Stor opbakning til campus
|
|
- Ellen Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra I undersøgelsen svarer 119 institutionsledere på ungdomsuddannelser heraf 46 procent campus-ledere. Sidstnævnte gruppe har færrest bekymringer og ser flest fordele ved udviklingen. ANALYSE-BUREAU I TÆNKETANKEN DEA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: LINK TIL ARTIKEL I Stor opbakning til campus Må benyttes ved tydelig kildeangivelse af Ugebrevet A4 og analyseinstituttet.
2 NOTAT CAMPUS OVERRASKER POSITIVT Campus for ungdomsuddannelser er kommet for at blive, og flere og flere campusser skyder op i uddannelseslandskabet. Ny undersøgelse fra DEA viser, at særligt de institutionsledere, som kender campusserne indefra, har positive forventninger til, hvad campus kan føre med sig, mens bekymringerne for campus er størst blandt de ledere, som ikke er på en campus. Institutionslandskabet for de danske ungdomsuddannelser er under forandring. De seneste år har en presset økonomi drevet mange institutioner i armene på hinanden i såkaldte campusser. Efterhånden som campus udbredes, vinder fordele som en styrket indsats for frafaldstruede elever og et fagligt samarbejde på tværs frem som argumenter for nye campusdannelser på tværs af uddannelserne I 2011 kortlagde DEA udbredelsen af campus. Dengang spurgte vi lederne af ungdomsuddannelser til deres holdninger og forventninger til campus. Nu har DEA gentaget spørgeskemaundersøgelsen og fået svar fra 119 ledere af ungdomsuddannelser. Konklusioner DEAs nye campus-undersøgelse viser, at campuslederne er mere positive overfor campusdannelser end lederne, som ikke er på en campus. 79 pct. af campuslederne og 56 pct. af de øvrige institutionsledere er positive overfor udbredelsen af campus. I 2011 var det dog hele 97 pct. af campuslederne, der var positive overfor udviklingen af campusser. På tre år er der altså sket et fald i opbakningen blandt campuslederne. Blandt de øvrige institutionsledere har opbakningen været konstant: I 2011 bakkede 58 pct. om udbredelsen af campus. Undersøgelsen sætter desuden fokus på hhv. de konkrete bekymringer og de muligheder, som campus kan forventes at medføre og viser, hvor udbredt bekymringerne og forventningerne er blandt campusledere og øvrige ledere af ungdomsuddannelser. Der er i dag færre institutionsledere, som er bekymrede for de udfordringer, campus kan medføre, end der var i Blandt de bekymringer, som angives i undersøgelsen, er institutionslederne, som ikke har erfaring med campus, mest bekymrede for, om campus kan betyde øget distance mellem ledelse og henholdsvis elever og lærere, og om campus kan svække uddannelsernes faglige profiler. Det, som bekymrer flest campusledere, er øget kompleksitet i ledelsesopgaven og konflikter mellem fagkulturer. Siden 2011 har flere campusledere fået en positiv forventning til, hvad campus kan føre med sig. Det modsatte gælder lederne, som ikke kender campus indefra. Her er der i dag færre, som har positive forventninger til campus muligheder. I syv ud af de otte forhold, vi har spurgt ind til, er der i dag signifikant flere campusledere end ikkecampusledere, som er positive. Campusledere er særligt positive overfor forhold som et større økonomisk råderum og muligheder for samarbejde med eksterne parter. Mens ikkecampusledere udtrykker skepsis overfor særligt forhold som indsatsen over for de svage elever, fagligheden og mulighederne for samarbejde. Metode I januar og februar 2011 og igen i marts og april 2014 gennemførte DEA en spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere på ungdomsuddannelserne. I 2011 besvarede 157 ungdomsuddannelsesinstitutionsledere vores survey. I 2014 gjorde 119 ledere det samme. Begge gange var svarprocenten ca. 50 pct. 1
3 I 2011 kom 23 pct. af besvarelserne fra ledere af campusser. I 2014 var 46 pct. af besvarelserne fra ledere af campusser. Denne udvikling er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er kommet flere campusser. I undersøgelsen har vi brugt en bred definition af campus, baseret på ledernes svar. Fakta: Hvad er en campus for ungdomsuddannelser? Flerfaglige institutioner, der enten er: fusionerede og har én øverste ledelse, eller bygningsfællesskaber med en ledelse af hver uddannelse. Campusledere mest positive overfor campus Institutionsledere, som står i spidsen for en campus, er oftere positive overfor udbredelsen af campusser end institutionslederne, der ikke er på en campus. Forskellen mellem de to grupper er signifikant (jf. figur 1). I 2014 er 79 pct. af lederne på campus positive for udbredelsen af campusser. 56 pct. af institutionslederne, der ikke er på en campus, er positive. Men opbakningen fra campuslederne er gået tilbage fra 2011 til I 2011 var næsten alle 97 pct. positive overfor udviklingen, i dag er det 79 pct. Andelen af institutionsledere, som ikke er på campus, og som bakker om op udbredelsen af campus er stort set den samme i 2011 og 2014 hhv. 56 pct. og 58 pct. Ledere uden campuserfaring mest bekymrede Frygten for øget distance mellem ledelse og henholdsvis elever og medarbejdere og bekymringer for, om campus svækker de forskellige uddannelsers faglige profiler, er udbredt blandt ledere, som ikke er på campus. Figur 2 viser, at 58 pct. frygter øget distance og 47 pct. er bekymrede for uddannelsernes faglige egenart. Blandt de ledere, som har erfaring med campus, er bare en fjerdedel bekymret for disse to forhold. Forskellene mellem campusledere og ikkecampusledere er signifikante. Det, som bekymrer flest campusledere, er øget kompleksitet i ledelsesopgaven (43 pct.) og konflikter mellem fagkulturer (35 pct.). Andelen af ikke-campusledere, som bekymrer sig om disse forhold, er nogenlunde den samme som for campuslederne. Figur 2: Udfordringer ved campus Øget distance ml. ledelsen og hhv. elever og medarb.* Svækkelse af de forskellige udd.s faglige profiler* Pladsmangel/utilstrækkelige bygninger Risiko for afskedigelser Konflikter mellem fagkulturer Øget kompleksitet i ledelsesopg. Figur 1: Positiv overfor udbredelsen af campus Ledere af campus 0% 20% 40% 60% 80% Ikke ledere af campus 2014* 2011* % 20% 40% 60% 80% 100% Ledere af campus Ikke ledere af campus Note: Andel som har svaret overvejende positivt eller delvist positivt. Signifikante forskelle (p-værdi < 0,05) markeret med *. Note: Figuren viser summen af besvarelserne: I meget høj grad og i høj grad. Besvarelser fra alle institutionsledere. Signifikante forskelle (p-værdi < 0,05) markeret med *. Fra 2011 til 2014 er bekymringerne for, hvad campus kan medføre, generelt faldet både blandt ledere af campus og ledere, som ikke er på en campus. Dog er der i 2014 flere campusledere, som udtrykker bekymring for forhold som pladsmangel, risiko for afskedigelser og svækkelse uddannelsernes faglige profiler.
4 Kendskab til campus giver positive forventninger Figur 3 viser, at de positive forventninger til, hvilke muligheder campus kan føre med sig, er højst blandt de ledere, som har et indgående kendskab hertil sammenlignet med ikke-campusledere. Med undtagelse af forventningerne til bedre lokaleudnyttelse er de øvrige forskelle mellem de to grupper ledere signifikante. De forhold, som campuslederne har højst forventning til er: øget lokalpolitisk indflydelse (62 pct.), nye muligheder for samarbejde (50 pct.) og en øget bevidsthed om uddannelsernes forskelle og ligheder (46 pct.). Det er samtidig nogle af de forhold, hvor der er størst forskel i forventningerne mellem campusledere og de øvrige ledere. Forventning til bedre økonomiske forhold er også mere udbredt blandt campusledere end blandt øvrige institutionsledere. 30 pct. af campuslederne forventer et større økonomisk råderum, halvt så mange, 15 pct. af de øvrige ledere forventer det samme. 40 pct. af campuslederne forventer en bedre lokaleudnyttelse, 32 pct. af ledere, som ikke er på campus, gør det samme. Når det gælder de faglige potentialer i campus, forventer 22 pct. af campuslederne, at campus kan styrke fagligheden. Kun 4 pct. af lederne, som ikke er på en campus, har samme forventninger. Blandt lederne, som ikke har erfaringer med campus, svarer bare 8 pct., at campus kan styrke indsatsen overfor svage elever. 24 pct. af campuslederne svarer det samme. Figur 3: Muligheder ved campus Nye muligheder for samarb. med eksterne parter* Øget lokalpolitisk indflydelse* Hyppigere deltagelse i udviklingsprojekter* Øget bevidsthed om udd.s forskelle og ligheder* Højnet faglighed* Styrket indsats over for svage elever* Større økonomisk råderum* Bedre udnyttelse af lokaler Ledere af campus % 20% 40% 60% 80% Ikke ledere af campus Note: Figuren viser summen af besvarelserne: I meget høj grad og i høj grad. Besvarelser fra alle institutionsledere. Signifikante forskelle (p-værdi < 0,05) markeret med *. Fra 2011 til 2014 har flere campusledere fået positive forventninger til, hvad campus kan medføre, mens færre ledere fra institutioner, der ikke er campus, i dag har positive forventninger til, hvad campus føre med sig. Det er særligt forhold som indsatsen over for de svage elever, fagligheden og mulighederne for samarbejde, som lederne, der ikke er på campus, er blevet mere skeptiske overfor. Blandt lederne af campusser er det forhold som et større økonomisk råderum og muligheder for samarbejde med eksterne parter, som flere er blevet positive for. Dog er forventningerne til lokaleudnyttelse, højnet faglighed og indsatsen mod svage elever også faldet blandt lederne af campusinstitutioner. 3
5 Politisk perspektivering DEAs undersøgelse viser, at campusserne er bedre end deres rygte. Ledere, der har konkret erfaring med campus er blevet mere positive over for campus muligheder og mindre bekymret for slagsiderne. Og der er bestemt grund til at beskæftige sig med de muligheder, som campus tilbyder. Ikke alle steder er campus et valg. Uddannelsesdækningen i dele af Danmark gør samarbejde mellem flere forskellige uddannelsesinstitutioner til det eneste alternativ ud over lukning. Men campus behøver ikke være en nødløsning. Der er faglige og økonomiske stordriftsfordele ved at dele ressourcer og adresse. En større uddannelsesinstitution, der samler alle lokalområdets unge, giver også en stærk platform for at tiltrække ressourcer, lokalpolitisk indflydelse og erhvervslivets opmærksomhed. Og så er det lettere for en campus end en enkelt institution at styrke de unges overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Campus er i forskellig form på vej frem i flere sammenhænge. I løbet af nullerne har vi været vidne til tværfaglige institutionssammenlægninger på de videregående uddannelser. Det er sket, fordi der har været en politisk efterspørgsel efter at styrke faglighed såvel som økonomi, så vi som samfund får mere kvalitet for pengene. Denne udvikling kan meget vel også udfolde sig på ungdomsuddannelserne i endnu højere grad end i dag og det især, hvis de politiske markeringer om at gennemføre en samlet reform af hele ungdomsuddannelsessystemet bliver til en realitet. I så fald er der behov for en udogmatisk tilgang til, hvordan nye ungdomsuddannelser kan forankres institutionelt. Undersøgelsen er delvist finansieret af Industriens Fond At opbygge, lede og udvikle en campus er uden tvivl ikke let, men gribes det rigtigt an, kan fagligheden løftes, de økonomiske rammer forbedres, det eksterne samarbejde kvalificeres og det politiske ønske om, at flere unge får en ungdomsuddannelse, understøttes. Potentialet for campus er også tværdisciplinariteten: At campus kan samle erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. At de unge har mulighed for at få en forståelse af, hvad dem på de andre uddannelser beskæftiger sig med, at de ikke er så anderledes eller måske netop lære deres egenart at kende. Og tænk, hvis vi en dag kunne komme dertil, hvor uddannelserne ikke bare lå sammen, men også gav eleverne mulighed for at have undervisning sammen på kryds og tværs. Så de sprogligt stærke erhvervsskoleelever kunne have engelsk på højniveau med gymnasieeleverne. Og så gymnasieeleverne med ingeniører eller sygeplejersker gemt i maven kunne tage fag med erhvervsskoleeleverne. I dag dæmmer lovgivning og fagkulturer i høj grad op for det. Men er der grund til det?
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mereHvis campus er fremtiden fra nød til lyst. Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA
Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA Side 1 Tænketanken DEA Samfundets investeringer Værdiskabelse - og konkurrencekraft Side 3 Rapportens empiriske
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereHvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse
BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mere4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.
AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen
Læs mereVejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere
Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om
Læs merekonklusioner det gode liv
Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereErhvervsskoler: Reform har løftet niveauet
19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den
Læs mereKvaliteten af rengøring på folkeskoler
11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereHoldninger hvor står vi?
Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereBørns vilde og farlige lege
1. oktober 2018 Børns vilde og farlige lege To tredjedele af de FOA-medlemmer, der arbejder som pædagogisk personale i dagtilbud eller SFO/fritidshjem/-klub, griber mindst en gang om ugen ind i børns leg,
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer
Det siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer FOA Kampagne og Analyse December 2010 FOA - Fag og Arbejde gennemførte i november 2010 en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereKonsulenter og chefer på jobcentre.
Konsulenter og chefer på jobcentre. Undersøgelse blandt ansatte og chefer på landets 91 jobcentre viser udbredt utilfredshed med bureaukrati, ringe tillid til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereDanskerne kræver bogligt stærke børn
Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereTrusler og vold florerer i jobcentre
Trusler og vold florerer i jobcentre Hver fjerde af de ansatte i jobcentrene oplever stigende problemer med voldelige borgere, og hver tredje sagsbehandler oplever trusler fra borgere som et voksende problem.
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereUNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE
UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH-LIGHTS AUGUST 2016 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning.. Side 4-5 De unges
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereValg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse
Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereErfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereLukkedage i danske institutioner
31.10.2006 Notat - MELA/kiak Lukkedage i danske institutioner FTF har undersøgt omfanget af lukkedage i institutioner i forbindelse med vedtagelsen af de kommunale budgetter for 2007. Undersøgelsen viser,
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereNotat på baggrund af national repræsentativ survey
27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%
Læs mere86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.
26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereUndersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold
www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange
FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereMedlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt
Læs mereForandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereNedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene
Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereUdfordringer for konkurrencestaten og velfærdssamfundet
Udfordringer for konkurrencestaten og velfærdssamfundet Vi skal som uddannelsessektor sikre kvalificeret arbejdskraft indenfor LVU,MVU,KVU og faglærte, men kan vi det med de uddannelsesmodeller der er
Læs mereDanskernes brug af ny sundhedsteknologi
ANALYSE Danskernes brug af ny sundhedsteknologi I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om arbejdstid
FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereDanskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre
Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereSamleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser
ANALYSENOTAT Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser April 2017 Danmarks Lærerforenings lokale kredse har i efteråret 2016 og vinteren 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om inklusion.
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereIndsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP
Sagsnr. Ref. HSE Den 29. oktober 24 $UEHMGVQRWDW6W UUHDIVNHGLJHOVHURJYDUVOLQJ Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP YDUVOLQJ PY L IRUELQGHOVH PHG DIVNHGLJHOVHU
Læs mere