- et kommenteret resumé EFFEKT AF INTERVENTIONER, SOM INDDRAGER OMGIVELSERNE TIL AT FREMME FYSISK AKTIVITET
|
|
- Mogens Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - et kommenteret resumé 2007 EFFEKT AF INTERVENTIONER, SOM INDDRAGER OMGIVELSERNE TIL AT FREMME FYSISK AKTIVITET
2 Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet - et kommenteret resumé
3 Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet - et kommenteret resumé Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Kategori: Rådgivning Emneord: Fysisk aktivitet; Forebyggelse; Evidens; Voksne Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1.0 Versionsdato: 29. juni 2007 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, juni 2007 Design: Sundhedsstyrelsen Copyright: Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden URL: Elektronisk ISBN: Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden. Effekt af interventioner som bruger omgivelserne til fremme af fysisk aktivitet et kommenteret resume. København: Sundhedsstyrelsen, 2007 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf Resuméet indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil løbende blive publiceret i Evidensbasen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
4 Indhold 1 Baggrund og formål 5 2 Dokumentation for interventionernes effekter Fysiske omgivelsers betydning for aktivitetsniveau Interventioner som ændrer på de fysiske omgivelser Interventioner som opfordrer til fysisk aktivitet gennem skiltning Interventioner som fokuserer på fremme aktiv transport Konklusion Mangler i dokumentation 10 3 Perspektivering dansk undersøgelse 12 4 Vurdering af den foreliggende dokumentation 14 4
5 1 Baggrund og formål De sundhedsmæssige gevinster ved at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen er veldokumenterede 1. Det anslås, at 30 % af den voksne danske befolkning ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet 2. Dette har ikke bare konsekvenser for den enkeltes sundhedstilstand og livskvalitet, men også for den samlede forekomst af livsstilssygdomme, fx diabetes type 2, kræft og hjerte-karsygdomme, i Danmark. I forsøget på at mindske antallet af fysisk inaktive borgere er det vigtigt at fokusere på rammerne for fysisk aktivitet. I de senere år er der kommet øget fokus på de fysiske rammers betydning for borgernes daglige fysiske aktivitetsniveau. Herunder fx fokus på at øge antallet som aktivt transporterer sig ved hjælp af cykling eller gang til og fra arbejde og skole. For at imødekomme denne udvikling er der behov for mere viden om, hvilke tiltag og interventioner, som motiverer borgere til øget fysisk aktivitet ved at skabe bedre rammer for en fysisk aktiv livsstil. Det engelske NICE (National Institut for Health and Clinical Excellence) udarbejder evidensresuméer, der er systematiske gennemgange af videnskabelig litteratur om et givent emne. Formålet er at sammenfatte den bedst tilgængelige dokumentation for effekter af en given indsats, så praktikere og planlæggere på forebyggelsesområdet nemt og hurtigt kan få et overblik over den samlede dokumentation (evidens) på et givent område. Dette kommenterede resumé bygger på to evidensresuméer fra NICE, som handler om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Det ene resumé er en systematisk oversigt over primærstudier, der undersøger effekten af interventioner, som gennem ændringer af tilpasning af omgivelserne søger at fremme befolkningens fysiske aktivitetsniveau. 3 Det andet resumé er en systematisk gennemgang af reviews 4, som undersøger effekten af interventioner, der forsøger at fremme aktiv transport ved at ændre på de fysiske rammer 5. Formålet med dette kommenterede resumé er at formidle den foreliggende dokumentation for effekten af at fremme fysisk aktivitet ved at skabe bedre rammer og muligheder for at være fysisk aktiv, samt at vurdere den foreliggende dokumentation i relation det danske forebyggelsesarbejde. I resuméet inkluderes udvalgte resultater fra de to evidensresuméer fra NICE. De inkluderede resultater er udvalgt med sigte på at være relevant for praktikere og planlæggere i det danske forebyggelsesarbejde. Forskere og andre, som ønsker flere oplysninger om metode og resultater, opfordres derfor til også at læse de originale evidensresuméer. De to evidensresuméer, som indeholder fuld referenceliste, kan downloades i PDFformat her: 1 Anbefalingen for voksne er : Mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet, helst alle ugens dage. ( 2007) 2 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, Statens Institut for Folkesundhed. 3 Interventions that use the environment to encourage physical activity inkluderer 25 primær studier. 4 Et systematisk review er en forskningsoversigt, som sammenfatter resultaterne af flere studier udvalgt og vurderet efter systematiske kriterier, og giver på denne måde et grundigt overblik 5 Transport interventions promoting safe cycling and walking inkluderer 15 reviews. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 5
6 Interventions that use the environment to encourage physical activity Transport interventions promoting safe cycling and walking Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 6
7 2 Dokumentation for interventionernes effekter 2.1 Fysiske omgivelsers betydning for aktivitetsniveau Interventioner som ændrer på de fysiske omgivelser Eksempler på ændring af fysiske omgivelser er etablering af nye cykelstier, opførsel af gangstier, eller tilbygning af nye omklædnings- og motionsfaciliteter på arbejdspladser. Der er begrænset dokumentation for, at politikker om fysisk aktivitet på arbejdspladser og ændringer i de fysiske omgivelser på en arbejdsplads har en positiv indflydelse på de ansattes fysiske aktivitetsniveau. To australske studier (udført i militært regi) har vist, at en kombination af politikker om en times motion i arbejdstiden og fysiske ændringer på arbejdspladsen kan forbedre de ansattes konditions- og aktivitetsniveau. Fundet underbygges af et finsk studie, hvor nye omklædnings- og badefaciliteter på arbejdspladser i kombination med kampagner og konkurrencer fik flere ansatte til at cykle og gå mere til arbejde. Der er dokumentation for, at etablering af nye cykel- og gangstier i sig selv motiverer til mere gang og cykling. Tre studier har vist, at nye cykel- og gangstier øger antallet af cyklister og fodgængere i lokalområdet. I det ene studie blev den ny cykelsti promoveret i lokale medier ved omdeling af brochurer til skoler, biblioteker, togstationer og andre offentlige steder. Efter kampagnen fandt man ved optælling af cyklister, at brugen af stien steg signifikant inden for en periode på 3½ måned. Kampagnen virkede stærkest på dem, som boede i en afstand af max. 1,5 km fra stien i sammenligning med dem, som boede længere væk. Studiet viste også, at flere mænd end kvinder benyttede den nye sti. Et andet studie interviewede brugere af to nye cykel- og gangstier. Brugerne blev opdelt i en kategori med dem som i forvejen var fysisk aktive og en kategori for tidligere fysisk inaktive. Det viste sig, at de brugere, som i forvejen var fysisk aktive, var overrepræsenteret i forhold til de tidligere inaktive (77 % til 23 %). Der var også forskel på aktivitetsvalg. Dem, som i forvejen var fysisk aktive, brugte stien til anstrengende aktiviteter som løb og inlineskating, mens de tidligere inaktive primært brugte stien til gåture. De tidligere inaktive var i langt højere grad afhængige af den nye sti end dem, som i forvejen var fysisk aktive. Havde det ikke havde været for den nye sti, var de inaktive sandsynligvis ikke kommet i gang. Dem som allerede var fysisk aktive så mere stien som et nyt alternativ, men ikke en sti der var afgørende for deres fysiske aktivitetsniveau. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 7
8 2.1.2 Interventioner som opfordrer til fysisk aktivitet gennem skiltning Der er dokumentation for, at skiltning, der opfordrer til at tage trappen frem for elevatoren, har en effekt på kort sigt (>3 måneder). Syv studier har vist en positiv effekt af at hænge skilte op ved metro, togstationer og busterminaler, som opfordrer til at tage trappen frem for elevatoren. Studierne blev udført som observationsstudier og resultaterne viste en stigning på 6-8 % blandt dem, som tog trapperne i stedet for elevatoren. De anvendte skilte var ikke kønsspecifikke, men i et studie fandt man, at mænd i højere grad end kvinderne valgte trappen frem for elevatoren. Et andet studie fandt ligeledes, at trapperne i højere grad blev valgt i ugedagene mandag til torsdag frem for fredag. Generelt appellerede skiltene til den yngre del af befolkningen (>40 år). Der er dokumentation for, at opfordring til at tage trappen gennem reklamer i det offentlige rum har en effekt på kort sigt (>3 måneder) Otte studier har vist en positiv effekt af plakater placeret i lufthavne, på biblioteker og indkøbscentre. Visse plakattyper henvendte sig primært til enkeltpersoner og andre til hele familier. Alle studier viste en øgning i brugen af trapper på mellem 2,2 % - 5,3 % i perioder fra fire uger til tre måneder. Et enkelt studie, som forløb over 24 uger, viste en øget effekt på 29 % i brugen af trapper seks måneder efter interventionen. I dette studie fandt man, at det primært var kvinder, som tog trappen frem for elevatoren. Der er dokumentation for, at skilte, der opfordrer til at tage trappen på arbejdspladser, har en positiv effekt på det fysiske aktivitetsniveau på kort sigt (>3 måneder) Seks studier har undersøgt effekten af skilte, der opfordrer til at tage trappen på kontorarbejdspladser. Flere studier brugte ikke bare skiltning, men gjorde trappeopgangene mere indbydende ved at male dem i spændende farver, sætte kunst op og afspille musik. Flere studier afmærkede gangene med fodspor, som ledte hen til trapperne og brugte udsagn på skiltene som fortalte om de sundhedsmæssige gevinster ved at tage trappen. Studierne viste en øget stigning i brug af trapper mellem 4,4 % til 13,2 %. Et enkelt studie konkluderer, at de største effekter opnås der, hvor trappeopgangene var mest indbydende. Der er mange studier, som omhandler effekten af skiltning, men oftest er der ikke kontrolgrupper eller andre sammenlignelige mål, hvorved de nævnte resultater er kontekstafhængige og derfor ikke kan generaliseres. Faktorer som køn, alder, BMI og etnicitet har betydning for effekten af skiltning for brugen af trapper. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 8
9 2.1.3 Interventioner som fokuserer på fremme aktiv transport Ved aktiv transport forstås det at bruge kroppen som transportmiddel fx ved at gå eller cykle fra et sted til et andet. Et review med 22 studier fra 2004 (Ogilvie ét al) fandt følgende resultater: Der er god dokumentation for, at interventioner med informationer målrettet personer, som er motiveret for at ændre deres transportvaner, har en positiv. ef- Uddeling af selvhjælpspakker baseret på den transteoretiske adfærdsmodel 6 viste sig at motivere pendlere til at tage cyklen frem for bilen. Selvhjælpspakken indeholdt rådgivning om rutevalg, personlig sikkerhed, sikker cykelparkering, en aktivitets dagbog og et vejkort til pendlerne. Et andet studie viste, at inkarnerede bilister, som fik tilbudt en gratis cykel eller gratis togtransport i et år ændrede deres transportvaner med 25 %. Der er modsatrettet dokumentation for, at offentlige kampagner med budskab om at cykle eller gå i stedet for at tage bilen virker. effekt. Massemedierede kampagner med budskab om at benytte offentlig og aktiv transport i stedet for at tage bilen har ikke vist signifikant effekt på ændringer i transportvalg. Kampagnerne har været målrettet forskellige grupper i befolkningen uden kendskab til gruppens motivation for adfærdsændringer eller forudgående kendskab til deres transportvaner. Kampagner som indeholdt specifikke aktiviteter som drop bilen en dag om ugen viste en svagt positiv effekt målt syv måneder efter kampagnen. Der er modsatrettet dokumentation for, at tiltag som promoverer brugen af delebiler og letter adgangen til offentlig transport fremmer fysisk aktivitet. Studier, som undersøger effekten af at reklamere for dele-biler i lokalsamfundet, viste ikke stigning i brugen af dele-biler. Et studie som undersøgte effekten af åbningen af en togstation i en pendler by viste en positiv effekt i skift fra bil til tog på 5 %. Der er modsatrettet dokumentation for, at det har positiv effekt at fremme aktiv transport via konstruktion af nye cykelstier eller bedre sammenhæng mellem gamle cykelstier. Et enkelt studie har vist en effekt af at forbedre det eksisterende cykelstinet i forhold til at få flere til at cykle på 3 % målt 3 år efter cykelstien blev forbedret. Interventioner målrettet børns transport adfærd har ikke vist nogen effekt i forhold til at få børnene til at cykle eller gå til skole. 6 Adfærdsmodel, som indeholder forskellige stadier, der afdækker en persons motivation for en given adfærdsændring. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 9
10 Der er modsatrettet dokumentation for, at interventioner som gennem økonomiske incitamenter forsøger at øge det fysiske aktivitetsniveau har effekt. Et studie viser signifikant positiv effekt af at tilbyde medarbejdere økonomisk støtte for at tage cyklen på arbejde frem for bilen i forhold til en kontrolgruppe. Et andet studie viste ingen effekt på det fysiske aktivitetsniveau af at indføre betaling bom-penge for motorkøretøjer til centrum i en storby. 2.2 Konklusion Der er dokumentation for, at de fysiske omgivelser spiller en rolle i forhold til det fysiske aktivitets niveau. Etablering af cykel og gangstier og adgang til motionsfaciliteter øger det fysiske aktivitets niveau for brugerne af faciliteterne. Opsætning af skilte/plakater i forskellige offentlige og arbejdsmæssige sammenhænge resulterer i en øget brug af trapper. I forhold til at fremme aktiv transport peger dokumentationen i forskellige retninger. Der er derfor behov for flere studier der fx afdækker, hvad der motiverer bilister til at cykle eller tage offentligt transport frem for bilen. Der mangler dokumentation for, hvilke metoder og delelementer i de forskellige interventioner som i særligt grad virker og ikke mindst hvilke borgere interventionerne virker på. 2.3 Mangler i dokumentation Der mangler studier, som undersøger effekten af opføring af nye cykel- og gangstier i forhold til hvilke borgere, der vælger at benytte stierne. Får man kun fat i de i forvejen aktive, eller rammer man også gruppen af inaktive? I forhold til omgivelsernes betydning for aktiv transport mangler der studier, som fokuserer på effektmålinger af opførsel fx af nye cykel- eller gangstier. Der mangler studier, som undersøger effekten af skiltning ved hjælp af eksperimentelle studiedesign. Der mangler studier, som undersøger interventionernes omkostning effektivitet. Der mangler studier, som sammenholder ændringer i fysiske omgivelsers betydning i forhold til andre determinanter for fysisk aktivitet, som socioøkonomiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Det bør undersøges, hvilke aspekter i de fysiske omgivelser, der skal ændres på i forhold til at opnå en helbredsfremmende effekt af fysisk aktivitet. Fokus på interventioner, som har øget fysisk aktivitet som positiv sideeffekt fx ved interventioner der fremme trafiksikkerheden. Det er stadig uvist om øget brug af trapper er et godt udgangspunkt for en generel adfærdsændring fra fysisk inaktiv til fysisk aktiv livsstil. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 10
11 Promovering af fysisk aktivitet skal ikke kun indeholde et uddannelsesmæssigt perspektiv, men også et teknologisk perspektiv. Fx tydeliggøre sparet el-forbrug ved at tage trappen frem for elevatoren eller øge den tid, som elevatoren er om at åbne døren, så flere vælger trappen. For mere specifikke anbefalinger til fremtidig forskning se Interventions that use the environment to encourage physical activity NICE s evidens resume side Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 11
12 3 Perspektivering dansk undersøgelse I 2005 udkom rapporten Cykling, motion, miljø og sundhed fra Det Økologiske Råd i samarbejde med Hjerteforeningen, Landsforeningen Skole og Samfund samt Dansk Cyklist Forbund. Rapporten blev finansieret af Sundhedsstyrelsen og Rockwool-fonden. Dowload hele rapporten her: - under publikationer. Rapporten fokuserer på de sundhedsmæssige gevinster ved at fremme cykling og gang som transport frem for at tage bil eller tog. Rapporten ser også på, hvordan de sundhedsmæssige effekter af at fremme cykling og gang kan inddrages i samfundsøkonomiske vurderinger, når investeringer i cyklistfaciliteter skal prioriteres fx i forhold til andre trafikinvesteringer. Det vurderes, at de største muligheder for adfærdsændringer i form af øget cykling og gang kan opnås i forhold til: Børns transport til og fra skole Pendling mellem hjem og arbejde her kan cykling/gang kombineres med kollektiv transport Visse former for fritidstrafik fx børns transport til og fra fritidsaktiviteter. Nedenstående er udvalgte konklusioner fra rapporten, som omhandler barrierer for aktiv transport., Hvad hindrer folk i at cykle? Mange giver udtryk for, at de gerne ville cykle mere, hvis forholdene var til det De fleste voksne, der ikke cykler, siger det skyldes for lang afstand, at det tager for lang tid, for meget bagage og at vejret er for dårligt. En del henviser til mangel på cykelstier eller dårlig belægning på disse. Undersøgelser viser, at personer i husstande med bil cykler langt mindre, og at man cykler endnu mindre i husstande med to eller flere biler. Mange af de, der cykler, begrunder det med, at de får motion, samt at det giver dem stor frihed til at bevæge sig rundt. Unge har de samme argumenter som voksne, men for dem er frygten for cykeltyveri også vigtig. Der er ikke så mange voksne, der angiver risiko for ulykker som begrundelse for ikke at cykle. Men det har stor betydning for, hvorvidt forældre tillader deres børn at cykle. Mange børn giver, når de bliver spurgt, udtryk for, at de hellere ville cykle til skole end at blive kørt. Kampagner for at få børn til at cykle kan have stor effekt. Således deltog skolebørn i 2003 i Dansk Cyklist Forbunds kampagne Alle børn cykler. Heraf var nye cyklister, og heraf holdt de fast ved cyklingen, efter kampagnen sluttede. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 12
13 Udsættes cyklister for mere luftforurening? I byerne, hvor størsteparten af danskerne bor, er der i større eller mindre grad lokal luftforurening. Mange mennesker tror, at det er mere usundt at cykle end at køre i bil eller bus i forurenet luft. Men faktisk er forureningsniveauet oftest højere inden i bilerne og busserne, end der hvor man cykler. Man mærker blot forureningen mere som cyklist, fordi man har den friske luft som reference. Cyklistulykker kan bekæmpes Mange tror, at det er langt farligere at cykle end at køre i bil. Det er det også, hvis man måler pr. km. Men målt pr tidsenhed er det kun lidt farligere at cykle og man cykler normalt ikke så mange kilometer, som man kører i bil. Ser man på ikke-dødelige ulykker, er det relativt mange blandt cyklister, men skaderne er mindre alvorlige, hvilket bl.a. viser sig ved, at de skadede cyklister opholder sig færre dage på sygehus end de øvrige skadede trafikanter. Hvad sikkerhed angår, er der er især gode erfaringer med at sænke bilernes hastighed. Også anlæggelse af cykelstier gavner sikkerheden. Der er blandede erfaringer med anlæg af helt separate cykelveje. I byer kan disse give problemer, fordi en del cyklister alligevel vælger den kortere eller mindre øde bilvej, som så ikke længere er indrettet til cykler. Trafiksikkerhedskampagner kan også have stor betydning. Undersøgelser viser samtidig, at ulykkesrisikoen ved at cykle opvejes mange gange af cykelmotionens gavnlige effekt på sundheden. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 13
14 4 Vurdering af den foreliggende dokumentation Resuméet er kommenteret af Jens Troelsen, Cand.scient., Ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og René Kural, Ph.d., Arkitekt, Leder af Centre for Idræt og Arkitektur. Resuméet bidrager med viden om muligheder i de eksisterende fysiske rammer samt understreger nødvendigheden af et velfungerende, sammenhængende og trafiksikkert gang- og cykelstinetværk for at fremme fysisk aktivitet. Den viden kan bruges til at optimere kampagnevirksomhed i bestemte afgrænsede områder, fx på togstationer, indkøbscentre og erhvervsbygninger. Resuméet medtager kun en begrænset del af litteraturen om omgivelsernes betydning for fysisk aktivet. Resuméet afspejler således kun litteratur, der dokumenterer sammenhæng mellem fysisk aktivitet og henholdsvis gang- og cykelstier, skiltning og kampagnevirksomhed. Der er således ikke gengivet viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og henholdsvis parker, grønne områder, urban skov, naturområder, legepladser, arealbenyttelse i forhold til bolig-, erhvervs- og offentligt byggeri, faciliteter for rekreative aktiviteter og by- og landskabsplanlægning på regionalt og nationalt niveau. En viden der er meget relevant i forhold til at fremme den daglige fysiske aktivitet for alle og i særdeleshed for fysisk inaktive. I forhold til anvendelse af resultaterne i en dansk kontekst skal man være opmærksom, at der er forskel på Danmark og interventionslandene i forhold til arealbenyttelse, infrastruktur, topografi, klima, demografi og socio-økonomiske forhold. Det er således umiddelbart vanskeligt direkte at overføre resultaterne til en dansk kontekst. Erfaringerne fra de studier, som forsøger at påvirke den enkeltes adfærd, handler om generel ændring af adfærdsmekanismer, og disse resultater vil således lettere kunne overføres til danske forhold. Et eksempel på et vellykket projekt i Danmark er "Odense Danmarks Nationale Cykelby". Projektet har dokumenteret, at synliggørelse og forbedring af cykelstinetværket frivilligt har overflyttet daglige bilister til at blive daglige cyklister. Trafiktællinger har korrigeret for eksterne faktorer, påvist en fremgang i cyklisme på 20 procent, og sundhedsøkonomiske beregninger viser en besparelse i sundhedsudgifter på 33 millioner, der modsvarer de 20 millioner, Cykelby-projektet har kostet i investeringer. Der er forsat behov for at forske i, hvordan vi i Danmark kan planlægge de fysiske omgivelser, så de indbyder til mest mulig fysisk aktivitet. Dette er blandt andet nødvendigt for at bekæmpe den voksende fedmeepidemi og skabe gode rammer for børn og unge, som giver plads til fysisk udfoldelse. Der mangler også viden om, hvordan gruppen af fysisk inaktive kan nås ved at ændre på omgivelserne. Der er naturligvis forskel på, om man ønsker at nå gruppen af inaktive ældre, voksne, unge eller børn. Forskellige omgivelser tiltrækker forskellige grupper fx folkesundhedspladser 7 til ældre, skaterramper til børn/unge og gode cykelstier, der fremmer cykling på arbejde for voksne. Ved byplanlægning, etablering af nye stisystemer eller grønne områder er der vigtigt at tænke på, hvilke grupper af inaktive, man gerne vil nå. 7 Udendørspladser med forskellige stationære motionsredskaber, hvor ældre kan træne deres muskulatur. Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 14
Forebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereLys, luft og bevægelighed
Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed
Cykling, motion, miljø og sundhed Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole & Samfund og Dansk Cyklist Forbund Cycling is a convenient and enjoyable form of exercise Yet its benefits to health and the
Læs mereBevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen
Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen Danske Fysioterapeuters Fagfestival Fredericia Idrætscenter 11. september 2010 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereNy forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal
Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereMotivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 22. august 2016 Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen Formål Forstå
Læs mereOmgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereHvor bevægelsesvenlig er din by?
Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereIntroduktion til fysisk aktivitet
Introduktion til fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvorfor fysisk aktivitet? Anbefalingerne for fysisk aktivitet
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereEFFEKT AF INTERVENTIONER TIL FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF OVERVÆGT - et kommenteret resumé
EFFEKT AF INTERVENTIONER TIL FOREBYGGELSE OG BEANDLING AF OVERVÆGT - et kommenteret resumé 2006 Effekt af interventioner til forebyggelse og behandling af overvægt et kommenteret resumé Emneord: overvægt,
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereGet Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS
Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereINDSATS TEKNIK & MILJØ
INDSATS TEKNIK & MILJØ Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi i sundheds-politikken 2019-2022) Indsatsen vedrører følgende to målsætninger fra Hjørring kommunes sundhedspolitik (side 7) Sikre
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereHvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)
Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereAENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet
AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet Åbent seminar om svage trafikanter, 27. maj 2010 Dorthe Råby Odense Kommune Formål og baggrund Formål fremme sundheden for ældre i EU og reducere energiforbruget
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereHvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?
Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereOPSAMLING PÅ KONFERENCE SUNDHED PÅ TVÆRS
OPSAMLING PÅ KONFERENCE SUNDHED PÅ TVÆRS OPSAMLING I det følgende præsenteres de vigtigste forslag til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser fra borddrøftelserne ved konferencen om Sundhed på Tværs
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereEn undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias
Læs mereEvaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin
Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Kort Version Af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab
Læs mereFysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010
Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service
Læs mereDe bolignære områders betydning for sundhed
De bolignære områders betydning for sundhed Idrættens rum og rammer Spor 3: Natur, byrum og grønne områder Idrættens Analyseinstitut 25. februar 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereSMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mere