Tredjegenerations-APV den strategiske satsning
|
|
- Margrethe Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tredjegenerations-APV den strategiske satsning Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Tredje generation af APV (ArbejdsPladsVurdering) er en opfordring til virksomhederne om at integrere arbejdsmiljøarbejdet i et strategisk, forebyggende og handlende perspektiv. Det er helt i tråd med den seneste revidering af arbejdsmiljøloven, hvor formålet bl.a. er at styrke arbejdspladsens samarbejde om arbejdsmiljø og ledelsens prioritering af arbejdsmiljøindsatsen på et strategisk niveau. Denne artikel præsenterer i hovedtræk udviklingen af Arbejdspladsvurderingen (APV) fra første til tredje generation. Samtidig får du et indblik i udfordringerne i fremtidens arbejdsmiljøarbejde. Med den tredje generation af APV står virksomhederne foran en helt ny måde at anskue arbejdsmiljøet på. Væk er opfattelsen af arbejdsmiljø som noget, der kun koster penge. Som noget ved siden af den daglige drift og udvikling. Som noget en halvstuderet sikkerhedsrepræsentant og en proforma sikkerhedsleder tager sig af ved siden af deres rigtige arbejde. I stedet for er arbejdsmiljø et element i virksomhedens strategiske tænkning og noget, det kan betale sig at investere i. Arbejdsmiljø er nu en del af alle lederes arbejdsopgaver, hvor arbejdsmiljøtænkning bliver integreret i drift, udvikling og personaleledelse. Arbejdsmiljøet udvikles i positiv retning i et tæt samarbejde med medarbejderne og deres arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. En tredjegenerations-apv skyller ikke de første to generationer af APV ud med badevandet, men udbygger de landevindinger, som allerede er sket. 1. Vurdering og kortlægning første generation Arbejdspladsvurderingen (APV) var et fremskridt og en hjælp til at systematisere arbejdsmiljøarbejdet, da den blev iværksat i Den blev anledning til et fornyet fokus på arbejdsmiljøet. Introduktionen af APV en betød, at virksomhederne mindst hvert 3. år skulle lave en samlet vurdering af arbejdsmiljøet. Som navnet lægger op til, var der i APV ens første generation et stort fokus på vurdering. APV en skulle være med til at skabe et overblik over og give en vurdering/kortlægning af arbejdsmiljøet. Selvom fokus i høj grad kom til at ligge på vurderingen af arbejdsmiljøet, indebar APV en allerede dengang, at der også skulle laves handlingsplaner, så arbejdsopgaverne blev mindre belastende. APV en var således i udgangspunktet en fejlfindingsmodel tilsat en problemløsningsmodel. Alt i alt resulterede det i de 4-5 faser, som stadig kendes fra AT s vejledning om APV og talrige APVværktøjer, der bruges i APV-arbejdet. For mange virksomheder var formålet dengang mere eller mindre eksplicit at opfylde lovens krav. Man koncentrerede sig i denne fase om det fysiske og kemiske arbejdsmiljø og hele grundforståelsen lagde op 1
2 til, at man kunne identificere en given påvirkning (fx støj, kemisk stof eller ulykkesrisici), som siden kunne fjernes, indkapsles eller reduceres. Førstegenerations-APV'en knytter sig til en dosis-respons tænkning, der relaterer sig til et naturvidenskabeligt orienteret paradigme. Dosis-respons modellen betyder at jo højere dosis jo større belastning, og modellen bygger på ideen om at fjernelse, reduktion eller indkapsling af den dosis af arbejdsmiljøbelastninger, omgivelserne påfører individet, vil mindske belastningerne. Påvirknings- og belastningsfaktorerne var i princippet noget, som var definerbart og uforanderligt i sig selv. Dette gav sig også udslag i de metoder man brugte i APV-arbejdet. Man kortlagde eventuelle risikofaktorer ved hjælp af tjeklister. Man gennemførte rundgang, hvor man så og spurgte til hvilke faktorer, der blev oplevet som værende belastende og risikofyldte. I nogle tilfælde brugte man spørgeskemaer. Når påvirknings- og belastningsfaktorerne én gang var listet op, var det herefter kun et spørgsmål om at fjerne dem, indkapsle dem eller reducere eksponeringen. De centrale aktører i dette arbejde var sikkerhedsgrupperne eller sikkerhedslederen og i nogle tilfælde en tilknyttet BST (BedriftSundhedsTjeneste). En vigtig pointe er, at APV kun i begrænset omfang fik betydning i de små virksomheder i denne fase. 2. Handleplaner og udfordringen fra det psykiske arbejdsmiljø anden generation Op gennem 00'erne fik APV en en større og større betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Redskaberne til vurderingen og kortlægningen af arbejdsmiljøproblemerne blev udviklet med fx elektronisk baserede spørgeskemaer. Mest karakteristisk for andengenerations-apv en var dog, at APV en for mange virksomheder blev et omdrejningspunkt og et styringssystem for arbejdsmiljøarbejdet. Der kom mere og mere fokus på, at APV ens handleplaner skulle udgøre et redskab, der kunne styre arbejdsmiljøarbejdet. Men samtidig opstod der stigende kritik af, at APV-handleplanerne ofte endte som støvede planer, der ikke blev gennemført eller fulgt op på. At handleplanerne blev opfattet som omdrejningspunktet for arbejdsmiljøarbejdet illustreres fx af, at nogle virksomheder indskrev alle indsatsområder i arbejdsmiljøarbejdet i planen. Både ulykker, beslutninger i sikkerhedsorganisationen, ad hoc indsatser m.v. blev oplistet side om side med de indsatser, som iværksattes i tiden efter APV-kortlægningen. Fokusset på handleplaner adskiller anden generation fra første generations fokus på vurdering og kortlægning. 2
3 Parallelt med det ny fokus i APV-arbejdet kommer andre ledelses- og styringsredskaber ind i virksomhederne. Certificering, egenkontrol og arbejdsmiljøledelsessystemer indføres mange steder på frivillig basis. Andengenerations-APV ens fokus på handleplaner kan således ses i forlængelse af implementeringen af andre formaliserede papir -reguleringssystemer. På trods af dette fokus på handleplaner sker der på mange virksomheder stadig ikke så meget på selve handlingssiden. I denne periode synes systemet og dokumentationen at være det centrale frem for arbejdsmiljøets tilstand. Fx er det mere væsentligt for Arbejdstilsynet, når de kommer på kontrolbesøg, at der forefindes en APV-handleplan, og at medarbejderne ved, hvor den findes, end hvad der står i planen. Psykisk arbejdsmiljø kræver et paradigmeskift Som noget nyt i anden generation af APV kom hele spørgsmålet om det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen, og det ny og større fokus på det psykiske arbejdsmiljø illustrerer på mange måder bevægelsen fra første- til andengenerations-apv en. Mange virksomheder oplevede i første generation af APV, at det psykiske arbejdsmiljø var noget, som var svært at have med at gøre, og der blev i yderst begrænset omfang kortlagt for dette. I andengenerations-apv en inddrog man oftere det psykiske arbejdsmiljø, men det endte tit med store spørgeskemaer (fx tredækkeren fra NFA), som ofte krævede ekspertise udefra, fx fra BST/konsulentvirksomheder eller fra en intern BST eller HR-afdeling. Problemerne med disse spørgeskemaer var, at det i stor udstrækning er svært at genoversætte de ofte abstrakte psykiske arbejdsmiljøtemaer til den konkrete virkelighed, hvor der skal findes kontekstafhængige løsninger. Og hvis man fandt løsninger, så var det ofte vanskeligt at få dem implementeret i virksomheden. På denne baggrund kan det derfor undre, at det i forbindelse med overenskomsten for 2008 på det offentlige område blev aftalt, at alle offentlige arbejdspladser skulle gennemføre en trivselsmåling. Det har desværre vist sig, at der er en tendens til, at også disse indsatser drukner i de store kortlægninger og kun i begrænset omfang kommer videre med den fornødne bearbejdning af de indsamlede data, som får kortlægningen omsat til handling. Andengenerations-APV'en er også kendetegnet ved, at der efterhånden bliver udviklet og brugt forskellige mere dialogorienterede metoder til afdækning og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Det bliver klart, at et vellykket arbejde med det psykiske arbejdsmiljø fordrer et paradigmeskift eller rettere et supplerende paradigme til det eksisterende arbejdsmiljøarbejde. De traditionelt belastende arbejdsmiljøfaktorer slår ikke længere til i forståelsen af det psykiske arbejdsmiljø, men må i højere grad forstås inden for et samfundsmæssigt og humanistisk paradigme. Dosis-respons tænkningen kan ikke alene forklare konsekvenserne af det indholdsmæssige og arbejdsorganisatoriske arbejdsmiljø. Arbejdet kan på den ene side være yderst monotont eller på den 3
4 anden side være ekstremt varieret, uklart og uendeligt. Men begge dele kan føre til belastninger. I det samfundsmæssige og humanistiske paradigme kan krav, udfordringer eller ansvar m.v. både være for små og for store. Den klassiske arbejdsmiljøforståelse bliver yderligere udfordret i takt med øget fokus på de sociale og relationelle dele af arbejdsmiljøet. Når de ansatte selv og relationen mellem dem og/eller lederen er en arbejdsmiljøfaktor, betyder det, at arbejdsmiljøindsatsen ikke alene kan bero på at udskifte eller indkapsle en erkendt belastningsfaktor, således som grundtanken i APV i første omgang var. I andengenerations-apv'en må man i stedet fokusere på, at den løbende vedligeholdelse og udvikling af det psykiske arbejdsmiljø bliver en væsentlig og vedholdende indsats. Altså ikke noget, som kan håndteres med en kortlægning hvert 3. år, men noget, som i princippet skal ske løbende hele tiden. I og med at en APV om det psykiske arbejdsmiljø omfatter arbejdsindhold, arbejdsorganisering og sociale relationer mere kernen i arbejdet end rammerne, stoffer og materialer kræver det en øget inddragelse af de ansatte og lederne. Både i kortlægnings-, analyse- og handlingsfasen og ikke mindst i den daglige omgang med arbejdet og hinanden. Denne anden generation er da også karakteriseret ved, at der har været stor søgning på alternative ofte dialogorienterede metoder. Der er blevet mere fokus på udvikling og det, der betegnes som de positive sider i arbejdsmiljøet. Man er gået fra at tale om psykisk arbejdsmiljø og stress til at italesætte trivsel. Man er gået fra APV (arbejdspladsvurdering) til APU (arbejdspladsudvikling). Der er også kommet nye aktører i APV-arbejdet i anden generation. Der er i nogen grad kommet flere interne arbejdsmiljøprofessionelle, som har fået en mere central plads i styring og udvikling af arbejdsmiljøarbejdet herunder APV-arbejdet, og i en række tilfælde er HR-afdelinger også kommet ind over arbejdsmiljøarbejdet i denne periode. 3. Strategi og handlekraft tredje generation Her ved indgangen til tredje generation af APV er det altovervejende fokus handling, effektivitet og integration af arbejdsmiljø i virksomhedernes strategi, udvikling og drift. Svenskerne havde i 80 erne et udtryk for det, som vi i Danmark kalder det psykiske arbejdsmiljø. De kaldte det den psyko-sociale synsvinkel på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet var i denne sammenhæng alle de faktorer, rammer, materialer, teknologier, organiseringer osv. som udgør miljøer i en virksomheds arbejde med at udføre den opgave, den skal løse. En psyko-social synsvinkel er således et psykologisk og socialt syn på det, som foregår på arbejdspladsen, når den drives og udvikler sig. Og måske er det dér, vi er ved at være nu i forståelsen af arbejdsmiljøet og APV ens rolle i dette. Arbejdsmiljøet er ikke noget ved siden af, det er en integreret del af at producere eller yde service. 4
5 Det er det samme arbejde, der både kan producere kvalitetsprodukter og belastning Arbejdsmiljøet kan altid blive bedre, hvis det ses i sammenhæng med drift og udvikling. Fx er et kemisk stof både et produktionselement og en faktor i sundheden. Arbejdsorganisering er en måde hvorpå man kan optimere produktionsflowet samtidig med, at det har en sundhedsmæssig konsekvens for de ansatte. Produktionen kan ikke adskilles fra et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Et godt tillids- og respektfuldt samarbejde er bogstavelig talt guld værd for virksomhederne, og det er væsentligt for et sundt og tilfredsstillende arbejde. I modsætning hertil vil et krænkende, uretfærdigt og uordentligt samarbejde give dårlige tal på bundlinjen, højt sygefravær, stor personaleomsætning og dårligere kvalitet. Arbejdsmiljøovervejelser skal ind i projektering og planlægning af nye bygninger, produktionsanlæg, teknologiinvesteringer og andre udviklingstiltag. Det er denne forståelse af arbejdsmiljøet, som skal indgå i virksomhedernes strategiske satsninger i arbejdsmiljøarbejdet fremover. Lederne er mere på banen Hvor første generation var kendetegnet ved vurdering og kortlægning, anden generation ved planer, styring og forsøg på integration af det psykiske arbejdsmiljø, er tredje generation kendetegnet ved en handleforpligtigelse på alle niveauer i virksomhedsorganisationen. APV-handleplaner er ikke noget ved siden af, men noget som er en del af the masterplan for virksomhedens drift, udvikling og personalepolitik. De nye aktører i denne proces er topledelsen. Men det er også ledere på alle niveauer i organisationen både i midten og i bunden i samarbejde med arbejdsmiljøprofessionelle intern og eksternt. Et godt resultat opnås i et samarbejde med en revitaliseret arbejdsmiljøorganisation, hvor arbejdsmiljørepræsentanterne er aktivt medspillende. De er repræsentanter for deres kollegaer samtidig med, at de har et tæt samarbejde med lederne om at forebygge og håndtere arbejdsmiljøets skadelige virkninger. Også de ansatte selv tager ansvar for de dele af arbejdsmiljøet, som de selv har indflydelse på. En tredjegenerations-apv sætter ud over de traditionelle arbejdsmiljøområder fokus på arbejdets vilkår og rammer, (fx hvis en buschaufførs arbejdsmiljø er afhængigt af en kommunes trafikplanlægning eller hvis store personalereduktion øger arbejdspresset). Rammer og vilkår kan være økonomisk eller politisk begrundet og det inddrages i APV'en, hvor man husker på, at jobkravene ikke begynder i bunden af organisationen, men er udtryk for beslutninger taget længere oppe i organisationen. I dette perspektiv bliver det klart, at et godt eller dårligt arbejdsmiljø er et resultat af strategiske og driftsmæssige beslutninger. 5
6 Både udvikling og nedslidning En tredjegenerations-apv har stor fokus på det gode og udviklende arbejde med høj effektivitet og arbejdstilfredshed. Men de der laver den glemmer eller fornægter ikke, at der kan være nedslidning, sygdom, udstødning som skal forebygges. Det gamle arbejderbeskyttelsesbegreb kan få ny betydning i tredjegenerations-apv'en, hvilket faktisk er tiltrængt. I den sene fase af andengenerations-apv'en kunne der ses tendenser til at negligere arbejdets belastende karakter pga. det ensidige fokus på trivsel og udvikling. I mange HR-afdelinger var det nærmest forbudt at tale om arbejdets skyggesider set i et sundhedsperspektiv, og mange fornuftige positive og anerkendende metoder blev skamredet i den positive udviklings navn. Men man fanger ikke eller forebygger ikke fremkomsten af de ca. 8 % af de ansatte, der er alvorligt ramt af stress, ved alene at fokusere på trivsel og udviklingsmuligheder. Masterplan og handleforpligtigelse Arbejdsmiljøorganisationen vil i samarbejde med interne arbejdsmiljøprofessionelle stadig have en stor rolle at spille i APV-arbejdets kortlæggende, vurderende og løsende aktiviteter. Men det vil i højere grad ske i et samspil med en aktiv, strategisættende topledelse og en ansvarlig leder. En leder, der ofte vil blive målt på arbejdsmiljø, idet dette indgår i ansættelses- og driftskontrakterne. APV ens kortlægning vil fremover kun være ét element i de handlings- og aktivitetsindsatser, der vil ske på arbejdsmiljøområdet. Andre data skal også indgå i APV-processen, fx: ulykker, trivsels- eller klimaundersøgelser, sygefraværs- og personaleomsætningsstatistikker, GRUS-samtaler (gruppesamtaler), løbende produktions-, trivsels- eller sundhedsproblemstillinger og/eller opsamlet erfaring og viden om arbejdets karakter og udførelse Hvis lederen og arbejdsmiljøgruppen/-organisationen ikke selv har den fornødne viden til at håndtere disse forhold, skal der ifølge arbejdsmiljøloven inddrages den fornødne ekspertise hvad enten den måtte findes internt i virksomheden eller udenfor. Der bliver mange ansvarlige arbejdsmiljøagenter i virksomhederne: Hverdagens helte er de ledere og medarbejdere (og deres repræsentanter), der medtænker og har ansvaret for arbejdsmiljøet i den nære drift og udvikling. Strategilæggerne er chefer, arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg. Specialisterne er de interne eller eksterne bærere af specialiseret viden og praksiserfaringer, der kan understøtte hverdagens helte og strategilæggerne. 6
7 En tredjegenerations-apv og øget arbejdsmiljøindsats kræver desuden et kompetence- og uddannelsesløft på arbejdsmiljøområdet. Dette løft bør ske hos chefer og ledere på alle niveauer i organisationen samt hos arbejdsmiljørepræsentanterne og for den sags skyld også tillidsrepræsentanterne. Revisionen af arbejdsmiljøloven er en bevægelse i den rigtige retning. Med fokus på en strategisk arbejdsmiljøsatsning, en årlig drøftelse af arbejdsmiljøet ( den årlige finanslovs forhandling ), en mere aktiv end formel arbejdsmiljøorganisation og et (begyndende lille) skridt til bedre uddannelsesforhold for arbejdsmiljørepræsentanterne i form af kompetenceplaner og årlig uddannelse, vil man kunne møde de udfordringer, som arbejdsmiljøarbejdet i dag står overfor. Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv, november
Tredje generation af APV? Hvad er det, er det relevant og hvilke udfordringer står vi i?
Tredje generation af APV? Hvad er det, er det relevant og hvilke udfordringer står vi i? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Udviklingen af APV arbejdet siden 1990 Målet med APV
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereDu kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.
Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereTrivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer
Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereArbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012
5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereTrivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv
Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereSamarbejde med nye briller
Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereFOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version
ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:
Læs merePixivejledning i APV-processen 2012-2015
Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereArbejdspladsvurdering
PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets
Læs merePå mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.
Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereAPV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger
APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!
Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.
Læs mereTips til bedre arbejdsmiljø og trivsel
Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereEt godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling
Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs merePERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV
PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare
Læs mereArbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling
Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program
Læs mereAAU's APV for 2012 2015. HR orienterer
AAU's APV for 2012 2015 HR orienterer APV'ens fem faser 0 Afklare og forberede 4 Følge op, konkludere APV 1 Kortlægge 3 Prioritere og handle 2 Beskrive og vurdere APV'ens fem faser SU / AMiU samarbejdsudvalg
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereArbejdspladsvurdering i finanssektoren
Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereEt rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet
Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt
Læs mereStrategi for BFA Industri
Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.
Læs mereMinisterens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere5 bud på bedre arbejdsmiljøregler
2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
Læs merearbejdspladsvurdering
GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV
Læs mereTredje generation af APV? hvilke udfordringer står vi overfor? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard teamarbejdsliv
Tredje generation af APV? hvilke udfordringer står vi overfor? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard teamarbejdsliv Carsten Jeppesen & Sanne With Sørensen front Avenue Forløb Udfordringer for APV og psykisk
Læs mereWorkshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 AMR har ikke mod på genvalg revitalisering af AMO Arbejdsmiljøorganisationen i PPG/Dyrup Ulla Siggaard EHS Manager Scandinavia Architectural
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN
Læs mereCertificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?
Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne? ArbejdsmiljøNET konference Kolding 9. og 10. maj 2017 Ilse Just, Bureau Veritas, Lead auditor og Senior konsulent Telefon 25137125 Bureau
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde
ARBEJDSPLADSVURDERING APV - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde Indhold Løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde 3 Lovkrav 4 Hvor ofte skal vi lave APV? 5 Brug de fora I har 8 Handlingsplan 9
Læs mereSådan opfylder du Servicenormens krav 2015
Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen?
Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første
Læs mereNotat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB
Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereTemamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken
Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering
Læs mereAPV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:
1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning
Læs mereMedvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.
Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen
Læs mereGode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE
Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.
Læs mereInformation Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation
Information Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Der skal jf. arbejdsmiljøloven gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første
Læs mereIndførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen
Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE FOR 2018
ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE FOR 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Arbejdstilsynets væsentligste arbejdsmiljøforhold... 2 Arbejdstilsynets arbejdsmiljøarbejde... 2 Ulykker og nærved-ulykker
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs mereGode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse
Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende
Læs mereØhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik
Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereHvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012
Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012 Program for workshoppen: Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 13.00-13.10 Ambitionen med den nye arbejdsmiljøreform
Læs mereNye arbejdsmiljøregler
Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,
Læs mereFORBUND. Arbejdspladsvurdering. arbejdsmiljø regler. sådan! yggelse arbejdsmilj. V hvert 3. år kortlæg. egler forebyggelse ha ingsplan arbejdspl
FORBUND Arbejdspladsvurdering sådan! arbejdsmiljø regler yggelse arbejdsmilj V hvert 3. år kortlæg ng AMR APV arb egler forebyggelse ha ingsplan arbejdspl kortlæ Indhold Introduktion 3 Hvad er en arbejds
Læs mereAMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej?
AMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej? Refleksioner fra CAVI SAM d. 20. marts 2012, Professor Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler CAVI: Center for forskning i virkemidler
Læs mereAPV guide. Indhold. Indledning
APV guide Indhold Indledning... 1 De formelle krav til APV... 2 Forskellige arbejdsmiljøforhold og problemer hos forskellige faggrupper... 2 Sygefravær som en del af APV... 2 Arbejdsgiveransvar... 3 Hvordan
Læs mereArbejdsmiljøkonference 2018
Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejdsmiljøkonference 2018 Årets arbejdsmiljøkonference for virksomheder og medarbejdere i de grønne erhverv Landbrug/maskinstationer Skovbrug/skovbrugsentreprenører Gartnerier/anlægsgartnere
Læs mereProfessionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange
Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Arbejdsmiljøkonferencen 2016 8. 9. november Nyborg Sikkerhedsorganisationens lange vej 1990 2005 AMO som varetager
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereStrategiplan for MED og arbejdsmiljø
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2016-2017 Godkendt i HMU den 15.12.2015 Justeret i HMU den 29.11.2016 Indhold Forord... 3 Holdninger... 3 Indsatser og mål... 4 Indsatsområder... 5 Mål og succeskriterier...
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs mereSundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?
Læs mere