Fordi vi skal vide mere

Transkript

1 Fordi vi skal vide mere En undersøgelse af kommunikationsmagistres behov, ønsker og barrierer for efteruddannelse Bilag Netværket for Kommunikationsmagistre 2002

2 BILAG 1. SPØRGESKEMA 2. UDSENDTE 3. ANDRE ARBEJDSOMRÅDER 4. KATEGORISERING AF UDDANNELSESØNSKER 5. INDHOLD I EFTERUDDANNELSEN 6. TYPE AF EFTERUDDANNELSE 7. TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING 8. ANDRE BARRIERER 9. KOMMENTARER FRA DELTAGERNE

3 BILAG 1: SPØRGESKEMA 6S UJHVNHPD IRU NRPPXQLNDWLRQVPDJLVWUH RP EHKRYHQH IRU HIWHUXGGDQQHOVH 7DN IRUGL GX YDOJWH DW PHGYLUNH L YRUHV VS UJHVNHPDXQGHUV JHOVH 'LQ PHGYLUNHQ KDU WLO IRUPnO DW DIG NNH EHKRYHQH IRU HIWHUXGGDQQHOVH EODQGW NRPPXQLNDWLRQVPDJLVWUH 5HVXOWDWHUQH YLO GX NXQQH O VH RP L EODQGW DQGHW 0DJLVWHUEODGHW RJ.RPPXQLNDW UHQ 'HW WDJHU FLUND PLQXWWHU DW XGI\OGH VS UJHVNHPDHW 'LQ EHVYDUHOVH HU KHOW DQRQ\P 2J GLQ GHOWDJHOVH J U HQ IRUVNHO 'HU HU RYHURUGQHGH NDWHJRULHU L XQGHUV JHOVHQ VRP GX VNDO LJHQQHP IRU DW EHVYDUH DOOH VS UJVPnO 'H U GH KM OSHWHNVWHU YLVHU GLJ KYRU GX KDU JOHPW HW VS UJVPnO EHW\GHU DW GX NDQ Y OJH IOHUH VYDU LQGHQ IRU VDPPH VS UJVPnO EHW\GHU DW GX NXQ NDQ Y OJH pw VYDU 'HQQH DQDO\VH HU LY UNVDW DI HQ QHWY UNVJUXSSH DI NRPPXQLNDWLRQV PDJLVWUH XQGHU 'DQVN 0DJLVWHUIRUHQLQJ $QDO\VHQ HU XGDUEHMGHW L VDPDUEHMGH PHG 'DQVN 0DJLVWHUIRUHQLQJ 'DQVN.RPPXQLNDWLRQVIRUHQLQJ RJ DQDO\VHILUPDHW 5HVSRQDWRU 6WDUW DQDO\VHQ $OPHQH 'DWD (U GX XGGDQQHW PDJLVWHU" -D 1HM 8QGHU XGGDQQHOVH (U GX PHGOHP DI (U GX 'DQVN 0DJLVWHUIRUHQLQJ 'DQVN.RPPXQLNDWLRQVIRUHQLQJ 0DQG.YLQGH +YRU JDPPHO HU GX" nu %RU GX 9HVW IRU 6WRUHE OW VW IRU 6WRUHE OW 1 VWH VLGH 1

4 8GGDQQHOVH (U HQ GHO DI GLQ XGGDQQHOVH EDVHUHW Sn NRPPXQLNDWLRQVIDJ" -D 1HM +YRU O QJH HU GHW VLGHQ DW GX DIVOXWWHGH GLQ XGGDQQHOVH" nu nu nu 2YHU nu 8DIVOXWWHW 1 VWH VLGH (UKYHUYVHUIDULQJ +YRU PDQJH nu KDU GX DUEHMGHW PHG NRPPXQLNDWLRQ" nu nu nu 2YHU nu +YLONH RPUnGHU DUEHMGHU GX PHG" 6WUDWHJL $QDO\VH 7HNVWSURGXNWLRQ 35SUHVVH 5HGDNWLRQ,QWHUQHWLQWUDQHW $QGHW +YLV DQGHW VNULY YHQOLJVW KYDG +YRUGDQ HU GLQ DUEHMGVVLWXDWLRQ L MHEOLNNHW" / QPRGWDJHU )UHHODQFH 6HOYVW QGLJ /HGLJ 1 VWH VLGH 2

5 $UEHMGVSODGV +YLONHQ W\SH RUJDQLVDWLRQ HU GX DQVDW L" 2IIHQWOLJ 3ULYDW,QWHUHVVHRUJDQLVDWLRQ.RQVXOHQWYLUNVRPKHG +YRU PDQJH DQVDWWH HU GHU L YLUNVRPKHGHQ" 2YHU +YRU PDQJH XG RYHU GLJ VHOY DUEHMGHU PHG NRPPXQLNDWLRQ L GLQ DIGHOLQJ ",QJHQ 2YHU 1 VWH VLGH %HKRY IRU HIWHUXGGDQQHOVH 1 YQ L SULRULWHUHW U NNHI OJH RS WLO HPQHU KYRU GX KDU EHKRY IRU HIWHUXGGDQQHOVH SULRULWHW SULRULWHW SULRULWHW SULRULWHW SULRULWHW 3n GH I OJHQGH VLGHU YLO YL EHGH GLJ RP DW GHWDOMHUH GLW HIWHUXGGDQQHOVHVEHKRY 'HU HU pq VLGH IRU KYHU DI GLQH SULRULWHWHU 'HQ Q VWH VLGH KDQGOHU GHUIRU RP GLQ SULRULWHW 1 VWH VLGH 3

6 'LQ I UVWH SULRULWHW YDU +YLONHW IRNXV QVNHU GX DW HIWHUXGGDQQHOVHQ VNDO KDYH" 7HRULPHWRGHU,QWURGXNWLRQ WLO Q\W IDJRPUnGH 3UDNWLVNH Y UNW MHU %UXVKXS 9HG LNNH +YLONHQ W\SH HIWHUXGGDQQHOVH HU GX LQWHUHVVHUHW L" 0DVWHUGLSORP / QJHUHYDUHQGH NXUVXV (QNHOWIDJ.RUW NXUVXV 9HG LNNH +YRUGDQ IRUHWU NNHU GX DW XQGHUYLVQLQJHQ HU WLOUHWWHODJW" 6DPOHW IRUO E )MHUQXQGHUYLVQLQJ 6SUHGWH PRGXOHU 6HPLQDUHU IMHUQXQGHUYLVQLQJ 9HG LNNH 1 VWH VLGH (NVDPHQVEHYLV (U GHW JHQHUHOW YLJWLJW IRU GLJ DW XGGDQQHOVHNXUVHU NDQ DIVOXWWHV PHG HNVDPHQVEHYLV" -D 1HM 9HG LNNH 1 VWH VLGH 4

7 8QGHUYLVQLQJVWLGVSXQNW +YRUQnU YLO GX KHOVW GHOWDJH L XQGHUYLVQLQJ" 'DJ :HHNHQG $IWHQ 6RPPHUIHULH,QJHQ EHW\GQLQJ +DU GX EHGVW WLG WLO HIWHUXGGDQQHOVH Sn EHVWHPWH nuvwlghu" )RUnU (IWHUnU 6RPPHU 9LQWHU,QJHQ EHW\GQLQJ 1 VWH VLGH %DUULHUHU IRU DW GHOWDJH L HIWHUXGGDQQHOVH 2SOHYHU GX EDUULHUHU IRU DW GHOWDJH L QVNHW HIWHUXGGDQQHOVH" 1HM -D +YLV MD KYLONH" 9 OJ GH WUH PHVW UHOHYDQWH -HJ KDU VY UW YHG DW In IUL L DUEHMGVWLGHQ -HJ KDU VY UW YHG DW RYHUEHYLVH PLQ DUEHMGVJLYHU RP DW MHJ KDU EHKRY IRU HIWHUXGGDQQHOVH -HJ KDU VY UW YHG DW In WLG WLO EnGH HIWHUXGGDQQHOVH RJ IDPLOLHOLY -HJ KDU VY UW YHG DW In PLQ DUEHMGVJLYHU WLO DW EHWDOH -HJ KDU LNNH UnG WLO VHOY DW EHWDOH -HJ PDQJOHU HW RYHUEOLN RYHU PXOLJKHGHUQH IRU HIWHUXGGDQQHOVH -HJ NDQ LNNH ILQGH HW UHOHYDQW HIWHUXGGDQQHOVHVWLOEXG -HJ NDQ LNNH In SODGV Sn GHQ QVNHGH HIWHUXGGDQQHOVH $QGHW +YLV DQGHW Vn NRPPHQWpU NRUW 1 VWH VLGH 5

8 (YHQWXHOW DIVOXWWHQGH NRPPHQWDUHU +DU GX GHUXGRYHU DIVOXWWHQGH NRPPHQWDUHU RP HIWHUXGGDQQHOVH HOOHU WLO DQDO\VHQ L YULJW Vn HU GX YHONRPPHQ WLO DW VNULYH GHP KHU $IVOXW DQDO\VHQ 0DQJH WDN IRU GLQ EHVYDUHOVH RJ IRU DW GX YDOJWH DW J UH HQ IRUVNHO 3n JUXQGODJ DI GHQQH XQGHUV JHOVH YLO GHU EOLYH XGDUEHMGHW HQ UDSSRUW VRP VNDO DIVO UH KYDG XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHUQH ± RJ YL VHOY ± NDQ J UH IRU DW YL VRP NRPPXQLNDWLRQVPDJLVWUH InU EHGUH RJ PHUH NYDOLILFHUHGH PXOLJKHGHU IRU HIWHU XGGDQQHOVH 5DSSRUWHQ EOLYHU IULW WLOJ QJHOLJ RJ YLO QDWXUOLJYLV EOLYH XGVHQGW WLO DOOH LQWHUHVVH UHGH NXUVXVXGE\GHUH ± PDQJH DI GHP KDU DOOHUHGH XGWDOW DW GH JO GHU VLJ WLO DW VH UHVXOWDWHUQH 'X InU RJVn VHOY PXOLJKHG IRU DW O VH RP UHVXOWDWHUQH L EOD 0DJLVWHUEODGHW RJ.RPPXQLNDW UHQ 6H QRJOH DI GH HNVLVWHUHQGH HIWHUXGGDQQHOVHVWLOEXG KHU (U GX PHGOHP DI 'DQVN 0DJLVWHUIRUHQLQJ NDQ GX JUDWLV NRPPH PHG L 1HWY U NHW DI.RPPXQLNDWLRQVPDJLVWUH YHG DW VHQGH HQ HPDLO WLO PUW#PDJLVWHUGN 6S UJVPnO" 6n VNULY WLO.RPPXQLNDWLRQVPDJLVWHU /H /\E\ OH#O\E\GN $QDO\VHEXUHDXHW 5HVSRQDWRU SRVW#UHVSRQDWRUGN 6

9 BILAG 2: UDSENDTE Dansk Magisterforening udsendte følgende to til kommunikationsmagistrene i netværket. Dansk Kommunikationsforening bragte dernæst teksten fra ene i deres trykte nyhedsbrev. 2.A: OPFORDRING TIL KOMMUNIKATIONSMAGISTRE Emne: Fortæl om dine behov og få bedre efteruddannelsesmuligheder Dato: 16/ Spørgeskema for Kommunikationsmagistre Holder du dine kvalifikationer ved lige, kan det påvirke dine karrieremuligheder, din løn og din arbejdsglæde. For at hjælpe kursusudbyderne til at give os de bedst mulige efteruddannelsestilbud, har Netværket for Kommunikationsmagistre i Dansk Magisterforening udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som vi vil bede dig udfylde på adressen Din deltagelse gør en forskel. For at få så mange deltagere i undersøgelsen som muligt, vil vi desuden bede dig om at videresende denne til dine magistervenner eller -kolleger, som også arbejder med kommunikation. Venlig hilsen le@lyby.dk Kommunikationsmagister 2.B: REMINDER TIL KOMMUNIKATIONSMAGISTRE Emne: Husk det nu: Spørgeskema for Kommunikationsmagistre Dato: 29/ Tak til alle jer, der har taget jer tid til at udfylde spørgeskemaet om Kommunikationsmagistrenes efteruddannelsesbehov. Til jer andre, som endnu ikke har været forbi skemaet på adressen kan jeg bare sige: Det ta'r kun 5 minutter. Og jeres deltagelse gør en forskel. Spørgeskemaet ligger kun på nettet i få dage endnu. Efter sommerferien kan I læse om resultaterne i bl.a. Magisterbladet. Venlig hilsen le@lyby.dk Kommunikationsmagister 7

10 BILAG 3: ANDRE ARBEJDSOMRÅDER 65 kommunikationsmagistre har udfyldt feltet andet under arbejdsområder i spørgeskemaet. De arbejdsområder, som de har beskrevet, fremgår i uredigeret form af den følgende oversigt. * Administration Administration af projektansøgninger, praktisk organisering af konferencer og seminarer Administrativt, markedsføring Analyse, PR/presse og internet/intranet Andet: undervisning og koordinator ved personlig netværksdannelse Corporate identity Dannelse af lokale netværk Databaser, dialogmarkedsføring Design, trykning, IT Dtp E-learning Erhvervskonsulent og netværksmedarbejder Forandringsprocesser Freelance fagblade Grafisk design I praktik hos et produktionsselskab Implementering af strategi Informations- og markedsføringsmateriale for arbejdspladsens videnprodukter (forskningsresultater, konferencer og kurser) Informationskampagner Informationsstrategi og kommunikationsplaner Intern kommunikation og organisation Intern kommunikation, Projektledelse Interpersonel kommunikation IT-strategi/layout Iværksætter kampagner og opmærksomhedsskabende events Kursusudvikling Layout Ledelse Ledelsesrådgivning Markedsføring Markedsføring, Kundearrangementer Medieplanlægning Medieprojektleder: videomultimediekonsulent, udviklingsprojekter i undervisningsbranchen, e-learning oa. Menneske - maskin kommunikation Multimedieudviklingsmetoder og kommunikationsplanlægning ift. dette Mundtlig formidling, foredrag, seminarer Musiklærer Oversættelse fra svensk til dansk Pædagogik/psykologi Personalekonsulent Personalepolitik, rådgivning Presseovervågning, IT og digital forvaltning, dtp Primært vejledninger vendt til statslige myndigheder Projektarbejde, f.eks. p.t. et bookingsystem for idrætsfaciliteter Projektledelse Rådgivning i udviklende kommunikations- og organisationsformer, såsom e-communities, e-debatfora og netværk Radio og tv Radio, tv, undervisning Sprogkonsulent og underviser i skriftlig formidling Sprogrevision, rådgivning om sprog og formidling, layout/design Stillingsrekruttering, dialogprocesser/netværkskommunikation Systemanalyse, kulturanalyse Tv/film produktion Udformning af undervisningsmateriale Udvikling og koordinering af undervisningsaktiviteter Underviser/vejleder Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning i kommunikation Undervisning i personlig kommunikation, massekommunikation og pædagogik Undervisning i sprog, formidling og tekstproduktion Undervisning, formidling og rådgivning Usability 8

11 BILAG 4: KATEGORISERING AF UDDANNELSESØNSKER Kommunikationsmagistrenes ønsker til uddannelse har vi inddelt i 8 kategorier: Kommunikation i bred forstand, strategi og analyse, formidling og journalistik, PR og marketing, internet/intranet, IT og edb, ledelse og organisation samt andre emner. I oversigten fremgår indholdet af de forskellige kategorier udtrykt med deltagernes egne ord. * Hvis flere deltagere har skrevet nøjagtig samme emne er antallet angivet i en parentes bagefter. KOMMUNIKATION I BRED FORSTAND (37) Almen kommunikation Andre relaterede emner Assertiv kommunikation Dialogprocesser En stor offentlig organisations information Faglig vedligeholdelse Forebyggende arbejde og kommunikation Generel up-date om ny forskning og viden Generelt mit fag Hvordan perciperer brugere Interkulturel kommunikation International formidling Interpersonel kommunikation Kommunikation - gode redskaber Kommunikation (3) Kommunikation i bred forstand Kommunikationsfag Kommunikationsmedarbejderen som konsulent Kommunikationsteori (2) Kommunikationsværktøjer Netværkskommunikation Nye tendenser inden for kommunikation (2) Nyere semiotisk kommunikationsanalyse Opdatering inden for faget Personlig kommunikation Retorik (2) Skriftlig kommunikation vs. netkommunikation i det offentlige Specifikt kommunikation (3) Sprogforskning - opdatering Sundhedskommunikation STRATEGI OG ANALYSE (66) Analyse (3) Analyse af kommunikation via elektronisk... Analyse og teori Analyseværktøjer Evaluering Forbrugerundersøgelser Informations- og pressestrategisk arbejde Informationsstrategi (4) Kommunikationsanalyse Kommunikationsplanlægning Kommunikationsregnskab Kommunikationsstrategi (12) Kommunikationsstrategi og analyse Kvalitative analysemetoder Kvalitative spørgeteknikker Kvalitative undersøgelser Kvantitative metoder Kvantitative undersøgelser Metoder til afprøvning af om kommunikation Målgruppeanalyse (3) Målgrupper Målgrupper, feedback Målgruppeundersøgelser Strategi (9) Strategi og analyse (2) Strategi og planlægning (2) Strategisk formidling Strategisk kommunikation (8) Strategisk planlægning af kommunikation Strategiudarbejdelse Vidensregnskab 9

12 FORMIDLING OG JOURNALISTIK (103) Artikelskrivning At skrive kreativt Bedre journalistik Billedbrug Design (2) Design/layout Effektiv formidling Faglig formidling Faglig journalistik (inkl. web) Forbedret skrivekvalitet Formidling (2) Formidling til unge Formulering af info-materiale Forskningsformidling Fra tekst til pjece-produktion Fængende tekstskrivning Grafisk design (2) Grafisk design/programmer Grafisk kommunikation Grafisk kommunikation/layout Grafisk produktion Interviewteknik (2) Interviewtræning Journalistik - ej begynder Journalistik (23) Journalistisk skriveredskab Journalistiske arbejdsmetoder Journalistiske discipliner Journalistiske redskaber (2) Journalistiske skrivefærdigheder Journalistiske teknikker Journalistiske værktøjer Kampagner Kommatering Kommunikation - skriftlig/mundtlig Layout Layout/design/foto Mundtlig formidling (5) Mundtlig fremstillingsform Mundtlig kommunikation Målrettet skriftlig formidling Praktisk skrivning/vinkling Præsentation Præsentationsteknik (4) Redaktion (3) Skriftlig formidling (2) Skriftlig formidling af teknisk stofområde Skriftlig fremstilling (2) Skriftlig produktion Skriv bedre Skriv bedre/forskellige medier Skriv en pressemeddelelse Skrive journalistisk Skrivefærdigheder Skrivekurser (vedligeholde) Skrivning inden for forskellige tekstgenrer Sproglig kommunikation Tekstformidling Tekstproduktion (2) Typografi Udarbejdelse af pjecer Udvikle skrivefærdigheder Visuel kommunikation Visuel præsentation i skriftligt materiale PR OG MARKETING (57) Business-to-consumer marketing Customer Relation Management Journalistik - skrivning til presse Kommunikation med erhvervsvinkel Krisehåndtering Krisekommunikation Markedsanalyse Markedsføring (5) Markedsføring/presse Markedsføringsstrategi Marketing (5) Marketingsfag Marketingsfag - fx. CRM Medieområdet generelt Medietræning Målrettede PR-kampagner Netværk/PR Politisk journalistik PR (5) PR (på Internet) PR og markedsføring PR/presse PR-arbejde Presse (2) Pressearbejde (3) Pressehåndtering (4) Pressekontakt (6) Pressekontakt/relationer Presserelationer Pressestrategi PR-redskaber Relationsopbygning Risikokommunikation Spindoctor 10

13 INTERNET/INTRANET (123) Avanceret web-design Billeder på nettet Brug af grafik/video i webformidling Content Management Dialogbaseret intranet/internet Digital forvaltning Elektronisk kommunikation Elektroniske kanaler E-medier Formidling (tekst) på internet/intranet Formidling på nettet (2) Formidling på web Grafik/internet Gruppearbejde på nettet Hensigtsmæssigt sprog på nettet Hjemmeside Hjemmesidefabrikation Informationsarkitektur (intranet) Integration af internet og databaser Interaktivitet på nettet Internet - lyd og billede Internet - planlægning, teknik, indhold Internet - skriftlig fremstilling Internet (15) Internet og brugervenlighed Internet/elektronisk kommunikation Internet/intranet-udvikling Internetbaserede netværk Internetformidling (3) Internetformidling og systemer Internet-intranet strategi Internetkommunikation (2) Internetproduktion Internet-redskaber Internetstrategi Internet-teknik Internettekster generelt Internetteori Internetudnyttelse Intranet (7) Intranet/databasestyring Intranet/internet Intranet: kommunikation og viden Intranetredskaber IT og internetkommunikation IT/internet IT-web Kommunikation på nettet (4) Koordinering af internetbaseret kommunikation Kurser i forhold til at informere elektronisk Målrettet kommunikation på nettet Netbaseret kommunikation Netflow Netjournalistik Nye medier Produktion af hjemmeside (2) Projektstyring internet/intranet Skrift/tekster til internet Strategi for websider i det offentlige Strukturering af hjemmesider Tekster til nettet (4) Tekster/nyheder på nettet Tekstskrivning til nettet Teoretisk viden om de nye medier Tv på internettet Vedligeholdelse af webside Via elektroniske medier Web (6) Web i organisationen Web og multiplatform Web-baseret kommunikation Web-design (7) Web-journalistik Webkommunikation: strategi, struktur Web-kurser af mere teknisk karakter Web-produktion (3) Web-produktion/IT Web-redigering Webudvikling/usability IT OG EDB (49) APL Avanceret IT Billedbehandling Brugen af forskellige programmer/it-værktøjer Brugerfladeanalyser Brugergrænseflader Brugertests Computermedier Diverse edb-værktøjer Dreamweaver DTP (4) EDB/IT-kurser Edb-programmer som FrontPage og PowerPoint Edb-værktøjer IT - Excel og PowerPoint IT - præsentationsprogrammer og web-design IT - teoretisk som praktisk IT (16) IT i en organisatorisk og teknisk sammenhæng IT-kundskab IT-området IT-programmer IT-programmering IT-redskaber Javascript Multimedier (2) Photoshop Teknisk viden om databaser Tekstbehandling/PowerPoint Usability 11

14 LEDELSE OG ORGANISATION (88) Arbejde i politiske organisationer Coaching (4) Forandringskommunikation HRM i forhold til intern kommunikation Human Ressource (5) Human Ressources værktøjer Intern kommunikation Intern kommunikation, organisationskommunikation International projektledelse Kommunikationsledelse Ledelse - projektledelse Ledelse (4) Ledelse og organisationsudvikling Ledelse og økonomi Ledelseskommunikation Ledelsesudvikling Lederuddannelse (2) Management Motiveringsværktøjer (2) Organisation og ledelse Organisationen (3) Organisationskommunikation (2) Organisationsforståelse Organisationsforståelse/HR Organisationsstruktur Organisationsteori (2) Organisationsudvikling (3) Organisatorisk forståelse (teori) Personaleledelse Personaleudvikling Proceskonsulent/coaching Projektarbejde- og ledelse Projektledelse (22) Projektledelse/deltagelse Projektledelse/styring Projektstyring (3) Projektstyringsværktøjer Redaktionsledelse (2) Samarbejde/projektledelse Samarbejdsmetodik Semiotisk kommunikationsanalyse fra organisationssynspunkt Vilje til forandring Virksomhedskultur Virksomhedsledelse Værktøjer til projektledelse Øget kendskab til virksomhedsbehov ANDRE EMNER (81) Adfærdsforskning Adfærdsændringer Administration Afsætningsøkonomi Arbejdet med frivillige Effektiv mødeledelse E-learning (3) Engelsk (4) Engelsk fagsprog Etablere netværk EU Finansielle spørgsmål i samarbejdsrelationer Forhandling Forhandlingsteknik Forlagsbrancheviden Forretningsstrategi Forskeruddannelse Forvaltning Fra produktion til procesudvikling Freelancer/ hvordan gør man? Fremmede sprog Handelsfag Idéskabning Jobansøgning Karriereplanlægning Karriereudvikling Kend det private erhvervsliv Kommunikationsøkonomi Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling - praktisk og teoretisk Kreativ idéudvikling Kreativ tænkning (2) Læringsprocesser; børn og voksne Markedsføring - af mig selv Metodeudvikling i forbindelse med kompetenceudvikling Mødeplanlægning/strategi Networking/erfaringsudveksling NLP Offentlig forvaltning Oversættelse - svensk til dansk Personlig udvikling (3) Praksisfællesskaber/kultur Psykologi (2) Pædagogik (4) Salg Skrive ansøgning Sociologi (3) Sprog Sprog - skriftlig engelsk Sprog/fagsprog Statistik - eks. SPSS (2) Statistik (2) Undervisning Undervisningspædagogik Undervisningsteknikker Videnopsamling Voksenpædagogik (3) Økonomi (3) Økonomi (aktier, investor relations) Økonomisk indsigt/regnskab Økonomistyring 12

15 BILAG 5: INDHOLD I EFTERUDDANNELSEN Når det drejer sig om efteruddannelsens indhold, så efterspørger kommunikationsmagistrene især praktiske værktøjer (87%), men de viser også en relativt stor interesse for teori og metoder (70%). Introduktion til et nyt fagområde udgør 35%, hvorimod behovet for brush-up kun er 14%. * Fordelingen af ønsker til indhold inden for de enkelte emnekategorier fremgår af følgende figurer: Kommunikation i bred forstand Strategi og analyse Teori og metode 81% Teori og metode 91% Praktiske værktøjer 54% Praktiske værktøjer 83% Introduktion 32% Introduktion 26% Brush-up 24% Brush-up 12% 0% 0% 100% 100% Formidling og journalistik PR og marketing Teori og metode 58% Teori og metode 72% Praktiske værktøjer 93% Praktiske værktøjer 93% Introduktion 19% Introduktion 37% Brush-up 17% Brush-up 5% 2% 0% 100% 100% Internet/intranet IT og edb Teori og metode 66% Teori og metode 47% Praktiske værktøjer 93% Praktiske værktøjer 96% Introduktion 31% Introduktion 41% Brush-up 14% Brush-up 10% 0% 0% 100% 100% Ledelse og organisation Andre emner Teori og metode 85% Teori og metode 67% Praktiske værktøjer 86% Praktiske værktøjer 81% Introduktion 49% Introduktion 52% Brush-up 6% Brush-up 23% 0% 1% 100% 100% 13

16 BILAG 6: TYPE AF EFTERUDDANNELSE Hovedparten af kommunikationsmagistrene foretrækker korte kurser (65%), mens en mindre del ønsker længerevarende kurser (40%). Master- og diplomuddannelser har kun en efterspørgsel på 15%, mens interessen for at tage enkeltfag fra ordinære og åbne uddannelser ligger på 39%. * Fordelingen af ønsker til uddannelsestype i de enkelte emnekategorier fremgår af følgende figurer: Kommunikation i bred forstand Strategi og analyse Master/diplom 19% Master/diplom 18% Enkeltfag 35% Enkeltfag 27% Længere kursus 41% Længere kursus 42% Kort kursus 57% Kort kursus 71% 3% 2% Formidling og journalistik PR og marketing Master/diplom 17% Master/diplom 5% Enkeltfag 45% Enkeltfag 37% Længere kursus 42% Længere kursus 30% Kort kursus 68% Kort kursus 67% 2% 4% Internet/intranet IT og edb Master/diplom 10% Master/diplom 16% Enkeltfag 37% Enkeltfag 43% Længere kursus 35% Længere kursus 39% Kort kursus 70% Kort kursus 61% 1% 2% Ledelse og organisation Andre emner Master/diplom 16% Master/diplom 15% Enkeltfag 47% Enkeltfag 37% Længere kursus 49% Længere kursus 43% Kort kursus 57% Kort kursus 62% 3% 2% 14

17 BILAG 7: TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING Kommunikationsmagistrene foretrækker, at undervisningen er tilrettelagt som et samlet forløb (58%) frem for i spredte moduler (37%). Fjernundervisning kombineret med seminarer er den næstmest populære form (40%), hvorimod der er mindst interesse for ren fjernundervisning (13%). * Fordelingen af ønsker til tilrettelæggelse i de enkelte emnekategorier fremgår af følgende figurer: Kommunikation i bred forstand Strategi og analyse Samlet forløb 43% Samlet forløb 55% Spredte moduler 35% Spredte moduler 42% Fjernundervisning 5% Fjernundervisning 24% Seminar/fjernundervisning 46% Seminar/fjernundervisning 45% 3% 11% Formidling og journalistik PR og marketing Samlet forløb 54% Samlet forløb 61% Spredte moduler 40% Spredte moduler 28% Fjernundervisning 14% Fjernundervisning 14% Seminar/fjernundervisning 44% Seminar/fjernundervisning 42% 9% 7% Internet/intranet IT og edb Samlet forløb 58% Samlet forløb 71% Spredte moduler 33% Spredte moduler 29% Fjernundervisning 11% Fjernundervisning 14% Seminar/fjernundervisning 46% Seminar/fjernundervisning 29% 5% 6% Ledelse og organisation Andre emner Samlet forløb 59% Samlet forløb 62% Spredte moduler 47% Spredte moduler 37% Fjernundervisning 6% Fjernundervisning 16% Seminar/fjernundervisning 32% Seminar/fjernundervisning 35% 10% 6% 15

18 BILAG 8: ANDRE BARRIERER 24 kommunikationsmagistre har udfyldt feltet andet under oplevede barrierer i spørgeskemaet. Disse barrierer har vi her inddelt i: økonomi, tid, geografisk afstand, projektansættelse og diverse.* ØKONOMI Min arbejdsgiver har ingen penge! Viljen fejler ikke noget. Freelancere har ingen arbejdsgiver til at betale. Ønskeligt, hvis Magisterforeningen kunne træde ind her. Det ved jeg ikke p.t., da jeg ikke er startet i mit nye job. Som ledig har jeg dog ikke råd til at betale selv. TID Kombinationen af fuldtidsjob med udfordringer og udvikling, et uddannelsesforløb og familie er næsten umulig. Virksomhedens velvillige indstilling mht. "uddannelsesdage" eller lignende er afgørende. Har svært ved at få tid til at indpasse efteruddannelse i arbejdet. Tid til overhovedet at være på efteruddannelse i arbejdstiden. Vi er tre kolleger der skal følges ad på det samme kursus - den ene kollega har ikke tid foreløbig - så må vi andre vente. Der mangler tid. Tid. På samfundsmæssigt plan er det eneste fornuftige ret til betalt opdatering/videreuddannelse en vis del af arbejdstiden. Arbejdsfordeling så arbejdsløse kommer i arbejde. GEOGRAFISK AFSTAND Det gælder for DM's egne kurser, som ofte er interessante og relevante, at de for langt hovedpartens vedkommende finder sted i København, subsidiært i Århus. Desværre - for hvis man er bosiddende på f.eks. Fyn eller i Sydjylland, er transporten en meget stor barriere for deltagelse. Både tidsmæssigt og økonomisk. Det er f.eks. meget vanskeligt at deltage i et længerevarende kursus med fast ugentlig kursusdag, hvis transporttiden er to timer hver vej. At der ikke gives transporttilskud, er heller ikke befordrende. Jeg har ikke tal for det, men er sikker på, der er en overrepræsentation af kurser placeret i København i forhold til antallet af DM-medlemmer. Det var derfor ønskeligt, om DM bestræbte sig på en større geografisk spredning af sine kurser. Fjernundervisning kan i øvrigt ikke løse problemet - dertil er samværet og dialogen alt for vigtig. Afstand til København ca. 130 km. Kurserne ligger på Sjælland. Jeg mangler noget relevant i Midtjylland, evt. i Silkeborg. 16

19 PROJEKTANSÆTTELSE Jeg er nyuddannet og ansat i et etårigt vikariat og finder det derfor svært at forlange kurser mv. - selvom jeg egentlig har behov for det. Samtidig ved jeg faktisk ikke rigtig, hvor jeg skal kigge efter kurser og uddannelser. Jeg er ansat i en midlertidig deltidsstilling og er derfor ikke p.t. i en position, hvor jeg kan anmode min arbejdsplads om efteruddannelse. Som projektansat bliver der ikke brugt penge på efteruddannelse. DIVERSE Det er svært at overskue, hvad der også er relevant om et eller to år frem. Det er ikke ønskeligt at gennemføre 1-2 års efteruddannelse og bagefter finde ud af at det var nyttesløst. Når man sidder og koger i hverdagen kan det være svært at få overskud til 1) se på muligheder 2) få energi til 'abstrakte projekter'. Jeg har især svært ved at finde nogle kurser, som giver et overblik over nutidige og fremtidige mulige web-værktøjer - dvs. en blanding af redskabskursus og mere overordnet om hvilke redskaber, man skal vælge. Jeg er ledig og kan derfor kun komme på kurser arrangeret specielt for ledige, eller et kursus arrangeret af min fagforening. A-kassen og arbejdsformidlingen? Da jeg er helt nyuddannet har jeg ikke selv følt det største behov for efteruddannelse endnu. De ting, jeg har ønsket kurser i, er blevet bevilget. Men jeg ved ikke, hvordan situationen ser ud på længere sigt. Kommunikation er ikke et område, som vægtes højt i organisationen. Vi kan alle kommunikere med det næb, som vi nu engang er udstyret med. 17

20 BILAG 9: KOMMENTARER FRA DELTAGERNE 47 kommunikationsmagistre har benyttet muligheden for at aflevere en afsluttende kommentar. Et repræsentativt udvalg af deres kommentarer har vi her inddelt i: behov for efteruddannelse, ønsker til tilrettelæggelse, barrierer for deltagelse, kommentarer til undersøgelsen samt diverse. * BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE Jeg skal efteruddannes. Jeg kan ikke forestille mig ikke at komme på "skolebænken" igen. Det er blot et spørgsmål om tid. Alle har brug for det, om det så er et længerevarende eller et kort kursus. Både én selv og ens arbejdsplads bliver "rigere". Ingen tvivl om, at behovet er stort. Vi kommer fra alle hjørner uddannelsesmæssigt og oplever ofte "huller" og nye arbejdsfelter. Mange magistre bruger ofte ikke hele deres uddannelse, men får job, som udnytter dele af uddannelsen. Derfor er efteruddannelse en tvetydig størrelse. Der er et behov for at dels få ny viden på sit fagområde, og dels at få efteruddannelse på arbejdsområder, som ligger uden for uddannelse. Jeg har generelt meget behov for værktøjsorienteret efteruddannelse, hvor jeg kan operationalisere min teoretiske viden. Jeg finder det vigtigt, at kurserne er praktisk orienteret. Alt for mange kurser for akademikere forsætter det akademiske navlepilleri fra universitetet. Men det er vigtigt i et så praktisk fag som kommunikation, at der er praktiske redskaber, der forbedrer vores evner på arbejdsmarkedet og vores jobmuligheder generelt. Kurser på dette felt bør være i samarbejde med medier og arbejdsgivere, så man giver magistre, der arbejde med kommunikation, præcis de redskaber, der gør os til det bedste valg på arbejdsmarkedet. Praktiske, teoretiske og selvstændige. Hvis efteruddannelsen virkelig skal batte, så mener jeg, at der skal være sammenhæng mellem teori og praksis. Forstået på den måde, at begge dele skal indgå i uddannelsen - gerne integreret i ens eget arbejde. De tilbud der er på efteruddannelse i faglig formidling er næsten udelukkende introducerende. Jeg savner et videregående forløb - baseret på at deltagerne har erfaring/uddannelse inden for området. Det er sjældent at finde et tilbud, som har et vist niveau. Der er ofte for meget, man ved i forvejen. Aha-oplevelserne mangler. Mange web-kurser er enten meget tekniske eller er begynderkurser (lær en browser at kende). Jeg kunne godt tænke mig nogen midt imellem kurser rettet til magistre, der arbejder med web-formidling, men som har svært ved at følge med i den tekniske udvikling - og derfor også kan have svært ved at prioritere hvilke mere hardcore redskabskurser, man har behov for. Da jeg for nylig har set en repræsentant for Magisterforeningen udtale, at universitetsuddannelserne fortsat skal være forskerorienterede på trods af ændrede jobvaner/større fagspredning, er det endog meget relevant med efteruddannelse, der så kan udfylde de "sorte huller", universitetet efterlader, fx for kommunikationsmagistre. 18

21 ØNSKER TIL TILRETTELÆGGELSE Korte intensive kurser. Praktisk betonede. Billige (aftenskole niveau - ikke det med flere 1000 pr dag ) - da jeg selv skal betale. Jeg har stor motivation, men det skal passes ind i arbejdstid og familie (sidste har høj prioritet, f.eks. vil jeg ikke bruge sommerferie - og det er derfor jeg har krydset fjernundervisning af, selvom jeg tror udbyttet er større ved kontakt. Fjernundervisning er også ensomt (det er mit arbejde også - selvom det er et stort sted, er jeg helt alene med mit område). Det er et problem, at man som oftest får betalt og fri til korte kurser, men de giver ikke nok fagligt. Omvendt er det svært at passe ind i familielivet at tage længerevarende kurser, fordi der er så lidt fritid - men alligevel finder jeg det mest tilfredsstillende. Jeg orker ikke lange kurser, og har ikke brug for flere eksamensbeviser, men vil godt deltage i korte dagskurser à 1-2 dages varighed med inspirerende, dynamiske, rasende dygtige og velkvalificerede undervisere. Jeg ønsker mig kurser, der kræver noget af mig som deltager, og som giver mig den nødvendige inspiration/ny viden til at gå videre i mit arbejde som kommunikationsmedarbejder. BARRIERER FOR DELTAGELSE Jeg har meget svært ved at finde relevante kurser til mit arbejdsområde. Jeg sidder alene som informationsmagister i en international virksomhed og har et stort behov for at "følge med" i, hvad der sker udenfor vores lille verden. Ikke andet end at jeg hidtil har haft svært ved at finde attraktive uddannelsestilbud. Det er nok lettest at overtale arbejdsgivere til kurser, hvor man i høj grad tager udgangspunkt i de daglige arbejdsopgaver. Kurserne skal spredes mere. Det kan være svært altid at skulle møde op i Århus, Odense eller København. Ønske: mindre (færre deltagere) og mere intensive kurser spredt rundt i hele landet - gerne i Silkeborgområdet. KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN Det er godt med en analyse som denne. Som kommunikationsmagistre famler vi os tit frem, da vores uddannelse er bred. Alt for ofte tilpasser vi os andres behov, frem for en gang imellem at tænke på os selv og vores behov. Håber det medfører nogle brugbare efteruddannelsesforløb! God fornøjelse. Selve undersøgelsen er god, fordi den tvinger til at se på muligheder og erkende mangler. Tak for et klart og entydigt spørgeskema... det forpligter :-) Håber at opfølgningen bliver ligeså ambitiøs som spørgsmålene lægger op til. Jeg glæder mig til at læse om resultatet. God idé med en sådan analyse! Godt initiativ! Ta det roligt - det går jo nok! 19