Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen"

Transkript

1 Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen Indledning: Dette notat er et led i Gymnasieskolernes Rektorforenings forberedelser på de politiske drøftelser om regeringens kommende udspil om styrket kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Udspillet er bebudet i regeringsudspillet Endnu bedre uddannelser for unge og voksne fra december Spørgsmålet om institutionsstruktur indgår i EUD reformen og i mange forskellige uddannelsespolitiske udspil og rapporter, herunder produktivitetskommissionens og i Vismandsrapporten i foråret Det ligger implicit i rapporterne, at gymnasieskolernes økonomi i de kommende år vil komme under pres. Der er flere grunde til, at indtægterne bliver mindre: For det første vil den demografiske udvikling medføre, at der kommer færre elever på landsplan. For det andet må det forventes, at taxametertaksterne fortsat vil blive reduceret med årlige effektivitetsbesparelser. For det tredje taler de politiske partier, især partierne til højre for regeringen, om at en mindre andel af de unge skal have en almen gymnasial uddannelse, dvs. at der skal flyttes unge fra STX og HF til HHX, HTX og de øvrige erhvervsuddannelser. Formålet med notatet er at give skolerne et overblik over de aktuelle og kommende problemstillinger i forhold til institutionsstrukturen, herunder at skabe klarhed over de begreber, der anvendes i disse sammenhænge, samt at stille skarpt på nogle udviklingstendenser, som rektorer og bestyrelsesmedlemmer på gymnasieskolerne må forholde sig til. Kort rids over institutionsudviklingen efter år 2000 I dag er der ifølge Undervisningsministeriets regnskabsportal 122 selvejende institutioner for almen gymnasial uddannelse og 20 private gymnasier, hf- og studenterkurser, der får statstilskud til de almengymnasiale uddannelser. Det er et forholdsvis stort antal selvstændige institutioner spredt ud over hele landet. Dertil kommer, at nogle gymnasieskoler og hf-kurser er en del af en institution for erhvervsrettet uddannelse. Det lever fint op til det uddannelsespolitiske mål, at der udbydes almengymnasiale uddannelser over alt i landet, så ingen behøver at rejse langt for at tage STX eller HF. Imidlertid rejses spørgsmålet af og til politisk og på embedsmandsplan, om institutionsstrukturen er økonomisk hensigtsmæssig. Der er intet politisk ønske om at reducere antallet af udbudssteder for ungdomsuddannelser i landet. Alle anerkender, at det modvirker målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hvis man gør afstanden mellem elevernes bolig og uddannelsessted større. Målt på antal elever og årlig omsætning hører gymnasieskolerne til blandt de mindre selvejende institutioner. Det må derfor forventes, at regeringen vil have fokus på dette. Det kan føre til krav om, at de mange enkeltstående gymnasieskoler hver især bliver en del af en større selvejende uddannelsesinstitution.

2 2 For bedre at forstå den tankegang, der præger statsadministrationen, henvises til den tværministerielle rapport, Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet, der blev udarbejdet af en embedsmandsgruppe ledet af Finansministeriet og med deltagelse fra alle de ministerier, som har selvejende institutioner under sig. Rapporten udkom i april 2009 og kaldes Styringsanalysen. Det gennemsyrer Styringsanalysen, at embedsmændene advokerer for større ensartethed i forvaltningen af selvejende institutioner på tværs af institutionsområder. Således blev det fx foreslået, at der kun skulle være én områdelov for uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Det omfattede dengang både institutionerne for ungdomsuddannelserne og for både de korte og mellemlange videregående uddannelser. En sådan forenkling og afbureaukratisering ville bl.a. gøre det lettere for institutioner at fusionere. Desuden er det illustrativt ganske kort at skitsere udviklingen på andre områder af uddannelsessektoren, hvor der er sket flere bølger af fusioner. Gennemførte fusioner og baggrunden herfor Rigtigt mange erhvervsskoler er fusioneret i løbet af de sidste år. I provinsbyerne er der opstået byskoler som fusion af handelsskole og teknisk skole, og i hovedstadsområdet er der sket flere fusioner blandt de tekniske skoler og også nogle blandt handelsskolerne. På erhvervsskoleområdet har frivilligheden i nogen grad været styrende for fusionerne, men økonomisk nødlidende institutioner er ret konsekvent blevet lagt ind i større og økonomisk bedre funderede institutioner. Fx blev mange af de selvstændige AMU-centre lagt ind under institutioner for erhvervsrettet uddannelse, efter at AMU-området i forbindelse med regeringsskiftet i november 2001 var blevet overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes en liste over gennemførte fusioner mellem institutioner for ungdomsuddannelser fra betisk.ashx Gennemgår man listen, kan man se, at der i mange tilfælde er tale om frivillighed, men der er også mange tilfælde, hvor sammenlægningerne skyldes økonomisk nødvendighed eller overhængende fare for økonomiske vanskeligheder. Resultatet er blevet, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse i mange tilfælde er blevet ret store selvejende institutioner og væsentligt nok, at nogle institutioner er slået sammen, men har bevaret de geografiske udbudssteder i de byer, hvor institutionerne før var selvstændige. Det er en bemærkelsesværdig undtagelse, at Social- og Sundhedsskolerne (SOSU-skolerne) alene har fusioneret monofagligt, selv om disse kom ind under loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er ingen tvivl om, at SOSU-skolerne ser det som en styrke, at skolerne har en klar og afgrænset uddannelsesprofil. På de dele af de videregående uddannelsers område, som ved regeringsskiftet i oktober 2011 blev overflyttet til Uddannelsesministeriet fra Undervisningsministeriet, har institutionerne siden 2000 gennemgået en meget større fusionsproces. Først dannedes en række centre for videregående uddannelse, hvor en lang række monofaglige uddannelsesinstitutioner blev slået sammen til tværfaglige centre. Dernæst blev stort set alle centre for videregående uddannelse fusioneret sammen til i alt 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

3 3 Rammerne og processerne har i høj grad været styret af politikerne gennem lovgivning, mens de konkrete udmøntninger i en vis udstrækning er blevet besluttet af de deltagende interessenter. Erhvervsakademierne har en særlig historie, idet de blev oprettet ved et politisk forlig imod erhvervsskolernes ønske, og det blev lovgivningsmæssigt dikteret, at erhvervsskolerne skulle overføre udbudsretten til erhvervsakademiuddannelserne og udspalte de relevante dele af erhvervsskolerne til den nye institutionstype, erhvervsakademierne. I første omgang var det overladt til parterne selv at forhandle de økonomiske vilkår for overførslerne, men da visse erhvervsskoler var utilbøjelige til at afgive dele af egenkapitalen til de nye erhvervsakademier, blev der lagt et administrativt pres på disse erhvervsskoler med underliggende trussel om et politisk indgreb. Så føjede skolerne sig. Læren af historien er, at staten både har magten og viljen til at gennemføre ændringer i institutionsstrukturen imod institutionernes ønsker. Begrebsafklaring Begreberne fusion og campus forekommer hyppigt i forbindelse med overvejelser om ændringer i institutionsstrukturen. Ligeledes findes der en række samarbejdsformer, som de enkelte gymnasieskoler indgår i. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man præcist mener, når man bruger begreberne. Samarbejdsformer Alle uddannelsesinstitutioner er forpligtede til at samarbejde med omverdenen. Når man bruger terminologien samarbejde og samarbejdsformer mellem institutioner eller mellem institutioner og andre organisationstyper, er der tale om, at forskellige juridiske personer indgår i et samarbejde om et eller flere formål. Principielt er der tale om samarbejde mellem ligeværdige parter, hvor hver part er ansvarlig for sine egne beslutninger og handlinger. Indgår en selvejende institution en aftale med en anden selvejende institution, er aftalen bindende for begge institutioner i den forstand, at begge institutioner skal handle som aftalt, og at den ene part kan kræve den anden part til ansvar i forhold til det aftalte. Den enkelte selvejende institution har dog fortsat sin selvstændighed og kan opsige aftalen for sit eget vedkommende efter de vilkår for opsigelse, parterne har aftalt. Indgår en selvejende uddannelsesinstitution et forpligtende samarbejde med en anden part, kræver Undervisningsministeriet, at samarbejdsaftalen er skriftlig, at vilkårene for samarbejdet er velbeskrevet, og at det er formuleret, hvordan samarbejdet kan opsiges. Administrative fællesskaber er eksempler på sådanne samarbejder, hvor de deltagende selvejende institutioner aftaler vilkårene for samarbejdet, herunder naturligvis de økonomiske forpligtelser og rettigheder. Det er normalt, at det aftales, hvilken institution der skal påtage sig værtskabet og dermed ledelsen af det administrative fællesskab. De andre deltagende institutioner afgiver dermed en del af deres suverænitet til fællesskabet, og denne udøves herefter af værtsinstitutionen, som så igen er ansvarlig for sin forvaltning over for de andre deltagere. Der kan samarbejdes om alt muligt. To institutioner kan fx dele læreres ansættelsesforhold, og man kan etablere et lokalefællesskab, som fx giver mulighed for at udnytte nogle lokaler mere effektivt.

4 4 Når der er tale om samarbejde med offentlige myndigheder som fx regionsadministrationen eller den kommunale forvaltning, ser det ikke altid ud som et samarbejde mellem ligeværdige parter. Den offentlige myndighed kan i lovgivningen være tillagt særlige kompetencer, som den selvejende uddannelsesinstitution så er underlagt. Kommuner har fx særlige myndighedsbeføjelser på bygningsområdet. Det er derfor væsentligt at understrege, at den selvejende uddannelsesinstitution er juridisk ansvarlig for sine handlinger i forhold til den offentlige myndighed, men selvfølgelig ikke for sidstnævntes forvaltning. Den selvejende institution, som indgår aftalen, er alene forpligtet af samarbejdsaftalens ordlyd, og den selvejende institution er fortsat uafhængig og har sin fulde selvbestemmelse i alle andre anliggender inden for rammerne af de gældende love og regler. Campus Ordet campus bruges om netop et sådant form for samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner om bygninger og arealer med det formål at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Et campussamarbejde kan bestå i, at to eller flere selvejende uddannelsesinstitutioners bygninger ligger i fysisk nærhed af hinanden. Det vil typisk være i form af en fælles bygning eller som bygninger, der grænser op til hinanden. Kommunale institutioner kan også indgå i et campussamarbejde. Det kan eksempelvis bestå af et alment gymnasium, en erhvervsskole, et VUC, en produktionsskole, 10. klasse og UUvejledning. Ved campus kan der også ligge et idrætsanlæg, kulturhus, musikskole eller lignende. Ideen er, at selve den fysiske placering kan være med til at skabe et mere sammenhængende og attraktivt uddannelsesmiljø i lokalområdet, som kan være med til at fremme målsætningen om, at 95 pct. af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover giver campus mulighed for bedre udnyttelse af lokale- og andre bygningsmæssige faciliteter, eksempelvis ved fælles udnyttelse af kantine, idrætsfaciliteter m.v. Juridisk og økonomisk er der tale om et samarbejde som beskrevet i afsnittet ovenfor. Fusion En fusion derimod er en juridisk og økonomisk forpligtende sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske personer, og resultatet er en ny juridisk person. I uddannelsessektoren indebærer det, at den nye juridiske person bliver en ny selvejende institution med ny vedtægt, selvstændig bestyrelse og ansat ledelse. Ifølge lovgivningen skal selvejende uddannelsesinstitutioner ansøge om Undervisningsministeriets godkendelse af sammenlægninger, og først når ministeriets godkendelse foreligger, er sammenlægningen juridisk bindende. Nærmere herom i afsnittet om de juridiske og økonomiske rammevilkår for institutionsdrift. Det er dog ofte ikke sådan, at der er tale om fusioner mellem ligeværdige parter. Det er det fx ikke, når en økonomisk nødlidende institution sammenlægges med en økonomisk stærkere (og normalt større) institution. Uanset at der formelt dannes en ny selvejende uddannelsesinstitution, kan den store institution oftest dominere beslutningsprocessen i forhold til de konkrete

5 5 vilkår for den fortsættende institution, fx institutionens navn og afgørelsen af personspørgsmål som, hvem der skal være leder af institutionen, og hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Er der tale om en tværfaglig fusion, er det et væsentligt spørgsmål at afgøre, hvilken institutionslov den fortsættende institution skal høre under. Dette har umiddelbart betydning for, hvordan bestyrelsen skal udpeges, eftersom der er store forskelle i lovgivningen på netop dette punkt. Der er eksempler på, at erhvervsskoler og almene gymnasieskoler er fusioneret og fortsat under lov om institutioner for almengymnasial uddannelse, ligesom der er eksempler på tilsvarende fusioner, hvor den fortsættende institution er en institution for erhvervsrettet uddannelse. Spaltning Selvejende uddannelsesinstitutioner kan også spaltes, således at én institution bliver til to, eller en del af uddannelsesinstitution skilles ud og placeres i en anden uddannelsesinstitution. Ligesom ved fusioner skal spaltninger godkendes af Undervisningsministeriet for at være juridisk bindende. Økonomiske og juridiske rammevilkår for institutionsdrift Tilskudsreglerne Staten yder tilskud til uddannelserne i henhold til de forskellige taxametre på finansloven. Det drejer sig primært om undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. De udløses pr. elev efter de derom gældende regler til de institutioner, som har fået tildelt retten til at udbyde de pågældende uddannelser. Desuden er der særskilte færdiggørelsestaxametre, der udløses, når eleverne har afsluttet deres uddannelse. Derudover findes der en række andre tilskud til særlige formål. De fleste skal søges specielt og er oprettet for at fremme bestemte uddannelsespolitiske formål. Særligt om grundtilskud Hver godkendt institution for almengymnasial uddannelse tildeles et grundtilskud til basale udgifter. Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt et uddannelsestypetilskud til første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og anden etablerede fuldtidsuddannelse. Tilskuddet ydes kun, hvis der er mere end 40 grundlagsårselever pr. uddannelse. Der kan ydes tilskud til stx, hf og studenterkursus. Basisgrundtilskud: Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,0 mio. kr. Basisgrundtilskuddet kan dog ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. Hvis gymnasieskolen fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og den nye institution godkendes som en institution for erhvervsrettet uddannelse, bortfalder basisgrundtilskuddet efter en overgangsperiode på 4 år. Hvis den fusionerede institution godkendes som en institution for almengymnasial uddannelse, kan der ud over institutionens basisgrundtilskud ligeledes i en overgangsperiode på 4 år udbetales et grundtilskud (svarende til basisgrundtil-

6 6 skuddet til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 1,8 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser. Hvis der fusioneres med en anden institution for almengymnasiale uddannelser, bortfalder basistilskuddet til den ene af de fusionerende institutioner efter en overgangsperiode på 4 år. For en afdeling på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som opfylder betingelserne for at modtage lokalskoletillæg efter reglerne om grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som fusioneres med en institution for almengymnasiale uddannelser, kan der i en overgangsperiode på 4 år udbetales et lokalskoletillæg (svarende til lokalskoletillægget til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 2,0 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser til institutionen for almengymnasiale uddannelser. Uddannelsestypetilskud: Der ydes et tilskud på 1,75 mio. kr. for den første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og 0,25 mio. kr. for den anden etablerede fuldtidsuddannelse. Uddannelsestypetilskuddene opretholdes, hvis en institution for almengymnasiale uddannelser fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og stx-, hf- og studenterkursusaktiviteten fortsætter. Hvis der fusioneres mellem to institutioner for almengymnasiale uddannelser, vil uddannelsestypetilskuddene til den ene af de fusionerende institutioner bortfalde efter en overgangsperiode på 4 år. Hvert uddannelsestypetilskud kan ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. En afdeling af et gymnasium, der oprettes efter godkendelse af ministeriet efter høring af det regionsråd, hvor gymnasiet er hjemmehørende, og afdelingen vurderes som et nødvendigt led i det landsdækkende gymnasieudbud, er berettiget til at modtage særskilt uddannelsestypetilskud for afdelingens stx-udbud, dog således at der maksimalt udløses kr. pr. elev. Under indfasningen gælder dog, at afdelingen i første udbuds år udløser et uddannelsestypetilskud på kr., i det andet udbuds år på kr. og i det tredje udbuds år på 1,5 mio. kr. Kilde: Anmærkningsteksten til Finanslov for 2014, Særlige fusionstilskud Når der er tale om fusionerende institutioner, kan der være to ting i spil. Dels har Undervisningsministeriet en pulje penge til delvis dækning af visse ekstraordinære udgifter. Der ydes tilskud til rimelige bygningstilpasninger, ekstraordinære advokat- og revisorregninger, it-systemtilpasninger og visse personalemæssige omkostninger ved ledende medarbejderes fratræden. Ministeriet har tidligere disponeret over ret store midler til fusionstilskud, men der står ikke særligt mange penge til rådighed for tiden. Dels råder ministeriet over en pulje med lån og tilskud til nødlidende institutioner. Hovedreglen for tildelinger fra puljen er, at pengene gives som lån. Men hvis en nødlidende institution skal sammenlægges med en anden institution, har ministeriet mulighed for at yde tilskud til hel eller delvis afvikling af den nødlidende institutions gæld. Hvorvidt ministeriet vil yde et sådant tilskud, beror ofte på en forhandling, idet ingen institution vil fusionere med en nødlidende institution og dermed overtage så meget gæld, at den selv får økonomiske vanskeligheder.

7 7 De juridiske rammer Reglerne for sammenlægninger og spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner findes i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 929 af 19. november 2002 om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner. Ministeriet henviser til denne bekendtgørelse, selv om den er udstedt før udarbejdelsen af lov om institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., og der aldrig er udstedt en bekendtgørelse om, at bekendtgørelsen gælder for gymnasierne. Til supplering heraf har ministeriet udarbejdet Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse: fusion/081014_sammenlaegning_vejledning.ashx Virksomhedsoverdragelse er også en mulighed i visse tilfælde. Mulighederne fremgår af ministeriets vejledning og reguleres i øvrigt efter virksomhedsoverdragelsesloven (lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002). Regelgrundlag for etablering og styring af en campus Campussamarbejde er i dag ikke en selvstændig reguleret samarbejdsform. Uddannelsesinstitutioner kan derfor i dag lave samarbejdsaftaler om i fællesskab at eje og drive bygninger, herunder etablere administrative fællesskaber. Uddannelsesinstitutionerne skal dog være opmærksom på en række eksisterende begrænsninger for campussamarbejder, blandt andet: Et campussamarbejde kan ikke etableres som en selvstændig juridisk enhed. Det kan for eksempel ikke etableres som et interessentselskab. Kommuner må ikke yde til uddannelsesinstitutioners driftsbudget, men må alene yde til anlægsudgifter. Uddannelsesinstitutioner må ikke bygge med henblik på at udleje til andre uddannelsesinstitutioner eller andre aktører. Uddannelsesinstitutioner må ikke drive kollegium inden for rammerne af en campussamarbejdsaftale. Dette indebærer, at der er en lang række forhold, som parterne skal aftale på forhånd, og hvor parterne skal følge op på, om aftalerne afspejler de faktiske forhold, så der er gennemskuelighed og klarhed for hver part, der indgår i campussamarbejdet. Da der ikke er ministerielt fastsatte regler for samarbejdet, må parterne selv etablere de nødvendige samarbejdsorganer. Det forhold, at campussamarbejdet ikke kan etableres som selvstændig juridisk enhed, indebærer, at campussamarbejdet ikke kan eje ejendomme eller optage lån med pant i ejendommen, men at det er de involverede parter, som skal gøre det enten hver for sig eller i fællesskab. Dette gør låneoptagelse til en mere kompliceret handling. Når en uddannelsesinstitution samtidigt ikke må bygge for at udleje til andre, vil byggeri, ombygning og større vedligeholdelsesarbejder let blive komplicerede forretninger at finansiere. Institutionsledelsernes opgaver i forhold til fremtidens institutionsstruktur Bestyrelsen er den selvejende uddannelsesinstitutions øverste ledelse. Bestyrelsen træffer som sådan alle strategiske beslutninger om institutionens forhold, herunder hvorvidt institutionen

8 8 skal indgå i samarbejder med andre juridiske personer eller eventuelt fusionere med andre selvejende uddannelsesinstitutioner. Gymnasieskolernes rektorer har selvsagt i kraft af deres indsigt i institutionsforholdene og viden om udviklingen i uddannelsessektorerne en stor ekspertise, som det er væsentligt at formidle til deres respektive bestyrelser. Derfor må bestyrelserne forvente, at rektorerne tilvejebringer et fyldestgørende og strategisk orienteret beslutningsgrundlag for bestyrelsernes beslutninger. Dialogen mellem bestyrelse og rektor om udformningen af beslutningsgrundlaget er afgørende for en vellykket proces, når der skal tages afgørende beslutninger om institutionens fremtid. Den enkelte institution for almengymnasial uddannelse indgår i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor der er en række andre aktører. Gymnasieskolen står således langt fra frit i forhold til at træffe afgørelser om sin fremtid, men er bundet i forhold til offentlige myndigheder, andre uddannelsesinstitutioner og i øvrigt det omgivende samfunds forventninger og ønsker til gymnasieskolen. Enhver beslutning om ændringer i institutionsstrukturen skal godkendes af Undervisningsministeriet. Desuden har Regionsrådet i den region, hvor gymnasieskolen ligger, udtaleret, fordi regionsrådene har til opgave sikre udvikling af uddannelsesudbuddet og -kapaciteten i forhold til at varetage en overordnet planlægning af udviklingen i gymnasiale uddannelsesudbud i regionen. Formålet med regionsrådenes arbejde på uddannelsesområdet er at sikre, at der er et tilstrækkeligt, geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser til alle i regionen. Den enkelte gymnasieskole skal også være opmærksom på de uformelle beslutningstagere på området. Politiske udtalelser i både lokale, regionale og nationale medier kan få betydning for kommende beslutninger, som gymnasieskolen bliver påvirket af. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vilkårene for gymnasieundervisning aldrig er statisk, og at mange faktorer har betydning for udviklingen i disse vilkår. Tendenser i tiden at være opmærksom på Ønsket om at styrke erhvervsuddannelserne er meget udbredt, idet både politikere og mange kommentatorer fremfører dette. Målet er, at erhvervsuddannelserne tiltrækker en større andel af de unge end i dag. Dette vil hovedsageligt kun kunne lade sig gøre på bekostning af det almene gymnasiums elevtal. Det er derfor helt essentielt for den enkelte gymnasieskoles bestyrelse at forholde sig til denne mulige udvikling, fordi den kan få væsentlige konsekvenser for skolen med hensyn til elevtal og dermed for økonomi, antal spor og antal ansatte. En ofte forekommende måde at løse økonomiske problemer på samt at ændre uddannelsespolitiske målsætninger på har som nævnt været at skabe større administrative enheder. Et led heri har været skabelsen af de administrative fællesskaber, men det anses for tvivlsomt, om de økonomiske stordriftsfordele, der hermed er opnået, er tilstrækkelige på længere sigt, når der kan forventes et mere massivt økonomisk pres på gymnasieskolerne. Derfor kan fusioner blive et vigtigt redskab. Når gymnasieskolerne skal vurdere fusionsmulighederne, er den vigtigste opgave at holde fokus på fagligheden. Hvordan styrkes den bedst? Man kommer ikke udenom at tage stilling til spørgsmålet om monofaglig eller flerfaglig fusion? Ser man på erhvervsuddannelsesområdet, finder man mange forskellige modeller, men for gymnasieskolerne er det værd at

9 9 være opmærksom på, at man de steder, hvor det økonomisk har kunnet lade sig gøre, fortsat holder fast i at bevare rene handelsskoler. Desuden kan man notere sig, at SOSU-skolerne med stor succes holder fast i at være en skoleform for sig i kraft af sin særlige faglighed. Bestyrelserne må desuden forholde sig til de positive omtaler af campusdannelse: Rundt omkring i det danske uddannelseslandskab ser, campussamarbejder med bl.a. deltagelse af ungdomsuddannelser dagens lys. I flere lokalområder er uddannelsesinstitutionerne gået sammen i campussamarbejde for at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Campussamarbejderne skal bl.a. bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herudover dannes campusser oftest som et forsøg på at trække flere uddannelsessøgende til lokalområdet. Der er flere eksempler på lokalområder, hvor campussamarbejdet opstår som et samarbejde på tværs af uddannelsestyper. Her placerer forskellige institutioner sig i et bygningsfællesskab eller i fysisk nærhed af hinanden, men fungerer ellers som selvstændige institutioner med forskellige profiler og udbud samt drift og økonomi. (Notat på Undervisningsministeriets hjemmeside dateret 29. september 2011 med konkrete eksempler på campussamarbejder rundt om i landet: %20paa%20campusser.ashx) Selv om de positive aspekter ved campussamarbejder fremhæves på Undervisningsministeriets hjemmeside, er der endnu ingen officiel politik på området, og ministeriet har for tiden ingen økonomiske incitamenter til at fremme campussamarbejder. Tænketanken DEA har udarbejdet en analyse af campus, hvor der udskilles følgende former: Et permanent fællesskab mellem mindst to (ungdoms)uddannelser, som tidligere har fungeret separat fra hinanden. Et fællesskab mellem flere af den samme type eller flere forskellige typer uddannelser. Et fællesskab, der er geografisk afgrænset, hvor hidtil separate uddannelser helt eller delvist deler bygninger. Et fællesskab, hvor man samarbejder på et eller flere af følgende niveauer: om ledelse og administration, på lærerniveau og elevniveau. I analysen rejses en række spørgsmål, som det er vigtigt at stille sig forud for beslutninger om campussamarbejder: Hvordan kan man skabe en campuskultur, der udnytter mangfoldigheden til faglig udvikling uden at gå på kompromis med kvalitet og faglige profiler? Hvordan kan man motivere til og udvikle et lærersamarbejde mellem uddannelserne når traditionen ikke er der, og plejer er mere trygt? Hvordan kan man som ledelse blive en frontfigur for alle på campus og gøre sig fri af tidligere faglige eller uddannelsesspecifikke tilhørsforhold? DEA registrerer også en del skepsis, og der henvises til selve analysen, der er fra 2011:

10 10 Afslutning De politiske tendenser kan opsummeres i følgende spørgsmål, som ledelsen på hver enkelt gymnasieskole bør stille sig allerede i dag: Hvordan sikrer vi kvaliteten af uddannelserne bedst muligt? Hvordan er økonomien i vores institution om fem år? (Hvilke forventninger til elevoptag, taxametertilskuddets udvikling mm. har vi?) Hvilke samarbejdsformer indgår vores institution i i dag, og hvad får vi ud af dem? Hvem vil det være fordelagtigt at indlede et nærmere samarbejde med i dag? Hvilke fusionsformer er de mest fordelagtige for vores institution i forhold til at sikre uddannelseskvalitet og udbud? Hvordan undgår vi at komme i en tvangssituation i forhold til et krav om fusion?

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Fusioner på gymnasieområdet

Fusioner på gymnasieområdet Den 15. maj 2009 Fusioner på gymnasieområdet Der har indtil nu kun været ganske få skoler, der enten har fusioneret eller er ved at fusionere, og i disse sager har sekretariatet været med på sidelinjen

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Notat om forskelle mellem private gymnasier og offentlige gymnasier

Notat om forskelle mellem private gymnasier og offentlige gymnasier JORDAN LØGSTRUP J. nr. 12-12577 Notat om forskelle mellem private gymnasier og offentlige gymnasier Indholdsfortegnelse: I. Undersøgelsen side 1 II. Lovgivningen side 1 III. Uafhængighedsbestemmelserne

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Regulerede selvejende institutioner

Regulerede selvejende institutioner Professionshøjskoler Regulerede selvejende institutioner Eksterne repræsentanter Særligt om kommunale og regionale bestyrelsesrepræsentanter Særligt om arbejdsgiver- og Særligt om forældre Studerende Der

Læs mere

Ansøgningen er bl.a. bilagt følgende dokumenter: Sammenlægningsredegørelse, underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer

Ansøgningen er bl.a. bilagt følgende dokumenter: Sammenlægningsredegørelse, underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer AMU-Center Vest- og Sydsjælland Selandia - Center for Erhvervsuddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Godkendelse af sammenlægning

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst. Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst. Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA Side 1 Tænketanken DEA Samfundets investeringer Værdiskabelse - og konkurrencekraft Side 3 Rapportens empiriske

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.)

UDKAST. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 14 Offentligt Sagsnr.: 175.89M.541 UDKAST 20. oktober 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Undervisningsministeriet har modtaget ansøgning af 28. april 2005 om ministeriets forhåndsgodkendelse af sammenlægning af Lyngby Uddannelsescenter

Undervisningsministeriet har modtaget ansøgning af 28. april 2005 om ministeriets forhåndsgodkendelse af sammenlægning af Lyngby Uddannelsescenter Lyngby Uddannelsescenter Hillerød Handelsskole Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Forhåndsgodkendelse af sammenlægning af Lyngby Uddannelsescenter

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6 NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 08-04-2011 2009-28938 2011-64253 Kommisorium for Campus Køge Baggrund Vores uddannelsesinstitutioner, Køge Kommune,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

Bekendtgørelse af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) LBK nr 950 af 24/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 159.52J.271 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND

Læs mere

Det forudsættes, at den sammenlagte institution opretholder de oprindelige institutioners nuværende udbudsprofil.

Det forudsættes, at den sammenlagte institution opretholder de oprindelige institutioners nuværende udbudsprofil. AMU-Center Nordsjælland Erhvervsskolen Hamlet Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Forhåndsgodkendelse af sammenlægning af AMU-Center Nordsjælland

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 42 Bilag 1 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

Læs mere

Afrapportering af processen med at udvikle en strategi for fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne

Afrapportering af processen med at udvikle en strategi for fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne Afrapportering af processen med at udvikle en strategi for fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne Udkast af 15. december 2009 til offentliggørelse 5. januar 2010 Bestyrelsesforeningen

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

2015/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.)

2015/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.) 2015/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 15/01253 Fremsat

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgninger fra VUC Århus, VUC Djursland og Århus Akademi om oprettelse af nye uddannelsesudbud

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgninger fra VUC Århus, VUC Djursland og Århus Akademi om oprettelse af nye uddannelsesudbud Region Midtjylland Ansøgninger fra VUC Århus, VUC Djursland og Århus Akademi om oprettelse af nye uddannelsesudbud Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 29 Region Midtjylland Tingvej

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Ændringsforslag. til

Ændringsforslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Københavns Tekniske Skole AMU-Center København. 30. september 2003 J.nr. 2002-3552-3

Københavns Tekniske Skole AMU-Center København. 30. september 2003 J.nr. 2002-3552-3 Københavns Tekniske Skole AMU-Center København Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Godkendelse af sammenlægning af Københavns Tekniske

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt

Læs mere

Notat. EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag

Notat. EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag Regionshuset Viborg Notat Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag Forretningsudvalget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU)

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU) mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Københavns VUC vedrørende forberedende voksenundervisning (FVU) 1 Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag 1 og danner rammen om parternes

Læs mere

Tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering

Tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering 4. november 2010/CL Tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering Med mail af 27. oktober har Undervisningsministeriet udsendt udkast til tilsynsundersøgelse af erhvervsakademierne. DE-L har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold

Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer

Læs mere

Afgjort den 17. december 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015.

Afgjort den 17. december 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2015-16 Afgjort den 17. december 2015 55 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015. a. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2009/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. Fremsat den 29. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag

Læs mere

Kopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C

Kopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene offentlige gymnasier, VUC'er, erhvervsakademier, professionshøjskoler og øvrige institutioner for videregående uddannelse Kopi til institutionernes revisorer,

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

3. Der ydes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017

3. Der ydes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 130.30C.031 Senere

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse

Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse Institutionel forandring kan ske ved sammenlægning, spaltning eller

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Gå-hjem møde - Styrk arbejdet i bestyrelsen Onsdag den 10. september kl. 16.00 19.00 på Comwell Aarhus

Gå-hjem møde - Styrk arbejdet i bestyrelsen Onsdag den 10. september kl. 16.00 19.00 på Comwell Aarhus Gå-hjem møde - Styrk arbejdet i bestyrelsen Onsdag den 10. september kl. 16.00 19.00 på Comwell Aarhus 2 Program Kl. 16.00: Velkomst Introduktion til Bestyrelsesforeningen v/formand Hans Peter Jensen Introduktion

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Gymnasieskolernes Rektorforening December 2010

Stillings- og personprofil. Direktør. Gymnasieskolernes Rektorforening December 2010 Stillings- og personprofil Direktør Gymnasieskolernes Rektorforening December 2010 Opdragsgiver Gymnasieskolernes Rektorforening Adresse Ny Vestergade 13 1471 København K 33 18 82 60 www.rektorforeningen.dk

Læs mere

Forslag. Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet

Forslag. Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 58 Offentligt Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den xx. xx 2015 af undervisningsminister (Christine Antorini) Forslag til

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

mandag den 16. april 2007 kl. 16.00 i konferencelokalet.

mandag den 16. april 2007 kl. 16.00 i konferencelokalet. Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tlf:........ 96 27 62 00 Fax:........ 97 12 97 25 herninghfogvuc@herninghfogvuc.dk www.herninghfogvuc.dk 27. februar 2008 Sagsbehandler: Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tlf:........

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. LBK nr 777 af 10/06/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.90M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1744

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Samarbejdsaftale indgået mellem. EUC Syd. Produktionsskolen Vejen

Samarbejdsaftale indgået mellem. EUC Syd. Produktionsskolen Vejen Samarbejdsaftale indgået mellem EUC Syd og Produktionsskolen Vejen Aftalen indgås i henhold til: Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010, med de ændringer,

Læs mere

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer Tlf.: 9785 4300 Fax: 9785 4133 struer-statsgym@stgym.dk www.struer-statsgym.dk Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Læs mere

Statsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8

Statsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8 24. august 2011/FJ/SJJ NOTAT OM FORSLAG TIL FINANSLOV FOR 2012 Dette notat belyser hovedlinjerne i forslag til finanslov for 2012 og skal ses som et supplement til de breve om finansloven, som Undervisningsministeriet

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Vedtægt for Vordingborg Gymnasium & HF

Vedtægt for Vordingborg Gymnasium & HF Vedtægt for Vordingborg Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Vordingborg Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Vordingborg Kommune,

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere