Indholdsfortegnelse 0.2 Resumé

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 0.2 Resumé"

Transkript

1 0.1 Abstract This project revolves around personality tests, and the use of these when putting together a work related team. The project is based on the MBTI-test which is designed by Katharine Cook Briggs and Isabel Briggs Myers. This test arises from Jung s typology and his description of these. The project outlines the MBTI-tests understanding of personality, and it is furthermore investigated which issues that the specific understanding of personality may have, when discussing this in a work team related debate. Trait theory and situationism are used as instruments in the discussion of personality understanding. Davies and Harrés positioning theory is drawn into the discussion to put the issues revolving the use of the MBTI-test in another perspective. Furthermore is Belbins Role playing theory used to supplement the MBTI-tests understanding of how a successful work team is put together. The project concludes that the MBTI-test sees personality as being an individual static and inherent entity. This can be seen as problematic since it does not ascribe the situation as having an impact on behavior. The MBTI-test and Belbins Role Playing Theory sees balance as the primary factor for a successful work team. Attributing the term balance with such importance, can be seen as a problematic, since the definition of the term is vague. This combined with the fact that the MBTI-test and Belbin do not ascribe the situation of importance can be criticized in the perspective of Positioning theory and situationism.

2 Indholdsfortegnelse 0.2 Resumé Dette projekt omhandler brugen af personlighedstests ved teamsammensætning på arbejdsmarkedet. Projektet tager udgangspunkt i MBTI-testen, som blev designet af Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers på baggrund af Jungs beskrivelse af psykologiske typer. Der redegøres i projektet for MBTI-testens personlighedsforståelse, og det undersøges, hvilke problematikker der kan være i forbindelse med denne personlighedsforståelse, når MBTI-testen benyttes ved teamsammensætning. Først og fremmest redegøres der i projektet for trækteorien og situationismen, og disse teoriers personlighedsforståelse diskuteres. Davies og Harrés positioneringsteori bruges som perspektiveringsværktøj for at belyse, hvilke problemstillinger der kan være i forbindelse med brugen af MBTI-testen. Yderligere bliver Belbins teamrollemodel inddraget for at supplere MBTI-testen forståelse af teamsammensætning. Det vises i projektet, at MBTI-testen opfatter individets personlighed som værende statisk og iboende, hvilket anses som værende problematisk, da denne ikke inddrager den situationelle kontekst som en betydende faktor for adfærd. Både MBTI-testen og Belbins teamrollemodel anser balance i et team for at være den primære faktor for et effektivt teamsamarbejde. Denne balance kan være problematisk at finde frem til, da begrebet balance ikke er tydeligt defineret i de respektive teorier, samt at situationen ifølge situationismen og positioneringsteorien også har en udslagsgivende effekt for individets adfærd.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 0.1 Abstract 0.2 Resumé i 1 Indledning Motivation Problemformulering Begrebsafklaring Læsevejledning Teoretiske overvejelser 6 2 Baggrund Personlighedstyper og træk Fem-Faktor Modellen Validitet og troværdighed i personlighedstest Situationisme versus personlighedstræk Delkonklusion 17 3 Personlighedstest & teamsammensætning MBTI-testen Teamsammensætning ud fra MBTI-testen MBTI-testens personlighedsforståelse Belbins teamrollemodel Teamrollemodellen Det gode team Apollo-syndromet Teamrollemodellens personlighedsforståelse Delkonklusion 34 4 Positionering Baggrund for positioneringsteori Davies & Harré Positioneringsteoriens personlighedsforståelse Delkonklusion 39 5 Diskussion Situation versus træk 40

4 Indholdsfortegnelse 5.2 Teamsætning ud fra MBTI og teamrollemodellen Normative personlighedstyper Personlighedstyper versus positionering Personlighedstest som begrebsapparat 48 6 Konklusion 51 7 Perspektivering 53 8 Referenceliste 55

5 Side 01 1 Indledning 1 Indledning Indledningen har til formål at præsentere læseren for motivationen samt problemformuleringen for dette projekt. Derudover vil kapitlet indeholde en begrebsafklaring samt en læsevejledning for at give en forståelse af, hvordan de forskellige kapitler og afsnit vil bidrage til en besvarelse af projektets problemformulering. Afslutningsvis redegøres der for en række af de teoretiske overvejelser, der blev gjort i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. 1.1 Motivation Personlighedstest er et hyppigt brugt værktøj på arbejdsmarkedet, når organisationer skal sammensætte teams. Dette har udviklet sig til en stor industri, hvor konsulentvirksomheder tilbyder redskaber til at analysere sig frem til og skabe det mest velfungerende team. Gennem forskellige personlighedstest screenes medarbejdere ud fra en række parametre, og det påstås at sammensætningen af medarbejdere i besiddelse af forskellige egenskaber, kan være med til at skabe et effektivt team. MBTI-testen er en af de personlighedstest, der årligt bruges millioner af gange på verdensplan til teamsammensætning (Poulsen 2012: 93). Fortalere for testen mener at kunne forudsige effektivitet i et team ud fra deltagernes personlige egenskaber og personlighed. Denne tilgang til teamsætning ud fra personlighedstest bygger dog på en antagelse om, at individers adfærd kan forklares og forudses ud fra deres personlighed. På den anden side tales der i dag i højere grad end nogensinde om individets evne til at være omstillingsparat og dynamisk på arbejdsmarkedet.

6 Side 02 1 Indledning Motivationen til det foreliggende projekt er netop valgt ud fra problematikken mellem på den ene side personlighedstests syn på det enkelte menneske som værende i besiddelse af en statisk og iboende personlighed, og på den anden side det øgede fokus på en dynamisk tilgang til erhvervslivet. Vi ønsker derfor at undersøge det teoretiske udgangspunkt for MBTI-testen, da denne test mener at kunne sammensætte det ideelle team ud fra 16 forskellige personlighedstyper på baggrund af otte forskellige personlighedstræk. Derudover har vi valgt at inddrage Belbins teamrollemodel for at supplere forståelsen af, hvordan teams kan sammensættes ud fra forskellige personlighedstyper. For at belyse denne problemstilling vil der i projektet først og fremmest tages udgangspunkt i den teoretiske baggrund for personlighedstests, trækteorien, der opfatter individets adfærd som styret ud fra iboende personlighedstræk. For at undersøge og diskutere personlighedsopfattelsen i trækteorien samt MBTI, finder vi det nødvendigt at inddrage et andet teoretisk perspektiv, der vil kunne bidrage til en anden forståelse af individers adfærd. Derfor har vi valgt at inddrage Walter Mischels beskrivelse af situationisme samt Bronwyn Davies og Rom Harrés teori om positionering. Dette leder frem til nedenstående problemformulering: 1.2 Problemformulering Problemformulering: Hvilken personlighedsopfattelse bygger MBTI-testen på, og hvilke problematikker er der tilknyttet denne opfattelse af personligheden set ud fra Davies og Harrés teori om positionering, når MBTI-testen anvendes ved teamsammensætning?

7 Side 03 1 Indledning 1.3 Begrebsafklaring I det følgende afsnit vil der kort redegøres for nogle af de hyppigst brugte begreber i projektet. Formålet er at give læseren en dybere indsigt i den forståelse, som ligger i begreberne, som de benyttes i projektet. Dog vil flere af begreberne uddybes yderligere løbende i projektet i de respektive afsnit. Personlighed og adfærd: I projektet skelnes der mellem begreberne personlighed og adfærd. Personlighed dækker over individets iboende dispositioner, som ifølge trækteorien og MBTI er styrende for det enkelte individs adfærd. Adfærden er derimod de handlinger, som individet foretager sig. Adfærden kan derved være styret af personligheden eller situationen, som det beskrives af henholdsvis trækteorien og situationismen. Personlighedsopfattelse: Begrebet personlighedsopfattelse eller personlighedsforståelse henviser til de forskellige teoriers syn på individets indre dispositioner. Dette kan ud fra teorierne henholdsvis anses for at være en statisk eller dynamisk størrelse. Det vil eksempelvis sige, at selvom en teori ikke anser individet som værende styret af en iboende personlighed, vil der stadigvæk refereres til dette synspunkt ud fra begrebet personlighedsopfattelse. MBTI: MBTI er en forkortelse af Myers-Briggs Type Indicator, hvilket er den personlighedstest, som projektet vil tage sit udgangspunkt i. Testen blev udviklet af Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers på baggrund af Jungs beskrivelse af psykologiske typer. Der vil blive yderligere redegjort for MBTItesten i afsnittet om MBTI. Fem-Faktor Modellen: The Big Five eller Fem-Faktor Modellen er en af de hyppigst brugte modeller til vurdering af personlighedens struktur. I projektet vil der refereres til denne model under betegnelsen Fem-Faktor Modellen, selvom denne også går under betegnelsen The Big Five.

8 Side 04 1 Indledning 1.4 Læsevejledning I dette afsnit vil der præsenteres en kort læsevejledning, hvor der redegøres for, hvordan de forskellige afsnit vil bidrage til en besvarelse af vores problemformulering. Dette gøres for at skabe klarhed over projektets dispositioner for læseren. Teoretiske overvejelser: Dette afsnit har til formål at redegøre for vores overvejelser i forbindelse med valget af netop MBTI-testen og positioneringsteorien. Ligeledes indeholder dette afsnit en afgrænsning fra andre teoretiske udgangspunkter. Derudover vil der i afsnittet redegøres for, hvilke konsekvenser disse valg har for besvarelsen af projektets problemformulering. Baggrund: I dette kapitel præsenteres trækteorien med udgangspunkt i Gordon Allport og situationismen beskrevet af Walter Mischel. Disse er baggrund for det videnskabsteoretiske udgangspunkt for henholdsvis personlighedstests og opfattelsen af, at individet er styret af den situationelle kontekst. Herefter vil enkelte elementer ved hver af de to forskellige synspunkter kort blive diskuteret i slutningen af kapitlet. Trækteorien og situationismen bliver inddraget yderligere i den samlede diskussion. Teamsammensætning og personlighedstests: Dette kapitel har til formål at redegøre for MBTI-testen samt Belbins teamrollemodel. Ud fra disse teorier vil det undersøges, hvordan et ideelt team kan sammensættes med fokus på individers personlighed. Ud fra både MBTI og Belbins teamrollemodel vil der derudover redegøres for den personlighedsforståelse, som kommer til udtryk i teorierne. Redegørelsen for de to teorier samt deres personlighedsopfattelse vil danne baggrund for den samlede diskussion i projektet.

9 Side 05 1 Indledning Positioneringsteori: I dette kapitel beskrives Davies og Harrés positioneringsteori. Kapitlet indledes med en redegørelse af poststrukturalismen, som er det videnskabsteoretiske udgangspunkt for positioneringsteorien. Poststrukturalismen vil ligeledes inddrages i den samlede diskussion. Hensigten med at inddrage positioneringsteori er at skabe en forståelse af, hvordan individers adfærd kan ses ud fra den situationelle kontekst. Derved vil positioneringsteorien benyttes som et perspektiveringsværktøj i den samlede diskussion, hvor denne diskuteres i forhold til MBTI og Belbins teamrollemodel. Diskussion: I dette kapitel vil der indgå flere forskellige diskussioner. Først og fremmest vil kapitlet indledes med en diskussion af situationismen i forhold til trækteorien. Herefter vil MBTI og Belbins teamrollemodel blive diskuteret i forhold til hvilke problematikker, der kan være ved teamsammensætning ud fra disse teoriers personlighedsopfattelse. Ydermere vil problematikker forbundet med MBTI og teamrollemodellens metodiske tilgange blive diskuteret. Som tidligere nævnt vil positioneringsteorien inddrages som perspektiveringsværktøj i diskussionen af teorierne. Konklusion: Konklusionen har til hensigt at besvare projektets problemformulering. Dette gøres på baggrund af beskrivelsen af MBTI og teamrollemodellens personlighedsforståelse, positioneringsteoriens personlighedsopfattelse samt den samlede diskussion af MBTI, teamrollemodellen og positioneringsteorien. Dog vil kapitlerne, Baggrund, Teamsammensætning og personlighedstest samt Positioneringsteori hver især rundes af med en delkonklusion. Perspektivering: I dette kapitel perspektiveres der ud fra, hvilke problemstillinger der med fordel kunne arbejdes videre med.

10 Side 06 1 Indledning 1.5 Teoretiske overvejelser Det følgende afsnit vil præsentere en række af de overvejelser, der blev gjort i forbindelse med afgrænsningen til de respektive teorier, som danner ramme for projektet. Som tidligere nævnt har vi i projektet valgt at beskæftige os med MBTI-testen. Dette skyldes, at netop denne test er et hyppigt brugt redskab på arbejdsmarkedet ved teamsammensætning. Der eksisterer en bred vifte af personlighedstests, som benyttes på arbejdsmarkedet i et generelt perspektiv. I projektet ønskede vi dog netop at undersøge teamsammensætning ud fra personlighedstests. Derfor har vi valgt at afgrænse os til MBTI-testen samt Belbins teamrollemodel, da disse har som primært fokus at bidrage til sammensætningen af et effektivt team. Derved har vi valgt at afgrænse os fra andre personlighedstests, der også bygger på Jungs persontypologi. Dette er eksempelvis Jungiansk Type Index (JTI) og Jung Baseret Type Analyse (JBTA). Disse test er derudover også udarbejdet på baggrund af MBTI. De beskriver derfor det enkelte individ ud fra samme parametre som MBTI-testen. Der er således stor lighed mellem de tre personlighedstests, men grundet at MBTI er den mest benyttede på arbejdsmarkedet, tages der udgangspunkt i denne. I projektet vil Belbins teamrollemodel blive inddraget med henblik på at supplere forståelsen af, hvordan teams kan sammensættes ud fra individers personlighed. Teamrollemodellen bidrager således til en forståelse af netop sammensætningen, da dette i høj grad har været genstanden for Belbins forskning. MBTI-testen fokuserer i særdeleshed på typificeringen af individer, og ud fra dette fokusområde fandt vi det givende at inddrage Belbins karakteristik af teamroller, da denne vil kunne bidrage til en belysning af selve sammensætningen af teams. Der kan dog være visse problematikker forbundet med inddragelse af disse teorier. Først og fremmest skal dette ses som eksempler af personlighedstypologier, der benyttes på arbejdsmarkedet. Således kan der ikke tales om et fuldkomment billede af, hvordan

11 Side 07 1 Indledning personlighedstests bliver benyttet i erhvervslivet, da disse har mange funktioner som eksempelvis rekruttering af medarbejdere eller ledere etc. Alt efter hvilke personlighedstests, der tages udgangspunkt i, vil projektets konklusioner naturligvis blive påvirket deraf. Derudover vil personlighedstests som oftest ikke blive benyttet som et selvstændigt vurderingsværktøj. Derimod vil personlighedstests sædvanligvis blive suppleret med eksempelvis observationer eller interviews. Denne del vil ikke blive inddraget i beskrivelsen af teamsammensætning ud fra teorierne, da fokus i projektet er at undersøge, hvordan personlighedstests selvstændigt kan benyttes ved sammensætning af teams. Vi har valgt at perspektivere MBTI-testen og teamrollemodellen ud fra positioneringsteorien. Dette skyldes, at positioneringsteorien har en divergerende forståelse af individets personlighed i forhold til førnævnte teorier. Positioneringsteorien opfatter det enkelte individ som værende styret af strukturer og diskurser, det vil sige den situationelle kontekst, som individet indtræder i. Derved kan positioneringsteorien belyse nogle af de problematikker, der kan være med den personlighedsforståelse, der kommer til udtryk i MBTI og teamrollemodellen. Dog ses der ved inddragelsen af positioneringsteorien som perspektiveringsværktøj en række problematikker. Inddragelsen af teorien beror på en række valg, hvilket naturligvis også vil påvirke projektets udformning og konklusioner. Således ville diskussionen af MBTI og teamrollemodellen sandsynligvis have fremstået anderledes, hvis et andet teoretisk udgangspunkt var blevet inddraget som perspektiveringsværktøj.

12 Side 08 2 Baggrund 2 Baggrund Det følgende kapitel har til formål at præsentere trækteorien, som danner baggrund for personlighedstests. Trækteorien vil herefter kort blive diskuteret i forhold til situationismen i sidste del af kapitlet. Derudover vil både trækteorien og situationismen inddrages i den samlede diskussion. 2.1 Personlighedstyper og træk Personlighed er ifølge trækteorien et bestemt adfærds- og tænkningsmønster, som virker på trods af tid og situation, og det er de faktorer som adskiller mennesker fra hinanden. Ifølge personlighedspsykologer drages der ikke konklusioner om folks personlighed ud fra overfladiske eller tilfældige observationer. I stedet er deres vurdering af folks personlighed baseret på specifikke tests, som er udarbejdet til at identificere forskellige personlighedstræk. Målet med disse er at finde grundene til individuelle forskelle i adfærd (Carlson et al., 2004: 582). Personlighedstypologi omhandler, hvorvidt man kan kategorisere mennesker i en bestemt type og ud fra dette komme med valide forudsigelser om personens adfærd i bestemte situationer. Mange moderne psykologer afviser dog idéen om, at man kan inddele individer i adskilte kategorier. I stedet for at klassificere individer i adskilte kategorier eller typer, foretrækker de at måle i hvor høj grad, et individ udviser et specifikt personlighedstræk. Personlighedstræk kan bedst beskrives som de bagvedliggende faktorer, der bestemmer, hvordan mennesker reagerer i forskellige situationer. Når et personlighedstræk, eksempelvis vrede eller generthed, først er udviklet, vil det være indlejret i hjerne og personlighed (Carlson et al., 2004: 582).

13 Side 09 2 Baggrund Gordon Allport var en af de første til systematisk at undersøge, hvilke personlighedstræk der findes. Dette gjorde han ud fra en liste af alle tillægsord i ordbogen, som ikke var synonymer (for eksempel genert og tilbageholdende ) og som ikke var midlertidige som det at være skræmt for eksempel er. Han forsøgte således at afdække personligheden ved hjælp af forskellige ord, vi bruger til at beskrive forskelligheder i personligheden. I forlængelse af Allports liste med tillægsord og ud fra forskellige observationer, fandt Raymond Cattell 16 personlighedstræk, som han mente var hjørnestenene i enhver personlighed. Disse var ifølge ham de underliggende faktorer, som bestemmer menneskers adfærd. Eksempler på disse træk er, om en person er konkret tænkende, genert, praktisk orienteret etc. (Carlson et al., 2004: 582f). Også Hans Eysenck har udviklet en teori omkring personlighed baseret på træk. Han identificerede tre vigtige faktorer: ekstroversion, neuroticisme og psykotisme, som alle har direkte modsætninger i henholdsvist introversion, følelsesmæssig stabilitet og selvkontrol. Eysencks undersøgelser af mennesker var igen baseret på tests. Et eksempel på et spørgsmål omhandlende ekstroversion kan eksempelvis lyde: Kan du lide at have en masse aktivitet og begejstring omkring dig?. Alt efter vedkommendes svar enten stiger eller falder testpersonen i vurderingen af, hvor ekstrovert vedkommende er. Eysenck mener, at en persons adfærd er bestemt ud fra graden af de tre førnævnte kategorier. Eysenck lægger også mere vægt på personlighedens biologiske natur end de fleste andre teoretikere. For eksempel mener han, at introversion versus ekstroversion er bestemt af hjernens optimale ophidselsesniveau. Ekstrovertes spontane niveau er lavere, og derfor vil de i højere grad søge at stimulere sig selv eksempelvis ved at tale med andre mennesker (Carlson et al., 2004: 584f). Spørgsmålet er her, om tidens ånd eller Zeitgeist har en indflydelse på menneskers selvrapporterede vurdering af deres personlighed. Studier af dette viser en bemærkelsesværdig stabilitet i de forskellige

14 Side 10 2 Baggrund personlighedstræk, især ekstroversion. Eksempler på denne stabilitet i personligheden ses i studier, hvor det kan ses, at personer, der var ukontrollerbare som børn, typisk vokser op og bliver impulsive, upålidelige og antisociale. Personerne bag studiet mener, at adfærden tidligt i ens liv kan være et godt instrument til at forudsige senere adfærd (Carlson et al., 2004: 587f) Fem-Faktor Modellen Fem-Faktor Modellen anses i dag for at være standardmodellen til vurdering af personlighedens struktur. Tillægsord, der beskriver træk, findes i tusindvis for eksempel nervøs, energisk, original og påpasselig. Det blev for længe siden fastslået, at mange af disse ord overlapper hinanden. For eksempel er en person, der er beskrevet som nervøs typisk også bekymret, anspændt, bange og bekymret. Så for at opsummere træk i et håndterbart antal sammensætninger, bruger psykologer faktoranalysen, som sorterer forskellige variabler i forskellige grupper (Boyle et al. 2008: 273f). De fem faktorer, som Fem-Faktor Modellen arbejder med, er neuroticisme (N), ekstroversion (E), åbenhed i forhold til nye erfaringer (O), behagelighed (agreeableness) (A) og samvittighedsfulhed (conscientiousness) (C). Hvis man er placeret højt på skalaen for neuroticisme (N) er man ofte trist og bange. Ekstroversion (E) forbindes med udadvendthed, munterhed og modsætningen hertil er reserverethed, isolation og tristhed. (O) handler om et individs tendens til at være fantasifuld, nysgerrig og eksplorativ. Modsætningerne hertil er, hvis et individ er rigidt og traditionelt tænkende. (A) handler om gavmildhed, ærlighed og beskedenhed i forhold til selviskhed, aggression og arrogance. Skalaen for samvittighedsfuldhed (C) handler om, om man er hårdtarbejdende, målbevidst og disciplineret frem for tilbagelænet, uambitiøs og viljesvag (Boyle et al. 2008: 274).

15 Side 11 2 Baggrund De fleste psykologer benytter spørgeskemaer til at måle forskellige træk hos individer. De fleste af disse spørgeskemaer er blevet udviklet for at operationalisere forskellige personlighedsteorier. For eksempel er Jungs teori om personlighedstyper blevet operationaliseret i udarbejdelsen af MBTI, hvilket dette projekt blandt andet tager sit udgangspunkt i. 2.2 Validitet og troværdighed i personlighedstest Der kan være flere fejlkilder i forbindelse med validiteten af personlighedstest. Costa og McCrae påpeger, at alle spørgeskemaer er fejlbare instrumenter, og henviser til at dette naturligvis også gør sig gældende i forhold til personlighedstests. Respondenter kan have en tendens til at svare tilfældigt, misforstå spørgsmål, lyve eller at være ukritisk enig med et hvilket som helst udsagn, der bliver præsenteret for dem (Boyle et al. 2008: 87f). De påpeger, at de personer som administrerer personlighedstestene, ikke ukritisk skal acceptere disse, da det er selvrapporteret. De mener, at den selvrapporterede personlighedsvurdering skal suppleres med observationer af vedkommende (Boyle et al. 2008: 88). En fejlkilde som kan være svær at gardere sig imod, men ofte forekommer, er det som Costa og McCrae kalder social desirability, hvor en af svarmulighederne tydeligt gør dig mere attraktiv end de andre. Dette vil også blive taget op i diskussionen på side 45. I forhold til problemet med at nogle respondenter svarer tilfældigt på spørgeskemaerne, kan man gardere sig imod dette, ved at tjekke korrelationen mellem de forskellige svar. Hvis disse ikke stemmer overens, vil nogle mene, at disse skal kasseres. Mangel på korrelation i svarene kan dog også skyldes, at nogle mennesker har visse mindre attraktive træk, som de selv er ambivalente omkring (Boyle et al. 2008: 90).

16 Side 12 2 Baggrund 2.3 Situationisme versus personlighedstræk Det følgende afsnit har til formål at præsentere situationismens personlighedsforståelse. Denne vil blive diskuteret i forhold til trækteoriens opfattelse af personligheden i slutningen af afsnittet. Socialpsykologer lægger stor vægt på omgivelserne som en vigtig faktor, der har indflydelse på adfærden, og mindre vægt på personlighedstræk. Socialpsykologiske teoretikere argumenterer for, at situationen oftere spiller en stor rolle i forhold til adfærd. I modsætning hertil argumenterer trækteoretikerne for, at viden om en persons træk, giver mulighed for at forudse dennes adfærd. Disse divergerende synpunkter står som en stærk kontrast til hinanden. Dette stiller naturligvis et spørgsmål om, hvilke af de teoretiske retninger, der i højest grad er i stand til at forudsige personers adfærd. Den amerikanske socialpsykolog Walter Mischel mener ikke, at stabile personlighedstræk eksisterer, og hvis de gør, har de kun lille betydning. Derimod mener han, at situationen og ikke træk bedst forudsiger adfærden. Mischel eksemplificerer sit synspunkt gennem to situationer: Henholdsvis et socialt arrangement for en person, der har vundet en stor sum penge, og en begravelse. Mennesker vil altid være mere snakkesalige, fornøjede og udadvendte til det sociale arrangement frem for til begravelsen. Derved vil en viden omkring deltagernes personlighed, om de eksempelvis er introverte kontra ekstroverte, ikke kunne forudsige personernes adfærd. I dette tilfælde er situationen langt bedre til at forudsige adfærd end personlighedstests er. Et andet eksempel på at det er situationen og ikke træk der bestemmer adfærden, er Hartshorne og Mays forsøg fra 1928, hvor de testede elever i grundskolen og high schools ærlighed i forbindelse med snyd til eksamen, hvor mange lektier de lavede etc. Observationerne viste, at elever, der var ærlige i den ene

17 Side 13 2 Baggrund situation, ikke nødvendigvis var det i en anden. Konklusionen var, at ærlighed eller uærlighed ikke var et gennemtrængende personlighedstræk for eleverne men derimod en serie af forskellige reaktioner på specifikke situationer. Ud fra denne og andre lignende undersøgelser fandt Mischel ud af, at de fleste andre personlighedstræk udviste samme manglende validitet. Mischels konklusion var, at personlighedstræk ikke i lige så høj grad er et brugbart begreb som den situationelle kontekst. Ifølge Mischel er menneskers adfærd således bestemt af situationen og ikke noget iboende personlighedstræk (Carlson et al., 2004: 595f). Mischel mener således, at meget af ens personlighed er lært igennem interaktion med omgivelserne. Han lægger dog i høj grad vægt på kognitionens rolle i forhold til, hvordan individer opfatter forholdet mellem vedkommendes adfærd og dets konsekvenser. Mischel argumenterer således for, at individuelle forskelle i kognition eller personvariable, som han benævner det, skaber forskelle i personligheder. Han beskriver fem personvariable, som er væsentlige i forhold udvikling af personlighed. Den første er kompetencer, som beskriver, at individer har forskellige evner, færdigheder og kapaciteter. Hvad vi ved, og hvad vi har lært førhen, har indflydelse på, hvordan vi agerer og gør fremadrettet. Den anden er encoding strategies and personal constructs. Det handler om måden, hvorpå individer bearbejder information, og hvordan dette bestemmer deres opfattelse af forskellige situationer. En person kan for eksempel synes at det er sjovt at deltage i sociale arrangementer og glæder sig derfor til det, mens en anden kan synes at det er kedeligt og vil derfor frygte det. Den tredje er forventninger. Denne omhandler, at personer på baggrund af deres tidligere adfærd og kendskab til den nuværende situation skaber forventninger til deres respektive adfærds indvirkning på omgivelserne. Forventninger til egen adfærds indvirkning på omgivelser, positivt eller negativt, vil alt andet lige have

18 Side 14 2 Baggrund indflydelse på, hvordan individer agerer. Den fjerde er subjektive værdier, som handler om i hvor høj grad personer sætter deres lid til tidligere lærte erfaringer frem for andre ting, der har indflydelse på deres adfærd. Personer vil derfor altid søge de udfald, som gavner dem mest. Den femte og sidste personvariabel er selvregulerende systemer og planer. Denne dækker over, at personer overvåger deres egne fremskidt i forhold til at opnå mål, og enten straffe eller roser dem selv alt efter deres fremskridt. Således modificerer og formulerer individer planer alt efter, hvordan de bedst føler, at de kan opnå mål (Carlson et al., 2004: 595). Mischel opfatter personligheden som dynamisk, da menneskers tanker og adfærd gennemgår konstante forandringer, når der interageres med omgivelserne. Der bliver lagt nye planer, mens andre bliver omformuleret, og mennesker tilpasser sin adfærd i overensstemmelse med deres kompetencer og deres subjektive værdier samt forventninger til interaktionen mellem adfærd og omgivelser. Dog kan Mischels begreber kompetencer og encoding strategies and personal constructs opfattes som en form for iboende træk i mennesket. Først og fremmest kan kompetencer ses som en beskrivelse af forskellige træk. Netop at mennesker adskiller sig gennem en række forståelser og evner gør, at individet ikke kan opfattes som fuldkommen styret af den situationelle kontekst. Forskellige individer vil således ud fra dette synspunkt agere forskelligt i de lignende situationer. Derudover dækker encoding strategies and personal constructs netop over, at forskellige individer vil tolke bestemte situationer på forskellig vis. Således tales der hos Mischel også for, at forskellige personlighedstyper vil agere forskelligt i bestemte situationer. Spørgsmålet her er dog, om disse forskellige personvariable opfattes som indlejret gennem social interaktion eller som statiske og iboende. Denne problemstilling vil blive berørt og diskuteret i forhold til Allports trækteori til sidst i afsnittet om situationisme versus personlighedstræk.

19 Side 15 2 Baggrund Allports trækteori står på flere områder som en kontrast i forhold til Mischels teori om situationisme. Allport er enig i, at selve situationen har en vis indflydelse på personers adfærd, men han mener stadigvæk, at alle mennesker har nogle iboende personlighedstræk. Det vil sige, at al menneskelig aktivitet både er bestemt af interaktion med andre samt træk (Allport 1961: 333f). Allport behandler selv diskussionen om, hvorvidt træk rent faktisk findes, eller om de er fiktive. Han omtaler træk som en hypotetisk konstruktion i forbindelse med sin argumentation for, at personlighedstræk eksisterer. Han gør det dog klart, at dette ikke må forveksles med ren og skær fiktion, men at der er tale om en hypotetisk konstruktion som eksempelvis atomet, som i starten ikke er bevist som noget, der eksisterer. Hans håb er at neurofysiologien en dag vil kunne bevise personlighedstræks eksistens. Allport bygger sin bevisførelse for eksistensen af træk på observerbar adfærd, som indikerer forskellige træk. Eksempler på dette kan være, hvis en person afviser en invitation til en fest, eller går over gaden for at undgå at støde ind i en bekendt. Begge disse er indikatorer på afsondrethed (Allport 1961: 336f). Allport beskriver, at træk er et bredt system af ensformige handlingstendenser, som eksisterer i den person, som observeres. Ensformige handlingstendenser er dem som iagttageren kan kategorisere sammen under én kategori. Der er dog visse forbehold i forhold til denne kategorisering. Der er stor sandsynlighed for at den kategorisering, forskeren laver ud fra egen opfattelse af andres adfærd, er for simplificeret. Derudover kan forskere kun beskrive observationer ud fra kategorier, som er til rådighed for vedkommende. Et andet vigtigt forbehold, som gør at teorien kan bevæge sig væk fra det faktiske er, når forskere forsøger at presse en person ind i et ensartet skema over træk, hvori forskeren forsøger at presse alle individer ind. Dette er noget som alle personlighedstests, ifølge Allport, gør (Allport 1961: 337f). Dog mener han, at dette kan være en god metode, da logikken, som han ser det, går på at:

20 Side 16 2 Baggrund Normal people in a given culture-area necessarily tend to develop somewhat roughly comparable modes of adjustment (Allport 1961: 339). Eksempelvis udvikler mennesker i engelsktalende lande færdigheder i brugen af det engelske sprog på forskelligt niveau. Det er derfor rimeligt at lave ensartede tests af deres engelskfærdigheder for at se, om de ligger over eller under gennemsnittet. Det samme gør sig gældende med et personlighedstræk som selvhævdelse eller dominans. I vores konkurrenceprægede samfund vil alle finde et vist niveau af selvhævdelse, og det vil derfor være muligt at sammenligne disse niveauer. En person vil typisk have det fint med at give sig i mange situationer, mens andre i højere grad vil være dominerende. Allport beskriver træk som værende iboende hos individer. Disse træk opfattes således som statiske, og de ændrer sig derved ikke gennem påvirkning fra omverdenen. Dog anerkender Allport samtidig, at individers adfærd kan påvirkes af situationelle kontekster. Det vil sige, at personer på trods af deres iboende træk kan agere på forskellige måder i givne situationer, selvom dette er divergerende i forhold til deres iboende træk. Der kan derved argumenteres for, at både Mischel og Allport anser individet som værende styret af både situationen og deres individuelle dispositioner dog med et forskelligt syn på, hvilken af de to faktorer, der spiller den primære rolle. Denne problemstilling vil blive yderligere behandlet i diskussionen på side 40. En anden væsentlig forskel på deres opfattelse ligger dog i høj grad i anskuelsen af netop individets dispositioner. Hvor Mischel anser disse dispositioner for at være skabt gennem interaktioner og i konstant påvirkning fra disse, anskuer Allport trækkene som statiske kategorier, som kan bruges til at afdække individers præferencer. Der er således stor forskel på opfattelsen af, hvordan disse træk skabes og om de forandrer sig gennem tiden.

21 Side 17 2 Baggrund 2.4 Delkonklusion I kapitlet om projektets teoretiske baggrund blev det vist, hvordan trækteorien opfatter, at individer kan inddeles i forskellige personlighedstyper ud fra bestemte træk, og på baggrund af disse forudse deres fremtidige adfærd. Derved taler trækteoretikerne, Allport, Eysenck og Cattell for, at det er muligt, at måle i hvor høj grad et individ udviser et specifikt træk, og derigennem typificere individer. Personlighedstræk anses således som den styrende faktor for adfærden. Personlighedsforståelsen bygger på, at det enkelte individs personlighed er statisk og derved ikke bliver påvirket gennem den situationelle kontekst. Fem-Faktor Modellen bygger netop på disse antagelser, og denne anses for standardmodellen til vurdering af personlighedens struktur. Modellen er udviklet for at operationalisere de træk, som beskrives ud fra trækteorien. Dog kan der i forbindelse med personlighedstests være visse fejlkilder. Eksempelvis kan der være tendenser til, at respondenter svarer tilfældigt, lyver, misforstår spørgsmål eller problemet med social desirability, hvor individer forsøger at gøre sig selv mere attraktive. Derudover blev det i kapitlet vist, at det inden for situationismen opfattes, at individets adfærd er bestemt af den sociale kontekst. Dog agerer forskellige individer ikke nødvendigvis ens i situationer, da disse også bliver påvirket af deres indre personvariable. Personvariable kan på nogle områder ses som træk hos det enkelte individ. Dog opfattes disse indre dispositioner som værende skabt og i en konstant forandring påvirket af den situationelle kontekst, som individet indgår i.

22 Side 18 3 Personlighedstest & teamsammensætning 3 Personlighedstest & teamsammensætning I det følgende kapitel vil der redegøres for henholdsvis MBTI-testen og Belbins teamrollemodel. Først og fremmest indledes begge afsnit med en kort beskrivelse af baggrunden for teorierne, hvorefter teoriernes persontypificeringer præsenteres. Både i afsnittet om MBTI-testen samt teamrollemodellen vil teoriernes opfattelse af personligheden beskrives yderligere i de respektive afsnit om personlighedsforståelse. 3.1 MBTI-testen Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) blev designet af Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers på baggrund af Jungs værk om psykologiske typer fra 1921, og blev publiceret første gang i år Siden da er typeindikatoren blevet videreudviklet i forskellige udgaver. MBTI forsøger at forklare og forudse forskellige individers handlemønstre. Testen tager netop sit udgangspunkt i Jungs udlægning af de menneskelige funktioner og beskriver først og fremmest modpoler inden for disse funktioner: Sensing & intuition, thinking & feeling, extraversion & introversion, judging & perceiving, og benytter disse til at kategorisere individers personlighedstyper. Ud fra et spørgeskema afdækkes respondenternes præferencer inden for hver af de fire dikotomier. Alle fire dikotomier skal anses for at være multifacettede, og de beskriver ifølge teorien således mere end blot et enkelt aspekt af et personlighedstræk. Eksempelvis beskriver extraversion ikke blot socialisering, men inkluderer også aktivitetsniveau og udtryksfuldhed etc. (Quenk 2009: 5). Formålet ved MBTItesten er som nævnt at afdække individers præferencer inden for de forskellige modpoler i funktionerne, og respondenten skal således vælge hvilke træk, der

23 Side 19 3 Personlighedstest & teamsammensætning ligger mest naturligt til vedkommende. Dette fordrer dog, at respondenten tilskriver sig en række ydrepunkter i testen, selvom vedkommendes besvarelse kan indikere, at personlighedstrækkende kan være placeret mellem de to modpoler. Denne problemstilling vil blive yderligere behandlet på side 22. MBTI definerer ud fra de otte modpoler inden for dikotomierne 16 forskellige personlighedstyper. I det følgende afsnit, vil der redegøres for de fire dikotomier. Sensing & intuition De to modpoler sensing og intuition beskriver to måder, hvorved individer skaber deres perception af omverdenen. Sensing dækker først og fremmest over brugen af de fem sanser til blive opmærksom på sin omverden. When Sensing perception is being used, ( ) the perceiver is using the evidence of the senses, focusing on concrete reality, and the gathering of facts and details. The emphasis is on what is known and can be verified (Quenk 2009: 6). Det beskrives, at personer som har en præference inden for sensing er mere tilbøjelige til at fokusere på korte samt håndgribelige målsætninger og kan derved opfatte længere sigtede målsætninger og spekulationer om fremtidige potentielle muligheder som værende irrelevante. Ifølge MBTI vil der inden for sensing fokuseres på den konkrete og praktiske viden frem for abstrakte og teoretiske overvejelser. Intuition dækker i modsætning til sensing over perception ud fra koncepter, abstrakte idéer og teorier. Personer som har en præference inden for den intuitive perception vil være tilbøjelige til at fokusere på fremtidige muligheder frem for, hvad der foregår i nuet. Således vil personerne have svært ved at memorere og benytte sig af konkret fakta, uden at disse sættes i en meningsfuld kontekst med et fremtidigt perspektiv (Quenk 2009: 6).

24 Side 20 3 Personlighedstest & teamsammensætning Thinking & feeling Thinking og feeling beskriver to måder, hvorpå individer kan vurdere og træffe beslutninger. Når en person har en præference inden for thinking, vil vedkommende skabe sine vurderinger på en lineær logisk analyse ud fra den information, personen indhenter gennem sin perception. Målet for vedkommende vil således være at skabe en objektiv sandhed eller en rimelig tilnærmelse af sandheden (Quenk 2009: 7). Derved vil vedkommende have en tendens til at forholde sig objektivt og distanceret til en problemstilling ved at udelade sine egne og andres personlige værdier i vurderingen af problemstillingen. Har en person derimod en præference inden for feeling, vil vedkommende ofte basere sine vurderinger på værdier og ud fra, hvordan en given beslutning vil påvirke andre individer eller givne grupper. Målet for vedkommende er således i højere grad at skabe harmoni på baggrund af de beslutninger, der bliver truffet. Samtidig vil personer med præference inden for feeling undgå at basere sine vurderinger og beslutninger på logiske principper og objektive kriterier, hvis disse kan komme til at skade andre individer eller blot skabe en disharmoni. Extraversion & introversion Extraversion as an attitude directs psychic energy to and receives energy from the outer world of people, things and action (Quenk 2009: 8). Personer, der har en præference for extraversion, vil få mere energi ved at interagere socialt med omverdenen. Personerne tænker således mest effektivt, når de er sammen med andre, da de ofte vil bruge den sociale interaktion til at verbalisere deres tanker. Uden denne verbalisering kan det være svært for den ekstroverte at samle tankerne, og vedkommende kan have svært ved at skabe motivation uden det sociale samvær.

25 Side 21 3 Personlighedstest & teamsammensætning Modpolen introversion dækker derimod over personer som får deres energi gennem indre refleksioner og erfaringer. Introverte personer vil bruge mere tid på at reflektere over oplevelser og idéer frem for at interagere med fremmede personer og afprøve nye aktiviteter. Ofte vil personer med præference inden for introversion tænke og reflektere alene, inden vedkommende udtrykker sine tanker til andre (Quenk 2009: 8). Det kan derfor være vanskeligt for introverte personer at udtrykke deres tanker, før vedkommende har reflekteret over disse. Derved kan introverte personer hurtigt blive opfattet som værende stille i forhold til personer, som har en præference indenfor extraversion. Judging & perceiving De to modpoler judging og perceiving omhandler, hvordan individer forholder og orienterer sig i forhold til strukturer. Personer med en præference inden for judging vil forsøge at skabe en beslutning så hurtigt og effektivt som muligt. Dette indbefatter egenskaber som at være organiseret, struktureret, effektivt arbejdende inden for faste rammer og tidsplaner samt en tendens til at påbegynde opgaver tidligt, så eventuelle deadlines mødes komfortabelt (Quenk 2009: 8). Dette betyder, at de pågældende personer kan have svært ved at arbejde under et stort tidspres samt med en skiftende målsætning og forstyrrelser undervejs. En præference inden for perceiving indikeres derimod ud fra et ønske om at samle så meget information som muligt, inden der drages konklusioner. Således vil personer inden for denne del af dikotomien være mere fleksible, tilpasningsdygtige og spontane i deres arbejde. Derved vil personerne også befinde sig bedre under pres fra en stram deadline og med forstyrrelser undervejs i arbejdsforløbet, da dette vil være med til at stimulere og motivere vedkommende og vil muligvis bidrage til nyttige informationer i arbejdsprocessen (Quenk 2009: 9).

26 Side 22 3 Personlighedstest & teamsammensætning De forskellige præferencer inden for de fire dikotomier sættes sammen til en bogstavkombination på fire bogstaver. Eksempelvis vil en person med en præference for introversion, sensing, thinking og perceiving have bogstavkombinationen ISTP. Således kan der ud fra de fire dikotomier beskrives 16 forskellige personlighedstyper. Disse forskellige personlighedstyper repræsenteret ved deres bogstavkombination kan ses af figur 1 nedenfor. Figur 1: De 16 forskellige personlighedstyper i Myers-Briggs Type Indicator. Som tidligere nævnt er formålet med MBTI-testen at afdække, hvilke præferencer individer har i forhold til de fire dikotomier. Dette betyder, at respondenterne selv skal bekræfte testresultatet og erklære sig enige i, hvilke modpoler i dikotomierne, de finder mest naturlige for dem selv. Dog er det ved modpolerne tydeligt, at alle personer vil rumme dele af begge elementer af dikotomien. Eksempelvis vil alle individer uanset, hvilken perceptionsmåde vedkommende har en præference indenfor, benytte sig af de fem sanser til at percipere omverdenen, som det beskrives inden for sensing. Samtidigt vil alle

27 Side 23 3 Personlighedstest & teamsammensætning personer til en hvis grad sætte deres observationer i et kontekstuelt og fremtidigt perspektiv. Derved bliver respondenten nødt til at vælge mellem to ekstremer inden for funktionerne. De fleste personer vil antageligvis have deres præference placeret mellem de to modpoler. Dette er dog ikke en mulighed i MBTI-testen. Hvis eksempelvis 15 af spørgsmålene i en MBTI-test omhandler sensing versus intuition, vil respondenten således kunne placere sig mellem de to modpoler, ved at de respektive svar giver henholdsvis syv og otte point inden for dikotomien. Alligevel vil testens resultat kun tilskrive respondenten personlighedstræk inden for en af modpolerne. Testens typologi vil derfor ikke være dækkende i forhold til den respektive respondents træk i sådanne situationer. Samtidigt vil blot et enkelt andet svar på de 15 spørgsmål kunne ændre, hvilken præference testen tilskriver respondenten, hvis udfaldet mellem to modpoler bliver henholdsvis syv og otte point som nævnt i det foregående eksempel. Dette ene ændrede svar vil således give det komplet modsatte udfald i testen. Der kan herved ses en klar problematik i MBTI-testen i forhold til den ekstremitet, som kommer til udtryk i de personlighedstræk, som tilskrives individer. Derfor kan der argumenteres for, at disse personlighedstræk ikke bør tages for pålydende, men derimod opfattes som mere moderate størrelser Teamsammensætning ud fra MBTI-testen. MBTI-testen er som nævnt hyppigt brugt ved teamsammensætning. Dette skyldes, at MBTI-testens kategorisering af individer kan overskueliggøre, hvilke personligheder, der passer bedst i teamet ud fra antagelsen om, at fremtidig adfærd kan forudses gennem MBTI-testen. I teamsammenhæng har forskning vist, at det bedste resultat opnås ved differentiering af typerne, da en blanding af typer kan frembringe en symbiotisk virkning. In general, each type has something positive to contribute. In fact, usually a large degree of psychological homogeneity causes problems. While the homogeneous team may reach consensus

28 Side 24 3 Personlighedstest & teamsammensætning faster, the results will not be as innovative as they will be with a more heterogeneous team (Bradley & Habert 1997: 345). Ovenstående citat fremhæver vigtigheden af typedifferentiering i teams. MBTI kan således være et redskab til at klarlægge, hvilke egenskaber et givent team har i forvejen, og hvilke egenskaber teamet bør efterspørge. Ud fra denne udredning af eksisterende kvaliteter, kan MBTI være værktøjet, der bestemmer, hvilket individ der passer bedst ind i teamet. Med udgangspunkt i tesen om at teams bør være sammensat af individer med forskel i kompetenceområder, kan der argumenteres for, at de forskellige typer bidrager til en balance. En vigtig pointe i MBTI-testens sammenhæng med teamsammensætning er derfor, at en differentiering af typerne skaber et bredere grundlag af kompetencer, som teamet drager fordel af MBTI-testens personlighedsforståelse MBTI-testens anser individets personlighed som værende statisk. Personligheden opfattes som noget iboende, og som den styrende faktor for adfærd. I form af, at MBTI er en personlighedstest, ses personlighed som en målbar størrelse, og da denne samtidigt opfattes som statisk, vil den være udslagsgivende for fremtidig adfærd. Situationen er således ikke en medvirkende faktor for adfærdsregulering, da adfærd altid vil være baseret på de iboende personlighedstræk. Da resultatet af MBTI-testen indebærer en selvvurdering af egen personlighed, kan det udledes, at MBTI tager sit udgangspunkt i, at individer selv er i stand til at vurdere sin egen fremtidige adfærd. MBTI-testens grundlag er derfor, at selvbilledet og selvforestillinger om egen adfærd stemmer overens med den egentlige adfærd. Dette kan dog være problematisk, da individers selvforståelse kan variere fra andres opfattelse af vedkommendes adfærd. Derudover kan individerne svare på MBTI-testen ud fra et ønske om, at blive opfattet på en bestemt måde, hvis testen eksempelvis

29 Side 25 3 Personlighedstest & teamsammensætning benyttes ved en jobansættelse. Derfor kan der opstå en dissonans mellem det faktiske billede af individet og det billede, der gives udtryk for gennem testen. Personlighed vil ifølge MBTI også kun operere inden for de 16 typificeringer. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at grundet MBTI-testens skalavurdering vil dette som tidligere nævnt fordre personer til at vælge mellem to ekstremer inden for de givne dikotomier. 3.2 Belbins teamrollemodel I det følgende afsnit vil der redegøres for Belbins teamrollemodel med udgangspunkt i, hvordan denne kan biddrage til en effektiv teamsammensætning. Teamrollemodellen inddrages for at supplere forståelsen af netop sammensætningen af teams i forhold til MBTI, da MBTI-testens primære fokus er persontypificering. Således vil projektets fokus for teamrollemodellen i højere grad ligge på teoriens beskrivelse af teamsammensætning frem for persontypologi. Meredith Belbin er forsker fra Cambridge University og har i sin forskning beskæftiget sig med teamsammensætning samt de elementer, der afgør om et team præsterer hensigtsmæssigt. Belbins analyser er baseret på to forskellige virksomhedsspil, EME og Teamopoly, som praktiseres på henholdsvis Henleys uddannelse for virksomhedsledere samt seminarer afholdt for virksomhedsledere. Virksomhedsspillene blev udformet således, at de deltagende erhvervsledere blev sammensat i teams af henholdsvis seks og fire personer. Disse teams blev udformet på baggrund af deltagernes personlighedstræk, som blev undersøgt inden virksomhedsspillets påbegyndelse. Hvert team skulle skabe en fiktiv virksomhed, og sejren blev tildelt det team, som havde haft størst indtjening i den fiktive virksomhed ved spillets slutning. Under hele forløbet blev de forskellige teams observeret som

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN Introduktion til TYPE og TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH Introduktion Formålet med Introduktion til Type og Teams er at hjælpe dig

Læs mere

Institut for Psykologi

Institut for Psykologi Institut for Psykologi BA, Personlighedspsykologi 1 Øvelsesrapport: Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Underviser: xx Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemstilling og disposition

Læs mere

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, vil det nok være en god idé at overveje de områder af dit liv, hvor du vil anvende dit kendskab til MBTI-rammen. Hvis

Læs mere

MBTI Re:Search Huddle

MBTI Re:Search Huddle MBTI Re:Search Huddle Kaldet Ikke kun en røst fra himlen Dine gaver Din personlige stil Dit kald og tjeneste Din passion Dine historier Formål At forstå din personlighed og hvordan den indvirker på dit

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 07 Marts 2013 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

NEO PI-R rapport. erhverv stor version. Navn: Demo Rekruteringscase Test dato:

NEO PI-R rapport. erhverv stor version. Navn: Demo Rekruteringscase Test dato: NEO PI-R rapport erhverv stor version Navn: Demo Rekruteringscase Test dato: 22-03-2006 ID. nummer: if8mf9ipdd5u Rapporten indeholder: Læsevejledning til rapporten Profilanalyse [Kan udleveres] Oversigt

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv

Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv Henriette Guldbrand Toxværd Nathasja Friis Van t Veen Louise Østvand Hansen Dorthe Puggard Vilandt Halfdan

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

INTRODUKTION TIL TYPE SERIE. Introduktion til TYPE SJETTE UDGAVE DANSK UDGAVE ISABEL BRIGGS MYERS

INTRODUKTION TIL TYPE SERIE. Introduktion til TYPE SJETTE UDGAVE DANSK UDGAVE ISABEL BRIGGS MYERS INTRODUKTION TIL TYPE SERIE Introduktion til TYPE SJETTE UDGAVE DANSK UDGAVE ISABEL BRIGGS MYERS Introduktion Isabel Briggs skrev Introduktion til Type til brug for respondenter, efter at de havde modtaget

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT PROFIL TIL HANDLING Til Hansen, som samarbejder med Jensen 16.02.2017 Denne rapport er udleveret af: Your Company 123 Main Street Smithtown, MN 54321 www.yourcompany.com VELKOMMEN

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

> Teamrolle- og Lederstilprofil. Navn: Peter Sample

> Teamrolle- og Lederstilprofil. Navn: Peter Sample > Teamrolle- og Lederstilprofil Navn: Peter Sample Dato: 14 april 2009 Team Roller ofte Team Rolle Koordinator Opstarter Fornyer Afslutter Organisator Analysator Kontaktskaber Formidler Team Rolle Beskrivelse

Læs mere

Big Five Personlighedsfacetter

Big Five Personlighedsfacetter Reflector Big Five Personality 2.1 Big Five Personlighedsfacetter Behov for stabilitet N1 Følsomhed Denne skala måler den grad af bekymring, en person oplever. Personer med høj score vil med stor sandsynlighed

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT P R O F I L T I L H A N D L I N G Til Iversen, som samarbejder med Dirksen 01.10.2012 Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Myers Briggs Type Indicator Tolkningsrapport for organisationer

Myers Briggs Type Indicator Tolkningsrapport for organisationer Tolkningsrapport for organisationer Udviklet af Sandra Krebs Hirsh og Jean M Kummerow Europæisk Udgave Rapport udarbejdet for Alberte SAMPLE 13 marts 2012 CPP, Inc 800-624-1765 wwwcppcom Introduktion Myers

Læs mere

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid

Læs mere

Den historiske udvikling af Personlighedstest

Den historiske udvikling af Personlighedstest Den historiske udvikling af Personlighedstest Baggrund Mennesker er ikke ens, og de handler forskelligt. Det kan vække både nysgerrighed og undren, men det giver også en usikkerhed. Vi vil gerne forstå,

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE ORGANISATIONER TREDJE UDGAVE DANSK UDGAVE S ANDRA KREBS HIRSH JEAN M.

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE ORGANISATIONER TREDJE UDGAVE DANSK UDGAVE S ANDRA KREBS HIRSH JEAN M. INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN Introduktion til TYPE i ORGANISATIONER TREDJE UDGAVE DANSK UDGAVE S ANDRA KREBS HIRSH JEAN M. K UMMEROW Hvad er MBTI? Dette hæfte er skrevet for at hjælpe dig med at forstå

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj OPQ Profil OPQ Kandidatrapport Navn Sample Candidate Dato 21. maj 2014 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne rapport er fortrolig og er udelukkende beregnet for den person, der har besvaret spørgerammen.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Præstation vs. Resultat

Præstation vs. Resultat Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Hogan Personality Inventory (HPI) måler personlighed ud fra syv primære skalaer, der beskriver John

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PeopleTestTeam. Teamværktøj. Giv virksomheden de bedste forudsætninger for succesfulde teampræstationer

PeopleTestTeam. Teamværktøj. Giv virksomheden de bedste forudsætninger for succesfulde teampræstationer PeopleTestTeam Teamværktøj Giv virksomheden de bedste forudsætninger for succesfulde teampræstationer People Test Team Virksomheder i dag har ofte behov for, at mennesker arbejder sammen i teams for at

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Europæisk Udgave: Dansk. Tolkningsrapport. af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport udarbejdet for. Manager X.

Europæisk Udgave: Dansk. Tolkningsrapport. af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport udarbejdet for. Manager X. MYERS-BRIGGS TYPE INDICATOR TRIN II Europæisk Udgave: Dansk Tolkningsrapport af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport udarbejdet for Manager X september 006 OPP Ltd Elsfield Hall -7

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Individuel læringsstil hvorfor nu det?

Individuel læringsstil hvorfor nu det? Individuel læringsstil hvorfor nu det? Anette Kolmos og Lise Busk Kofoed MBTI en har haft stor betydning for mig i projektforløbet. Det er således, at 5 af de personer, der er i gruppen ligger samlet fordelt

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT P R O F I L T I L H A N D L I N G Til Hansen, som samarbejder med Jensen 19.10.2012 Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tel.+ 45 4632 1240

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

> Lederrapport. Navn: Peter Smith

> Lederrapport. Navn: Peter Smith > Lederrapport Navn: Peter Smith Dato: 3 november 2008 Lederrapport Introduktion Denne rapport er baseret på Peter Smith's besvarelse af personlighedstesten "Occupational Personality Questionnaire" (OPQ32).

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Introduktion til Jungs Typologi

Introduktion til Jungs Typologi Projektledelse Modul 2 Kend dig selv som projektleder 1 Introduktion til Jungs Typologi v/specialkonsulenter i ledelse, Gitte Karlsen og Anne Hundtofte Region Syddanmarks Ledelsesakademi Typologiens historie

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Europæisk Udgave: Dansk. Tolkningsrapport. af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport til. MARGERY GUARDIOLA 6.

Europæisk Udgave: Dansk. Tolkningsrapport. af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport til. MARGERY GUARDIOLA 6. MYERS-BRIGGS TYPE INDICATOR TM TRIN II Europæisk Udgave: Dansk Tolkningsrapport af Naomi L. Quenk, Ph.D. og Jean M. Kummerow, Ph.D. Rapport til MARGERY GUARDIOLA 6. april 2013 Fortolket af Jamie Hirata

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge. Seminar L Samarbejde

Akademiet for talentfulde unge. Seminar L Samarbejde Akademiet for talentfulde unge Seminar L Samarbejde Dagen i overskrifter 16.00: Ankomst, velkomst og introduktion 16.20: Oplæg om psykologi og gruppedynamik v/ Michael Bager 17.20: Projektgruppearbejde

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere