Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen"

Transkript

1 Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen Indledning: Dette notat er et led i Gymnasieskolernes Rektorforenings forberedelser på de politiske drøftelser om regeringens kommende udspil om styrket kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Udspillet er bebudet i regeringsudspillet Endnu bedre uddannelser for unge og voksne fra december Spørgsmålet om institutionsstruktur indgår i EUD reformen og i mange forskellige uddannelsespolitiske udspil og rapporter, herunder produktivitetskommissionens og i Vismandsrapporten i foråret Det ligger implicit i rapporterne, at gymnasieskolernes økonomi i de kommende år vil komme under pres. Der er flere grunde til, at indtægterne bliver mindre: For det første vil den demografiske udvikling medføre, at der kommer færre elever på landsplan. For det andet må det forventes, at taxametertaksterne fortsat vil blive reduceret med årlige effektivitetsbesparelser. For det tredje taler de politiske partier, især partierne til højre for regeringen, om at en mindre andel af de unge skal have en almen gymnasial uddannelse, dvs. at der skal flyttes unge fra STX og HF til HHX, HTX og de øvrige erhvervsuddannelser. Formålet med notatet er at give skolerne et overblik over de aktuelle og kommende problemstillinger i forhold til institutionsstrukturen, herunder at skabe klarhed over de begreber, der anvendes i disse sammenhænge, samt at stille skarpt på nogle udviklingstendenser, som rektorer og bestyrelsesmedlemmer på gymnasieskolerne må forholde sig til. Kort rids over institutionsudviklingen efter år 2000 I dag er der ifølge Undervisningsministeriets regnskabsportal 122 selvejende institutioner for almen gymnasial uddannelse og 20 private gymnasier, hf- og studenterkurser, der får statstilskud til de almengymnasiale uddannelser. Det er et forholdsvis stort antal selvstændige institutioner spredt ud over hele landet. Dertil kommer, at nogle gymnasieskoler og hf-kurser er en del af en institution for erhvervsrettet uddannelse. Det lever fint op til det uddannelsespolitiske mål, at der udbydes almengymnasiale uddannelser over alt i landet, så ingen behøver at rejse langt for at tage STX eller HF. Imidlertid rejses spørgsmålet af og til politisk og på embedsmandsplan, om institutionsstrukturen er økonomisk hensigtsmæssig. Der er intet politisk ønske om at reducere antallet af udbudssteder for ungdomsuddannelser i landet. Alle anerkender, at det modvirker målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hvis man gør afstanden mellem elevernes bolig og uddannelsessted større. Målt på antal elever og årlig omsætning hører gymnasieskolerne til blandt de mindre selvejende institutioner. Det må derfor forventes, at regeringen vil have fokus på dette. Det kan føre til krav om, at de mange enkeltstående gymnasieskoler hver især bliver en del af en større selvejende uddannelsesinstitution.

2 2 For bedre at forstå den tankegang, der præger statsadministrationen, henvises til den tværministerielle rapport, Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet, der blev udarbejdet af en embedsmandsgruppe ledet af Finansministeriet og med deltagelse fra alle de ministerier, som har selvejende institutioner under sig. Rapporten udkom i april 2009 og kaldes Styringsanalysen. Det gennemsyrer Styringsanalysen, at embedsmændene advokerer for større ensartethed i forvaltningen af selvejende institutioner på tværs af institutionsområder. Således blev det fx foreslået, at der kun skulle være én områdelov for uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Det omfattede dengang både institutionerne for ungdomsuddannelserne og for både de korte og mellemlange videregående uddannelser. En sådan forenkling og afbureaukratisering ville bl.a. gøre det lettere for institutioner at fusionere. Desuden er det illustrativt ganske kort at skitsere udviklingen på andre områder af uddannelsessektoren, hvor der er sket flere bølger af fusioner. Gennemførte fusioner og baggrunden herfor Rigtigt mange erhvervsskoler er fusioneret i løbet af de sidste år. I provinsbyerne er der opstået byskoler som fusion af handelsskole og teknisk skole, og i hovedstadsområdet er der sket flere fusioner blandt de tekniske skoler og også nogle blandt handelsskolerne. På erhvervsskoleområdet har frivilligheden i nogen grad været styrende for fusionerne, men økonomisk nødlidende institutioner er ret konsekvent blevet lagt ind i større og økonomisk bedre funderede institutioner. Fx blev mange af de selvstændige AMU-centre lagt ind under institutioner for erhvervsrettet uddannelse, efter at AMU-området i forbindelse med regeringsskiftet i november 2001 var blevet overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes en liste over gennemførte fusioner mellem institutioner for ungdomsuddannelser fra betisk.ashx Gennemgår man listen, kan man se, at der i mange tilfælde er tale om frivillighed, men der er også mange tilfælde, hvor sammenlægningerne skyldes økonomisk nødvendighed eller overhængende fare for økonomiske vanskeligheder. Resultatet er blevet, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse i mange tilfælde er blevet ret store selvejende institutioner og væsentligt nok, at nogle institutioner er slået sammen, men har bevaret de geografiske udbudssteder i de byer, hvor institutionerne før var selvstændige. Det er en bemærkelsesværdig undtagelse, at Social- og Sundhedsskolerne (SOSU-skolerne) alene har fusioneret monofagligt, selv om disse kom ind under loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er ingen tvivl om, at SOSU-skolerne ser det som en styrke, at skolerne har en klar og afgrænset uddannelsesprofil. På de dele af de videregående uddannelsers område, som ved regeringsskiftet i oktober 2011 blev overflyttet til Uddannelsesministeriet fra Undervisningsministeriet, har institutionerne siden 2000 gennemgået en meget større fusionsproces. Først dannedes en række centre for videregående uddannelse, hvor en lang række monofaglige uddannelsesinstitutioner blev slået sammen til tværfaglige centre. Dernæst blev stort set alle centre for videregående uddannelse fusioneret sammen til i alt 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

3 3 Rammerne og processerne har i høj grad været styret af politikerne gennem lovgivning, mens de konkrete udmøntninger i en vis udstrækning er blevet besluttet af de deltagende interessenter. Erhvervsakademierne har en særlig historie, idet de blev oprettet ved et politisk forlig imod erhvervsskolernes ønske, og det blev lovgivningsmæssigt dikteret, at erhvervsskolerne skulle overføre udbudsretten til erhvervsakademiuddannelserne og udspalte de relevante dele af erhvervsskolerne til den nye institutionstype, erhvervsakademierne. I første omgang var det overladt til parterne selv at forhandle de økonomiske vilkår for overførslerne, men da visse erhvervsskoler var utilbøjelige til at afgive dele af egenkapitalen til de nye erhvervsakademier, blev der lagt et administrativt pres på disse erhvervsskoler med underliggende trussel om et politisk indgreb. Så føjede skolerne sig. Læren af historien er, at staten både har magten og viljen til at gennemføre ændringer i institutionsstrukturen imod institutionernes ønsker. Begrebsafklaring Begreberne fusion og campus forekommer hyppigt i forbindelse med overvejelser om ændringer i institutionsstrukturen. Ligeledes findes der en række samarbejdsformer, som de enkelte gymnasieskoler indgår i. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man præcist mener, når man bruger begreberne. Samarbejdsformer Alle uddannelsesinstitutioner er forpligtede til at samarbejde med omverdenen. Når man bruger terminologien samarbejde og samarbejdsformer mellem institutioner eller mellem institutioner og andre organisationstyper, er der tale om, at forskellige juridiske personer indgår i et samarbejde om et eller flere formål. Principielt er der tale om samarbejde mellem ligeværdige parter, hvor hver part er ansvarlig for sine egne beslutninger og handlinger. Indgår en selvejende institution en aftale med en anden selvejende institution, er aftalen bindende for begge institutioner i den forstand, at begge institutioner skal handle som aftalt, og at den ene part kan kræve den anden part til ansvar i forhold til det aftalte. Den enkelte selvejende institution har dog fortsat sin selvstændighed og kan opsige aftalen for sit eget vedkommende efter de vilkår for opsigelse, parterne har aftalt. Indgår en selvejende uddannelsesinstitution et forpligtende samarbejde med en anden part, kræver Undervisningsministeriet, at samarbejdsaftalen er skriftlig, at vilkårene for samarbejdet er velbeskrevet, og at det er formuleret, hvordan samarbejdet kan opsiges. Administrative fællesskaber er eksempler på sådanne samarbejder, hvor de deltagende selvejende institutioner aftaler vilkårene for samarbejdet, herunder naturligvis de økonomiske forpligtelser og rettigheder. Det er normalt, at det aftales, hvilken institution der skal påtage sig værtskabet og dermed ledelsen af det administrative fællesskab. De andre deltagende institutioner afgiver dermed en del af deres suverænitet til fællesskabet, og denne udøves herefter af værtsinstitutionen, som så igen er ansvarlig for sin forvaltning over for de andre deltagere. Der kan samarbejdes om alt muligt. To institutioner kan fx dele læreres ansættelsesforhold, og man kan etablere et lokalefællesskab, som fx giver mulighed for at udnytte nogle lokaler mere effektivt.

4 4 Når der er tale om samarbejde med offentlige myndigheder som fx regionsadministrationen eller den kommunale forvaltning, ser det ikke altid ud som et samarbejde mellem ligeværdige parter. Den offentlige myndighed kan i lovgivningen være tillagt særlige kompetencer, som den selvejende uddannelsesinstitution så er underlagt. Kommuner har fx særlige myndighedsbeføjelser på bygningsområdet. Det er derfor væsentligt at understrege, at den selvejende uddannelsesinstitution er juridisk ansvarlig for sine handlinger i forhold til den offentlige myndighed, men selvfølgelig ikke for sidstnævntes forvaltning. Den selvejende institution, som indgår aftalen, er alene forpligtet af samarbejdsaftalens ordlyd, og den selvejende institution er fortsat uafhængig og har sin fulde selvbestemmelse i alle andre anliggender inden for rammerne af de gældende love og regler. Campus Ordet campus bruges om netop et sådant form for samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner om bygninger og arealer med det formål at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Et campussamarbejde kan bestå i, at to eller flere selvejende uddannelsesinstitutioners bygninger ligger i fysisk nærhed af hinanden. Det vil typisk være i form af en fælles bygning eller som bygninger, der grænser op til hinanden. Kommunale institutioner kan også indgå i et campussamarbejde. Det kan eksempelvis bestå af et alment gymnasium, en erhvervsskole, et VUC, en produktionsskole, 10. klasse og UUvejledning. Ved campus kan der også ligge et idrætsanlæg, kulturhus, musikskole eller lignende. Ideen er, at selve den fysiske placering kan være med til at skabe et mere sammenhængende og attraktivt uddannelsesmiljø i lokalområdet, som kan være med til at fremme målsætningen om, at 95 pct. af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover giver campus mulighed for bedre udnyttelse af lokale- og andre bygningsmæssige faciliteter, eksempelvis ved fælles udnyttelse af kantine, idrætsfaciliteter m.v. Juridisk og økonomisk er der tale om et samarbejde som beskrevet i afsnittet ovenfor. Fusion En fusion derimod er en juridisk og økonomisk forpligtende sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske personer, og resultatet er en ny juridisk person. I uddannelsessektoren indebærer det, at den nye juridiske person bliver en ny selvejende institution med ny vedtægt, selvstændig bestyrelse og ansat ledelse. Ifølge lovgivningen skal selvejende uddannelsesinstitutioner ansøge om Undervisningsministeriets godkendelse af sammenlægninger, og først når ministeriets godkendelse foreligger, er sammenlægningen juridisk bindende. Nærmere herom i afsnittet om de juridiske og økonomiske rammevilkår for institutionsdrift. Det er dog ofte ikke sådan, at der er tale om fusioner mellem ligeværdige parter. Det er det fx ikke, når en økonomisk nødlidende institution sammenlægges med en økonomisk stærkere (og normalt større) institution. Uanset at der formelt dannes en ny selvejende uddannelsesinstitution, kan den store institution oftest dominere beslutningsprocessen i forhold til de konkrete

5 5 vilkår for den fortsættende institution, fx institutionens navn og afgørelsen af personspørgsmål som, hvem der skal være leder af institutionen, og hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Er der tale om en tværfaglig fusion, er det et væsentligt spørgsmål at afgøre, hvilken institutionslov den fortsættende institution skal høre under. Dette har umiddelbart betydning for, hvordan bestyrelsen skal udpeges, eftersom der er store forskelle i lovgivningen på netop dette punkt. Der er eksempler på, at erhvervsskoler og almene gymnasieskoler er fusioneret og fortsat under lov om institutioner for almengymnasial uddannelse, ligesom der er eksempler på tilsvarende fusioner, hvor den fortsættende institution er en institution for erhvervsrettet uddannelse. Spaltning Selvejende uddannelsesinstitutioner kan også spaltes, således at én institution bliver til to, eller en del af uddannelsesinstitution skilles ud og placeres i en anden uddannelsesinstitution. Ligesom ved fusioner skal spaltninger godkendes af Undervisningsministeriet for at være juridisk bindende. Økonomiske og juridiske rammevilkår for institutionsdrift Tilskudsreglerne Staten yder tilskud til uddannelserne i henhold til de forskellige taxametre på finansloven. Det drejer sig primært om undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. De udløses pr. elev efter de derom gældende regler til de institutioner, som har fået tildelt retten til at udbyde de pågældende uddannelser. Desuden er der særskilte færdiggørelsestaxametre, der udløses, når eleverne har afsluttet deres uddannelse. Derudover findes der en række andre tilskud til særlige formål. De fleste skal søges specielt og er oprettet for at fremme bestemte uddannelsespolitiske formål. Særligt om grundtilskud Hver godkendt institution for almengymnasial uddannelse tildeles et grundtilskud til basale udgifter. Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt et uddannelsestypetilskud til første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og anden etablerede fuldtidsuddannelse. Tilskuddet ydes kun, hvis der er mere end 40 grundlagsårselever pr. uddannelse. Der kan ydes tilskud til stx, hf og studenterkursus. Basisgrundtilskud: Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,0 mio. kr. Basisgrundtilskuddet kan dog ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. Hvis gymnasieskolen fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og den nye institution godkendes som en institution for erhvervsrettet uddannelse, bortfalder basisgrundtilskuddet efter en overgangsperiode på 4 år. Hvis den fusionerede institution godkendes som en institution for almengymnasial uddannelse, kan der ud over institutionens basisgrundtilskud ligeledes i en overgangsperiode på 4 år udbetales et grundtilskud (svarende til basisgrundtil-

6 6 skuddet til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 1,8 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser. Hvis der fusioneres med en anden institution for almengymnasiale uddannelser, bortfalder basistilskuddet til den ene af de fusionerende institutioner efter en overgangsperiode på 4 år. For en afdeling på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som opfylder betingelserne for at modtage lokalskoletillæg efter reglerne om grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som fusioneres med en institution for almengymnasiale uddannelser, kan der i en overgangsperiode på 4 år udbetales et lokalskoletillæg (svarende til lokalskoletillægget til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 2,0 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser til institutionen for almengymnasiale uddannelser. Uddannelsestypetilskud: Der ydes et tilskud på 1,75 mio. kr. for den første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og 0,25 mio. kr. for den anden etablerede fuldtidsuddannelse. Uddannelsestypetilskuddene opretholdes, hvis en institution for almengymnasiale uddannelser fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og stx-, hf- og studenterkursusaktiviteten fortsætter. Hvis der fusioneres mellem to institutioner for almengymnasiale uddannelser, vil uddannelsestypetilskuddene til den ene af de fusionerende institutioner bortfalde efter en overgangsperiode på 4 år. Hvert uddannelsestypetilskud kan ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. En afdeling af et gymnasium, der oprettes efter godkendelse af ministeriet efter høring af det regionsråd, hvor gymnasiet er hjemmehørende, og afdelingen vurderes som et nødvendigt led i det landsdækkende gymnasieudbud, er berettiget til at modtage særskilt uddannelsestypetilskud for afdelingens stx-udbud, dog således at der maksimalt udløses kr. pr. elev. Under indfasningen gælder dog, at afdelingen i første udbuds år udløser et uddannelsestypetilskud på kr., i det andet udbuds år på kr. og i det tredje udbuds år på 1,5 mio. kr. Kilde: Anmærkningsteksten til Finanslov for 2014, Særlige fusionstilskud Når der er tale om fusionerende institutioner, kan der være to ting i spil. Dels har Undervisningsministeriet en pulje penge til delvis dækning af visse ekstraordinære udgifter. Der ydes tilskud til rimelige bygningstilpasninger, ekstraordinære advokat- og revisorregninger, it-systemtilpasninger og visse personalemæssige omkostninger ved ledende medarbejderes fratræden. Ministeriet har tidligere disponeret over ret store midler til fusionstilskud, men der står ikke særligt mange penge til rådighed for tiden. Dels råder ministeriet over en pulje med lån og tilskud til nødlidende institutioner. Hovedreglen for tildelinger fra puljen er, at pengene gives som lån. Men hvis en nødlidende institution skal sammenlægges med en anden institution, har ministeriet mulighed for at yde tilskud til hel eller delvis afvikling af den nødlidende institutions gæld. Hvorvidt ministeriet vil yde et sådant tilskud, beror ofte på en forhandling, idet ingen institution vil fusionere med en nødlidende institution og dermed overtage så meget gæld, at den selv får økonomiske vanskeligheder.

7 7 De juridiske rammer Reglerne for sammenlægninger og spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner findes i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 929 af 19. november 2002 om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner. Ministeriet henviser til denne bekendtgørelse, selv om den er udstedt før udarbejdelsen af lov om institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., og der aldrig er udstedt en bekendtgørelse om, at bekendtgørelsen gælder for gymnasierne. Til supplering heraf har ministeriet udarbejdet Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse: fusion/081014_sammenlaegning_vejledning.ashx Virksomhedsoverdragelse er også en mulighed i visse tilfælde. Mulighederne fremgår af ministeriets vejledning og reguleres i øvrigt efter virksomhedsoverdragelsesloven (lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002). Regelgrundlag for etablering og styring af en campus Campussamarbejde er i dag ikke en selvstændig reguleret samarbejdsform. Uddannelsesinstitutioner kan derfor i dag lave samarbejdsaftaler om i fællesskab at eje og drive bygninger, herunder etablere administrative fællesskaber. Uddannelsesinstitutionerne skal dog være opmærksom på en række eksisterende begrænsninger for campussamarbejder, blandt andet: Et campussamarbejde kan ikke etableres som en selvstændig juridisk enhed. Det kan for eksempel ikke etableres som et interessentselskab. Kommuner må ikke yde til uddannelsesinstitutioners driftsbudget, men må alene yde til anlægsudgifter. Uddannelsesinstitutioner må ikke bygge med henblik på at udleje til andre uddannelsesinstitutioner eller andre aktører. Uddannelsesinstitutioner må ikke drive kollegium inden for rammerne af en campussamarbejdsaftale. Dette indebærer, at der er en lang række forhold, som parterne skal aftale på forhånd, og hvor parterne skal følge op på, om aftalerne afspejler de faktiske forhold, så der er gennemskuelighed og klarhed for hver part, der indgår i campussamarbejdet. Da der ikke er ministerielt fastsatte regler for samarbejdet, må parterne selv etablere de nødvendige samarbejdsorganer. Det forhold, at campussamarbejdet ikke kan etableres som selvstændig juridisk enhed, indebærer, at campussamarbejdet ikke kan eje ejendomme eller optage lån med pant i ejendommen, men at det er de involverede parter, som skal gøre det enten hver for sig eller i fællesskab. Dette gør låneoptagelse til en mere kompliceret handling. Når en uddannelsesinstitution samtidigt ikke må bygge for at udleje til andre, vil byggeri, ombygning og større vedligeholdelsesarbejder let blive komplicerede forretninger at finansiere. Institutionsledelsernes opgaver i forhold til fremtidens institutionsstruktur Bestyrelsen er den selvejende uddannelsesinstitutions øverste ledelse. Bestyrelsen træffer som sådan alle strategiske beslutninger om institutionens forhold, herunder hvorvidt institutionen

8 8 skal indgå i samarbejder med andre juridiske personer eller eventuelt fusionere med andre selvejende uddannelsesinstitutioner. Gymnasieskolernes rektorer har selvsagt i kraft af deres indsigt i institutionsforholdene og viden om udviklingen i uddannelsessektorerne en stor ekspertise, som det er væsentligt at formidle til deres respektive bestyrelser. Derfor må bestyrelserne forvente, at rektorerne tilvejebringer et fyldestgørende og strategisk orienteret beslutningsgrundlag for bestyrelsernes beslutninger. Dialogen mellem bestyrelse og rektor om udformningen af beslutningsgrundlaget er afgørende for en vellykket proces, når der skal tages afgørende beslutninger om institutionens fremtid. Den enkelte institution for almengymnasial uddannelse indgår i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor der er en række andre aktører. Gymnasieskolen står således langt fra frit i forhold til at træffe afgørelser om sin fremtid, men er bundet i forhold til offentlige myndigheder, andre uddannelsesinstitutioner og i øvrigt det omgivende samfunds forventninger og ønsker til gymnasieskolen. Enhver beslutning om ændringer i institutionsstrukturen skal godkendes af Undervisningsministeriet. Desuden har Regionsrådet i den region, hvor gymnasieskolen ligger, udtaleret, fordi regionsrådene har til opgave sikre udvikling af uddannelsesudbuddet og -kapaciteten i forhold til at varetage en overordnet planlægning af udviklingen i gymnasiale uddannelsesudbud i regionen. Formålet med regionsrådenes arbejde på uddannelsesområdet er at sikre, at der er et tilstrækkeligt, geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser til alle i regionen. Den enkelte gymnasieskole skal også være opmærksom på de uformelle beslutningstagere på området. Politiske udtalelser i både lokale, regionale og nationale medier kan få betydning for kommende beslutninger, som gymnasieskolen bliver påvirket af. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vilkårene for gymnasieundervisning aldrig er statisk, og at mange faktorer har betydning for udviklingen i disse vilkår. Tendenser i tiden at være opmærksom på Ønsket om at styrke erhvervsuddannelserne er meget udbredt, idet både politikere og mange kommentatorer fremfører dette. Målet er, at erhvervsuddannelserne tiltrækker en større andel af de unge end i dag. Dette vil hovedsageligt kun kunne lade sig gøre på bekostning af det almene gymnasiums elevtal. Det er derfor helt essentielt for den enkelte gymnasieskoles bestyrelse at forholde sig til denne mulige udvikling, fordi den kan få væsentlige konsekvenser for skolen med hensyn til elevtal og dermed for økonomi, antal spor og antal ansatte. En ofte forekommende måde at løse økonomiske problemer på samt at ændre uddannelsespolitiske målsætninger på har som nævnt været at skabe større administrative enheder. Et led heri har været skabelsen af de administrative fællesskaber, men det anses for tvivlsomt, om de økonomiske stordriftsfordele, der hermed er opnået, er tilstrækkelige på længere sigt, når der kan forventes et mere massivt økonomisk pres på gymnasieskolerne. Derfor kan fusioner blive et vigtigt redskab. Når gymnasieskolerne skal vurdere fusionsmulighederne, er den vigtigste opgave at holde fokus på fagligheden. Hvordan styrkes den bedst? Man kommer ikke udenom at tage stilling til spørgsmålet om monofaglig eller flerfaglig fusion? Ser man på erhvervsuddannelsesområdet, finder man mange forskellige modeller, men for gymnasieskolerne er det værd at

9 9 være opmærksom på, at man de steder, hvor det økonomisk har kunnet lade sig gøre, fortsat holder fast i at bevare rene handelsskoler. Desuden kan man notere sig, at SOSU-skolerne med stor succes holder fast i at være en skoleform for sig i kraft af sin særlige faglighed. Bestyrelserne må desuden forholde sig til de positive omtaler af campusdannelse: Rundt omkring i det danske uddannelseslandskab ser, campussamarbejder med bl.a. deltagelse af ungdomsuddannelser dagens lys. I flere lokalområder er uddannelsesinstitutionerne gået sammen i campussamarbejde for at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Campussamarbejderne skal bl.a. bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herudover dannes campusser oftest som et forsøg på at trække flere uddannelsessøgende til lokalområdet. Der er flere eksempler på lokalområder, hvor campussamarbejdet opstår som et samarbejde på tværs af uddannelsestyper. Her placerer forskellige institutioner sig i et bygningsfællesskab eller i fysisk nærhed af hinanden, men fungerer ellers som selvstændige institutioner med forskellige profiler og udbud samt drift og økonomi. (Notat på Undervisningsministeriets hjemmeside dateret 29. september 2011 med konkrete eksempler på campussamarbejder rundt om i landet: %20paa%20campusser.ashx) Selv om de positive aspekter ved campussamarbejder fremhæves på Undervisningsministeriets hjemmeside, er der endnu ingen officiel politik på området, og ministeriet har for tiden ingen økonomiske incitamenter til at fremme campussamarbejder. Tænketanken DEA har udarbejdet en analyse af campus, hvor der udskilles følgende former: Et permanent fællesskab mellem mindst to (ungdoms)uddannelser, som tidligere har fungeret separat fra hinanden. Et fællesskab mellem flere af den samme type eller flere forskellige typer uddannelser. Et fællesskab, der er geografisk afgrænset, hvor hidtil separate uddannelser helt eller delvist deler bygninger. Et fællesskab, hvor man samarbejder på et eller flere af følgende niveauer: om ledelse og administration, på lærerniveau og elevniveau. I analysen rejses en række spørgsmål, som det er vigtigt at stille sig forud for beslutninger om campussamarbejder: Hvordan kan man skabe en campuskultur, der udnytter mangfoldigheden til faglig udvikling uden at gå på kompromis med kvalitet og faglige profiler? Hvordan kan man motivere til og udvikle et lærersamarbejde mellem uddannelserne når traditionen ikke er der, og plejer er mere trygt? Hvordan kan man som ledelse blive en frontfigur for alle på campus og gøre sig fri af tidligere faglige eller uddannelsesspecifikke tilhørsforhold? DEA registrerer også en del skepsis, og der henvises til selve analysen, der er fra 2011:

10 10 Afslutning De politiske tendenser kan opsummeres i følgende spørgsmål, som ledelsen på hver enkelt gymnasieskole bør stille sig allerede i dag: Hvordan sikrer vi kvaliteten af uddannelserne bedst muligt? Hvordan er økonomien i vores institution om fem år? (Hvilke forventninger til elevoptag, taxametertilskuddets udvikling mm. har vi?) Hvilke samarbejdsformer indgår vores institution i i dag, og hvad får vi ud af dem? Hvem vil det være fordelagtigt at indlede et nærmere samarbejde med i dag? Hvilke fusionsformer er de mest fordelagtige for vores institution i forhold til at sikre uddannelseskvalitet og udbud? Hvordan undgår vi at komme i en tvangssituation i forhold til et krav om fusion?

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer Tlf.: 9785 4300 Fax: 9785 4133 struer-statsgym@stgym.dk www.struer-statsgym.dk Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

VEDTÆGT for Campus Bornholm

VEDTÆGT for Campus Bornholm VEDTÆGT for Campus Bornholm Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Campus Bornholm er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Espergærde Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Helsingør Kommune,

Læs mere

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende 8. februar 2009 Vejledning om sammenlægning af produktionsskoler Spørgsmålet om sammenlægning af produktionsskoler er ikke reguleret i produktionsskoleloven, hvorfor der kan være tvivl om, hvordan visse

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Vedtægt for VUC Roskilde

Vedtægt for VUC Roskilde Vedtægt for VUC Roskilde Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Roskilde er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium.

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Ringkøbing-Skjern kommune,

Læs mere

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1 Dialogbaseret kvalitetstilsyn Titel 1 Indhold 1 Indledning 4 2 Dialogbaseret kvalitetstilsyn 5 3 Gennemsigtighed og kommunikation 6 Tilsynsforum 6 Revisornetværket 6 Databank/Datavarehus 6 Digital platform

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser Til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskoler samt private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser Institutionsafdelingen

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 Vedtægt for den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 12 Vedtægt for Den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør

Stillings- og personprofil. Direktør Stillings- og personprofil Direktør Oktober 2015 Opdragsgiver CPH WEST Adresse Vejlebrovej 45-65 2635 Ishøj Telefon: 33 88 00 00 www.cphwest.dk Stilling Direktør Refererer til Bestyrelsen Ansættelsen Stillingen

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Dato for udgivelse: April 2011 Forfattere: Maria Lindorf og Iben Berg Hougaard med assistance fra Christiane Præstgaard

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om revisionen af selvejeområdet. November 2012

Notat til Statsrevisorerne om revisionen af selvejeområdet. November 2012 Notat til Statsrevisorerne om revisionen af selvejeområdet November 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Revisionen af selvejeområdet 26. oktober 2012 RN A411/12 I. Indledning 1. I tilknytning

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Rådgivning om klausul om tilbagekøb af bygninger/klausul om godkendelse om optagelse af lån i samme kan frafaldes

Rådgivning om klausul om tilbagekøb af bygninger/klausul om godkendelse om optagelse af lån i samme kan frafaldes 15. april 2014 Sagsnr. 125-174090 mat Sekr. Laila Gorits Grønhøj Tel. 7221 1640, mail LLA@70151000.dk Sendt pr. e-mail til nkni@rebild.dk Rebild Kommune Hobrovej 88 9530 Støvring Att.: Juridisk Konsulent

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

KORT OG GODT. Hvad skal en bestyrelse være opmærksom på, når institutioner fusioneres?

KORT OG GODT. Hvad skal en bestyrelse være opmærksom på, når institutioner fusioneres? DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Hvad skal en bestyrelse DANSKE være ERHVERVSSKOLER opmærksom på, når institutioner DANSKE ERHVERVSSKOLER fusioneres? KORT OG GODT Hvad skal en bestyrelse være

Læs mere

Temadag om bygningsservice for selvejende institutioner

Temadag om bygningsservice for selvejende institutioner 25. september 2013 1 Temadag om bygningsservice for selvejende institutioner 25. September 2013 25. september 2013 2 Rådgivningsgruppen og partnerskabsaftalen Temadagen er arrangeret af Rådgivningsgruppen

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

Basis: 1. halvår 2013

Basis: 1. halvår 2013 1 årselev = 1 elev i 40 uger. Takster ekskl. moms Cøsa- Under- Færdiggø- Fælles- Bygnings- Tillægs-takst for Grundtilskud formål Uddannelse visn.takst relsestakst udg.takst takst A-niveau * takst pr. årselev

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere