Historien om Jyrki og Jóhanna. En almindelig families liv i et Norden med grænser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Jyrki og Jóhanna. En almindelig families liv i et Norden med grænser"

Transkript

1 En almindelig families liv i et Norden med grænser 1

2 Historien om Jyrki og Jóhanna En almindelig families liv i et Norden med grænser ANP 2012:724 Nordisk Ministerråd, København 2012 ISBN Design: Jette Koefoed Fotos: Omslag: Karin Beate Nøsterud og Ojo Images S. 7, 9, 12, 17: Ojo Images S. 8, 10, 15: Karin Beate Nøsterud S. 11: B-Line S. 13, 14, 16, 18, 19: Image Select Oplag: 1000 Tryk: Datagraf, Auning Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på /publikationer Printed in Denmark Svanem ¾ rkettryksag Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) NordiskaRåd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45)

3 En almindelig families liv i et Norden med grænser 3

4 er en kort, fiktiv historie. Den beskriver nogle af de vanskeligheder, som en moderne familie i dagens Norden kan støde på, når de vælger at leve deres liv på tværs af de nordiske grænser. Vi håber, at historien vil øge forståelsen for, hvordan et internationalt liv i en nationalt konstrueret virkelighed kan udfolde sig. 4

5 Historien om Jyrki og Jóhanna 23-årige Jyrki fra Finland har i fire år arbejdet inden for restaurationsbranchen i Oslo. Her møder han islandske Jóhanna på 24 år, som arbejder inden for samme branche. Godt et år senere flytter de sammen til Göteborg for at studere. På det tidspunkt er Jóhanna gravid i tredje måned. 5

6 Heldigvis har både Jyrki og Jóhanna sparet nogle penge op fra deres arbejde i Oslo, så de kan leve af deres opsparing, indtil barnet bliver født, og derefter kan de få barselsdagpenge. Både Jyrki og Jóhanna begynder derfor at studere i Göteborg uden at få uddannelsesstøtte. 6 Jyrkis mål er at uddanne sig til elektriker, og Jóhanna vil gerne være sygeplejerske. Da Jyrki er finsk statsborger, søger han om uddannelsesstøtte i Finland. Han får afslag med den begrundelse, at han har boet uden for Finland i mere end to år ud af de sidste fem år. Så søger han om uddannelsesstøtte i Norge, da han ved, at han som EØSborger, kan søge om uddannelsesstøtte i et andet EU/EØS-land, hvis han har arbejdet i det pågældende land i mindst to år. Men også i Norge får han afslag. Årsagen er, at han er flyttet fra Norge. Han prøver også at søge i Sverige, men her får han også afslag, fordi han ikke har arbejdet og boet i landet i mindst to år. Jóhanna søger på samme måde og får ligeledes afslag. Heldigvis har både Jyrki og Jóhanna sparet nogle penge op fra deres arbejde i Oslo, så de kan leve af deres opsparing, indtil barnet bliver født, og derefter kan de få barselsdagpenge. Både Jyrki og Jóhanna begynder derfor at studere i Göteborg uden at få uddannelsesstøtte. Faktaboks 1 Ifølge gældende regler skal man i første omgang søge om uddannelsesstøtte i det land, hvor man er statsborger. Ifølge EU-retten kan man dog også bevilges uddannelsesstøtte fra et EU/ EØS-land, hvor man har boet og arbejdet på fuld tid i mindst to år. Nogle lande har også regler som medfører, at man ikke kan få uddannelsesstøtte fra det land, hvor man er statsborger, hvis man har boet i udlandet for længe.

7 Sønnen Fredrik bliver født, da Jyrki og Jóhanna har boet i Göteborg i seks måneder. Familien får dog hverken barselsdagpenge fra Sverige eller Norge. Årsagen er, at ingen af dem har arbejdet i Sverige, før barnet blev født, og at de flyttede fra Norge, før barnet blev født. De kan heller ikke få børne- og ungeydelse, fordi de er rejst til Sverige for at studere. Ifølge den svenske Försäkringskassan er de nemlig ikke forsikringsmæssigt bosiddende i Sverige. Nu er familiens opsparing opbrugt. Jyrki bliver derfor nødt til at afbryde sine studier midlertidigt, for at Jóhanna kan være hjemme med barnet. Han finder et job som tjener i Göteborg og forsørger nu hele familien med sin tjenerløn. Eftersom Jyrki er begyndt at arbejde, modtager familien nu både børne- og ungeydelse samt boligsikring. Da Fredrik fylder halvandet år, kan han begynde i vuggestuen. Jóhanna begynder desuden at arbejde, for at Jyrki kan fortsætte sin uddannelse. Efter yderligere tre års studier bliver Jyrki færdig som elektriker. Faktaboks 2 For at få barselsdagpenge skal man inden fødslen have arbejdet i en periode i det land, hvor man søger tilskuddet. Ifølge EU s koordineringsregler kan man sammenlægge oparbejdet tid fra flere lande for at opfylde kravene. For at kunne sammenlægge kræves det dog, at man i en flyttesituation, har arbejdet i både udflytningslandet og tilflytningslandet før barnets fødsel. Hvis man flytter fra et land før barnets fødsel, og ikke arbejder i det nye land før barnets fødsel, kan man ikke få barselsdagpenge fra nogen af landene. Faktaboks 3 Der har siden 2005 eksisteret en nordisk aftale om, at nordiske studerende som udgangspunkt skal være socialt forsikrede og folkeregistrerede i det land, hvor de studerer. Den nordiske aftale blev indgået, fordi studerende på dette tidspunkt ikke var omfattet af den gældende EU-forordning om social koordinering (1408/1971). Fra og med den 1. maj 2011 er denne EU-forordning blevet erstattet af en ny forordning (883/2004), som ligeledes regulerer de studerendes socialforsikring. Dette gælder dog ikke Island og Norge, som endnu ikke har tilsluttet sig den nye forordning. Konsekvensen er, at den svenske Försäkringskassan mener, at islandske og norske studerende, der er kommet til Sverige for at studere, ikke er omfattet af de svenske regler om social sikring, hvis de har arbejdet i et andet land før flytningen til Sverige. Försäkringskassan henviser i stedet til socialforsikringen i det seneste land, hvor man har arbejdet. Island og Norge mener dog, at de studerende ikke længere skal være socialt forsikrede dér, fordi de er flyttet til Sverige. Der mangler i dag et nordisk helhedssyn på dette område, hvilket betyder, at studerende risikerer at komme i klemme i systemet. 7Historien om Jyrki og Jóhanna

8 Jyrki søger om at få godkendt sin svenske autorisation som elektriker i Norge, og arbejder i mellemtiden for både den nye og den gamle arbejdsgiver. 8 Parret savner dog deres venner i Oslo og beslutter sig for at prøve at flytte dertil igen. Nogle venner har desuden fortalt dem, at efterspørgslen på elektrikere er stor i Oslo. Jyrki finder en norsk arbejdsgiver, som er villig til at ansætte ham. Parret flytter midlertidigt ind hos nogle venner i Oslo, mens de leder efter en bolig. De anmelder flytningen til folkeregistret i Oslo, da de har planer om at blive i boende i byen i mere end seks måneder. Jyrki søger om at få godkendt sin svenske autorisation som elektriker i Norge og arbejder i mellemtiden for både den nye og den gamle arbejdsgiver. Fredrik får plads i en børnehave i Oslo, og Jóhanna er kommet ind på sygeplejeskolen i Oslo. Det tager fire måneder at behandle Jyrkis ansøgning, hvorefter han får afslag om norsk autorisation blandt andet på grund af manglende arbejdserfaring. Han er tvunget til at takke nej til jobbet i Oslo, og må i stedet fortsætte inden for restaurationsbranchen, for at Jóhanna kan få mulighed for at fuldføre sin sygeplejeuddannelse. Tre år efter er Jóhanna færdig med sin uddannelse. Jyrki begynder at blive bekymret for, at hans kompetencer som elektriker kan blive forældede. Men via sin svoger, som bor i Malmø, bliver Jyrki tilbudt ansættelse som elektriker dér. Jóhanna får arbejde på universitetshospitalet i Lund. Faktaboks 4 For at kunne få en autorisation fra et andet nordisk land godkendt i Norge, kræves det, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring. En nyuddannet elektriker, som ikke er uddannet i Norge, kan således ikke få arbejde i Norge. Reglerne forvaltes af Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) i Norge.

9 Faktaboks 5 Faktaboks 6 Da Jyrki har arbejdet som elektriker i Malmø i et år, begynder hans arbejdsgiver at få økonomiske problemer. Virksomheden har udviklet en ny forretningside i samarbejde med en virksomhed i København og har påtaget sig mere, end de kan overkomme. Sammen har virksomhederne i Malmø og København henvendt sig til en investeringsfond i Sverige for at søge om kapital til den nye forretningsidé. Det viser sig dog, at den svenske investeringsfond ikke må investere sin kapital uden for Sverige. Derfor skal hele forretningsidéen afvikles, hvilket bliver dyrt for Jyrkis arbejdsgiver. For at undgå risikoen for en konkurs søger Jyrki i stedet job som elektriker i den danske virksomhed i København. Familien bliver dog boende i Malmø. Jyrki søger om en dansk autorisation og begynder at arbejde i København. Jyrkis svenske a-kasse fortæller, at han kan forblive medlem af den svenske a- kasse, selvom han arbejder i Danmark. Derfor melder han sig ikke ind i en dansk a-kasse. Ifølge det regelsæt, som de nationalt finansierede investeringsfonde har at rette sig efter, må en offentligt finansieret national investeringsfond ikke satse penge/ investere uden for det pågældende land. Det hæmmer mulighederne for erhvervsudvikling og innovation på tværs af de nordiske grænser. For at undgå risikoen for en konkurs søger Jyrki i stedet job som elektriker i den danske virksomhed i København. Familien bliver dog boende i Malmø. Jyrki søger om en dansk autorisation, og begynder at arbejde i København. Ifølge en afgørelse fra den svenske højesteret i 2009 kan en person, som er medlem af en svensk a-kasse forblive i denne, mens han eller hun arbejder i et andet land, og dermed bevare retten til dagpenge ved fuld arbejdsløshed. Årsagen til denne afgørelse er, at man i Sverige har en grundlæggende ret til ydelser ved arbejdsløshed, som kan suppleres med et medlemskab af en a-kasse. Ifølge denne ret bevarer man altså sin dækning i Sverige, hvis man bevarer sit medlemskab. Reglerne er anderledes i de øvrige nordiske lande. I Danmark er det eksempelvis frivilligt om man vil være medlem af en a-kasse eller ej. Dermed har en person, som ikke er medlem af en a-kasse, ikke nogen arbejdsløshedsforsikring. I Norge er alle, som arbejder i Norge derimod automatisk forsikrede. A-kasser eksisterer ikke. For at gøre tingene endnu mere komplicerede, så fortolker alle svenske a-kasser ikke dommen fra højesteret ens. Nogle mener stadig, at man ikke kan forblive forsikret i Sverige, selv om man bevarer medlemskabet af a-kassen i forbindelse med arbejde uden for Sverige. 9Historien om Jyrki og Jóhanna

10 10 Den danske virksomhed bygger huse til eksport til det meste af Europa, men de fleste kunder kommer dog fra Norden. I hvert land findes særlige krav til, hvor brede døre og vinduer skal være, hvor høje trappetrin skal være, hvilken drejeradius for kørestole der skal være i gangarealer og andre steder, og hvordan vådrum skal være udformede. Derfor bliver de præfabrikerede huse dyrere og dyrere at fremstille, og derfor bliver de ikke tilstrækkeligt konkurrencedygtige. Det går dårligere og dårligere for virksomheden, og Jyrki bliver tvunget til at reducere sit timeantal, da virksomheden er nødsaget til at mindske udgifterne. Det går dårligere og dårligere for virksomheden, og Jyrki bliver tvunget til at reducere sit timeantal, da virksomheden er nødsaget til at mindske udgifterne. Faktaboks 7 Inden for EU findes et byggematerialedirektiv som, i lighed med rammedirektiver, angiver standarder for byggematerialer i hele EU. Det er imidlertid op til hvert enkelt land at fastsætte de nøjagtige krav til bygninger og sikkerhedskrav. De nordiske lande har bevidst eller ubevidst valgt at implementere direktivet så forskelligt, at producenterne skal fremstille præfabrikerede huse og byggekomponenter, som er specifikt tilpasset kravene i de enkelte lande. Dette medfører dyrere huse i de nordiske lande, fordi de eventuelle stordriftsfordele udebliver. Det er i sidste ende huskøberne, som kommer til at betale for disse forskelle.

11 Det lykkes for Jyrki at finde et bijob som elektriker hos sin tidligere arbejdsgiver i Malmø. Det lykkes for Jyrki at finde et bijob som elektriker hos sin tidligere arbejdsgiver i Malmø. To måneder senere læser Jyrkis danske arbejdsgiver i en dansk avis for arbejdsgivere, at en dansk arbejdsgiver, der ansætter en medarbejder, som har et bijob i Sverige, skal betale en svensk arbejdsgiverafgift på 24 procent af det arbejde, som udføres i Danmark. Jyrki får derfor et ultimatum. Enten skal han holde op med at arbejde i Sverige, eller også vil han blive fyret fra jobbet i København. Jyrki dropper sit bijob i Malmø, og forsøger at finde et andet deltidsjob i København, da han ikke kan forsørge sig selv og sin familie med kun ét deltidsjob. Det trækker dog ud, og Jyrki finder ikke noget deltidsjob i Danmark. Når han undersøger mulighederne for at blive fuldtidsforsikret i en dansk a-kasse, får han at vide, at han skulle have meldt sig ind i en dansk a-kasse, så snart han begyndte at arbejde i Danmark. Det gjorde han ikke, og derfor kan han ikke få nogen ydelser fra en dansk a-kasse. Faktaboks 8 Ifølge EU-forordningen om social koordinering (883/2004, og for Island og Norge 1408/1971), kan man kun være socialt forsikret i ét land. Typisk vil der være tale om det land, hvor man arbejder. Hvis man arbejder i to lande på samme tid, skal man være socialt forsikret i bopælslandet. Det betyder, at arbejdsgivere i det land, hvor man arbejder, men ikke bor, skal betale sociale sikringsbidrag til bopælslandet. Da landenes sociale afgiftssystem er forskelligt opbygget, og den sociale sikring er forskelligt finansieret, betyder det i de fleste tilfælde, at folk med bopæl i Sverige, bliver for dyre at ansætte i et naboland, hvis de også arbejder i bopælslandet. Faktaboks 9 Historien om Jyrki og Jóhanna Se faktaboks 6 for information om de danske krav om medlemskab af en dansk a-kasse for at kunne modtage dagpenge som fuldtidsforsikret. 11

12 Jyrki fratræder sin stilling i den danske virksomhed, og får otte ugers karantæne i den svenske a-kasse, fordi han selv har opsagt sin stilling. Det er nu blevet sværere at finde arbejde, både i Sverige og i Danmark. Det lykkes dog for Jyrki at få opgaver i Danmark via et dansk vikarbureau. I kraft af Jyrkis dårlige erfaringer med at arbejde i Danmark, melder han sig nu ind en dansk a-kasse. Efter at hans første opgave er overstået, henvender Jyrki sig til sin danske a-kasse for at modtage dagpenge. Han får da at vide, at han som arbejdsløs og bosiddende i Sverige, skal henvende sig til sin svenske a-kasse for at få dagpenge. Den svenske a-kasse vil dog ikke udbetale ydelser til Jyrki, da man mener, at han er ansat i et dansk vikarbureau og derfor skal have udbetalt løn imellem opgaverne. Jyrki beslutter sig for at stoppe i det danske vikarbureau for igen at blive helt arbejdsløs. Efter en ny karantæneperiode på otte uger får Jyrki udbetalt den laveste svenske dagpengesats på trods af, at han har indbetalt det høje kontingent til den danske a-kasse. Faktaboks 10 I Sverige får medarbejdere i et vikarbureau en grundløn i den periode, de ikke udfører eksterne opgaver. Dette er ikke tilfældet i eksempelvis Danmark. I Danmark anses en vikar for at være helt arbejdsløs mellem opgaverne. Man mener endvidere ikke, at der eksisterer noget ansættelsesforhold mellem opgaverne. Ifølge de nuværende EU-regler skal en person, der bor i ét land og arbejder i et andet, henvende sig til a-kassen i bopælslandet for at søge om dagpenge i tilfælde af fuld arbejdsløshed. Ved delvis eller midlertidig arbejdsløshed bør man henvende sig til a-kassen i det land, hvor man arbejder. Da man i Danmark mener, at en person der arbejder for et vikarbureau ikke er i arbejde mellem opgaverne, mener man, at vikaren er helt arbejdsløs og ikke kun midlertidigt arbejdsløs. Faktaboks 11 A-kassekontingentet varierer kraftigt, både i de enkelte lande og landene imellem. Hvis man, ligesom i denne historie, lever i ét land og arbejder i et andet, skal man som udgangspunkt betale a-kassekontingent i det land, hvor man arbejder. Man skal dog henvende sig til a-kassen i bopælslandet, hvis man bliver helt arbejdsløs. Dette kan resultere i, at man betaler et højt kontingent i det ene land, men får laveste dagpengesats i det andet land i tilfælde af arbejdsløshed. 12

13 En dag kommer Jyrki ud for en ulykke på arbejdspladsen, og han må være sygemeldt i et år. Et par år senere er familien flyttet til Kristianstad i det nordøstlige Skåne, for at have råd til at købe et hus til den nu lidt større familie. Jóhanna har fået job på sygehuset i Kristianstad, og Jyrki pendler til arbejde i København. En dag kommer Jyrki ud for en ulykke på arbejdspladsen, og han må være sygemeldt i et år. Et år senere er Jyrki stadig ikke helt rask, og det står klart, at han ikke længere vil være i stand til at arbejde som elektriker. Københavns Kommune kræver, at Jyrki dagligt rejser fra Kristianstad til København for at modtage rehabilitering dér, hvis han vil beholde sin dagpengeret. De lange daglige rejser forværrer Jyrkis tilstand, indtil han ikke længere er i stand til at rejse. Eftersom Jyrki ikke længere deltager i den påkrævede rehabilitering i København, holder Københavns Kommune op med at udbetale sygedagpenge til Jyrki. Faktaboks 12 En person, som har brug for rehabilitering med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan som udgangspunkt kun få denne rehabilitering gennemført i arbejdslandet. Norge, Sverige og Finland har siden årtusindskiftet indgået en række regionale og bilaterale aftaler om rehabilitering i bopælslandet. Aftalerne er dog ikke helt vandtætte eller opdaterede. Der findes ingen tilsvarende aftale mellem Danmark og de øvrige lande. Det betyder, at en tilskadekommen eller svækket person, som tidligere har været sygemeldt, kan blive tvunget til lange daglige rejser for at deltage i forskellige rehabiliteringstiltag i arbejdslandet. Disse tiltag kunne i princippet lige så godt finde sted i nærheden af personens hjem. Der er stor usikkerhed om grænsearbejdernes rettigheder på området. 13

14 Ifølge de danske regler kan man kun få sygedagpenge i et år. Herefter overgår man til kontanthjælp. Ifølge de danske regler kan man kun få sygedagpenge i et år. Herefter overgår man til kontanthjælp. Man kan dog kun få kontanthjælp, hvis man bor i Danmark, og derfor får Jyrki ingenting. I bopælslandet, Sverige, kan Jyrki hverken få sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Den sidste mulighed er nu at søge kontanthjælp i Sverige. For at være berettiget til dette skal familien sælge deres hus, og Jóhanna må ikke tjene for meget som sygeplejerske. Når huset er solgt, kræver de svenske skattemyndigheder, at de betaler en skat på 22 procent af overskuddet ved salget. Faktaboks 13 I Danmark er udbetalingen af sygedagpenge begrænset til 52 uger, dog med mulighed for yderligere 52 uger eller endnu længere, hvis særlige omstændigheder foreligger. Herefter kan den tidligere sygemeldte modtage kontanthjælp. Man skal dog være bosat i Danmark for at have ret til kontanthjælp. Er man ikke det, kan man ikke få nogen ydelser. 14

15 Familien flytter tilbage til Oslo, hvor det er lettere for Jóhanna at forsørge familien med sin indkomst. Jyrki flytter sin arbejdsmarkedspension (kapitalpension) med til Norge, og skal i den forbindelse betale en afgift på 60 procent i Danmark. Desværre viser det sig, at Norge ikke anerkender den danske opkrævning som en skat, og derfor beskatter de hans pensionsmidler med yderligere 40 procent. Således forsvinder næsten hele den arbejdsmarkedspension, som Jyrki har optjent i Danmark på grund af skatter og afgifter. Jyrki er nu hjemmegående i nogle år, og han får det efterhånden bedre. Familien savner livet i eget hus, men må erkende at de ikke har råd til at købe et hus i Norge. De køber derfor et hus i Värmland, og Jóhanna pendler dagligt til og fra arbejde i Oslo. Jyrki kan hverken få dagpenge eller kontanthjælp. Faktaboks 14 Dansk kapitalpension er en særlig form for arbejdsmarkedspension (indbetales af arbejdsgiveren), som bliver udbetalt på en gang. Derfor bliver den ikke beskattet, men derimod pålagt en engangsafgift. Eftersom afgifter og skatter ikke anses for at være gensidigt fradragsberettigede, vil de øvrige nordiske lande opkræve en skat af det beløb, som er tilbage efter betalingen af den danske afgift. De svenske skattemyndigheder besluttede i 2010 at fjerne denne beskatning, men de øvrige lande beskatter stadig den danske kapitalpension. Faktaboks 15 Dansk arbejdsmarkedspension beskattes med 60 procent, hvis det opsparede beløb føres ud af landet før det fyldte 65. år. Hvis pensionsmidlerne føres ud af landet efter det fyldte 65. år, skal der betales en afgift på 40 procent. Denne hindring rammer naturligvis i højere grad personer, som ikke er danske statsborgere, end danskere, da disse med større sandsynlighed ønsker at trække pensionsmidlerne ud af landet i forbindelse med en flytning. 15

16 Da han, på grund af sine skader, ikke længere kan arbejde som elektriker, har han behov for omskoling. Et halvt år senere har Jyrki det så godt igen, at han melder sig som jobsøgende på arbejdsformidlingen i Arvika (Sverige). Da han, på grund af sine skader, ikke længere kan arbejde som elektriker, har han behov for omskoling. Via en bekendt bliver han tilbudt en praktikplads i en lille virksomhed i Eidskog i Norge. Jyrki kontakter arbejdsformidlingen i Arvika for at modtage praktikstøtte under praktikperioden i den norske virksomhed, men får at vide, at han kun kan få støtte, hvis virksomheden ligger i Sverige. Da den norske virksomhed ikke har råd til at udbetale fuld løn i perioden, tvinges Jyrki til at sige nej til praktikpladsen. Tre måneder senere får han dog et deltidsarbejde i en kiosk i Arvika. Faktaboks 16 Arbejdsmarkedspolitiske tiltag kan ikke medtages over de nationale grænser. Dette skyldes dels lønmodtagerens forsikring, og dels muligheden for at kunne føre kontrol med både arbejdspladsen og lønmodtageren. Konsekvensen bliver at arbejdsdygtige mennesker forbliver arbejdsløse, hvis arbejdsmarkedet i det pågældende område eller land ikke kan tilbyde passende beskæftigelse, selv om sådanne muligheder kunne forefindes i nærområdet på den anden side af grænsen. 16

17 Jyrki vil helst takke nej til jobbet, da han synes, at det er for langt at pendle fra Arvika til Mysen (95 km), og han ikke ønsker at ugependle. Efter næsten et år med deltidsarbejde i Arvika får Jyrki tildelt et fuldtidsjob i Mysen i Norge. Jyrki vil helst takke nej til jobbet, da han synes, at det er for langt at pendle fra Arvika til Mysen (95 km), og han ikke ønsker at ugependle. Han har dog fået at vide af sin a-kasse, at hans dagpenge vil blive nedsat, hvis ikke han tager det tildelte job. Da familien helst vil beholde huset i Arvika, og børnene trives i skolen, vælger familien at blive boende der, og begge forældre vælger i stedet at pendle til arbejde i henholdsvis Oslo og Mysen. For at undgå risikoen for at blive fyret af sin norske arbejdsgiver på grund af reglerne om at arbejde i to lande, opsiger Jyrki sin deltidsstilling i kiosken i Arvika. Faktaboks 17 Ifølge en afgørelse fra den svenske administrative højesteret, har en arbejdsløs ikke ret til at takke nej til et job i et andet land, hvis arbejdsformidlingen vurderer, at han eller hun er egnet til jobbet. Konsekvensen af at takke nej kan være, at dagpengene nedsættes eller fuldstændig ophører. Det opsigtsvækkende ved denne dom er især, at man derved tvinger en person ind i et andet lands sociale sikringssystem med ukendte konsekvenser for den pågældende person og hans familie til følge. 17

18 Efter fire måneders pendling begynder Jyrki igen at mærke sine gamle skader, og han må derfor igen sygemelde sig. Efter to år med sygefravær og mislykkede forsøg på rehabilitering, foreslår den norske socialsikringsmyndighed (NAV), at Jyrki bør tildeles førtidspension. Der sendes herefter ansøgninger til både Danmark og Sverige, som er de lande, hvor Jyrki har arbejdet i løbet af sit professionelle liv. To år senere har Jyrki modtaget afgørelser fra de pågældende lande. Fra Danmark, hvor han har arbejdet i sammenlagt to og et halvt år, får han afslag på sin ansøgning. Vurderingen er, at hans arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat med henblik på at kunne modtage førtidspension. Fra Sverige, hvor han har arbejdet i over tre år, får han også afslag. Her er vurderingen, at han via rehabilitering vil kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet. Norge, hvor han har arbejdet sammenlagt ti år, bliver således det eneste land, hvorfra han modtager førtidspension. Det kraftige fald i familiens indkomst betyder, at familien får en meget stram økonomi. I og med at Jóhanna har arbejde og familien ejer et hus, kan de hverken få økonomisk støtte i form af boligsikring eller kontanthjælp. Efter fire måneders pendling begynder Jyrki igen at mærke sine gamle skader, og han må derfor igen sygemelde sig. Efter to år med sygefravær og mislykkede forsøg på rehabilitering, foreslår den norske socialsikringsmyndighed (NAV), at Jyrki bør tildeles førtidspension. Faktaboks 18 Der findes ingen europæisk eller nordisk koordinering af afgørelser om førtidspension. Hvert land, hvor en person har arbejdet i løbet af sine erhvervsaktive år, foretager en separat vurdering efter egne regler. Som følge af landenes meget forskellige regler på området, bliver resultatet ofte, at personen blot tildeles førtidspension i ét land, men får afslag i de andre lande. Konsekvensen kan blive en yderst reduceret indkomst. 18

19 Da Jóhanna ikke længere har familie i Arvika, ansøger hun om at blive overflyttet til et plejehjem i Reykjavík, hvor hendes yngste datter Helle og børnebørnene bor. 40 år senere dør Jyrki i familiens hus i Arvika, og Jóhanna har nu i et par år boet på et plejehjem i Arvika. Børnene, Fredrik, Jens og Helle, bor og arbejder i henholdsvis London, Helsingfors og Reykjavík. Da Jóhanna ikke længere har familie i Arvika, ansøger hun om at blive overflyttet til et plejehjem i Reykjavík, hvor hendes yngste datter Helle og børnebørnene bor. Arvika kommune kontakter Reykjavík kommune, men kommunerne kan hverken blive enige om, hvem der skal betale for selve flytningen eller opholdet i Reykjavík. Selv om Jóhanna flere gange forsøger at få kommunen til at handle, og hendes datter Helle gør det samme i Reykjavík, lykkes det ikke for kommunerne, som begge har en stram økonomi, at blive enige om en løsning. Jóhanna bliver derfor på plejehjemmet i Arvika resten af sit liv. Faktaboks 19 Den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester indeholder et afsnit om, at de involverede kommuner bør hjælpe institutionaliserede mennesker, som ønsker at flytte til et andet nordisk land, hvis de har familie i landet eller en anden særlig tilknytning dertil. Sådanne flytninger bliver dog næsten aldrig gennemført, idet konventionen ikke angiver, hvordan udgifterne skal fordeles mellem de involverede kommuner, eller hvordan de kommunale ventelister skal forholde sig til mennesker, som ønsker at flytte til kommunen fra et andet land. 19

20 Selvom historien er deprimerende og giver en fornemmelse af, at man hellere skal blive hjemme i sikkerhed frem for at rejse til andre nordiske lande for at studere eller arbejde, så er der er faktisk hjælp at hente... Hallo Norden... er Nordisk Ministerråds informationstjeneste, som blev oprettet i 1998, netop for at hjælpe mennesker med information i forbindelse med flytning, pendling eller studier i et andet nordisk land. Hallo Norden informerer desuden om reglerne i de forskellige lande på netstedet hallonorden, pr. eller telefonisk. Du kan finde Hallo Norden i alle de nordiske lande samt på Åland (fra 2011) og Færøerne (fra 2012). Hjælpen ydes på de forskellige nordiske sprog. Informationen er generel og vejledende, hvilket betyder, at Hallo Norden ikke kan beskæftige sig med myndighedsudøvelse eller sagsbehandling, og heller ikke påtage sig en advokatrolle. Hallo Norden besvarer cirka konkrete henvendelser om året, og har cirka besøgende på sine netsteder. Hallo Norden arrangerer desuden årlige informationsseminarer for embeds- 20 mænd, for på den måde at bidrage til at forbedre håndteringen af nordiske og grænseoverskridende sager. Grænsehindringsforum er de nordiske regeringers problemløsningsorgan. Grænsehindringsforum blev etableret af de nordiske samarbejdsministre i 2008 på indirekte opfordring af statsministrene og har fået til opgave at identificere, undersøge og udarbejde løsningsforslag i forhold til disse hindringer. Grænsehindringsforum har dog ingen magt til selv at løse eventuelle hindringer, men må nøjes med at opfordre de nordiske regeringer og parlamenter til at løse de hindringer som bliver fremhævet. Grænsehindringsforum består af én repræsentant fra hvert land, som er udpeget af den pågældende regering samt en ikke-national formand. Åland er også repræsenteret. Grænsehindringsforum er et projekt, hvis mandatperiode løber frem til slutningen af Yderligere information om arbejdet med grænsehindringer i de nordiske lande kan findes på Nordisk Ministerråd har også etableret en særlig database over grænsehindringer. Her kan du få adgang til information om de grænsehindringer, som Grænsehindringsforum eller andre aktører i øjeblikket arbejder med. Du kan finde grænsehindringsdatabasen på Hvis du vil i kontakt med Hallo Norden, kan du besøge Hvis du vil i kontakt med Grænsehindringsforum, kan du sende en til eller ringe til deres sekretariat hos Nordisk Ministerråd på Ud over Nordisk Ministerråds informationstjeneste findes der også en række bilaterale eller regionale informationstjenester i Norden, som ligeledes hjælper enkeltpersoner og små og mellemstore virksomheder, som ønsker at være aktive på tværs af grænserne i Norden.

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Snart færdiguddannet

Snart færdiguddannet Snart færdiguddannet 1 Intro Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Fortvivl ej. I denne pjece finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked Job i Sverige Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked 1 VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF NYE MULIGHEDER Overvejer du at søge arbejde i Sverige? Eller har du allerede fundet et job på den anden

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

VELKOMMEN TIL HK S A-KASSE

VELKOMMEN TIL HK S A-KASSE VELKOMMEN TIL HK S A-KASSE INDHOLD HK s a-kasse en god investering 3 Medlemskab 4 Arbejde inden for EØS-området 7 Efterlønsordningen 8 Kontingent 9 Overflytning til en anden a-kasse 10 HK s Fagforening

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

Ansøgning om medlemskab

Ansøgning om medlemskab Ansøgning om medlemskab 1 Personlige oplysninger Cpr-nummer Navn Post og by Telefon E-mail 2 Oplysninger om ansættelsessted Ansættelsessted Privat virksomhed Offentlig Selvejende institution Andet Branche

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Job i Norge og Sverige. Oplæg v/ Lena Bugge, AAK 10. oktober 2012

Job i Norge og Sverige. Oplæg v/ Lena Bugge, AAK 10. oktober 2012 Job i Norge og Sverige Oplæg v/ Lena Bugge, AAK 10. oktober 2012 Når du har fået arbejde i Sverige eller Norge Meld flytning til Borgerservice i bopælskommunen De har internordiske flyttepapirer, som udfyldes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Liste over grænsehindringer

Liste over grænsehindringer Liste over grænsehindringer Danmark Hindringer, som skal løses i fællesskab: Førerhund i forbindelse med rejse I dag behandles personer, som rejser med førerhund inden for EU, på samme måde som turister,

Læs mere

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF MIN A-KASSE: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015/2016 1 Hvad er en lønforsikring? En lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Miniguide for grænsependlere i Norden

Miniguide for grænsependlere i Norden Miniguide for grænsependlere i Norden Til dig der søger arbejde/ arbejder inden for hotel, restauration, catering og turisme Side 1 I Norden er der følgende forbund som overenskomstdækker og organiserer

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Arbejdsløshed kan ramme os alle også dig!

Arbejdsløshed kan ramme os alle også dig! OK Lønforsikring Arbejdsløshed kan ramme os alle også dig! Har du overvejet konsekvenserne, hvis du bliver fyret og i en periode skal klare dig for dagpenge? Når indtægterne går ned, er de månedlige udgifter

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig September 2011 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

Arbejdsløshed kan ramme os alle. Også dig!

Arbejdsløshed kan ramme os alle. Også dig! OK Lønforsikring Arbejdsløshed kan ramme os alle. Også dig! Har du overvejet konsekvenserne, hvis du bliver fyret og i en periode skal klare dig for dagpenge? Når indtægterne går ned, er de månedlige udgifter

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

ADMINISTRATIV AFTALE TIL DEN NORDISKE KONVENTION OM SOCIAL SIKRING

ADMINISTRATIV AFTALE TIL DEN NORDISKE KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Nr. 84 8. september 1994 Bekendtgørelse af administrativ aftale af 18. august 1993 til nordisk konvention om social sikring af 15. juni 1992 samt om Grønlands og Færøernes tiltrædelse heraf 1) Danmark

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland I bekendtgørelse nr. xx af xx. december 2014 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde

Læs mere

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse.

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Når den 2-årige dagpengeret og retten til midlertidig

Læs mere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Ansøgning om uhævede feriepenge Ansøgning om uhævede feriepenge (optjent i 2004 for ferieåret 2005/2006) Du skal kun bruge denne blanket, når du vil søge om at få udbetalt uhævede feriepenge, hvis A) restbeløbet er mindre end 3.000 kr.

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

dsa tager hånd om NYUddannede

dsa tager hånd om NYUddannede dsa tager hånd om NYUddannede meld Dig ind i din SunDheDSfaglige A-kASSe Velkommen i DSA DSA er a-kassen for dig, der lige er færdig eller næsten færdig med din uddannelse som bioanalytiker, ergoterapeut,

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Kapitel 1 Definitioner 1. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Arbejde i Norge. Muligheder at søge job i Norge med danske dagpenge. Hvordan med a-kasse, mens man arbejder i Norge?

Arbejde i Norge. Muligheder at søge job i Norge med danske dagpenge. Hvordan med a-kasse, mens man arbejder i Norge? Arbejde i Norge Muligheder at søge job i Norge med danske dagpenge Hvordan med a-kasse, mens man arbejder i Norge? Hvad hvis jeg er ledig når jeg vender hjem fra arbejde i Norge? Arbejde i udlandet og

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet

Læs mere

Rundskrivelse nr. 45/08

Rundskrivelse nr. 45/08 Rundskrivelse nr. 45/08 2. december 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk EØS - lovvalg, konkurs og attest E 301 Da en del arbejdsgivere

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere