PROGRAMMER og oplysningsforpligtelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAMMER og oplysningsforpligtelsen"

Transkript

1 INCITAMENTS- PROGRAMMER og oplysningsforpligtelsen Den 15. november 2001 blev et nyt sæt "Regler for notering på Københavns Fondsbørs A/S" med gyldighed fra 1. januar 2002 sendt på gaden. Det nye regelsæt blev lanceret på et pressemøde, hvor Fondsbørsens direktør, Hans- Ole Jochumsen, bl.a. slog fast, at de nye regler var motiveret af et ønske om at hæve mindstekravet til informationsgivning fra børsnoterede selskaber, så reglerne matcher de krav, som danske og internationale investorer har til dem 1). Det er således selskabernes oplysningsforpligtelser, som har været i fokus ved udarbejdelsen af de nye regler. Særligt er Fondsbørsens anbefaling til selskaberne om at offentliggøre kvartalsrapporter blevet understreget, men også reglerne for oplysning i forbindelse med ledelsens aflønning og incitamentsprogrammer er blevet præciseret. Kort efter udgivelsen af de nye fondsbørsregler offentliggjorde det såkaldte Nørby-udvalg sin rapport om "Corporate Governance i Danmark Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark." Rapporten giver en række anbefalinger i relation til god selskabsledelse og kommer herunder også ind på anvendelsen af incitamentsprogrammer og det ønskværdige i "åbenhed og gennemsigtighed" i forbindelse med sådanne programmer 2). Oplysning i forbindelse med incitamentsprogrammer er netop emnet for nærværende artikel 3). Baggrund Shareholder Value og Corporate Governance er to af senhalvfemsernes helt store finansielle modeord, og begreberne har vundet indpas i det finansielle miljø i løbet af de seneste år i en sådan grad, at de nærmest er blevet et mantra. Virksomheder melder ud, at de bekender sig til shareholder value tankegangen. Institutionelle investorer roser offentligt selskaber, der i denne henseende udøver fornuftig corporate governance 4), og konsulentfirmaer står på nakken af hinanden for at rådgive om disse emner. Denne trend er fundamentalt set sund og nyttig. Hvis man vil være kritisk, kunne man udspørge selskaberne om, hvad de foretog sig, før de begyndte at fokusere på shareholder value. En form for blåstempling opnåede shareholder value og corporate governance begreberne da også, da landets fineste økonomer dedikerede et helt kapitel i Vismandsrapporten 1999 til emnet. For mange selskaber har shareholder value synsvinklen været ensbetydende med at tilbyde aktiebaseret aflønning til ledende medarbejdere og eventuelt til bestyrelsen. Ideen hermed er kort fortalt at få knyttet et skæbnefællesskab mellem aktionærer og ledelse via en aflønning til ledelsen, som er bundet op til aktiekursen. Hermed er det naturligvis meningen at sikre, at ledelsen koncentrerer sin indsats om tiltag, der gavner aktiekursen til fælles glæde for aktionærer og ledelse. Ledelsesaflønning, som afhænger af aktiekursens udvikling, kan tage mange former, men langt den mest almindelige form for incitamentsprogram baseret på finansielle instrumenter er aktieoptioner eller warrants, og der er ingen tvivl om, at Fondsbørsen har haft et særligt øje til denne type instrumenter ved formuleringen af de seneste par regelsæt. I parentes bemærket er det på det teoretiske plan langt fra afklaret, om optionskontrakter er det mest velegnede instrument til ensretning af ledelsens og aktionærernes interesser. Desuden diskuteres diverse alternative design af optionskontrakter for tiden i den akademiske litteratur, men disse ting vil vi ikke komme nærmere ind på her. Oplysningsforpligtelsen Den vigtigste informationsforpligtelse, der påhviler et børsnoteret aktieselskab, er formuleret i regelsættets Del II, Afsnit 3, 16, stk. 1 i en enkel og meget klar sætning, jf. boks 1. Paragraf 16 er en gengivelse af værdipapirhandelslovens 27, stk. 1, og refereres ofte som oplysningsforpligtelsens BOKS 1. OPLYSNINGSFORPLIGTELSENS GENERALKLAUSUL REGELSÆTTETS DEL II, AFSNIT 3, 16 Et selskab skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. 4 FINANS/INVEST 1/02

2 BOKS 2. OPLYSNINGER OM INCITAMENTSPROGRAMMER REGEL- SÆTTETS DEL II, AFSNIT 3, 19 Beslutninger om indførelse af aktiebaserede aflønningsprogrammer skal straks meddeles Københavns Fondsbørs. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om: hvilke typer af aktiebaseret aflønning, der er omfattet af programmet, hvilken personkreds, der er omfattet af programmet, opdelt på bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og medarbejdere i øvrigt, tidspunktet for tildelingen, det totale antal underliggende aktier i programmet, og fordelingen af disse på bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og medarbejdere i øvrigt, hvilke målsætninger, der lægges til grund for tildelingen af den aktiebaserede aflønning, perioden inden for hvilken, programmet kan udnyttes, udnyttelsesprisen, hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt for, at den aktiebaserede aflønning kan udnyttes, og markedsværdien af den aktiebaserede aflønning, herunder en beskrivelse af hvorledes markedsværdien er opgjort og de væsentligste forudsætninger herfor. Stk. 2. Oplysninger om aktiebaserede aflønningsprogrammer skal medtages i årsrapporten, og det skal fremgå, hvor stor en del af programmet, der er uudnyttet ultimo året, opdelt på bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og medarbejdere i øvrigt. Stk. 3. Såfremt det besluttes at indføre ekstraordinære bonusordninger og lignende til selskabets bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere i øvrigt, skal det væsentligste indhold af ordningen straks meddeles Københavns Fondsbørs. generalklausul. Lidt forenklet kan man sige, at den øvrige del af regelsættet, som omhandler oplysningsforpligtelsen, drejer sig om at præcisere og konkretisere ovenstående generelle krav. Der er således et afsnit, der specificerer særlige krav til aktieudstedere, og andre afsnit særligt vedrørende både obligationer og investeringsforeninger. I afsnittet om særlige forpligtelser for udstedere af aktier finder man 19 om incitamentsprogrammer jf. boks 2, og nærværende artikel er bl.a. inspireret af denne paragraf. Paragraffen er blevet udvidet i forhold til det tidligere regelsæt, som trådte i kraft den 1. oktober 1999, og som for første gang indeholdt et selvstændigt afsnit om incitatmentsprogrammer 5). Vi vil diskutere baggrunden for denne særlige paragraf og dens indhold, og vi vil dokumentere de enorme forskelle, der hidtil er forekommet i de forskellige børsnoterede selskabers anstrengelser for at leve op til de gældende krav. Som nævnt blev det allerede i 1999 præciseret med en selvstændig paragraf, at der skulle oplyses detaljer om incitamentsprogrammer. Den nye paragraf er mere præcis end sin forgænger, og flere af de tidligere regelkommentarer er nu indarbejdet i selve paragraffen. For så vidt angår paragraffens indhold er det afgørende, ganske som førhen, at der skal oplyses så præcist, at det er muligt at vurdere markedsværdien af aflønningsprogrammet. Der er dog også sket konkrete stramninger. For eksempel skal selskabet nu offentliggøre dets egen vurdering af incitamentsprogrammets markedsværdi, hvor det tidligere blot skulle sikres, at det var muligt for udenforstående at beregne denne værdi. Udbredelse Før vi kaster os ud i en diskussion af, hvorfor det er vigtigt at bibringe markedet oplysninger om selskabers incitamentsprogrammer, vil vi præsentere nogle få summariske resultater af en igangværende undersøgelse om danske børsnoterede virksomheders anvendelse af FORFATTERNE optionsaflønning. Vores foreløbige resultater er bl.a. tilstrækkelige til at underbygge den herskende opfattelse i bl.a. pressen om, at optionsbaseret aflønning vinder større og større udbredelse. For at skaffe oplysninger om selskabers incita- ADJUNKT, PH.D. KEN L. BECHMANN mentsprogrammer har vi HANDELSHØJSKOLEN ved hjælp af Københavns I KØBENHAVN Fondsbørs StockWise database gennemgået samtlige børsmeddelelser startende i 1995 og frem til i dag. Desuden har vi finkæmmet regnskaber fra 1996 og fremefter for samtlige danske børsnoterede selskaber. Dette har vi gjort, fordi 19, jf. tidligere, ikke blot kræver oplysning direkte til AARHUS UNIVERSITET Fondsbørsen, men også (jf. 19, stk. 2), at de samme oplysninger medtages i årsrapporten (tidligere som en note i regnskabet) 6). Vi starter i 1995, fordi den første optionsaflønningskontrakt PETER LØCHTE JØRGENSEN i et dansk børsnoteret selskab efter vores oplysnin- VIRKSOMHEDSLEDELSE, ER ANSAT VED AFDELING FOR ger blev udstedt i dette år AARHUS UNIVERSITET OG HAR OPTIONSTEORIEN SOM EN DEL af virksomheden Neurosearch 7) 8) AF SIT FORSKNINGSOMRÅDE.. De fundne oplysninger TID ARBEJDET MED ANALYSER hvis kvalitet vi vender LEKTOR, PH.D. PETER LØCHTE JØRGENSEN KEN L. BECHMANN ER ADJUNKT VED INSTITUT FOR FINANSIE- RING, HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN OG HAR CORPORA- TE FINANCE OG BØRSMARKEDET SOM FORSKNINGSOMRÅDER. SPECIELT ER DER I DEN SENESTE AF OPTIONSPROGRAMMER I DANSKE BØRSNOTEREDE VIRK- SOMHEDER.

3 TABEL 1. UDVIKLING I OPTIONSAFLØNNING I DK Børsnoterede Selskaber m. Top-100 selskaber KFX-selskaber selskaber 1) optioner m. optioner 2) m. optioner 3) ) (2%) 4 % 0 % (3 %) 5 % 0 % (7 %) 14 % 5 % (18 %) 29 % 38 % (27 %) 43 % 55 % (41 %) 59 % 68 % ) (49 %) 63 % 74 % 1) Tallet er ultimo året og ekskl. investeringsforeninger. 2) De 100 største selskaber målt efter samlet markedsværdi af noterede aktier ultimo året. 3) 20 selskaber indgår i KFX-indekset, men p.g.a. revideringer af indeksets sammensætning kan flere end 20 selskaber have været KFX-medlemmer i løbet af et kalenderår. 4) 1995 oplysningerne kommer fra 1995-oplysningsmeddelelser, 1995-regnskaber og, for virksomheder med forskudt regnskabsår, fra 1995/1996-regnskaberne. Tilsvarende for de efterfølgende år. 5) 2001-oplysningerne er alene opdateret ud fra oplysningsmeddelelser. tilbage til har vi bearbejdet og samlet i en database, som udgør et unikt grundlag for videre studier, især fordi den omfatter samtlige børsnoterede selskaber i Danmark siden 1995, i modsætning til tidligere undersøgelser, som vi er bekendt med 9). Lad os i første omgang se på udviklingen i antallet og andelen af selskaber, som anvender optionsaflønning. Tabel 1 efterlader ingen tvivl om, at antallet af selskaber, som tilbyder aktieoptioner/-warrants til ledelse og evt. andre medarbejdere, er vokset støt fra midten af 90erne, hvor blot en håndfuld selskaber anvendte optionsaflønning og frem til i dag, hvor flere end 100 selskaber er med på vognen. Tabellen dokumenterer endvidere ikke overraskende at optionsaflønning er relativt mere udbredt i de største virksomheder. Af tallene for år 2001 ses f.eks., at 49% af alle børsnoterede selskaber har optioner, mens det samme gælder for 63% af de 100 største selskaber. For KFX-selskaberne er andelen helt oppe på 74%, og alle KVX-selskaber havde ultimo 2000 og 2001 udstedt optionsaflønning. I forbindelse med KFX-selskaberne er der i pressen efterhånden da også mest fokus på, hvilke virksomheder som IKKE incitamentsaflønner med optioner. Ifølge vores oplysninger er disse selskaber i skrivende stund William Demant Holding, Jyske Bank, Nordea samt D/S 1912 og D/S Svendborg 10). I relation til en vurdering af nøjagtigheden af tabellens oplysninger skal det atter nævnes, at oplysningsforpligtelsen vedrørende incitamentsprogrammer først blev præciseret i 1999, hvorfor især vores tal fra før 1999 repræsenterer en undergrænse for de korrekte tal. Vi føler os dog temmelig sikre på, at tallene er ret nøjagtige, eftersom der i oplysningsmeddelelser og regnskaber generelt kan spores en god vilje til at ville oplyse om eksistensen af incitamentsprogrammer for derigennem måske at signalere, at man er med på noderne. Detaljeringsgraden af de afgivne informationer er det derimod så som så med, jf. senere. Nødvendigheden af oplysning Som dokumenteret ovenfor er der siden 1995 sket en stærk stigning i antallet af selskaber, som tilbyder optionsaflønning til deres medarbejdere. Omkring halvdelen af alle selskaber og 3 /4 af "de store" har nu udstedt optioner eller warrants, og med den stærkt øgede anvendelse af disse aflønningsformer er vigtigheden af oplysning også steget tilsvarende. I det nuværende regelsæts 19, såvel som i det tidligere regelsæts 17, har Københavns Fondbørs krævet, at der oplyses om hvilken personkreds der er omfattet, opdelt på bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og medarbejdere i øvrigt typen af ydelser detaljer, der gør det muligt at værdifastsætte ydelsen. I relation til det sidste punkt ovenfor er det klart, at der er mange parter, som har interesse i at få fastsat værdien af de tilbudte incitamentsprogrammer. De mest indlysende er vel giveren ("virksomheden" repræsenteret ved bestyrelsen) og modtageren selv. Disse parter må dog antages ikke blot at være interesserede i størrelsesordenen af værdien af den tilbudte ydelse, men eksempelvis også i denne værdis følsomhed over for ændringer i aktiekursen. Denne følsomhed er f.eks. særdeles relevant i forbindelse med virksomhedens afdækning af optionsforpligtelsen. Både bestyrelsen og modtageren må dog formodes i forvejen at være bekendt med kontraktens detaljer, så de med hensyn til værdifastsættelsen ingen særlig interesse har i, at der oplyses udadtil. Det har imidlertid fordringshavere i virksomheden specielt aktionærerne men også skattemyndighederne og det er der mindst to særdeles gode grunde til. For det første indebærer udstedelse af optioner eller warrants en omkostning for virksomheden, og den omkostning er der kun virksomhedens ejere til at bære. Der er grund til at hamre dette faktum fast med syvtommersøm, eftersom det ofte hævdes f.eks. med baggrund i skatteog regnskabslovgivning at optioner ikke er løn 11), og at optioner ikke koster noget at udstede 12). Realiteten er naturligvis en anden, for har virksomheden udstedt aktieoptioner, har den påtaget sig en forpligtelse til at afregne aktieoptionerne på et tidspunkt i fremtiden, og uanset om optionen kaldes løn, medejerskab eller noget helt tredje, er der ingen regnskabsregler, der kan ændre på, at forpligtelsen alt andet lige reducerer den del af virksomhedens værdi der tilhører aktionærerne. Ejere og potentielle investorer bør følgelig have oplysninger, der gør det muligt at danne sig et billede af den til optionsudstedelsen hørende omkostning. Man kan naturligvis håbe på, at optionen finansierer sig selv gennem en værdiskabende ekstraindsats af ledelsen, men det er noget helt andet. 6 FINANS/INVEST 1/02

4 For det andet er der det kontrolmæssige aspekt, som er aktuelt, hvis incitamentsprogrammet består af warrants, dvs. tegningsoptioner. Ud over optionselementet er warrants kendetegnet ved, at der ved indløsning af disse foretages en kapitaludvidelse ved udstedelse af nye aktier. Warrants udgør således ikke en direkte likviditetsbelastning for virksomheden, men der sker i stedet en udvanding dilution af de oprindelige investorers ejerandel. Der er med andre ord flere om "at dele kagen" efter en warrant-indløsning. En sådan udvanding kan være en dråbe i havet, men den kan også være en (kold) spand vand i badekarret. Om den vil være det ene eller det andet, eller noget midt imellem, kan de "gamle" aktionærer naturligvis kun danne sig en mening om, hvis de har tilstrækkeligt med oplysninger om incitamentsprogrammet. Begge de ovennævnte aspekter kan illustreres ved hjælp af følgende simple modeleksempel. Betragt et selskab med en samlet markedsværdi på V 0 =100 på tidspunkt 0. Selskabet har udstedt n=10 aktier, og lad os indledningsvist antage, at det ikke har nogen gæld, og at der heller ikke udestår forpligtelser i form af incitamentsprogrammer. Det følger umiddelbart, at aktiekursen da vil være S 0 =100/10=10. Lad os dernæst ændre den sidste antagelse og antage, at der er iværksat et incitamentsprogram i form af en udstedelse af m=5 warrants til ledende medarbejdere. Hver warrant, der er af europæisk type, har en løbetid på 3 år og giver ret til at købe en aktie i selskabet til en exercisekurs på X=9. Tabel 2 giver en oversigt over disse oplysninger samt størrelsen af den risikofrie rente, r, og volatiliteten, σ, af virksomhedens markedsværdi, som er nødvendig for den følgende værdiansættelse af de udstedte warrants. Hvis vi lader V T betegne markedsværdien af selskabet på udløbstidspunktet for de udstedte warrants, viser en let omskrivning, at værdien ved exercise af en warrant bliver 13) n ( V T n+m n X ). Værdien af en warrant bliver dermed den samme som n V værdien af n+m tilsvarende call optioner med n som værdi af det underliggende aktiv. Anvendes den generelt anerkendte Black-Scholes formel til prisfastsættelsen, finder vi, at værdien af en warrant på tidspunkt 0 er W 0 = 2,10, og TABEL 2. EKSEMPEL PÅ WARRANT-VÆRDIFASTSÆTTELSE Markedsværdi til tid 0 V Antal aktier n 10 Antal warrants m 5 Exercisekurs X 9 Løbetid T 3 år Risikofrie rente r 5% Volatilitet σ 30% følgelig kan aktiekursen bestemmes til S 0 =(V 0 - m W 0 )/n = 8,95. Denne værdi skal sammenlignes med aktiekursen, S 0, på 10 fra først i eksemplet, hvor der ikke var en udestående forpligtelse i form af et incitamentsprogram (eller hvor markedet var uvidende om det!). Warrant-udstedelsen medfører altså i eksemplet et kursfald på over 10%. Nu skal man som bekendt være påpasselig med at konkludere noget generelt ud fra et eksempel, og det gælder også her. Den værdiforringelse af aktierne, som en options- eller warrantudstedelse medfører afhænger naturligvis helt af parameterforudsætningerne, men den kan let blive mere markant end i ovenstående eksempel. Sænkes exercisekursen f.eks. til nul, som kendetegner den optionstype, der i USA kaldes restricted stock, vil warrant-værdien blive mere end tredoblet, og aktiekursen falder til 6,67. Hvis løbetiden forlænges fra 3 til 10 år, falder aktiekursen til 8,14, og hvis volatiliteten tredobles til 90% (Navision!), fordobles warrant-værdien, og aktiekursen bliver 7,94. I eksemplet ovenfor var der udstedt warrants, hvilket betød, at der også skulle tages højde for en udtynding af de nuværende aktier i tilfælde af exercise. Var der i stedet udstedt egentlige optioner, så ville der naturligvis ikke ske en sådan udtynding. Værdien af den forpligtelse, som selskabet har påtaget sig ved at uddele optionerne, vil dog stadig på tilsvarende måde have betydning for kursen på en aktie i selskabet. Sluttelig skal det bemærkes, at det i ovenstående eksempel var forudsat, at de udstedte warrants eller optioner hverken helt eller delvist blev afdækket ved udstedelsen. Dette kunne selskabet have gjort ved enten at købe eller replikere de tilsvarende optioner/warrants i markedet. En sådan afdækning ville naturligvis eliminere usikkerheden vedrørende den fremtidige forpligtelse, men omkostningen herved ville (i teorien) svare præcist til den ovenfor beregnede optionsværdi. Dermed ville der ikke blive ændret ved konklusionen, at oplysninger herunder om en eventuel afdækning er nødvendige for at kunne vurdere betydningen af et incitamentsprogram. Lad os som afslutning på dette afsnit slå fast, at de fremførte overvejelser ikke blot er akademisk abstraktion. Dette kan f.eks. illustreres af et hændelsesforløb vedrørende det gigantiske IT-selskab Computer Associates i USA. Her kom et incitamentsprogram for tre topledere i 1998 til at koste selskabet 675 millioner dollars 14). Selskabets ellers forventede overskud blev brat ændret til et kolossalt underskud, da der måtte posteres en omkostning i forbindelse med, at der blev exerciset ledelsesoptioner, og aktiekursen faldt 30%, da sagens rette sammenhæng gik op for "markedet", se Reingold (1999) samt Jacobs (1999). Et andet ofte fremhævet eksempel finder vi i selveste Microsoft Corporation. Selskabets rapporterede 1996-overskud efter skat var USD 2,8 mia, men havde man regnskabsført den økonomiske omkostning ved udstedelse af medarbejderoptioner, var man i stedet endt ud med et underskud på FINANS/INVEST 1/02 7

5 svimlende USD 10,2 mia, se Murray, Smithers & Emerson (1998). Disse eksempler hører naturligvis hjemme i den spektakulære ende af skalaen, men de er langtfra enestående 15). I det følgende afsnit vil vi vende opmærksomheden imod de danske børsnoterede selskabers oplysningspraksis i relation til incitatmentsprogrammer. TABEL 3. KATEGORISERING AF KVALITETEN AF DE BØRSNOTEREDE SELSKABERS INFORMATION OM DERES INCITAMENTSPROGRAMMER "Good"/Fyldestgørende 0 % 17 % 12 % 17 % 12 % 19 % "Bad"/Mangelfuld 20 % 17 % 29 % 48 % 52 % 47 % "Ugly"/Nærmest intetsigende 80 % 66 % 59 % 35 % 36 % 34 % Antal selskaber med optioner The Good, the Bad, and the Ugly På baggrund af vores gennemgang af oplysningsmeddelelser og regnskaber kan vi overordnet konkludere, at viljen og evnen til at leve op til kravene i regelsættets 19 om oplysning i forbindelse med incitamentsprogrammer er meget svingende. Der findes selskaber, som leverer eksemplarisk detaljeret information, og der findes selskaber, hvis oplysningspraksis er under al kritik. Beklageligvis er der relativt mange selskaber i sidstnævnte gruppe, jf. tabel 3. I forbindelse med udarbejdelsen af tabel 3 har vi for hvert af årene fra 1995 til 2000 foretaget en vurdering af kvaliteten af de enkelte selskabers oplysnings- og regnskabsmeddelelser og kategoriseret dem som enten "fyldestgørende" (Good), "mangelfulde" (Bad) eller "nærmest intetsigende" (Ugly). Kriteriet for at opnå prædikatet "fyldestgørende" er, at selskabet oplyser i meget tæt overensstemmelse med Københavns Fondsbørs regelsæt, således at der f.eks. umiddelbart kan beregnes en markedsværdi af de udstedte optioner. Prædikatet "mangelfuld" har vi givet, hvis der efter vores vurdering ikke er oplyst så tilstrækkelig præcist om kontraktdetaljer, at en rimelig sikker værdi af optionerne kan fastslås. Eksempelvis vil manglende præcision i angivelsen af udløbsdato, exercisekurs, personkreds og/eller tildelingsdato føre til, at oplysningen stemples som mangelfuld. Endelig kategoriseres oplysning som "nærmest intetsigende", hvis aldeles essentiel information er udeladt. Det kunne f.eks. være antallet af optioner, optionernes exercisekurs eller deres løbetid. Hvis denne eller lignende information helt er udeladt, vil enhver værdivurdering være rent gætværk. Tabel 3 viser et trist billede af oplysningsstandarden vedrørende incitamentsprogrammer i Danmark. Mindre end en femtedel af de selskaber, som anvender optioner i aflønningen af medarbejdere, afgiver fyldestgørende oplysninger om disse incitamentsprogrammer. Desuden må det konstateres, at selvom andelen af selskaber, der leverer nærmest intetsigende information er mere end halveret fra 80% i 1995 til 34% i 2000, er denne andel fortsat alarmerende høj. Særligt bemærkelsesværdigt er det måske, at denne andel ikke er forbedret gennem de seneste tre år, hvor udbredelsen af optionsprogrammer virkelig har taget fart. Man har naturligvis lov at håbe på, at de børsnoterede selskaber stadig befinder sig i en indlæringsfase mht. incitamentsprogrammerne, og derfor er det måske nyttigt at gennemgå et eksempel fra hver ende af karakterskalaen i vores "sample". Vi starter med "The Good" og ser dernæst på et eksempel fra gruppen "The Ugly". The Good Et mønstereksempel på fyldestgørende oplysning finder vi i regnskaberne fra Det Østasiatiske Kompagni (ØK). Regnskabets noter (både 1999 og 2000) vedrørende incentive ordninger indeholder meget detaljerede oplysninger vedrørende de forskellige optionsordninger som udestår. Der oplyses således præcist om antal, exercisekurser og TABEL 4. BEREGNING AF VÆRDIEN AF ØKS UDESTÅENDE LEDELSESOPTIONER Værdifastsættelsesdato Aktuel kurs Volatilitet Rente 28. december % 4% Ordning Udestående Exercise- Udløb Rest- Værdi stk. ult kurs løbetid Ny, første portion (1999) Sep-05 3, ,77 Ny, anden portion (1999) Mar-07 5, ,37 Ny, tredje portion (2000) Apr-10 8, ,80 Gl., tildelt Apr-02 0, ,00 Gl., tildelt Mar-03 1, ,54 Gl., tildelt Apr-04 2, ,58 Gl., tildelt Mar-05 3, ,74 Total værdi ,80 8 FINANS/INVEST 1/02

6 udløbsdatoer (exercise vinduer) for de forskellige udstedelser, ligesom der oplyses om antallet af udløbne samt allerede udnyttede optioner for de forskellige medarbejdergrupper 16). Der er to grundlæggende ordninger i ØK, som begge er standard optionsordninger (ikke warrants), og som blot adskiller sig ved, at "antallet af optioner tildelt under denne (den ældste, red.) ordning er betinget af, at den ledende medarbejder køber ØK-aktier til markedskurs" 17). Det oplyses, at denne ordning ikke vil blive videreført efter I begge ordninger er der sket løbende tildeling, og exercisekurserne er rettet ind efter markedsforholdene på udstedelsestidspunkterne. De vigtigste detaljer pr. ultimo 2000 er samlet i tabel 4, hvor vi tillige har værdifastsat optionerne i henhold til Black-Scholes formel. Den samlede værdi af ØK-ledelsens optioner (tildelt frem til ultimo 2000) ses at være omkring 53 millioner kroner pr. ultimo 2001, hvilket kan sammenlignes med en markedsværdi af selskabets aktiekapital på knap 4 milliarder kroner. The Ugly Her er der, som det fremgår af tabel 3, desværre en del eksempler at tage af. I de mest grelle tilfælde, vi har fundet, står kun angivet, at selskabet har indført en optionsordning for "at tiltrække og fastholde højt kvalificerede og motiverede medarbejdere...", uden at der er givet nogen som helst andre detaljer om de udstedte programmer. Hertil kommer eventuelt de tilfælde, hvor selskabet måske har et program, men slet intet nævner om dette i regnskabet. Et konkret eksempel på et selskab, som oplyser dårligt, er DSV (De Sammensluttede Vognmænd). Af regnskaberne fra perioden 1998 til 2000 kan man se, at DSV løbende udsteder såvel optioner som warrants i forbindelse med et incitamentsprogram. Oplysningerne om disse udstedelser er dog både mangelfulde og ikke særligt gennemskuelige. Således findes hverken i regnskaber eller i tilhørende fondsbørsmeddelelser oplysninger omkring exercisekurser eller løbetider for de uddelte optioner, og øvrige oplysninger omkring de tildelte warrants er meget begrænsede. Problemet med så mangelfuld information skal også ses i lyset af, at der er tale om et ret omfattende incitamentsprogram. Baseret på de foreliggende oplysninger kan man udlede, at der er uddelt mindst optioner og warrants (bestyrelsen er bemyndiget til at udstede i alt warrants). Disse tal skal ses i forhold til et samlet antal udestående DSV aktier på 20,1 mio. stk. ultimo Afsluttende bemærkninger Få ting er så frustrerende som at mangle nødvendig information. Det kan alle lige fra ventende togpassagerer til aktieanalytikere skrive under på. Vi ville egentlig gerne have undersøgt den økonomiske betydning af incitamentsaflønning i Danmark og besvaret spørgsmål om, hvor store værdier, der er på spil, og om optionsaflønning overhovedet virker efter hensigten. Men vi løb foreløbig BOKS 3. KFS SANKTIONSMULIGHEDER REGELSÆTTETS DEL V, 1 I tilfælde af at en udsteder overtræder sine oplysningsforpligtelser, herunder i forbindelse med offentliggørelse af prospekt, kan Københavns Fondsbørs give udsteder en påtale. Københavns Fondsbørs kan endvidere pålægge udsteder en afgift på op til 3 gange den årlige noteringsafgift, dog min. kr og max. kr. 1 mio. Afgørelser om påtale eller afgift truffet af Københavns Fondsbørs kan offentliggøres. panden imod muren, da vi begyndte at læse regnskaber og børsmeddelelser og så, hvor lemfældigt oplysningsforpligtelsen i mange tilfælde fortolkes. Vi har dog ikke opgivet vores oprindelige målsætning og har derfor også skrevet denne artikel i håb om, at den må medvirke til at øge fokus på området med den følgeeffekt, at den relevante information kunne tilflyde markedet mere effektivt i fremtiden. I den forbindelse er det vores opfattelse, at der mindst er tre parter, som kan og bør gøre noget. Først og fremmest er der selskaberne selv, som forhåbentlig vil begynde at indse, at god corporate governance og en ordentlig informationspolitik hænger nøje sammen. Dernæst er der Fondsbørsen, som vi mener burde håndhæve sine egne regler bedre. I masser af tilfælde er oplysningsmeddelelserne vedrørende incitamentsprogrammer helt åbenbart hverken nøjagtige, tydelige eller fyldestgørende, som de ellers skal være i henhold til regelsættets BOKS 4. RÅDGIVERNES FORPLIGTELSE I HENHOLD TIL REGELSÆTTETS DEL II, AFSNIT 3, 2 Rådgivere og andre, der har en særlig tilknytning til et børsnoteret selskab, skal medvirke til, at selskabet informerer i overensstemmelse med de gældende oplysningsforpligtelser. Stk. 2: Opstår der situationer, hvor rådgiverne mv. ikke mener, at et selskab overholder sin oplysningsforpligtelse, skal de straks forsøge at få selskabets ledelse til at ændre forholdet. Del II, Afsnit 3, 15. Det burde påtales og i gentagelsestilfælde straffes, hvilket reglerne (Del V om overtrædelse, dispensation og ikrafttrædelse) klart åbner mulighed for, jf. boks 3. Den seneste præcisering og stramning af reglerne omkring incitamentsprogrammer må da også tages som et tegn på, at Fondsbørsen nu i højere grad vil tilse, at reglerne bliver overholdt. De fleste selskaber vil ganske vist næppe have mere end et skuldertræk tilovers for en "afgift" på f.eks. kr for gentagne tilfælde af mangelfuld indberetning, men så kunne man, muligvis med henvisning til sidste sætning i 1, overveje at placere en sur "Smiley" ud for selskabet i kurslisten, indtil forholdet var bragt i orden, og det ville helt sikkert have en effekt. Københavns Fonds- FINANS/INVEST 1/02 9

7 børs har i ét tilfælde og formentligt kun dette offentligt påtalt mangelfuld oplysning i forbindelse med et selskabs indførsel af et incitamentsprogram, og her blev selskabet ikke identificeret 18). Endelig er der en tredje gruppe, som burde reagere, og det er virksomhedernes rådgivere, jf. regelsættets Del II, Afsnit 3, 2, som er gengivet i boks 4. Så lad os afslutte denne artikel med en opfordring til de advokat-, revisions- og konsulentfirmaer, der så beredvilligt medvirker ved tilblivelsen af incitamentskontrakterne, til også at hjælpe til med at sørge for, at selskaberne giver offentligheden de informationer, som den har krav på. Dette for at sikre, at der, som anbefalet af blandt andet Nørby-udvalget, kommer den fornødne "åbenhed og gennemsigtighed" omkring sådanne programmer. Litteratur Andersen, Paul Krüger & Nis Jul Clausen, 2000: Børsretten, Zeimer, Ove Lykke, 2000: Aktieaflønning, FINANS/INVEST 7/00, p Noter Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Clausen, Nis Jul, 1999: Skærpet oplysningspligt for børsnoterede selskaber, FINANS/INVEST 5/99, p Dansk Økonomi, forår 1999: Kapitel II: Danske Virksomheder: Ejere, Styring og Effektivitet, Det Økonomiske Råd. Jacobs, Karen, 1999: Enough is Enough: Computer Associates offers a Cautionary Example of High Pay, Wall Street Journal, April 8. Kay, Ira T., 2001: Stock Option Overhang: Shareholder Boon or Shareholder Burden: The 2001 Study, Watson Wyatt research (http://www.watsonwyatt.com). Lavesen, Anders & Ove Lykke Zeimer, 1999: Aktieaflønning, Thomson/Forlaget FSR. Murray, Daniel, 1998: Andrew Smithers & John Emerson, USA: The Impact of Employee Stock Options, Report No. 117, Smithers and Co. Ltd. Nyholm, Philip & Torsten L. Smed, 2000: Aflønning med finansielle instrumenter, Handelshøjskolens Forlag. "Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark", 6. december, 2001, Kan downloades fra PA Consulting,2000: Shareholder value baseret ledelse, PA undersøgelse, 29. marts Reingold, Jennifer, 1999: Special Report: Executive Pay, Business Week, April 19. "Regler for notering på Københavns Fondsbørs A/S" med gyldighed fra 1. januar Kan downloades fra adressen "Regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S" med gyldighed fra 1. oktober Thomsen, Jens, 2000: Aktieløn fra top til bund, Børsens Nyhedsmagasin, nr. 14, p ) Pressemødet blev transmitteret live på internettet og efterfølgende gjort tilgængeligt på adressen De nye regler kan downloades fra adressen 2) Rapporten blev offentliggjort den 6. december 2001 og kan downloades fra 3) Vi ønsker at takke Trine Hansen og Sanne Borgstrøm for superb forskningsassistance, samt Bjarne Florentsen, Michael Møller, Caspar Rose samt Frank Thinggaard for kommentarer til artiklen. Vi er desuden taknemmelige for økonomisk støtte til udførelsen af projektet fra Aarhus Universitets Forskningsfond (bevilling # F-2000-SAM-1-10). 4) Se f.eks. kapitel 4 i Lavesen & Zeimer (1999), i hvilket Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremlægger sin holdning til aktiebaseret aflønning og shareholder value. 5) Dette regelsæt blev kommenteret i Clausen (1999) og behandlet yderligere i Andersen & Clausen (2000). 6) Årsregnskabsloven indeholder med den seneste revision (vedtaget 22. maj 2001 med ikrafttræden pr. 1. januar 2002) nu også selvstændige krav til oplysninger om optionsprogrammer. De nye krav tager tydeligvis udgangspunkt i Københavns Fondsbørs regelsæt. 7) Der findes dog enkelte endnu tidligere eksempler på programtyper, der også kan argumenteres for at være incitamentsprogrammer. Således udstedte Hafnia i april/maj 1990 en serie warrants, der delvist blev anvendt i forbindelse med et incitamentsprogram. Tilsvarende udstedte enkelte andre selskaber egentlige incitamentsprogrammer før Eksempelvis indførte Olicom A/S allerede i 1992 en optionsordning. Ligeledes udstedte TK Development i 1995 en serie konvertible obligationer som led i et incitamentsprogram. 8) TopDanmark var angiveligt det første selskab, der udstedte optioner til bestyrelsen. Det skete i 1998, jf. Lavesen & Zeimer (1999, p. 38). 9) Nyholm & Smed (2000) foretog i 1999 en spørgeskemaundersøgelse blandt Danmarks 460 største virksomheder målt på omsætningen. 260 virksomheder valgte at medvirke i undersøgelsen, og af disse svarede 44 (16,9%), at de anvendte finansielle instrumenter som aflønning. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange af virksomhederne, der er børsnoterede. I en spørgeskemaundersøgelse udført af PA Consulting (2000) blandt de børsnoterede danske selskaber var der 45 respondenter. Heraf svarede 15 (33%), at der var udstedt optioner til ledelsen. Thomsen (2000) undersøgte de 100 største børsnoterede virksomheder primo 2000 og fandt 35, som anvendte optioner og/eller warrants i aflønningsøjemed. 10) Nordea har dog jf. pressemeddelelse den 21. september 2000 indført et incitamentsprogram for ca. 300 ledere i 10 FINANS/INVEST 1/02

8 koncernen med virkning fra 1. januar Programmet er en bonusordning, hvor den udbetalte bonus afhænger af det samlede aktionærafkast. 11) Et par prominente personers modstridende synspunkter kan refereres her. I en tidligere artikel i dette tidsskrift Zeimer (2000) er Asger Aamund citeret for at mene "Det er (var) forkert at anvende ordet løn. Det giver forkerte associationer. Der er (var) snarere tale om en overførsel af en andel i merværdien, der bliver skabt i virksomheden. I USA bruger man da heller ikke betegnelsen aflønning i forbindelse med aktieoptioner til medarbejdere". Succesinvestoren og aktiemarkedsguruen Warren Buffetts mening står i skarp kontrast hertil: "If options aren t a form of compensation, what are they? If compensation isn t an expense, what is it? And, if expenses shouldn t go into the calculation of earnings, where in the World should it go?", jf. The Economist, August 7, ) Se f.eks årsregnskabet for selskabet DSV. 13) Dette følger af, at selskabets værdi efter exercise af de udstedte warrants vil være V T + m X, mens der i alt vil være n + m aktier i selskabet. Exerciseværdien bliver dermed V T + m X - X, n + m og det angivne udtryk for exerciseværdien følger ved simpel omskrivning. 14) Der var tale om restricted stocks reelt warrants med exercise kurs lig nul jf. tidligere. 15) Eksemplerne illustrerer også utilstrækkeligheden af de anvendte regnskabsstandarder. Således kræver den amerikanske regnskabsstandard (FAS No. 123) ikke, at selskaberne regnskabsfører den egentlige omkostning ved optionerne. 16) Af disse oplysninger kan det i øvrigt forsigtigt konkluderes, at koncernledelsen inklusiv direktionen har større tillid til den fremtidige udvikling i selskabet end andre ledende medarbejdere samt medlemmer af Operations Management Team, idet sidstnævnte grupper har exerciset en del af deres ellers endnu ikke udløbne optioner. 17) ØKs 2000 regnskab. 18) Se afsnit 1.18 i publikationen "Afgørelser og Udtalelser 2000" fra Københavns Fondsbørs. BØRSRETLIG GUIDE»Børsretlig Guide«er en håndbog, der let forståeligt gennemgår børs- og værdipapirmarkedsretten. Bogen er opbygget som et hurtigt og nemt værktøj til fremme af forståelsen for de ofte komplicerede og svært tilgængelige regler, man som børsselskab, aktionær eller investor i børsnoterede selskaber er underlagt og skal forholde sig til. Et børsselskabs kapitalomkostninger afhænger i forhold til offentligheden af investorbeskyttelsen og måden, hvorpå selskabet håndterer den børsretlige regulering. Bogen kan medvirke til, at ledelsen i børsselskaber og markedsdeltagere i øvrigt kan sætte fokus på disse krav og mere aktivt og bevidst arbejde med mål, der fremmer en positiv kursudvikling, der i større grad afspejler de reelle værdier i selskabet. Bogen kan også medvirke til, at ledelsen stiller de rigtige krav til selskabet om de nødvendige oplysninger om en aktiv, målrettet informationspolitik.»børsretlig Guide«henvender sig til brugerne af de børsretlige bestemmelser, dvs. børsselskaber, ledelser, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, investorer, rådgivere, analytikere, journalister m. fl. Af Peer Schaumburg-Müller Nyt Juridisk Forlag ApS København januar 2002, 1. udgave sider hæftet Pris kr. 475,00 (inkl. moms) ISBN TILBAGEHOLDSRET Tilbageholdsretten udspringer af det obligationsretlige princip om, at man i en gensidigt bebyrdende kontrakt skal udveksle ydelserne samtidigt samtidighedsgrundsætningen. Formålet med tilbageholdsretten er at sikre opfyldelsen af disse kontrakter ved at øve pression på en kontraktspart for at få vedkommende til at opfylde sin del af aftalen. Grundtanken med bogen er at give et overblik over tilbageholdsretten, og derfor behandler bogen såvel detentionsretten som retentionsretten. Til analysen af tilbageholdsretten inddrages områderne: køb, transport, forvaring, reparation samt arbejdsret. Af Nana Louw og Tina Thomsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S København 2001, 1. udgave sider - hæftet Pris kr. 210,00 (inkl. moms) ISBN FINANS/INVEST 1/02 11

IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK

IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK I overensstemmelse med Anbefalingerne for god selskabsledelse har IC Companys A/S's bestyrelse vedtaget en vederlagspolitik for selskabets bestyrelse og direktion, som

Læs mere

Afgørelser og Udtalelser 2002

Afgørelser og Udtalelser 2002 Afgørelser og Udtalelser 2002 Forord Traditionen tro udgiver Københavns Fondsbørs en samling af de afgørelser og udtalelser for det forløbne år, som Fondsbørsen har fundet af betydning for forståelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Tegningsretter og aktieoptioner

Tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 7. januar 2002 Meddelelse nr. 3 Tegningsretter og aktieoptioner - tilføjelse til Fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 2. januar 2002 I fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Anvendelsen af optionsaflønning i danske børsnoterede selskaber i perioden *

Anvendelsen af optionsaflønning i danske børsnoterede selskaber i perioden * Rapport: Anvendelsen af optionsaflønning i danske børsnoterede selskaber i perioden 1995-2006 * Udarbejdet af Professor Ken L. Bechmann, ph.d. Institut for Finansiering CBS Handelshøjskolen i København

Læs mere

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K 6. januar 2003 Meddelelse nr. 3 NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes

Læs mere

WP 2002-7. Optionsaflønning I danske børsnoterede selskaber. Ken L. Bechmann & Peter Løchte Jørgensen

WP 2002-7. Optionsaflønning I danske børsnoterede selskaber. Ken L. Bechmann & Peter Løchte Jørgensen WP 2002-7 Optionsaflønning I danske børsnoterede selskaber af Ken L. Bechmann & Peter Løchte Jørgensen INSTITUT FOR FINANSIERING, Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg C tlf.:

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Retningslinjer for incitamentsaflønning. Oktober 2016

Retningslinjer for incitamentsaflønning. Oktober 2016 Retningslinjer for incitamentsaflønning Oktober 2016 Indhold 1. Indledning... 2 Redegørelse for væsentligste overvejelser for retningslinjerne... 2 Formål, værdiskabelse... 2 Tiltrækning og fastholdelse

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Afgørelser og Udtalelser 2006

Afgørelser og Udtalelser 2006 Afgørelser og Udtalelser 2006 OMX Den Nordiske Børs København E F F I C I E N T S E C U R I T I E S T R A N S A C T I O N S Afgørelser og Udtalelser 2006 1. Oplysningsforpligtelser 1. 1 Tidspunktet for

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S Nordic Tankers A/S generalforsamling 22. april 2010 Bilag 2. Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S I overensstemmelse

Læs mere

Afgørelser og Udtalelser 2007

Afgørelser og Udtalelser 2007 Afgørelser og Udtalelser 2007 OMX Den Nordiske Børs København ø en a n E F F I C I E N T S E C U R I T I E S T R A N S A C T I O N S 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20.

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION. 1. Baggrund

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION. 1. Baggrund OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund For at skabe større åbenhed omkring børsnoterede virksomheders incitamentsaflønning af bestyrelses-

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i Vestas Wind Systems A/S

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i Vestas Wind Systems A/S Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i Vestas Wind Systems A/S vestas.com Indholdsfortegnelse 1. Generelle principper... 3 2. Omfattede personer... 4 3. Vederlagselementer... 4 4. Bonus...

Læs mere

Afgørelser og Udtalelser 2003

Afgørelser og Udtalelser 2003 03 Afgørelser og Udtalelser 2003 Forord Københavns Fondsbørs ønsker løbende at orientere markedet om, hvordan Fondsbørsen fortolker og administrerer den regulering, der gælder for udstedere af børsnoterede

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion v/peter Albrechtsen, advokat (L) AnsættelsesAdvokater Erfa-gruppe 4 25. maj 2011 Corporate governance - Definition: - Det system, som anvendes

Læs mere

børsnoterede selskaber

børsnoterede selskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 243 Offentligt Juni 2007 Kortlægning af den aktuelle brug af aktiebaserede incitamentsordninger i børsnoterede selskaber 1 Indledning Gennem de senere år har der været

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012. Finanstilsynet. mod. Statsautoriseret revisor A. Statsautoriseret revisor B.

Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012. Finanstilsynet. mod. Statsautoriseret revisor A. Statsautoriseret revisor B. 1 Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012 Finanstilsynet mod Statsautoriseret revisor A og Statsautoriseret revisor B afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. september 2012 har Finanstilsynet

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Regler for udstedere af ETF ere på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Juli 2011

Regler for udstedere af ETF ere på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Juli 2011 Regler for udstedere af ETF ere på NASDAQ OMX Copenhagen A/S Juli 2011 1. Introduktion EFT ere (Exchange Traded Funds) kan optages til handel, hvis instrumentet og udstederen opfylder betingelserne beskrevet

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R 28. juni 2016 N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R I forbindelse med at Europa-Parlamentet og

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S

Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S Godkendt på generalforsamlingen den 25. marts 2015 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 Lov nr. 322 af 11. april 2011

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder I medfør af 71, stk. 2, 77 a, stk. 8, 77 d, stk. 4, og

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Vedtægter April September 2010

Vedtægter April September 2010 J.nr. 039450-0019J.nr. J.nr. 039450-0019 JBS/HJK/MDN Vedtægter April September 2010 for DANTRUCK A/S CVR-nr. 50384012 Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000 F, +45 8934 0001

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr. 27 52 84 06 Side 2 1 Indledning 1.1 Bestyrelsen i Matas A/S, CVR-nr. 27 52 84 06 ( Matas eller Selskabet ) har vedtaget disse overordnede

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

NASDAQ OMX Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2014

NASDAQ OMX Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2014 NASDAQ OMX Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2014 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Manglende meddelelser på hjemmesiden... 2 1.2 Tidspunkt for offentliggørelse af årsrapport...

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2015

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2015 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2015 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Køb af ejerandele i selskab manglende oplysninger i meddelelse... 2 1.2 Indkaldelse til ordinær generalforsamling...

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Meddelelse nr. 08 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

Meddelelse nr. 08 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København Side 1/7 15. april 2008 Rockwool International A/S CVR-nr. 54 87 94 15 Fuldstændige forslag til vedtagelse på selskabets ordinære generalforsamling onsdag den 23. april 2008. Bestyrelsen fremsætter på

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

Afgørelser og Udtalelser 2008. NASDAQ OMX Copenhagen

Afgørelser og Udtalelser 2008. NASDAQ OMX Copenhagen Afgørelser og Udtalelser 2008 NASDAQ OMX Copenhagen I. BØRSMARKEDET... 5 1. PÅTALER... 5 1.1. FØR 1. JULI 2008... 5 1.1.1. Manglende oplysninger om selskabets økonomiske situation... 5 1.1.2. Oplysninger

Læs mere

Praktisk Børsret. Den 5. december 2012 Børsretlig compliance. v/david Moalem Uddannelsesdagen 2015. David Moalem, advokat, Ph.D.

Praktisk Børsret. Den 5. december 2012 Børsretlig compliance. v/david Moalem Uddannelsesdagen 2015. David Moalem, advokat, Ph.D. Praktisk Børsret Den 5. december 2012 v/david Moalem Uddannelsesdagen 2015 David Moalem, advokat, Ph.D. 2 Fire spørgsmål på programmet 1 Hvorfor bruge krudt på børscompliance? 2 Hvem har ansvaret for at

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 8. januar 2007 Meddelelse nr. 2 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S CVR.-NR: 34 01 84 13 Den 28. august 2007, kl. 16.00, afholdtes ordinær generalforsamling på selskabets kontor Mørupvej 16, 7400 Herning. Til

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 1. Indledning I overensstemmelse med selskabslovens 139 har bestyrelsen for ("Chr.

Læs mere

Aktieoptioner og optionsbaseret aflønning

Aktieoptioner og optionsbaseret aflønning HA 4. semester Forfatter: Vejleder: Kim Christensen Seminaremne FIN 2 Aktieoptioner og optionsbaseret aflønning Formål, prisfastsætning og konjunkturers betydning AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES

Læs mere

DANSK BØRS RET PEER SCHAUMBURG-MULLER ERIK BRUUN HANSEN

DANSK BØRS RET PEER SCHAUMBURG-MULLER ERIK BRUUN HANSEN DANSK BØRS RET PEER SCHAUMBURG-MULLER ERIK BRUUN HANSEN G-E-CGads Forlag København 1993 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indføring 13 1. Indledning 13 2. Fremstillingens formål 14 3. Emnets afgrænsning 16

Læs mere

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning,

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, Vejledning KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af selskabsloven,

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 17. januar 2015 A N B E F A L I N G E R F O R G O D F O N D S L E D E L S E Indledning Den 22. december 2014 udsendte Komitéen for god Fondsledelse ( Komitéen ) 16 anbefalinger for god fondsledelse ( Anbefalingerne

Læs mere

Temaundersøgelse på aflønningsområdet

Temaundersøgelse på aflønningsområdet Finanstilsynet 20. april 2016 J.nr. 6252-0330 6652-0182 6852-0038 /GOVN, FIRA Temaundersøgelse på aflønningsområdet Finanstilsynet har gennemført en temaundersøgelse om 17 større finansielle virksomheders

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Vederlagsretningslinjer

Vederlagsretningslinjer Vederlagsretningslinjer Vederlagsretningslinjer for bestyrelse og direktion i H. Lundbeck A/S Godkendt på ordinær generalforsamling 31. marts 2016 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 Lov nr.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Mandag den 5. december 2016 kl Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditoriet), Humlebæk

Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Mandag den 5. december 2016 kl Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditoriet), Humlebæk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mandag den 5. december 2016 kl. 15.30 Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditoriet), Humlebæk Til aktionærerne i Coloplast A/S 10. november 2016 Indkaldelse til ordinær

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S De eksisterende overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S, som vedtaget på den ordinære generalforsamling den

Læs mere

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

BØRSRETTEN I. Regulering, markedsaktører og tilsyn. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. o p. c Co ns F. r a. e p. e Co. a n. b d.

BØRSRETTEN I. Regulering, markedsaktører og tilsyn. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. o p. c Co ns F. r a. e p. e Co. a n. b d. s BØRSRETTEN I Regulering, markedsaktører og tilsyn h g a n e n e p Paul Krüger Andersen Nis Jul Clausen A N ø b d e Co rs Fon g O SD vns han AQ c MX nha OMX c Ex Køben e i d Køb OMX The Nor N o h r a

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Praktisk Børsret. Den 5. december 2012 Oplysningspligten. DIRF Den 23. marts 2015. v/ partner David Moalem, ph.d. David Moalem, advokat, Ph.D.

Praktisk Børsret. Den 5. december 2012 Oplysningspligten. DIRF Den 23. marts 2015. v/ partner David Moalem, ph.d. David Moalem, advokat, Ph.D. Praktisk Børsret Den 5. december 2012 Oplysningspligten DIRF Den 23. marts 2015 David Moalem, advokat, Ph.D. v/ partner David Moalem, ph.d. 2 Programmet de næste 30 minutter 1. De seneste erfaringer og

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling.

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. 42 Corporate governance / Carlsberg Årsrapport 2006 Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. Carlsberg

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud).

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Meddelelse nr. 30-2009 18. november 2009 Selskabsmeddelelse Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Aktiekapital o Bestyrelsen

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Forord. I henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 122 af 7. februar 2012 gennemgår rapporten PFAkoncernens principper for aflønning.

Forord. I henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 122 af 7. februar 2012 gennemgår rapporten PFAkoncernens principper for aflønning. PFA Holding og PFA Pension Aflønningsrapport 2012 Indhold Forord 3 Principper for aflønning 4 Honorar til bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere i PFA Holding og PFA Pension i 2012 4 Kvantitative

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

F I N A N S T I L S Y N E T S N O T A T F O R H I S T O R I S K E R E G N S K A B S O P L Y S N I N - G E R I A K T I E P R O S P E K T E R

F I N A N S T I L S Y N E T S N O T A T F O R H I S T O R I S K E R E G N S K A B S O P L Y S N I N - G E R I A K T I E P R O S P E K T E R 14. august 2014 F I N A N S T I L S Y N E T S N O T A T F O R H I S T O R I S K E R E G N S K A B S O P L Y S N I N - G E R I A K T I E P R O S P E K T E R Finanstilsynet har i et notat af 6. august 2014

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Lov om Værdipapirhandel 27, 27a og 37 (bilag 1). Intern viden

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

DIRF-dagen 2015. Proxy service providers 21. september 2015. Proxy service providers 21. september 2015

DIRF-dagen 2015. Proxy service providers 21. september 2015. Proxy service providers 21. september 2015 DIRF-dagen 2015 1 2 Fremmøde og proxy Aktionærernes fysiske fremmøde på generalforsamlingerne fra 2011-2014 har været faldende (formentlig stigning i 2015): Fremmødt kapital via proxy (large cap) er stigende:

Læs mere

En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP

En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP Agenda Årsregnskabslov Hvorfor interesserer ATP sig for Corporate Governance? ATP s syn på Nørby-udvalgets anbefalinger Ny årsregnskabslov

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere