STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 4 OKTOBER 2011

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 4 OKTOBER 2011 Leder: Satspuljen før og efter folketingsvalget 2011 Satspuljen: Seriøse forslag efterlyses De svages finanslov Fra fastnet til mobil Konference: Længe leve den frie frivillighed Politipensionisterne Ældremobiliseringen: Digitalisering Udbetaling Danmark Godt nyt for diabetespatienter Fra Christiansborg: Pensionister skal ikke snydes Tre små eller én stor organisation Nødråb fra redaktøren Borger.dk FCE, Region Nord, fra medlemsmødet i august FCE, Region Øst, julearrangement Medlemskort til Ældremobiliseringen 2012 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved Tlf Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke. (PS) PS hovedkontor: Griffenfeldgade 58, 2200 København N, telefon , mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk Indhold Leder: Satspuljen - før og efter folketingsvalget Satspuljen: Seriøse forslag efterlyses De svages finanslov Fra fastnet til mobil Konference: Længe leve den frie frivillighed Politipensionisterne Ældremobiliseringen: Digitalisering Udbetaling Danmark Godt nyt for diabetespatienter Fra Christiansborg: Pensionister skal ikke snydes Tre små eller én stor organisation Nødråb fra redaktøren Borger.dk FCE, Region Nord, fra medlemsmødet i august FCE, Region Øst, julearrangement Medlemskort til Ældremobiliseringen Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Fax Bladet udkommer i uge 42/ Oplag: Ekspedition: Jens Bragh Andersen, Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf bragh@stofanet.dk Antal udgaver pr. år: 5 Næste blad udkommer i uge 50/ Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Erik Nejrup Erik Granau Andersen Povl Rasmussen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Regeringens digitaliseringsplan Strategiplan 2015, der handler om øget digital kontakt mellem borgerne og det offentlige, har sat fokus på mange ældres få eller ingen it-færdigheder. Læs om Ældremobiliseringens undersøgelse i artiklen Digitalisering. Foto: Ældremobiliseringens Datastue Skt. Joseph. Postpensionisternes Landsforening Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf pl@postpensionisterne.dk Politipensionisterne John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil johnjensen@adr.dk Statspensionistforeningen af 1945 Jørn Nicolaisen, Pusterholmen 6, 2730 Herlev. Tlf j-nicola@post7.tele.dk Seniorforeningen Told Skat Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf Mobil bwjj@mail.dk Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Erik Nejrup, Engsvinget 14, 2635 Ishøj. Tlf erik@nejrup.dk Uddannelsesforbundets Seniorgruppe Erik Granau Andersen, Fredensgade 3, 7100 Vejle. Tlf Mobil granau@stofanet.dk Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: karen.elisabeth@post.tele.dk Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr

3 Satspuljen før og efter folketingsvalget 2011 Ordet satspuljen er vist efterhånden kendt af de fleste. Da jeg søgte på google, kom der et resultat på opslag. Så det må være et meget kendt emne. Da puljen udelukkende består af midler, der er hentet fra overførselsindkomsterne, herunder folkepensionen, kunne man med rimelighed forvente, at den samme gruppe af personer også modtog en stor del af midlerne fra satspuljen. Men det har som bekendt ikke været tilfældet til dato. Fordelingen gennem de seneste år har ikke just tilgodeset de ældre, idet midlerne er blevet brugt til alle mulige andre formål. Det er i sig selv godt nok, men det burde være bevillinger, der foregik via finansloven. Vi - pensionisterne - har hele tiden haft Rigsrevisionen på vores side. Allerede i 2002 anførte Rigsrevisionen i sin beretning, at satspuljen skal fordeles forholdsmæssigt mellem pensionisterne og andre overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne. Af de tre andre kritikpunkter i samme beretning kan nævnes, at puljen financierer en række initiativer, der ikke er møntet direkte på overførselsindkomstmodtagere, at der er ikke åbenhed og gennemsigtighed om puljens tilblivelse og anvendelse, og at der er behov for en styrkelse af ordningens forvaltning. Med baggrund i disse kritikpunkter kan det undre, at politikerne fortsatte med at anvende satspuljen til de mange forskellige formål. Ældremobiliseringen arrangerede i september 2008 en høring om satspuljens brug og fremtid. Der deltog fem politikere, som er genvalgt til Folketinget den 15. september i år. Der var ved høringen ingen repræsentanter for Venstre og Det Konservative Folkeparti. Jeg var til stede under høringen. Konklusionen dengang (det er kun tre år siden) var, at alle kunne se svaghederne ved systemet både finansieringen af satspuljen samt fordelingen af midlerne bag nedrullede gardiner. Det skal tilføjes, at Enhedslisten hele tiden har været imod satspuljen. Fordelingen af midlerne er siden foregået på en måde, så de ældre de sidste par år slet ikke har fået andel i midlerne. Nu har der som bekendt været valg til Folketinget. Dansk Folkeparti forslog den 10. september 2011 sidst i valgkampen at satspuljen skulle nedlægges. Bortset fra støtte fra Kristendemokraterne, var der ikke umiddelbart nogen offentlig støtte til forslaget. Men med de tilkendegivelser, der kom ved den nævnte høring i 2008, må vi kunne forvente, at der meget hurtigt kommer et initiativ på området, og at satspuljen i sin nuværende form afskaffes. Vores udmelding er klar: Nedlæg statspuljen og betal pengene tilbage til overførselsindkomsterne, herunder de ca kr., som folkepensionisterne mangler i årlig indkomst. LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 Jørgen Fischer ønsker en justering af fordelingen af satspuljemidlerne i stedet for en nedlæggelse. Satspuljen: Seriøse forslag efterlyses Af Jørgen Fischer, landsformand i Pensionisternes Samvirke Hen over sommeren har Dansk Folkeparti i pressen krævet, at satspuljeforliget opsiges, så alle på overførselsindkomster kan få udbetalt de 0,3%, der fratrækkes, når overførselsindkomsterne reguleres efter lønudviklingen. Tidligere beregninger fra Finansministeren viser, at den nuværende beregningsmetode koster en folkepensionist kr. og en førtidspensionist kr. om året. Pengene bruges til projekter og andre tiltag, der tilgodeser modtagere af overførselsindkomster og udsatte grupper. Forslaget lyder umiddelbart besnærende og yderst sympatisk, men Dansk Folkeparti glemmer i deres iver for at tækkes de svage medborgere at fortælle, hvorledes de frivillige organisationers mange gode projekter så skal finansieres. Det gælder fx Ældre hjælper Ældre, et projekt der har fået meget ros af politikerne for den store indsats frivillige yder i sociale og forebyggende aktiviteter. En mere retfærdig fordeling På baggrund af, at der de senere år er sket en mere og mere skæv fordeling af midlerne, ville det måske være mere på sin plads at finde en mere retfærdig fordeling af midlerne end foreslå puljen nedlagt. Her er der bestemt plads til forbedringer af politikernes opfattelse af, hvad og hvem der skal tilgodeses af satspuljen. Blandt de indsatsområder, der er tilgodeset af partierne omkring satspuljeforliget er integration, hjemløse og udsatte, overvågningsudstyr i store centre, psykiatriaftale, indsats mod kvindehandel, udsatte børn og unge samt bekæmpelse af prostitution. Pensionisternes Samvirke sympatiserer bestemt med, at der gøres noget på disse væsentlige områder, men vi ser ikke med sympati på, at det blandt andet er de ældres pensioner, der skal finansiere disse opgaver. Finansiering over finansloven Vi har stadig en stor gruppe ældre, der kun har folkepensionen og lidt ATP at leve af. De mennesker har en overordentlig stram økonomi, og det er helt urime- ligt, at de skal være med til at finansiere opgaver, som burde være et fælles ansvar for samfundet. Vores forslag er, at alle de nævnte indsatsområder skal finansieres over finans- loven, og folkepensionisternes andel af de 0,3% af overførselsindkomsterne, der tilføres satspuljen, skal tilbageføres til ældreorganisationerne således, at vi kan ud- vikle og udbygge det frivillige arbejde, der har vist sig så nyttigt på ældreområdet. Så enkelt, rimeligt og relevant er vores krav til justering af fordelingen af satspul- jemidlerne i stedet for en nedlæggelse. Dertil kommer, at vi fortsat vil anbefale, at folkepensionstillægget bør forhøjes med kr. årligt. Pensionisternes Samvirke kommer her- med med seriøse forslag i forhold til en reel forbedring af de svage ældres vilkår. Artiklen har været bragt i Politiken 22. august Kort om satspuljen, også kaldet: De svages finanslov Af Povl Rasmussen Ideen med oprettelse af satspuljen ligger tilbage til 1989/90, hvor pensionerne var steget med 4%, mens lønmodtagernes indkomst var faldet med 1%. Dette medførte, at man besluttede at ændre på reguleringsmekanismerne. Man vedtog derfor at fratrække 0,3% årligt af stigningen i overførselsindkomsterne/ pensionerne og lægge disse midler i en pulje, der via forskellige initiativer skulle hjælpe samfundets svageste. 4 STATSPENSIONISTEN nr Puljens størrelse har varieret fra år til år, men har hvert år siden starten været på et trecifret millionbeløb. I 2012 er beløbet ca. 1 mia. kr. Partierne bag satspuljeforliget aftaler hvert år, hvad pengene skal anvendes til. Oprindelig skulle de som nævnt bruges til at hjælpe samfundets svageste, men efterhånden bruges en væsentlig del af puljemidlerne til formål, der har permanent karakter (ifølge dagbladet Information op til ca. 88% i år), det vil sige til almindelig drift, og som derfor burde finansiereres via finansloven. Med andre ord betaler de svageste til formål, som hele samfundet skulle være med til at betale. Ældreorganisationerne har indtil nu forgæves forsøgt at få opsagt eller ændret satspuljeforliget og fordelingen af midlerne, men der har ikke indtil nu været reelt politisk gehør for ønskerne. Satspuljepartierne ved det seneste forlig er Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Enhedslisten har som det eneste parti aldrig haft lod eller del i satspuljen.

5 Fra fastnet til mobil Ældremobiliseringen har indgået et samarbejde med TDC/LETtel og mobiltelefonproducenten Emporia for at sikre tryghed i hverdagen med en ældrevenlig mobiltelefon. Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef i Ældremobiliseringen Da Ældremobiliseringen begyndte at undersøge markeder for telefoner, der egner sig til store eller stive finger og folk, der ikke lige har brillerne ved hånden, faldt valget på Emporias telefoner. Store taster, god lyd også for mennesker med høreapparater og et let og læseligt display. Det var kravene. At den så også gerne måtte være chik var en anden sag og det er elegance-modellen. Men udover dette har nogle af modellerne også en nødknap, som gør, at man ved et enkelt tryk kan kalde op til familie, venner og bekendte, hvis uheldet er ude. Systemet er sikret således, at det kun registreres som en kontakt, hvis telefon tages af en person modsat en telefonsvarer. Hvis ikke den først indkodede kontaktperson svarer, går opkaldet videre til den næste person, der er indsat som kontaktperson. I alt fem personer kan være på listen. Det sikrer, du bliver fundet, hvis uheldet er ude. Strategisk partnerskab Ældremobiliseringen og TDC har indgået et strategisk partnerskab (som det hedder på nudansk) for at sætte fokus på seniorsegmentets behov. Derudover har man via brugen af LETtel mulighed for at støtte det fælles arbejde i Ældremobiliseringen, idet 4% af LETtels omsætning går til Ældremobiliseringens sociale arbejde. LETtel bygger på Ældremobiliseringens værdier og vil med baggrund i disse sætte fokus på seniorers behov for Tryghed, Enkelhed og Funktionalitet. Antallet af abonnenter er støt stigende, og Ældremobiliseringen håber at medlemmerne i organisationernes klubber og foreninger vil tage mulighederne til sig. Bedste ældretelefon Samarbejdet gør det let at overskue, hvad markedets bedste ældretelefon kan uden dikkedarer og med eller uden nødknap. Samtidig sikres det, at den service, der ydes, ikke kun er for de unge og smarte. I LETtel er der enkle prismodeller og funktionalitet uden uigennemskuelige prisplaner med skjulte gebyrer og uforståelige regninger. Og selvfølgelig kan man få sit gamle mobiltelefonnummer med over i LETtel. Leif Jørler fra firmaet Emporia Telecom fortæller, at deres mobiltelefoner fuldt ud lever op til de højeste kvalitetsstandarden, men kriteriet er, at de primært skal kunne bruges til samtaler og sende sms. Derfor er de forskellige modeller også forsynet med ekstra høj lydstyrke og et stort og tydeligt display altså tilgodeser dem, der har nedsat hørelse eller syn. Nogle af modellerne har også nødkald-funktion. Den viste model er emporialifeplus. Foto: Povl Rasmussen. Ældremobiliseringens konference den 22. november 2011 på Hotel Fåborg Fjord: Længe leve den frie frivillighed Frivilligt arbejde bygger på den enkelte frivilliges egne interesser og ønsker om at gøre en indsats. Ældremobiliseringen mener, at det frivillige arbejde udføres bedst indenfor rammerne af de frivillige organisationer. Ældremobiliseringen er derfor skeptiske overfor den kommunalt/offentlige styrede frivillighed. Vi vil ikke bare være et supplement eller et væksthus for afprøvning af løsningsmodeller for sociale problemer, som beslutningstagere aktuelt finder interessante at undersøge. Med konferencen vil vi sætte fokus på, hvilke rammer vi har at agere i, og hvilke platforme vi har at arbejde på. Vi vil gerne vise, hvorfor det er vigtigt at bevare en selvstændig frivillig sektor med masser af nytænkning, frihed og spræl. Vi vil vise, hvorfor det på både den korte og den lange bane ikke er ligegyldigt, hvem der står for organiseringen af det frivillige arbejde. Dagen vil blandt andet indeholde et foredrag af professor Jørgen Goul Andersen, som tilbageviser, at de økonomiske problemer skyldes det aldrende samfund. Lektor i sociologi Anders La Cour vil holde oplæg om statens frivillighedspolitik, risiciene ved den og hvordan man kan imødegå den. Der vil endvidere være en paneldebat med blandt andre formanden for Danske Ældreråd Kirsten Feld og formanden for Ældremobiliseringen Knud Kingo Christensen. Pris: 995 kr. Medlemspris kun 750 kr. Programmet er klart den 7. oktober Det kan bestilles hos Pensionisternes Samvirke, tlf , og ses på Samvirkets hjemmeside: STATSPENSIONISTEN nr

6 Politipensionisterne er en selvstændig forening, men der er et meget tæt samarbejde med Politiforbundet (PiD), der har til huse på H. C. Andersens Boulevard i København. Statspensionisternes Centralforening består p.t. af ni seniorgrupper og pensionistforenin- ger fra vidt forskellige grene af samfundet og med hver sit karaktertræk. Statspensionisten sætter fokus på hver enkelt organisation. I dette nummer er det Politipensionisterne. Politipensionisterne Foreningen overvejer at ændre optagegrundlaget således, at medlemmerne repræsenterer alle ansatte i politiet og ikke kun tjenestemændene. Af Povl Rasmussen Den første sammenslutning af politipensionister så dagens lys den 18. december 1948 i København under navnet Politiets Pensionistforening. For at synliggøre, at der var tale om en landsforening, ændredes navnet i 1994 til Politipensionisternes Landsforening, og her på sidste generalforsamling ændret til det mere mundrette Politipensionisterne. Tidligere artikler i præsentationsrækken: Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat i nr Statspensionistforeningen af 1945 i nr Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd i nr Dansk Magisterforenings Pensionistsektion i nr Seniorforeningen Told Skat i nr Postpensionisternes Landsforening i nr Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening i nr Men det er stadig en landsdækkende forening, understreger John Jensen, der er formand for Politipensionisterne. John Jensen kom ind i pensionistarbejdet i 2002 på en lidt bagvendt måde via Odense Politis Pensionistforening. Han var hverken pensioneret eller medlem af foreningen på dette tidspunkt, men på grund af sygdom manglede de hjælp til noget sekretærarbejde. Og når foreningen nu havde fået kontakt, blev han også spurgt om at være behjælpelig med et nyt farvebånd til sekretærens skrivemaskine. Det skal jeg nok. Kig på det gamle bånd og giv mig nummeret, så skal jeg nok finde et. Det behøves ikke, sagde den pågældende, det skal bare være sådan et, der er rødt foroven og sort forneden. - Da gik det op for mig, at foreningen kunne trænge til noget bistand, fortæller John Jensen med et smil på læben. Derefter gik det stærkt. Da han i 2003 blev pensioneret meldte han sig ind i pensionistforeningen. Samme år blev han repræsentant for regionsforeningen, og i 2006 blev han valgt til formand for landsforeningen. Medlemmerne Politipensionisterne har i dag medlemmer, og er dermed den næststørste gruppe i Statspensionisternes Centralforening. Det potentielle medlemstal kunne antagelig være , men som det også er tilfældet i andre pensionistforeninger, kniber det med at få alle med. Alle bliver tilskrevet via Politiforbundet, når de pensioneres, og opfordret til at melde sig ind. Men som nævnt er det kun omkring 1/3-del, der reagerer positivt. - Det er uforståeligt for mig, at det er sådan, siger John Jensen, især når der ikke er problemer med den fagpolitiske organisering, medens man er aktiv på arbejdsmarkedet. Efter vedtægterne er det pensionerede medlemmer af Politiforbundet, det vil sige både politifolk og Domstolenes Tje- nestemandsforenings kontorpersonale samt ægtefæller eller samlevere og enker, der kan blive medlem. - Vi har besluttet, at hovedtemaet i det kommende års debat skal være vores vedtægter med henblik på at kigge nær- mere optagegrundlaget således, at det bliver arbejdspladsrelateret. Det vil sige at vi så kan samle alle faggrupper, der har været ansat i politiet, og dermed øge medlemstallet, siger John Jensen, der i den forbindelse henviser til debatten om samme emne i Statspensionisternes Centralforening. Aktiviteterne Politipensionisterne ledes af en bestyrel- se (forretningsudvalg) på fire personer: formand, næstformand/sekretær, kasserer samt en kredsformand. Bestyrelsen 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 tager sig af det organisatoriske, medens alt det sociale foregår i lokalkredsene, som der er en af i hver af de 12 politikredse. Lokalkredsenes aktiviteter varierer bredt og spænder fra medlemsmøder med foredrag over udflugter og museumsbesøg til arrangementer med andre, som fx Det Grønlandske Hus i Aalborg, der har lånt Politimuseets grønlandsudstilling. Kontingent er 180 kr. om året, hvoraf de 20 kr. refunderes til kredsforeningerne til deres aktiviteter. Indtægterne til landsforening er med andre ord beskedne, men der er heller ikke de store udgifter. Der afholdes en årlig generalforsamling samt to hovedbestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder efter behov. Transportudgifterne dækkes for deltagerne i de forskellige møder, og derudover får bestyrelsen et mindre honorar til dækning af deres udgifter. IPA John Jensen er født i 1941 i Odense. Efter afsluttet mellemskoleeksamen fik han i juli 1957 ansættelse som tjenestemand ved postvæsenet i Odense. Efter næsten seks år som postbud, og efter aftjening af værnepligten ved militærpolitiet i Avedørelejren, blev han ansat i Rigspolitiet den 1. august De første politisko blev trådt flade på Vesterbro i København, Station 5, men i 1967 vendte han tilbage til Fyn, hvor han gjorde tjeneste i blandt andet Odense og som stationsleder i Bogense i 16 år. John Jensen gik på pension den 1. maj Sideløbende med politiarbejdet har han været engageret i IPA, International Police Association, der har til formål at fremme venskab over grænserne for politifolk over hele verden. På verdensplan er der mere end medlemmer i 65 nationer. Den danske afdeling har ca medlemmer. - Organisationen er upolitisk, og formålet er udelukkende af kulturel og social karakter, fortæller John Jensen, og IPA har givet mig mange gode oplevelser og rejser, ikke mindst har snakken med politifolk fra den store verden givet et godt indblik deres arbejdsforhold. John Jensen var generalsekretær for den danske afdeling fra 1995 og indtil pensioneringen i Politiforbundet Politipensionisterne er en selvstændig forening, men der er et meget tæt samarbejde med Politiforbundet, som man har John Jensen var generalsekretær for den danske afdeling af International Police Association (IPA) fra 1995 og indtil pensioneringen i en samarbejdsaftale med. Aftalen indebærer blandt andet sekretariatsbistand samt al nødvendig bistand i pensionsspørgsmål, og der kan søges økonomisk tilskud til særlige arrangementer. Endvidere har Politipensionisterne fri adgang til at skrive i fagbladet Dansk Politi. Politipensionisterne har en hjemmeside, hvor lokalkredsenes informationer også kan ses. - Vi udgiver ikke noget blad, så muligheden for at skrive indlæg til Dansk Politi er vigtig, da de jo ikke er alle, der har adgang til en computer, fortæller John Jensen. Samarbejdet udvikles løbende. Ved næste udgivelse af Politiforbundets pjece til de kommende pensionister får Politipensionisterne også en side, og endelig arbejder man på at etablere en kontaktmandsordning i politikredsene mellem tillidsfolkene og Politipensionisterne kredsrepræsentant. - Så alt i alt er vi meget glade for det gode og velfungerende samarbejde, siger John Jensen. Fagpolitik Politipensionisterne er meget tilfreds med, at det overordnede fagpolitiske arbejde varetages gennem Statspensionisternes Centralforening (SC) og Centralorganisationen af 2010 (C010). De mere konkrete ældrepolitiske interesser varetages foruden af SC også via de øvrige paraplyorganisationer Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen, som Politipensionisterne er medlemmer af via medlemskabet af SC. Fagforeningernes fremtid Set i lyset af den seneste tids skriverier om de faglige organisationers faldende medlemstal og problemet med medlemstilslutningen i din egen forening, hvordan ser du så på fagforeningernes fremtid? - Jeg har svært ved at se, hvordan arbejdsmarkedet generelt skal kunne fungere, hvis der ikke er en organiseret modpart til arbejdsgiverne. Der vil måske nok ske en ændring af de forhold, der i fremtiden skal diskuteres og aftales, for jeg har lidt svært ved at se, hvordan man på arbejdsmarkedet skal komme længere i forhold til fx ferielængde, barselsorlov osv. - Men arbejdstiden og lønspørgsmålet er der jo altid, så jeg har svært ved at se et arbejdsmarked uden to organiserede parter. Og det forhold ophører altså ikke, fordi man bliver pensionist. Intet kommer af sig selv, betoner John Jensen med en slet skjult hentydning til de, der endnu ikke er medlem af en pensionistforening. STATSPENSIONISTEN nr

8 Ældremobiliseringen Digitalisering De ældre vil have dokumentationen i orden og stiller krav og ønsker til kommunikation med det offentlige. Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef i Ældremobiliseringen Regeringen ønsker en øget digitalisering og har sat mange initiativer i gang for at øge danskernes kendskab til teknologi. Fra det offentliges side, i såvel indland som i udland, er der stor økonomisk interesse for at anvende teknologien i forhold til borgerne, både hvad angår kommunikationen mellem borger og myndigheder og i mere omsorgsrelaterede løsninger. Men ikke alle borgere vil være i stand til eller have ønske om anvende de digitaliserede løsninger. Udviklingen Ældremobiliseringen har siden 1998 arbejdet med at udbrede kendskabet til brug af computere blandt ældrebefolkningen, og vi ved derfor, at mange ældre ikke er teknologiforskrækkede, men derimod gerne vil udforske og benytte de teknologiske muligheder. En undersøgelse foretaget af Dania i 1999 for Forskningsministeriet, ÆldreSagen og Ældremobiliseringen viste, at ca. 30% af de over 60 årige på daværende tidspunkt gerne ville bruge teknologien, mens ca. 47% var tøvende, og ca. 23% var ikke interesserede i teknologien. På daværende tidspunkt havde kun ca. 4% af de over 60 årige prøvet at være på internettet. Ganske mange har siden da været gennem undervisningsforløb i Datastuerne og interessen for at kunne bruge internettet og teknologien er stadig voksende. Men den seneste undersøgelse fra Danmarks statistik (juni 2010) viser dog, at 51% af de årige ikke har adgang til internettet fra hjemmet, og at 6 ud af 10 over 65 år ikke bruger . Ældremobiliseringen har derfor, blandt andet i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark, kraftigt gjort politiker og embedsmænd opmærksomme på, at selvbetjeningsløsninger, s, hjemmesider mv. ikke kan eller må erstatte skriftlige afgørelser og kommunikation eller personlig betjening, hvis borgeren ønsker det. Det må altid være det offentliges forpligtigelse være i stand til at kommunikere med borgeren på en måde, som den enkelte kan magte eller ønsker. Ældremobiliseringen mener, at teknologi anvendt med omtanke er sund fornuft. Vi arbejder derfor aktivt på at udvikle de ældres it-kompetencer, hvis de selv ønsker det. Ældremobiliseringen arbejder aktivt på at udvikle de ældres it-kompetencer, hvis de selv ønsker det, siger Gitte E. Olsen. Undersøgelsen Ældremobiliseringen har i begyndelsen af 2011 gennemført en undersøgelse blandt andet om de ældres ønsker til kommunikationen med det offentlige. Heraf fremgår det tydeligt, at mange ældre gerne bruger teknologien i kommunikationen med det offentlige, men at den skriftlige dokumentation spiller en stor rolle. Undersøgelsen omfatter flere end 200 ældre. Ca. 10% af de adspurgte er fundet blandt brugerne i Ældre hjælper Ældre, der er uden nogen form for it-kompe- tencer. De resterende ca. 90% har selv udfyldt spørgeskemaet via internettet. Undersøgelsen vil derfor have en over- vægt af besvarelser, hvor brugerne er vant til at bruge internettet i større grad end ældregruppen generelt. Ca. 51% af de adspurgte vil gerne kommunikere med det offentlige via e- mail, mens 47% ønsker at modtage et almindeligt brev, jf. tabel 1. Men også selvbetjeningshjemmesiderne er de æl- dre glade for, idet 32% gerne vil bruge disse muligheder. Ved brugen af selvbe- tjeningssiderne vil der oftest også være mulighed for at bevare en papirkopi af det, der er indsendt. I de besvarelser, der kommer fra grup- pen af Ældre hjælper Ældre-brugerne, er der en større tendens til, at man ønsker at modtage et brev fra det offentlige. Ca. 40% har givet udtryk for, at det er blevet lettere at kontakte det offentlige, men nogle har også noteret, at de fak- tisk synes, det er blevet sværere. Ud fra undersøgelsen kan der ikke siges noget om, hvorvidt der er sammenhæng mel- lem ønsket om kontaktform og følelsen af, om det er blevet lettere eller sværere at kommunikere med det offentlige, jf. tabel 2. Ser man på ønskerne for fremtiden, er det et markant ønske, at man også i fremtiden har mulighed for at møde person- ligt frem i borgerservice og få en samtale med en medarbejder. Samtidigt ses også et ønske om også i fremtiden at kunne anvende selvbetjeningshjemmesiderne, jf. tabel 3. Ser man på udbredelsen og tilfredsheden med NemID, ses det, at 82% har fået en NemID, og 85% heraf har fået den via banken. Kun 7% har imidlertid ikke aktiveret den, jf. tabel 4, 5 og 6. Det, at 8 STATSPENSIONISTEN nr

9 der er tale om en fælleskode/-signatur for det offentlige og bankerne, har tydeligvis været med til at underbygge NemID s succes. Der synes at være en stor tilfredshed med NemID, idet ca. 70% giver udtryk for, at NemID er en god idé, og der er heller ikke de store problemer med at bruge NemID i praksis. Ca. 80% oplyser, at de ikke har problemer med at bruge den, jf. tabel 7 og 8. 64% føler, at der har være information nok om NemID. Dette gælder tilsyneladende også for de, der har besluttet sig for, at det ikke er noget for dem, jf. tabel 9. Konklusion Ældremobiliseringens undersøgelse viser således, at rigtig mange ældre med glæde udnytter teknologien og internettets muligheder, men at muligheden for at kunne få afgørelser og lignende på skrift er vigtig. Ældremobiliseringens krav om, at der altid bør være mulighed for den personlige betjening af borgerne, underbygges af det markante ønske, der er fra dem, der har deltaget i undersøgelsen om, at der fortsat skal være mulighed for den personlige kontakt til det offentlige, også i fremtiden. Der bør således aldrig være tale om et enten eller i borgernes kommunikation med det offentlige, men altid et både og. Teknologi anvendt med omtanke er sund fornuft. Udtalelse: Strategiplan Regeringen har offentliggjort strategiplan , hvor 80% af kontakten fra borgerne til det offentlige skal ske elektronisk. Ældremobiliseringen har bemærket, at man vil sikre de borgere, der ikke kan bruge teknologien, samme service som tidligere. Det vil vi holde regeringen fast på. Øget selvbetjening for de der kan, øger fleksibiliteten og selvbestemmelsen, det går Ældremobiliseringen ind for. Det kræver dog, at der løbende oprettes muligheder for uddannelse af borgerne. Det gælder såvel ny-danskere, handicappede, som it-svage ældre. Her er en henvisning til introduktion hos Borgerservice eller hjælp på bibliotekerne ikke nok. Det er da derfor også glædeligt, at videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen, som vi har hørt det, er opmærksom og helt enig i dette synspunkt. At samfundet så samtidig kan spare penge, er for Ældremobiliseringen en glædelig sidegevinst, penge der evt. kan brugs til at styrke de bløde opgaver i det offentlige. Teknologi brugt med omtanke, er sund fornuft. Ældremobiliseringen Tabel 1. Det offentlige indfører mere brug af internettet, når de skal kommunikere med borgerne. Hvordan er din foretrukne måde at kommunikere med det offentlige på? Svarprocent modtage breve med almindelig post 47,4% via telefonen 10,8% s 50,7% sms 1,9% selvbetjening via hjemmeside 31,9% personligt fremmøde 15,5% Tabel 2. Føler du, at der i de seneste år er sket ændringer i mulighederne for at kommunikere med det offentlige? nej, der er ingen ændringer 34,3% ja, det er blevet nemmere 39,2% ved ikke 27,0% Tabel 3. Hvordan synes du, at fremtidens muligheder for at kommunikere med det offentlige skal være? personlig kontakt med borgerservice 52,4% almindelig brevkorrespondance 24,1% s 48,6% e-boks 22,6% sms 4,7% telefon 17,5% selvbetjeningshjemmesider 35,4% Tabel 4. Der er i 2010 indført en ny NemID adgangskode til det offentlige og banker på internettet. Har du fået en Nem ID? ja jeg har fået NemID 82,7% nej jeg har endnu ikke fået en NemID 16,8% ved ikke 0,5% Tabel 5. Hvis ja til at du har fået en NemID, hvordan fik du den? den er oprettet af det offentlige 16,4% den har jeg fået af banken 84,2% Tabel 6. Hvis du har en NemID, er den aktiveret? ja 93,0% nej 7,0% ved ikke 1,1% Der synes at være en stor tilfredshed med NemID, idet ca. 70% giver udtryk for, at NemID er en god idé, og der er heller ikke de store problemer med at bruge NemID i praksis. Ca. 80% oplyser, at de ikke har problemer med at bruge den, jfr. tabel 7 og 8. Tabel 7. Hvad synes du om NemID? Svarprocent jeg synes det er en god idé 69,5% jeg synes det er en dårlig idé 13,7% ved ikke 17,3% Tabel 8. Har du problemer, eller er du usikker, når du skal bruge din NemID? Nej, ingen problemer når jeg bruger NemID 79,7% Ja, det er svært, og jeg er usikker på, om jeg gør det rigtige 14,1% ved ikke 6,3% 64% føler, at der har være information nok om NemID. Dette gælder tilsyneladende også for de, der har besluttet sig for, at det ikke er noget for dem, jfr. tabel 9. Tabel 9. Har du brug for bedre information eller undervisning om NemID hvordan man opretter og bruger den? Svarprocent nej, der er nok oplysninger om NemID 64,1% ja bedre og mere information 18,2% Ja, jeg vil gerne have undervisning i NemID/netbanking 13,4% ved ikke 8,1% STATSPENSIONISTEN nr

10 Høringssvar: Udbetaling Danmark Lovforslaget om Udbetaling Danmark har været til høring hos Ældremobiliseringen, der i sit svar blandt andet lægger meget vægt på, at de borgere, der har ingen eller kun dårlige it-kompetencer eller er handicappede, ikke lades i stikken, men sikres en ret til via borgerservicecentrene at få den nødvendige hjælp og vejledning. - I lovforslaget er der lagt op til, at kommunen foretager generel vejledning, medens Udbetaling Danmark vejleder mere specifikt og på tværs vedrørende deres myndighedsområde. Denne vejledning vil kun kunne foregå skriftligt eller telefonisk, og vil for nogle, fx indvandrere med sprogproblemer eller demente, være uforståelig eller utilstrækkelig. Det bør derfor fremgå, at kommunen altid har den endelige informationspligt, og at borgeren har mulighed for endelig orientering ved personligt fremmøde og med bisidder, hvis dette ønskes, siger Knud Kingo Christensen, formand for Ældremobiliseringen. Om Udbetaling Danmark Kommunernes Landsforening og regeringen indgik i juni 2010 en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med virkning fra efteråret Denne nye myndighed hedder Udbetaling Danmark, og den skal overtage sagsområderne folkepen- sion, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge samt familieydelser, der dækker børne- og ægtefællebidrag, børnetil- skud samt børne- og ungeydelse. Centraliseringen skal sikre en mere ensartet sagsbehandling, og derudover regner man med, at kommunerne efter de første to år sparer knap 300 mio. kr. om året. Udbetaling Danmark skal administreres af ATP. Red. Orientering fra Ældremobiliseringen: Godt nyt for diabetespatienter Efter fem år er konflikten på fodterapeutområdet blevet løst. Den 1. juni 2011 er der indgået en ny overenskomst, der får stor betydning for pensionister med diabetes. Den nye overenskomst betyder blandt andet, at alle diabetespatienter får ret til en årlig fodstatus og risikovurdering, der skal udføres af en fodterapeut efter henvisning fra egen læge. Vurderingen har betydning for, hvor mange behandlingsydelser, der kan fås tilskud til. Ønskes der yderligere behandlinger er det for egen regning. Fodterapeuterne skal informere om, hvilken risikogruppe man tilhører. De fire grupper er: Gruppe 1) Lav risiko for fodsår: Ingen tilskudsberettigede behandling udover årlig fodstatus/risikovurdering. Gruppe 2) Mellem risiko for fodsår: Maksimalt fire tilskudsberettigede be- handlingsydelser udover årlig fodstatus/ risikovurdering. Gruppe 3) Mellem risiko for fodsår med særlige behov: Maksimalt ni til- skudsberettigede behandlingsydelser udover årlig fodstatus/risikovurdering. Gruppe 4) Høj risiko for fodsår: Til- skudsberettigede behandlingsydelser efter behov. Henning Bering-Bryld Ældremobiliseringen Regionsudvalg Hovedstaden 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 Fra Christiansborg... Pensionister skal ikke snydes Af Finn Sørensen, medlem af Folketinget og socialpolitisk ordfører for Enhedslisten Enhedslisten glæder sig over, at vejen endelig blev banet for en socialdemokratisk ledet regering. Mens dette skrives, kender vi ikke regeringsgrundlaget. Enhedslisten har været inviteret til at fremlægge vore ønsker. Et af de meget højt prioriterede er, at uligheden skal mindskes. Vi forventer, at fattigdomsydelserne afskaffes (kontanthjælpsloft, starthjælp og 450 timers reglen). Men der skal også ske forbedringer for den store gruppe af pensionister. De har alle krav på en værdig alderdom, hvor de kan få opfyldt basale behov som en ordentlig bolig, mad og hygiejne. Det handler om penge Derfor skal der sikres flere midler til omsorg og pleje af de ældre. Det klares ikke med fromme ønsker om at styrke det frivillige arbejde. Det er heller ingen løsning at fravige det gode gamle princip om længst muligt i eget hjem, som kan være med til at sikre pensionister mod den utryghed, der opstår når man føler sig presset til at flytte på plejehjem, selvom man egentlig føler sig stærk nok til at kunne klare sig selv, med fornøden hjælp fra det offentlige og familien. Afskaffelse af satspuljereguleringen Men det handler også om, at den enkelte pensionist ikke skal vende hver femøre, og tvinges til at vælge mellem en udflugt sammen med de andre pensionister eller en gave til børne- og oldebørnenes fødselsdag. Jeg håber derfor, at alle pensionistforeninger vil hjælpe Enhedslisten med at rejse det helt rimelige krav om, at pensioner og andre overførselsindkomster reguleres på lige fod med løn og prisudviklingen. Sådan har det desværre ikke været siden 1991, hvor den såkaldte satspulje blev indført. Den medfører nemlig, at der fradrages 0,3% af løn- og prisudviklingen. Konsekvensen er, at alle overførselsindkomster sakker mere og mere bagud. Ældresagen har for nylig opgjort, at det for en folkepensionist i 2011 drejer sig om kr. Hundens hale De 0,3% placeres i den såkaldte satspulje, der anvendes til mange gode formål af social art. Men det ændrer ikke på, at den bare er et præcist eksempel på Storm P.s gamle tegning om hunden der bliver fodret med sin egen hale. Derfor er der kun én rimelig løsning på dette problem, og det er at pensioner og andre overførselsindkomster reguleres på lige fod med løn- og prisudviklingen, og uden de kendte forsinkelser af kompensationen. De mange gode formål, som satspuljen anvendes til, skal der findes plads til på finansloven. Hvor skal pengene komme fra? Egentlig er det uforståeligt, at Socialdemokraterne og SF ikke gik til valg på dette. I 2008 vedtog socialdemokratiets kongres, at satspuljen skulle afskaffes, og at de gode formål, den anvendes til, skal sættes på finansloven. Dansk Folkeparti har tidligere flirtet med tanken, og meldte i valgkampen ud, at de var parat til dette, så hvorfor forsøgte man ikke at udnytte denne mulighed for at få en aftale med DF? Det er rigtigt, at DF s finansiering var tom snak. De ville skaffe pengene ved at nedlægge regionerne. Men det bliver jo ikke gratis at drive sygehuse, selvom det er nogle andre der overtager ansvaret. Til gengæld har Enhedslisten foreslået en stensikker indtægt: Sæt en beskeden afgift på handel med aktier på 0,5 %. Det vil indbringe ca. 7,6 mia. kr. årligt nok til at sikre afskaffelse af satspuljen og en retfærdig regulering til pensionister, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det vil samtidig være et godt bidrag til større lighed i vores samfund og er det ikke det, vi slås for? STATSPENSIONISTEN nr

12 Det er en enig arbejdsgruppe, der står bag oplægget til sammenlægning. For at få en så bred baggrund for arbejdet som muligt, blev gruppen sammensat af én folkevalgt og én medarbejder fra hver organisation. Her er gruppen ved det afsluttende møde. Fra venstre: Jørgen H. Petersen og Mette Holst, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark. I midten Tove Lindbo Larsen og Nils Wonge, Pensionisternes Samvirke. Til højre: Else Marie Simonsen og Annette Schiøler, Danske Pensionister. Tre små eller én stor organisation? Statspensionisternes Centralforenings paraplyorganisation Pensionisternes Samvirke overvejer en fusion med to andre pensionistorganisationer. I Seniorernes Blad nr fortæller næstformanden i Pensionisternes Samvirke, Tove Lindbo Larsen, om planerne. Og samtidig opfordres til diskussion i medlemsforeningerne. Tove Lindbo Larsen, formand for arbejdsgruppen og næstformand i Pensionisternes Samvirke. - Det kan lade sig gøre at slå organisationerne Pensionisternes Samvirke, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark og Danske Pensionister sammen, siger Tove Lindbo Larsen, og tilføjer, at det bør ske med udgangspunkt i de folkelige fællesskaber, som de udfolder sig i de nuværende organisationer. - Det er vores nuværende ressourcer, strukturer og sædvaner, der er vores fælles styrke. På det grundlag mener vi at have fundet frem til et forslag, der forhåbentlig kan accepteres i alle foreningerne. Gennem årene har de tre ældreorganisationer Pensionisternes Samvirke, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark og Danske Pensionister ydet en fortræffelig indsats gennem deres mange foreninger rundt om i landet. Vi har haft styrken i det lokale arbejde, men er vi rustede godt nok til fremtiden, hvis vi fortsætter hver for sig? Det mente landsformand Jørgen Andreasen, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, ikke, da han i foråret 2011 foreslog, at de tre organisationer seriøst skulle undersøge mulighederne for en sammenlægning. Bag fusionstankerne lå et ønske om driftsbesparelser og bedre ressourceforbrug, men først og fremmest et ønske om at styrke fællesskabet, så de tre organisationer fx ikke skal kæmpe mod hinanden om offentlige tilskud i fremtiden, men tværtimod udnytte den fælles styrke, der blandt andet kan give os en større synlighed og gennemslagskraft i forhold til politikere og presse. Det kan lade sig gøre - Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge mulighederne for en sammenslutning. Gruppen bestod af to repræsentanter for hver af de tre organisationer. Vi fik et halvt år til arbejdet, og da vi sluttede først i juli, kunne vi konstatere, at det kan lade sig gøre at sammenslutte de tre organisationer, og vi kunne også konstatere, at vi i fællesskab ville stå meget stærkt med i alt ca medlemmer, hvoraf ca er tilknyttet gennem foreninger, og de sidste er personlige medlemmer. Der vil være en betryggende fælles formue at starte på, der vil være den fornødne driftskapital, og der vil være plads til de medarbejdere, vi til 12 STATSPENSIONISTEN nr

13 sammen har nu, fortæller Tove Lindbo Larsen. Nu er det tid til debat Arbejdsgruppens forslag til ny organisation ligger så tæt som muligt på de strukturer og sædvaner, der er i hver af de nuværende organisationer. - Dermed skuffer vi måske nogle, der havde forventet noget helt nyt. Vi mener, at de ca medlemmer i de tre nuværende organisationer også skal kunne se sig selv og deres forening som en del af en ny, fælles organisation. Skal der ske store ændringer, må udspillet komme senere fra den nye organisations ledelse, siger Tove Lindbo Larsen. Det er organisationernes håb, at ideen om en sammenlægning bliver diskuteret grundigt i foreningerne, og vi håber, vores oplæg kan være en god støtte til det. Selve rapporten, der med bilag på 18 sider, sendes ud til samtlige foreninger, og en kortere ensidet udgave kan benyttes fx i forbindelse med debatmøder. Den korte udgave ses i sin helhed i boksen. Det afhænger af viljen Der er det nødvendige grundlag for en ny organisation, og vi har stillet nogle forslag til, hvordan det kan ske i praksis. Vedtager man at fusionere, forestår der selvfølgelig et større arbejde: Hvordan og hvornår skal man i gang, hvordan skal arbejdet fordeles, og hvordan sikres der en juridisk holdbar løsning og meget, meget andet. Det er arbejde, og arbejde kan laves. Men skal vi i gang, og skal arbejdet lykkes, er det allervigtigste, at alle involverede parter mobiliserer lyst, engagement og initiativ. Ældreorganisationernes foreninger 2010 Danske Pensionister, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark og Pensionisternes Samvirke En ny organisation vil få ca medlemmer. Omkring er tilknyttet gennem foreninger og de sidste er personlige medlemmer. De i alt ca. 650 foreninger fortsætter selvfølgelig som selvstændige foreninger, men de danner tilsammen et tæt netværk, der med ganske få und- tagelser dækker alle kommuner i landet Nødråb fra redaktøren Skybruddet i københavnsområdet den 2. juli 2011 medførte mange gener og ødelæggelser også i min kælder. Blandt andet gik det ud over dele af Statspensionistens bladarkiv, der blev helt ødelagt. Det drejer om årgangene 1985 til 1996 (begge inkl.). Historien er dog ikke gået tabt. Jeg har været i kontakt med Det Kongelige Bibliotek, der har samtlige årgange siden starten i Så vidt så godt. Men hvis nogen af læserne ligger inde med de nævnte årgange, som de gerne vil skille sig af med, må de meget gerne kontakte mig. Jeg har af og til brug for at kigge til- bage i tidligere numre, og alt andet lige er det bedre at have bladet i hånden hjemme end at tage frem og tilbage til biblioteket. Håber meget på en hjælpende hånd, så kære læser, tøv ikke. Ring på tlf / eller mail piras@post10.tele.dk. pr STATSPENSIONISTEN nr

14 Borger.dk er også for ældre Borger.dk er borgerens indgang til det offentlige. Altså din indgang. Her kan du læse om det meste og betjene dig selv som de fleste. Det er meget enkelt. Og er du i tvivl om, hvordan det foregår, kan du få en kort introduktion her. Af Camilla Benfeldt, kommunikationsmedarbejder, Center for borger.dk, IT- og Telestyrelsen På forsiden af borger.dk er der 18 overordnede temaer, som hver indeholder et utal af forskellige oplysninger og selvbetjeningsløsninger. Blandt andet kan du læse om Handikap, Pension og Efterløn, Sundhed og Sygdom og Ældre. Under for eksempel temaet Ældre er der ti undertemaer: Ældre og hjælp, Ældre og arbejde, Pensionist på udlandsrejse, Pensionist i udlandet og sygesikring, Myndighed og værgemål, Pension og efterløn m.m., Testamente og arv, Dødsfald, Lær mere om it og internet og Fornyelse og ændring af kørekort. Og herunder er der nogle steder faktisk et lag mere med kategorier og informationer. Ældre bruger også it På siden med underteamet Lær mere om it og internet kan du blandt andet læse om, at du kan få gratis undervisning på biblioteker i hele landet eller på Ældremobiliseringens datastuer. Undervisningen handler om, hvordan du bruger computeren til at gå i banken, skrive s, bestille rejser og meget mere. Derudover er der kontaktoplysninger til de relevante steder, så du hurtigt og nemt kan komme videre. Du kan også slippe for en tur på borgerservicecentret og vælge at betjene dig selv på borger.dk. Under temaet Ældre finder du Pensionist i udlandet og sygesikring. Her kan du eksempelvis sidde foran computeren og bestille et blåt EU-sygesikringskort, som du skal bruge, hvis du rejser i et EU-land i mere end en måned. Og når du klikker rundt på de andre temaer, vil du se, at der er rigtig mange andre selvbetjeningsløsninger på borger.dk, som vil lette dagligdagen. Det er dig på Min Side Til højre på forsiden af borger.dk er Min Side. Når du logger dig på med NemID, kan du se nogle af de oplysninger, det offentlige har samlet om dig. Og det er kun dig, der kan se disse oplysninger. Ingen andre kan se dem på Min Side. Få overblik over sundhed og økonomi Under punktet Mit sundhedsoverblik kan du få et fuldt overblik over dine registrerede sundhedsdata. Her kan du se: kontaktinformationer på egen læge sygehusbesøg og uddrag af elektroniske journaloplysninger lægemidler købt på recept og udleveret på apoteket dato for seneste prøvesvar sendt til din læge fra landets laboratorier donorregistrering og registrering af livstestamente. Du kan også få et overblik over din økonomi. Under punktet Økonomi kan du blandt andet se dine indkomster for de tre seneste måneder, dine skat- teoplysninger, og hvordan du kommer videre til skattemappen, hvor du kan ændre i din årsopgørelse osv. Derudover er der også oplysninger om din bolig, kultur og fritid og din ægtefælle. Allerøverst til venstre er post- kassen fra det offentlige placeret, den har det simple og mundrette navn Post. Lidt mere om Min Side på borger.dk Når du logger på Min Side på borger. dk, bliver oplysningerne hentet fra for eksempel CPR- og BBR registret, som tilhører offentlige myndigheder. Borger. dk henter udelukkende oplysningerne for at vise dem for dig, og det er kun dig, der kan se oplysningerne på Min Side. Fordi Min Side henter dine oplys- ninger fra andre hjemmesider, betyder det også, at hastigheden på Min Side afhænger af de andre hjemmesider. Derfor kan der være ventetid, mens alle oplysningerne bliver hentet. I nogle tilfælde vil Min Side dirigere dig videre til en anden offentlig hjemmeside, hvor du kan se oplysningerne. Du kan selv læse meget mere på og Min Side. 14 STATSPENSIONISTEN nr

15 Forsvarets Civil-Etat, Region Nord: Medlemsmøde med paramediciner Kortets rabatmuligheder kan ses på: under: Rabatter Af Mogens Bæk og Jørn Houbak Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Nord, havde den 24. august 2011 et arrangement i Brønderslevhallen, hvor de 22 deltagere hørte paramediciner Thomas Sølvkær fortælle om sit arbejde. Vi fik et godt indblik i, hvad en paramediciners muligheder er, når de ankommer til et ulykkessted eller til en patient, hvor der er behov for en hurtig indsats. Paramedicineren er hele tiden i direkte kontakt med en speciallæge, som kan styre behandlingen, indtil patienten kan være fremme ved sygehuset. Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst På grund af den store spørgelyst blev foredraget længere end planlagt, men alle havde stort udbytte af orienteringen. Blandt andet blev vi klar over, at betydningen af afstanden til sygehuset ikke længere har så stor betydning, som den har haft tidligere. Efter foredraget gav formanden for FCE s Pensionistgruppe Arne Haugaard en orientering om de seneste fagpolitiske nyheder. Arrangementet var meget givende, og vi vil stærkt anbefale andre at deltage i tilsvarende arrangementer. Region Øst har hermed fornøjelsen at invitere vore medlemmer med ledsagere til årets julearrangement på Kastellet i København onsdag den 30. november 2011 kl Vi starter først i Bageriet, nu auditorium, hvor feltpræst ved Den kongelige Livgarde, Ulla Thorbjørn Hansen, vil fortælle om feltpræstens arbejde ude i det fremmede og hjemme ved Livgarden. Ulla begyndte som feltpræst i 1999 og har været udsendt til Kosovo og Afghanistan. Ikke mindst hendes oplevelser herfra giver anledning til eftertanke, når hun fortæller om sine oplevelser med vore soldater. Under foredraget nyder vi en kop kaffe. Vi går derefter over kirke- og paradepladsen til spisesalen, hvor vi indtager en buffet bestående af 2 slags sild, lun fiskefilet, roastbeef, skinke med flødekartofler, brieost og ris a la mande. Hertil 1 øl eller vand samt 2 snapse. Yderligere drikkevarer for egen regning. Pris for deltagelse er 240 kr. Tilmelding senest 15. november 2011 til: Frode Nordly, tlf eller mail: frode.nordly@familie.tele.dk, eller til Rudi Westergaard, tlf , mobil eller mail: rw@ dk Med venlig hilsen og på gensyn Frode og Rudi STATSPENSIONISTEN nr

16 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Pakket Magasinpost ID-nr Varig adresseændring Bedes meddelt: SC s kasserer Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved bragh@stofanet.dk Tlf Fester Julefest 6. december kl på Københavns Rådhus. Velkomst af Pensionisternes Samvirkes formand Jørgen Fischer. Festtaler: Skuespiller Ghita Nørby. Underholdning: HT s Orkester, Luciaoptog med 100 børn fra Bernadotteskolen. Ann-Mette Elten og Niels Kirkegaard, Arne Lundemann, Guido og Frederik Paevatalu Konferencier: Georg Poulsen. Billetter: 150 kr. gælder som lodseddel. Medlemspris: 125 kr. Rejser Julekoncert (se billedet øverst på siden) 19. december kl i Mattæus Kirken, København. En uforglemmelig julekoncert og en stemningsfuld eftermiddag, hvor juletræet og alle de levende lys er tændt i kirken, og hvor vi sammen med Københavns Drengekor, dirigeret af Ebbe Munk, synger julen ind. Solister: Gert Henning Jensen og Anne Margrethe Dahl. Organist: Karsten Jensen. Pris: 140 kr. Medlemspris 110 kr. 4 dage til Wroclaw med Opera november. Bus fra København kl. ca Vi sejler fra Gedser kl. 9. Fra Rostock køres igennem Tyskland med korte pauser, vi ankommer til Hotel Wieniawa i Wroclaw først på aftenen, hvor vi spiser middag på hotellet. Der vil være tre operaer inkluderet i rejsen: Alice i Wonderland, Nabucco og Carmen, samt ture bl.a. til Nationalmuseet med kunstudstillinger, og videre til Markeds Hal. Pris kr. Medlemspris: kr. inkl. ½-pension og 1 frokost, 3 x opera & udflugter inkl. entré. Tillæg for enkeltværelse er 500 kr. for alle nætter. Nytår i Nyborg 30. december januar Tre dages bustur. Vi gentager succesen fra de sidste fire år og kører til Hotel Villa Gulle, et hyggeligt familiehotel i Nyborg tæt på havnen og centrum, i den 700 år gamle købstad. Villa Gulle vil sørge for et nytårsarrangement i den rette stemning. ½-pension, begyndende med eftermiddagskaffe m/kage på 1. dagen til brunch inden vi kører hjem 3. dagen. Hyggemusik nytårs- aften, bankospil med fine præmier og bustur på Fyn. Pris: kr. Medlemspris kr. Sort Sol over Marsken Bustur med 1 overnatning september 2012 eller oktober Første stop er Geografisk Have i Kolding med planter fra alle jordens egne. Nyd jeres medbragte madpak- ke eller køb frokost på vejen. I Ribe ser vi den gamle bydel og domkirken, inden turen går til hotel Ballumhus i Bredebro. Der er næsten garanti for at se de mange hundredetusinder af stære, men naturen kan være lunefuld. Fredag kører vi til Mø- geltønder, Schackenborg og til Tyskland for at handle. Vi spiser frokost i Flensborg og ser lidt af byen. Husk pas. Pris med bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder og marsken. Pris for delt dobbeltværelse: kr. Medlemspris kr. Tillæg for eneværelse 200 kr. Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk. Grønland Kom med på dit livs rejse. Juni eller august 2012 i 10 dage. I samarbejde med Arbejderhøjskolen i Qaqortoq (Julianehåb) skal vi igen opleve Grønlandsk kultur, kaffemik, sang, musik, dans, mad. Ture til landsisen, de varme kilder, gamle nordbopladser. Se det smukke Grønland fra en helikopter. Flyrejse, bådtur, helikoptertur, indkvartering, fuld forplejning, foredrag, udflugter. Turen er en højskoleferie med både natur og kultur. ind- Medlemsprisen vil være ca kr. Kontakt Pensionisternes Samvirke og hør nærmere om rejsen.