Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: ISBN (internet):

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet):"

Transkript

1 Figur 1

2 Det levende universitet - Vejledning om den nye campuslov 2010 Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN Web: Telefon: Fax:

3 Forord Med den nye campuslov får universiteterne den frihed og fleksibilitet i den fysiske planlægning, der skal til for at skabe campusområder, hvor der kan forskes og tænkes døgnet rundt, hvor innovation og erhvervsliv arbejder dør om dør, hvor universitet og by mødes og smelter sammen, og hvor det hele liv kan leves. Universitetet er en vigtig drivkraft i udviklingen af det danske samfund. Måske den vigtigste. Både når det gælder økonomi, teknologi, sundhed og vores forståelse af os selv og vores verden. Sådan har det altid været. Og sådan er det mere nu end nogensinde før, hvor Danmark skal klare sig på viden og innovationskraft, og hvor både Danmark og de danske universiteter er i global konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder. Universitetets rolle som udviklingsdynamo og som kulturspreder skal styrkes både i forhold til samfundet som helhed og i forhold til de omkringliggende bymiljøer. Universitetets knowhow, viden og kreativitet skal nå bredt ud. Og erhvervslivet og byen skal inviteres inden for på universitetet til glæde og gavn for universitetet, forskningen, de ansatte og studerende og for Danmark og danskerne. Universiteterne skal have stærke studie- og forskningsmiljøer, gode faciliteter og kultur- og servicetilbud, så de kan tiltrække de bedste forskere og studerende fra indog udland. Og samspillet mellem universitetet, erhvervslivet og byerne skal styrkes. Universiteterne er selv drivkraften i denne udvikling. Men lovgivningen skal selvfølgelig følge med. I vejledningen giver vi en grundig gennemgang af den nye lov, og de muligheder den giver universiteterne. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med universiteterne om at udvikle spændende og levende forsknings- og læringsmiljøer. Jens Peter Jacobsen Direktør i Universitets- og Bygningsstyrelsen oktober 2010

4 Indhold Forord 3 Indhold 4 Hvilke muligheder åbner de nye lovændringer for universiteterne? 5 Lovændringerne kort større frihed og nye muligheder 5 Vejledning det betyder loven i praksis 7 Serviceerhverv 8 Nybyggeri og ombygninger 8 Lejeforhold 8 Private bygningsejere 9 Principper for fremleje til serviceerhverv 9 Forskerparker 12 Gæsteforsker- og studenterboliger 13 Indskud i boligfonde ved universitetet 15 Stiftelse og administration af boligfonde 15 Modeller for finansiering af boliger ved universiteterne 16 Studieboliger opført efter almenboligloven 16 Anvisning af udvekslingsstuderende til eksisterende støttede ungdomsboliger 18 Gæsteforskerboliger 19 Gæsteforskerboliger opført af Universitetsog Bygningsstyrelsen 19 Boliger finansieret med private midler 19 Bygningsselvejende universiteter 22 Ofte stillede spørgsmål 23 Læs videre 25 Kontakt 27

5 Hvilke muligheder åbner de nye lovændringer for Boliger, børnehaver og innovative virksomheder i universitetets bygninger. Studerende og udenlandske forskere, der har hjemadresse på universitetet og skaber et livligt og kreativt studie- og forskningsmiljø døgnet rundt. Forskerparker på campus, hvor de kvikkeste hoveder og mest krøllede hjerner fra universitetet og erhvervslivet arbejder dør om dør med hinanden og udveksler erfaringer og idéer. Universitetet skal ud i verden, og verden skal ind på universitetet. Den nye campuslov giver universitetet større frihed og nye spændende muligheder for at planlægge et moderne og levende campus. Denne vejledning forklarer hvordan. Lovændringerne kort større frihed og nye muligheder De danske universiteter skal have stærke studie- og forskningsmiljøer, gode faciliteter og kultur- og servicetilbud. Attraktive campusmiljøer skal tiltrække de dygtigste forskere og studerende fra hele verden. Samspillet mellem universitetet, byen og erhvervslivet skal styrkes. Det er nødvendigt for, at de danske universiteter fortsat kan være blandt de bedste i verden og levere topforskning og -uddannelse til gavn for Danmark. Med campusloven har universiteterne fået større frihed i den fysiske planlægning og mulighed for at integrere flere funktioner på deres område og i deres bygninger. Universiteterne har bl.a. fået mulighed for at inkludere mindre serviceerhverv f.eks. cafeer og dagsinstitutioner i deres bygninger og skyde penge i forskerboliger og kollegier sammen med private investorer. Samtidig får Universitets- og Bygningsstyrelsen nye muligheder for som bygherre at integrere boliger og forskerparker på campus. Campusloven giver konkret universitetet nye muligheder på tre felter: I relation til etablering af bymæssige servicefunktioner, der kan understøtte et dynamisk studie- og forskningsmiljø på universiteternes campusområder (eksempelvis børnehaver, cafeer og kiosker). I relation til integrering af forskerparkaktiviteter i universiteternes campusområder. I relation til etableringen af boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusser. Campusloven blev vedtaget af et enigt Folketing den 4. juni Loven er en ændringslov, der ændrer lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli

6 Loven følges op af en række nye hjemler på finansloven, der er beskrevet i campuslovens bemærkninger. I finanslovsforslaget for 2011 er beskrivelsen af byggevirksomheden i Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret, så styrelsen kan integrere bygninger til serviceerhverv på campusområderne og bygninger til forskerparker og boligfonde tilknyttet universitetet. Finanslovsforslaget vil, hvis det bliver vedtaget, give de universiteter, der selv ejer deres bygninger tilsvarende muligheder. Nogle af de muligheder, der omtales i denne vejledning, træder således først i kraft den 1. januar 2011 og kun, hvis finanslovsforslaget for 2011 vedtages. Kommende plan for udbygning af Allston-området på Harvard University. Universitetets funktioner vil i udbygningen blive blandet med offentlige og kulturelle formål for at skabe et levende og karakterfuldt miljø. Samtidig overdækkes en stærkt trafikeret vej for at skabe adgang til floden. 6

7 Vejledning det betyder loven i praksis 7

8 Vejledning Serviceerhverv Serviceerhverv Campusloven giver mulighed for at etablere byserviceerhverv direkte på universiteternes områder. Det kan være med til at gøre universitetsområderne mere attraktive, både for studerende og ansatte ved universiteterne og for byens øvrige beboere. Betegnelsen serviceerhverv dækker over en bred vifte af tilbud. Det kan for eksempel være caféer og restauranter eller andre mødesteder, der kan understøtte et levende miljø på universitetet. Kiosker, cykelværksteder, møntvaskerier, frisører, små dagligvareforretninger og andre typer af butiksvirksomhed, som kan give de studerende og ansatte større fleksibilitet, fordi ærinder kan ordnes på vej til eller fra undervisning eller arbejde eller i en pause. Eller det kan være daginstitutioner, hvor studerende og ansatte kan få passet deres børn. Mulighederne er mange, og universitetet har stor frihed til selv at udvikle idéer på området. Det eneste krav er, at de integrerede funktioner understøtter universitetets aktiviteter. Det vil sige, at de skal understøtte et dynamisk og levende studie-, forsknings- og videnspredningsmiljø på universitetet. Nybyggeri og ombygninger Hvis universitetet ønsker at opføre en bygning, der skal indeholde lokaler til serviceerhverv, sker det med udgangspunkt i den gældende model for nybyggeri til universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen opfører bygningen til brug for universitetet finansieret gennem statens huslejeordning (SEA-ordningen). Universitetet kan herefter fremleje en mindre del af faciliteterne til serviceerhverv. Det er også muligt for universitetet at få finansieret ombygninger til brug for fremleje til serviceerhverv gennem SEA-ordningen. Universitetet kan bestille et byggeri eller en ombygning, der bl.a. er beregnet til servicevirksomheder ved at indsende Skema til brug for igangsættelse af SEA- Byggeprojekt til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Skemaet kan downloades fra Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside Lejeforhold Når et universitet fremlejer til serviceerhverv, skal det ske i henhold til erhvervslejeloven og på markedsvilkår, så der ikke er tale om konkurrenceforvridende støtte. Det betyder, at lejeaftalen skal indgås på de samme vilkår, som gælder på det private ejendomsmarked, og til en kvadratmeterpris, der afspejler prisen i området for tilsvarende faciliteter. Derudover må universitetet ikke understøtte serviceerhvervsaktiviteterne ved at bære et økonomisk tab på fremlejen. Det betyder, at universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen i fællesskab skal arbejde frem mod, at der kan opnås et lejeniveau, der også er attraktivt for fremlejetager. 8

9 Vejledning Serviceerhverv Private bygningsejere Lejer universitetet sine bygninger af en anden udlejer end Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil universitetets mulighed for at fremleje til serviceerhverv være afhængig af universitetets lejekontrakt med denne udlejer. Også i dette tilfælde skal universitetets fremleje til serviceerhverv ske på markedsvilkår, og lejemålet må ikke være tabsgivende. På Arcada, University of Applied Sciences i Helsinki er underetagen udnyttet til små cafeer. Det skaber en dynamisk atmosfære og muliggør uformelle møder mellem såvel studerende og undervisere. De attraktive rammer gør samtidig universitetet til et sted, de studerende ønsker at opholde sig, også uden for normal undervisning. Principper for fremleje til serviceerhverv Universitetet skal være opmærksom på tre forhold, når det fremlejer faciliteter til brug for serviceerhverv. Der skal være behov for den pågældende serviceaktivitet blandt studerende i tilknytning til deres uddannelse eller blandt ansatte på universitetet i tilknytning til deres arbejde. Det vil sige, at de serviceerhverv, der etableres på campus, først og fremmest skal understøtte universitetets funktion i bred forstand. De tilbud, der etableres, må ikke erstatte allerede eksisterende tilbud i nærområdet. Universitetet er generelt forpligtet til at påse, at hele institutionens drift foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning. I den forbindelse er det universitetets pligt at påse, at de aktiviteter, der foregår på universitetet, ikke strider mod konkurrencelovgivningens regler om forbud mod konkurrenceforvridende støtte. 9

10 Vejledning Serviceerhverv Universitetet opfordres herudover til at være opmærksom på, at der ikke i de aftaler, som i øvrigt indgås med eksterne parter, er vilkår, der i væsentlig grad begrænser mulighederne for at etablere serviceerhverv på campus. Det kan eksempelvis være i forbindelse med aftaler om kantinedrift, hvor det nogle steder indgår som aftalevilkår, at studerende og ansatte ikke må kunne købe mad og drikke andre steder på området. Omvendt kan det overvejes, at lade aftaler om studerende eller andres brug af kantinens faciliteter uden for åbningstiden indgå i en aftale om kantinedrift. Daginstitution på universitetet Oprettelse af daginstitutioner på universitetet skal ske efter dagtilbudslovens regler. Det følger af dagtilbudsloven, at selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner kan oprettes med et særligt formål, hvorved der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Dette skal fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles. Campusloven griber ikke ind i universitetets allerede eksisterende muligheder for at yde støtte efter andre regler, herunder f.eks. støtte til studenteraktiviteter efter universitetslovens 22, folkeuniversiteter efter folkeoplysningslovens 50 og kantinedrift efter Finansministeriets cirkulære om personalekantiner m.fl. Den mulighed, som universitetsloven giver for i begrænset omfang at yde støtte til aktiviteter for studerende, tager alene sigte på studenterdrevne aktiviteter. Det kan for eksempel være studenterdrevne boglader, studentercaféer eller sportsaktiviteter. Brugen af universitetets faciliteter til studenterdrevne aktiviteter vil typisk bero på en brugsoverenskomst eller driftsaftale med brugerne, der kan være studenterforeninger, klubber el.lign. Der er ikke noget til hinder for en model, hvor de samme faciliteter benyttes både til studenteraktiviteter og serviceerhvervsaktiviteter, når blot delingen er klart defineret og afspejler sig i de aftaler, der knytter sig til den konkrete anvendelse af faciliteterne. 10

11 Vejledning Serviceerhverv Lancaster University udnytter generelt deres lokaler hele døgnet. F.eks. forpagter universitetet en café, der drives kommercielt i dagtimerne, mens en studenterorganisatio n driver cafeén nonprofit i aftentimerne. Dermed understøttes de studerendes brug af universitetet også uden for deres skemalagte undervisningsuge. 11

12 Vejledning Forskerparker Forskerparker Danmarks otte universiteter har alle allerede i dag forskerparker eller andre former for organiserede klynger af videnstunge virksomheder knyttet til sig. Nogle steder er forskerparkerne placeret i nærheden af eller integreret i universitetets bygninger. Andre steder er der ikke en fysisk forbindelse mellem forskerpark og universitetets faciliteter. En tættere fysisk integration af forskerparkerne og universitetet vil kunne medføre synergieffekter mellem innovationsaktiviteter og universitetets aktiviteter. Det kan være i form af øget involvering af virksomheder i uddannelsesforløb eller i driften af udviklingsprojekter i fællesskab mellem universitetsforskere og virksomheder. Det kan også være i kraft af den fælles tilstedeværelse på campus og den dynamik, den skaber. Campusloven har ikke medført forøgede frihedsgrader for universiteterne med hensyn til placering af forskerparker i nærheden af universiteterne. Til gengæld får Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis forslag til finanslov 2011 bliver vedtaget, mulighed for også at inddrage forskerparkaktiviteter under den statslige huslejeordning. Dermed får Universitets- og Bygningsstyrelsen mulighed for at understøtte den bygningsmæssige integration af disse aktiviteter med universiteternes øvrige aktiviteter ved at udleje arealer direkte til forskerparkerne eller andre organiserede klynger af videnstunge virksomheder. Det er en betingelse, at denne udlejning hviler i sig selv. Efter opførelsen af forskerparken vil det være forskerparken, der står for driften. Det verdensberømte tekniske universitet Massachusets Institute of Technology (MIT) er kendt for sin tætte relation til innovative videnstunge virksomheder. Private virksomheder og forskningsenheder har etableret sig i universitetets randområder. Deres fysiske tilstedeværelse tæt på universitetet giver let adgang til f.eks. studiejob, praktikforløb og udveksling mellem universitet og erhverv. 12

13 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Gæsteforsker- og studenterboliger Med campusloven bliver det muligt at integrere boliger til udenlandske forskere og danske såvel som udenlandske studerende på deres områder. Med loven får universitetet mulighed for at indskyde egne midler i boligfonde, der kan tage initiativ til opførslen af boligerne. Loven giver derimod ikke mulighed for, at universiteterne selv bygger, administrerer eller udlejer boliger til forskere eller studerende. Dog fastholdes den hjemmel på finansloven, som universiteterne allerede har til at dække udgifter til tomgangshusleje og andre udgifter i forbindelse med reservation af boliger til udenlandske studerende og forskere. 13

14 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger 5 gode råd til at mindske tomgangsudgifterne i forbindelse med reservation af boliger Universiteterne må som hidtil benytte deres ordinære bevillinger til at betale depositum, garanti og tomgangsleje i forbindelse med reservation af boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere. Herunder er samlet fem gode råd, der kan inspirere til at mindske disse udgifter: 1) Opskrivning i indstillingssystem og behandling af ansøgning Opskrivningen af ansøgere og indstilling til boliger kan med fordel understøttes af et online IT-system, der sikrer adgangen for de studerende, aflaster de administrative medarbejdere og optimerer den samlede proces til fordel for ansøgere og universitet. 2) Prioriter god rådgivning God rådgivning mindsker fejl i ansøgningerne. Der bør derfor laves gode online-vejledninger til de boligsøgende. Det kan dog næppe helt afløse en mundtlig rådgivning. 3) Tilbud om bolig Der er flere muligheder for at optimere processen omkring udformningen af tilbud om bolig. Der bør fokuseres på den tid, ansøgerne har til at svare, på det efterfølgende administrative arbejde med udfærdigelse af kontrakt, tidspunktet for meddelelse til den studerende om studieoptag osv. En hurtig proces kræver blandt andet opdaterede ansøgninger f.eks. via krav om fornyelse af ansøgning hver måned. 4) Valg af administrator Størstedelen af administratorerne på boligområdet har deres primære lejere blandt ikke-studerende. Ikke-studerende beboere flytter sjældent, mens fraflytningen på et kollegium årligt er pct. Det kan indgå som kriterium i forbindelse med valg af administrator, om denne har erfaring med målgruppen af både danske og internationale studerende. 5) Særlig indsats i forbindelse med internationale studerende Sørg for tidlig opskrivning, så der kan opereres med venteliste. Benyt dynamisk værelsesfordeling, hvor et antal af værelser i stedet for bestemte værelser - er til internationale studerende. Det sikre en mere fleksibel udnyttelse. Brug værelser i sommerperioden, f.eks. til sommerskolestuderende. 14

15 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger ETH Zürich planlægger at bygge 1000 boliger på universitetets campus i Zürich. En del af disse boliger bliver indrettet som 4- værelsesboliger, som både kan bruges som bofællesskaber til studerende og gæsteforskerboliger. Boligerne bliver et vigtigt konkurrenceparameter i universitets arbejde på at tiltrække og fastholde de bedste internationale forskere og studerende. Boligerne skal drives af byens boligselskab. Indskud i boligfonde ved universitetet Universitetets engagement i opførsel og udleje af boliger til studerende og udenlandske forskere skal gå igennem boligfonde tilknyttet universitetet. Et universitet kan indskyde penge i en boligfond, hvis fonden har til formål at etablere universitetsnære boliger med henblik på udlejning i nærmere afgrænsede perioder til studerende eller gæsteforskere. Universitetets samlede indskud må på ethvert tidspunkt ikke overstige det højeste af følgende beløb: 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i det finansår, hvori indskuddet foretages. Hvis universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen falder, efter at der er foretaget maksimalt indskud op til de anførte grænser, skal institutionen ikke nedbringe sit indskud, men der kan først foretages nyt indskud, hvis universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget så meget, at indskudsgrænsen ikke udnyttes fuldt ud. Det er muligt for flere universiteter at skyde penge i en fælles boligfond, ligesom det er muligt for flere universiteters boligfonde at gå sammen om et fælles kollegieprojekt. Når flere universiteter er involveret, aftales fordelingen af retten til at reservere boliger til udenlandske studerende mellem universiteterne. Stiftelse og administration af boligfonde En boligfond knyttet til et universitet kan ikke stiftes af universitetet selv. Fonden skal enten stiftes af en ekstern gavegiver eller af universitetet på vegne af en gavegiver. Denne regel sikrer, at universitetet kan trække sine indskud i fonden tilbage, hvis de 15

16 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger ikke benyttes til deres formål. Det ville ikke være muligt, hvis universitetet selv havde stiftet fonden. Der kan oprettes flere boligfonde ved samme universitet, hvis det er hensigtsmæssigt. Universitetet kan afholde udgifter til at administrere fonde. Det er derimod ikke hensigten, at universitetet skal administrere og drive kollegier og gæsteforskerboliger. Benytter universiteterne sig af deres mulighed for gennem en boligfond at investere i boliger til udenlandske og danske studerende, skal dette ske efter reglerne i lov om almene boliger. Der er omvendt ingen begrænsning i mulighederne for at lade fonden tilvejebringe boliger til gæsteforskere på baggrund af indskud fra universitetet. Campusloven ændrer ikke ved de muligheder, som universiteterne allerede har for at stifte fonde for gavemidler. Kollegierne i Universitetsparken i Århus er fra 1935 og stadig på linje med visionerne for et dynamisk universitetscampus. Deres beboere bidrager med deres tilstedeværelse til skabelsen af et levende miljø i universitetsparken. Kollegierne er forbeholdt studerende ved Aarhus Universitet. Modeller for finansiering af boliger ved universiteterne Campusloven giver universiteterne en række nye muligheder for at bygge boliger til studerende og udenlandske forskere. Først beskrives den mulighed for at udvikle universitetsnære ungdomsboliger efter almenboligloven, som campusloven har skabt. Dernæst mulighederne for at tilvejebringe forskerboliger og studenterboliger gennem private donationer og gennem SEA-ordningen. Studieboliger opført efter almenboligloven Med campusloven kan universiteterne gennem boligfonde medvirke til at oprette universitetsnære selvejende almene ungdomsboliginstitutioner, hvis regelgrundlag er tilpasset universiteternes behov. 16

17 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Ungdomsboliger efter denne ordning finansieres ved 20 pct. grundkapital fra universitetets fond, dvs. et lån. Tilskuddet kan fortolkes som et lån fra fonden med 50- årig afdrags- og rentefrihed. Beboertilskud finansierer 2 pct., mens kreditforeningslån finansierer de resterende 78 pct. Staten stiller garanti for lånet og bidrager med tilskud til dets afvikling. Statens ydelsesstøtte beregnes som forskellen mellem 2,8 pct. af den totale anskaffelsessum og de årlige ydelser på kreditforeningslånet. Lånetypen fastlægges af socialministeren. I de tilfælde, hvor afdraget på lånet er mindre end 2,8 pct. af anskaffelsessummen, bidrager staten ikke med ydelsesstøtte. Loft over kvadratmeterprisen i almene ungdomsboliger Socialministeriet har fastsat et loft over kvadratmeterprisen i nybyggede almene ungdomsboliger. Maksimumbeløbet for almene boliger, der skal sikre rimelige huslejer, reguleres én gang om året i henhold til stigningen i nettoprisindekset. De gældende maksimumbeløb for almene ungdomsboliger (herunder selvejende almene ungdomsboliger) er i 2010: Hovedstadsregion Århus, Skanderborg, Odder, Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe Kommuner Odense Silkeborg, Vejle, Fredericia, Kolding og Horsens Kommuner Øvrig provins kr kr kr kr. I tillæg hertil ydes der endvidere et energitillæg til maksimumbeløbet som følge af skærpede energikrav. Energitillægget udgør for projekter med påbegyndelse i 2010: 900 kr.pr.m2 for lavt byggeri (uden vandret lejlighedsskel) kr.pr.m2 for etagebyggeri. Såfremt boligerne opføres på lejet grund, reduceres ovennævnte maksimumbeløb med 20 pct. Det er kommunen, der giver tilsagn om ydelsesstøtte og den statslige garanti for lån til opførelse af almene ungdomsboliger. Kommunen kan herudover yde ungdomsboligbidrag til nedbringelse af huslejen i ungdomsboligerne. I 2010 var det årlige ungdomsboligbidrag 168 kr. per kvadratmeter bruttoetageareal. 17

18 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Huslejen i kollegiet fastsættes på grundlag af det såkaldte balancelejeprincip, der er baseret på, at huslejen skal dække den løbende drift af kollegiet. Opføres kollegiet på en grund lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil der skulle betales grundleje til styrelsen. Et universitet, der gennem en boligfond har finansieret opførslen af universitetsnære ungdomsboliger efter almenboliglovgivningen, har mulighed for at reservere op til 50 pct. af boligerne til egne udenlandske studerende. Kommunerne har derimod ingen anvisningsret til boligerne i byggeriet. Etablering af universitetsnære ungdomsboliger trin for trin 1. Initiativtagerne ansøger kommunen om godkendelse som selvejende almen ungdomsboliginstitution. 2. Initiativtagerne (den selvejende ungdomsboliginstitution under dannelse) sikrer, at der er tilvejebragt grundkapital via en universitetsboligfond. 3. Kommunen meddeler tilsagn om støtte (ydelsesstøtte og garanti) til den selvejende almene ungdomsboliginstitution til etablering af boligerne. 4. Byggeriet projekteres og gennemføres under initiativtagernes ledelse. Der kan eventuelt indgås aftale med en bygherrerådgiver eller en ekstern byggeadministrator. Udførelse af byggearbejderne skal udbydes. Byggeriet finansieres ved grundkapitalen og et kortvarigt byggelån. 5. Byggeriet tages i brug. Der indgås evt. aftale med en ekstern administrator. Den endelige lånefinansiering tilvejebringes. 6. Senest 6 måneder efter ibrugtagning afholdes afdelingsmøde (beboermøde) med henblik på valg af beboerrepræsentanter til bestyrelsen med henblik på nedsættelse af en endelig bestyrelse bestående af repræsentanter for kommune, beboere og universitet(er). Anvisning af udvekslingsstuderende til eksisterende støttede ungdomsboliger Campusloven forbedrer muligheden for at reservere ungdomsboliger til udvekslingsstuderende i de øvrige almene boliger. På baggrund af campusloven kan kommunalbestyrelsen efter en fælles anmodning fra blot en uddannelsesinstitution og en af de almene boligorganisationer, selvejende almene ungdomsboliginstitutioner eller selvejende ungdomsboliginstitutioner beslutte at reservere boliger til udvekslingsstuderende efter fælles indstilling. Samlet set kan op til 10 pct. af kommunens støttede ungdomsboliger reserveres til udvekslingsstuderende. De ovenfor nævnte boliger opført efter reglerne om universitetsnære ungdomsboliger tæller ikke med i disse 10 pct. 18

19 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Gæsteforskerboliger Universiteterne kan frit igennem en boligfond tilknyttet universitetet indskyde penge i forskerboligprojekter. Når forskerboligerne opføres i forbindelse med universiteternes øvrige bygninger, skal de være adskilt i separate lejemål eller ejerlejligheder. Det samme gælder, når gæsteboliger opføres i sammenhæng med campusnære ungdomsboliger opført efter almenboliglovgivningen. Gæsteforskerboliger opført af Universitets- og Bygningsstyrelsen I finanslovsforslaget for 2011 er reglerne for Universitets- og Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomhed blevet justeret, så ejendomsvirksomheden bedre kan understøtte udviklingen af integrerede universitetscampus. Blandt andet får styrelsen mulighed for at opføre boliger til udenlandske forskere. Hjemlen vil give boligfonde tilknyttet universitetet mulighed for at få opført gæsteforskerboliger integreret i universiteternes byggerier og områder. Boligfonden vil igennem SEA-ordningen være lejer af boligerne og skulle stå for videreudlejning af dem. Administration og drift af gæsteforskerboliger skal holdes adskilt fra universitetets aktiviteter. I tilfælde af, at Universitets- og Bygningsstyrelsen opfører forskerboliger til en fond ved universitetet, er ansvaret for administration og drift fondens. Hvor boliger opført under denne ordning er integreret i universiteternes bygninger, skal de være organiserede i særskilte lejeenheder. Der er ingen begrænsning i universitetets mulighed for at reservere og anvise boliger opført efter denne ordning til deres udenlandske forskere. Huslejen i Universitets- og Bygningsstyrelsens byggerier til disse nye formål beregnes som ved øvrigt byggeri i SEA-ordningen. Boliger finansieret med private midler Universiteterne har frie rammer til gennem deres fonde at søge private midler til at bygge studenterboliger og gæsteboliger til forskere. Campusloven fastsætter ingen begrænsninger i universiteternes mulighed for at reservere og anvise sådanne studenter- eller gæsteforskerboliger til deres egne studerende og gæsteforskere. Boligerne kan integreres i universiteternes områder ved, at fonden lejer grunden af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ifølge udstykningsloven er det dog kun muligt at udleje grunden i 30 år, hvis arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, og 10 år i de tilfælde, hvor arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Efter udløbet af denne lejeperiode vil lejekontrakten skulle genforhandles. I dette tilfælde vil der skulle betales grundleje til Universitets- og Bygningsstyrelsen. 19

20 Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Universitets og Bygningsstyrelsen kan også frasælge grunde til formålet. Dette sker gennem et offentligt udbud, fordi styrelsen ikke har hjemmel til at frasælge grunde uden at afholde et offentligt udbud. Som beskrevet ovenfor har universiteterne endvidere mulighed for gennem deres boligfonde at benytte en begrænset del af deres midler til at medfinansiere boliger til udenlandske forskere. 20

21 21

22 Bygningsselvejende universiteter For at skabe ensartede gode vilkår for Danmarks otte universiteters udvikling af dynamiske og integrerede campusområder, er der på forslaget til Finanslov 2011, som nummer 175, optaget en ny tekstanmærkning vedrørende Handelshøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet. De to universiteter ejer størstedelen af deres bygninger selv og har derfor brug for den nye tekstanmærkning for at blive sidestillet med de øvrige universiteter, der primært lejer deres bygninger af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Tekstanmærkningen bemyndiger videnskabsministeren til at lade de to universiteter udleje deres faciliteter til boliger, serviceerhverv og forskerparkaktiviteter. Ligesom det er tilfældet for de universiteter, der lejer deres bygninger, må udleje til disse aktiviteter kun foregå, hvor det er relevant for universitetets øvrige aktiviteter og på markedsvilkår. Endelig må universitetet ikke understøtte aktiviteterne ved at bære et økonomisk tab på udlejen til dem. 22

23 Ofte stillede spørgsmål Hvad er campusloven? Campusloven er en ændringslov (L 730), der ændrer lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli Ændringsloven følges op af ændrede vilkår for Universitets- og Bygningsstyrelsen på Forslag til Finanslov for De ændrede vilkår træder i kraft 1. januar 2011, hvis finanslovsforslaget vedtages. Samlet giver campusloven universitetet bedre mulighed for at: Etablere bymæssige servicefunktioner, der kan understøtte et dynamisk studie- og forskningsmiljø, på universiteternes campusområder (for eksempel børnehaver, caféer og kiosker). Integrere forskerparkaktiviteter i universiteternes campusområder. Etablere boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusser. Hvad dækker begrebet serviceerhverv i campusloven? Det kan f.eks. være caféer, kiosker, cykelværksteder, frisører, butikker og daginstitutioner. Mulighederne er mange og universitetet har stor frihed til at komme med gode forslag. Det eneste krav er, at det skal understøtte et dynamisk og levende studie-, forsknings- og videnspredningsmiljø på universitetet. Kontakt Universitets- og Bygningsstyrelsen for nærmere afklaring fra sag til sag. Hvordan kommer vi i gang med at opføre et byggeri til serviceerhverv? Universitetet skal blot udfylde og indsende Skema til brug for igangsættelse af SEA- Byggeprojekt til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Skemaet downloades på hjemmesiden Universitetet er selvfølgelig også velkommen til at ringe eller skrive til styrelsen for en nærmere drøftelse. Hvordan beregnes lejen til UBST? Huslejen til UBST beregnes som normal SEA-husleje. Hvilken betydning har en donation på huslejen i SEA-ordningen? Hvis universitetet modtager en donation, vil denne blive fratrukket opførelsesomkostningerne og vil derfor være med til at mindske universitetets huslejebetaling. Hvad er en forskerpark i campuslovens optik? Forskerpark bruges som en rammebetegnelse for en organisation, der ofte i tilknytning til et universitet - formidler lokaler til videnstunge- og innovative virksomheder. Ved at etablere sig i forskerparker nyder virksomheder godt af tætte relationer til såvel universitet som til andre innovative virksomheder. Kan universitetet leje ud til forskerparkaktiviteter? Nej. Forskerparkerne lejer af Universitets- og Bygningsstyrelsen, som har mulighed for at integrere forskerparken i universiteternes bygninger og campus. For de to universiteter, der ejer deres egne bygninger, gælder dog, at de selv kan leje ud til forskerparker. 23

24 Hvad er de vigtigste fordele ved at opføre studenter boliger efter de nye regler om campusnære almene ungdomsboliger? Ordningen giver adgang til flere former for offentlig støtte. For det første er der i ordningen en høj grad af statslig støtte gennem sikkerhedsstilling og ydelsesstøtte til afvikling af byggelånet. Dernæst er det muligt at få støtte fra kommunen til nedbringelse af huslejen. Endelig har universitetet mulighed for selv at skyde penge i denne nye type ungdomsboliger. Hvornår skal studenterboliger opføres efter de nye regler for campusnære almene ungdomsboliger? Hvis penge fra universitetet indgår i et kollegieprojekt, skal de nye regler følges. Det er dog også muligt at benytte reglerne med udelukkende private donationer som indskud. Universitetet kan reservere op til halvdelen af boligerne til udenlandske studerende. Skal gæsteforskerboliger opføres som almene boliger? Med campusloven har universitetet som noget nyt mulighed for at skyde penge i udviklingen af gæsteforskerboliger. Der er herudover hverken støtteordninger eller særlige krav på området. Hvordan undgår vi, at mulighederne i campusloven strander i rigide lokalplaner? Det er vigtigt at involvere planmyndigheden tidligt i processen. I Universitets- og Bygningsstyrelsen har vi et godt forhold til de kommuner, vores bygninger ligger i. Vi går gerne i dialog med kommunerne om nye muligheder efterspurgt af vores aftagere på universiteterne. 24

25 Læs videre Lovstof: Campusloven - Lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner Lov om almene boliger Universitetsloven Erhvervslejeloven Folkeoplysningsloven Projekt campus på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: Projektets hjemmeside Campus og Studiemiljø - fysiske rammer til morgendagens universiteter 25

26 26

27 Kontakt Hvis du vil have yderligere information, er du velkommen til at kontakte: Campusloven overordnet: Fuldmægtig Jakob Williams Ørberg, Institutionspolitisk kontor, Statens huslejeordning og Universitets- og Bygningsstyrelsens byggerier: Fuldmægtig Louise Seerup, Kontoret for Udlejning og Marked,

28 < I denne vejledning kan du læse om, hvordan den nye campuslov giver universiteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen større frihed og spændende muligheder for at integrere bymæssige servicefunktioner, forskerparkaktiviteter og boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusområder. Campusloven understøtter udviklingen af attraktive studie- og forskningsmiljøer og styrker samspillet mellem universitetet, erhvervslivet og dets omgivelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder for at skabe spændende og attraktive uddannelses- og forskningsmiljøer gennem optimale organisatoriske, juridiske, fysiske og økonomiske rammer.universitets- og Bygningsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Læs mere om Universitets- og Bygningsstyrelsen på

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Ringsted Den 31. august 2016 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780510 Fax 7262 6790 dch@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Juni 2017 Vejledning

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september 2009. med Århus Kommune.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september 2009. med Århus Kommune. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 2. september 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume OK-Fonden har købt et areal vest for Gl. Egå, der i lokalplan

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej

Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 16. marts 2017 Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej 1. Resume Byrådet godkendte på sit møde den 13.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Møde nr.: 23 Mødedato: 23. november 2010 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Bjarne Sørensen (Deltog ikke i mødet.

Møde nr.: 23 Mødedato: 23. november 2010 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Bjarne Sørensen (Deltog ikke i mødet. REFERAT Økonomiudvalg Møde nr.: 23 Mødedato: Mødevarighed: 16.45-17.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Bjarne Sørensen (Deltog ikke i mødet.) Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK KL's Kommunalpolitiske

Læs mere

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg)

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg) 16.12.1999/hmg redigeret i pkt. 1, 3.9 og 12.2, 22.02.2000/hmg godkendt af Aalborg Byråd 13. marts 2000 redigeret i pkt. 3.2, 4.2, og 5.2, 27.04.2004/ej redigeret i pkt. 3.1, 3.9, 3.10, og 4.5, 26.10.2004/ej

Læs mere

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014.

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15 Afgjort den 11. december 2014 65 Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen. Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-

Læs mere

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Afgjort den 26. maj 2011 133 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Kommunal anvisningsret til almene boliger

Kommunal anvisningsret til almene boliger KOMMUNIKATION OG UDVIKLING - UDVIKLING & ERHVERV Kommunikation og Udvikling - Udvikling & Erhverv Dato: 20. oktober 2016 Sagsnr.: sagsnr.? Kontaktperson: Hanna Kretzschmar Dir. tlf.: 7996 6104 E-mail:

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Plandokumentation Plandokumentationen for byggesagen er opmålinger udarbejdet af Landmålerfirmaet

Plandokumentation Plandokumentationen for byggesagen er opmålinger udarbejdet af Landmålerfirmaet Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Ansøgningsskema - Etablering af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

Ansøgningsskema - Etablering af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer Ansøgningsskema - Etablering af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer Den underskrevne ansøgning sendes som pdf til bolig@tbst.dk Tegninger, der er større end A4 format, kan sendes

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. marts 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. Jørn

Læs mere

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. juni 2008 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune 1. Resume I 2005 viste befolkningsprognoserne

Læs mere

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014 Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014 Forsidefoto: Signalhuset

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

RANDERS SPORTS COLLEGE

RANDERS SPORTS COLLEGE RANDERS SPORTS COLLEGE DEN SELVEJENDE ALMENE UNGDOMSBOLIGINSTITUTION RANDERS SPORTS COLLEGE SALG, KONKURS & ALTERNATIVE ANVENDELSESMULIGHEDER AF EJENDOMMEN J.nr. 10003 26. januar 2017 Henrik Qwist advokat

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Byrådet Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Byrådet Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 11. Boligselskabet Nordbo, afd. 45, Stormgade 11, 9000 Aalborg - 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger - ansøgning om godkendelse af projekt og anskaffelsessum (skema B) 2015-011050

Læs mere

Indstilling. Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 25. oktober 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen.

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.

Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. Aktstykke nr. 42 Folketinget 2012-13 Afgjort den 18. december 2012 42 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 4. december 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. oktober 2016, kl i fælleshuset, Enebærhegnet 20, 2670 Greve. (Der vil være spisning fra kl. 18.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. oktober 2016, kl i fælleshuset, Enebærhegnet 20, 2670 Greve. (Der vil være spisning fra kl. 18. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. oktober 2016, kl. 19.00 i fælleshuset, Enebærhegnet 20, 2670 Greve (Der vil være spisning fra kl. 18.00) Til stede: Fra KAB: Afbud fra: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Birkebo III Skema A ansøgning

Birkebo III Skema A ansøgning 1 Nr. : Birkebo III Skema A ansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Udskrift af E-mail fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 Birkebo III Skema A ansøgning

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE INDHOLD: PLACERING OG BAGGRUND S. 2-3 FALKEVEJ S. 4-5 LERSØ PARKALLÉ S. 6-7 ØKONOMI OG STATUS FOR UDMØNTNING S. 8 1 PLACERING FALKEVEJ

Læs mere

BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER

BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER DECEMBER 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 10 SKÆVE BOLIGER s. 4-5 10 skæve boliger ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE BOLIGER

Læs mere

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 13. Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering opfølgning på handleplan

Læs mere

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A. Punkt 8. Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) - 175 ungdomsboliger - skema A. 2012-50176. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 www.esbjergkommune.dk Indledning... - 3 - Baggrund for konkurrence... - 3 - Konkurrenceparametre...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Herved bekendtgøres lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, med de ændringer, der følger af 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 48 i lov nr.

Læs mere

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Dokumentet her indeholder idéer til, hvordan universitetets nye campusmiljø skal indrettes, når Aarhus Universitet i 2019 går i gang med indflytningen

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013 Forside: Herdorf

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

FAQ om flygtningeboliger

FAQ om flygtningeboliger FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

Masterplan for udvidelse:

Masterplan for udvidelse: Generelt: Nærværende notat er et oplæg til hvordan Haderslev Kommune, SønderjyskE, HFK Tribune ApS og Haderslev Andels Boligforening (HAB) i samspil kan påbegynde en udvidelse af Haderslev Stadion kombineret

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. Aktstykke nr. 29 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 29 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. a. Ministeriet for Forskning,

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt Aktstykke nr. 129 Folketinget 2012-13 129 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere