Tværfagligt samarbejde som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfagligt samarbejde som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde"

Transkript

1 Bachelorprojekt i radiografi 3. eksterne prøve på 7. semester som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde af Søren Brogaard Hold 55 Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt 5. januar 2007 Vejleder: Carsten A. Lauridsen Anslag i alt: Projektet må udlånes af Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt. Må ikke publiceres uden forudgående aftale.

2 Om samarbejde Et team havde fire medlemmer ved navn Alle, Nogen, Enhver og Ingen. Der var et vigtigt job, der skulle gøres. Alle var sikre på, at Nogen ville gøre det. Enhver kunne have gjort det, men Ingen gjorde det. Nogen blev vred over det, fordi det var Alles job. Alle troede, at Enhver kunne tage sig af det, men Ingen indså, at Alle nægtede at gøre det. Det endte med, at Alle bebrejdede Nogen, da Ingen gjorde, hvad Enhver kunne have gjort. Fra bogen s

3 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5 Problemfelt...6 Afgrænsning...7 Formål og hypotese...8 Nøglebegreber...8 Problemformulering...9 Metode...9 Indledning...9 Videnskabsteori...9 Spørgeskema...13 Pilotforsøg...14 MTV tankegang...15 Dataanalyse...16 Anvendt litteratur...17 Litteratur søgning...19 Præsentation af data...20 Sammenfatning af data...27 Præsentation af teori...29 Samarbejdets forudsætninger og formål...29 Etablering af tværfagligt samarbejde...31 Samarbejde med patienten...33 Præsentation af empiri...35 Resultater af tværfagligt samarbejde...35 Sammenfatning af teori og empiri...36 Diskussion...37 Konklusion...39 Perspektivering...40 Litteraturliste...42 Bilagsliste

4 Abstract som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Interdiciplinary cooperation as problemsolving and quality development in the radiographic setting. Bachelorprojekt i radiografi af Søren Brogaard. Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt; januar Omfang: anslag, sv.t 30 sider ekskl. bilag. En elektronisk kopi af projektet kan rekvireres vederlagsfrit på Baggrund: Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt der er muligt at reducere smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen hos indlagte ortopædkirurgiske patienter over 18 år, der kommer til røntgenkontrol 24 timer postoperativt. Hypoteser: 1) At tværfagligt samarbejde mellem de to faggrupper, vil føre til reduktion af patientgruppens smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen. 2) At tværfagligt samarbejde vil kunne fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Design: Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt radiografer og sygeplejersker på ortopædkirurgisk somatisk afdeling på hospital X. Spørgeskemaet har til hensigt at synliggøre de to faggruppers vurdering af problemstillingen, og hvorvidt de mener den kan løses gennem tværfagligt samarbejde, samt hvad dette samarbejde bør bestå i. Dertil behandles teori omhandlende tværfagligt samarbejde, og empiri omhandlende hvilke resultater man kan forvente at opnå. Et holistisk kvalitetssyn er søgt tilgodeset qua MTV tankegangen, der indbefatter en vurdering af teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Metodologien er baseret på fænomenologi, hermeneutik og dybdehermeneutik. Konklusion: Det er ikke muligt endeligt at konkludere, at tværfagligt samarbejde kan reducere den omtalte patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Derimod viser undersøgelsen, at der er stor sandsynlighed for, at tværfagligt samarbejde generelt vil indvirke positivt på patienternes smerteoplevelse. Om tværfagligt samarbejde kan fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling, vil afhænge af om der eksisterer en fælles problemstilling mellem to faggrupper, og om ledelsen investerer ressourcer i at udvikle og implementere et samarbejde. De resultater man kan forvente at opnå er, bedre resultat af smertebehandling og deraf færre smerter hos patienten, bedre resultat af plejen og patientens emotionelle tilstand, kortere indlæggelses tid, samt reducerede økonomiske omkostninger. Nøgleord:, kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde, Postoperative smerter, ortopædkirurgiske patienter, kontrolrøntgen. 4

5 Indledning I forbindelse med mine studier på radiologisk klinik på hospital X, har smertepåvirkede patienter (ptt.) 1 været et tilbagevendende omdrejningspunkt. Jeg har oplevet, at samarbejdet med denne patientgruppe ofte er vanskeliggjort pga. deres smerter, hvilket udfordrer radiografens kommunikative, pædagogiske og psykologiske kompetencer. I samarbejdet med disse ptt. fordres tillige en høj faglig professionalitet i forbindelse med betjeningen af apparaturet, samt overvejelser om patientens (pt.s) ret til medbestemmelse og den sundhedsprofessionelles magt i relation hertil. Gennem hele radiografuddannelsen er der blevet lagt vægt på at sætte patienten (pt.) i centrum, ved at forene teknologien, humanismen og de kliniske procedurer på det enkelte hospital, for dertil at tilpasse disse aspekter individuelt til den enkelte pt. (1 s.7). Dette stemmer overens med målsætningen i Det danske Sundhedsvæsen og WHO 2, som er at tilstræbe et holistisk syn på kvalitetskulturen, således at helhedsperspektivet ikke udelades af kvalitetsudviklingen af en specifik problemstilling (2 kap.3). De fem centrale værdier der gælder for organisationen H:S 3 er: kvalitet, ansvarlighed, respekt, samarbejde og engagement. (3 s.5). I tråd hermed er hospital X s egen målsætning og værdigrundlag, beskrevet i en informationsfolder til personalet, at patienterne skal opleve sammenhæng og kvalitet i hele [patient-] forløbet på tværs af centre og klinikker. Disse mål og værdier vil være gældende for dette projekt, idet der p.t. ikke foreligger nærmere specifikation af disse for de enkelte afdelinger på hospital X. Det holistiske syn på kvalitet betyder, at pt.s, det teknologiske, det organisatoriske og det økonomiske perspektiv må gøres til genstand for en kvalitetsvurdering, for at kunne omfatte en helhedsvurdering af, om en given problemstilling modsvarer de gældende målsætninger (2 kap.2,4). Dette projekt vil tage udgangspunkt i disse mål og værdier for kvalitet, og det er hensigten at problemstillingen skal løses via dette holistiske kvalitetssyn. 1 I projektet er der brugt forkortelser i henhold til: Nørgaard, Jan Rytter. Medicinske fagudtryk en klinisk ordbog med kommentarer. NNF, Arnold Busk. 2. udgave, 2. oplag Side 8. 2 World Health Organisation. 3 Hovedstadens Sygehusfællesskab, som hospital X er en del af. 5

6 Problemfelt De ptt. radiografen møder i klinikken tilhører næsten alle sygdoms- og patientkategorier, lige fra børn til ældre, raske som syge. Nogle af disse ptt. har smerter, som radiografen må forholde sig til, og kan være en større eller mindre hindring som må løses, for at kunne gennemføre undersøgelsen. Det skyldes bl.a., at der er stor forskel på smerter og på hvordan de opleves af pt., og er altid individuelle fra person til person. Smertebegrebet kan deles op i fysiologisk smerte og følelsesmæssig smerte, og er derved sammenhængende med psykologiske faktorer, med den specifikke fysiologiske påvirkning der sker på nervesystemet og med den situation smerten opleves i (4 s.39-40). Den fysiologiske stimulering af nervesystemet kan være mekanisk, kemisk, termisk eller inflammatorisk, og kan opleves som stikkende, brændende eller persisterende smerte (5 s.76-77). Psykologisk fortolkes den fysiske påvirkning gennem personens tidligere erfaringer med smerte, og afhænger bl.a. af angst, stress, og personens evne til at mestre disse. Er smerter ledsaget af uvished og manglende forståelse, kan dette være en forstærkende faktor for smerteoplevelsen. Modsat vil smerteoplevelsen reduceres, hvis pt. har en oplevelse af kontrol og handlefrihed i situationen. (6 s ). Denne kompleksitet af smertens bestanddele afføder ofte vanskeligheder med at smertedække ptt. tilstrækkeligt, hvilket er beskrevet i en australsk artikel; The problem of postoperative pain: Issues for future research af Mari Botti et al. publiceret i International Journal of Nursing Practice. Artiklen er en analyse af flere forskellige tekster og studier, og omtaler flere problemstillinger i forbindelse med hospitaliserede postoperative patienters (ptt.s) smerte. Den fremhæver, at sygeplejersker ofte undervurderer pt.s smerte, hvorved pt. modtager for lidt analgetika i forhold til den lægeordinerede dosis, samtidig med at læger er tilbøjelige til at ordinere analgetika i for små doser begge fordi de overvurderer risikoen for afhængighed og bivirkninger hos pt. Artiklen beretter, at studier paradoksalt nok har vist, at selv om nogle ptt. har rapporteret svære smerter postoperativt, har de været tilfredse med smertebehandlingen. Ifølge artiklen skyldes dette, at mange ptt. mener, at postoperative smerter er uundgåelige eller ligefrem nødvendige, eller de deler sundhedspersonalets 6

7 bekymring for at blive afhængige eller døsige af opioider (7). En utilstrækkelig smertebehandling har konsekvenser i røntgenrummet, idet det er med til at vanskeliggøre pt.s mulighed for at samarbejde med radiografen, eller i værste fald umuliggøre at undersøgelsen kan gennemføres. Dette giver anledning til at stille spørgsmål som: Hvordan kan smertepåvirkede ptt. mobiliseres og lejres forsvarligt ved røntgenundersøgelsen? Hvordan kan radiografen gennem kommunikation hjælpe smertepåvirkede ptt. gennem en røntgenundersøgelse? Hvor mange smerter kan pt. klare før undersøgelsen må afbrydes? Dette giver både etiske og faglige udfordringer for radiografen, foruden de vanskeligheder smerte medfører for pt. Det er således essentielt, at pt. er tilstrækkeligt smertedækket inden røntgenundersøgelsen. Dette giver yderligere anledning til at stille spørgsmål som: Skal det være muligt at medicinere smertepåvirkede ptt. på radiologisk klinik, og hvordan kan dette arbejde organiseres? Er der behov for tværfagligt samarbejde mellem de henvisende afdelinger og radiologisk klinik, med specifik fokus på at mindske pt.s smerte under en røntgenundersøgelse? Hvilken betydning vil en optimal smertebehandling i forbindelse med en røntgenundersøgelse have for det samlede patientforløb? En undersøgelse af hvordan disse problematikker kan løses, antager således et utal af dimensioner, hvormed pt.s smerteoplevelse i forbindelse med en røntgenundersøgelse kan lindres. Afgrænsning På hospital X s radiologiske klinik foreligger der ikke en procedurevejledning til radiografen, ang. afviklingen af en røntgenundersøgelse af smertepåvirkede ptt. Der findes heller ingen analgetika eller procedure for lægelig administration af analgetika på afdelingen i forbindelse med en røntgenundersøgelse, da denne opgave skal administreres og monitoreres af kvalificeret personale, der kender pt. og har adgang til dennes journal. Dermed er radiografen helt afhængig af, at smertepåvirkede ptt. er tilstrækkeligt smertedækkede, inden de ankommer til radiologisk klinik. Men det er de ikke altid. Den patientgruppe, jeg ofte oplever, er meget smertepåvirkede, er de indlagte ortopædkirurgiske ptt. over 18 år, der kommer til røntgenkontrol 24 timer postoperativt. Disse er hovedsageligt ptt. der 7

8 har gennemgået operation med osteosyntese eller alloplastik af pelvis, articulatio (art.) coxae eller art. genus. Eftersom administration af analgetika til disse ptt. udelukkende varetages af sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling, mener jeg, at behovet for et tværfagligt samarbejde mellem radiograferne på radiologisk klinik og sygeplejerskerne på den ortopædkirurgiske somatiske afdeling, vil være relevant at undersøge. Denne undersøgelse skal afsløre, om de to faggrupper ser behov for at lindre patientgruppens smerter i forbindelse med den postoperative kontrolrøntgenundersøgelse, samt synliggøre problemstillingens omfang. Det skal også undersøges, hvordan de to faggrupper vægter et tværfagligt samarbejde, og hvad de mener dette samarbejde skal bestå i. De fremkomne data om tværfagligt samarbejde kan indgå, som beslutningsgrundlag for hvilke tiltag ledelsen finder hensigtsmæssige at implementere. Et fuldt beslutningsgrundlag bør dog omfatte yderligere undersøgelser og perspektiver, som ligger udenfor dette projekts rammer. Disse er bl.a. lægefaglige perspektiver og økonomiske beregninger af eventuelle udgifter og besparelser. Formål og hypotese Formålet med projektet er at undersøge min hypotese som er: 1) At tværfagligt samarbejde mellem de to faggrupper, vil føre til reduktion af patientgruppens smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen. 2) At tværfagligt samarbejde vil kunne fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Nøglebegreber Sygeplejersken: Sygeplejerske(r) fra hospital X s ortopædkirurgiske somatiske afdeling, der varetager ptt.s behov for analgetika. Patientgruppen: De indlagte ortopædkirurgiske smertepåvirkede patienter over 18 år, der kommer til kontrolrøntgenundersøgelse 24 timer postoperativt hovedsageligt efter osteosyntese eller alloplastik af art. coxae, pelvis eller art. genus. 8

9 Problemformulering Er det muligt at reducere patientgruppens smerter under røntgenundersøgelsen via tværfagligt samarbejde, og hvad bør dette samarbejde bestå i? Hvordan kan tværfagligt samarbejde anvendes som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde, og hvilke resultater kan man forvente at opnå? Metode Indledning For at svare på problemformuleringen, må man først overveje de forskellige modeller for dataindsamling der findes, og deraf sammensætte de enkelte elementer til en metode, der er bedst egnet til at løse problemstillingen via den metodologi 4 der knytter sig hertil (8 s.13-16). Dataindsamlingen er i dette projekt fokuseret på radiografernes og sygeplejerskernes vurderinger, og hvilke løsningsforslag de har til emnet. Dette gøres via et spørgeskema, der først er testet i et pilotforsøg (8 s.90-96,88). Spørgeskemaet til radiografen er vedlagt som bilag A, og spørgeskemaet til sygeplejersken er vedlagt som bilag B. Dernæst behandles teori og empiri om tværfagligt samarbejde. Videnskabsteori Enhver videnskabelig forskning eller undersøgelse, bygger på videnskabsfilosofi og videnskabsteori. Dvs. teorier og filosofier om hvilken metodologi til fremskaffelse og afkodning af data, der vil være mest hensigtsmæssig at bruge til en given problemstilling, samt hvilke fordele og ulemper den antager (9 s.13-14). Det er således tiltænkt, at dette projekt skal løses via en gyldig og dokumenteret metode. Det vil kun være den videnskabsteori der knytter sig til problemstillingen, der vil blive fremholdt i dette afsnit og anvendt i projektet. 4 Metodologi er ikke synonymt med metode. Metodologi har at gøre med de forskellige videnskabsteoretiske retninger (9 s.16). 9

10 Al videnskabsteori bygger på ontologi, som er læren om det der findes og er, og epistemologi, som er læren om det man kan erkende. Dvs. at videnskab er at udvide og opnå kundskab og erkendelse om eksisterende fænomener qua adækvate metoder til opnåelse af viden om en specifik problemstilling. Alle problemstillinger er således af ontologisk og epistemologisk art, idet de opstår ud fra det vi kan betragte, og ud fra det vi oplever som etableret viden (9 s.14-15). Således er også dette projekts problemstilling opstået, idet jeg har betragtet patientgruppen, og har konstateret et konkret problem, nemlig at de har smerter ved røntgenundersøgelsen. Det er fra mit eget perspektiv en ontologisk sandhed andre vil måske, ud fra deres betragtning og kundskab, være uenig med mig? Betragtningen har jeg gjort gennem den i forvejen etablerede viden som f.eks., at ptt. der har gennemgået operation, har smerter der skal behandles, at smerter er en individuel oplevelse, at ikke alle ptt. smertebehandles tilstrækkeligt osv. Denne betragtning bliver derved epistemologisk, fordi jeg gennem betragtningen tager udgangspunkt i kundskab om fænomener der i min bevidsthed allerede eksisterer. Hermed er jeg i den videnskabsteoretiske tankegang allerede gået et skridt videre, idet jeg via mine betragtninger og erhvervede kundskab fortolker det jeg ser i forhold til min egen subjektive kundskab det empiriske 5. Dette, via en bestemt metode, at etablere forbindelse mellem teori og empiri er en grundlæggende epistemologisk tanke, og kaldes i fagsproget metodologi (9 s.16). Dette, at mine betragtninger er subjektive, understreges i den fænomenologiske del af videnskabsteorien, som forudsætter at betragterens perception intentionelt er rettet mod noget. Filosofien bag dette er, at ethvert fænomen vi betragter, går gennem vores bevidsthed. Vi kan ikke tilsidesætte os selv som betragter (9 s.98). Dermed bryder fænomenologien med ontologien i klassisk forstand, fordi ontologien ikke tager betragterens bevidsthed og perception i betragtning, der knytter sig til dennes livserfaring, common sence og praktiske erfaring (9 s.98-99). Når betragteren bliver konstruktør, dvs. efter at have betragtet en problemstilling, skal anvende metodologien til at fremskaffe ny viden, må han ifølge 5 Må ikke forveksles med den videnskabsteoretiske retning, empirisme. 10

11 fænomenologien være åben og tilbageholdende med sin egen subjektivitet, således at verden ikke alene tilpasses på forhånd definerede kategorier, færdige forestillinger og tankemønstre (9 s.100). Den fænomenologiske tanke er i dette projekt anvendt i problemformuleringsfasen, hvor min fortolkning af problemstillingen udspringer af det jeg betragter og den betydning jeg tillægger det gennem empirien. I dette projekts metodologi er det tiltænkt at bruge det subjektive i fænomenologien mere tilbageholdende, således at min egen begrebsverden ikke foregriber et bestemt resultat, selv om metodologien har oprindelse heri. Et fokus på dette skal, i det omfang det er muligt, tilgodese en vis objektivitet, således at data og resultater i mindst mulig omfang formes efter et konservativt subjektivt syn. Dette sikres ved, at min betragtning af problemstillingen efterprøves hos radiografer og sygeplejersker, der i spørgsmål 1 og 2 i spørgeskemaet (se bilag A og B) skal vurdere dennes omfang, samt ved at spørgsmålene er forsøgt formuleret så de ikke favoriserer en bestemt svarmulighed. Spørgeskemaet er overordnet af fænomenologisk art, idet spørgsmålene retter sig mod den enkelte fagpersons opfattelse og vurdering, som altid vil være subjektiv. Dette er netop idéen i den fænomenologiske tankegang: at forstå menneskelige handlinger ud fra aktørens eget subjektive perspektiv (9 s.101), idet subjektet er forudsætningen for al forståelse (9 s. 103). Kritikken af fænomenologien er, at ikke alle subjekter tilskriver samme fænomen samme betydning, fordi det perciperes forskelligt afhængigt af den enkelte person (9 s ). Dermed er også svagheden ved spøgeskemaundersøgelsen belyst, idet det enkelte spørgeskema altid vil være påvirket af respondentens subjektivitet. Dertil vil selve udformningen af spørgsmålene være påvirket af konstruktørens subjektivitet, mht. at udvælge hvordan der spørges, hvilke spørgsmål der synes vigtige at få svar på og selve emnet der spørges om. I dette projekt anvendes empiri ligeledes i form af videnskabelige artikler til at svare på problemformuleringen. Hertil fordres en anden videnskabsteori, nemlig dybdehermeneutikken fortolkningslæren, som [hjælper] os med at forstå, hvordan vi forstår, og hvordan vi tillægger verden mening (9 s.159). Målet må være en fortolkning af teksten der kan skabe ny viden og forståelse til at 11

12 anvende det læste. Teoretikere kalder dette horisontsammensmeltning, når vi ikke blot fortolker en tekst, men også bringer den til anvendelse i sammenhæng med eksisterende viden (9 s.190). At forstå en [...] tekst er at kunne anvende den i sin samtid (9 s. 186), vil ikke sige, at lægge vægt på hvad teksten oprindelig betød, men hvad den betyder aktuelt, fordi vores eget liv og tid altid vil påvirke den måde vi tilegner os ny viden på (9 s.161, ). Dermed forbindes dybdehermeneutikken med fænomenologien, idet det subjektive altid vil være til stede og påvirke forståelsen af en tekst (9 s.196) Når en tekst skal forstås, må man ifølge dybdehermeneutikken gætte tekstens mening, for at frembringe ny produktiv viden ud fra den. Læseren må validere de gæt han kommer med, således at teksten undersøges systematisk og metodisk på kvalificeret vis, så fortolkningen forekommer mere sandsynlig end en anden og at der kan argumenteres herfor (9 s ). Hermeneutik har til hensigt at fortolke tekster, men også menneskelig handling og samhandling indgår som fortolkningsobjekter (9 s.159). I hermeneutikken forstås tekster således i udvidet forstand og omfatter alle former for meningsfyldte fænomener. (9 s.21). Denne udvidede brug af hermeneutik, hjælper os til at se den menneskelige krop som tekst der skal fortolkes, og sætter radiografen i stand til at handle konkret på det fortolkede i mødet med pt. (9 s.213). Til denne fortolkning indgår tre forhold: De fysiske, de mentale og de åndelige forhold. De fysiske forhold er relateret til det menneskelige legemes anatomiske og fysiologiske biologi, samt enhver form for kropslig kommunikation og kulturudtryk. De mentale forhold angår alle former for bevidsthed, som f.eks. det at opleve smerte, sult, tørst osv. De åndelige forhold hentyder til vores symboldannende evne, som er evnen til at tænke og handle ud fra det vi fortolker og den kontekst vi oplever det som skal fortolkes i (9 s ). Hermeneutik er i dette projekt anvendt som, den videnskabsteori der ligger til grund for at opfatte et andet menneskes smerte, og dybdehermeneutik til det at kunne forstå og anvende en skreven tekst i relation til at producere ny viden. Kritikken af de to videnskabsteorier ligger i deres indbyrdes modsætninger. Hvor dybdehermeneutikken søger at tolke fænomener gennem subjektet, mener hermeneutikken, at man må søge tilbage 12

13 til en teksts 6 oprindelige intention for at opnå den korrekte fortolkning gennem indlevelse og genopdagelse af forfatterens bevidsthed og epoke (9 s.164). Spørgeskema Spørgeskemaet (se bilag A og B) er konstrueret med henblik på at undersøge radiografernes og sygeplejerskernes vurdering af, om tværfagligt samarbejde kan lindre patientgruppens smerter og hvad dette samarbejde bør bestå i. Dermed antager spørgeskemaet et kvalitativt perspektiv (10 s.47-48). Spørgsmål 1 og 2 skal belyse, hvordan de to faggrupper vurderer patientgruppens smerteoplevelse, og om de vurderer smertedækningen er sufficient. Dette skal være med til at synliggøre problemstillings omfang. Samtidig er det tiltænkt at denne indgangsvinkel skal neutralisere problemstillingen, forstået på den måde, at jeg herved ikke på forhånd afgør patientgruppens grad af smerter og om smertedækningen er sufficient eller ej. Dermed får jeg enten underbygget eller forkastet min subjektive vurdering af patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen, og problemstillingen vil på denne måde antage en mere objektiv placering. Spørgsmål 3a og 3b i de to spørgeskemaer adskiller sig fra hinanden, men herudover er spørgeskemaerne identiske. Spørgsmål 3a i radiografens spøgeskema er tiltænkt at skulle belyse i hvilken grad, han mener at kunne lindre patientgruppens smerter, udover den smertebehandling som pt. allerede modtager af sygeplejersken. Spørgsmål 3b skal være med til at fremhæve forhold som, den enkelte radiograf mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse, og giver radiografen mulighed for frit at kommentere på spørgsmålet. Spørgsmål 3a i sygeplejerskens spørgeskema er tiltænkt at skulle undersøge, hvilket fokus sygeplejersken har på at smertedække patientgruppen specielt til røntgenundersøgelsen. Hvis de i høj grad er fokuseret på dette, og det rapporteres at patientgruppen har mange smerter, vil en problemløsning skulle gribes anderledes an, end hvis patientgruppen oplever mange smerter, men at sygeplejersken ikke er specielt fokuseret på dette. Spørgsmål 3b skal tage højde for sygeplejefaglige forhold, som har indflydelse på patientgruppens smerter, ved at give sygeplejersken 6 Her forstået både som litteratur og menneske. 13

14 mulighed for frit at kommentere på spørgsmålet. Spørgsmål 4a i de to spørgeskemaer, har til hensigt at henlede opmærksomheden på min hypotese, nemlig at tværfagligt samarbejde kan reducere patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Dette spørgsmål skal ligeledes være med til at synliggøre, hvorvidt de to faggrupper ser behov for et tværfagligt samarbejde. Spørgsmål 4b skal konkretisere, hvor de to faggrupper ser, at et samarbejde vil være mest konstruktivt for problemstillingen. Dette spørgsmål giver ligeledes rum for at kommentere på andre muligheder end dem der er nævnt. At der i spørgsmål 4b på forhånd er givet disse svarmuligheder, har til hensigt at inspirere informanten til yderligere løsninger, samt at forkorte den tid det tager at udfylde spørgeskemaet. Svarmulighederne i spørgsmål 4b kan også ses som hypotetiske løsningsmodeller, som herved enten kan tages op til nærmere overvejelse eller forkastes, hvis de savner støtte fra de to faggrupper. Inspirationen til spørgeskemaets design, konstruktion og opbygning er hentet fra bogen: Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? (11 s.33-46), og fra et spørgeskema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2005 (12). Spørgeskemaet har for spørgsmål 1,2,3a og 4a til hensigt at rangordne de enkelte udsagn, således at det bliver muligt at analysere data ud fra de enkelte svars procentvise andel (10 s.217). Spørgsmål 3b og 4b giver mulighed for, at den enkelte respondent frit kan kommentere på forhold de mener, har indflydelse på problemstillingen og hvilke tiltag der bør gøres for at løse den. Dette har til hensigt at forstå de to faggruppers oplevelses- og meningsverden indenfor det givne emne (9 s.228). Undersøgelsens repræsentativitet søges sikret ved, at hele undersøgelsespopulationen, radiograferne og sygeplejerskerne, tilbydes et spørgeskema. Jo højere deltagerprocent, jo højere validitet vil undersøgelsen have (10 s.219). Pilotforsøg I dette projekt er spørgeskemaet testet i et pilotforsøg, inden det er sendt ud til radiograferne og sygeplejerskerne. To tilfældigt udvalgte radiografer og to tilfældigt udvalgte sygeplejersker har udfyldt spørgeskemaet. Informanterne fik derefter mulighed for at evaluere på, om de synes spørgsmålene var forståelige 14

15 og relevante. Dette har til hensigt at sikre et validt spørgeskema, ved at spørgsmålene er formuleret så informanterne i så stor udstrækning som muligt opfatter spørgsmålene ens (8 s.50-51) (10 s.57-58). Pilotforsøget har ikke til hensigt at lade informanterne få indflydelse på selve emnet som spørgsmålene omhandler, men udelukkende at sikre at spørgeskemaet virker efter hensigten, og belyser det emne som er tiltænkt på en klar og utvetydig måde. Ved evalueringen var jeg meget opmærksom på ikke at påvirke informanterne ved at forklare hensigten med spørgsmålene, men udelukkende lade informanterne selv fortælle, hvordan de opfatter spørgsmålene og deres hensigt (11 s ). Jeg noterede mig, at ingen af informanterne stillede spørgsmål til emnets relevans, men gav udtryk for, at de kunne genkende problemstillingen. Ingen af informanterne gav udtryk for at spørgsmålene var tvetydige, men to af informanterne savnede enten flere eller færre muligheder i multiple choice spørgsmålene. Jeg valgte ikke at ændre nogen af spørgsmålene, idet der ud fra den fænomenologiske tankegang må forventes en vis forskellighed i den enkelte informants perception. Tre ud af de fire informanter overså, at der var spørgsmål på begge sider af svararket, hvilket fik mig til at fremhæve dette i spørgeskemaet. En af informanterne mente, at spørgeskemaets relevans ville blive tydeligere, hvis de blev oplyst om, at begge de involverede faggrupper fik udleveret lignende spørgeskemaer. Dette fik mig til at ændre dette i information i spørgeskemaet, da denne information ikke på nogen måde er en ulempe, men tværtimod kan styrke personalets motivation til at deltage. MTV tankegang Dette projekt er ikke en MTV 7 rapport, men tankegangen herfra er anvendt, idet en vurdering af teknologien, patienten, organisationen og økonomien indgår som fire komplementerende vurderingspunkter (13 s.15). I dette projekt er teknologien lig med røntgenundersøgelsen af patientgruppen, som er objektet for vurderingen. Patienten er i centrum for vurderingens formål, som er at lindre patientgruppens smerter. Det organisatoriske element inddrages ved at lade spørgeskemaundersøgelsen indbefatte forhold relateret til radiografens og 7 Medicinsk Teknologivurdering. 15

16 sygeplejerskens profession og samarbejde, samt ved at behandle litteratur og empiri om tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren. Det økonomiske aspekt vil desuden blive berørt i det empiriske materiale, som kort fremhæver, hvilket økonomisk resultat man kan forvente af tværfagligt samarbejde. De fire vurderingspunkter skal sikre et holistisk kvalitetssyn på tværfagligt samarbejde som problemløsning og kvalitetsudvikling (13 s.14-15). Målet med en MTV er ikke at frembringe en endelig løsning, men at vurdere, integrere og formidle viden i form at et beslutningsoplæg, [for at] tilvejebringe en eller flere sammenfattede konklusioner og eventuelle anbefalinger. (13 s.28). I dette projekt tager dette sigte på, at generere et beslutningsoplæg der kan anvendes af beslutningstagerne til at vurdere, hvilke konkrete tværfaglige tiltag der vil være hensigtsmæssige at iværksætte for at reducere patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Data til dette beslutningsoplæg fremkommer gennem spørgeskemaerne, samt ved at supplere disse data med relevant teori og empiri om tværfagligt samarbejde. Dataanalyse Dataanalysen vil i dette projekt blive set i det perspektiv, at det ikke er forskningen, der er kvalitativ eller kvantitativ, men det er det empiriske materiale og data, der er af kvalitativ eller af kvantitativ art (9 s.227). Derfor er der valgt en dataanalysemetode der egner sig til at gradsinddele kvalitative data i logisk rækkefølge, da spørgeskemaets data netop kan ses som kvalitative (10 s.47). De kvalitative data der ikke lader sig gradsinddele, vil blive analyseret ved at inddele svarene i emner, hvorefter de enkelte emner kan indgå i datapræsentationen. For at analysere spørgsmål 1,2,4a og 4b vil der til disse anvendes en frekvenstabel. Idet disse spørgsmål er identiske for de to spørgeskemaer, vil de blive fremstillet i samme tabel, for at kunne sammenligne hhv. radiografens og sygeplejerskens svar ud fra en procentinddeling (12 s.76-78). Spørgsmål 3a er forskellig de to spørgeskemaer imellem, hvorfor der her vil blive anvendt en frekvenstabel for hver faggruppes procentinddelte udsagn (11 s.75-77). Procentsatserne fremkommer ved at optælle de enkelte antal svar, for derefter 16

17 at dividere dem med antal returnerede spørgeskemaer fra hver faggruppe. De enkelte udregninger kan ses i bilag C. Spørgsmål 3b lader sig umiddelbart ikke gradsinddele, da begge faggrupper bliver bedt om frit at kommentere på spørgsmålet. Disse udsagn vil derfor blive analyseret efter hvilket emne de omtaler og derefter inddelt i kategorier svarende hertil. De enkelte kategorier vil blive fremstillet i en frekvenstabel, som angiver hvor mange procent af svarene der passer under de enkelte kategorier. De enkelte emnekategorier kan herefter indgå i analysen, som skal undersøge om de enkelte respondenter ønsker at fremhæve forhold ved røntgenundersøgelsen, som der ikke tages højde for i den øvrige del af spørgeskemaet. Samme metode vil blive anvendt for den sidste svarmulighed i spørgsmål 4b, hvor respondenterne ligeledes frit kan kommentere på samarbejdsmuligheder der ikke tages højde for i de øvrige spørgsmål. Denne dataanalysemetode ligner den man anvender til at analysere kvalitative interviewundersøgelser med, hvor udsagnene meningskondenseres ved at sammenfatte dem i en kort sætning og inddele dem i emner. I dette projekt gøres dette ved at emnekategorisere alle udsagn under en overskrift, som de enkelte udsagn tilhører (14 s , ). De emnekategoriserede udsagn findes i bilag D, som danner grundlag for de fremkomne overskrifter. Anvendt litteratur I indledningen er anvendt Studieordning for radiografuddannelsen (1), udgivet af Sygepleje- og radiografskolen, Københavns amt, til at fremhæve hvilke punkter der specielt sættes fokus på i radiografuddannelsen. Her oplistes ligeledes værdier og målsætninger fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (2), udgivet af Sundhedsstyrelsen og Kvalitetspolitik for H:S (3), udgivet af H:S Direktionen, som er de kvalitetsmål der er gældende for radiologisk klinik og ortopædkirurgisk somatisk afdeling på hospital X. I problemfeltet anvendes tre bøger; Smertelindring utfordring og muligheter (4) af Finn Nortvedt og Jan Ove Nesse, Neurofysiologi (5) af Thomas Anderson og Göran Solders, samt Psykologi 2 (6) af Anne Stokkebæk til at beskrive hvad smerte er og hvordan det opleves af pt. Artiklen, The problem of postoperative 17

18 pain: Issues for future research (7) af Mari Botti, Tracey Bucknall og Elizabeth Manias, anvendes for på empirisk vis at synliggøre, hvilke aspekter der kan være forbundet med smertebehandling og korrekt dosering og vurdering heraf. I metodeafsnittet er anvendt bogen Det vellykkede eksperiment (8) af Bobby Zachariae, som hjælp til metodevalg og planlægning af spørgeskemaundersøgelsen. Afsnittet om videnskabsteori er hentet fra bogen Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene (9) af Eline Thornquist, og danner grundlag for dette afsnit, samt det videnskabsteoretiske udgangspunkt generelt. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (10) af Johan Kjærgaard et al. danner ramme om hele projektet, idet den er basis for teori og opgaveskrivning om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I forbindelse med fremstillingen af spørgeskemaerne er anvendt bogen Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? (11) af Morten Freil, Rikke Gut og Anders Jørgen Jensen, som sammen med spørgeskemaundersøgelsen: Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ (12) af Sundhedsstyrelsen, har bidraget til inspiration og vejledning både praktisk og teoretisk. MTV Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? (13) udgivet af Sundhedsstyrelsen, underbygger MTV tankegangen i projektet. Interview (14) af Steiner Kvale, er anvendt i dataanalysen til emnekategorisering af spørgsmål 3b og 4b. Postoperativ smertebehandling (15) af Tor Inge Tønnesen, anvendes i datapræsentationen af spørgsmål 2 i sygeplejerskens spørgeskema for at indhente oplysninger vedr. sygeplejefaglige forhold angående analgetika og mobilisering. Studieordning for [hhv.] radiografuddannelsen (1) og sygeplejerskeuddannelsen (16) udgivet af Sygepleje og Radiografskolen, Københavns amt, anvendes for at tydeliggøre radiografens og sygeplejerskens uddannelsesmæssige forudsætninger for at samarbejde. Bogen (17) af Kirsti Lauvås og Per Lauvås, er projektets teoretiske fundament om tværfagligt samarbejde og dets formål, forudsætninger og etablering, hvilket suppleres med artiklen Constructing a Team Model (18) af Tim Porter-O Grady. Artiklerne Patients Report Positive Impacts of Collaborative Care (19) af John H. Wasson et al. og Impact of relational coordination on quality of care, postoperative pain and 18

19 functioning, and length of stay: a nine-hospital study of surgical patients (20) af J.H. Gittel et al.; er empiriske studier af tværfagligt samarbejde, og er medtaget for at synliggøre, hvilke resultater man kan forvente at opnå af tværfagligt samarbejde. Litteratur søgning De bøger der er anvendt i dette projekt, er søgt på Sygepleje- og Radiografskolens bibliotek, Københavns amt, samt på Det Kongelige bibliotek; Københavns Universitetsbibliotek. Bøgerne er fundet online ved at søge på bibliotekernes web-adresser. Der er anvendt følgende søgeord: Tværfagligt samarbejde, Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, Videnskabsteori, Spørgeskemaundersøgelser, Postoperativ smertebehandling, Smerter, Medicinsk teknologivurdering. Der er desuden søgt på links, der er fremkommet af disse søgeresultater. Artiklerne anvendt i dette projekt er søgt online på hvortil der er anvendt følgende engelske søgeord: Collaborative, Interdisiplinary, Coordination, Postoperative pain. Desuden er der søgt på links, der er fremkommet af disse søgeresultater. 19

20 Præsentation af data For at overskueliggøre datapræsentationen er radiografernes og sygeplejerskernes procentvise andel af de enkelte besvarelser i spørgeskemaet udtrykt i diagrammer i form af frekvenstabeller. Der henvises til bilag C for en redegørelse over beregningerne for de enkelte frekvenstabellers grundlag, som er foretaget ud fra antal returnerede spørgeskemaer i forhold til antal besvarelser på de enkelte spørgsmål. Fra radiograferne blev der returneret 38 spørgeskemaer (N = 38). Radiografernes besvarelser er fra radiologisk klinik repræsenteret med en deltagerprocent på 54%. Fra sygeplejerskerne blev der returneret 6 spørgeskemaer (N = 6), og deres samlede deltagerprocent for afdelingen er 20%. Data vil blive præsenteret i den rækkefølge de optræder i spørgeskemaet, begyndende med spørgsmål 1: 1) Hvad er din generelle vurdering af patientgruppens smerteoplevelse under røntgenundersøgelsen? Radiograf % Sygeplejerske % At de altid oplever stor smerte At de ofte oplever stor smerte At de af og til oplever stor smerte 50 47,4 100 At de sjældent oplever stor smerte 2,6 At de aldrig oplever stor smerte At de aldrig oplever smerte Spørgsmål 1 havde til hensigt at afklare, hvorvidt de to faggrupper er enige med mig i min observation af patientgruppes smerter. Tabellen indikerer at begge faggrupper overvejene er enige i, at patientgruppen generelt enten af og til eller ofte oplever stor smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Problemet ved dette spørgsmål kan være, at der tages et generelt udgangspunkt i hele patientgruppen, hvorved besvarelserne bliver unuancerede 20

21 i forhold til den enkelte pt.s smerteoplevelse, som jo altid er individuel. Selve svarmuligheden: At de af og til oplever stor smerte, er muligvis en for åbenlys svarmulighed, idet der givetvis er nogle ptt. der oplever smerte, og andre der ikke gør. Denne tankegang kan i princippet udelukke respondenten fra at vælge en af de andre svarkategorier, som det kunne synes tilfældet i sygeplejerskens besvarelse. 2) Er det din vurdering at patientgruppens smertedækning ved røntgenundersøgelsen generelt er: Radiograf % Sygeplejerske % Rigelig Tilstrækkelig 23,7 83,3 Utilstrækkelig 16,7 73,8 Ikke eksisterende 2, Spørgsmål 2 havde til hensigt at supplere spørgsmål 1, samtidig med at afklare om de to faggrupper oplever smertedækningen som sufficient. Det er interessant at se, at radiograferne og sygeplejerskerne deler sig i to grupper, hvor 76,4% af radiograferne mener, at smertedækningen er utilstrækkelig eller endnu dårligere, og 83,3% af sygeplejerskerne mener smertedækningen er tilstrækkelig. Denne forskel viser, at radiograferne og sygeplejerskerne opfatter ptt.s behov for smertedækning ved røntgenundersøgelsen forskelligt, og kan antyde et behov for at se nærmere på en årsagssammenhæng. En ulempe ved dette spørgsmål er, at der ikke tages højde for, hvilken type analgetika pt. har modtaget, idet der er stor forskel på om pt. får systemiske opioider eller epidural analgesi. Dette har indflydelse på hvor mobil pt. er, idet epidural analgesi ifølge teorien gør pt. smertefri både i hvile og ved mobilisering (15 s.24). Spørgeskemaet tager ikke højde for dette forhold, hvilket vil kræve en mere dybdegående undersøgelse at fastslå sammenhængen mellem, hvilken type analgetika pt. har modtaget og pt.s smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen 24 timer postoperativt. Andre sygepleje- og lægefaglige forhold 21

22 indvirker desuden på beslutningen om, hvilken type smertestillende medicin pt. har behov for. 3a) Udover den medicinske smertebehandling, i hvilken grad oplever du så at radiografen på anden vis kan lindre patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? Radiograf % I høj grad 2,6 I nogen grad 79 I ringe grad 15,8 Slet ikke 2, Spørgsmål 3a i radiografens spørgeskema havde til hensigt, at afklare om radiografen oplever han kan anvende andre metoder, udover den medicinske smertebehandling, til at lindre patientgruppens smerter. Tabellen tyder på, at dette er tilfældet. Men det kan være svært at gradsinddele, hvorvidt det er muligt på anden vis at lindre smerten, da de forskellige tiltag vil have forskellig effekt alt efter pt.s situation og omstændigheder. Det kan således være vanskeligt, at vurdere effekten af de øvrige tiltag i røntgenrummet, idet patientgruppen altid vil have modtaget smertebehandling, hvis effekt de i større eller mindre grad vil være påvirket af. 3b) Er der forhold du ønsker at fremhæve, som du mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? I så fald, hvilk e? Radiograf % Forflytning og mobilisering 60 Pleje og omsorg Samarbejde med patienten Kommunikation og information Efter en emnekategorisering af udsagnene fra spørgsmål 3b (se bilag D), er disse ligeledes inddelt i en frekvenstabel som angiver, hvor stor en procentdel 22

23 af besvarelserne til spørgsmål 3b der omhandler Forflytning og Mobilisering, Pleje og Omsorg, Samarbejde med pt. og Kommunikation og Information. Alle svarene kunne anbringes under en eller flere af disse kategorier. Disse procentandele skal ses i forhold til, at 52,6% af de adspurgte radiografer har svaret på dette spørgsmål svarende til 20 personer. Det er med til at angive, hvilke forhold radiografen mener, har indflydelse på patientgruppens smerter, og er ment som et supplement til spørgsmål 3a. Tabellen giver et generelt overblik over, hvordan besvarelserne fordeler sig, men det er ikke muligt på denne baggrund at aflæse, hvilke forslag radiograferne rent faktisk kommer med disse kan læses i bilag D. Det er tiltænkt, at disse emner skal kunne udgøre grundlag for at vurdere muligheden for tværfagligt samarbejde mellem radiografen og sygeplejersken på disse indsatsområder, samt synliggøre hvilke forhold der har indflydelse på patientgruppens smerter. 3a) I hvilken grad oplever du, at sygeplejersken er specielt fokuseret på at smertedæk k e patientgruppen til røntgenundersøgelsen? Sygeplejerske % I høj grad I nogen grad 66,6 I ringe grad Slet ikke 16,7 16, Dette spørgsmål til sygeplejerskerne havde til hensigt, at afklare om de er specielt fokuseret på at smertedække patientgruppen til undersøgelsen. Ifølge tabellen gør den overvejene del af sygeplejerskerne sig i nogen grad overvejelser om ptt.s smerter inden røntgenundersøgelsen. Dette stemmer overens med deres besvarelse af, at de vurderer patientgruppen til at være tilstrækkeligt smertedækket. Det skal dog bemærkes, at ingen har svaret i høj grad. Spørgsmålet tager ikke højde for, hvilke overvejelser sygeplejersken gør sig, inden pt. skal til røntgenundersøgelsen, eller hvilke specifikke faktorer der gør sig gældende for den enkelte pt.s smertebehandling. Denne mulighed var tiltænkt tilgodeset i spørgsmål 3b til sygeplejersken. Der kan desuden være 23

24 grund til at undersøge sygeplejerskernes fokus på patientgruppens smertedækning nærmere, idet denne tabels resultat ikke stemmer overens med radiografernes oplevelse af patientgruppens smertedækning ved røntgenundersøgelsen (se tabel 2). I spørgsmål 3b til sygeplejersken var der kun to besvarelser, hvorfor der ikke er foretaget en emnekategorisering og deraf frekvenstabel af disse udsagn. De to besvarelser på spørgsmålet: Er der forhold du ønsker at fremhæve, som du mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? I så fald, hvilke?, er: 1. At de har behov for tid og ro i forbindelse med røntgenundersøgelsen lejring, vending osv. 2. Pt. er ikke orienteret om, hvad det indebærer at blive røntgenfotograferet. Mange tror de skal forlade sengen. (Knæ + hofte opererede). Disse to besvarelser stemmer helt overens med mange af radiografernes besvarelser på det samme spørgsmål, og kan antyde at sygeplejerskerne og radiograferne er enige i disse forhold. Disse forhold vedrører information til pt. om røntgenundersøgelsen, så pt. er orienteret om, og mentalt forberedt på undersøgelsen, samt at der er tid og ro omkring pt. Kommentar nr. 2 om, at mange [ptt.] tror de skal forlade sengen, kan tyde på at denne sygeplejerske ikke er helt opdateret omkring udførelsen af en røntgenundersøgelse af patientgruppen. Ofte vil radiografen foretrække at flytte pt. over på røntgenlejet, da det ikke altid er optimalt for billedkvaliteten, at foretage undersøgelsen med pt. liggende i sengen. Hvis pt. ikke kan mobiliseres til røntgenlejet, bliver undersøgelsen foretaget i sengen, men i dette tilfælde skal pt. ligge på den hårde detektorplade eller CR kassetten. Desuden vil der ofte tillige være et raster, samt et hjertebræt for at kompensere for den bløde madras. Dette oplever jeg netop som værende en årsag til patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen, da det gør ondt på postoperative ptt. at ligge på et hårdt underlag. Dette er også hvad radiograferne rapporterer i spørgsmål 3b. 24

25 4a) I hvilken grad er du enig i, at samarbejde mellem radiograferne og sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling vil kunne resultere i reduceret smerteoplevelse hos patientgruppen ved røntgenundersøgelsen? Radiograf % Sygeplejerske % I høj grad 66,6 60,5 I nogen grad 33,4 31,6 I ringe grad 5,3 Slet ikke Spørgsmål 4a havde til hensigt at undersøge om de to faggrupper er enige i min hypotese om, at tværfagligt samarbejde vil kunne føre til reduktion af patientgruppens smerter. Radiografernes og sygeplejerskernes udsagn fordeler sig i denne tabel nogenlunde ligeligt, og kan tyde på generel enighed i at dette er tilfældet. At så stor en procentdel af radiograferne har svaret I høj grad, kan tolkes som at denne gruppe mangler alternativer til at lindre patientgruppens smerter på. Men ved gennemgangen af spørgeskemaerne, fandt jeg ingen sammenhæng mellem spørgsmål 3a og 4a. Dvs. at selv om radiograferne i høj grad er enige i at samarbejde kan reducere patientgruppens smerter, tyder det på, at de alligevel er bevidste om de mulige alternativer. Spørgsmål 4b havde til hensigt at fremhæve, hvor de to faggrupper mener tværfagligt samarbejde kan reducere patientgruppens smerter. Alle besvarelserne er samlet i en frekvenstabel på næste side, som viser hhv. radiografernes og sygeplejerskernes procentvise andel af de enkelte udsagn. Dette skal give et overblik over, hvor de to faggrupper ser sig enten enige eller uenige, og kan danne beslutningsgrundlag for, på hvilke områder tværfagligt samarbejde kan udvikles. Ulempen ved disse spørgsmål kan være, at svarene er givet på forhånd, og derfor lettere kan favorisere en af disse svarmuligheder. Dette er søgt taget højde for i det sidste spørgsmål, hvor respondenten frit kan give udtryk for andre forslag til samarbejde. 25

26 4b) Hvad vil du foreslå dette samarbejde bør bestå i? Radiograf % Sygeplejerske % Radiografen modtager undervisning af sygeplejersken i betjening af epiduralkateter pumpen, således at radiografen kan vurdere om den fungerer korrekt. 16,7 26,3 Radiografen modtager undervisning af sygeplejersken i virkningen af smertestillinde medicin. 16,7 23,7 Radiografen kan tilkalde sygeplejersken, som vurderer patientens behov for smertestillinde medicin under røntgenundersøgelsen Radiografen og sygeplejersken koordinerer i samarbejde patientens ankomst til røntgenafdelingen, således at tidspunktet for røntgenundersøgelsen tilpasses patientens smerter Sygeplejersken bør kontaktes af radiografen ½ time før røntgenundersøgelsen, så sygeplejersken forinden kan vurdere patientens behov for smertelindring ,3 Sygeplejersken modtager undervisning af radiografen i røntgenrummet, så sygeplejersken er opdateret omkring udførelsen af en røntgenundersøgelse med smertepåvirkede patienter. 33,4 71 Sygeplejerskens og radiografens fælles problemstilling bør inddrage lægefaglige forhold som f.eks., hvorvidt røntgenundersøgelsen kan udføres senere end 24 timer efter operationen. 26,3 33,4 Andre forslag til hvad du mener dette samarbejde bør bestå i? (Skriv en kommentar) 0 36,

27 4b) Andre forslag til hvad du mener samarbejdet bør bestå i? (Skriv en kommentar) Radiograf % Planlægning og koordination 71,4 Sygeplejerskens fokus på smertedækning 42,8 Aktuelt ved røntgenundersøgelsen 28, Af de 36,8% af radiograferne, svarende til 14 personer, der havde svaret på dette spørgsmål, er disse udsagn emnekategoriseret og opstillet i denne frekvenstabel. Ingen af sygeplejerskerne havde besvaret spørgsmål 4b. Tabellen indikerer at 71,4% af radiografernes besvarelser omhandler planlægning og koordination, 42,8% at de mener sygeplejersken bør fokusere på smertedækningen inden røntgenundersøgelsen og 28,6% angiver aktuelle forhold ved røntgenundersøgelsen, så som at sygeplejersken bør være tilstede ved undersøgelsen, samt forslag til forflytning og mobilisering. De emnekategoriserede udsagn er oplistet i bilag E. To udsagn kunne ikke placeres i nogen af ovennævnte kategorier og er ikke medtaget i frekvenstabellen. Dette skyldes at disse besvarelser falder udenfor spørgsmålets relevans. Generelt kunne besvarelsernes karakter tyde på, at spørgsmålet er formuleret forkert, eller er misforstået for en stor del af radiografernes vedkommende, idet besvarelserne indeholder meget få konkrete forslag til samarbejde, men i stedet kommenterer problemstillingen generelt. Dette er en svaghed ved dette spørgsmål, hvoraf frekvenstabellen ikke giver et reelt billede af, hvad samarbejdet i øvrigt kunne bestå i, men derimod snarere giver et indtryk af, hvor radiograferne ser årsagen til patientgruppens smerter. Sammenfatning af data Den første frekvenstabel tyder på, at både radiograferne og sygeplejerskerne er enige i, at patientgruppen generelt oplever smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Den anden tabel tyder på, at faggrupperne er uenige i deres indbyrdes vurdering af smertedækningens kvalitet, idet sygeplejerskerne 27

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

PBL-forløb Rad. Patientologi

PBL-forløb Rad. Patientologi RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL E F T E R S K O L E N H E L L E RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL SKOLEÅRET 2012-2013 Effektundersøgelse gennemført d. 13. - 15 november 2012 INDLED NING Efterskolen Helle er en selvejende institution, der driver

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A.

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A. Survey Bioanalytiker - evaluering af hele udd. 2010 Forfatter: Kathrine Eriksen Publiceret: 25-01-2010 09:44:46 Beskrivelse: N/A Forventet: 19 Påbegyndt: 10 Færdiggjort: 10 1 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere