blev udfaset i Når Danmønt aldrig vandt indpas, skyldes det formentligt, at det allerede eksisterende dankort opfyldte samme behov hos forbrugerne som Danmønt. Flere internationale studier peger på, at e-penge er et effektivt betalingsprodukt. Det er bl.a. blevet dokumenteret i en hollandsk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved forskellige typer detailbetalinger, herunder betalinger med e-pengekort. Ifølge resultaterne fra undersøgelsen, der er vist i figur 1, er omkostningerne ved betalinger med e-pengekort for alle værdier af betalingen lavere end ved betalinger med kontanter og debetkort. OMKOSTNINGER VED DETAILBETALINGER I HOLLAND Figur 1 Omkostninger, euro 0,35 0,30 0,25 Kontanter 0,20 0,15 Debetkort 0,10 0,05 E-pengekort 0, Værdi af betaling, euro Anm: Figuren viser de samfundsmæssige omkostninger for forskellige typer af detailbetalinger som en funktion af betalingens værdi. For betalinger med debet- eller e-pengekort er omkostningerne ved en betaling i store træk uafhængige af betalingens størrelse. For kontantbetalinger stiger omkostningerne med betalingens værdi. Kilde: Se H. Brits, og C. Winder, Payments are no free lunch, De Nederlandsche Bank, Occasional Studies, vol. 3, nr. 2, 2005.
7 97 De relativt lave omkostninger ved betaling med e-penge skyldes i høj grad, at e-penge er forudbetalte, således at værdien, der skal betales, findes på kortets chip eller på fx en e-konto. Det er derfor ikke, som for fx traditionelle betalingskort, nødvendigt for hver betaling at kontrollere, at der er trækningsret på den bagvedliggende konto, hvilket kræver online-kommunikation med en autoriseringscentral. Udbredelsen af e-penge Der findes kun begrænset statistik for udbredelsen af e-penge. Ifølge statistik fra Den Europæiske Centralbank, ECB, tegner betalinger med e- penge sig for mindre end 1 pct. af de samlede detailbetalinger i Europa, jf. figur 2. ECBs statistik omfatter ikke betalinger med netværksbaserede e-penge, herunder transaktioner via Paypal, jf. nedenfor, men dokumenterer alligevel, at e-penge fortsat kun anvendes i beskedent omfang. Heller ikke i Danmark har brugen af e-penge vundet indpas. De eksisterende e-pengeprodukter er primært netværksbaserede løsninger i form af såkaldte e-konti. De fungerer ved, at forbrugeren opretter en e- konto på en central server og herefter overfører penge til e-kontoen fra sit debet- eller kreditkort via den eksisterende betalingsinfrastruktur. Når det er gjort, kan forbrugeren foretage køb på internettet uden at opgive kortnummer mv. TRANSAKTIONER MED E-PENGE I FORHOLD TIL DET SAMLEDE ANTAL DETAILBETALINGER I EU Figur 2 Pct. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, Anm.: Figuren omfatter ikke samtlige transaktioner med e-penge i EU, idet betalinger med netværksbaserede e-penge ikke er inkluderet. Kilde: ECBs Blue Book Statistics.
8 98 PAYPAL Boks 2 PayPal Inc. tilbyder kunder at sende og modtage betalinger online. Selskabet blev i 2002 overtaget af online-auktionsvirksomheden ebay og har i form af datterselskabet PayPal Europe opnået licens som kreditinstitut i Luxembourg. Ifølge e-pengedirektivet må kreditinstitutter ligesom e-penge-institutter udstede e-penge. Transaktioner i PayPal-systemet foregår i praksis ved, at kunden via den eksisterende betalingsinfrastruktur overfører et pengebeløb til sin konto hos PayPal. Kunden kan herefter foretage et internetkøb ved at overføre det relevante pengebeløb fra sin PayPal-konto til sælgers konto. Den samme procedure gælder for pengeoverførsler mellem to kunders konti i PayPal-systemet. Kunder hos PayPal har ligeledes adgang til en facilitet, hvormed de kan tilknytte deres bankkonto til deres PayPal-konto. I tilfælde af, at der er utilstrækkelige midler på PayPal-kontoen til at foretage et køb, kan dette stadig gennemføres, idet der så trækkes på bankkontoen. På verdensplan har PayPal i dag mere end 80 millioner aktive konti og gennemførte i 2009 transaktioner til en samlet værdi af 71 mia.dollar svarende til en stigning på 19 pct. i forhold til året før. Kilde: Selve betalingen foregår ved, at kunden overfører et pengebeløb fra sin e-konto til sælgers e-konto. Den samme procedure gælder, hvis kunden ønsker at foretage en overførsel til en anden kunde. Alle overførsler mellem e-konti sker i et lukket system uden for den eksisterende betalingsinfrastruktur. I Danmark kendes e-konto-løsningen bl.a. fra systemet PayPal, jf. boks 2. En væsentlig fordel ved at bruge e-konto ved betaling på internettet frem for fx traditionelle betalingskort er, at forbrugeren ikke behøver at indtaste kortoplysninger, hvilket reducerer risikoen for svindel og misbrug. Der findes en række betalingsprodukter, der ligger i gråzonen af at være e-penge. Eksempler er elektroniske betalingsbeviser, der bruges til gavebeviser, teleselskabernes forudbetalte taletidskort og Rejsekortet, jf. boks 3. PBS tilbyder i dag forretninger at udstede forudbetalte gave- REJSEKORTET Boks 3 I 2003 etablerede en række trafikselskaber, herunder DSB, selskabet Rejsekort A/S med det formål at forestå etableringen og drift af et landsdækkende elektronisk billetteringssystem, det såkaldte rejsekortsystem. Rejsekortet er et elektronisk kort, som via en indbygget chip kan kommunikere med kortlæserne og de bærbare kontrolenheder, som bruges af personalet i bus, tog og metro. Med Rejsekortet bliver Danmark et af de første lande i verden, der får et landsdækkende rejsekort. Tilsvarende kort findes også i andre lande, men kan dog primært anvendes i større byer. Rejsekort A/S' målsætning er, at to millioner kunder har et rejsekort i 2012, og at det kan købes online og på 400 salgssteder over hele landet. Kilde:
9 99 kort via internettet eller i automater, det såkaldte PBS Prepaid Internet. Hvis disse gavekort kan anvendes hos tilstrækkeligt mange forretningssteder, falder de under definitionen af e-penge. NETBANKBETALINGER VED INTERNETHANDEL En tredje nyere betalingsform er netbankbetalinger ved internethandel. Den dækker over transaktioner, hvor en kunde i forbindelse med et køb på internettet ledes til sin netbank og efterfølgende foretager en kontotil-konto-overførsel. Løsningen kan opfattes som et egentligt betalingsinstrument, idet de relevante informationer om overførslen udfyldes automatisk, så kunden udelukkende skal godkende betalingen nærmest som at indtaste en pinkode ved en korttransaktion. På europæisk plan arbejdes der med at definere et sæt fælles rammer for denne type betalinger. Det sker som led i arbejdet med at etablere et fælleseuropæisk detailbetalingsområde i euro, et Single Euro Payments Area, SEPA. 1 De europæiske bankers organisation med ansvar for SEPA, European Payments Council, EPC, har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med et såkaldt framework for netbankbetalinger ved internethandel i SEPA. Arbejdsgruppen forventer at offentliggøre sit forslag i løbet af Hensigten med forslaget er, at det skal være muligt for en kunde med konto i fx en belgisk bank at handle i en internetforretning i Finland og i betalingsøjeblikket gennemføre en konto-til-konto-overførsel via kundens netbank. Dette vil kræve, at kundens bank ligesom internetforretningens bank er tilsluttet EPCs framework, og at forretningens bank er i stand til at modtage en såkaldt SEPA Credit Transfer, SCT, som er et harmoniseret instrument for konto-til-konto-overførsler. Etableringen af en europæisk løsning for netbankbetalinger kan få væsentlig betydning for især grænseoverskridende internethandel, idet der skabes et betalingsinstrument, der er særlig velegnet til denne type handel. Nuværende løsninger Der findes i dag flere mere eller mindre nationale netbankbetalingsløsninger. En af dem er det hollandske ideal, som tilbyder kunder i mange forskellige banker at foretage netbankbetalinger i forbindelse med internethandel. En anden løsning er det tyske GiroPay, der ligesom ideal fungerer ved, at kunden ved handel på internettet i betalingsøje- 1 Se Elin Amundsen, SEPA Single Euro Payments Area, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2007, for en mere detaljeret beskrivelse af SEPA-projektet.
10 100 blikket ledes direkte til sin netbank, hvorefter kunden initierer en konto-til-konto-overførsel til forretningen. I Danmark tilbydes også lignende løsninger, men der er dog alene tale om intrabank-løsninger, hvor den enkelte kunde og forretning skal have konto i samme pengeinstitut. Af andre løsninger rettet mod internethandel kan nævnes PBS' såkaldte epayment. Løsningen tilbyder internetforretninger at modtage forskellige betalingskort, herunder Dankort, og understøtter kortselskabernes standard for sikker internethandel. Det sidste betyder, at internetforretningens risiko for misbrug af tredjemand reduceres. Tilslutning til epayment kræver bl.a., at internetforretningen har indgået en betalingskortaftale for de kort, den pågældende forretning ønsker at modtage. TILLÆGSYDELSER TIL BETALINGER I de senere år har elektroniske betalinger gradvis erstattet manuelle, papirbaserede betalinger. Det afspejler den højere grad af bekvemmelighed, sikkerhed og efficiens, der er knyttet til elektroniske betalinger. Det efficiensmæssige potentiale ved betalinger udnyttes imidlertid ikke til fulde, såfremt transaktionerne blot gøres elektroniske uden også at effektivisere de procedurer og rutiner, der går forud for selve transaktionen. Det sidste vedrører såkaldte tillægsydelser, der kan forstås som procedurer og standarder, der anvendes i forbindelse med eksisterende betalingsinstrumenter med henblik på at øge den samlede efficiens i hele betalingskæden. Et eksempel på en tillægsydelse er e-fakturering, dvs. elektronisk håndtering af fakturaer. 1 På europæisk plan er der fokus på tillægsydelser til betalinger og især e-fakturering. Europa-Kommissionen har således nedsat en ekspertgruppe, der skal etablere en europæisk løsning for e-fakturering. Ifølge gruppen vil e-fakturering kunne føre til en væsentlig reduktion i administrationsomkostningerne for europæiske virksomheder og institutioner bl.a. gennem lavere omkostninger til manuelt arbejde, materialer og transport. I relation til SEPA-projektet, jf. ovenfor, vil det føre til en væsentlig effektivisering i hele betalingskæden på tværs af de deltagende lande eksemplificeret ved, at en tysk virksomhed sender en elektronisk faktura til en hollandsk kunde, som efterfølgende gennemfører betalingen ved at initiere en SCT fra sin egen bank. Danmark har i nogen grad indført e-fakturering, idet alle virksomheder, der handler med det offentlige, skal sende elektroniske fakturaer. 1 Se Elin Amundsen og Dace Kalsone, E-Payment products and value-added services moving towards an innovative European internal market, Danmarks Nationalbank, Working Papers, nr. 61, marts 2009.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereHurtigere betalinger i Danmark
87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereBetalinger ved handel på internettet
127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere
Læs mereBetalingstjenestedirektivet
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2007 83 Betalingstjenestedirektivet Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING EUs økonomi- og finansministre, Ecofin-Rådet, og Europa-Parlamentet nåede
Læs mere1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE
0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet
Læs mereForbrugerombudsmandens orienteringsskrivelse om lov om betalingstjenester Orienteringsskrivelse 2009
Forbrugerombudsmandens orienteringsskrivelse om lov om betalingstjenester Orienteringsskrivelse 2009 FORBRUGEROMBUDSMANDENS ORIENTERINGSSKRIVELSE OM LOV OM BETALINGSTJENESTER Forbrugerombudsmandens orienteringsskrivelse
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler
Læs mereFinanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.
Læs mereDe samlede omkostninger ved betalinger i Danmark var 15,6 mia. kr. i 2016
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 De samlede omkostninger ved betalinger i Danmark var 15,6 mia. kr. i 2016 Analysen opgør de samlede samfundsmæssige
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 8.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det
Læs mereVejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer
Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 13.9.2013 2013/0024(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 30.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne
Læs mereAfviklingstider for betalinger i Danmark
97 Afviklingstider for betalinger i Danmark Jesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når borgere i Danmark betaler med
Læs mereDer er betydelige stordriftsfordele ved betalinger
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET MARTS 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger Stordriftsfordele gør populære betalingsformer billige for samfundet
Læs mereDette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.
Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63 Jesper Bakkegaard Danmarks Nationalbank, København Mobilbetalinger Oktober 2009 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development,
Læs mereMobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 219 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 216 Mobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner Mobilbetalinger er billigst for samfundet, når
Læs merePrepaid. Standard præsentation
Prepaid Standard præsentation 1 Nets is a merger between PBS, BBS, and Teller, as a major payments and cards processor in Europe Subsidiaries x 2 Agenda Prepaid karakteristika Fordelene ved prepaid elektroniske
Læs mereGebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer. Forslag til forordning (COM(2018)0163 C8-0129/ /0076(COD))
7.2.2019 A8-0360/ 001-001 ÆNDRINGSFORSLAG 001-001 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Eva Maydell Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer A8-0360/2018 Forslag til forordning
Læs mereBetalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere Samfundets omkostninger ved betalinger
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og
Læs merefremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56
fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden
Læs mereBetalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr. Kontooverførsler var i 2016 billigst for samfundet
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mereBetalingsvaner i Danmark
121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.
Læs mereSEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt
83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet
Læs mereHENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)
21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)
Læs mereFinansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev
Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev FINANSTILSYNET FORESLÅR BETALINGSTJENESTELOVEN ÆNDRET 19.9.2014 Finanstilsynet har sendt et udkast til et lovforslag i høring om ændring af bl.a. lov
Læs mereBehov for en ny aftale om Dankortet
Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden
Læs mereLiberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation
Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler
Læs mereDet nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?
Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereBekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1)
BEK nr 555 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 121-0006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke
Læs mereWallet-regler og privatlivspolitik
Wallet-regler og privatlivspolitik Indledning og brug Denne wallet er en app til din mobiltelefon, som gør det muligt at opbevare en virtuel version af dit allerede eksisterende fysiske betalingskort på
Læs mereGrænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)
MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?
Læs mereEva Maydell Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer (COM(2018)0163 C8-0129/ /0076(COD))
7.2.2019 A8-0360/2 Ændringsforslag 2 Roberto Gualtieri for Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Eva Maydell Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer (COM(2018)0163 C8-0129/2018
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.
Læs mereNotat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING
Dato: 10. juli 2014 Sag: FO-13/02950-2 Sagsbehandler: /evs Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Forbrugerombudsmanden ser i stigende grad, at forbrugere har problemer
Læs mereOmkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark
107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer
Læs mereErhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af
Læs mereECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)
DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog
Læs mereVilkår for udenlandske betalinger
Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge
Læs mereDialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger
Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dagsorden Velkomst og introduktion Proces, ikrafttrædelse og niveau 2-regulering Overgangsperiode Danske særregler Kontantreglen Betalingsdata
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.5.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 155/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 7. april 2011 om et forslag til
Læs mereINTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D.
INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT Aftaleret og fjernsalg. Kapitel 2 Formkrav og digital signatur Aftaleindgåelse Almindelige aftaleretlige spørgsmål, f.eks. om ugyldighed, begreberne komme
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3
1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8
Læs mereTEKNISK GENNEMGANG AF L 157, LOV OM BETALINGER
en er a Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 157 Bilag 9 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L 157, LOV OM BETALINGER LOV OM BETALINGER: HVAD ER DET NYE? 1. Kontantreglen 2. Behandling af betalingsdata
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland
Læs mereSamlet set er det Finanstilsynets vurdering, at der er tale om elektroniske penge, jf. definitionen i 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Kendelse af 24. februar 2009 (J.nr. 2008-0015771) Den udøvede virksomhed udgør udstedelse af elektroniske penge og kræver tilladelse. Lov om finansiel virksomhed, 308, stk. 1. (Mads Bryde Andersen, Finn
Læs mereRETNINGSLINJER OM ERHVERVSANSVARSFORSIKRING I HENHOLD TIL 2. BETALINGSTJENESTEDIREKTIV (PSD2) EBA/GL/2017/08 12/09/2017.
RETNINGSLINJER OM ERHVERVSANSVARSFORSIKRING I HENHOLD TIL 2. BETALINGSTJENESTEDIREKTIV (PSD2) EBA/GL/2017/08 12/09/2017 Retningslinjer om de kriterier, der skal anvendes til at fastsætte minimumsbeløbet
Læs mereBetingelser for udenlandske overførsler og checks
Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra
Læs merePayex Danmark A/S Kejsergade København K. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx
Payex Danmark A/S Kejsergade 2 4 1155 København K Dato: 17. oktober 2017 Sag: SIF-16/12880-13 Sagsbehandler: /KSPE Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereHerudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.
Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366
Læs mereBETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015
BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet
Læs mereGebyroplysningsdokument
oplysningsdokument Kontoudbyderens navn : Kontonavn: Dato: Sparekassen Balling 3 X løn 1. oktober 2018 Dette dokument giver dig oplysninger om gebyrerne for benyttelse af de hovedtjenester, der er knyttet
Læs mereINDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER NETS Finansielt Stabilitet
INDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER NETS Finansielt Stabilitet Version 2.0 Sagsnr.: 143152 Dokumentnr.: 1458759 22. november 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Generelt om statistik for betalinger...
Læs mereGebyroplysningsdokument
oplysningsdokument Kontoudbyderens navn : Kontonavn: Dato: Sparekassen Balling Basal betalingskonto 1. oktober 2018 Dette dokument giver dig oplysninger om gebyrerne for benyttelse af de hovedtjenester,
Læs mereBetalingsmåder og stærk kundeautentifikation
Betalingsmåder og stærk kundeautentifikation Status siden 2017 Dato: 24. september 2018 Siden sidst Sidst talte vi om Konkurrenceproblemer på 00'ernes betalingsmarked Den lovgivningsmæssige "Betalingspakke"
Læs merefå mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger
få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds
Læs mereDanmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark
Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som
Læs mereBetingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet
Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse
Læs mereVILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015
VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er fx en lønkonto,
Læs mereEuropaudvalget EU-note - E 5 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har
Læs mereMAPT STANDARD SYSTEM
DKC ApS Vordingborgvej 415 Telefon : 5663 3511 info@dkcadgang.dk DK-4690 Haslev Telefax : 5663 3611 www.dkcadgang.dk MAPT STANDARD SYSTEM ( Mobile Access Control, Payment & Ticketing ) Mobilt system for
Læs mereINDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER ØVRIGE INDBERETTERE Finansielt Stabilitet
INDBERETNINGSVEJLEDNING STATISTIK FOR BETALINGER ØVRIGE INDBERETTERE Finansielt Stabilitet Version 1.0 Sagsnr.: 143152 Dokumentnr.: 1512315 26. september 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Generelt om statistik
Læs mereGebyroplysningsdokument
Gebyroplysningsdokument Kontoudbyderens navn : Kontonavn: Dato: Sparekassen Balling Garant - lønkredit 1. oktober 2018 Dette dokument giver dig oplysninger om gebyrerne for benyttelse af de hovedtjenester,
Læs merefor nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr
EBA/GL/2015/01 11.05.2015 EBA-retningslinjer for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr 1 Efterlevelses-
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/46/EF
L 275/39 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereNye regler i 4. kvartal 2010
Kvartalsnyt, marts 2011 Nye regler i 4. kvartal 2010 Vedtagne love I 4. kvartal 2010 er der vedtaget følgende love på Finanstilsynets område: Lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstjenester,
Læs mereDer tillægges ikke et gebyr for korttransaktioner jf. gældende lovgivning.
Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betalingssystemet ejes og drives af Pay4it ApS. Du kan oprette din e-penge konto hos Pay4it via internettet. Når du opretter en konto hos Pay4it,
Læs mereBilag B. NOTAT. Rejsekort teknologi - v3 3-6-2012
Bilag B. NOTAT Til: Midttrafik Rejsekort A/S Borgergade 14, 3. sal DK-1300 København K Tlf. 33 43 24 00 Fax 33 43 24 01 Kopi til: RK- ledelse CVR 27 33 20 72 D-nummer 16078 v3 Initialer GEM Mobil 4030
Læs mereVilkår for betalingskonti
Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto
Læs mereMARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR
MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704
Læs mereDE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER
DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere
Læs mereBilag til Regler for økonomistyring og registreringspraksis
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.7 Bilag 8.7.1 Betalingskort Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren: Juni 2018
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0549 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0549 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.7.2013 COM(2013) 549 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af direktiv 2007/64/EF
Læs mereVilkår for betalingskonti
Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på
Læs mereGebyroplysningsdokument
oplysningsdokument Pengeinstitut: Danske Bank A/S Konto navn: Danske Konto Dato: 26. oktober 2018 Dette dokument giver dig oplysninger om gebyrerne for benyttelse af de hovedtjenester, der er knyttet til
Læs mereTabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark
NOVEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Tabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark Samfundsmæssige omkostninger ved betalinger efter betalingsforhold
Læs merekort og godt om kredit- og BetaLinGskort
kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
28.1.2009 C 21/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 6. januar 2009 om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereBekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)
BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer
Læs mereForslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse /* KOM/96/0193 ENDEL - COD 96/0126 */
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse /* KOM/96/0193 ENDEL - COD 96/0126 */ EF-Tidende nr. C 207 af 18/07/1996 s. 0013 Forslag til Europa-Parlamentet
Læs mereSTRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK
STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere
Læs mereHøring over forslag til lov om betalinger
Finanstilsynet, Juridisk Kontor Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk og lef@ftnet.dk og jky@ftnet.dk Høring over forslag til lov om betalinger 13. februar 2017 Med henvisning
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41
Læs merePrisoversigt UDLANDS FORRETNINGER
Prisoversigt UDLANDS FORRETNINGER 261018 Udlandsforretninger Garantier Garanti fra udlandet, advisering af garantier Garanti fra udlandet, gebyr for behandling af krav Garanti fra udlandet, ændringsgebyr
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til
Læs mereBetingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it.
Betingelser for anvendelse af E-penge konto hos Pay4it. Betalingssystemet ejes og drives af Pay4it ApS. Du kan oprette din e-penge konto hos Pay4it via internettet. Når du opretter en konto hos Pay4it,
Læs mereSpørgsmål og svar - Apple Pay
På hvilke mobiler virker Apple Pay, og stiller den krav til mit styresystem på mobilen? på andre Apple-enheder end en iphone? Du kan benytte Apple Pay, hvis du har en af disse iphones: - XR - XS - XS Max
Læs mereElektroniske penge. v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen
35 Elektroniske penge v/christian Thygesen, Betalingsformidlingskontoret og Mogens Kruse, Kapitalmarkedsafdelingen Indledning I 1992 blev Danmønt introduceret som et af de første eksempler på elektroniske
Læs mereBetalingskortmarkedet
Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2017 C(2017) 5812 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.8.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/565 for så vidt angår specifikation
Læs mereMiFID II og MiFIR. 1 Formål
MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål
Læs mere