Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Transkript

1 Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? v/dorte Østergren-Olsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler UCC, E: doo@ucc.dk Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Artiklen: I hvor høj grad er det læreren eller læremidlet, der styrer læreprocesserne, og hvad kan læreren gøre for at blive styrende? En af vejene er at blive bevidst om, hvilket dannelsessyn og tekstsyn og hvilken litteraturdidaktik danskbøgerne fremmer. Det er denne artikels fokus. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1

2 Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? Dorte Østergren- Olsen I hvor høj grad er det læreren eller læremidlet, der styrer læreprocesserne, og hvad kan læreren gøre for at blive styrende? En af vejene er at blive bevidst om, hvilket dannelsessyn og tekstsyn og hvilken litteraturdidaktik danskbøgerne fremmer. Det er denne artikels fokus. Hvilket dannelsessyn fremmer læremidlet? Når der vurderes læremidler til dansk, er det væsentligt at få indblik i, hvilket dannelsessyn læremidlet fremmer, men hvad ligger der egentlig i begrebet dannelse? Danne har at gøre med menneskets aktive frembringelse af dets egen personlighed og ligger tæt på ordene skabe og forme (Gustavsson, 2003). På svensk hedder danne bilda. Dette udtryk rummer både det, der ligger i ovennævnte citat, altså skabe og forme, og ordet billede, som kan hænge sammen med det at have forbilleder. Samfundet kan have interesse i at forme/skabe demokratiske borgere. Det enkelte individ kan have fokus på det gode liv for sig selv, hvilket kan være, men ikke behøver at være sammenfaldende med fællesskabets interesser: det gode liv for alle. I det at forme mennesker ligger en personlig dannelse. Som det fremgår af nedenstående figur, kan dannelse anskues ud fra individets eller fællesskabets perspektiv. Og man kan fokusere på processen at forme mennesker eller produktet: det at mennesker skaber noget. 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

3 Dannelse Forme (proces) Skabe (produkt) Individ Forbillede Her er fokus på processen det at forme mennesker med fokus på individets personlige udvikling Fx procesorienteret litteraturundervisning med fokus på elevens indlevelse i tekster Her er fokus på individets skaben ud fra personlige interesser Fx procesorienteret litteraturundervisning med fokus på meddigtning som: Skriv en side i hovedpersonens dagbog Samfund Forbillede Her er fokus på processen det at forme mennesker med fokus på det fælles, den kulturelle udvikling Fx tekstorienteret fokus på elevens tilegnelse af analyseredskaber Her er fokus på individets skaben ud fra fælles kulturelle interesser Fx Medskabende opgaver som: Skriv en novelle, hvor dit syn på den gode voksne kommer frem At anbringe anskuelser i kasser, som det fremgår af ovenstående figur, indeholder naturligvis en forenkling. Både undervisning og læremidler vil for det meste indeholde noget i forskellig grad fra alle kasser, men ovenstående kasser kan være med til at tydeliggøre forskellige afsæt i undervisningen. I praksis vil fx procesorienterede meddigtningsopgaver, som at eleverne skal skrive en side i hovedpersonens dagbog, kunne besvares tæt på teksten og dermed fremstå mere fællesskabsorienteret, fordi eleven sætter sig ud over sig selv og ind i det fælles udgangspunkt teksten. Eller besvares tæt på elevens oplevelse og projektion ind i teksten og dermed være mere individorienteret. De fire kasser kan give et sprog og et indblik i læremidlets dannelsessyn og dermed være en vej til at undersøge, hvor fokus i et læremiddel overvejende er. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3

4 I hvor høj grad vægtes både individets formning og dets skaben, og sker det både med individet og fællesskabet som forbillede? Individ Forme Skabe Fællesskab Det gode læremiddel anno 2010 må tilstræbe en balance mellem de fire anskuelser. Altså at læremidlet vægter formen og skaben ud fra både fællesskabets og individets perspektiv, som vist ved hjælp af den blå cirkel i ovenstående figur. Fælles Mål 2009 og dannelse Af fagformålets første sætning fremgår det, at undervisningen skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer. Begrebet oplevelse nævnes først, hvilket signalerer, at undervisningen skal røre eleverne, de skal engageres i indholdet for at lære. Man kan sige, at udtrykket oplevelse vægter individ- frem for samfundsperspektivet. Engagementet og læringen i dansk har udvikling af elevernes personlige og kulturelle identitet som omdrejningspunkt. Når både den personlige og den kulturelle identitet nævnes, kan man hævde, at fagformålet netop søger syntesen eller balancen mellem at have fællesskabet og individet som forbillede. Det samme gør sig gældende med sidste sætning, hvor begrebet indlevelsesevne har individet i centrum, og den æstetiske, etiske og historiske forståelse har det fælles kulturelle, samfundsmæssige i centrum. Fagformålet betoner ikke umiddelbart den ekspressive skabende side af danskfaget. Til gengæld anvendes begrebet kulturel identitet, hvilket sætter spot på dansk som kulturfag. Et kulturfag har til opgave at forme mennesker ind i en 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

5 kulturel identitet. Har vi en fælles dansk kulturel identitet? Man kan sige, at den obligatoriske kanon er en vej til at vise, at 14 forfattere og genren folkeviser er så centrale i dansk, at eleverne skal kende til dem for at opnå en fælles kulturel dannelse. To læremidler til dansk I det følgende vil jeg konkretisere og eksemplificere, hvordan man kan undersøge et læremiddels dannelsessyn. Jeg vil anvende eksempler fra to didaktiske læremidler, der begge er udbredte og aktuelle til dansk på mellemtrinet Fandango og D dansk. Desuden har begge et omfang, der gør, at man vil arbejde med læremidlerne det meste af skoleåret. Eksemplerne er ikke nødvendigvis dækkende for de to læremidler som helhed, men kan ses som inspiration til, at man selv kan gå videre og se nøjere på andre afsnit og andre læremidler. d dansk 4 har på side 112 en opgave, der handler om det at forme individet ud fra en balance mellem egne og fællesskabets behov. I opgaven bliver eleverne først bedt om: Læs historien. Skriv alt det I får at vide om Jaja i den ene kolonne. Eleverne skal kunne læse med fokus på personer med henblik på at karakterisere personer i tekster, altså med vægt på fællesskabets behov. Derefter skal eleverne skrive, hvad de selv tænker om det. Dermed kan man sige, at opgaven skubbes over til at have individet som forbillede, samtidig med at opgaven går fra at forme til at blive mere skabende. Et tilsvarende eksempel finder man fx i Fandango 5, hvor der er en opgave til et uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet i arbejdsbog A side 31: En klassisk tekst med et gammelt sprog. Find replikker i teksten, der er typisk gammelt sprog. Her formes eleverne til at få indblik i ældre tekster og i et sprog langt fra elevernes hverdag. Igen kan man sige, at forbilledet både kan være personligt, altså individorienteret, og kulturelt og dermed samfundsorienteret. Dernæst bliver eleverne bedt om følgende: Omskriv replikkerne til moderne dansk børnesprog. En opgave, der har Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5

6 afsæt i individet, og som samtidig er skabende altså individets skaben overvejende ud fra et individuelt perspektiv, da det er børnenes eget sprog, der bringes i fokus. Et tredje eksempel, jeg vil fremhæve, er fra Fandango 5, der netop ligger i den blå cirkel og altså indeholder en balance mellem elevens formen og skaben ud fra både individ og fællesskabets perspektiv, er i arbejdsbog B. Eleverne har læst Hallers noveller Ros til Asmus og Ønskebarnet, der begge handler om en dreng og hans forældre. Den ene mangler virkelig at blive set og anerkendt af sine forældre, og den anden er blevet det alt for meget. På baggrund af novellerne bliver eleverne bedt om at overveje: Hvordan synes du, en god voksen skal være? Derefter kan de vælge at skrive en diskuterende fagtekst eller en fagtekst, hvor deres syn på den gode voksne kommer frem. Hvilken litteraturdidaktik fremmes i læremidlet? Balancen i litteraturundervisningen mellem at forme og skabe ud fra både et individ- og et samfundsperspektiv drejer sig i høj grad om, hvordan teksterne bringes i spil. Eleverne skal bringes i dialog med teksterne på en sådan måde, at de både opnår indlevelse og indsigt, som der står i Fælles Mål Ud over det bagvedliggende dannelsessyn har det betydning i litteraturundervisning at undersøge, hvordan eleverne bringes i dialog med teksterne altså litteraturdidaktikken. At etablere dialogen mellem tekst og læser drejer sig både om, hvilke tekster der vælges, og hvordan de bringes i spil. Spørgsmålet om teksterne behandles i næste afsnit. Litteraturforskeren J.A. Appleyard ser forløbet mellem tekst og læser som en dialektisk proces, der foregår i et feedback loop, hvor teksten inviterer læseren ind i en verden af referencer, som læseren responderer på, hvis læser og forfatter deler litterære og sociale koder. Tekster rummer et væld af responsinviterende strukturer, som læseren kan respondere på ved at gå i dialog med dem, hvis læseren opdager dem. Det er kernen i litteraturundervisningens udfordring og dermed en udfordring til læremidlets opgaver og tekstvalg. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

7 Litteraturundervisning handler om, at eleverne udfordres til at læse med fordobling. Det vil sige at læse med både indlevelse og distance. Det betyder, at læseren lever sig ind i og reflekterer over teksten ved at gå i dialog med teksten. At læse med fordobling kræver tekster, der indeholder en grad af ubestemthed. Denne ubestemthed fordrer, at læseren må analysere og tolke for at komme bag om teksten. Tekster med en grad af ubestemthed rummer en fremmedhed for eleverne, som de må bearbejde og reflektere over for at forstå og leve sig ind i teksten. Spørgsmålet om, hvordan teksterne bringes i spil, drejer sig om at se på det litteraturdidaktiske: Hvad indeholder opgaverne, hvorfor og hvordan? Desuden drejer det sig om at se på det bagvedliggende litteratursyn - altså hvilken litterær tilgang der trækkes på: Er der afsæt i forfatteren, teksten eller læseren? Et læremiddels litteraturdidaktik og litteratursyn kan karakteriseres ud fra nedenstående spørgsmål: I hvor høj grad bringes eleven i dialog med teksterne og får læst med fordobling? Og bringes dialogen i spil ud fra et forfatterorienteret, et tekstorienteret eller et læserorienteret perspektiv? Det gode læremiddels opgaver skal bringe eleverne i dialog med teksterne, sådan at eleverne både indlever sig i teksterne og opnår ny indsigt for derigennem at udvikle sig som litteraturlæsere, der kan læse med fordobling. I dialog med tekster I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvordan man kan undersøge litteratursyn og litteraturdidaktik i læremidler. I hvor høj grad bringes eleverne i dialog med teksterne, og hvem bringes i fokus i arbejdet med teksterne: forfatteren, teksten eller læseren? Både Fandango og D dansk har kapitler med fokus på et forfatterskab, henholdsvis Bent Hallers og Bodil Bredsdorffs. Dette fokus på at læse forfatterskaber giver eleverne indblik i forfattere som afsendere af tekster. Samtidig indeholder begge bøger nogle sider om forfatteren. Et fokus på Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7

8 forfatterskaber kan have afsæt i et kultur- og samfundsperspektiv. Eleverne skal formes og have indblik i den fælles kulturarv. Desuden fremhæves det i trinmålene på alle klassetrin i Fælles Mål 2009, at eleverne skal kende enkelte forfatteres særpræg. Andre opgaver har fokus på teksten. Det gælder fx Fandango 5, der har et uddrag af romanen Bokserdrengen. Her har opgaverne et klart tekstorienteret udgangspunkt: Hvilke ord i teksten viser, at historien foregår i Kina? Hvad handler teksten om? Når man i Fandango 5, side 130 i forbindelse med læsning af romanuddraget I brøndens mørke, stopper op midt i uddraget og spørger: Hvad tror du, der er sket? og Hvordan er Viktor havnet i brønden?, tager man udgangspunkt i eleven for at få eleven til at reflektere over og gå i dialog med teksten, men det foregår ud fra et formende perspektiv tæt på teksten. Både D dansk og Fandango rummer opgaver med et læserorienteret afsæt, der fokuserer på elevens indlevelse. For eksempel i Fandango da eleverne i arbejdet med en Hallernovelle bliver bedt om at skrive et biodigt (arbejdsbog B side 47). Disse opgaver er eksempler på, hvordan et litteratursyn og en litteraturdidaktik kan komme til udtryk i didaktiske læremidler. Hvilke tekster skal vælges? Det er vigtigt at vælge tekster, der rører eleverne, samtidig med at teksterne udfordrer og rammer elevernes udvikling af fælles kulturelle referencer. Når tekster skal røre og ramme elever, betyder det så, at dansklæreren skal vælge tekster, der er tæt på elevernes erfaringsverden, eller skal elevernes øjne åbnes for nye verdner? Det er et væsentligt valg. Man kan sige, at Bodil Bredsdorffs bøger lånes og læses langt hyppigere af elever til selvstændig læsning end Bent Hallers bøger. Lidt generaliserende kan man hævde, at Bredsdorffs bøger fodrer elevernes læsemotivation, hvorimod Hallers bøger fodrer litteraturoplevelsen. Hallers tekster rummer en høj grad af ubestemthed. Der er noget, læseren må tolke for at forstå. De fleste tekster af forfat- 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

9 tere fx i den obligatoriske kanon rummer en høj grad af fremmedhed, der kan føre eleverne ind i ukendte universer. Når der skal vælges tekster til litteraturundervisning, må der balanceres mellem tekster med kendthed, fremmedhed og ubestemthed. Kendthed giver eleverne mulighed for at kroge sig ind i teksterne gennem egne erfaringer. Fremmedheden fører eleven ind i nye universer. Endelig kan teksterne indeholde en ubestemthed ved, at teksten rummer mange tomme pladser. Ubestemtheden giver plads til refleksion og fordybelse i tekstens mening. Det leder frem til, at tekstvalget til litteraturundervisningen skal balancere ud fra dette spørgsmål: I hvor høj grad byder teksterne på både en kendthed, en fremmedhed og en ubestemthed? Primærteksten Den gamle stol fra D dansk 4 indeholder både en kendthed, som fortællingens fortæller selv gør opmærksom på, og en fremmedhed: Alle mennesker har en bedstemor. Nogle kalder hende for mormor, mens andre siger farmor til hende. På Kreta kalder vi en bedstemor for Jaja Fortælleren fører den danske læser ind i et fremmed land i en anden tid med både soldater og krig. Teksten rummer ikke så høj grad af ubestemthed, da fortælleren didaktiserer. Det kan for eksempel ses, da bedstemoren siger et, men mener noget andet. Da får læseren denne forklaring: Men den fremmede officer vidste nu godt, at hun ikke talte sandt for på Kreta har kvinderne altid hjulpet mændene, når de kæmpede med de fremmede soldater. Fremmedheden ligger i, at teksten udfordrer eleven til at overveje dilemmaer som at hjælpe soldater i krig. Et dilemma, der er langt fra elevens erfaringsverden, men som gennem tekst og opgaver gøres nærværende. Altså bringes eleverne gennem læremidlets fagtekster og opgaver ind i primærteksterne og oplever en fremmedhed, som eleverne så bliver udfordret til at bearbejde og reflektere over for herefter at gøre til deres eget. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9

10 En Hallernovelle som Ros til Asmus rummer både en kendthed ved, at børn kan genkende det, at forældre ikke lægger mærke til dem, og samtidig en høj grad af ubestemthed ved, at Asmus kan ting, vi mennesker almindeligvis ikke kan såsom at flyve alene højt oppe i luften. Det er væsentligt, at dansklæreren nøje overvejer, hvad danskundervisningen skal fremme. I disse overvejelser må nødvendigvis indgå grundige analyser af de danskbøger, der anvendes, med henblik på at læreren tager styringen i læreprocesserne, såvel når læremidler skal vælges, som når de læremidler, der er til rådighed, skal beriges. Og her kan det være vigtigt at forholde sig til følgende ved det gode læremiddel: Vægtes såvel individets formning som dets skaben med både individet og fællesskabet som forbillede? Bringes eleven i dialog med teksterne, så hun læser med fordobling? Rummer tekstvalget både tekster med kendthed, fremmedhed og ubestemthed? Litteraturliste Andersen, Vilhelm ((1912) 1970): Dansk litteratur. Forskning og undervisning, København, Gyldendal Appleyard, J.A.(1991): Becoming a Reader. Bülow, Lena m.fl. (2009).: d dansk 4. Alinea Gustavsson, Bernt (2003): Dannelse i vor tid. Forlaget Klim Mortensen, Klaus P. (1998): Litteratur og dannelse, Danmarks Lærerhøjskole May, Trine m.fl. (2009): Fandango 5. Gyldendal 10 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag