Formanden Erik Nejrup bød velkommen til medlemmer og gæster og overlod derefter ordet til DMs formand Ingrid Stage.

Transkript

1 DM Pensionistsektion Medlemsmøde 2011 Dato: Torsdag den 13. oktober 2011 kl Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Referat Formanden Erik Nejrup bød velkommen til medlemmer og gæster og overlod derefter ordet til DMs formand Ingrid Stage. Ingrid Stage takkede for indbydelsen til mødet og nævnte, at hun var glad for, at Hanne Gøtszche fra Pensionistsektionen i sin egenskab af pensionist var blevet medlem af Hovedbestyrelsen (HB). Ingrid Stage nævnte, at Hanne Gøtszche blandt andet har fået gennemført nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en seniorpolitik. Ingrid Stage fortalte herefter om de forskellige områder, som DM arbejder med i øjeblikket bl.a. arbejdsmarkedspolitikken. Hun kom også ind på DMs køb af ejendommene Nimbusparken 16 og Peter Bangs Vej 32 begge på Frederiksberg - hvilket er sket pr. 1. oktober Nogle af de AC-organisationer som DM samarbejder med vil muligvis flytte ind i DMs ejendomme det samme gælder Magistrenes A-kasse. Der er løbende forhandlinger herom, men intet ligger fast endnu. Erik Nejrup takkede Ingrid for indlægget, og man gik derefter over til dagsordenen for mødet. Valg af dirigent Tom Onsberg Henriksen blev valgt. Tom Onsberg Henriksen takkede for valget og konstaterede herefter, at mødet var lovligt indkaldt. Bestyrelsens beretning 2011 Dirigenten gav ordet til Erik Nejrup, der fremlagde en mundtlig beretning, hvor han kom ind på følgende områder: medlemstallet, der er stigende indførelsen af medlemskort i DM, hvilket var positivt et godt liv i den 3. alder DM har brug for pensionisterne Lokalklubberne er til stor glæde for medlemmerne og har god søgning bestyrelsen har et ligeligt antal af kvinder og mænd velfærdspolitik og seniorpolitik holdning til gratis medlemskab af DM, hvis man er studerende fejl i beretningens side 6: Over 80 skal ændres til 85 og derover økonomi - pensionistsektionen har ikke haft mulighed for at dække rejseomkostninger for medlemmer, der ikke bor i Danmark. Bestyrelsen vil fremføre punktet for HB for at opnå denne mulighed budget 2012 IT-kurser for seniorer er et nyt tiltag, der er bevilget penge til af Ingrid Stage hvad går kontingentet til ifølge DMs hjemmeside seniorpolitikken i DM pensionisternes ønsker hertil, samt hvad HB skal arbejde for af mål omkring seniorpolitik 1

2 samarbejdet med andre organisationer bl.a. Statspensionisternes Centralforening (SC) og DJØF OK-krav 11 - pensionisternes krav blev ikke gennemført. SC støttede op om kravene. Der er aftalt et koordinerende møde 10. november 2011 mellem SC og et antal organisationer med det formål at samarbejde omkring fremlæggelse af krav til OK13 for på denne måde at forsøge at blive hørt satspuljen vedtægter for seniorklubberne samarbejdet med sekretariatet, som Erik Nejrup takkede varmt for medlemsmøderne de sidste 6 år - indhold, placering og oplægsholdere. Der er stor søgning og deraf følgende lang venteliste. Bestyrelsen vil prøve at få tilpasset både budget og lokaleforhold fra 2012, således at alle tilmeldte kan være med. Afholdelse i provinsen kontra i København der er ringe søgning til møderne, når de lægges udenfor København, hvorfor det forventes, at næste års medlemsmøde også vil ligge i København Dirigenten takkede formanden for beretningen og indbød til debat om beretning og generelt det politiske arbejde i bestyrelsen. Henrik Hagemann fik ordet: Han takkede for god og fyldig beretning og for bestyrelsens nye fastholdelsespjece, som han mente var godt arbejde. Det samme gjorde sig gældende for bestyrelsens arbejde i sin helhed. Han mente, at man burde arbejde for at gøre alle løndele pensionsgivende og nævnte, at regeringen har signaleret, at den vil gå i gang med en skattereform, og at HB og Pensionistsektionens bestyrelse bør komme med indspil i denne forbindelse. Jørgen Madsen fik ordet: Han bemærkede, at der er mange tal i beretningen og nævnte, at valgdeltagelsen for pensionisterne er nævnt, men ikke valgprocenten. Gitte Landrum fra sekretariatet kunne hertil oplyse, at den var over 40%. Dirigenten gav herefter ordet til Pensionistsektionens HB-medlem Hanne Gøtszche. Hanne Gøtzsche indledte med at takke for de stemmer, hun havde fået. Derpå fortalte hun om arbejdet i HB og kom ind på følgende: strategier for at få pensionisternes synspunkter igennem opfordring til at medlemmerne ringer til DM, når de har arbejdspolitiske spørgsmål gebyrer i Magistrenes Pensionskasse MP ligger i midten sammenlignet med andre pensionskasser krav til OK13. Har nogen forslag, så kontakt Hanne Gøtszche arbejde for at ældre medarbejdere undgår stress, mobning samt pres for at gå ned i tid og løn - ordentlige overgangsordninger og fornuftige muligheder for at kunne blive på arbejdsmarkedet - fastholde det grå guld men på ordentlige arbejdsvilkår med fastholdelse af pension trods nedgang i arbejdstid Magisterbladet - takkede Mogens Tanggaard, chefredaktør, for at være tilstede på mødet og for at være åben for muligheder for at skrive om pensionisternes vilkår - fremhævede Magisterbladet som hovedinfo-kanal for pensionisterne et meget vigtigt værktøj til kommunikation DMs hjemmeside - opfordrede til at bruge sitet og melde tilbage til DM, hvis der er bemærkninger og kommentarer 2

3 Fagligt Nyhedsbrev - tillidsrepræsentanterne (TR) er ikke klædt godt nok på til at varetage ældre medarbejderes sager. Pensionistsektionen vil og kan hjælpe med dette blandt andet via Fagligt Nyhedsbrev, der udsendes til alle TR m.fl. i DM klubaktiviteter - flere klubber kan oprettes, hvis der er søgning nok (min. 20 medlemmer) og kan udpeges en tovholder sociale problemer for pensionister Dirigenten takkede for indlægget og opfordrede til at komme med eventuelle spørgsmål. Viveca Liventhal fik ordet: Hun brød sig ikke om, at det blev nævnt, at pensionister er lige med alle andre i DM. Hun mente ikke, at dette var tilfældet. Ole Rasmussen fik ordet: Han roste indlægget, men undrede sig over, at nuværende pensionister skal gøres til frontfigurer for de kommende pensionister. Han nævnte desuden, at DM og MP i meget højere grad burde arbejde for kommende pensionister og ikke overlade denne tunge opgave til pensionisterne selv. Ingrid Stage fik ordet: Hun forstod godt ønsket omkring indlæg til en evt. skattereform, men understregede, at det vil være endda særdeles svært at komme med et bud, da HB vil have enormt svært ved at blive enige om, hvad der skal siges. Hun nævnte, at trepartsforhandlingerne, der forventes at indeholde aspekter som arbejdsliv, beskæftigelsesfradrag, kontingentfradrag mv. kan være en vej til at komme med indspil, og her kan det måske lykkes. Omkring seniorpolitik nævnte Ingrid Stage, at der er andre dele af DM, der skal kæmpe for en ordentlig senior- og pensionspolitik der er jo andre end kun pensionisterne, hvor det er relevant. Alle sektorer og sektioner skal komme med bud på nye politikker i DM. Til OK13 bemærkede Ingrid Stage, at ordentligt arbejdsmiljø også for ældre medarbejde skal medtages i OKkravene. Hun nævnte, at pensionisterne har særlig vægt omkring input til dette, da de jo sidder med erfaringerne. Ulla Liberg fik ordet: Hun fandt det vigtigt, at pensionisterne får ret til at deltage i alle medlemsarrangementer som f.eks. fyraftensmøder i DM. Hun havde selv flere positive oplevelser omkring dette og opfordrede til at udnytte mulighederne. Et medlem (navn uoplyst) fik ordet: Han udtrykte kritik af skatteministeren og omtalte især hans unge alder og ønskede, at det blev debatteret, om så unge ministre overhovedet kan bære en sådan post. Dirigenten oplyste, at ministeremner ikke var til debat på nærværende møde og afsluttede herefter generelt debatten og gav ordet til Rigmor Vestereng, der fortalte om Seniorklub Fyn: klubben har fået mange nye medlemmer der er en mødeprocent på ca. 60 økonomi budget, oplægsholderes honorar, transport gøres billigere ved at fylde private biler op med deltagerne til diverse arrangementer generalforsamlingen i 2011 ekskursioner opfordring til at melde sig ind i klubben 3

4 Dirigenten takkede for indlægget og gav herefter ordet til Sianette Kwee, der fortalte om Seniorklub Jylland: aktiviteter i ekskursioner - generalforsamling - teaterbesøg - sommerudflugt - efterårsudflugt klubben har valgt at have oplægsholder på generalforsamlingerne for at få flere til at møde op og det har virket fint. Over 50% møder nu op. transportudgifter minimeres ved at benytte private biler, der fyldes op med deltagerne til arrangementerne. Det er alt for dyrt at leje en bus Dirigenten takkede for indlægget og gav herefter ordet til Sidsel Jacobsen, der fortalte om Seniorklub Sjælland: klubben vil skifte navn til Seniorklub Øst og håber at kunne gøre dette i forlængelse af fremlæggelse af vedtægtsændringer på den kommende generalforsamling Når der kun er billeder af Seniorklub Københavns medlemmer i pjecen, er det fordi Magisterbladets arkiver på daværende tidspunkt ikke indeholdt nogen billeder af pensionistsektionens medlemmer. Sidsel Jacobsen har redigeret pjecen medlemstallet er 260 ture og foredrag sker via egne medlemmer generalforsamlingen i 2010 skete med deltagelse af DMs formand Ingrid Stage, hvilket var meget positivt økonomi interessegrupper foredrag ekskursioner, teaterbesøg julemøde transportudgifter minimeres ved at benytte private biler, som man fylder op med deltagere til de forskellige arrangementer datastuer har været afholdt, hvilket har givet erfaringer til de kommende IT-kurser for seniorer, som der netop er bevilget midler til af Ingrid Stage. Kurserne er for alle medlemmer af Pensionistsektionen klubben annoncerer sine aktiviteter i Magisterbladet, hvilket har givet flere medlemmer oplysningsarbejde skal gøres, så medlemmerne forstår forskellen mellem at være medlem af Seniorklub Sjælland og DMs Pensionistsektion. Nogle har været medlem af klubben uden at være medlem af DM, hvilket ikke må finde sted men det har affødt en vis forvirring. Dirigenten takkede for indlægget og åbnede for næste punkt på dagsordenen. Forslag fra bestyrelsen Dirigenten oplyste, at medlemmernes forslag til ændring af sektionsvedtægterne fremkommet på sidste medlemsmøde i oktober 2010 nu er blevet indarbejdet i det forslag til vedtægtsændringer, der er udsendt som materiale til nærværende møde. Debat af ændringerne er derfor ikke målet med dette møde. Han oplyste desuden, at vedtægterne i sidste ende skal godkendes af DMs Repræsentantskab. Vagn Mathiasen fik ordet: Han oplyste, at oplægget er udarbejdet i samarbejde med Morten Laursen Vig. 4

5 Han tilsluttede sig desuden dirigentens opfattelse af, at vedtægtsændringerne ikke er til debat og mente, at man skal undgå en maraton-debat i stil med den, der fandt sted ved det sidste medlemsmøde i Han nævnte, at forklæde-punkterne udsendt med forslaget til vedtægtsændringer netop er de ændringer, der blev drøftet og foreslået i 2010, og at ændringerne i øvrigt skal til urafstemning blandt medlemmerne, før de kan vedtages endeligt af Repræsentantskabet. Vagn Mathiasen kunne desuden oplyse, at den nøjagtige stemmeprocent for pensionisterne i forbindelse med HB-valget var 46%, hvor den generelt i DM var under 30%. Dirigenten gav ordet til Sidsel Jacobsen, der nævnte nogle af de konsekvensændringer, der er omtalt på forklædet. Dirigenten takkede for indlæggene og opfordrede til at komme med spørgsmål. Der blev ikke stillet nogen spørgsmål, hvorfor dirigenten spurgte, om nogen havde bemærkninger til papiret om de sidste 6 års medlemsmøder. Der kom ingen bemærkninger, hvorfor dirigenten kort nævnte det i gangværende valg til bestyrelse og Repræsentantskab og herefter gav ordet til Erik Nejrup, der uddybede oplysningerne om valget: annoncering deadline for modtagelse af stillerlister i DMs sekretariat er 27. oktober 2011 valgkomiteens sammensætning sidste frist for modtagelse af stemmesedler i DM er 17. november 2011 optælling sker 18. november 2011 Dirigenten gav derpå ordet til Sidsel Jacobsen, der oplyste, at valget sker efter de gamle vedtægter, da de nye vedtægter ikke når at blive godkendt forinden. Dirigenten takkede for indlæggene og oplyste herefter, at der ingen forslag er kommet fra medlemmerne til nærværende medlemsmøde. Herefter spurgte han, om der var punkter til Eventuelt. Ingen punkter blev nævnt. Han gav herefter ordet til Erik Nejrup, der afsluttede denne del af mødet med at takke forsamlingen og love større lokaleforhold til næste år. Erik Nejrup nævnte desuden, at Mogens Tanggaard, chefredaktør for Magisterbladet, var til stede med en fotograf for at omtale mødet i Magisterbladet. Erik Nejrup takkede herefter dirigenten for god mødeledelse. Preben Brandts oplæg Preben Brandt indledte med at takke for indbydelsen og med at sige, at han gerne vil lave om på tænkemåden hos dem, han holder foredrag for. Han fortalte herefter lidt om sig selv: er psykiater af uddannelse i gang med at skrive sine erindringer blev involveret i arbejdet omkring de hjemløse i 1979 via Sundholm har skrevet disputats om hjemløse Preben Brandts oplæg fulgte herefter, og han talte om: dem, der ikke frekventerer systemet på egen hånd skal opsøges, hvor de er. Københavns kommune var ikke enig i dette, hvorfor Preben Brandt sagde op som ansat i Københavns kommune og grundlagde Projekt Udenfor for 8 år siden dem, der når toget hvorfor stopper de det ikke, så dem der ikke når det, kan komme med? fleste danskere er født af proletariatet, men er nu en del af en ekstrem magtfuld middelklasse 5

6 dem, der når toget er vilde med pæne ting og pæne omgivelser. Man passer tiden og betaler sin skat for, at det skal komme os selv til gode vi gør det ikke af sociale årsager. Middelklassen er enormt grådig og består af individualister før i tiden var pjalteproletariatet f.eks. daglejere. Nu er pjalteproletariatet de fattige og de hjemløse. For vi har fattige i Danmark, og fattigdommen er voksende. De fattige er dem, der har mindre end 50% af medianindkomsten til rådighed. Andelen af fattige er vokset fra 4% til 7% (ca danskere). Danmark er blandt de lande, der har haft størst vækst af fattige. De fattige hænger fast i fattigdommen og har ingen valg. F.eks. folkepensionister, der ikke har sparet op og folk, der har mindre end kr. til alt hver måned fattigdom er dybt skadelig den østlige del af København har en gennemsnitsindkomst på og en gennemsnitsalder på 79 år. Sydhavnen har en gennemsnitsindkomst på og en gennemsnitsalder på 69 år. Nørrebro og andre dele af København bebos af dem, vi helst ikke vil være selv dem hvis gennemsnitsindkomst og alder er lavere. Vi flytter derhen, hvor andre, der ligner os, bor så har vi god samvittighed. Anbefaler at tage en tur med bus 3A fra Nordhavn. Bussen kører gennem hele byen og alle typer bydele NIMBY Not In My BackYard Projekt der omfatter prostituerede, stofmisbrugere, hjemløse finde et sted, hvor de enkelte personer, der har brug for det, kan være et par uger uden at være i behandling samtidig. Man valgte et sted på Ringstedvejen i Roskilde. Naboerne virkede meget positive, men det viste sig, at de var positive overfor, at stedet kunne ligge et andet sted end Roskilde. De glædede sig over, at der blev gjort noget, men det skulle bare ikke være der. De sorterede de andre fra de steder, hvor de selv boede. fattigdom er skadeligt for levealder og helbred. Der er meget, meget stor forskel på helbredet hos de fattige og dem med middelindkomst de fattige og dem med middelindkomst bliver behandlet forskelligt af lægestanden. Fattige behandles dårligere end middelstanden og de rige. Det er dokumenteret med flere undersøgelser. lægerne kan ikke finde ud af at tale med dem, der har en lav uddannelse. Man mener også, at det gælder skolelærere og sagsbehandlere. De taler simpelthen ikke det samme sprog som de fattige/dem uden eller med lav uddannelse de socialt udsatte er dem, vi ikke kan lide altså ikke kun de fattige. Vi er kun solidariske med dem, hvor det kan betale sig for os. Skal solidariteten bevæge sig ud over det, så vil vi ikke være med mere voksne mennesker i det danske samfund er socialt udsatte de har problemer, der opfattes negativt f.eks. ingen bolig, alkoholproblemer, indvandrerbaggrund. Deres liv er meget dårligt de er meget ensomme og isolerede. De bliver i den grad svigtet af det danske samfund. De bliver behandlet dårligere end alle andre alle steder permanent hjemløse er der ca af i Danmark. Personer der i løbet af deres liv oplever hjemløshed er der ca af. Vi bliver nødt til at tage stilling til, om vi vil have dem eller ej. Vi er ansvarlige på en eller anden måde for, at de er havnet der f.eks. ved at lægerne ikke kan tale med dem. Hjemløse er dem, der ikke hører hjemme der ikke føler sig trygge, der ikke kan benytte sig af samfundets sociale institutioner. Der har været det samme tal 6000 i 20 år, men selve personerne ændrer sig aldersmæssigt til at blive meget yngre ca. 37 år i gennemsnit. hvorfor leverer vi ikke det, der gør, at vi kan få de hjemløse indenfor i samfundet? hvor er tiggerne henne? De sælger Hus Forbi, for de kan godt levere noget hvorfor er 80% af de hjemløse mænd? Samfundet er mere bløde overfor kvinderne. Danskerne er ret skånselsløse overfor specielt drenge og mænd, når vi kræver, at de går op ad trappen på samfundets præmisser. de hjemløse bliver ofte ikke ældre end 47 år. De har en elendig tandstatus tandlægerne vil gerne hjælpe, siger de, men de vil ikke have de hjemløse siddende i deres venteværelser 6

7 de hjemløse er arketypen på menneskelighed f.eks. giver de mange knus en undersøgelse viser, at børn der voksede op i Emdrup klarede sig langt bedre end børn, der voksede op på Vesterbro. Børn der boede på Vesterbro havde langt flere tilfælde af astma end de børn, der boede i Emdrup. Undersøgelsen er af Vagn Christensen, fra 1960 erne og situationen har ikke forandret sig synderligt i tiden, der er gået Preben Brandts doktordisputats omhandlede blandt andet 127 hjemløse, der fortalte om deres liv. Kun 5 havde haft en nogenlunde anstændig opvækst. Resten havde oplevet vold, svigt og misbrug i den alvorligste ende. De var både blevet svigtet af hjemmet og af det system, der skulle hjælpe dem forskellige skæbner, som Preben Brandt har kendt personligt. F.eks. en kvinde, der blev stillet overfor krav, som hun skulle opfylde, før samfundet ville yde hende den hjælp, som samfundet mente, hun skulle have. Blandt andet skulle hun møde op 2 gange om måneden for at få hjælp. Det magtede kvinden slet ikke for skæbner som hendes kender slet ikke til begrebet velordnethed de har ikke haft det på noget tidspunkt i deres liv. Preben Brandt vendte det hele om og opsøgte kvinden i stedet, og på den måde fik hun hjælp man ved, hvad der skal til for at minimere chancen for at ende i hjemløshed: Hvis et barn møder en voksen, der yder noget udover det almindelige i omsorg og kærlighed, så er det der, miraklerne sker undersøgelser viser, at når unge på en given institution overtrådte en regel og fik en sanktion, så var der 2 reaktioner: nogle tog det til sig og gjorde ikke noget galt igen andre reagerede ikke. De der ikke reagerede havde alle en børnesag hos kommunen. Man bør behandle alle, der kommer for sent til toget, bedre Der var herefter en diskussion af oplægget: satspuljen Preben Brandt oplyste, at han er imod puljen, men at han også har nydt godt af midlerne herfra. Han fik dem i 8 år, men er nu på Finansloven risikovillige midler bør være til rådighed for de socialt udstødte. Det er f.eks. et stort problem at skaffe penge til støtte af de udenlandske hjemløse præcisering af projekt NIMBY: Der er tale om Annemarie Hjemmet tidligere Kvindely. Opkaldt efter en af stifterne for hjemmet, der er for socialt udstødte kvinder. Driften finansieres af bloktilskud og startede med kun at have frivillig arbejdskraft. Nu er der også professionelle. Projekt Udenfor: Der er 40 frivillige involveret. De kører blandt andet ud med mad til de hjemløse. Preben Brandt opfordrede til, at man kaster sig ud i frivilligt arbejde det er meget givende Herefter kunne der stilles konkrete spørgsmål til Preben Brandt: Sp: Hvad med krigsveteranerne? Sv: De har voldsomme stressreaktioner her behøver man, og her er behandling meget givende, da krigsveteranerne har haft et netværk og et liv forinden. Det er vigtigt at tage fat i dem også, men de har andre behov end de socialt udstødte. Preben Brandts indsats koncentrerer sig mest om dem, der har oplevet svigt fra starten helt fra barndommen. Genetikken kan også være involveret i øvrigt. Sp: Mistet personligheden en uddybning af dette ønskes. Sv: Vores evne til at blive bygget op ved træning og læring vi formår på denne måde at give kærlighed og klare konflikter personligheden er alt det, som man består af i den forbindelse + genetik. En person bygges op via forældrene og miljøet. 7

8 Sp: Preben Brandt peger på en løsning, som medlemmet synes er meget sårbar. Medlemmet oplever, at der udpeges grupper, man ikke behøver at være solidariske med. En løsning bør være lovgivende via staten for at sikre bredden. Sv: Meget pessimistisk ved opfattelsen af, at systemerne skal løfte opgaven vi vil jo ikke give slip på det, der er til fordel for os. Specialisering og effektivisering mangler overblikket blikket over det overordnede. Specialisering og effektivisering kan kun håndtere egne specialistområder. Sp: Hvad giver de hjemløse selv som grund til, at de er hjemløse? Sv: Det er forskelligt en opgiver at være socialt dysfunktionel: Hvorfor er det hele så kompliceret? Der bliver i systemet henvist til uforståelige paragraffer og regler. Systemet stiller krav til de hjemløse, som de ikke har en chance for at honorere. Der mangler skæve boliger, men de skal være af en ordentlig kvalitet og indrettet på en måde, så de hjemløse kan styre det. Det nytter f.eks. ikke at indlægge elektrisk varme det vil blive alt for dyrt, da den hjemløse ikke kan styre forbruget. Sp: Det er svært at komme ud af misbrug, fordi det også giver en tryg tilværelse at være en del af gruppen. Sv: Det er et problem, fordi det giver isolation og ensomhed, når man bliver reddet og kommer ud af de hjemløses rækker. Gruppesammenholdet forsvinder fra ens liv. Men man skal også huske på, at der findes alkoholikere og psykisk syge, der aldrig bliver socialt udsatte. Sp: Staten har et stort ansvar, og at man ikke må misbruge frivillighed. Der er ikke noget, der kan erstatte medmenneskelighed. Hun håber, at DMs Pensionistsektion kan skabe noget omkring frivillighed. Hun fortalte derpå, at hun har set filmen Svend om Svend Auken og at hun blev dybt berørt af hans ord om barmhjertighed. Sv: Skrev engang en psykiatrisk attest på en indvandrer, fordi ingen anden ville gjorde det som frivillig. Frivillige skal turde gøre noget en gang i mellem, hvor det offentlige/systemet ikke gør noget eller vil gøre noget. Sp: Roser foredraget og oplyser, at han er medlem af en gruppe, som man heller ikke brød sig om at være sammen med. Fortæller om vens skæbne, der ligner de skæbner, som Preben Brandt har omtalt i sit foredrag. Vennen fandt kærlighed, og det har reddet hans fremtid, fortæller medlemmet. Hvordan ser Preben Brandt på Christiania? Sv: Takker for de rosende ord og den positive historie om vennen bekræfter, at der desværre findes mange udstødte grupper. Han ved ikke, hvad han skal mene om Christiania. Han synes, at de har nogle problemer med deres ord om rummelighed de overfortolker deres egen opfattelse af begrebet, men der er også en masse gode ting ved Christiania. Han mener dog, at Christiania er med til at marginalisere sig fra det øvrige samfund. De glemmer lidt, at vi andre ikke altid er dårlige det samme gælder systemet det er heller ikke altid kun af det dårlige. Sp: Tror ikke, at der sker noget oppefra, før borgerne sender et kraftigt signal om, at der skal ske noget. Det er nemmere at blive socialt udsat i dag der er ikke plads til folk uden uddannelse. Sv: Giver medlemmet ret i, at man skal råbe op og engagere sig. Man bør tage diskussionen. Nævner en bog, han har skrevet Udelukkende Adfærd bogen stiller sig kritisk overfor velfærdssamfundet, men pointerer at han selv blev akademiker via velfærdssamfundet. Nævner at han selv kommer fra meget dårlige forhold, og at han er den første akademiker i familien i det hele taget. Sp: Hvis man nu skulle prøve at generalisere, hvorfor er der nogen som Preben Brandt, der laver sisyfosarbejde? Hvad driver dem? Er de alle ildsjæle? 8

9 Sv: Ved det ikke hvad gør ildsjæle? Det er en blanding af forskellige ting, mener han. Behov for at gøre noget, man kan være sig selv bekendt anerkendelse af sig selv. Preben Brandt gør det også i indignation i forlængelse af dårlige og ind imellem ydmygende oplevelser i barndommen. Erik Nejrup takkede Preben Brandt for oplægget og afsluttede mødet ved at sige tak til de fremmødte. 9