Danmarks Miljøportal. Brugerundersøgelse af DMP
|
|
- Dorte Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøportal Brugerundersøgelse af DMP Marketminds August
2 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevands-databaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 2
3 Brugertilfredshed Baggrund Visionen for DMP, om at samle alle offentlige miljødata et sted, har generelt bred opbakning i såvel kommuner som miljøcentre. Tidligere analyser foretaget om DMP, viste at, den brede opbakning på brugerniveau især drejede sig om forventninger til højere datakvalitet og mere enkle arbejdsgange til gavn for såvel miljømedarbejdere som de borgere og virksomheder, der gør brug af miljødata For at højne tilgangen og tilfredsheden med databaserne, har DMP de seneste år fokuseret på at etableret et support-center, brugervejledninger og gennemført uddannende roadshows. Derudover har DMP skabe lettere tilgang til data ved at videreudviklet DAI (flere temaer) og lancere en ny PULS (ny punktkilde) I er målet at etablere en ny overfladevand-database (FODS 8.3) Som led i at dokumentere DMPs indsats ønsker DMP at få iværksat en brugerundersøge, der til dels skal fungere som en pre-måling for det kommende arbejde med overfladevand-databaserne og dels fungere som en post-måling for brugen og tilfredsheden med alle databaser. Analysen skal derfor på relevante områder være sammenlignelig med den undersøgelse, Marketminds gennemførte i
4 Analysen fokuserer på brug, tilfredshed og forankring Informationsbehov Nærværende analyse belyser: Brugstype Brugsfrekvens Tilfredshed Informationsudbytte Tilgængelighed Behov for adgang til overfladevands-data Brug af temalag i DAI Forankring af DMP Ressourcepåvirkning ved brug af DMP På system-niveau (3.parts systemer), der senere kobles til database-niveau 4
5 Med 507 gennemførte interviews er resultater fra brugerundersøgelsen robuste Gennemførsel Brugerundersøgelsen er ligesom i 2010 foretaget via indsamling af spørgeskemasvar fra en onlineplatform (CAWI). Brugere af DMP med registreret , er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen Der er sendt en -invitation ud til 2982 unikke -adresser, hvoraf 330 er ugyldige og yderligere 300 returnerede med en ferie/barsel/sygdoms autosvar Ud af de 2352 mulige svar er der indsamlet 507 gennemførte interviews fra brugere af DMP (svarprocent på 22%), hvilket er et robust analysegrundlag Der er indsamlet svar i perioden 23. juni til 10. august (der er udsendt påmindelsesbesked d. 26. og 30. juni, til de som ikke på daværende tidspunkt har reageret) Spørgeskemaet i undersøgelsen er programmeret ud fra en standardiseret skabelon fra 2010-undersøgelsen, med ekstra fokus på de nye indsatsområder. 5
6 Resultaterne for denne undersøgelse vil, hvor det er relevant, benchmarkes til brugerundersøgelsen i 2010 Målgruppen for nærværende analyse er brugere af DMPs databaser. I 2015-undersøgelsen bruger 7% af deltagerne ikke nogle af de medtagne 37 systemer, som er linket til de 14 databaser der måles på. Disse er ikke medtaget i nærværende analyse Brugere af de 14 medtagene databaser Brugere af DMP 93% Bruger ingen af DMPs systemer 7% Base 544 Ny base 507 7% af de angivne svar er ej brugere af de systemer der tilgår de målte databaser. Disse er fjernet fra analysen hvorved antal gennemførte interviews anskuer 507 Sammenligningsgrundlaget til undersøgelsen er intakt, i det ledere i 2010 ikke havde egen erfaring med DMPs systemer dette har ændret sig i 2015, hvor ledere har praktisk erfaring med systemerne/ databaserne NB: Den største andel frasorterede i 2015 er IT-supportere (indtaster/ henter ikke data fra systemerne selv) Sagsbehandler 64% 71% Specialist 14% 15% GIS-medarbejder 11% 7% IT-ansvarlig/supporter 1% 2% Leder/chef 6% 5% Laborant 2% 0% Andet 2% 0% Total 100% 100% Base I 2010 blev de 5% ledere frasorteret, da deres svar var markant anderledes end funktionærerne. Dette efterlader en base på 669 i
7 Ens profilering af deltagerene i de to brugerundersøgelser danner grundlag for en benchmarking Profil Demografi Køn og alder Antal databaser brugt NB: Ikke-brugere er ej medtaget i 2015-undersøgelsen Uddannelsesbaggrund Arbejdsplads NB: Der er ikke spurgt om uddannelsesbaggrund i 2010 Base: Alle brugere af DMP (2015: 507; 2010: 669) 7
8 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 8
9 Flere brugere af DMPs databaser DAI er meget endnu mere udbredt end i E-arkivet, Jupiter og Naturdatabasen er ligeledes oftere benyttede databaser Q: Hvilke af følgende systemer arbejder du med - enten i form af at 'indlevere data' og/eller 'se eller hente data'? Brug af systemer forbundet med flg. databaser Brugstype af databaserne (2015) Brugstagen Arealinformation fungerer som en fælles indgang til DMP. Blot 15% af DMPs bruger arbejder ikke med denne database 7/10 af brugerne indtaster selv data i systemerne linket til disse databaser Base: Alle brugere af DMP (2015: 507; 2010: 669) Base: Alle brugere af DMP (2015: 507) 9
10 De fleste brugere af databaserne har både læse og skrive adgang kun DAI (og E-arkivet) har en relativ stor brugerskare med læseadgang alene Q: Hvilken adgang har du til følgende systemer? Adgang til databaser (Bruger min. 1 system linket til databasen) Adgangstype Små baser 10 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
11 DKjord Jupiter DAI Øget brugsfrekvens af databaserne De fleste databaser bruges oftere nu, end for 5 år siden. Især systemerne KORTINFO og JAR bruges meget ofte Brugsfrekvens side 1/2 Q: Hvor ofte arbejder du med følgende systemer? Brugsfrekvens for systemer/databaser (2015) og databaser (2010) Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser 12 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
12 Rottereden Naturdatabasen PULS Der er stor forskel på, hvor ofte systemer/databaser bruges i Det nye PULS bruges ofte, ligesom Rottereden bruges ofte af næste hver femte af brugerne. Mange systemer bruges dog sjældent Brugsfrekvens side 2/2 Q: Hvor ofte arbejder du med følgende systemer? Brugsfrekvens for systemer/databaser (2015) og databaser (2010) Databaser Databaser Databaser Databaser Database Database Databaser 13 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
13 DKjord Jupiter DAI På trods af, at flere brugere med højere brugsfrekvens, er tilfredsheden dalet I takt med øget brug stilles der måske andre/flere krav? Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende system(er) og hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden i systemer (2015)/databaser (2010) Tilfredshed side 1/2 Database Database Database Databaser Databaser Databaser Databaser 14 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
14 Rottereden Naturdatabasen PULS Visse systemer og tilhørende databaser bliver vurderet relativt negativt, eller brugerne er ude af stand til at kunne vurderer deres tilfredshed (lav-frekvente brugere) Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende system(er) og hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden i systemer (2015)/databaser (2010) Tilfredshed side 2/2 Database Database Databaser Database Database Database 15 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
15 DKjord Jupiter DAI Nytteværdien er stabil i de fleste systemer/databaser I DKJord ses dog stigende tildens til større nytteværdi i 2015 Nytteværdi side 1/2 Q: I hvilken grad giver følgende system(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi fra systemer (2015)/databaser (2010) Database Database Database Database Database Database Database 16 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
16 Rottereden Naturdatabasen PULS Der er visse oplevede mangler med PULS-Basis på samme niveau som ved WINSPV/RIS i Det samme er gældende for Naturdatabasen Q: I hvilken grad giver følgende system(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi fra systemer (2015)/databaser (2010) Nytteværdi side 2/2 Brugerne har lettere ved at vurdere nytteværdi end tilfredshed; ca. 10% flere tager stilling Database Database Databaser Database Database Database 17 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)
17 DKjord Jupiter DAI De mest benyttede systemer opleves generelt at give let adgang til den nødvendige data Tilgængelighed side 1/2 Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? NB! Små baser Tilgængelighed af data via DMPs systemer Brugerne har lettere ved at vurdere tilgængelighed end tilfredshed; ca. 15% flere tager stilling 18 Base: Brugere af de enkelte systemer (se parentes ved y-akse)
18 Rottereden Naturdatabasen PULS Naturdatabasens data opleves på tværs af alle tilknyttede systemer relativ svær tilgængelig. PULS-Basis har mangler. Rottereden ser ud til at være kommet godt fra start Tilgængelighed side 2/2 Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? NB! Små baser Tilgængelighed af data via DMPs systemer Brugerne har lettere ved at vurdere tilgængelighed end tilfredshed; ca. 15% flere tager stilling 19 Base: Brugere af de enkelte systemer (se parentes ved y-akse)
19 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 20
20 75 % af DMPs brugere, har brugt min. 1 af de 6 hjælpe-funktioner. Det er ofte meget sjældent, hvorfor mange har svært ved vurdere tilfredsheden langt de fleste er dog tilfredse DMPs hjælpefunktioner Q: Hvor ofte benytter du følgende hjælpefunktioner, som Danmarks Miljøportal stiller til rådighed? Brugere* af hver af DMPs hjælpefunktioner: 59% 50% 45% 35% 31% 10% Brugsfrekvens af hjælpefunktioner Aldrig benyttet: 25% Base: Alle brugere af DMP (507) Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden for hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang 21 Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse)
21 Majoriteten oplever hjælpefunktionerne har en nytteværdi bedst vurderet er Support-funktionen. Alle hjælpefunktioner vurderes at give let adgang til hjælp DMPs hjælpefunktioner Q: I hvilken grad giver følgende hjælpefunktion(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi af hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse) Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? Tilgængelighed for hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang 22 Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse)
22 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 23
23 85% af DMPs brugere, bruger DAI. De har i høj grad brug for fagdata via GIS, og gerne som faste temaer. Temalag varierer meget, Naturdata og baggrundkort er mest benyttede Danmarks Arealinformation Behov for fagdata via GIS Behov for dataformer i DAI Frekvens af temalag brugt via DAI 24 Base: Brugere Danmarks Arealinformation (390)
24 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 25
25 DMP har bidraget til et fald i ressourceforbruget de seneste 5 år 21 % af DMPs brugere oplever en tidsmæssig gevinst, sammenlignet med 5 år tilbage. Oftest pga. dataens tilgængelighed Ressourceforbrug Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Hvad er dit bedste bud på, hvor mange ressourcer, du bruger mindre på en typisk 'normal sag' i dag ifht. for 5 år siden? Q: Hvad mener du er de mest betydningsfulde årsager til, at en typisk normal sag i dag løses hurtigere?? Ændring i tidsforbrug de sidste 5 år Skøn for ændring i ressourceforbrug Betydningsfulde årsager til at normal sager løses hurtigere Base: Alle brugere af DMP (507) Base: Synes en normal sag løses hurtigere i dag (321) Base: Synes en normal sag løses hurtigere i dag (321) De som synes, at en typisk normal sag løses hurtigere i dag, tager her stilling til, hvor mange ressourcer de bruger mindre, på en typisk sag, samt hvilke betydningsfulde årsager har medvirket til dette (svar i åbent tekstfelt er omkodet til meningsfulde kategorier, som vises herover) 26
26 I gennemsnit er DMPs brugere enige om, at både tidsforbruget og især kvaliteten af opgaveløsningen, er forbedret siden 2010 DMPs forbedring siden 2010 Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Oplever du, at kvaliteten i opgaveløsningen er ændret ifht for 5 år siden? Sammenligning af ændret tidsforbrug og kvalitet ved en typisk normal sag Kvaliteten er meget højere Kvalitet Kvaliteten er lidt højere 2015 Tidsforbrug Kvalitet Meget bedre 7% 10% Bedre 26% 35% Ingen ændring 49% 42% Dårligere 18% 12% Det tager længere tid i dag at løse dagen 2010 Det er lidt hurtigere i Det er blevet meget dag at løse sagen hurtigere i dag at løse sagen Kvaliteten er lavere Tidsforbrug 27 Base: Stillingstagen til en normal sag (tidsforbrug: 321; kvalitet: 340)
27 Over 40% af brugere, der kan sammenligne 5 år tilbage, oplever at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret (12% oplever en forringelse) Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Oplever du, at kvaliteten i opgaveløsningen er ændret ifht for 5 år siden? Sammenligning af ændret tidsforbrug og kvalitet ved en typisk normal sag DMPs forbedring siden 2010 Meget højere kvalitet Lidt højere kvalitet Samme kvalitet Lavere kvalitet Tager længere tid Ingen ændring i tid Det er lidt hurtigere i dag Det er meget hurtigere i dag 28 Base: Stillingstagen til en normal sag (tidsforbrug: 321; kvalitet: 340)
28 Mens 58 % af DMPs brugere er positivt indstillet, føler 12 %, at DMP ikke virker optimalt. Især brugervenlighed og efterfølgende support og informationer generelt, nævnes Q: Hvilket udsagn synes du passer bedst på din oplevelse af Miljøportalen? Q: Hvad er årsagen til, at du ikke synes, at Danmarks Miljøportal er god nok? Personlig indstilling til DMP Primære årsager til, at DMP ikke er god nok Negative oplevelser med DMP Base: Alle brugere af DMP (507) 2010 årsager: Færre end i 2010 nævner datakvalitet og ustabil/langsom drift som primære årsager til at DMP ikke er god nok Flere nævner konkret, at de nu kan tilgå og udtrække de nødvendige temaer 24/7, fremfor at lade maskinen arbejde over natten Base: Synes ikke DMP er god nok (61) 29
29 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 30
30 Over halvdelen af alle brugere af DMP et behov for at tilgå punktkilde/rent overfladevand-data. Dette er en smule højere end niveauet i 2010-undersøgelsen Overfladevand Danmarks Miljøportal er i gang med at udvikle en ny database for overfladevandsdata under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Hvilke behov har du for at kunne tilgå data om det rene overfladevand? Behov for punktkilde-data Behov for rent overfladevand-data Samlet behov 2015: 54% 31 Base: Se forklaringstabel nederst midt for
31 De som har brug for overfladevands-data, har også brug for at se det via GIS, og i flere forskellige dataformer Behov for overfladevanddata Behov for fagdata via GIS Behov for dataformer i DAI Base: Har behov for overfladevanddata (se forklaringstabeller) Base: Har behov for overfladevanddata og behov for fagdata via GIS (se forklaringstabeller) 32
32 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 35
33 Forankringsbarometeret Et værktøj til at følge og benchmarke forandringsprocesser 1. Forankringsbarometeret giver status på forankringen af diverse typer af projekter i store virksomheder og organisationer 2. Kan nedbrydes på forskellige segmenter fx - geografi, individuelle afdelinger, stillingsbetegnelser, mm. 3. Er en standardiseret løsning, som kan bruges til at benchmarke forankringsprocessen fremadrettet 4. Identificerer de stopklodser, der ligger i vejen for, at et givent projekt omsættes til handling og skaber reel forandring for organisationen 36
34 En vellykket forankring skal ske på et intellektuelt såvel som emotionelt niveau Forandringer i en organisation møder i udgangspunktet næsten altid modstand i større eller mindre udstrækning. For at en forandring fx øget brug af DMP - kan finde sted, skal der derfor ske en forankring af en adfærd både på det intellektuelle (viden) og på det følelsesmæssige (holdning) plan På det intellektuelle plan skal der i målgruppen skabes: en bevidsthed om hvad DMP er en forståelse for, hvad DMP betyder for én selv og for miljøforvaltningen en indsigt i hvordan man i dagligdagen omsætter viden til konkrete handlinger i form af opdatering af data På det følelsesmæssige plan skal der i målgruppen skabes: en nedbrydning af modstanden af at skulle ændre sine arbejdsprocesser en accept af DMP som noget, der kan hjælpe med til en bedre miljøforvaltning en motivation fra et personligt perspektiv for at bruge DMP (hvad får jeg ud af det?) Først, når der er sket en forankring på begge planer, har målgruppen de nødvendige forudsætninger for at kunne handle dvs. bruge DMP hver gang det er relevant 37
35 En vellykket forankring kræver endvidere indsats på tre fokusområder: kommunikation, organisatorisk opbakning og personlig indstilling Det intellektuelle og emotionelle plan måles på 3 områder, som hver især har en stor betydning for, om en forankringsproces lykkes: 1. Kommunikation hvad er kendskab til og synlighed af DMP, hvilke budskaber er kommunikeret, opleves kommunikationen relevant, motiverer den til ønsket adfærd, mm 2. Organisatorisk opbakning støtter kolleger, nærmeste og top-ledelse op om projektet fx ved at tale om det og opfordre til en prioritering af det 3. Personlig indstilling hvad er den personlige indstilling til projektet, fx opleves det som spild af tid, er det værdiskabende, mm. Målingen på forankringen på et intellektuelt og emotionelt plan og på de tre fokusområder (kommunikation, organisation og personlig indstilling) skaber et diagnostisk værktøj, som giver en status på forankringen og identificerer stopklodser for en yderligere forankring af brugen af DMP 38
36 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 39
37 DMP har taget et positivt ryk i forankringen Emotionel forankring stiger 5 point, mens intellektuel forankring er stiger 4 point fra niveauet i : 45 Motiverer den emotionelle forankring: En positiv personlig indstilling (58% synes, at DMP er en god ide og er indstillet på at bruge den nødvendige tid på DMP) En overbevisende kommunikation (43 % har stødt information fra DMP, som har overbevist dem om vigtigheden af at bruge DMP) 2010: 72 Motiverer den intellektuelle forankring: En positiv personlig indstilling til DMP (56% kan se fordelene i at samle miljødata eet sted) samt en relativ kommunikation omkring DMPs systemer (40% ved præcis hvor de skal finde vejledning og råd om Danmarks Miljøportal Barrierer for den intellektuelle forankring: Fravær af organisatorisk opbakning (blot 14% har diskuteret med ledelse og kolleger, hvordan DMP kan indarbejdes i egne arbejdsprocesser. Den nærmeste leder har kun for 1/3 af brugerne orienteret om brugen af DMP) Dette kan dog også skyldes, at forankringsprocessen er nået til det punkt, hvor sagsbehandlere mv. forventes at interagere med DMP uden støtte fra egen organisation Barrierer for den emotionelle forankring: Mangel på ledelsesmæssig opbakning (kun 29% oplever at ledelsen opfordrer til at der bruges tid på DMP) 30% synes DMPs systemer er for besværlige og 20% får ikke den nødvendige support fra DMP Oplevelse af en utroværdig kommunikation (48 % oplever, at informationen om DMP fortæller om en god hensigt, men er langt fra virkeligheden) (For udspecificeringer af forankringsmålingen se bilag 1) 40 Base: Alle brugere af DMP (507)
38 Den personlige indstilling til brug af miljødata er helt i top den organisatoriske opbakning er ikke synlig Ligesom i 2010, er DMP svagest forankret ifht. til det organisatoriske niveau. Brugerne af DMP har et meget lavt niveau af opbakning fra nærmeste ledere. På tværs af den intellektuelle og emotionelle forankring scorer den gennemsnitligt 47 point (6 point højere end i 2010), men blot 8% af målgruppen oplever en organisatorisk opbakning til DMP på begge planer (12 %-point lavere end i 2010, hvor en højere intellektuel forankring sikrede den nødvendige støtte til brugerne fra egen organisation) Andel, hvor DMP er forankret (der er motivation og forankring af henholdsvis kommunikation, organisation eller personlig indstilling) Bevidsthed Forståelse Indsigt 24% 8% 42% Modstand Accept Motivation Både det kommunikative niveau og den personlige indstilling overfor DMP er relativt stærkt forankret (og hhv. 4 point og 2 point højere end i 2010). Det vil samtidig sige, at hhv. 24% og 42% har motivation og tilstrækkelig kommunikation/personlig indstilling. Både Kommunikation og Personlig indstilling når sniger er på vej til en etableret indsigt og motiveret holdning til DMP og brugen af portalen. 41 Base: Alle brugere af DMP (507)
39 I situationer hvor det er relevant, benytter brugere af DMP sig i højere grad end tidligere, af at kunne hente og inddatere data. Dog er det fortsat blot halvdelen, som bruger portalen til at hente/inddatere, hver gang det er relevant Der knyttes 2 primære handlemuligheder til brugen er DMP 1) Hente data 2) Inddatere data Kun 13% oplever at benytte begge handlemuligheder hver gang det er relevant 51% oplever at benytte én af handlemulighederne hver gang det er relevant dette er en stigning på 28% i forhold til 2010 Der er ingen af de to handlemuligheder, som gennemsnitligt bruges oftere, når det er relevant Især inddatering af data foretages, i højere grad end i år 2010, hver gang det er relevant 42 Base: Alle brugere af DMP (507)
40 Blandt, de som er enten er forankret kommunikativt, organisatorisk eller personligt, er der i høj grad af opbakning til DMP om end omtale og anbefaling af brugen er relativ svag Diagnosticerende handlinger Diagnosticerende handlinger Formålet med diagnosticerende handlinger er, at identificere eventuelle årsager til, at de forankrede brugere alligevel undlader at bruge DMP til udtrækning/opdatering af data, når det er relevant Kommunikation: Jeg opfordrer mine kolleger til at bruge den nødvendige tid til at bruge og inddatere data på Danmarks Miljøportal 36% Uenig Enig 64% I forankringsmålingen af DMP viser det sig, at et stort flertal af de forankrede brugere (64%) benytter DMP når det er relevant Organisation: Danmarks Miljøportal bidrager positivt til min og/eller mine kollegers opgaveløsning 19% 81% I grafikken til venstre ses at omtalen og anbefalingen af at benytte data fra DMÅ er relativt svag det er blevet et dagligdags værktøj, som bidrager positivt til opgaveløsningen. Personlig indstilling: Brugen af Danmarks Miljøportal er (blevet) en naturlig del af mine daglige arbejdsprocesser 21% 79% Base: Brugere af DMP som enten er kommunikativt, organisatorisk eller personligt forankret (247) 43
41 Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 44
42 Flere brugere hyppiggere brugsfrekvens Konklusion Flere brugere af DMPs databaser og øget brugsfrekvens Især brugen af DAI, DKJord, Naturdatasen, Jupitor og er øget På trods af, at flere brugere med højere brugsfrekvens, er tilfredsheden med brugervenligheden dalet Fornyelser og tiltag fordrer højere forventninger, så når tilfredsheden går tilbage, kan det dække over en fremgang nye (høje) forventninger, og derfor lavere relativ tilfredshed. Udfordringer ved PULS-Basis og Naturdatabasen her er der mange som oplever utilfredshed med brugervenligheden Den oplevede værdi af databaserne er generelt højt, og dataens tilgængelighed er i lagt de fleste tilfælde let DMPs supportfunktioner vurderes tilfredsstillende om end der er plads til forbedringer 45
43 DMP har bidraget til et fald i ressourceforbruget de seneste 5 år Konklusion 21 % af DMPs brugere oplever en tidsmæssig gevinst, sammenlignet med 5 år tilbage. Den typiske årsag knyttes til dataens tilgængelighed Majoriteten af DMPs brugere oplever at både tidsforbruget og især kvaliteten af opgaveløsningen, er forbedret siden 2010 Over 40% af brugere, der kan sammenligne 5 år tilbage, oplever at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret (12% oplever en forringelse) DMP har taget et positivt ryk i forankringen Både den emotionelle og intellektuelle forankring stiger 5-4 point ifht Brugen af DMP data er blevet en hverdagsmanøvre - den personlige indstilling til brug af miljødata er helt i top, mens den organisatoriske opbakning ikke (længere) er synlig 46
44 Rapport udarbejdet af: Partner, Mette Bryde Rydal Kvantitativ konsulent, Andreas Pedersen Marketminds Store Kongensgade København K Marketminds August
Undersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering af digitalisering
Bilag 4.1.2.e Udkast til brugerundersøgelse (fremlagt 11102013 som bilag 7.2.2 Udkast til brugerundersøgelse) Bestyrelsesmøde den 24. september 2014 Undersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereForældretilfredshed 2013
Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereForældretilfredshed 2014
Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer
Læs merePræsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013
NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereCoaching Analysen 2005
Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 76% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereHR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013
HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014
NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereLyngby- Taarbæk Kommune
Lyngby- Taarbæk Kommune Trivselsmåling 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT Rambøll 15-11-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Hovedresultater på nøgleindikatorer. Overordnede analyser Forskellige figurer til at forklare
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver
Læs mere30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk
30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTrivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
Læs mereMETODE Dataindsamling & Målgruppe
METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereHovedkonklusioner. Kvantitativ markedsanalyse for kunder med Credit Lock frankeringsmaskiner
Post Danmark CRR frankeringsmaskiner Jobnr. 4079 Hugo Tranberg Luise Juul Nielsen Juni 2009 Hovedkonklusioner Kvantitativ markedsanalyse for kunder med Credit Lock frankeringsmaskiner DORTHEAVEJ 3 DK-2400
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereForældretilfredshed 2016
Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden
Læs mereStatistik på ajourføring for juli - august 2014.
Statistik på ajourføring for juli - august 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereEksempel på rapport. Intranet Brugerundersøgelse Benchmark af udvalgte nøgletal. Virksomhed XX GENNEMFØRT XX.XX - XX.XX 2018.
2018 Intranet Brugerundersøgelse Benchmark af udvalgte nøgletal Eksempel på rapport X GENNEMFØRT XX.XX - XX.XX 2018 Dialog- og samarbejdsværktøj Nyhedsmedie Fagligt opslagsværk Kort om brugerundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereForældretilfredshed 2012
Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen
Læs mereHR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014
HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereGladsaxe Kommune. Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november respondenter
Miljøsamarbejdet Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november 2009 33 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 26. oktober
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014
DKBS Trivselsundersøgelse 2014 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 55 Inviterede 66 Svarprocent 83% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereTil SUD. Sagsnr Trivselsundersøgelse Dokumentnr Baggrund: Sagsbehandler Lis Kelsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Organisationsudvikling NOTAT Til SUD Trivselsundersøgelse 2015 Baggrund: Trivselsundersøgelsen 2015 er gennemført i perioden 14. januar 4. februar 2015.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereLederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?
Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereMTU og Psykisk APV 2012
FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7
Læs mereStatistik på ajourføring for maj-juni 2014.
Statistik på ajourføring for maj-juni 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger
Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereAalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84%
Aalborg Kommune Klimamåling 2016 Rapportspecifikationer Gennemførte 12365 Inviterede 14674 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Det samlede resultat
Læs mereMTU 2014 Svarprocent: 71%
Antal besvarelser: 1.829 Svarprocent: 71% FORORD 01 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 02 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereSamlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018
Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018 Forsidefoto: Thijs van der Weide Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Læsevejledning...4
Læs mereÉn indgang til data om natur og miljø
Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereRapportspecifikationer. Konceptrapportering - Fiktiva A/S Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
Konceptrapportering - Fiktiva A/S Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Rapportspecifikationer Antal gennemførte 5 Antal inviterede 5 Svarprocent 100% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Overblik 3 5
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereKonklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.
Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mere