Børn, unge og familie. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn, unge og familie. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Sundhed"

Transkript

1 Helhedsplan for Sydbyen

2 1.Forord Den boligsociale helhedsplan for Sydbyen Udvikling i Fællesskab er i samarbejde med Fællessekretariatet Sekstanten udarbejdet af Slagelse Boligselskab SB og Fællesorganisationens Boligforening FOB i samarbejde. Planen omfatter de to boligorganisationers afdelinger i Sydbyen, som omfatter 455 husstande. I den boligsociale helhedsplan Udvikling i Fællesskab lægger vi vægt på en forebyggende indsats, hvor intensionen er at gøre Sydbyen til et trygt og attraktivt sted at bo. Planen Udvikling i Fællesskab har et godt afsæt i den nuværende boligsociale helhedsplan og det etablerede samarbejde mellem beboere, boligdelinger, boligorganisationer og Slagelse Kommune. Den boligsociale helhedsplan for Sydbyen indgår sammen med de boligsociale helhedsplaner for Skælskør, Motalavej og Oasen i Nordbyen i en samarbejdsaftale med de øvrige boligsociale helhedsplaner i Slagelse kommune om det boligsociale arbejde. Her er Slagelse Kommune og de fem boligorganisationer gået sammen om at etablere et boligsocialt fællessekretariat Sekstanten, der skal sikre en koordineret målbar indsats i helhedsplanerne inden for følgende områder: Børn, unge og familie Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Sundhed Et femte indsatsområde, Image og kommunikation indeholder ud over beboerkommunikation en række fælles aktiviteter, der for alle helhedsplanerne varetages af Fællessekretariatet Sekstanten. Helhedsplanen Udvikling i Fællesskab bygger på et bredt samarbejde med Slagelse Kommune, der sammen med boligafdelingerne og boligorganisationerne FOB og SB medfinansierer den boligsociale indsats. Desuden indeholder planen et nyskabende samarbejde med Korsør ProduktionsHøjskole. Med denne helhedsplan har vi lagt rammerne for en målrettet og forebyggende indsats, som skal medvirke til at give bedre livsbetingelser for beboerne i ansøgningsområdet - først og fremmest ved at fokusere på børn og unge og uddannelse og beskæftigelse. Vi ser frem til at engagerede beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere giver planen liv. Velkommen til Udvikling i Fællesskab. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Baggrund Beskrivelse af boligområdet Problemkompleks Boligsocial tilgang Andre områdebaserede indsatser Vision Hovedformål Hovedformål Succeskriterier Målemetoder Indsatserne Børn, unge og familie SMS Bedre muligheder brobygning til borgerservice og sundhedspleje Familieferie for udsatte Jordens uge Streetsport Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Lektiecafé Caféen som uddannelsessted Vi bygger job Jobpartnerskab Beboernetværk, inddragelse og demokrati Målrettet lokal organisering Café som samlingspunkt og portal til øvrige Frivilligstrategi kurser Sundhed Sundheds- og miljøambassadører Sundhedskampagner

4 6.5. Image og kommunikation Beboerkommunikation Det gode boligområde imageaktiviteter via Fællessekretariatet Organisation Projektorganisation Fællessekretariatet Sekstanten Organisering Organisationsdiagram Evaluering Overordnet tidsplan milepælsplan

5 2.Resumé Sydbyen er et afgrænset område med snørklede indkørselsforhold. I området er der udelukkende boliger og det nyopførte Multihus et spændende mødested med mange muligheder og aktiviteter. I Sydbyen er der: 455 husstande, der netop nu er under renovering Mange enlige -219 husstande Mange enlige med børn 86 hustande Mange børn og unge 383 børn og unge i alderen 0 24 år svarende til 43 % af beboerne Mange uden uddannelse ud over grundskolen 440 beboere eller 61 % af beboerne over 15 år Få på arbejdsmarkedet arbejdsstyrken er på 265 personer eller 40 % af beboerne over 15 år Visionen er gennem Udvikling i Fællesskab at gøre Sydbyen til et trygt og attraktivt sted at bo. En igangværende fysisk udvikling af boligområdet skal styrke boligområdets konkurrenceevne og fællesskabet med den øvrige by. Multihuset og de mange aktiviteter styrker mulighederne for fællesskab mellem beboerne, og den boligsociale helhedsplan skal i samspil med samarbejdspartnere sikre bedre livsmuligheder for beboerne gennem fokus på gode fritidsmuligheder, uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Med udgangspunkt i Slagelse Kommunes mål for den boligsociale indsats har vi derfor opstillet følgende mål: Højere tryghed o Mindre kriminalitet Bedre Livsbetingelser o Højere gennemsnitligt indtægtsniveau o Højere uddannelsesniveau Set i lyset af den høje andel af børn og unge og den meget lave uddannelses- og beskæftigelsesgrad blandt de voksne beboere sætter Udvikling i Fællesskab markant ind med indsatser, der skal fokusere på uddannelse og kompensere for manglende jobmuligheder og støtte til at gennemføre uddannelse i eget netværk. Samarbejdspartnere Helhedsplanen gennemføres i et bredt samarbejde med Slagelse Kommune. I flere aktiviteter indgår medarbejderressourcer fra Folkesundhed, SSP og UU. På Uddannelsessiden er der indgået et partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole, som skal varetage driften af Café Sydbyen for at skabe autentiske opgaver i forbindelse med uddannelse af unge. I forbindelse med den store renoveringssag der gennemføres frem til udgangen af 2015, er der indgået en frivillig aftale med hovedentreprenøren og Selandias Praktikcenter om praktik, uddannelses- og jobåbninger. Der er et etableret partnerskab med Slagelse Kommunes jobenhed, som i denne helhedsplan også indgår i samarbejde om en styrket beskæftigelsesindsats. En del af indsatserne gennemføres i samspil med den boligsociale helhedsplan Oasen i Nordbyen. 4

6 Oversigt over indsatsområder og aktiviteter fastsat ud fra områdets udfordringer Indsatsområde /Formål Aktiviteter Børn, unge og familie Formål: At fremme trygheden i området At mindske antallet af hærværkstilfælde At bedre livsbetingelserne gennem gode fritidstilbud At bygge bro til sundhedspleje, borgerservice og andre relevante tilbud Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Formål: At styrke den enkelte beboers kompetencer At skabe lokale uddannelse- og jobmuligheder og dermed give en bred gruppe beboere et bedre udgangspunkt for at komme i job eller i gang med en uddannelse At gøre uddannelse og job til en norm for områdets unge Beboernetværk inddragelse og demokrati Formål: At styrke trygheden ved at fremme kendskab og fællesskab på tværs At opbygge kapacitet, ejerskab og handlekraft i organiseringer, frivillige indsatser og uformelle mødeformer Sundhed Formål: At sikre beboernes mulighed for at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter Image og kommunikation Formål: At øge beboerne kendskab til områdets muligheder At fremme trygheden via den gode historie og de gode oplevelser samt at styrke områdets image både indadtil og udadtil, og dermed potentielt øge indtægtsniveauet SMS Bedre muligheder brobygning Familieferie for udsatte Jordens uge Streetsport Lektiecafé Caféen som uddannelsessted Vi bygger job Jobpartnerskaber Målrettet lokalorganisering Café som mødested og portal Frivilligstrategi/kurser Miljø- og sundhedsambassadører Sundhedskampagner i samarbejde med Folkesundhed Slagelse Beboerkommunikation Det gode boligområde - Imagestrategi 5

7 3.Baggrund 3.1. Beskrivelse af boligområdet Siden 2008 har Sydbyen været omfattet af en helhedsplan, som har etableret boligsocial indsats primært rettet mod børn og unge, uddannelse og beskæftigelse, image og kommunikation. Et særligt fokusområde har været at sikre en større sammenhæng og accept i boligområdet på tværs af generationer, boligafdelinger og boligorganisationer. En indsats der har medvirket til, at der er opbygget bæredygtige organer og skabt inddragende processer, der kan sikre dialog og økonomiske og juridiske beslutninger for det samlede område. På resultatlisten tæller, at der er skabt et tæt samarbejde mellem de to afdelingsbestyrelser og en demokratisk tradition med tæt beboerinddragelse i byggeproces fra ide til konkret udmøntning. Multihuset, der blev indviet 30. marts 2012, er i dag et naturligt omdrejningspunkt for boligområdet. Multihuset fungerer både som servicecenter for boligafdelingerne og som et kultur og samlingssted, der rækker ud over Sydbyen. Sydbyen har i dag et struktureret samarbejde med FOB Agersøvej og SB Helleholm, hvor beboerne herfra benytter Multihusets faciliteter og tilbud Problemkompleks Beboersammensætning I forhold til KÅS tal for området, og den faglige vurdering fra aktører i området, er der fortsat væsentlige elementer af social og økonomisk karakter, der skal have intensivt fokus i samarbejdet, ligesom en fortsat kriminalitetsforebyggende indsats er påkrævet. Beboersammensætning har ikke ændret sig væsentligt i de seneste år. Men der er blevet færre beboere. Det samlede antal beboere i Sydbyen er 900 personer. Siden 2008 har der været en tilbagegang på 40 personer af dansk oprindelse, men i perioden fra 2011 til 2012 er antallet af beboere af dansk oprindelse stagneret. Tendensen for husstandenes etniske sammensætning viser et svagt fald i antallet af husstande bestående af etniske danskere samt af husstande med både etniske danskere og beboere af anden etnisk herkomst. Samtidig ses en tendens til stigning i antallet af husstande bestående af kun indvandrere og efterkommere. Langt den største husstandsgruppe i Sydbyen består af enlige uden børn. Gruppen udgør knapt halvdelen af det samlede antal på 455 husstande, en tendens der er gennemgående for perioden fra 2008 til Den næststørste husstandsgruppe er enlige med børn, mens par med børn kun udgør ca. 14 %. Alligevel er det på antallet af børn og unge, at Sydbyen markant afviger fra Slagelse Kommune som helhed. I Sydbyen var der i børn og unge i aldersgruppen 0 24 år, svarende til 42,6 % af beboerne. Det tilsvarende tal for Slagelse Kommune samlet er 29,6 %. Overrepræsentationen af børn og unge er specielt markant i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk. Her er der i Sydbyen 160 børn og unge i aldersgruppen 0 24 år, svarende til at 18 % af beboerne er børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor andelen for Slagelse Kommune er 3,4 %. 6

8 Andelen af beboere i arbejdsstyrken er markant lavere i Sydbyen end i Slagelse generelt. Hvor der i 2012 er opgjort en arbejdsstyrke for Slagelse på 58,1 % af beboerne over 15 år, er det tilsvarende tal for Sydbyen 40,5 %. Her er samtidig tale om et markant fald, idet arbejdsstyrken i 2010 blev opgjort til 48,6 % af beboerne over 15 år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for Sydbyens beboere er markant lavere end i Slagelse kommune. I 2011 var gennemsnitsbruttoindkomsten i Sydbyen kr. mens den i Slagelse kommune var Der er i perioden blevet færre i indtægtsgruppen , her kan ophør af de såkaldte fattigdomsydelser have en betydning. Uddannelsesniveauet er markant lavere i Sydbyen end i Slagelse Kommune generelt. I Sydbyen optræder 61,2 % af de over 15 årige som uden anden uddannelse end grundskole, hvor den tilsvarende andel for Slagelse er 41,2 %. En væsentlig del af afvigelsen skyldes, at der i Sydbyen er meget få med en erhvervsuddannelse, nemlig 25,5 % mod 39,1 % i Slagelse Kommune. Behov for rollemodeller og styrkelse af normer Med den igangværende renovering med genhusning og nedbrydning af det fysiske miljø er der frygt for nedbrud af rutiner, naboskaber og det nødvendige ejerskab blandt beboere, der tager ansvar for området. Der er opmærksomhed på handel med hash og andre stoffer i boligområdet, hvor der er behov for en fortsat kriminalitetsforebyggende indsats. Der er mange unge i Sydbyen, og SSP og gadeplansarbejdere i området oplever, at udefrakommende bander forsøger at rekruttere blandt Sydbyens unge. Specielt når det kommer til uddannelse og arbejde, betyder beboersammensætningen, at der er få positive rollemodeller. Og det netværk, der kan sikre de unge fritidsjob og adgang til lærerpladser, som jo ofte formidles gennem dem, der kender nogen, der kender nogen på en konkret arbejdsplads, mangler helt. Her skal helhedsplanen ved den indgåede partnerskabsaftale om etablering af flere lokale jobpartnerskaber, etablering af uddannelsespladser og jobs i lokalområdet - primært til job inden for køkken, service og erhverv - kompensere for det manglende netværk. Helhedsplanen vil fortsat støtte unge, der er i uddannelse, med lektiemuligheder og SMS projekt Boligsocial tilgang Forarbejdet op til denne ansøgning er sket i tæt sammenhæng med den fysiske helhedsplan og indsatsen for større fællesskab og ansvarlighed. Som første led i den fysiske renovering er Multihuset opført og taget i brug 30. marts Her har ønskerne for den sociale-, beskæftigelses- og sundhedsmæssige indsats i området og de målrettede aktiviteter for børn og unge været bærende for tænkningen og indretningen af Multihuset som et åbent fleksibelt hus, der kan facilitere et væld af aktiviteter. Udvikling i Fællesskab De mange opgaver og beslutninger i forbindelse med etablering af Multihuset og renovering af boliger og udeområder er gennemført i en inddragende proces, som har medvirket til styrkelse af det demokratiske samspil. Sydbyen er et forholdsvist lille boligområde, som derfor satser på udvikling i Fællesskaber. 7

9 Fællesskab, som forudsætning for et velfungerende samarbejde mellem de to boligorganisationer og deres drift, det fælles beboerhus Multihuset, beboeraktiviteter og beboerdemokrati på tværs af afdelingerne gennem SU. Fællesskab som arbejdsmetode det er væsentligt for den boligsociale helhedsplan at samarbejde med eksisterende kommunale og frivillige indsatser, ligesom der er et velfungerende samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Oasen i Nordbyen, hvor en række aktiviteter afvikles i fællesskab. De to nærliggende boligafdelinger Helleholm og Agersøhøj tænkes inddraget i en række af aktiviteterne. Fællesskab som ressource den boligsociale helhedsplan fungerer i tæt samspil med renoveringssagen og har dannet frivillige jobpartnerskaber med entreprenør og underentreprenør ligesom der er et tæt samspil med Slagelse Kommune, SSP og jobenhed. Early Warning - forebyggende og foregribende aktiviteter sætter tryghed i fokus Vores early warning strategi har visse fællestræk med den form for socialt arbejde, der benævnes Community Organization. I denne arbejdsmetode tager man udgangspunkt i de eksisterende organisationsapparater og forvaltninger. Tanken i denne arbejdsmetode er, at den boligsociale indsats skal koordineres for at udnytte ressourcerne bedre, og der lægges stor vægt på tværfagligt arbejde på tværs af ansatte i kommuner og boligselskaber. Den ansatte projektleder har en koordinerende rolle i denne arbejdsmetode. Arbejdsmetoden er et godt værktøj for at forebygge eksempelvis kriminalitet og hærværk og arbejde med hensigtsmæssige strukturændringer i samarbejdet mellem systemerne. Der arbejdes med en styrkelse af det kriminalitetsforebyggende arbejde med inddragelse af såvel kommunens, boligselskabets, boligområdets samt nærpolitiets ressourcer. De gode erfaringer med enkeltstående aktiviteter som børnediskotek, legedage, basket-stævne og børnekoncert fortsættes og suppleres med nye tilbud som lektiehjælp, fyraftensmøder med fokus på erhverv og uddannelse samt ungearrangementer med bl.a. retorik og dialog. Vi vil etablere en foregribende indsats med målrettet indsats i forhold til grupper med særlige behov og udsatte børn og unge med problemer som misbrug, hærværk og kriminalitet. Der vil være særligt fokus på job-aktivering, integration og at fastholde de unge i deres skole og uddannelse. I helhedsplanen vil vi gøre en særlig indsats for at skabe et netværk for enlige med børn og unge for at forebygge isolation og styrke dem i forældrerollen. Netværksskabende aktiviteter Generelle netværksskabende aktiviteter og opbyggelse af lokale fællesskaber står stadig på den boligsociale dagsorden i Sydbyen. Igennem de sidste år har strategien været at skabe gode vækstbetingelser for denne lokalsamfundsstrategi igennem en bred vifte af arrangementer i Multihuset. Der er imidlertid også grupper af beboere, som har behov for mere kontinuerlige boligsociale initiativer. Ved at organisere sig i mindre interessegrupper skabes der netværk, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden. Det er vores erfaring, at disse grupper, ved at medvirke i det boligsociale arbejde, har opnået større selvværd og selvtillid. Det gælder blandt andet en gruppe af førtidspensionister og som noget nyt er en gruppe af kurdiske/tyrkiske kvinder begyndt at benytte Multihuset. 8

10 Den fortsatte aktivitet understøttes af de to boligafdelinger, der i samarbejde med boligorganisationerne har ansat en aktivitetsmedarbejder. Boligafdelingerne afsætter hver kr. til brede beboeraktiviteter, fx traditionsfester og udflugter koordineret gennem SU, og til målrettede aktiviteter som fx hobby og klubaktiviteter i tilknytning til den nyansatte aktivitetsmedarbejder. En kapacitetsopbyggende indsats frivillighed og demokrati Det boligsociale arbejde i Sydbyen bygger i høj grad på engagerede beboeres frivillige arbejde. De frivillige kommer med vidt forskellige forudsætninger, behov og ønsker til den indsats, de yder i det boligsociale arbejde. Projektlederen har en vigtig rolle i forhold til at inddrage de frivilliges positive ressourcer. Der skal fortsat arbejdes på at rekruttere frivillige til arbejdet ved at tilbyde muligheder og opgaver, der dels passer til den enkelte, og som der samtidig er behov for i området. Endvidere vil vi indføre en kulturel og forebyggende områdebaseret indsats, der med udgangspunkt i Multihuset og i samarbejde mellem Sydbyens to boligafdelinger og FOB Agersøvej og SB Helleholm, Slagelse Kommune, lokale institutioner og frivillige organisationer tilbyder faciliteter og egne aktiviteter, der skaber sammenhæng og øger ansvarsfølelse og tryghed. Job og uddannelse - En styrkelse af partnerskab i Sydbyen Som boligområde arbejder vi aktivt for at styrke beboernes muligheder på jobmarkedet. Vi har som en del af vores fysiske helhedsplan i Sydbyen indgået et frivilligt partnerskab med vores hovedentreprenør, så man igennem en konkret og ubureaukratisk aftale mellem kommunerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne vil kunne skaffe praktikpladser, lærepladser, Skånejob, flexjob eller ordinært arbejde på meget kort tid, for vores beboere i Sydbyen. Caféen som omdrejningspunkt Café Sydbyen skal drives med et særligt uddannelses- og jobfokus. Det skal i løbet af projektperioden undersøges, om caféen med fordel kan omdannes til socialøkonomisk virksomhed. Som en væsentlig del af den boligsociale indsats vil caféen skabe rammer for mange af de planlagte aktiviteter både for professionelle partnere og beboeraktiviteter i Multihuset. Som portal, mødested og facilitet er caféen således en væsentlig del af helhedsplanen Udvikling i Fællesskab. Men primært skal caféen have sigte på uddannelse og beskæftigelse, hvor der indgås partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole om at drive caféen og rengøringen af Multihuset som et uddannelsessted med undervisning i levnedsmiddel-, køkken og servicefag. For at skabe det nødvendige uddannelses- og beskæftigelsesgrundlag skal caféen have en stor variation af leverancer målrettet boligområdets beboere og samarbejdspartnere, så man i Café Sydbyen kan lære at sammensætte, fremstille og pris- og kostberegne alt fra tapasbuffeter over familiebrunch til håndværkermadpakker og dagens lune beboerret. 9

11 3.4. Andre områdebaserede indsatser Sydbyen lukker sig, i dag, i høj grad om sig selv både funktionelt og fysisk. For at opnå, at Sydbyen i højere grad åbner sig mod den øvrige by, tager den fysiske helhedsplan en række virkemidler i brug. For det første er der behov for en mere direkte adgangsvej til bebyggelsen, som skal sikre, at Sydbyen får en trafikalt tættere forbindelse til bymidten, så man undgår den meget snørklede vej ind til bebyggelsens centrale del. Der arbejdes ligeledes på at ændre tilgængeligheden for bløde trafikanter og forbedre adgangen for offentlig transport. Til skoler og institutioner findes der en velfungerende infrastruktur i form af stisystemer m.m. Det store parkeringsareal, der møder en, når man kommer til bebyggelsen, bliver ændret, således at det, ud over at bibeholde sin funktion som parkeringsareal, også formår at være en indbydende "port" til bebyggelsen. Et vigtigt element i omdannelsen vil være, at der etableres en forbindelse imellem de store grønne områder nord og syd for parkeringsarealet, så aktivitetsarealet kommer til at hænge sammen visuelt og funktionelt. Dette er en del af det kriminalpræventive arbejde, som er inkluderet i planlægningen, nemlig at åbne området op og at give beboere og udefrakommende frit udsyn til hele området. Endvidere er altaner skråtstillede, og på gavlene er der oprettet karnapper, begge dele for at forbedre udsynet til det samlede stisystem. Tilmed er områdets, og deriblandt også stisystemets, belysning optimeret. Og trappeopgangene gøres mere åbne for at bedre udsynet. Parkeringsarealet fornys for at åbne området op og forbedre udsynet. Som erstatning for de populære garager vil der blive opført nye, lette, og åbne garager i stål med vægge af strækmetal. På denne måde sikres bilerne, og samtidigt bevares en åben og transparent karakter. For at gøre disse garager til en del af det grønne område, plantes der slyngplanter stribevis langs garagernes sider. Forbedret tilgængelighed Målet er at forbedre tilgængeligheden, ikke blot til hele området, men også for en del af de mange lejligheder. Alle eksisterende boliger i bebyggelsen er placeret således, at de har direkte adgang til trappesystemerne i forbindelse med adgangen til den enkelte bolig. Dette gælder også stuelejlighederne, som ved nivelleringen af terrænet ligger en halv etage over. 7 blokke bliver tilgængelighedsboliger med elevator. De i alt 105 boliger skal optimere vilkårene for områdets ældre og beboere med fysiske handicap samt medvirke til at tiltrække nye beboergrupper, der flytter fra hus til en bolig, der er god at blive gammel i. Beboerindflydelse Den boligsociale helhedsplan varetager en række funktioner i tilknytning til den fysiske helhedsplan. Projektlederen medvirker, når beboerne tages med på råd, fx i forbindelse med omlægningen af de grønne områder hvor der senere i renoveringsprojektet skal dannes blokråd, som inddrages i udformning af de enkelte gårdrum/haver. Det er besluttet at navngive gårdrum efter dets beplantning, således eks. Rosenhavens beplantning domineres af roser, mv. 10

12 Endvidere er de folkevalgte beboere blevet enige om at afholde årlige mark- og tryghedsvandringer. 4.Vision Visionen er gennem Udvikling i Fællesskab at gøre Sydbyen til et trygt og attraktivt sted at bo. En igangværende fysisk udvikling af boligområdet skal styrke boligområdets konkurrenceevne og fællesskabet med den øvrige by, Multihuset og de mange aktiviteter styrker mulighederne for fællesskab mellem beboerne. Den boligsociale helhedsplan skal i samspil med samarbejdspartnere sikre bedre livsmuligheder for beboerne gennem fokus på gode fritidsmuligheder, uddannelse, beskæftigelse og sundhed. 5.Hovedformål 5.1. Hovedformål For den boligsociale helhedsplan Udvikling i Fællesskab er hovedmålet tryghed og uddannelse og beskæftigelse. Det er et krav, at man kan bo og færdes trygt i Sydbyen. Tryghed er derfor et hovedmål for den boligsociale indsats og den igangværende fysiske helhedsplan. Vi vil arbejde for at øge trygheden i området ved at sætte ind over for normbrud og løse børn og unge i boligområdet. De to boligafdelinger har med støtte fra boligorganisationerne ansat en aktivitetsmedarbejder, der står for en række klubprægede aktiviteter. Den boligsociale helhedsplan kommer ind med SMS projekt, lektiecafé og street-aktiviteter i afdelingerne kombineret med bl.a. retorik for unge, der gennemføres i samspil med Fællessekretariatet. En væsentlig del af trygheden handler om, hvordan man færdes og gebærder sig i området. Derfor arbejder vi med ejerskab, indflydelse og ansvarlighed hos beboere i alle aldersgrupper, men også med venlig og imødekommende reaktion på henvendelser i tæt samspil med ejendomsfunktionærerne. Endelig er områdets mulighed for at tage aktion og handle en væsentlig del af tryghedsindsatsen. Her kommer etablering af SFR, det tætte samspil med ejendomsfunktionærer, SSP og evt. politi i spil sammen med bl.a. tryghedsvandringer. Et væsentligt led i indsatsen er fokus på uddannelse/dannelse. Uddannelse som en kapacitetsopbyggende faktor i lokalområdet. Uddannelse og dokumentation for kompetencer som et aktivt element i områdets aktiviteter for unge og voksne. Ekstra og målrettet uddannelse der skal sikre indgang til og fastholdelse på ordinær uddannelse. Uddannelse som noget der er nemt at gå til gennem lokale målrettede tilbud med uddannelsesvejledning, lektiehjælp og mentorer. Beskæftigelse vejer tungt i den boligsociale helhedsplan. I lighed med uddannelse betragter vi beskæftigelse og tro på fremtiden som væsentlige elementer i den enkeltes selvværd. Det har væsentlig betydning for områdets tryghed, at de unge får styrket deres adgang til fritidsjob, praktikpladser og ordinær beskæftigelse. 11

13 I forbindelse med renoveringen har boligområdet ekstra muligheder for at skabe jobåbninger gennem samarbejde med hovedentreprenøren, en model, vi nu ønsker at udbygge gennem partnerskaber med aktører i lokalområdet. Med udgangspunkt i Slagelse Kommunes mål for den boligsociale indsats har vi derfor opstillet følgende mål: Højere tryghed o Mindre kriminalitet Bedre Livsbetingelser o Højere gennemsnitligt indtægtsniveau o Højere uddannelsesniveau 5.2. Succeskriterier Tryghedsindsatsen omfatter forebyggende børn-, unge og familieindsats, kurser for ejendomsfunktionærer, ændringer i fysisk indretning, foregribende indsats og koordination i samarbejde med bl.a. SSP og UU om hurtig indgriben og opfølgning. Vi har valgt at arbejde med oplevet tryghed i boligområdet målt kvalitativt og gennem udvikling af hærværk, som primære faktorer for om trygheden øges. Vi lægger mindre vægt på kriminaliteten. Vi er ikke et sub område, og politiet lægger ikke ekstra indsats i området, så vi har ikke har adgang til det samme statistiske materiale som SUB-områderne. Succeskriterier 1. Flere børn og unge, der benytter organiserede fritidstilbud (foreningsliv + klub) optælling via dagtilbud og beboere, som via projektet/hel Fritid er startet 2. Nedgang i antallet af hærværkstilfælde og udgifterne med min. 25 % 3. Positiv udvikling i oplevet tryghed blandt beboerne 4. Stigende karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (starttal + mål fastsættes i samspil med Antvorskov Skole) 5. Andelen af kontanthjælpsmodtagere skal nærme sig andelen for Slagelse Kommune 6. Den gennemsnitlige indkomst skal tilnærme sig Slagelse Kommune. I dag udgør Sydbyens gennemsnitlige indkomst 67 % af den gennemsnitlige indkomst for Slagelse Kommune. Det skal stige til 75 % 7. Andelen af unge i uddannelse øges.0-punkt fastlægges i samarbejde med UU Succeskriterier er, med mindre andet er anført, for den samlede projektperiode Målemetoder 1. Gennem årlig opgørelse fra Slagelse Kommune dagtilbud og egenoptælling vedr. foreningsliv 2. Registrering og optælling gennem ejendomskontorerne 3. Kvantitativ undersøgelse nulpunkt og opfølgning ved Sekstanten i samarbejde med Slagelse Kommune. Suppleret med små punktundersøgelser blandt brugerne i Multihuset 4. Aftales med Antvorskov skole 5. Intern kørsel i Slagelse kommune 12

14 6. KÅS tal 7. KÅS tal/lokal registrering via UU 6.Indsatserne Sydbyen har en meget høj andel af børn og unge og en meget lav uddannelses- og beskæftigelsesgrad blandt de voksne beboere. Udvikling i Fællesskab sætter derfor markant ind med indsatser, der skal kompensere for manglende jobmuligheder og støtte til at gennemføre uddannelse i eget netværk. Store dele af opgaven med at få flere i beskæftigelse og få unge til at tage en ungdomsuddannelse ligger hos kommunen, og den boligsociale helhedsplan gennemføres derfor i et tæt samarbejde med Slagelse Kommune om at få løftet netop Sydbyen. I dette samarbejde kan de boligsociale medarbejdere bidrage med et omfattende relations arbejde, og den boligsociale helhedsplan kan medvirke til at bygge bro til de kommunale indsatser. Samtidig indgår boligområdet aktivt i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen gennem etablering af lektiecafé, gennem et partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole, der vil medvirke ved driften af Multihuset og caféen som lokalt uddannelsessted. Endelig er der et aktivt samspil med hovedentreprenøren i renoveringssagen om at ansætte lokale beboere i praktik og uddannelsesstillinger mv.. Der arbejdes generelt med at styrke livsbetingelserne gennem gode muligheder for aktiviteter og for at styrke fællesskabet i tæt samspil med den aktivitetsmedarbejder, boligområdet har ansat, og ved at understøtte de mange frivillige aktiviteter i området. Også når det gælder tryghed er uddannelse og beskæftigelse den vigtigste indsats. Her er målet for den kommende boligsociale helhedsplan, at trygheden øges og kriminaliteten mindskes, hvilket langt hen ad vejen går hånd i hånd. Det er ifølge CFBU ikke kriminaliteten i sig selv, der skaber utryghed, men normbrydende adfærd. Fx kan en gruppe højtråbende unge, der dominerer de fælles udearealer, eller hærværk, der får området til at se hærget ud, spille en stor rolle i den enkelte beboeres opfattelse af tryghed i området. Omvendt kan oplevelsen af at kende dem, man møder, vægte positivt sammen med oplevelsen at, at kunne agere i fællesskab. Vi vægter derfor indsatsområdet børn, unge og familie højt. Vi lægger vægt på, at der er gode tilbud til alle børn og unge i området. I vores arbejdsdeling med Slagelse Kommune går vi aktivt ind og forebygger løse børn og unge gennem brede aktivitetstilbud, opsøgende arbejde og målrettede tilbud til gråzonerne omkring de mest udsatte, som Slagelse Kommune skaber tilbud for. Samtidig arbejder vi for, at beboerne og ikke mindst familierne tager ansvar for det samlede boligområde. 13

15 De fem overordnede indsatsområder er: Børn, unge og familie Uddannelse beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Sundhed Image og kommunikation I de kommende afsnit er der under hvert indsatsområde beskrevet en række aktiviteter. I praksis vil der være en del overlap mellem aktiviteter og indsatsområder. Fx vil mange af helhedsplanens aktiviteter generere tryghed gennem øget kendskab og gode historier, der kan styrke ansøgningsområdets image Børn, unge og familie Problemkompleks Der er 102 børn i alderen 0-6 år og 167 i alderen 7 17 år. Samlet udgør Børn og unge under 18 år 30 % af samtlige beboere i Sydbyen. Tilsvarende er andelen af børn og unge i Slagelse Kommune 21 %. I forbindelse med de boligsociale udfordringer i Sydbyen er det særligt antallet af familier, som betegnes som ressourcesvage og økonomisk udsatte, der danner ramme for problemkomplekset. Sydbyen har mange børn og unge med ringe tilknytning til det omkringliggende samfund. Nogle har svært ved at passe deres skole, imens andre mangler fagligt kompetente udfordringer efter skole. I denne mangel mødes de unge i selvorganiserede grupper. Der ligger en udfordring i at motivere denne gruppe unge til at deltage i pædagogisk styrede aktiviteter, da de i højere grad har en mere gadeorienteret adfærd. I forhold til Slagelse Kommune generelt adskiller familierne sig ved, at der er mange enlige forsørgere: 50 % af børnene i Sydbyen bor med én forsørger, mens det i Slagelse er 22 %. Sundhedsplejen har registreret en del unge mødre, som har behov for ekstra støtte i forældrerollen, men også for selv at gennemføre uddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet. Den lave uddannelsesbaggrund, lave beskæftigelsesniveau og det lave indtægtsniveau betyder samlet, at der er et markant behov for at støtte børn og unge i fritidsaktiviteter og målrette fokus på fremtidsmuligheder. Samtidig betyder den dårlige økonomi, at mange ikke benytter organiserede fritidstilbud eller har mulighed for at tage på ferie eller oplevelsesture. Samtidig oplever vi, at der er mange, der ikke selv opsøger offentlig hjælp, ligesom mange ikke er kommet på i forhold til digitalisering mv. og derfor har behov for en ekstra indsats fra sundhedspleje, borgerservice eller boligorganisationernes fælles økonomirådgivning i Sekstanten. I Sydbyen er der i 2013 registreret 306 restancer og 10 er blevet udsat af boligen pga. manglende betaling. Tallene er specielt for SB lave som følge af den planlagte tomgang og renovering. Formål At fremme trygheden i området At mindske antallet af hærværkstilfælde At bedre livsbetingelserne gennem gode fritidstilbud At bygge bro til sundhedspleje, borgerservice og andre relevante tilbud 14

16 Succeskriterier/målemetode Den oplevede tryghed skal øges. Mål fastsættes på baggrund af 0-punktsanalyse. Måles gennem kvalitativ 0-punktsanalyse i samarbejde mellem Slagelse Kommune og Sekstanten og opfølgende kvalitativ analyse samt små lokale brugerundersøgelser fx til Banko og caféarrangementer Antallet af hærværkstilfælde skal falde med 25 % - optælling gennem ejendomskontorerne Antallet af første rykkere og udsættelser af økonomiske årsager mindskes med 50 %. I år 2013 er antal rykkere 306 og udsættelser 10. Optælling via boligorganisationerne/økonomirådgivningen. At min. 20 unge via den boligsociale helhedsplan eller Hel fritid er startet i organiserede fritidstilbud Aktiviteter SMS Bedre muligheder brobygning Familieferie for udsatte Jordens uge Streetsport Aktivitetsmedarbejder Boligafdelingerne og boligorganisationerne har i samarbejde - uden for helhedsplanen - ansat en aktivitetsmedarbejder i projektperioden frem til , der står for mere klubagtige aktiviteter og indgår som ressourceperson i forhold til traditioner og udflugter finansieret af boligafdelingerne. Aktivitetsmedarbejderen arbejder gennem SU med et selvstændigt aktivitetsbudget på kr. Aktivitetsmedarbejderen er en tæt samarbejdspartner for helhedsplanen, primært i aktiviteterne for børn, unge og familie, beboernetværk, inddragelse og demokrati SMS Problemkompleks I forbindelse med de boligsociale udfordringer i Sydbyen er det særligt antallet af familier, som betegnes som ressourcesvage og økonomisk udsatte, der danner ramme for problemkomplekset. 30 % af Sydbyens beboere ligger i aldersgruppen 0-18 år, hvilket er væsentlig over gennemsnittet i kommunens øvrige bydelskvarterer. 46 % af de 0 18 årige i Sydbyen har anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig oplever vi, at det kan være svært at involvere forældrene i at bakke op om skolegang, fritidsliv og fremtidsvalg, ligesom de kan være fraværende, når det gælder normsætning i boligområdet. I flere tilfælde er kulturforskellen imellem barnet og forældrene, samt sprogvanskeligheder hos forældregruppen, direkte årsag til forældrenes manglende involvering. Dette skaber grobund for en generel mistillid til kommune og samfund og leder ofte de unge ud i uhensigtsmæssige gruppekulturer. Vi har kendskab til en del forældre, der hellere undlader et kommunikativt nederlag i de forskellige institutioner som eksempelvis skole, dagstilbud, jobcentre og læge ved at blive væk og isolerer sig blandt ligesindede. Det er ønsket at det kommunikative bånd imellem 15

17 barn og voksen styrkes for derigennem at nå til bedre forståelse mellem den unge, familien og samfundet. Indhold og praksis Projekt SMS (Sundhed-Motion-Selvværd) er målrettet gruppen af årige drenge og piger, primært med anden etnisk baggrund end dansk. I hverdagene i tidsrummet (+ events i nogle weekender) udbydes der aktiviteter som fodbold, styrketræning, boksning og lektiecafé samt kønsopdelte aktiviteter, som eksempelvis Streetdance for pigegruppen. Derudover ydes også hjælp til eksempelvis at lave individuelle kostplaner i samarbejde med Café Sydbyen. For at styrke det sociale miljø, og for at få de unge til at tage ejerskab for Multihuset og området, planlægger SMS projektet brugerbetalte ture til bl.a. museer, tivoli, sportsbegivenheder mm. Tillige søges der om gratis arrangementer i lokalområdet, såsom besøg i sportsforeninger, teaterture i Slagelse Kommune og arrangementer i øvrige boligområder. Ansvar og ejerskab er vigtige elementer i SMS projektet, og de unge har medindflydelse og deltager i planlægningen af disse ture, da det øger deres demokratiske selvforståelse. For at forberede, og eventuelt fastholde, de unge, målrettes flere af aktiviteterne denne evne til at indgå i og fastholde et job, en uddannelse, eller en praktikplads. Gruppen er dynamisk og fleksibel, forstået sådan, at når et medlem flytter, kommer i job eller i uddannelse, eller på anden måde udgår fra gruppen, optages der en ny deltager fra området. Arbejdsmetodemæssigt arbejder vi hen imod en early warning -strategi, som har visse fællestræk med den form for socialt arbejde, der benævnes Community Organization. I denne arbejdsmetode tager man udgangspunkt i de eksisterende organisationsapparater og forvaltninger. Tanken i denne arbejdsmetode er, at den boligsociale indsats skal koordineres for at udnytte ressourcerne bedre, og der lægges stor vægt på tværfagligt arbejde på tværs af ansatte i kommuner og boligselskaber. Den ansatte projektleder har en koordinerende rolle i denne arbejdsmetode. Arbejdsmetoden er et godt værktøj for at forebygge eksempelvis kriminalitet og hærværk og arbejde med hensigtsmæssige strukturændringer i samarbejdet mellem systemerne. Der arbejdes med en styrkelse af det kriminalitetsforebyggende arbejde med inddragelse af såvel kommunens, boligselskabets, boligområdets samt nærpolitiets ressourcer. De gode erfaringer med enkeltstående aktiviteter som børnediskotek, legedage, basket-stævne og børnekoncert fortsættes og suppleres med nye tilbud som lektiehjælp, fyraftensmøder med fokus på erhverv og uddannelse samt ungearrangementer med eksempelvis foredrag. Vi vil etablere foregribende indsats med målrettet indsats i forhold til grupper med særlige behov, udsatte børn og unge og i forhold til problemer som misbrugsproblemer, hærværk og kriminalitet. Der vil være særligt fokus på job-aktivering, integration og på at fastholde de unge i deres skole og uddannelse. I helhedsplanen vil vi gøre en særlig indsats for at skabe et netværk for enlige med børn og unge for at forebygge isolation og styrke dem i forældrerollen. 16

18 Målgruppe Aktiviteterne målrettes unge drenge og piger i alderen år. Alle er velkomne, men der er særligt fokus på børn og unge af anden etnisk baggrund. Vi vurderer, at der i Sydbyen er ca. 60 børn og unge med anden etnisk baggrund i aldersgruppen 14-22år. Vi målretter vores indsats mod ca personer, som befinder sig i gråzonen imellem dem, som allerede er involveret i aktiviteter via SSP, og dem som er selvforvaltende og selvstændige. Formål Et af de overordnede mål med projektet er at forebygge kriminalitet og hærværk, som et resultat af ineffektivitet og kedsomhed, samt at gøre de unge selvstændige og ansvarsfulde. Derudover forsøger Multihuset også, via aktiviteterne, at gøre dem til medlemmer af nogle sunde fællesskaber og derved få en positiv opfattelse af andre i samme situation. Alene kendskabet til hinanden kan forebygge utryghed og fremmedgørelse imellem dem og andre beboere i Sydbyen. Og aktiviteterne har et klart mål om at bedre de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Aktiviteterne og kommunikationen med Multihuset generelt skaber tillid og kan være med til at dæmpe kriminel og voldelig adfærd. Eksempelvis i kommunikationen imellem Multihusets voksne og de unge, eller når flere af de unge snakker om aktiviteterne med andre ikke-involverede. Ofte ser man også de yngre følge i de ældre unges fodspor. En stor del af de større drenge kunne også involveres mere, som tydelige rollemodeller, eks. i lektiehjælpen, i planlægningen af fremtidige projekter og aktiviteter, og som praktiske hjælpere i aktiviteterne fx som sportsdommere, normbærere og specialister i edb mm). Succeskriterier/målemetode Antallet af unge på SSP drop Out liste skal falde med 25 % Minimum 60 % af de unge, der tilknyttes projektet, gennemfører forløbet - optælles gennem logbog/deltagerliste Et stigende antal unge går til fritidstilbud uden for boligområdet nulpunktsanalyse ved Sekstanten suppleret med lokal miniundersøgelse Samarbejdsrelationer Den boligsociale helhedsplan har mange samarbejdspartnere i området primært med aktivitetsmedarbejderen og sportsforeningerne i området, Hel Fritid, byens kulturinstitutioner, SSP, jobcenteret, og uddannelsesinstitutionerne (eks. Selandia). SSP samarbejdet formaliseres i denne helhedsplan. Den månedlige dialog og SSP involvering i boligområdet suppleres nu med kvartalsvise tendensmøder med udgangspunkt i Sydbyen. SSP vil ud over møder og koordination være til stede i Multihuset en aften om måneden. Medarbejderressourcer 1 projektmedarbejder 20 timer ugentligt 1 Projektleder 5 timer ugentligt SSP (kommunal medfinansiering) 3,5 timer ugentligt UU (kommunal medfinansiering) 1 time ugentligt Forankring En fortsættelse af det intensive og målrettede forløb vil kræve fortsatte medarbejderressourcer. Vi arbejder henimod forankring af events og aktiviteter igennem deltagelse af frivillige, samt af forældregruppen. Der opbygges løbende regelmæssige 17

19 dialogmøder med foreningerne, kulturinstitutionerne og uddannelsesstederne. I dette netværk drøftes forankring inden udgangen af Bedre muligheder brobygning til borgerservice og sundhedspleje Problemkompleks 50 % af børn og unge i Sydbyen opvokser hos en enlig forsørger. Vi ved, fra Sundhedsplejen, at der er mange unge enlige mødre i boligområdet, som har behov for netværk og særlig støtte. Vi oplever, at mange, selv om de har adgang til at låne en computer står af over for de stigende krav til digitalisering, gør det selv betjening på nettet, og de får dermed meget vanskeligt ved at kommunikere med det offentlige. Som boligsocial helhedsplan kan vi stille pc ere til rådighed, men mange af disse opgaver kræver stor diskretion og kan derfor ikke overlades til frivillige. Der er mange, der modtager rykkere eller i yderste fald bliver udsat af boligen af økonomiske årsager. En situation, der er dyr for alle, økonomisk for både familien og boligområdet og menneskeligt, hvor ikke mindst børn er meget sårbare overfor hyppige og utilsigtede skift i skole og vennekreds. Indhold og praksis Sundhedsplejen: I Multihusets grupperum gennemfører Sundhedsplejen åben rådgivning og en gruppe for unge mødre normalt 2-3 timer hver anden uge. I perioder har sundhedsplejen tillige afviklet ordinære mødregrupper i området. Sundhedsplejen kommer ordinært i alle hjem med nyfødte og vurderer løbende behovet for ekstraordinære indsatser i området. Ved at placere aktiviteter i Multihuset bliver det for nogle af beboerne lettere at træde over tærsklen, både til det offentlige tilbud og til Multihusets mange aktiviteter, hvor caféen skal fungere som en portal. Økonomirådgivningen: De fem almene boligorganisationer, der står bag de boligsociale helhedsplaner, har gennem Sekstanten etableret en økonomirådgivning, som skal forebygge udsættelser. Mange rådgivninger foretages i beboerens eget hjem, men en del foretrækker, at det sker i Multihuset. Alle kan henvende sig direkte, men den boligsociale helhedsplan er med til at distribuere tilbuddet. Fra forsommeren 2014 planlægges der i samarbejde med borgerservice informationsmøder om forskudsskat. fx det nye beskæftigelsesfradrag for enlige, nem-id, elektronisk postkasse mm, ligesom økonomirådgivningen kan bidrage med kurser i flytte hjemmefra økonomi mm. Slagelse Kommunes Borgerservice laver borgerrådgivning af forskellig art i to timer hver anden uge i Multihuset. Borgerservice har blandt andet mulighed for at hjælpe med at oprette rejsekort, nem-id mm og gå ind på offentlige hjemmesider sammen med borgeren. Borgerservice kan endvidere hjælpe økonomisk trængte beboere som benytter boligorganisationernes økonomirådgivning med opfølgning på skattekort, årsopgørelse, forskudsregistrering m.v., efter rådgivningsforløbet er afsluttet. Den boligsociale helhedsplan viser aktivt hen til disse tilbud fx gennem voksenkontakt i SMS projekt, relationer fra Café, banko mm. 18

20 Målgruppe Voksne beboere med behov for sundhedspleje eller rådgivning primært beboere uden for arbejdsmarkedet. Ifølge KÅS udgør gruppen af øvrige og pensionister 390 ud af 655 beboere over 15 år svarende til at 60 % af beboerne er uden for arbejdsstyrken. Formål At styrke livsbetingelserne ved at gøre vejen til rådgivning og offentlige tilbud nemmere. Succeskriterier/Målemetode At der er åbne borgerrettede tilbud i Multihuset optælling via kalender At økonomirådgivningen gennemfører informationsmøde i Sydbyen minimum en gang årligt. Intern registrering. At 50 % færre modtager første rykkere og bliver sat ud af deres bolig af økonomiske årsager. I år 2013 er antallet af rykkere 306 og udsættelser 10. Optælling via boligorganisationerne/økonomirådgivningen. Samarbejdsrelationer Sundhedsplejen indgår i markarbejdergruppen og medvirker i drøftelser af tendenser i området. Sundhedsplejen justerer selv placeringen af ordinære tilbud ud fra aktuelle behov. Der er et velfungerende samarbejde med økonomirådgivningen, som deltager i projektledermøder i Sekstanten efter behov. Medarbejderressourcer Ordinær sundhedsplejeindsats Projektansat økonomirådgiver efter aftale med den enkelte beboer Fremskudt borgerservice (kommunal medfinansiering) 1 time Opfølgning på økonomiprojekt v Borgerservice (kommunal medfinansiering) 0,5 time Projektmedarbejder koordination 0,5 time Projektleder koordination 0,5 time Forankring Økonomirådgivningen ophører i sin nuværende form ved udgangen af Ved projektophør kan offentlige relevante træffe aftale med SU om brug af Multihuset. Behovet for dette vurderes inden udgangen af Familieferie for udsatte Problemkompleks Mange familier i Sydbyen har kun få økonomiske ressourcer. Forældre, der lever uden et arbejde og isoleret fra samfundet, kan have svært ved at fungere som rollemodeller for deres børn. Derudover er der kulturforskelle mellem børn og forældre og i visse familier også sprogbarrierer, hvor børn og forældre ikke taler samme sprog, idet børnene aldrig har lært forældrenes modersmål, og forældrene ikke taler dansk på samme niveau som deres børn. Flere unge og voksne nærer mistillid til det offentlige system som følge af dårlige erfaringer og nederlag. Den manglende anerkendelse er især et problem for de unge, og det kan medføre, at de unge søger anerkendelse i en uhensigtsmæssig gruppekultur. 19

21 Indhold og praksis Familieferie for udsatte, er en uge, hvor familierne og deres samvær understøttes med mentorer og aktiviteter. Projektet skal styrke livsmulighederne, understøtte netværksdannelse og ansvarlighed, skabe relationer til udsatte familier og sikre tryghed. Det drejer sig om en uges lejr for ca deltagere, som søges gennemført med egenbetaling og eksterne tilskud. I løbet af ugen kommer der målrettede besøg og undervisning med f.eks. sundhedsplejerske og psykolog. Lejren har hidtil været arrangeret i samspil med Oasen/Ringparken, men vi arbejder nu for at inddrage alle fire boligsociale helhedsplaner gennem Sekstanten, som også skal medvirke til fundraising. Et væsentligt element i familieferien er de fælles forberedelser og de efterfølgende netværkssamvær. Målgruppe Målgruppen er udsatte familier, enlige og familier med svagt netværk og svagt indtægtsgrundlag, f.eks. overførselsindkomst. Vi inviterer individuelt på grundlag af oplevede behov, og så gruppen bliver bæredygtig. Formål Ferielejren skal medvirke til opbygning af relationer mellem beboerne, kendskab til Multihusets øvrige tilbud, men også tidlig opsporing og brobygning i forhold til offentlige tilbud. Ferien er ligeledes rekruttering i forhold til frivillige og skal på sigt medvirke til tryghed og mindre kriminalitet og hærværk. Succeskriterier Succeskriteriet er at mindst 20 deltager i familieferien årligt og at mindst 75 % af familierne deltager i de efterfølgende netværksarrangementer Målemetode Måles på antallet af deltagere i familieferien og netværksarrangementet Samarbejdsrelationer De øvrige boligsociale helhedsplaner i Sekstanten. Sundhedsplejen, Folkesundhed, Nordbycentret. Medarbejderressourcer Projektleder en uges deltagelse + planlægningstid 60 timer Forankring Gennem Sekstanten er de boligsociale helhedsplaner ved at etablere en forening, der skal medvirke til at fundraise og gennemføre familieferierne. 20

22 Jordens uge Problemkompleks I forbindelse med de boligsociale udfordringer i Sydbyen er det særligt antallet af familier, som betegnes som ressourcesvage og økonomisk udsatte, der danner ramme for problemkomplekset. Vi ved, at det kan være svært at nå disse beboere med skriftlig information, og vi vurderer, at der generelt er lavt kendskab og viden om bæredygtighed, miljø og sundhed. Det skal projekt Jordens Uge medvirke til at afhjælpe. Indhold og praksis Projekt Jorden Uge afholdes i juli, dvs. 1.uge af skolebørnenes sommerferie, i tidsrummet 10:00 17:00. Indholdet varierer dagligt og omhandler førnævnte områder, som eks. bæredygtighed, miljø og sundhed. Eksempelvis kan det tænkes, at en naturvejleder fra Skov- og Naturstyrelsen inviteres til, at holde et aktivt foredrag, som Jægerens Værktøjskasse, hvor han præsenterer samarbejdet mellem jæger og hund samt de danske skoves dyre- og planteliv. Der er planer om, at der afholdes et lokalt dyreskue, hvor beboerne medtager deres kæledyr, både til skue for andre men også for at få råd og vejledning i kost, pasning og pleje. Loppemarkedet vil også være en aktivitet for derved at gøre beboerne bekendte med bæredygtighed og miljø. Sport vil være den røde tråd i gennem hele ugen, dvs. flere sportsforeninger deltager og præsenterer deres sportsgren for beboerne. Dette giver også et bedre kendskab til de lokale aktører. Børne- og Ungdomsrådet (Sydbyens Fællesskabsråd SFR) er involveret i hele processen ang. planlægning og afvikling af Jordens Uge. Målgruppe Målgruppen for Jordens Uge er de 8-14-årige og deres forældre. Formål Ideen med at etablere aktivitetsugen er oplysning og læring om større miljømæssige emner som bæredygtighed, miljø og sundhed og kost samt vejledning i brugen af f.eks. vand, varme og el. Sideløbende er målet også at inddrage børn og unge i planlægningen og udførelsen af ugens aktiviteter. Det giver dem medansvar og bidrager til deres selvforståelse og rolle i det frivillige arbejde. Deres demokratiske evner styrkes også, hvilket kan hjælpe dem senere i livet. 21

23 Succeskriterier At beboere, samt SFR, deltager aktivt Målemetode Daglige registreringer af børn og forældre, deres indsats, samt SFR s evalueringer Medarbejderressourcer Projektleder, 37 timer + forberedelse 20 timer Børn- og Ungemedarbejder, 37 timer Samarbejdsrelationer Der er et bredt samarbejde i området, særligt med sportsforeningerne i området, byens kulturinstitutioner, SSP, Café Sydbyen og det lokale samarbejdsudvalg i boligforeningerne. Forankring Vi arbejder hen imod forankring af projekter og aktiviteter igennem deltagelse af frivillige samt af forældregruppen. Der skal senest i 2015 etableres faste samarbejdsaftaler med Skov og Naturstyrelsen. I 2016 vil vi drøfte den fremtidige samarbejdsform/forankring med Skov- og Naturstyrelsen, de lokale sportsforeninger samt samarbejdsudvalget i boligforeningerne Streetsport Problemkompleks En del unge i området dyrker en lidt hård gadekultur, som blandt andet også kommer til udtryk igennem hærværk. Det er dog langt fra alle de unge beboere, der laver ballade og skaber uro. Generelt for Sydbyen kan man dog sige, at der mangler rollemodeller, som kan være med til at skabe nogle gode rammer for gadekulturen. Sydbyen ligger på trods af sin geografiske nærhed som et totalt lukket område, hvor det kan være svært at gå ud af området til andre aktiviteter eller tiltrække gæster fra den øvrige by. Der er speciel i sommerhalvåret behov for uformelle konstruktive aktiviteter i udeområdet. Indhold og praksis I den varmeste del af udendørsperioden, maj-september, vil der være streetdance uden for Multihuset samt boldtræning primært fodbold- og evt. basketball-træning på Multihusets bane. Undervisningen skal varetages af unge fra Sydbyen, som har gennemgået instruktøruddannelse og kan fungere som rollemodeller og undervisere. 22

24 Med streetsport synliggøres en gruppe unge, der kan være gode eksempler for deres generation hos de øvrige beboere, og de unge signalerer deres ønsker og behov i forhold til udearealerne på en konstruktiv måde. Det er helhedsplanens ansvar at skabe gode vilkår for etableringen af et fællesskab. Målgruppe Målgruppen for aktiviteten er Sydbyens unge beboere i alderen år, ca. 100 personer. Formål Målet er at skabe gode oplevelser i udearealerne som en god måde at vise sine ønsker og behov i forhold til udearealerne. Målet er at skabe samspil med stærke rollemodeller for de unge beboere og derigennem styrke de unges fællesskab i en positiv retning. En udvikling som skal skabe større ansvarsfølelse over for boligområdet og derved nedbringe antallet af hærværkssager. Succeskriterier At nedbringe forekomsten af hærværkssager med 25 % Målemetode Ejendomsfunktionen laver en årlig optælling af hærværkssager. Udgangspunktet for måling er Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med sportsklubber, Multihuset og de øvrige boligområder. Medarbejderressourcer En projektmedarbejder 3 timer pr. gang Forankring Sydbyen er ikke GAME-satellit i 2014 pga. renovering af de grønne områder, men der er et etableret samarbejde med GAME og fælles event med de øvrige boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks Uddannelsesniveauet er markant lavere i Sydbyen end i Slagelse Kommune generelt. I Sydbyen optræder 61,2 % af de over 15 årige som uden anden uddannelse end grundskole, hvor den tilsvarende andel for Slagelse er 41,2 %. En væsentlig del af afvigelsen skyldes, at der i Sydbyen er meget få med en erhvervsuddannelse, nemlig 25,5 % mod 39,1 % i Slagelse Kommune. Tilsvarende er beskæftigelsesniveauet meget lavt. Kun 40 % af beboerne over 15 år indgår i arbejdsstyrken. Det tilsvarende tal for Slagelse Kommune er 58 %. Vi ved, at forældrenes opbakning har stor betydning for valg og gennemførelse af uddannelse. På samme måde kan det dokumenteres at en række job, primært fritidsjobs, studiejobs, service og håndværksjobs besættes uden opslag. Når beboere i Sydbyen samlet har lav tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarked er der derfor behov for at kompensere dels ved a sætte fokus på uddannelse og job som norm, 23

25 dels ved at forbedre beboernes muligheder gennem lektiecafé, job i byggesagen, i lokalområdet og gennem målrettet kommunal jobindsats. Formål Med denne indsats ønsker den boligsociale helhedsplan at styrke den enkelte beboers kompetencer og dermed give en bred gruppe beboere et bedre udgangspunkt for at komme i job eller i gang med en uddannelse. I forhold til de unge er målet at skabe et boligområde, hvor normen er at uddanne sig og være aktiv på arbejdsmarkedet. Målet er at skabe et boligområde der, på trods af beboernes svage uddannelses- og arbejdsmarkedsbaggrund skaber rammer for udvikling i fællesskaber og aktivt bidrager til de unges muligheder gennem lokale uddannelses- og arbejdspladser, samarbejde og partnerskaber om job og uddannelse. Succeskriterier/Målemetode 7-9 beboere over 30 år kommer i varig beskæftigelse. Målinger foretages i samarbejde med Slagelse Kommunes jobenhed. Minimum 10 beboere fra de boligsociale helhedsplaner heraf minimum 6 beboere fra Sydbyen gennem samarbejde med renoveringssagen kommer i praktik, job, beskyttet beskæftigelse eller egentlig uddannelse Optælling via BL-skema. Der etableres ordinær uddannelse i Café Sydbyen - EGU og lærlingepladser - gennem samarbejde med Korsør ProduktionsHøjskole. At minimum 50 % af eleverne i caféen ved projektets afslutning kommer fra Sydbyen At unge over 18 år gennemgår et uddannelsesafklarende rådgivningsforløb i samarbejde med jobenhed og Ungehuset. Måling foretages af jobenheden. Stigende karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (starttal + mål fastsættes i samspil med Antvorskov Skole) og måling foretages af Antvorskov Skole. At minimum 50 % af de der gennemfører afklaringsforløb i Multihuset, kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Aktiviteter Lektiecafé Caféen som uddannelsessted Vi bygger job Håb for fremtiden Lektiecafé Problemkompleks Der er meget lav grad af uddannelse blandt beboerne i Sydbyen, og den boligsociale helhedsplan og den lokale folkeskole Antvorskovskolen oplever, at mange af børnene har behov for, at voksne støtter dem i, at skole og undervisning er både vigtigt og sjovt. I forbindelse med de boligsociale udfordringer i Sydbyen er det særligt antallet af børn og unge, som får et psykisk nederlag i skoletiden, som er en alvorlig udfordring. Indhold og praksis Lektiecaféen holder åbent tirsdag og torsdag fra kl Ud over de faste åbningstider kan lektiecaféen tilbyde individuel hjælp til elever på ungdomsuddannelser fra en frivillig gymnasielærer. 24

26 I lektiecaféen arbejder vi for at styrke børnene fagligt og socialt. Børn og unge kommer først og fremmest for at få hjælp og støtte til deres skolegang. Men Lektiecaféen er ikke en fortsættelse af skoledagen. Den er et frirum, hvor motivation og positivt samvær er det vigtigste. Lektiecaféen er et nyt mødested, der bliver indrettet i Multihuset. Det bliver indrettet med borde og stole, computeradgang og plads til diverse infostandere. Lektiecaféen indgår i tæt samspil med Multihusets øvrige aktiviteter og kan anvendes som rådgivningssted i samspillet med UU og jobenheden. Vi vil indlede et samarbejde med Antvorskov Skole og UU, så de kraftigt opfordrer elever med faglige vanskeligheder samt deres forældre til at benytte sig af tilbuddet. Multihusets medarbejdere går ud og opsøger de unge i Sydbyen, og når de deltager i øvrige aktiviteter i huset. Målgruppe Den primære målgruppe er årige beboere i Sydbyen samt enkelte årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. I Sydbyen er der 167 børn og unge i aldersgruppen 7-17 år, hvoraf 52 % har anden etnisk baggrund end dansk. Der er til 24 årige. Her er den boligsociale helhedsplan i god kontakt med en gruppe unge, der i forbindelse med bl.a. HTX har behov for individuel lektiehjælp. Lektiecaféen er principielt for alle, men vi vurderer at ca. halvdelen af de årige, dvs. 50 ligger i målgruppen sammen med ca. 10 unge i ungdomsuddannelse. Formål Målet med indsatsen er at gøre områdets børn og unge fagligt stærkere og styrke den enkeltes skolekultur og oplevelse af, at de kan noget. De skal finde/genfinde den faglige selvtillid ved at få succesoplevelser og med tiden føle lyst og medansvar for egen læring. Børnene skal gennem lektiecaféen få gode forudsætninger for at deltage i undervisningen på samme niveau som andre og i sidste ende ikke have et fagligt behov for at komme i lektiecaféen. Ved at placere tilbuddet i Multihuset kan der bygges videre på stærke relationer fra SMS projektet og SFR rådet. Specielt for de unge i ungdomsuddannelse er målet at skabe en fast og kvalificeret voksenstøtte til deres hjemmeopgaver, fx matematik på HTX, så de ikke falder fra. Succeskriterier/målemetode 60 % af de opfordrede deltager regelmæssigt. Deltagerne registreres ved hver åbningsdag Stigende karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (starttal + mål fastsættes i samspil med Antvorskov Skole) Ca. 5 unge benytter sig af individuel lektiehjælp ved behov, og det registreres, om den faste kerne gennemfører deres uddannelse Ca børn og unge bruger lektiecaféen aktivt. Caféen er årligt i kontakt med minimum 40 forskellige Optælling ud fra deltagerlisterne Samarbejdsrelationer Multihusets medarbejdere og samarbejdspartere går ud og opsøger de unge i Sydbyen. Der etableres et samarbejde med Antvorskovskolen om at opfordre elever med særlige behov til at benytte lektiecaféen. SFR Sydbyens Fællesskabsråd (ungeråd) medvirker til at rekruttere og til at bakke op om aktiviteten. 25

27 Medarbejderressourcer Projektleder, 2 timer Projektmedarbejder 5 timer Frivillig lektiehjælper Forankring Selv om folkeskolereformen kan få stor betydning, vurderer vi, at der fortsat kan være mange, der har brug for at lære i et skolefrit miljø. Vi vil søge at inddrage en relevant frivillig organisation fx Ungdommens Røde Kors, der kan indgå i en forankringsstrategi. Forankringsbehov og strategi drøftes med samarbejdspartnerne i efteråret Caféen som uddannelsessted Problemkompleks I Sydbyen er 64 % af de unge mellem 16 og 29 år opført med grunduddannelse eller uoplyst, og kun 1.3 % har en mellemlang eller lang uddannelse. Selv om Slagelse er en by med mange uddannelsesinstitutioner, mangler der i Sydbyen rollemodeller, specielt for de, der ikke bare skal på gymnasiet, men hvor det kræver en ekstra indsats at få en uddannelse. Mange, der er skoletrætte, har behov for at se, at man kan få en uddannelse gennem en kombination af konkret, nødvendigt praktisk arbejde og tilpassede kurser. Indhold og praksis Boligorganisationerne indgår et partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole, som vil etablere fire uddannelsespladser i området. Eleverne skal varetage rengøring af Multihuset, fungere som servicemedarbejdere i forbindelse med afvikling af beboerarrangementer og eksterne aktiviteter samt producere mad til den daglige åbningstid i caféen, beboermad, brunch, håndværkermadpakker mm. I løbet af 2014 skal det undersøges, hvordan caféen kan øge sin omsætning gennem catering til fx afdelingsmøder og frokostordninger i boligorganisationerne. Partnerskabet løber fra 15. maj 2014, og der holdes åbningsreception den 23. maj. Der tilbydes individuelle forløb med et praktisk udgangspunkt, som overordnet skal udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Som udgangspunkt vil der være mulighed for tre typer forløb - alle inden for levnedsmiddel. Valg af forløb vil være afhængig af en konkret vurdering af den unge. Den unge kan også under forløbet bevæge sig fra eksempelvis A til C. A) Produktionsskoleforløb med det formål at blive forberedt til gennemførsel af en uddannelse B) Erhvervsgrunduddannelse C) Lærlingeforløb indenfor cater / eller ernæringsassistent Målgruppe Unge mellem år der har opfyldt deres undervisningspligt(men som ikke nødvendigvis har gennemført Folkeskolens afgangsprøve) fx de fleste af deltagerne i SMS projektet. Unge som ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse og som af Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes til at have udbytte af et uddannelsesforløb i Café Sydbyens køkken. 26

28 Formål Formålet er gennem caféen at styrke fokus på uddannelse - og skabe lokale uddannelsespladser baseret på autentiske opgaver. Gennem partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole er det samtidig målet at skabe lokale rollemodeller med elever der gennemfører en lærlingeuddannelse og på den måde viser hen til produktionsskolen som en indgang til uddannelse og job. Succeskriterier/målemetode At flere unge fra Sydbyen vælger at gennemføre en uddannelse via Produktionsskole, så min 10 elever har valgt et produktionsskoleforløb gennem projektperioden optælling via Produktionsskole/UU At etablere fire faste uddannelsespladser i caféen i optælling via KPH At caféen bliver godkendt til o Produktionsskoleforløb o EGU o Lærlingeforløb At minimum 12 elever har været i uddannelsesforløb i projektperioden At min 50 % af eleverne ved projektperiodens afslutning kommer fra Sydbyen Samarbejdsrelationer Det er Korsør ProduktionsHøjskole, der varetager undervisningen i caféen og Multihuset. Multihuset bidrager med betaling for rengøringsaftalen, og den boligsociale helhedsplan bidrager til uddannelseslederens løn. Der udarbejdes en partnerskabsaftale mellem boligorganisationerne, den boligsociale helhedsplan og Korsør ProduktionsHøjskole, som beskriver ansvar, finansiering og opgaver. Partnerskabet træder i kraft og løber til med en gensidig opsigelsesfrist på 6 måneder. Der gennemføres to årlige møder mellem ProduktionsHøjskolen og det lokale projektteam for at sikre god dialog om åbningstider, menu, prissætning og samspillet med de frivillige aktiviteter som fx Fællesspisning. Medarbejderressourcer Uddannelsesleder, ansat af Korsør ProduktionsHøjskole Vikardækning Projektleder 27 timer 8 timer 1 time Forankring Der arbejdes på at gøre det muligt at fortsætte en økonomisk bæredygtig konstruktion for uddannelse og cafédrift. Det er aftalt at gennemføre et udviklingsprojekt i 2016 med henblik på forankring evt. gennem etablering af en socialøkonomisk virksomhed. Boligorganisationerne har aftalt at lægge mange af deres kurser og større arrangementer i Multihuset, så der kan skabes større omsætning og mangfoldighed i, hvad der skal produceres Vi bygger job Problemkompleks Sydbyen har en overvægt af unge, der ikke har eller er i gang med uddannelse. Der bor ca. 233 personer mellem 16 og 29 år i ansøgningsområdet. Kun 84 personer mellem 16 og 29 år opgiver et uddannelsesniveau, der ligger over grundskoleniveau. Sydbyen har mange uden for arbejdsmarkedet, heraf udgør kontanthjælpsmodtagere 12 % af de årige. 27

29 Med mange lavt uddannede og ledige beboere er det sværere at benytte netværk til jobsøgning og motivation til uddannelse. Indhold og praksis Som en del af den fysiske helhedsplan i Sydbyen er der indgået et frivilligt partnerskab med hovedentreprenøren, så der igennem en aftale mellem kommunerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan skaffes praktikpladser, lærepladser, skånejob, flexjob eller ordinært arbejde på meget kort tid for beboerne i Sydbyen. FOBs og SBs tekniske chefer holder kvartalsmæssige møder med byggeledelse, hvor man opsamler nuværende og kommende behov og mulige jobåbninger hos hovedentreprenør og underleverandør. Projektlederen finder i samspil med jobenheden relevante kandidater primært fra Sydbyen, men ellers fra den boligsociale helhedsplan i Oasen, Skælskør og på Motalavej. Praktikcentret ved EUC og Slagelse Kommunens jobenhed medvirker til hurtig og smidig sagsbehandling i forbindelse med eksempelvis lønstøtte og praktikaftaler. Målgruppe Beboere i området, der ønsker job eller uddannelsesplads. Formål Det er et mål at øge andelen af unge, der søger teknisk/håndværksmæssig uddannelse. Vi ønsker gennem den store renovering og gennem fortsat samarbejde med boligorganisationernes samarbejdspartnere inden for bygge- og anlæg at give beboerne bedre adgang til de mange job- og uddannelsesmuligheder, der formidles gennem netværk. Succeskriterier/målemetode At min 15 beboere gennem renoveringssagen får tilbudt praktik, uddannelsesaftale eller beskæftigelse intern optælling og registrering hos BL. Samarbejdsrelationer Der er indgået en frivillig samarbejdsaftale med Hovedentreprenøren BNS, et jobpartnerskab med Slagelse Jobcenter og Partnerskabsaftale med EUC Sjællands Praktikcenter vedlagt. Der er tæt samarbejde mellem Boligorganisationernes tekniske chefer, byggeledelsen og projektlederen. I dagligdagen inviteres håndværkerne indenfor, og mange køber og spiser frokost i cafeen, ligesom alle byggemøder holdes i Multihuset. Medarbejderressourcer Byggeledelsen - 2 medarbejdere deltager i kvartalvise møder og løbende opfølgning Projektlederen 1 time ugentligt Jobpartnerskab Problemkompleks Sydbyen har en overvægt af unge, der ikke har eller er i gang med uddannelse. Der bor ca. 233 personer mellem 16 og 29 år i ansøgningsområdet. Kun 84 personer mellem 16 og 29 år opgiver et uddannelsesniveau, der ligger over grundskoleniveau. 28

30 Sydbyen har mange uden for arbejdsmarkedet, heraf udgør kontanthjælpsmodtagere 12 % af de årige. Med mange lavt uddannede og ledige beboere, er det sværere at benytte netværk til jobsøgning og motivation til uddannelse. Indhold og praksis Der er tale om et samarbejde mellem kommune og projekt for at styrke beboernes ressourcer både socioøkonomisk og indtægtsmæssigt. Det er dog den enkelte beboer selv, der skal ville forandringen, og aktivitetens overordnede indhold er derfor rådgivning. Desuden gennemføres mentorforløb som afklaring i sygedagpengeforløb, hvor der arbejdes med en blanding af konkrete arbejdsopgaver i Multihuset, deltagelse i husets aktiviteter og løbende udvikling i selvværd og selvstændighed i opgaveløsningen. Projektlederen fungerer som mentor. Samarbejde med jobenheden For de årige kontanthjælpsmodtagere er der tale om et specifikt udviklet rådgivningsforløb udført af jobenhedens medarbejdere i Multihuset. Rådgivningsforløbet er specifikt udviklet til kontanthjælpsmodtagere med risikofaktorer og behov for afklaring i forhold til fx sygdom. Der kan anvendes såkaldte jobpakker, som er kombinerede sammensatte forløb målrettet en specifik jobfunktion. For de årige skal jobenheden lave brobygning mellem Ungehuset og Sydbyen. Der arbejdes i den forbindelse med Uddannelsespakker, som er sammensatte forløb, der skal hjælpe den unge med at finde fodfæste i uddannelsessystemet. For at understøtte den unges uddannelsespakke kan tilknytning af en mentor blive et centralt værktøj. Multihuset medvirker ved individuelle afklaringsforløb, for eksempel for sårbare sygemeldte. Projektlederen har en mentoropgave med individuel støtte og ugentlig sparring. De lokale jobmuligheder søges styrket igennem partnerskaber med erhvervsdrivende i lokalområdet. Sydbyen har gode erfaringer fra renoveringsprojektet, hvor projektlederen har en koordinerende rolle i forhold til at skabe gode match mellem ledige og uddannelsessøgende beboere og aktuelle jobåbninger. Projektet drager nytte af Jobcentrets store netværk og kompetencer. Modellen skal implementeres, så lokale partnerskaber kan udfylde samme funktion som nu, hvor der bygges. Den konkrete opgave med at opsøge arbejdsgivere formaliseres i samarbejde med jobentret, mens projektlederen fortsætter sin matchfunktion. Målgruppe Match lokale jobmuligheder. Målgruppen går på tværs af alder og omhandler årige beboere med ønske om praktik eller beskæftigelse. Afklaringsforløb med mentorstøtte. Målgruppen er primært sygemeldte, der efter en længerevarende eller psykisk sygdom er sårbare og har behov personlig støtte i forbindelse med afklaringsforløb. Den generelle beskæftigelsesindsats varetages af Jobcentret. 29

31 Målgruppen for den styrkede lokalbaserede jobindsats er som konsekvens af den nuværende lovgivning delt i to: årige kontanthjælpsmodtagere årige kontanthjælpsmodtagere med risikofaktorer og behov for afklaring i forhold til fx sygdom (aktivitetsparate) uanset etnicitet. Borgere, der vurderes at kunne profitere udvælges specifikt til indsatsen årige kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen er primært nydanske kontanthjælpsmodtagere år (evt. også omfatte unge år efter LAB 2.9). Målgruppen er kendetegnet ved unge, som burde være på vej mod eller i gang med ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, men som enten ikke er det eller hænger lige på kanten. Altså unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målgruppen er afgrænset til unge, der enten er bosiddende eller typisk indgår i gadebilledet i boligområdet. Formål At øge beskæftigelsesniveauet At øge uddannelsesniveauet og således øge boligområdets indtægtsniveau At opbygge partnerskabsaftaler med virksomheder i lokalområdet Succeskriterier unge mennesker over 18 år, som ikke er i gang med uddannelsesforløb, stifter bekendtskab med Ungehuset og henter hjælp i forhold til opkvalificering eller valg af uddannelse. Målemetode: Opgørelse fra jobenheden evt. spørgeskema. 7-9 deltagere i aktiviteten over 30 år kommer i varig beskæftigelse. Målemetode: Opgørelse fra jobenheden. 50 % af dem der kommer i afklaringsforløb gennemfører og får afklaring på fremtidige beskæftigelses/forsørgelsesmuligheder. Målemetode: Optælling i samspil med sygedagpenge. Boligområdets indtægtsniveau skal nærmere sig kommunens gennemsnit. I 2011 udgjorde den gennemsnitlige indkomst i ansøgningsområdet ca pr. beboer over 15 år svarende til 67 % af den gennemsnitlige indkomst i Slagelse Kommune pr. beboer. Ved projektet afslutning skal tallet være hævet til minimum 75 %. Målemetode: KÅS-tal fra Danmarks Statistik. Samarbejdsrelationer Jobenheden er den primære samarbejdspartner. Aktiviteten er en del af den kommunale medfinansiering og jobenheden har ansvaret for afvikling af aktiviteten samt opfyldelse af mål. Det boligsociale projekt bidrager ved at stille faciliteter til rådighed. De boligsociale medarbejdere har gennem mange år lavet et stort relationsopbyggende arbejde og har blandt andet en god kontakt til områdets unge. Ved at kombinere jobenhedens kompetencer og muligheder med projektets kontakt til målgrupperne er håbet at opnå et nyt niveau af gensidigt engagement. Medarbejderressourcer Koordination med de forskellige samarbejdspartnere: Projektleder 1 time om ugen Afklaringsforløb med mentorstøtte i Mulithuset: Projektleder 2 timer om ugen i de aktuelle forløb Kommunal medfinansiering: 30

32 Håndholdt beskæftigelsesindsats for årige: én medarbejder fra jobenheden 2 timer om ugen Brobygning til Ungehuset for årige: Én medarbejder fra jobenheden 1 time om ugen og en medarbejder fra UU 2 timer om ugen 6.3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Problemkompleks Der er meget på spil i Sydbyen i disse år. Der er etableret et stort Multihus med mange muligheder, der er en stor renoveringssag i gang, hvor der arbejdes med boligkvalitet, boligtyper, konkurrenceevne, tryghed og bedre samspil med Slagelse, fysisk og kulturelt bl.a. for at sikre et godt image. Men renoveringsplanen betyder samtidig, at boligerne skal tømmes blok for blok, og beboerne skal genhuses. Byggesagen vil samtidig betyde at området i kraft af tømte boliger og byggeplads med mange materialer er særligt udsat for tyveri og hærværk. Genhusningen og de nye boligtyper vil skabe større udskiftning blandt beboerne, og der er derfor markant behov for at arbejde med at inddrage nye beboere og sikre bredt ejerskab til beslutninger på tværs af bo-tid, alder og etnicitet. Mål Det overordnede mål med indsatsen er at styrke trygheden ved at fremme kendskab og fællesskab på tværs af boligafdelinger, alder og etnicitet og at opbygge kapacitet og handlekraft i organiseringer, frivillige indsatser og uformelle mødeformer ikke mindst gennem caféen. Den boligsociale helhedsplan skal gennem målrettede organiseringer styrke ejerskabet, så alle føler sig inddraget i beslutninger tæt på dem selv og føler sig repræsenteret i forhold til beboerdemokrati og beslutninger på fælles niveau. Det er et mål for indsatsen at understøtte de nye tværgående organiseringer, hvor de veletablerede afdelingsbestyrelser for hhv. FOB og SB i den nuværende projektperiode er suppleret med blandt andet tværgående unge råd, Sydbyens Fælles Råd-SFR og etablering af et tværgående Samarbejdsudvalg og SU, der består af afdelingsbestyrelserne for FOB og SB. SU koordinerer indsatser på tværs af afdelingerne. Det er et mål for indsatsen at inddrage den fysiske helhedsplan som et væsentligt element i strategien. I denne periode skal der etableres blok/haveråd i forbindelse med nyetablering af udearealer. Som et led i tryghedsindsatsen arrangeres der to årlige tryghedsvandringer, hvor den ene gennemføres som markvandring som oplæg til afdelingsbestyrelsernes budgetarbejde. Endelig er det et mål at understøtte boligområdets mange frivillige med hjælp til kommunikation og målrettede kurser. Succeskriterier/målemetode At der til stadighed er et aktivt SFR Sydbyens Fælles Råd, som opnår dialog med unge, SU og Ansatte optælling antal valgte antal møder mellem grupperne Etablering af nye blok/haveråd i 5 dobbeltblokke svarende til 50 % af de mulige områder intern optælling Stigning i antallet af serveringer på hverdage i caféen måles på kassestrimmel 31

33 To årlige tryghedsvandringer med deltagelse af beboere, politi, afdelingsbestyrelsesmedlemmer, kommune og boligorganisation - referat Forankring af områdets frivillige initiativer stigning i antallet af beboerdrevne aktiviteter fra 4 til 8 Aktiviteter Målrettet lokal organisering, herunder Sydbyens Fælles Råd, Etablering af Blok/haveråd og Tryghedsvandringer Caféen som samlingspunkt og portal til øvrige aktiviteter Frivilligstrategi / kurser Målrettet lokal organisering Problemkompleks Der er et velfungerende beboerdemokrati, både for de to afdelinger og for fællesskabet i Sydbyen. Det traditionelle beboerdemokrati består primært af beboere, der er over 50, og som vil afsætte tid til mange møder. Der er mange, som står af over for formalia i forhold til at fremsætte forslag, og det giver en del udfordringer i området. Der er derfor behov for at supplere det organiserede beboerdemokrati med nogle mere målrettede organiseringer, der tager udgangspunkt i en konkret målgruppe eller problemstilling. Indhold og praksis SFR rådet består af fem medlemmer i alderen år, som er valgt på et årligt møde i tilknytning til Jordens Uge. Rådets medlemmer holder månedlige møder med struktureret dagsorden, referat mm, hvor projektlederen hjælper med formalia. SFR indgår i den kommende lektiecafé som rollemodeller og medvirker ved en række arrangementer i samspil med SU og Multihuset, senest ved fastelavnsarrangementet. I forbindelse med færdiggørelse af renoveringen 2015 skal udearealerne renoveres. Der arbejdes for at etablere blok/haveråd for hvert område, som deles om en have. Med udgangspunkt i den konkrete opgave, ansvar og økonomi søges etableret et bæredygtigt fremadrettet forum, der kan stå for aktiviteter i de nære udeområder, byde nye beboere velkomne mm. Projektlederen planlægger indsatsen i samspil med teknisk chef for hhv. SB og FOB. Tryghedsvandringerne arrangeres i samspil med FOB og SB med udgangspunkt i anbefalingerne fra CFBU. Den ene tryghedsvandring placeres i aftentimerne i sommerperioden som oplæg til afdelingens budgetarbejde. Den anden vandring placeres i dagtimerne i vinterhalvåret, så området opleves i alle sine fremtoninger. Målgruppe Alle beboere fra 13 og op. Formål Det er målet at styrke ejerskab, ansvarlighed og oplevelsen af indflydelse gennem et aktivt SFR råd for unge. Samtidig er det målet at etablere nye konkrete inddragelsesformer omkring trygheden og det fysiske miljø. 32

34 Succeskriterier/målemetode Et aktivt SFR råd som opnår dialog med unge, SU og ansatte optælling antal valgte antal møder mellem grupperne SFR fungerer som rollemodeller gennem aktiv deltagelse i bl.a. lektiecafé og beboerarrangementer optælling/evaluering Etablering af minimum 5 blok/haveråd som indgår i udformning af de nære udearealer omkring blokkene egen optælling At minimum 4 af blokrådene fortsætter efter etablering af udearealer At alle eksterne parter og minimum 12 beboere deltager i hver tryghedsvandring optælling fra referat At flere føler sig hørt - succeskriterie fastlægges på baggrund af nulpunktsanalyse Café som samlingspunkt og portal til øvrige Problemkompleks I Sydbyen er der mange enlige, der efterspørger muligheden for et sundt og billigt måltid mad, ligesom mange gerne vil have et sted, hvor man kan komme forbi og møde andre. Samtidig er der mange familier med lav indkomst, som har svært ved at gå ud at spise. Ved at gøre caféen til det uformelle samlingspunkt ønsker vi samtidig at sikre en aktiv formidling af invitationer og uformelt opsøgende arbejde blandt beboerne, så de får øje på og opfordres til at deltage i relevante aktiviteter. Indhold og praksis Caféen har i dag åbent mandag-torsdag og fredag formiddag. I gennemsnit kommer beboere og håndværkere til fx smørrebrød, håndværkermadpakker og brunch. Med den nye uddannelsesaftale, hvor der indgås partnerskab med Korsør ProduktionsHøjskole om at drive caféen og rengøringen af Multihuset som et uddannelsessted med undervisning i levnedsmiddel-, køkken og servicefag, er det væsentligt at udvide åbningstiden med mulighed for sund morgenmad og enkelte aftner med varm mad. Som en væsentlig del af den boligsociale indsats vil caféen skabe rammer for mange af de planlagte aktiviteter både for professionelle partnere og beboeraktiviteter i Multihuset. Som portal, mødested og facilitet er caféen således en væsentlig del af helhedsplanen Udvikling i Fællesskab. Målgruppe Samtlige beboere med særligt fokus på enlige og nye beboere. Der er i øjeblikket en udskiftning på ca. 20 procent af alle lejemål. I forbindelse med renoveringen forventes flere nye beboere. Formål Café Sydbyen skal være et aktivt samlingssted for Sydbyens beboere. Som café og spisested med sund og billig mad, som mødested med vægt på gode relationer og som en åben og inddragende indgangsportal til Multihusets øvrige aktiviteter. Café Sydbyen skal gennem det daglige madsalg og leverancer til udstillinger, møder, kurser og seminarer for 33

35 boligområdets samarbejdspartnere medvirke til at flere får positivt kendskab til mulighederne i Sydbyen. Succeskriterier/Målemetode Caféen er en succes, når minimum 60 procent af beboerne kender caféens madtilbud og minimum 40 procent bruger caféen som samlingssted. Udviklingen i omsætningen måles på gennemsnit pr åbningsdag (kassestrimmel). Samarbejdsrelationer Caféen drives i et samarbejde med Korsør ProduktionsHøjskole, der støtter uddannelsesleder og vikar samt udstationer elever. Der er et tæt samarbejde med FOB og SB om at afvikle boligorganisationernes arrangementer i Multihuset, evt. frokostaftale mv. ligesom der arbejdes aktivt for at inddrage boligafdelingerne Helleholm og Agersøhøj Medarbejderressourcer Cafeen er bemandet via Caféaftalen med Korsør ProduktionsHøjskole, der uddanner 4 uge i produktionsskole/lærlinge forløb Via dette område i helhedsplanen er finansieret: Uddannelsesleder 9 timer Projektleder 1 time Projektmedarbejder 0,5 time Forankring Den vedlagte Caféaftale løber fra 15.5 til 2014 til Det er aftalt, at der i 2016 gennemføres et udviklingsprojekt med henblik på forankring med selvbærende økonomi herunder afprøvning af mulighederne for etablering af socioøkonomisk virksomhed Frivilligstrategi kurser Problemkompleks Der er allerede en masse frivillige initiativer i og omkring Multihuset. Boligafdelingerne har i samarbejde med boligorganisationerne valgt at understøtte og fastholde et højt aktivitetsniveau gennem ansættelse af en aktivitetsmedarbejder i samme periode som den boligsociale helhedsplan. Mange frivillige er relativt selvkørende og meget aktive, men helhedsplanens medarbejdere oplever, at der er behov for støtte i forbindelse med nye initiativer, i forbindelse med planlægning af arrangementer, kommunikation og inddragelse af nye frivillige mm samt daglig sparring. Frivillige er en væsentlig del af den boligsociale helhedsplan, fordi de opbygger blivende kapacitet og handlekraft i området og kan medvirke til at nå en bredere beboerskare også gennem beboeraktiviteter der ikke støttes af den boligsociale helhedsplan/lbf. Indhold og praksis Et væsentligt element er at være til stede og til rådighed for uformel opbakning og sparring samt praktisk hjælp i forbindelse med formidling gennem elektroniske og trykte opslag, booking mm. Hvert efterår - oktober- udarbejder den boligsociale helhedsplan i samarbejde med aktivitetsmedarbejderen et kursusprogram for frivillige, hvor der med udgangspunkt i nuværende og ønskede aktiviteter tilrettelægges workshops, relevante kurser og 34

36 uddannelsesforløb med mulighed for diplom eller ekstern prøve. Det kan fx være konfliktmægling, medborgerskab og deltagelse, det gode beslutningsoplæg, præsentation og fremlæggelse, fra ide til plan, hygiejnebevis eller lignende. Kurserne gennemføres med eksterne undervisere fx gennem samarbejde med de øvrige boligsociale helhedsplaner i Sekstanten. Målgruppe Nuværende frivillige og aktive, samt beboere der gennem kursusinvitation opfordres til at være aktive fx unge der afslutter SMS. Vi vurderer, at der er ca. 40 beboere i denne gruppe. Formål Det overordnede mål for frivilligstrategien er at opbygge kapacitet i boligområdet. Gennem sparring, netværk og konkret uddannelse er målet at styrke de frivilliges kompetencer og handlemuligheder i boligområdet. Succeskriterier/målemetode Alle frivillige skal modtage minimum et relevant kursustilbud årligt. Optælling via kursusplan. Et årligt åbent hus arrangement med henblik på at markere og tiltrække nye ressourcer til det frivillige miljø. Optælling af deltagere. Minimum 15 deltagere på målrettede kurser fx hygiejnebevis, fra ide til plan mv. Måles via deltagerliste. Samarbejdsrelationer Samarbejde med aktivitetsmedarbejderen, SU og de frivillige initiativer i boligområdet. Der samarbejdes med de øvrige boligsociale helhedsplaner i Sekstanten/Slagelse Kommune og at udvikle koncepter og undervise på tværs. Medarbejderressourcer Projektlederen 1 åbent hus og to årlige kursusdage samt forberedelse samt ad hoc hjælp og sparring samlet 2 timer om ugen Forankring Grundæggende skal de frivillige kræfter forankres i boligområdet fx gennem afdelingsbestyrelser og SU, der står for en række beboeraktiviteter i området. Der kan evt. etableres et samspil med frivilligcentret Sundhed Problemkompleks Slagelse Kommune fører sundhedsstatistik med udgangspunkt i skoledistrikter. Sydbyen er en lille del af Antvorskov skoledistrikt. Sundhedsprofilen for ansøgningsområdet adskiller sig fra resten af kommunen, idet antallet af tilfælde af kroniske lidelser er markant højere i ansøgningsområdet end i resten af kommunen. Ansøgningsområdet har 372 kroniske hændelser pr indbyggere mod 290 i resten af Slagelse Kommune. Denne forskel beskriver Center for Sundhed og Omsorg som en betydelig forskel. Antallet af kroniske hændelser i skoledistriktet er det højeste i hele Slagelse Kommune, men skoledistriktet rummer også et stort plejecenter. Der er således ikke tale om en fuldt dækkende statistik, men vi oplever mange problemer med overvægt, manglende motion og viden om kost, krop og velbefindende. 35

37 Der er blandt beboerne stort forbrug af akutte sundhedsydelser, mens der er mindre brug af sygesikringsydelser, hvilket primært omhandler praktiserende læger. Overordnet mål med indsatsen At sikre beboernes mulighed for at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Succeskriterier/Målemetode Deltagelse i 2 årlige sundhedskampagner i samarbejde med Folkesundhed i Slagelse Kommune. Mål for kontakt/deltagelse fastsættes i forbindelse med de enkelte kampagner og måles i samspil med Folkesundhed. 1 årligt forløb med miljø/sundhedsambassadører som gennemføres i samarbejde med Oasen i Nordbyen med deltagere fra Sydbyen om året, hvoraf minimum 75 % gennemfører med diplom optælling. Opbygning af et fast ambassadørkorps med minimum 15 deltagere optælling. Aktiviteter Sundheds- og miljøambassadører Sundhedskampagner i samarbejde med Folkesundhed Slagelse Sundheds- og miljøambassadører Indhold og praksis Folkesundhed er den mest markante samarbejdspartner, og på kursus for miljø- og sundhedsambassadører samararbejdes pt. om udvikling af forebyggelses-initiativer i forhold til mental sundhed, motion og forebyggelse af livsstilssygdomme. De hidtidige forløb som henholdsvis sundheds- og miljøambassadører slås sammen til et forløb for miljø- og sundhedsambassadører på gange. Der gennemføres et årligt forløb med ca deltagere, som får diplom. Forløb som både giver deltagere ny viden og nye vaner og styrker deres kompetencer generelt, så beboerne kan fungere som rollemodeller i forhold til familien, boligområdet mm. Forløbene gennemføres med en række undervisere fra blandt andet Folkesundhed og Slagelse Kommune, og ambassadørerne får overrakt diplom. Målgruppe Målgruppen er primært hjemmegående voksne. Der er i boligområdet 121 beboere over 18 år, der statistisk falder i gruppen øvrige. Formål At forbedre livsmulighederne i området ved at sikre viden om miljø og sundhedsspørgsmål og adgang til sundhedstilbud. At fokusere på den mentale sundhed, motion og forebyggelse af livsstilssygdomme. At gøre miljø og sundhed nemt, ligetil og sjovt at gå til. Succeskriterier/målemetode At personer melder sig til hvert forløb, og at minimum 75 % gennemfører forløbet og får diplom deltagerregistrering. At der ved projektets afslutning i 2017 er opbygget et fasttømret ambassadørkorps på minimum 15 personer - optælling. 36

38 At ambassadørkorpset, evt. som led i sundhedskampagner, gennemfører minimum en årlig event for beboerne, som medvirker til at brede sundheden ud i boligområdet intern evaluering. Samarbejdsrelationer Folkesundhed er den mest markante samarbejdspartner, og der arbejdes pt. om udvikling af forebyggelses-initiativer i forhold til mental sundhed, motion og forebyggelse af livsstilssygdomme. En række sundhedsinitiativer koordineres mellem de fire helhedsplaner. Og uddannelse af sundheds- og miljøambassadører, som nu foreslås sammenlagt, fungerer i et tæt samspil mellem Sydbyen og Oasen. Medarbejderressourcer Uddannelsesleder 3 timer Projektleder 1 time Sundhedskampagner Problemkompleks Erfaringen viser, at brede sundhedskampagner har svært ved at nå borgere, der ikke har et højt uddannelsesniveau. En meget høj andel af beboerne i helhedsplanens område har svag tilknytning til arbejdsmarkedet kombineret med ingen eller kort uddannelse ud over folkeskolen. Ligeledes går personer uden for arbejdsmarkedet glip af sundhedstilbud, der er rettet mod eller tilbudt af arbejdspladsen. Indhold og praksis De fire boligsociale helhedsplaner samarbejder med Folkesundhed Slagelse om at gøre sundhedskampagner nærværende i boligområderne. Folkesundhed Slagelse gennemfører hvert år en række af Sundhedsstyrelsens kampagner og lægger op til et tæt samarbejde med de boligsociale helhedsplaner. Sammen med projektleder fra Oasen, der koordinerer sundhedsindsatsen på de fire helhedsplaners vegne, udarbejder Folkesundhed Slagelse oplæg til 2 kampagner, der ønskes gennemført i samarbejde med helhedsplanerne. Fx rygestopkampagne, uge 40 eller tæl skridt. Helhedsplanerne har gode relationer til mange beboere og kan være med til at sikre, at kampagner der bygger på holddannelse primært via arbejdspladsen - kan gennemføres blandt beboere uden for arbejdsmarkedet. Folkesundhed udvikler og finansierer kampagnen og stiller med relevant oplægsholder eller instruktør. Den boligsociale helhedsplan medvirker til at målrette kampagnen lokalt og ved at markedsføre kampagnen. Helhedsplanen hoster eventuelle lokale arrangementer i boligområdet og medvirker til at engagere beboere fx på hold til tæl skridt. Ordningen drøftes årligt på et møde mellem Folkesundhed og de fire projektledere i Slagelse Kommune med henblik på evaluering og planlægning af det kommende års kampagner. Målgruppe Der er tale om meget forskelligrettede kampagner, og målgruppen fastlægges derfor fra gang til gang. Den overordnede målgruppe er beboere uden for arbejdsmarkedet. Undermålgrupper som aktiviteten med al sandsynlighed vil beskæftige sig med: Stillesiddende Overvægtige 37

39 Rygere Kronikere Unge Mål Målet med aktiviteten er at fremme sundheden hos den gruppe af beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som derfor ikke får de sundhedstilbud, som en arbejdsplads typisk vil tilbyde/deltage i, fx Vi cykler på arbejde -kampagnen og rygestopkurser. I den forbindelse kan sundhed også forstås i meget bred forstand, hvor der bl.a. også kan arbejdes med mental sundhed. Succeskriterier At der gennemføres 2 kampagner årligt I samarbejde med Folkesundhed Slagelse succeskriterier for deltagelse og evt. effekt af de enkelte kampagner Samarbejdsrelationer Folkesundhed er den primære aktør, og der arbejdes pt. om udvikling af forebyggelsesinitiativer i forhold til mental sundhed, motion og forebyggelse af livsstilssygdomme. En række sundhedsinitiativer koordineres mellem de fire boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune. Medarbejderressourcer Fastlægges fra gang til gang. I de kampagner, hvor helhedsplanen har roller ud over markedsføring og værtsfunktion, indgår en boligsocial medarbejder i forbindelse med planlægning og afvikling af kampagnen og vil forventet ca. bruge timer pr. kampagne. Forankring Aktiviteten er naturligt forankret i Folkesundhed i Slagelse Kommune, der arbejder målrettet på, at sundheds kampagner når de udsatte boligområder Image og kommunikation Problemkompleks De mange positive tiltag for at sikre Sydbyen som en tidssvarende, velvedligeholdt boligafdeling med nye boligtyper og ny adgangsvej til Slagelse centrum skal sikre, at Sydbyen er et attraktivt sted at bo både for nuværende og kommende beboere. I forbindelse med renoveringen genhuses alle beboere hos FOB, og det er derfor vigtigt, at mange vælger at komme tilbage, ligesom der skal være fokus på målrettet markedsføring, som kan opbygge venteliste til de nyrenoverede boliger. Der er generelt ingen eller meget korte ventelister til almene boliger i Slagelse. For de beboere, der har mulighed for at låne, er der er skarp konkurrence med ejerboliger. Der er derfor indrettet 7 boligblokke med 105 lejligheder som tilgængelighedsboliger, hvor den primære målgruppe er ældre, der ønsker en bolig, der er god at blive gammel i. Her bliver fortællingen om Sydbyen som et sted med mange aktivitets- og indkøbsmuligheder ekstra vigtig. Der er behov for en positiv italesættelse i lokalområdet, og her er et samspil med lokalområdets håndværkere og handlende, foreninger, politikere og medier væsentligt. 38

40 Men forudsætningen for at tiltrække nye beboere er, at området er et trygt sted at bo og leve både for de nuværende beboere, naboer, besøgende og ansatte. Formål Det overordnede mål med image- og kommunikationsindsatsen er at styrke områdets selvbevidsthed og omdømme og øge det interne kendskab til områdets muligheder. Det langsigtede mål er at forbedre områdets attraktivitet og udlejning og dermed på sigt den gennemsnitlige indkomst i området. Succeskriterier At forbedre områdets image indadtil blandt nuværende beboere og ansatte. Målemetode: Intern nulpunktundersøgelse i samarbejde med Slagelse Kommune samt opfølgning ved Fællessekretariatet. At øge kendskabet til områdets muligheder gennem intern kommunikation herunder øget brug af hjemmeside. og evt. etablering af info-tv. Målemetode: Fx gennem antallet af unikke brugere/besøgende på hjemmesiden. At styrke områdets image udadtil hos naboer, samarbejdspartnere og kommende beboere. Målemetode: Bl.a. optælling af personer på venteliste. At nedsætte utryghed og normbrud, herunder reducere udgifterne til hærværk. Målemetode: Opgørelse fra ejendomsfunktionen. Gennemførelse af imageanalyse samt udarbejdelse af en områdebaseret imagestrategi gennem Fællessekretariatet Sekstanten i efteråret Beboerkommunikation Problemkompleks Der foregår mange ting i Sydbyen. Byggesagen udsender utallige varsler til beboerne, den boligsociale helhedsplan og aktivitetsmedarbejderen inviterer til aktiviteter, og der er meddelelser fra ejendomskontor, afdelingsbestyrelser og boligorganisationer. Aktører, frivillige og ansatte i Sydbyen har givet udtryk for, at de mangler en fælles indgang til alle informationer, fx en hjemmeside, hvor alle relevante informationer om Sydbyen, den fysiske helhedsplan og de mange aktiviteter og muligheder er samlet. Indhold og praksis Kommunikationsindsatsen i Sydbyen vil med udgangspunkt i helhedsplanen bygge bro mellem beboerne internt i Sydbyen på tværs af boligorganisationer, alder, køn, kultur mv., Sydbyen og det omgivende samfund, de frivillige og de ansattes netværk i Sydbyen, de ansatte og beboerne samt mellem FOB og Slagelse Boligselskab. Der etableres en hjemmeside med en fælles opdateret kalender for alle aktiviteter i Sydbyen, en fælles opdateret database med s på henholdsvis professionelle, frivillige i temagrupper mv. og et nyhedsbrev med nyt fra temagrupperne. Hjemmesiden suppleres med elektroniske opslagstavler, der hænger i Multihuset og strategiske steder i bebyggelsen. Det hele samles i en grafisk profil på tværs af Sydbyen og boligorganisationerne. Den boligsociale helhedsplan primært projektlederen - understøtter aktive beboere med skabeloner og hjælp til elektronisk billedbehandling, fotooptagelse, hjemmesideopdatering m.v. ligesom beboere opfodres til at skrive indlæg med fokus på den gode historie til bl.a. FOB s beboerblad og beboerbladet OBS, Oplysning til beboerne i Sydbyen, som er 39

41 lokal. Ved beboerbladet OBS er det tanken at indføre løbende kurser for redaktionen. Der kan forekomme udskiftninger af redaktionsmedlemmerne, da der er valg ved beboermøderne hvert år. Målgruppe Beboere og ansatte i Sydbyen Samarbejdspartnere i o FOB og SB o Renoveringssagen o Samarbejdspartnere i den boligsociale helhedsplan Formål Formålet med kommunikationsstrategien er: At forankre helhedsplanen i Sydbyen. At understøtte de forskellige kommunikationsaktiviteter, der allerede er i gang i området. At styrke nærdemokratiet gennem information og inddragelse. At sikre at beboerne og de frivillige netværk får ejerskab og kompetencer til at videreføre Sydbyen som brand efter At sikre at alle kommunikationsaktiviteter og initiativer samarbejder og ikke modarbejder hinanden. At samle konkrete guidelines for, hvornår de forskellige kommunikationskanaler skal benyttes: web, , nyhedsbrev, osv. Strategien skal således sikre, at information om et bestemt emne eller et bidrag med viden når ud til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt. At sikre Sydbyen positiv opmærksomhed og synlighed både intern og eksternt. At skabe en fælles kommunikationsplatform på tværs af FOB og Slagelse Boligselskab i Sydbyen. Succeskriterier/målemetode At Sydbyens image indadtil blandt nuværende beboere og ansatte forbedres. Nulpunktsanalyse og opfølgning ved fællessekretariatet At kendskabet til Sydbyens muligheder øges gennem intern kommunikation. Måles ved optælling af klik på hjemmeside og antal tilmeldte til SMS-service stiger fra 20 % til 40% af lejemålene. At styrke nærdemokratiet gennem information og inddragelse. Måles ved min. 25 % af lejemålene deltager i blokmøder. Intern optælling/referat. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med de to boligorganisationer og Sekstanten. Beboerne og de frivillige i Sydbyen kan komme med indlæg til hjemmesiden og nyhedsbrevene. Medarbejderressourcer Projektlederen 1-2 timer ugentligt Forankring Målet er at skabe en samlet kommunikation, hvor frivillige beboere vil kunne videreføre hjemmesiden og nyhedsbrevene. 40

42 Det gode boligområde imageaktiviteter via Fællessekretariatet Problemkompleks De mange positive tiltag for at sikre Sydbyen som en tidssvarende, velvedligeholdt boligafdeling med nye boligtyper og ny adgangsvej til Slagelse centrum skal sikre, at Sydbyen er et attraktivt sted at bo både for nuværende og kommende beboere. I forbindelse med renoveringen genhuses alle beboere hos FOB, og det er derfor vigtigt at mange vælger at komme tilbage, ligesom der skal være fokus på målrettet markedsføring, som kan opbygge venteliste til de nyrenoverede boliger. Der bliver derfor indrettet 105 tilgængelighedsboliger, hvor den primære målgruppe er ældre, der ønsker en bolig, der er god at blive gammel i. Her bliver fortællingen om Sydbyen som et sted med mange aktivitets- og indkøbsmuligheder ekstra vigtig. Men forudsætningen for at tiltrække nye beboere er, at området er et trygt sted at bo og leve både for de nuværende beboere, naboer, besøgende og ansatte. En væsentlig problemstilling er, at alt for mange af boligområdets unge har svært ved at adressere deres vrede og frustrationer rigtigt og derfor trækker racismekortet. I den daglige kommunikation med de unge skaber det udfordringer for boligområdets og lokalsamfundets øvrige beboere. Indhold og praksis I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles imagestrategi for alle fire boligsociale områder i Slagelse Kommune vil Fællessekretariatet Sekstanten gennemføre og støtte en række image-styrkende tiltag, som skal styrke ansøgningsområdets image internt og ud ad til. Herunder: Boligkultur - Inklusion og samspil med lokalområdet, hvor boligområdet bliver en aktiv deltager i lokale arrangementer, og hvor flere fra lokalområdet inviteres til udstillinger, debatter og arrangementer i Multihuset fx børneteater i samspil biblioteket. Retorik for unge: 2 årlige kursusforløb for 6 8 deltagere. Undervejs gennemføres en debat med politikere og debat-battle mellem områderne. Målet er at udvikle et antal rollemodeller, der kan stå op og fungere som positive talspersoner for området. Et godt boligområde : Kursus for ejendomsfunktionærer, hvor alle ejendomsfunktionærer deltager to halve dage pr. halvår. Der er et dobbelt fokus på at styrke den gode boligafdeling gennem hurtig opfølgning, hurtig rapportering og udbedring af hærværk og fjernelse af ethvert spor af brand. God og effektiv kommunikation med beboerne og konfliktløsning og på evnen til at se og fortælle den gode historie. Målgruppe Målgruppen for denne aktivitet er meget bred, da der er tale om en samling af tiltag og arrangementer, der henvender sig både internt og eksternt. Alle beboere i ansøgningsområdet Samarbejdspartnere eksempelvis institutioner og foreninger i lokalområdet Øvrige borgere i nærområdet/boligområderne Agersøhøj og Helleholm samt Slagelse Sydby Fremtidige lejere 41

43 Formål At styrke ansøgningsområdets image via inklusion af lokalsamfund og styrke beboernes egen og fælles positive opfattelse af boligområdet. Succeskriterier Reduktion i hærværk antal hændelser og udgifter reduceres med 25 % Minimum fem årlige omtaler i Sjællandske med positivt fokus Positiv udvikling i ventelisterne til Sydbyen (optælling via boligorganisationerne) Udlejning af samtlige tilgængelighedsboliger 75 % af ejendomsfunktionærerne deltager i hver kursusdag Gennemførelse af imageundersøgelse for boligområdet i 2014 Samarbejde På kommunikations- og imageområdet etableres med Fællessekretariatet som ressource et tæt samspil mellem helhedsplanerne. Der etableres et bolig-og imagepartnerskab, hvor der arbejdes med at inddrage helhedsplanerne aktivt i den kommunale bosætningsstrategi. Der ønskes et samspil med Slagelse Kommunes kulturinstitutioner om at skabe boligkultur, hvor eksisterende aktiviteter tilbydes som åbne tilbud. Øvrige samarbejdspartnere skal afdækkes i forbindelse med etablering af imagestrategien. Fællessekretariatet er primær aktør på denne indsats. Vi lægger op til et bredt samarbejde med boligorganisationerne, afdelingsbestyrelses-medlemmer og områdets ejendomsfunktionærer om at sikre den gode boligafdeling gennem service og hurtig opfølgning på problemer. Men det er lige så væsentligt at få fokus på og formidlet de gode historier sammen med ovenstående og områdets mange håndværkere. Medarbejderressourcer Projektlederen deltager i kurser for ejendomsfunktionærer 2 halve dage pr halvår. Projektlederen/projektmedarbejderen deltager i retorik forløb for unge: 1 kursusforløb af 4 x 3 timer afsluttende med to battles og et debatmøde af 2,5 timer pr halvår. Projektlederen/projektmedarbejderen medvirker ved gennemførelse af boligkulturarrangementer i Multihuset timer pr. arrangement. Ejendomsfunktionærer: Alle ejendomsfunktionærer to halve dage, to gange om året (svarende til én ejendomsfunktionær 3 timer om ugen). Forankring Det primære ansvar for at sikre at boligområderne er attraktive og nemme at udleje ligger fortsat hos boligorganisationen. 1 rød tråd 5 indsatser som skaber 42

44 7.Organisation 7.1. Projektorganisation Projektorganisationen varetager opgaver for det samlede projekt og består af projektlederen, der har det overordnede ansvar for drift og udvikling, og af alt det der skal til for at få projektet til at fungere i form af lokaler, administration-, møder, processer og kurser. Det er også her udgifter til det mangfoldige samarbejde føres. Medarbejderressourcer Projektleder: gennemsnitligt 11 timer om ugen. Projektmedarbejder: deltager i projektteam og lokal projektgruppe samt markarbejdergruppen svarende til 1 time om ugen. Kommunal medfinansiering: de lokale institutioner og samarbejdspartnere deltager i markarbejdergruppe ca. 3 timer 2 gange årligt, svarende til 1 time om ugen Fællessekretariatet Sekstanten Den boligsociale helhedsplan for Sydbyen indgår sammen med helhedsplanen for Oasen/Nordbyen, Motalavej og Skælskør i en fælles aftale om det boligsociale samarbejde i Slagelse Kommune. Her er Slagelse Kommune og de fem boligorganisationer gået sammen om at etablere et boligsocialt fællessekretariat Sekstanten. Sekstanten er endvidere ramme om det fælles økonomirådgivningsprojekt, som de fem boligorganisationer, der står bag helhedsplanerne, har fået støtte til i Fællessekretariatet udarbejder helhedsplanerne og står for økonomistyring og dokumentation. Sekstanten får et særskilt ansvar for opbygning af et bolig- og imagepartnerskab med Slagelse Kommune, der etableres i 2014, og for en række tværgående kommunikations- og imageaktiviteter i tilknytning hertil. Indhold og praksis Månedlige projektledermøder Kvartalsvise møder i Erfa-netværk for de boligsociale medarbejdere i projekterne Etablering af tværgående læring og metodeudvikling, fx inden for socialøkonomi Tværgående koordinering, hvor de enkelte projektledere varetager opgaver for de samlede helhedsplaner i et eller flere partnerskaber Indgår i uddannelse og seminarer for aktive beboere og samarbejdspartnere i og på tværs af helhedsplanerne Månedlige opfølgningsmøder med hvert enkelt projekt Løbende dokumentation i samspil med projekterne Analyse i forhold til krav fra LBF Udvikling af lokale parametre i samspil med Slagelse Kommune Etablering af tværgående makker/partnerskaber inden for de fælles indsatsområder Etablering af bolig/imagepartnerskab i 2014, der skal arbejde med boligpolitiske initiativer, kommunikation og image herunder Imageanalyse samt image- og kommunikationsstrategi, jf. aktivitet 2 under indsatsområde Kommunikation og image 43

45 Medarbejderressourcer 1 sekretariatsleder, der varetager ledelsen af Sekstanten og det tilknyttede økonomirådgivningsprojekt med primære opgaver inden for koordination og erfaringsudveksling, projektudvikling og fundraising, målopfyldelse og samarbejde med Slagelse Kommune samt de tværgående imageaktiviteter. 1 administrativ koordinator 37 timer, der understøtter Sekstanten og fælles projekter administrativt samt varetager økonomistyrings og dokumentationsdelen. 1 projektkoordinator - ansat i økonomiprojektet frem til Har 7 timer ugentligt i Sekstanten med kommunikationsopgaver for Sekstanten og understøtter projekterne med hjælp til hjemmeside, stillingsopslag, pressemeddelelser mv. Samarbejdsrelationer Fællessekretariatet har kontorfællesskab med økonomirådgivningsprojektet og bor til leje hos Slagelse Boligselskab. Ud over de fire boligsociale helhedsplaner er der et tæt samarbejde med de boligorganisationer, der står bag sekretariatet. Samarbejdet med Slagelse kommune om bl.a. fælles målparametre er forankret i direktion og sekretariat. Fællessekretariatet indgår i den landsdækkende erfa-gruppe for områdesekretariater i regi af Boligsocialnet Organisering Organiseringen kan beskrives på to niveauer: Det lokale niveau bestående af: Styregruppen, der sikrer, at indsatserne under den boligsociale helhedsplan løbende monitoreres i forhold til de i helhedsplanen angivne succeskriterier. Styregruppen er ansvarlig for, at der i helhedsplanens projektperiode sker de nødvendige drøftelser mellem parterne om evt. tilpasning/justering af indsatser, mål og budget. Styregruppen kan beslutte mindre justeringer inden for indsatsområderne og ligeledes beslutte at indstille væsentlige ændringer i helhedsplanens prioriteringer, mål, indsatser og budget til bevillingsgiverne. Styregruppen sammensættes med repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, pt. Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, administrativ ledelse fra FOB pt. afdelingschef Jørgen Holm og SB pt. direktør Arne Juul, tværgående medarbejder på det almene boligområde i Slagelse Kommune, pt. udviklingskonsulent Mette Bjarnt, afdelingsformanden for afdeling 12, afdelingsformanden for afdeling 34 og sekretariatsleder for Sekstanten Hanne Thomsen. Projektlederen er sekretær for styregruppen og deltager normalt i møderne. Styregruppen vil efter helhedsplanen er udarbejdet have to årlige møder. Projektsekretariat/Medarbejderteam med projektleder, der er ansvarlig for projektets daglige ledelse, Projektmedarbejder og Uddannelsesleder (ansat af Korsør produktionsskole og delvist finansieret via denne helhedsplan). I Sydbyen er desuden ansat en aktivitetsmedarbejder, ansat af boligafdelinger og boligorganisationer, med reference til SU/projektleder. Projektsekretariatet står for gennemførsel af helhedsplanens lokale aktiviteter; metodeudvikling, samarbejde i lokalområdet, herunder samarbejde med den lokale aktivitetsmedarbejder, økonomistyring, daglig dokumentation og drift. Projektlederen er ansat af FOB og refererer hertil. Lokalt projektteam, der desuden varetager koordination med den store renoveringssag. Projektteamet er sammensat med udgangspunkt i de deltagende boligafdelinger og organisationer. Her mødes projektlederen med et afdelingsbestyrelsesmedlem fra afdeling 12 og et afdelingsbestyrelsesmedlem fra afdeling 34. Fra ejendomsdriften 44

46 deltager de to ejendomsmestre fra henholdsvis FOB og SB og de respektive inspektører fra FOB og SB. Fra boligorganisationerne deltager de tekniske chefer. Fra Slagelse Kommune deltager en tværgående medarbejder gerne fra jobenheden. Fællessekretariatets sekretariatsleder kan deltage efter behov. Det lokale projektteam følger op på Multihusets anvendelse og drift, samspillet med renoveringssagen, samarbejde om job og koordinerer med igangsatte og påtænkte beboeraktiviteter, følger projektets udvikling og kommer med baggrund i deres kendskab til boligområdet med forslag til nye indsatser og samarbejdspartnere. Projektteamet mødes minimum 4 gange årligt. Markarbejdergruppe projektets lokale medspillere fra ejendomsdrift, institutioner, frivillige organisationer og myndigheder politi mv. mødes ca. 4 gange årligt. Sydbyen indgår i fælles markarbejdergruppe med Oasen/Nordbyen. Det fælles niveau bestående af: Styregruppen for Fællessekretariatet, der består af repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, ledelserne for de tilknyttede boligorganisationer samt tværgående medarbejder på det almene boligområde i Slagelse Kommune. Sekretariatslederen er sekretær for styregruppen og deltager normalt i styregruppens møder Fællessekretariatet - Sekstanten, der har ansvar for opfølgning på mål og projektets målrettethed samt analyse, økonomistyring mv. Fællessekretariatet varetager faglig ledelse og sparring og er ansvarlig for eksterne samarbejdsaftaler, herunder tovholder på de tværgående aftaler med Slagelse Kommune 7.4. Organisationsdiagram 45

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

På spring for fremtiden

På spring for fremtiden På spring for fremtiden Boligsocial Helhedsplan Skælskør 2014-2017 1 2 Indhold 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde... 6 4 Vision... 10 5 Overordnede

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Endelig helhedsplan Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Lejerbo november 2008 Forord Frøgården står i dag over for store udfordringer i forbindelse med at skabe en højere grad af forståelse for det at bo i en almen

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation

Ansøgning om prækvalifikation Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober 2011 - Udarbejdet

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS

ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS ANSØGNING TIL ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2021 Prækvalifikation for Korsør, Skælskør og Slagelse Motalavej - Ringparken/Schackenborgvænge - Sydbyen - Skælskør SAB ANSØGNING TIL ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL

Læs mere

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Vækststrategi midt i en finanskrise

Vækststrategi midt i en finanskrise Vækststrategi midt i en finanskrise Beboerkommunikation & beboerinddragelse 9. november 2017 Mennesker, der bygger for mennesker Henrik Mielke CEO Enemærke & Petersen a/s Hvem er jeg? Rosita Ahmadian Projektleder

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017

Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017 Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017 Indhold Indledning...2 En ny vision for Gadehavegård...2 Det vigtige samarbejde...3 Indsatsområderne...5 Børn, unge og familier...6 Uddannelse,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Tryghedskonference 19.2.2014 Fælles oplæg fra boligorganisationerne: SAB

Tryghedskonference 19.2.2014 Fælles oplæg fra boligorganisationerne: SAB Tryghedskonference 19.2.2014 Fælles oplæg fra boligorganisationerne: SAB Udsatte boligområder 4 boligområder, der omfatter 5 boligorganisationer og 17 afdelinger Fakta om boligområderne Fakta om beboerne

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia

Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia 2018-2022 Indledning Fredericia Kommune indsender på vegne af kommunen og boligorganisationerne Boligkontoret Fredericia og boli.nu

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med.

I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. I samspil skaber vi job og praktikpladser, så boligområdets beboere bygger med. Byg skaber lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoverings projekter i de almene boligforeninger Byg

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen

Læs mere

Niveau 1. Niveau 3. Niveau 2. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 1. Niveau 1. Niveau 1

Niveau 1. Niveau 3. Niveau 2. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 1. Niveau 1. Niveau 1 Overordnede mål Øge beskæftigelsen og integrationen samt livskvaliteten i området Boligpolitik Tiltrække ressourcestærke familier. Ændre anvisningsretten. Succeskriterier I 2010 skal beskæftigelsen i Nordbyen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

August 2014. Sammen kan vi mere

August 2014. Sammen kan vi mere August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING Den Boligsocial Indsats i området er et must! Den løfter området, forebygger sociale problemer og skaber synergi til eksisterende tilbud Citat: Frivillig i Hånbæk. Interview

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN 2013-2014 5 december 2012 Kuben Management A/S www.kubenman.dk BOLIGSELSSKABET BALDERSBO Indhold 1 Baggrund 3 1.1 Gode resultater men langt fra færdig 3

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave 1 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde. De

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere