De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Sverige.

Transkript

1 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Sverige December 2006

2 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Sverige December 2006 Dokument nr 2 Revision nr 01 Udgivelsesdato 22 december 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HPD, PGM HPD PGM

3 0 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 3 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen 4 31 Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik 4 32 Lovgivning 6 33 Aktører 8 34 Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser 9 35 Finansiering og udgifter Konklusion: fra barriere til karriere 14 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Rehabiliteringsforløb - på arbejdspladsen AF-rehabilitering Udviklingsansættelse Arbejdshjælperedskab Særlig introduktions- og opfølgningsstøtte Arbejdsassistent Løntilskud Speciel iværksætterstøtte Samhall Beskyttet offentlig arbejdsplads Tryghedsansættelse Sociale kooperativer 29 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Litteraturliste Bilag 2: Aktører

4 1 Bidrag fra både mainstream og specielle arbejdsmarkedsindsatser Mennesker med nedsat erhvervsevne og "handikappkodning" Fire grupper af specielle arbejdsmarkedsindsatser 1 Sammenfatning Indsatsen for at få handicappede i arbejde i Sverige består både af mainstreamindsatser - som anvendes over for alle, der har behov for at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, og specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Faktisk er det oftest sådan, at mainstreamindsatserne forsøges først - ikke mindst fordi nogle af disse vedrører afklaring, en del af rehabiliteringen og visitering For at blive omfattet af målgruppen for de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede skal den enkelte handicappet kategoriseres som havende nedsat erhvervsevne Denne definition var indtil for nylig kaldt et "arbetshandikapp" Dette sker på arbejdsformidlingen, hvor der gives en såkaldt "handikappkodning", der fastsættes på baggrund af erklæringer fra læger og andre eksperter, samt i diskussion med den enkelte handicappede De specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede kan i praksis opdeles i fire grupper - efter hvornår de tidsmæssigt iværksættes: 1 Rehabilitering Først foretages den nødvendige rehabilitering af den arbejdsløse handicappede eller de, der får et handicap - mens i beskæftigelse Et nyt tiltag fra 2006, der også fokuserer på at øge erhvervsevnen, er de såkaldte udviklingsansættelser 2 Hjælpemidler Dernæst tilstræbes integration på det ordinære arbejdsmarked via hjælp til at udføre et givet job Dette kan være i form af tekniske arbejdsredskaber, konsulentstøtte, eller en personlig assistent 3 Finansielt tilskud Hvis støtte via hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt for at sikre et job på det ordinære arbejdsmarked, kan arbejdsgiveren tilbydes et tidsbegrænset løntilskud som kompensation for den lavere erhvervsevne Alternativt kan den handicappede selv få tilskud til start af egen virksomhed 4 Alternativt arbejdsmarked Hvis det ikke lykkedes at få en handicappet sluset ind på det ordinære arbejdsmarked, findes i Sverige et veludbygget alternativt arbejdsmarked for handicappede Det består især af den statslige virksomhedskoncern Samhall samt et antal beskyttede offentlige arbejdspladser

5 2 Finanslov mere end lovgivning som grundlag for indsatsen Hovedsagelig statslige aktører Fremtidige arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Mens en antidiskrimineringslov og enkelte andre love danner grundlaget for en ligestilling af handicappede på arbejdsmarkedet, styres arbejdsmarkedsindsatserne hovedsageligt af politiske beslutninger Disse udmøntes så i sidste ende i en budgetallokering i den årlige finanslov Arbejdsmiljøloven er dog central for rehabiliteringen af mennesker, der får et handicap - mens i beskæftigelse Her tillægges arbejdsgiveren et stort ansvar - herunder ved finansieringen af rehabiliteringen Arbejdsmarkedspolitikken i Sverige udføres hovedsageligt af statslige aktører - udover et kommunalt ansvar for socialmedicinske handicappede såsom misbrugere, samt udviklingshæmmede og psykisk syge I forbindelse med finansloven får arbejdsmarkedsmyndighederne "Arbetsmarknadsverket - AMV" af regeringen et såkaldt "regleringsbrev", der angiver budget samt krav til handlinger - herunder indsatsen over for handicappede AMV består af Arbejdsmarkedsstyrelsen - AMS, som er chefmyndighed, 20 regionale arbejdsmarkedsråd, samt omkring 325 arbejdsformidlinger Herudover er der nogle specielle aktører - Delegationen for rehabilitering og AF-rehabilitering - også underlagt AMV, som er centrale for den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats Som nævnt ovenfor er rehabiliteringen af de, der bliver handicappede mens i arbejde, primært et arbejdsgiveransvar Forsikringskassen og handicapombudsmanden er også statslige myndigheder Førstnævnte administrerer udbetalingen af økonomisk støtte til forsørgelse af den del af befolkningen, som har sådanne behov Sidstnævnte fører tilsyn med, at handicapligestillingsloven overholdes Der arbejdes i flere regi med forslag til nye eller forbedrede arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Sverige I november 2006 fremlagde en idégruppe nedsat af Samhall en slutrapport med idéer til, hvordan handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet kan forbedres Forslag til nye aktiviteter er organiseret i fem fokusområder: coachning fører til ansættelse; påviselig kompetence er en indgangsbillet; flere aktører fører til udvikling og job; debatten om handicappede og arbejde skal øges; og fokus på individet frem for systemer

6 3 Udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede til inspiration af DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats Kortlægning via rapporter og statistik, og via landebesøg 2 Indledning Denne landerapport for Sverige er én af fem landerapporter, som kortlægger udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Udover Sverige foreligger der landerapporter for Norge, England, Tyskland og Spanien De fem lande er udvalgte med henblik på at høste erfaringer fra lande, der er på højde med Danmark rent udviklingsmæssigt, men som samtidig anses at forfølge forskellige velfærdspolitiske modeller og handicappolitiske typologier - og dermed forventes at kunne bidrage med noget nyt og anderledes Kortlægningen for de fem lande har som formål at inspirere DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats Den bidrager med gode eksempler fra de enkelte lande, dog uden at vurdere deres relevans for Danmark Om en indsats er god bedømmes især af informanterne - dvs aktørerne - fra de enkelte lande Samtidig foretages der i de enkelte landerapporter ingen sammenligning landene imellem Bidraget består således i et indblik i, hvordan de enkelte elementer i arbejdsmarkedsindsatsen har betydning i forløbet fra barriere til karriere for den handicappede (Del 1), samt i en systematisk beskrivelse af de enkelte arbejdsmarkedsindsatser (Del 2) Kortlægningen er foretaget i fire trin Først gennemførtes en screening og analyse af den tilgængelige litteratur på området, herunder en identificering af relevante myndigheder, organisationer, forskningsinstitutioner, videnscentre mfl (se Bilag 1 og 2 for hhv litteratur og aktører) Dernæst blev der taget kontakt til landenes nationale paraplyorganisationer på handicapområdet og andre central aktører for at verificere og udbygge resultatet af det først trin - især med hensyn til kontaktkoordinater for landebesøg Tredje trin - som var det mest omfattende trin - bestod i landebesøg, hvor fokus dels var på at få en indgående forståelse af de forskellige arbejdsmarkedsindsatser, og dels at få informanternes vurdering af de gode og dårlige sider af de enkelte tiltag Sidste trin var så afrapportering

7 4 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen Omkring 1 million svenskere i alderen år har en funktionsnedsættelse 31 Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik Ifølge den svenske arbejdskraftundersøgelse har omkring 1 million svenskere i alderen år en funktionsnedsættelse Dette tal er fundet ved, at det nationale statistikkontor "Statistiska centralbyrån" har spurgt godt repræsentativt udvalgte svensker i den givne aldersgruppe, om de selv mener, de har en funktionsnedsættelse Med funktionsnedsættelse menes her, at man har nedsat syn eller hørelse, taleproblemer, mobilitetsnedsættelse, eller et psykisk handicap; samt om man har diabetes, hjerte-lungeproblemer, mave-tarm problemer, epilepsi eller lignende Ud af denne million angiver knap 60%, at de har en nedsat erhvervsevne på grund af funktionsnedsættelsen - heraf en lidt større andel af kvinder end af mænd Denne gruppe adskiller sig noget aldersmæssigt fra befolkningen som helhed, idet over halvdelen er over de 50 år, mens det kun gælder for omkring 30% af befolkningen i gruppen af årige De handicappede med en nedsat erhvervsevne har en noget lavere beskæftigelsesfrekvens og en højere arbejdsløshedsprocent end gennemsnittet Ud af de er halvdelen i beskæftigelse - herunder omkring i forbindelse med specielle arbejdsindsatser for handicappede (se afsnit 34 og 35) Derimod er det bemærkelsesværdigt, at folk der angiver, at de har en funktionsnedsættelse - men som ikke giver anledning til tabt erhvervsevne - faktisk har en højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-handicappede Omkring en tredjedel af de handicappede har en mobilitetsnedsættelse, mens næsten en fjerdedel lider af astma, allergi eller lignende Døve og høreskadede udgør godt 10% af de handicappede - efterfulgt af folk med diabetes (7,5%) og psykisk handicappede (7,4%)

8 5 Handicappede i Sverige (16-64 årige), 2004 antal andel af befolkningen Kvinder ,8% Mænd ,8% I alt ,8% Handicappede i Sverige med nedsat erhvervsevne (16-64 årige), 2004 antal andel af handicappede Kvinder ,3% 61,9% Mænd ,4% 53,1% I alt ,8% 57,6% Befolkningen (16-64 år) opdelt på alder, 2004 andel af befolkningen Handicappede Handicappede med nedsat erhvervsevne Ikkehandicappede år 18,1% 12,1% 28,3% 26,4% år 38,6% 36,2% 43,8% 42,9% år 43,3% 51,7% 27,8% 30,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Arbejdsløshed og beskæftigelse, 2004 Hele befolkningen Arbejdsløshedsprocent Beskæftigelsesfrekvens Handicappede 6,3% 61,6% Handicappede med nedsat erhvervsevne 7,9% 50,4% Handicappede uden nedsat erhvervsevne 4,8% 76,8% Ikke-handicappede 4,8% 75,5% Hele befolkningen 5,1% 72,9% Typer af handicap, 2004 andel Astma/allergi o lign 22,8% Damp/ADHD/Asperger 0,3% Diabetes 7,5% Dysleksi 5,3% Døve og høreskadede 11,3% Epilepsi 1,5% Hjerte-karsygdom 5,6% Mave-tarmsygdom 5,4% Lungesygdom 1,2% Psoriasis 5,0% Psykisk handicap 7,4% Udviklingshæmmet 0,2% Mobilitetsnedsættelse 31,1% Taleproblemer 0,8% Blinde og svagsynede 6,2% Andet 7,6% Sum 119,2% Note: summen overstiger 100%, da hver person kan angive mere end ét handicap Kilde: Statistiska centralbyrån, Arbejdskraftundersøgelsen, 4 kvartal, 2004 Definition af en handicappet ifølge loven om forbud mod diskriminering I loven om forbud mod diskriminering i arbejdslivet på grund af funktionsnedsættelse (1999:132) anvender man følgende definition: "Med funktionsnedsættelse anses varige fysiske, psykiske eller intellektuelle begrænsninger af en persons funktionsformåen som følge af en skade eller en sygdom - som fandtes ved fødslen, er opstået senere, eller kan forventes at opstå" Denne definition må - når det drejer sig om deltagelse på arbejdsmarkedet - siges at svare ganske godt til afgrænsningen af de personer, der i arbejdskraftundersøgelse angiver, at de har en lavere erhvervsevne som følge af en funktionsnedsættelse Mennesker med nedsat erhvervsevne og "handikappkodning" For at blive omfattet af målgruppen for de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede skal den enkelte handicappet kategoriseres som havende nedsat erhvervsevne Denne definition var indtil for nylig kaldt et "arbetshandikapp" Dette sker på arbejdsformidlingen, hvor der gives en såkaldt "handikappkodning"

9 6 "Handikappkodning" Formål: En "handikappkodning" af den enkelte jobsøgende er påkrævet for kunne tilbyde den handicappede en speciel støtteordning, som arbejdsformidlingen anser som nødvendig for at få denne i arbejde Udstedelse: Koden fastsættes af arbejdsformidlingen på baggrund af erklæringer fra læger og andre eksperter, samt i diskussion med den enkelte handicappede Den handicappede skal godkende, at en kodning foretages - og at den registreres i arbejdsformidlingens dataregister Kodningen er ikke afhængig af, hvad det er for faktiske jobfunktioner, den enkelte handicappede gerne vil kunne udføre Koder: Følgende koder giver adgang til de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede: Hjerte-, kar, og/eller lungesygdom kode 11 Døv (fra fødslen) kode 21 Høreskadet kode 22 Alvorlig synskade kode 31 Svagsynet kode 32 Mobilitetsnedsættelse som kræver rollator eller kørestol kode 41 Anden mobilitetsnedsættelse kode 42 Andet fysisk arbejdshandicap kode 51 Psykisk arbejdshandicap kode 61 Intellektuelt arbejdshandicap kode 71 Socialmedicinsk arbejdshandicap kode 81 Astma og allergi kode 91 Dysleksi og andre indlæringsvanskeligheder kode 92 Erhvervet hjerneskade kode 93 Kilde: Arbetsmarknadsstyrelsen: Lennart Ålund og Lisbeth Lidholm Der er nogen kritik af kodningssystemet - især fra handicaporganisationerne De enkelte koder anvendes kun rent administrativt og giver ikke noget godt statistisk grundlag, idet over 50% af de registrerede handicappede får den lidt diffuse kode 42 Koderne anses således for overflødige Samtidig bliver den enkeltes kode ofte det første, der tages op ved en kontakt med en myndighed - altså hvad handicappet er, og ikke hvad personen kan og vil Endelig er der nogle handicappede - især psykisk handicappede, som foretrækker ikke at blive registreret, da dette fx frygtes at kunne begrænse adgangen til mainstreamarbejdsmarkedsindsatserne Antidiskrimineringslov 32 Lovgivning Loven om forbud mod diskriminering i arbejdslivet på grund af funktionsnedsættelse (1999:132), samt den mere generelle lov om forbud mod diskriminering (2003:307), udgør grundlaget for, at handicappede sikres ligestilling på arbejdsmarkedet Lovene forbyder både direkte diskriminering af en arbejdssøgende eller arbejdstager i forbindelse med et givet ansættelsesforhold, samt indirekte diskriminering - fx ved at stille unødvendige krav til eller forudsætninger for at kunne gennemføre arbejdsopgaverne Handicapombudsmanden fører tilsyn med at lovene overholdes - herunder aktivt tilskynder, at arbejdsgiverne frivilligt følger forskrifterne

10 7 Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøloven (1977:1160) er central for rehabiliteringen af mennesker, der får et handicap - mens i beskæftigelse Her tillægges arbejdsgiveren et stort ansvar - herunder ved finansieringen af rehabiliteringen (se også afsnit 41) Hvis en ansat er sygemeldt i mere end fire uger, skal arbejdsgiveren udarbejde en rehabiliteringsplan - evt med hjælp fra embeds- eller privatpraktiserende læger Denne skal indeholde en redegørelse for, hvad der kan gøres for at fastholde ansættelsen - herunder hvilke ændringer der bør ske på arbejdspladsen Rehabiliteringsplanen forelægges og aftales med forsikringskassen, som har ansvaret for koordinering af indsatsen Arbejdsgiveren skal betale fuld løn til en sygemeldt ansat de første to uger - og herefter 15% af sygedagpengene Sidstnævnte tidsubegrænsede ansvar blev indført i 2005, men ophæves igen fra 2007 Ophævelsen sker, fordi det vurderes, at mange arbejdsgivere har undgået at ansætte personer med forholdsvis stor sygdomsrisiko Andre love Udover de to ovennævnte central love er der enkelte andre love, som har en vis betydning for integrationen af handicappede på arbejdsmarkedet: Loven om støtte og service til visse handicappede - "Lagen om stöd och service till vissa funktionshindrade, LSS" (1993:387) - fastsætter kommunernes særlige ansvar for socialmedicinske handicappede såsom misbrugere, samt udviklingshæmmede og psykisk syge Den angiver deres rolle i at sikre rehabilitering, adgang til hjælpemidler og integration på arbejdsmarkedet Loven gør således kommunerne til aktører på arbejdsmarkedet Loven om arbejdsløshedsnævn og socialtjenesteloven - "Lagen om arbetslöshetsnämnd" (1986:1146) og "Socialttjänstlagen" (1980:620) - klargør videre kommunernes myndighedsansvar på handicapområdet Loven om ansættelsesbeskyttelse - "Lagen om anställningsskydd - LAS" (1982:80) bør også nævnes, da den kun vedrører ansættelser på det ordinære arbejdsmarked Med andre ord, ansættelser i Samhall og på beskyttede offentlige arbejdspladser anvender andre kontraktforhold, hvor de handicappede ansatte i praksis ikke kan afskediges National handlingsplan for handicappolitikken - og finansloven Mens lovene som sagt danner grundlaget for en ligestilling af handicappede på arbejdsmarkedet, styres arbejdsmarkedsindsatserne hovedsageligt af politiske beslutninger Disse udmøntes så i sidste ende i en budgetallokering i den årlige finanslov Denne budgetallokering bestemmer altså i praksis omfanget af specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede - og redegør for prioriteringen af de forskellige indsatser Det centrale politiske dokument, der spiller ind i finanslovsforhandlingerne, er den nationale handlingsplan for handicappolitikken, som blev vedtaget i 2000 En opfølgning på denne plan, som blev vedtaget i 2006, lægger derfor linien i prioriteringen af indsatsen de kommende år

11 8 Aftaler mellem arbejdsmarkedsparter Sverige har god tradition med, at de fleste arbejdsmarkedsforhold aftales gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter Der findes dog ikke sådanne aftaler, der specielt berører ansættelser af handicappede Hovedsagelig statslige aktører 33 Aktører Arbejdsmarkedspolitikken i Sverige udføres hovedsageligt af statslige aktører - udover det ovenfor nævnte kommunale ansvar for socialmedicinske handicappede såsom misbrugere, samt udviklingshæmmede og psykisk syge Finansieringen er samtidig en del af statsbudgettet, som vedtages i rigsdagen i forbindelse med finansloven I denne sammenhæng får arbejdsmarkedsmyndighederne "Arbetsmarknadsverket - AMV" af regeringen et såkaldt "regleringsbrev", der angiver budget samt krav til handlinger - herunder indsatsen over for handicappede AMV består af Arbejdsmarkedsstyrelsen - AMS, som er chefmyndighed, 20 regionale arbejdsmarkedsråd, samt omkring 325 arbejdsformidlinger Herudover er der nogle specielle aktører - Delegationen for rehabilitering og AFrehabilitering - også underlagt AMV, som er centrale for den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats Som nævnt ovenfor er rehabiliteringen af de, der bliver handicappede mens i arbejde, primært et arbejdsgiveransvar - i henhold til arbejdsmiljøloven Forsikringskassen og handicapombudsmanden er også statslige myndigheder Førstnævnte administrerer udbetalingen af økonomisk støtte til forsørgelse af den del af befolkningen, som har sådanne behov Sidstnævnte fører tilsyn med, at handicapligestillingsloven overholdes Handicaporganisationer Handicapforbundenes samarbejdsorgan "Handikappförbundens samarbetsorgan" - HSO - er paraplyorganisation for 43 af Sveriges handicaporganisationer HSO har som opdrag, at være handicapbevægelsens fælles stemme over for regeringen, rigsdagen og andre centrale myndigheder HSO er samtidig repræsenteret på regionalt og kommunalt niveau HSO har som et af sine mål, at alle skal have ret til arbejde på lige vilkår, og at arbejdsmarkedet skal fungere for alle Dette mål forfølges ved, at HSO repræsenteres i forskellige udvalg - såsom i DAR, samt at der laves forskellige analyser og udredninger i forbindelse med det politiske lobby-arbejde HSO er ikke en egentlig aktør i implementeringen af de forskellige arbejdsmarkedsindsatser for handicappede, men rådgiver sine medlemmer omkring adgangen til de forskellige ordninger

12 9 Aktør Arbejdsmarkedsstyrelsen "Arbetsmarknadsstyrelsen" - AMS Delegationen for rehabilitering "Delegationen för arbetslivsinriktad rehabilitering" - DAR (rådgivende organ i AMS - men også repræsenteret på regionalt niveau) Regionale arbejdsmarkedsråd "Länsarbetsnämnden" - LAN (har lokale arbejdsmarkedsråd i de fleste kommuner) Arbejdsformidling "Arbetsförmedlingen" - AF AF-rehabilitering "Af-Rehabilitering" (underlagt AF) Kommuner "Kommuner" Forsikringskassen "Försäkringskassan" Handicapombudsmand "HandikappOmbudsmannen" - HO Ansvar eller rolle Chefmyndighed for de regionale arbejdsmarkedsråd - dvs resursefordeling og effektmåling af rådenes indsatser Koordination og udvikling af arbejdsmarkedspolitik Udvikling og koordinering af arbejdsindsatser og rettigheder for handicappede Regional myndighed med ansvar for styring, opfølgning og udvikling af arbejdsformidlingerne i regionen Koordinering af indsatsen over for handicappede med kommuner og andre myndigheder og organisationer Formidling af jobs mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere Udarbejdelse af personlige handlingsplaner - herunder iværksættelse af afklarings- og rehabiliteringsindsatser for handicappede, nødvendige for at skabe en jobparathed Vejledning og arbejdsrettet rehabilitering af handicappede arbejdssøgende - som behøver mere støtte end den almindelige arbejdsformidling kan tilbyde Afholdelse af specialkurser for høreskadede, synshandicappede, psykisk handicappede, udviklingshæmmede osv Ekspertstøtte til andre institutioner - via sociologer, psykologer og døvekonsulenter mm Særligt ansvar for socialmedicinske handicappede såsom misbrugere, samt udviklingshæmmede og psykisk syge - herunder at sikre rehabilitering, adgang til hjælpemidler og integration på arbejdsmarkedet Den offentlige syge- og socialforsikring som administrerer den økonomiske støtte til familier, børn, ældre, syge, arbejdsskadede og handicappede Visitering af handicappede til AF's rehabiliteringsindsats Fører tilsyn med, at handicapligestillingsloven overholdes - herunder aktivt tilskynder, at arbejdsgiverne frivilligt følger forskrifterne Bidrag fra både mainstream og specielle arbejdsmarkedsindsatser 34 Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser Indsatsen for at få handicappede i arbejde i Sverige består både af mainstreamindsatser - som anvendes over for alle, der har behov for at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, og specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Faktisk er det oftest sådan, at mainstreamindsatserne forsøges først - ikke mindst fordi nogle af disse vedrører afklaring, rehabilitering og visitering

13 10 I det følgende gives først et kort indblik i disse mainstreamindsatser Derefter introduceres de specielle indsatser - især dem der kræver en "handikappkodning" - som så beskrives i detaljer i Del 2 i denne rapport Mainstreamarbejdsmarkedsindsatser Alle arbejdsløse, som henvender sig til arbejdsformidlingen, får lavet en afklaring af den hjælp, der eventuelt behøves for at kunne få et ønsket type job Dette udmunder i en personlig handlingsplan Specielt for handicappede er målsætningen, at afklaringen ikke tager mere end 12 uger Afklaringsforløbet anvender især de to førstnævnte redskaber, men de andre mainstreamredskaber i flere tilfælde kan kombineres med de specielle indsatser for handicappede Godt arbejdsløse var i 2005 i arbejdspraktik - herunder omkring handicappede Indsatsen anses for betydningsfuld for denne gruppe i afklaringen om paratheden til del ordinære arbejdsmarked, og navnlig om der er et behov for at ty til et eller flere af de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede I alt begyndte på en arbejdsmarkedsuddannelse i herunder godt 2000 handicappede Handicappede deltager på lige fod med ikke-handicappede med henblik på opnå de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet Arbejdsløse kan også få iværksætterstøtte i forbindelse med etableringen af egen virksomhed - eller ny virksomhed sammen med andre arbejdsløse Dette gjorde omkring 8500 i herunder knap 700 handicappede Sidstnævnte kan evt kombinere denne støtte med den specielle iværksætterstøtte for handicappede vedr investeringsudgifter Arbejdsmarkedsindsats Arbejdspraktik Arbejdsmarkedsuddannelse Iværksætterstøtte Løntilskud Aktiveringsgaranti Bidrag til forløbet fra barriere til karriere Den arbejdssøgende får erhvervsorientering og et praktikophold på en given arbejdsplads med henblik på at opnå erhvervserfaring i op til 6 måneder Arbejdsrettede kurser primært tilrettelagt af de regionale arbejdsmarkedsråd eller arbejdsformidlinger, og udført af erhvervsskoler, højskoler o lign Støtte til løbende udgifter i opstartsfasen af en virksomhedsetablering - max 320 Skr pr person pr dag i op til 6 måneder Arbejdsgivere kan ved ansættelse af en langtidsarbejdsløs søge om at få dækket 50% af lønomkostningerne (dog højst Skr 350 pr dag) i op til 6 måneder I svære tilfælde kan støtten både øges og forlænges i tid Aktiveringsgaranti efter 27 måneders arbejdsløshed Løntilskud er også en meget anvendt ordning for langtidsarbejdsløse med omkring tilskudsmodtagere i 2005 Kun få af disse var handicappede - idet

14 11 særligt gunstige løntilskud specielt for denne gruppe har et stort omfang (se nedenfor) Endelig ligger aktiveringsgarantien grundlaget for, at den enkelte arbejdsløse tilbydes en indsats inden for 27 måneder efter starten på arbejdsløshedsperioden Det bemærkes, at rehabiliteringsindsatsen er beskrevet under de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede nedenfor - selvom også ikkehandicappede er modtagere af denne indsats Men næsten 3 ud af 4 deltagere er handicappede Specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede De specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede præsenteret i nedenstående tabel kan i praksis opdeles i fire grupper - efter hvornår de tidsmæssigt iværksættes: 1 Rehabilitering Først foretages den nødvendige rehabilitering af den arbejdsløse handicappede eller de, der får et handicap - mens i beskæftigelse Et nyt tiltag fra 2006, der også fokuserer på at øge erhvervsevnen, er de såkaldte udviklingsansættelser 2 Hjælpemidler Dernæst tilstræbes integration på det ordinære arbejdsmarked via hjælp til at udføre et givet job Dette kan være i form af tekniske arbejdsredskaber, konsulentstøtte, eller en personlig assistent 3 Finansielt tilskud Hvis støtte via hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt for at sikre et job på det ordinære arbejdsmarked, kan arbejdsgiveren tilbydes et tidsbegrænset løntilskud som kompensation for den lavere erhvervsevne Alternativt kan den handicappede selv få tilskud til start af egen virksomhed 4 Alternativt arbejdsmarked Hvis det ikke lykkedes at få en handicappet sluset ind på det ordinære arbejdsmarked, findes i Sverige et veludbygget alternativt arbejdsmarked for handicappede Det består især af den statslige virksomhedskoncern Samhall samt et antal beskyttede offentlige arbejdspladser Af beskrivelsen af de forskellige arbejdsmarkedsindsatser i Del 2, samt tabellen i afsnit 35 fremgår det at: Rehabiliteringsindsatsen kan virke noget ugennemskuelig Der synes især ikke at være et godt overblik over, hvad der faktisk sker på de arbejdspladser, hvor folk bliver handicappede - mens i beskæftigelse Løntilskud er klart den mest anvendte støttemulighed Dette betyder samtidig, at tilbuddet om hjælpemidler i de fleste tilfælde ikke er tilstrækkeligt Dog vurderes af mange, at den særlige introduktions- og opfølgningsstøtte virker godt og bør udbygges Det alternative arbejdsmarked har en vigtigt plads i den svenske arbejdsmarkedsindsats for handicappede - og dette vil forsat være tilfældet med de

15 12 nyligt iværksatte tryghedsansættelser, der dog er rettet mod ordinære virksomheder Arbejdsmarkedsindsats Rehabiliteringsforløb - på arbejdspladsen AF-rehabilitering Udviklingsansættelse Arbejdshjælperedskab Særlig introduktions- og opfølgningsstøtte Arbejdsassistent Løntilskud Speciel iværksætterstøtte Samhall Beskyttet offentlig arbejdsplads Tryghedsansættelse Sociale kooperativer Bidrag til forløbet fra barriere til karriere Rehabiliteringen af mennesker, der får et handicap - mens i beskæftigelse Rehabilitering af handicappede arbejdssøgende Midlertidig støtte til ansættelse af en svært handicappet - med henblik på at øge erhvervsevnen Tekniske arbejdsredskaber knyttet til den enkelte handicappede, som øger dennes arbejdsevne; og støtte til arbejdspladsindretning Individuel støtte fra en SIUS-konsulent til en jobsøgende handicappet - samt til den givne arbejdsgiver - før og i forbindelse med en endelig ansættelse Støtte til personlig assistent - i forbindelse med at få eller beholde et arbejde, eller i forbindelse med at deltage i et arbejdsmarkedspolitisk program eller i en skoles praktiske erhvervsorientering Indslusning af handicappede på arbejdsmarkedet via tidsbegrænset nedsættelse af arbejdsgiverens lønomkostninger Finansiel støtte til opstart af selvstændig virksomhed - herunder sammen med andre handicappede Statslig virksomhedskoncern som konkurrerer på markedsvilkår inden for industri og service, som samtidig skaber meningsfyldte og udviklende arbejde for handicappede, og som har som mål at en del af de ansatte overgår til ordinært arbejde Offentlige jobs indeholdende rehabiliteringselementer - med henblik på at overgå til det ordinære arbejdsmarked Permanent støtte i forbindelse med ansættelse af en svært handicappet En virksomhed med kunder ligesom andre virksomheder - med fokus på et rummeligt arbejdsmarked, hvor fx handicappede deler arbejde og ansvar med andre Samtidigt er det en platform for den enkelte for at overgå til studier og/eller ordinært arbejde Fremtidige arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Der arbejdes i flere regi med forslag til nye eller forbedrede arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Sverige I november 2006 fremlagde en idégruppe nedsat af Samhall en slutrapport med idéer til, hvordan handicappedes mulig-

16 13 heder på arbejdsmarkedet kan forbedres Forslag til nye aktiviteter er organiseret i fem fokusområder - introduceret i nedenstående boks Slutrapport fra Samhalls idégruppe Idégruppen identificerede fem fokusområder som særligt vigtige for at åbne det svenske arbejdsmarked for handicappede: 1 Coachning fører til ansættelse Udgangspunktet er, at mange arbejdsgivere er utrygge ved at ansætte handicappede Denne utryghed kan mindskes ved at arbejdsgivere får et bedre kendskab til hvad handicappede kan - herunder hvad de behøver af hjælp Dette kendskab kan øges ved, at en coach hjælper både arbejdsgiver og arbejdstager med at skabe en god og produktiv arbejdsplads 2 Påviselig kompetence er en indgangsbillet Det gælder om at få lavet et salgbart CV Det skal således større fokus på uddannelsesbeviser, målrettede praktikperioder osv 3 Flere aktører fører til udvikling og job Tanken er, at jo flere forskellige offentlige såvel som private aktører - jo flere nye muligheder får den handicappede på vejen mod et job 4 Debatten om handicappede og arbejde skal øges - herunder skal man ved eksemplets magt vise at det kan lade sig gøre 5 Fokus på individet frem for systemer - altså myndighedernes strukturer og arbejdsgange skal tilpasses individet, ikke omvendt Kilde: Slutrapport från Samhalls idégrupp, november 2006 Statslig finansiering 35 Finansiering og udgifter Som nævnt ovenfor finansieres støtten til de svenske arbejdsmarkedsindsatser for handicappede hovedsagligt af staten Dette sker i en budgetallokering i den årlige finanslov Denne budgetallokering bestemmer således omfanget af specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede Støtten - samt antal handicappede som nyder godt af støtten i fremgår af nedenstående tabel Ses der bort fra deltagerne i rehabiliteringsfasen, drejer det sig om handicappede, som deltager på arbejdsmarkeds med støtte Denne størrelse kan sammenlignes med de godt handicappede i Sverige, som angiver, de har en nedsat erhvervsevne - eller halvdelen af disse, som ikke er i beskæftigelse I denne sammenhæng er den svenske indsats ikke ubetydelig

17 14 Støtte og deltagere, 2005 mill Skr Antal deltagere Skr pr deltager Rehabiliteringsforløb - på arbejdspladsen ingen data ingen data ingen data AF-rehabilitering Udviklingsansættelse (jan-aug 2006) ingen data 327 ingen data Arbejdshjælperedskab Særlig introduktions- og opfølgningsstøtte Arbejdsassistent Løntilskud Speciel iværksætterstøtte Samhall Beskyttet offentlig arbejdsplads Tryghedsansættelse (jan-aug 2006) ingen data 106 ingen data Sociale kooperativer Kilde: Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Arbetsmarknadsstyrelsen, Arbetsmarknadspolitiska program, Årsrapport 2005 Arbetsmarknadsstyrelsen, Personer med funktionshinder och nedsatt arbetsförmåga, 2006 Samhall, Årsredovisning 2005 Föreningen Kooperativ Utveckling, 2005 Bidrag fra både mainstream og specielle arbejdsmarkedsindsatser 36 Konklusion: fra barriere til karriere Vejen fra barriere til karriere for en svensk handicappet er kort fortalt kendetegnet ved: Både mainstream og specielle indsatser Førstnævnte - såsom afklaring, en del af rehabiliteringen og visitering - anvendes over for alle, der har behov for at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, mens sidstnævnte kan opdeles i fire grupper - efter hvornår de tidsmæssigt iværksættes Rehabilitering Først foretages den nødvendige rehabilitering af den arbejdsløse handicappede eller de, der får et handicap - mens i beskæftigelse Et nyt tiltag fra 2006, der også fokuserer på at øge erhvervsevnen, er de såkaldte udviklingsansættelser Hjælpemidler Dernæst tilstræbes integration på det ordinære arbejdsmarked via hjælp til at udføre et givet job Dette kan være i form af tekniske arbejdsredskaber, konsulentstøtte, eller en personlig assistent Finansielt tilskud Hvis støtte via hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt for at sikre et job på det ordinære arbejdsmarked, kan arbejdsgiveren tilbydes et tidsbegrænset løntilskud som kompensation for den lavere erhvervsevne Alternativt kan den handicappede selv få tilskud til start af egen virksomhed

18 15 Alternativt arbejdsmarked Hvis det ikke lykkedes at få en handicappet sluset ind på det ordinære arbejdsmarked, findes i Sverige et veludbygget alternativt arbejdsmarked for handicappede Det består især af den statslige virksomhedskoncern Samhall samt et antal beskyttede offentlige arbejdspladser Målgruppe med "handikappkodning" For at blive omfattet af målgruppen for de specielle arbejdsmarkedsindsatser for handicappede skal den enkelte handicappet kategoriseres som havende nedsat erhvervsevne Finanslov mere end lovgivning som grundlag for indsatsen Dvs arbejdsmarkedsindsatserne styres hovedsageligt af politiske beslutninger Hovedsagelig statslige aktører Arbejdsmarkedspolitikken i Sverige udføres af statslige aktører - udover et kommunalt ansvar for socialmedicinske handicappede såsom misbrugere, samt udviklingshæmmede og psykisk syge I forbindelse med finansloven får arbejdsmarkedsmyndighederne "Arbetsmarknadsverket - AMV" af regeringen et såkaldt "regleringsbrev", der angiver budget samt krav til handlinger - herunder indsatsen over for handicappede

19 16 Vejledning til faktaark 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Arbejdsmarkedsindsatserne for handicappede er i det følgende beskrevet ved hjælp af ens faktaark for at lette en sammenligning indsatserne imellem Målet er, at de enkelte beskrivelser er så uddybende, at relevansen for Danmark kan fastlægges, og at der er fyldestgørende henvisninger til, hvor man kan lære mere - hvis man vil forfølge idéen i forbedringen af den danske indsats Faktaarket indeholder følgende informationer: Titel - dvs titlen på både dansk og på originalsproget Formål/karakteristik - dvs en meget kort beskrivelse af bidraget til forløbet fra barriere til karriere Målgruppe - dvs om den vedrører en bestemt gruppe(r) eller handicappede generelt Lovgivningsgrundlag Visitering - dvs hvordan man kommer ind i forløbet, fx krav eller forudsætninger den handicappede skal opfylde, samt hvilke aktører der involveres Forløb - som er den vigtigste celle i faktaarket, hvor de praktiske steps for arbejdstager og arbejdsgiver beskrives, herunder hvilke aktører der bidrager Finansiering/udgift - dvs hvem der finansierer tiltaget, og så vidt muligt hvor stor finansieringen er, og hvor mange handicappede som deltager i indsatsen Kilder - dvs de centrale kilder som DSI bør konsultere, hvis man vælger at bruge tilgangen i udarbejdelsen af et forslag til en lignende dansk indsats Informant vurdering - som samler op på de nationale informanters vurderinger af gode og dårlige sider ved den givne arbejdsmarkedsindsats

20 17 41 Rehabiliteringsforløb - på arbejdspladsen Titel Formål/karakteristik Målgruppe Rehabiliteringsforløb - på arbejdspladsen Rehabiliteringen af mennesker, der får et handicap - mens i beskæftigelse Beskæftigede - der får et handicap Lovgivningsgrundlag Arbejdsmiljøloven (1977:1160) Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb En beskæftiget, der bliver handicappet, har krav på et rehabiliteringsforløb Arbejdstagere deltager aktivt i planlægningen og implementeringen af de individuelle arbejdstilpasnings- og rehabiliteringsaktiviteter Arbejdsgivere - private og offentlige - har et stort ansvar for planlægningen, implementeringen, og finansieringen af de forskellige aktiviteter Dette ansvar er lovmæssigt fastlagt for at tilskynde til indførelse af præventive foranstaltninger i virksomhederne Forsikringskassen og arbejdsformidlingen kan dog være behjælpelig med en del af aktiviteterne Arbejdsgivernes indsats består af flere eller alle af følgende aktiviteter: kontakt til sygemeldte kontakt til forsikringskasse og andre myndigheder rehabiliteringsudredning rehabiliteringsplan arbejdsorganisation og arbejdsindhold introduktion og introduktionsprogram rådgivning mentorordning omplacering uddannelse opfølgning og analyse samarbejde med faglige organisationer Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Forsikringskassen og arbejdsformidlingen Finansiering/udgift ingen data Arbejdsgiveren Kilder Arbejdsmiljøloven (1977:1160) Arrbetsarkyddsstyrelsens Författningssamling - Arbetsanpassning och rehabilitering, AFS 1994:1 Informant vurdering Handicaporganisationer - og arbejdsgiverorganisationer - mener, at arbejdsgiveransvaret er for stort, idet det afholder arbejdsgivere fra at ansætte mennesker med en høj sygdomsrisiko - såsom handicappede Nogle mener, at rehabiliteringen ikke fungerer i praksis En faktor er her at niveauet for, hvad der er acceptabel rehabilitering eller arbejdstilpasning, ikke er klart fastlagt i lovgivningen

21 18 42 AF-rehabilitering Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag AF-Rehabilitering - "Af-Rehabilitering" Rehabilitering af handicappede arbejdssøgende Arbejdssøgende handicappede som har nedsat erhvervsevne, samt andre arbejdssøgende som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Loven (2000:625) bestemmer arbejdsmarkedsmyndighedernes program Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Siden 2003 har der - dels som følge af et regeringsopdrag - været et tæt samarbejde mellem arbejdsformidlingen og forsikringskassen omkring at sikre den enkelte adgang til de mest egnede rehabiliteringstiltag Arbejdstagere - dvs potentielle arbejdstagere - har i flere tilfælde stiftet bekendtskab med mainstream arbejdsmarkedsindsatser som en del af et afklaringsforløb Den handicappede arbejdssøger kan dog have et behov for vejledning og arbejdsrettet rehabilitering, der er større, end den almindelige arbejdsformidling kan tilbyde AF-rehabilitering går her ind og tilbyder et forløb i op til 6 måneder (3 måneder i gennemsnit) indeholdende: individuelle udredning og planer erhvervsevnetests tilbud om specialkurser for fx høreskadede, synshandicappede, psykisk handicappede, udviklingshæmmede osv ekspertstøtte - herunder til andre institutioner - via sociologer, psykologer og døvekonsulenter mm hjælp til deltagelse i jobformidling, erhvervsvejledning og andre arbejdsmarkedspolitiske programmer Arbejdsgivere - dvs potentielle arbejdsgivere - involveres især i jobformidlingsdelen I denne sammenhæng bør det bemærkes af omkring en tredjedel af deltagerne i rehabiliteringsindsatsen kommer i beskæftigelse inden for et halvt år - dog 75% af disse med løntilskud Arbejdsformidlingen og forsikringskassen AF-rehabilitering Finansiering/udgift 666 mill Skr i til forløb Staten via statsbudgettet Kilder Informant vurdering Faktabladet Förberedande insatser: wwwamsse Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Arbetsmarknadsstyrelsen, Arbetsmarknadspolitiska program, Årsrapport 2005 Indsatsen vurderes generelt for central for at arbejdsløse handicappede kan få fodfæste på arbejdsmarkedet Dog vurderer nogen det som uhensigtsmæssigt, at rehabiliteringen af hhv arbejdsløse og beskæftigede sker adskilt

22 19 43 Udviklingsansættelse Titel Formål/karakteristik Målgruppe Udviklingsansættelse - "Utvecklingsanställning" Midlertidig støtte til ansættelse af en svært handicappet - med henblik på at øge erhvervsevnen Svært handicappede som har behov for at udvikle sine kompetencer gennem en kombination af arbejde og en udviklingsindsats Lovgivningsgrundlag En ny ordning som første gang er på Finansloven (for 2006 og også på den nye for 2007) Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Arbejdsformidlingen opsøger relevante virksomheder - ordinære såvel som hos Samhall - med henblik på at skabe pladser på udviklingsansættelsesvilkår Arbejdsformidlingen visiterer de handicappede til udviklingsstillingerne - typisk efter udredningsfasen, hvor man har kortlagt de individuelle behov for udvikling og arbejde Arbejdsformidlingen Forløb Finansiering/udgift Arbejdstagere har i den tidsbegrænsede periode på maksimalt 1 år løn- og arbejdsforhold som gælder i overenskomsten for området Arbejdsopgaver og udviklingstiltag planlægges i samarbejde med arbejdsgiver og arbejdsformidling Udviklingsindsatsen kan være uddannelse, afprøvning af et hjælpemiddel, eller arbejdspraktik - evt på anden virksomhed Inden ansættelsen ophører skal arbejdstager i samarbejde med arbejdsformidlingen have besluttet hvad næste skridt mod arbejde eller uddannelse skal være Arbejdsgivere får et løntilskud - samt erstatning for eventuelle øvrige udgifter forbundet med ansættelsen af personen (100 Skr/dag) Løntilskuddet gives efter samme betingelser som almindeligt løntilskud (se nedenfor) Så længe der gives løntilskud holder arbejdsformidlingen sig i kontakt med arbejdsgiver og arbejdstager - og støtter disse I perioden januar til august blev der indgået de første 327 udviklingsansættelser Der er endnu ingen data for udgifterne forbundet hermed Arbejdsformidlingen Staten via statsbudgettet Kilder Informant vurdering Faktablad med information till arbetssökende og faktablad med information til arbetsgivere, januari 2006 Utvecklingsanställning - wwwamsse Det er for tidligt at sige noget præcist om effekten af denne nye ordning Den forventes dog at stige i omfang til næste år - og således at udgøre et vigtigt element i rehabiliteringsindsatsen over for de svært handicappede

23 20 44 Arbejdshjælperedskab Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Arbejdshjælperedskab - "Arbetshjälpmedel" Tekniske arbejdsredskaber knyttet til den enkelte handicappede og som øger dennes arbejdsevne, samt støtte til arbejdspladsindretning Handicappede med en "handikappkodning" - i forbindelse med en ansættelse Forordning (SFS 2000:630) som bestemmer arbejdsmarkedsmyndighedernes program Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Finansiering/udgift Arbejdsformidlingen tildeler støtten i forbindelse med et ansættelsesforhold Inden afgørelse om støtte skal relevante arbejdstagerorganisationer høres Arbejdstagere kan få individuelle arbejdsredskaber op til en udgift på Skr Der kan gives støtte til de behov der opstår inden for de første 12 måneder af en ansættelse Derefter har arbejdsgiveren og forsikringskassen (offentlig myndighed) et særskilt ansvar, med mindre der er tale om en person, der er ansat med løntilskud I så fald kan der gives støtte til behov, der opstår i hele perioden Arbejdsgivere kan få støtte til arbejdspladsindretning op til en udgift på Skr Der kan gives større beløb til IT-baserede hjælpemidler 52 mill Skr i til 3115 tilskud (kun arbejdsformidlingens andel) Arbejdsformidlingen Arbejdsformidlingen Arbejdsformidlinger - via statsbudgettet, derefter forsikringskassen (også offentligt budget) og/eller arbejdsgiveren Kilder Informant vurdering Faktablad, januari 2006 Stöd til hjälpmedel på arbetsplatsen - wwwamsse Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Handicapforbundet står kritiske over for opdeling i ansvaret mellem arbejdsformidlingen og forsikringskasse/arbejdsgiver - idet det kan forsinke iværksættelsen af de rigtige hjælpemidler

24 21 45 Særlig introduktions- og opfølgningsstøtte Titel Særlig introduktions- og opfølgningsstøtte - "SIUS " Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Individuel støtte fra en SIUS-konsulent til en jobsøgende handicappet - samt til den givne arbejdsgiver - før og i forbindelse med en endelig ansættelse Handicappede arbejdsløse med en "handikappkodning", der har et stort behov for individuel støtte for at komme i arbejde Anvendes typisk for psykisk handicappede eller udviklingshæmmede Forordning (SFS 2000:630) som bestemmer arbejdsmarkedsmyndighedernes program Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Arbejdsformidlingen vurderer, om en arbejdssøgende handicappet skal tilknyttes en SIUS-konsulent SIUS-konsulenten kontakter en mulig arbejdsgiver angående en ansættelse af den arbejdssøgende Hvis arbejdsgiveren er interesseret kortlægges de tilpassede arbejdsopgaver, og støttebehovet vurderes Arbejdsgiver, arbejdstager og SIUS-konsulenten laver aftale om introduktionens indhold Arbejdstagere får individuel støtte til at træne sig i de arbejdsopgaver og andet, som kræves i arbejdssituationen Dette kan indebære, at SIUS-konsulenten i en periode arbejder side om side med den jobsøgende mht de aktuelle arbejdsopgaver SIUS-konsulenten har speciel kompetence i introduktionsmetodik Introduktionsstøtten gives i op til 6 måneder Er der behov for opfølgningsstøtte kan dette ske i op til 1 år efter ansættelsestidspunktet Arbejdsgivere sidestiller i introduktionsperioden den handicappede med andre personer i praktikforløb Dette betyder bla at arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes, og arbejdet dermed sker et sikkert sted Derudover medfører ordningen ingen yderligere omkostninger for arbejdsgiveren Arbejdsformidlingen Arbejdsformidlingen Finansiering/udgift 132 mill Skr i til 3635 forløb Staten via statsbudgettet Kilder Faktablad, januari 2006 Särskilt introduktions - och uppföljningsstöd (SIUS) - wwwamsse Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Informant vurdering SIUS ordningen vurderes generelt positivt af alle informanter AMS vurderer, at tiltaget er det bedste for målgruppen - psykisk syge og udviklingshæmmede Det er også værd at bemærke, at slutrapporten fra Samhalls idégruppe foreslår større fokus på anvendelse af coach'er

25 22 46 Arbejdsassistent Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Arbejdsassistent - "Stöd till personligt biträde" Støtte til personlig assistent - i forbindelse med at få eller beholde et arbejde, eller i forbindelse med at deltage i et arbejdsmarkedspolitisk program eller i en skoles praktiske erhvervsorientering Handicappede arbejdsløse med en "handikappkodning" - i forbindelse med en ansættelse, praktik eller arbejdsmarkedspolitisk program Forordning (SFS 2000:630) som bestemmer arbejdsmarkedsmyndighedernes program Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Ansøgning om støtte med dokumentation for behovet sendes til arbejdsformidlingen Inden der træffes afgørelse skal relevante fagforeninger høres Arbejdstagere modtager den personlige assistance i forbindelse med udførelse af jobbet Arbejdsgivere arrangerer arbejdsassistancen og får dækning for meromkostninger Støtte kan også gives til andre, som har udgifter i forbindelse med ordningen Den samlede støtte forbundet med den enkelte handicappede kan højst være Skr pr år I forbindelse med handicaps, der medfører store kommunikationsvanskeligheder, er den øvre grænse Skr pr år Arbejdsformidlingen Finansiering/udgift 153 mill Skr i til 4736 deltagere Staten via statsbudgettet Kilder Informant vurdering Faktablad, januari 2006 Stöd til personlig biträde - wwwamsse Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Ingen informant vurdering

26 23 47 Løntilskud Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Løntilskud - "Lönebidrag" Indslusning af handicappede på arbejdsmarkedet via tidsbegrænset nedsættelse af arbejdsgiverens lønomkostninger Handicappede arbejdsløse med nedsat erhvervsevne og en såkaldt "handikappkodning" I særlige tilfælde kan der gives løntilskud til medarbejdere, der allerede er ansatte i en virksomhed Forordning (SFS 2000:630) som bestemmer arbejdsmarkedsmyndighedernes program Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Med udgangspunkt i den individuelle handlingsplan for den handicappede vurderer arbejdsformidlingen sammen med arbejdsgiverne og evt en faglig organisation muligheden for løntilskud Handlingsplanen redegør for tiltag, der øger den ansattes erhvervsevne og med tiden indebærer, at løntilskuddet ikke er nødvendigt Løntilskuddet kan kombineres med andre arbejdsmarkedsindsatser - såsom uddannelse, mentorordning "kamratstöd", og arbejdshjælpemidler Arbejdstagere arbejder i henhold til den individuelle handlingsplan Arbejdstageren skal have løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med den almindelige overenskomst på området Arbejdsgivere får et løntilskud som afhænger af den handicappedes erhvervsevnenedsættelse og lønniveau Erhvervsevnenedsættelsen, der lægger til grund for løntilskuddet, fastlægges gennem forhandling mellem AF, arbejdstager og arbejdsgiver Den øvre grænse for tilskuddets størrelse er 80% af en fuldtidsløn på Skr pr måned I særlige tilfælde kan løntilskuddet overstige de 80% Løntilskuddet gives i op til 4 år, men kan i praksis forlænges, hvis ikke arbejdstageren kan varetage jobbet uden løntilskud (se også under tryghedsansættelse for et alternativt permanent løntilskud) Arbejdsformidlingen - og faglige organisationer Arbejdsformidlingen skal løbende følge op på den indgåede aftale Finansiering/udgift 6288 mill Skr i til løntilskud Staten via statsbudgettet Kilder Informant vurdering Faktablad, januari 2006 Lönebidrag - wwwamsse Arbetsmarknadsstyrelsen, Årsredovisning 2005 Løntilskud er den væsentligste indsats i Sverige Knap personer med handicaps er ansat med løntilskud i 2005 AMS vurderer, at løntilskud er et godt tiltag, fordi der er tale om, at personerne er ansatte på det ordinære arbejdsmarked Man skal dog være opmærksom på, at der er et stort behov for at supplere løntilskuddet - fx med hjælpemidler, SIUS osv Handicapforbundet er kritisk over for løntilskud For det første fordi, at personer ansat med løntilskud ofte forbigås i fht lønstigninger, efteruddannelse og karriereudvikling For det andet er de ikke tilfredse med, at erhvervsnedsættelsen fastlægges i forhandling