MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

Transkript

1 MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE/BRT TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 5. maj 2014 UDARBEJDET ULBA KONTROLLERET KSC GODKENDT OWJ

4

5 AALBORG LETBANE 5 INDHOLD 1 Indledning Omfang og revisionstrin Rapportens indhold 8 2 Grundlag 9 3 Generelle kommentarer 11 4 Specifikke kommentarer 17 5 Revisionsafhandling Revisionspåtegning Resultatet af revisionen (udfyldes af projekterende) Sluterklæring 27

6

7 AALBORG LETBANE 7 Projektbeskrivelse 1 Indledning Aalborg Kommune har udarbejdet et skitseprojekt for første etape af Aalborg Letbane/BRT (i det følgende benævnt letbane), som omfatter en strækning på 11,7 km med 24 stationer. Skitseprojektet skal danne grundlag for gennemførelse af en VVM-undersøgelse for letbanens første etape. Letbanen etableres hovedsageligt i eksisterende veje, hvor den kører i både særligt og delt tracé. Etableringen af letbanen vil derfor medføre, at der skal gennemføres en række ombygninger af eksisterende veje. Aalborg Kommune har anmodet om en trafiksikkerhedsrevision af projektet på trin 2 (skitseprojekt). Projektet er ikke tidligere trafiksikkerhedsrevideret. Trafiksikkerhedsrevision Trin Omfang og revisionstrin En trafiksikkerhedsrevision er en kvalitetsmæssig granskning af alle forhold i projektet, der vedrører trafiksikkerhed. Det er således ikke en kontrol af projektets tekniske kvalitet eller en godkendelse af projektet som sådan. Trafiksikkerhedsrevisionen tager således ikke hensyn til projektets idégrundlag, intentioner, forudsætninger og andre bindinger som f.eks. anlægsøkonomi, særinteresser / -aftaler, arkitektoniske og æstetiske hensyn, osv. Trafiksikkerhedsrevisionen er gennemført på trin 2 - skitseprojekt - efter de principper og retningslinjer, der er beskrevet i Vejdirektoratets håndbog "Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion" fra Med trin 2-revisionen udpeges de elementer, som kan tænkes at føre til sikkerhedsmæssige problemer. Dette omfatter f.eks. principper for trafikafvikling, adgangsbetjening af omkringliggende funktioner og udformning af kryds.

8 8 AALBORG LETBANE Kommentarer Problemer Bemærkninger 1.2 Rapportens indhold Denne rapport beskriver resultatet af den gennemførte trafiksikkerhedsrevision. Resultatet er præsenteret i form af generelle kommentarer og specifikke kommentarer. Ved generelle kommentarer forstås forhold, der vedrører projektet i hele dets omfang. Dette kan f.eks. være bemærkninger til principper for krydsudformninger, normaltværprofiler, oversigtsforhold osv. Ved specifikke kommentarer forstås forhold, der kun vedrører projektet på bestemte lokaliteter. Hvis et element vurderes at være i modstrid med vejreglerne eller god trafiksikkerhedsviden, anmærkes det som et problem, hvortil der altid vil være knyttet en anbefaling til løsning. Forhold, der erfaringsmæssigt bør tages op til overvejelse, men ikke kan dokumenteres at føre til en forhøjet risiko for trafikuheld og dermed forringelse af trafiksikkerheden vil være anmærket som bemærkninger. Bemærkningerne vil ofte være suppleret med en anbefaling.

9 AALBORG LETBANE 9 2 Grundlag Revisionen er gennemført på baggrund af følgende materiale: Tegning nr. A "Siteplan From Mølholmsparken to Friluftsbadet, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Friluftsbadet to Suensonsgade, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Suensonsgade to Badehusvej, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Badehusvej to Algade, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Nytorv to Niels Ebbesens Gade, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Niels Ebbesens Gade to Sjællandsgade, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Sjællandsgade to Humlebakken, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Humlebakken to Magisterparken, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Magisterparken to Universitetskorridoren, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Universitetskorridoren to Einsteins Boulevard, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Einsteins Boulevard to Fredrik Bajers Vej, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Tegning nr. A "Siteplan From Fredrik Bajers Vej to Selma Lagerløfs Vej, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013 Teknisk notat "Aalborg Letbane, Forudsætninger for etape 1 Teknisk baggrundsnotat", version 7.0, dateret d. 11. juni 2013 Teknisk notat "Letbanesekretariatet, Alignment assumptions", version 0,2, dateret d. 4. juni Seks tegninger med tværprofiler for st. -95, 620, 1465, 3365, 3850 og Tegningerne er ikke navngivet og er uden dato.

10 10 AALBORG LETBANE Der er udarbejdet en tegning for letbanens indpasning i forhold til det kommende universitetshospital (Tegning nr. A "Siteplan From Selma Lagerløfs Vej to University Hospital, St ", version 1.0, dateret d. 16. maj 2013). Denne tegning har efter aftale med den projekterende ikke indgået i revisionen, da der er en række uafklarede grænseflader mellem de to projekter. Projekterende har desuden oplyst: At der vil komme til at køre busser i letbanetracéet på strækningen øst for Vesterbro. Der vil i forbindelse med design af perronerne blive taget højde for, at der er forskellig udstigningshøjde fra henholdsvis letbanetog og busser. At der i modsætning til de reviderede tegninger ikke vil komme til at være fritliggende fodgængerfelter på de frie strækninger mellem signalregulerede kryds. At det er uafklaret, hvordan konflikten mellem cyklister og fodgængere i Kastetvejs sydlige side under jernbanebroen skal håndteres (st ). Strækningen er ikke besigtiget i forbindelse med revisionen. Der er i stedet anvendt luftfoto og Google Streetview.

11 AALBORG LETBANE 11 3 Generelle kommentarer Bygherrekommentar: Som udgangspunkt bør de fremtidige vejregler for letbaner følges. Dette medtages i den videre projektering. Kommentar nr. 1 Problem Smalle støtteheller ved fodgængerkrydsninger Der er på Skydebanevej, Jyllandsgade og Sohngårdsholmsvej etableret støtteheller med en bredde på 1,0-2,0 m (målt på tegning). Jævnfør vejreglen Byernes Trafikarealer bør støtteheller etableres med en bredde på minimum 2,0 m. St St Løsning Det anbefales, at støttehellerne etableres med en bredde på minimum 2,0 m. Projekterendes svar: Det vil i forbindelse med den videre bearbejdning af skitseprojektet i VVM-fasen blive undersøgt om bredden af støttehellerne kan øges indenfor det tilgængelige areal. Revisors svar: Dette bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Hvor der foreslås etableret støtteheller bør disse etableres med min. bredde på 2 m. Hvor dette ikke kan lade sig gøre bør det overvejes hvorvidt de skal etableres.

12 12 AALBORG LETBANE Kommentar nr. 2 Problem Afslutning af cykelsti på frie strækninger Der er flere steder, hvor cyklister bliver ledt direkte ud på letbanetracéet uden nogen form for regulering (se f.eks. udvalgte eksempler nedenfor). Dette indebærer en risiko for, at cyklisterne bliver påkørt af letbanetogene, idet både togførerne og cyklisterne i nogle tilfælde formentlig ikke er tilstrækkelig opmærksomme på denne konflikt. Når løsningen er anvendt sammen med biltrafik (hvor den i øvrigt også kan være problematisk) har bilerne mulighed for at undvige på tværs i tværprofilet. Dette har letbanetog ikke, idet de er "låst fast" af skinnerne. Problemstillingen forværres desuden de steder, hvor afslutningen sker i forbindelse med en kurve, da de enkelte trafikanter kan have svært ved at vurdere, hvor de øvrige trafikanter vil være placeret. St St Løsning Det anbefales, at der i forbindelse med cykelstiens ophør etableres en overgangsstrækning, hvor cyklisterne kører på kørebanen udenfor letbanens sikkerhedszone. Se endvidere kommentar 3. Alternativt bør det undersøges, hvordan denne problemstilling løses i andre sammenlignelige lande. Projekterendes svar: Forslaget medtages i den videre bearbejdning af skitseprojektet. Revisors svar: Dette bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Cyklister bør ikke køre indenfor sikkerhedszonen. Medtages i den videre projektering. Kommentar nr. 3 Problem Cyklister indenfor letbanens sikkerhedszone På en del af strækningen kører letbanen i delt tracé, hvor der afvikles cykeltrafik indenfor letbanens sikkerhedszone. De to trafikarter afvikles med forskellig hastighed, og da letbanetogene ikke har mulighed for at overhale, vil der være en øget risiko for, at der kan ske påkørsler. Udover risikoen for påkørsler må det også forventes, at de fleste cyklister vil opleve det som utrygt at køre foran et letbanetog, der ikke kan passere. Endelig vil der også være risiko for at cyklisterne får deres hjulpar i skinnerne.

13 AALBORG LETBANE 13 Løsning Såfremt det ikke er muligt at etablere cykelstier anbefales det, at kørebanen udvides således, at cykeltrafikken kan afvikles uden for letbanens sikkerhedszone. For at reducere risikoen for at cyklister får deres hjulpar ned i skinnesporene med risiko for styrt, anbefales det på baggrund af udenlandske erfaringer, at der lægges en gummimasse ned i skinnesporene. Projekterendes svar: Løsninger for at forebygge denne risiko vil blive undersøgt i VVM-fasen. Revisors svar: Dette bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Samme svar som til spm. 2. Kommentar nr. 4 Problem Afsætning på indersiden af cykelsti Der er på Kastetvej og Ved Stranden etableret p-båse til bl.a. af- og pålæsning af varer. Disse p-båse er placeret mellem cykelsti og fortov, hvilket indebærer, at biltrafikken skal krydse cykelstien. Da der på begge strækninger er et stort antal cyklister vil der være en øget risiko for uheld, når biltrafikken krydser hen over cykelstien. St Løsning Det anbefales, at p-båsene placeres mellem kørebane og cykelsti. Projekterendes svar: Projektet tilrettes i overensstemmelse med revisors forslag. Placeringen af af- og pålæsningspladser vil blive vurderet nærmere i forhold til behov og pladsforhold. Revisors svar: OK. Bygherres beslutning: OK. Kommentar nr. 5 Problem Køresporsbredde på 1-sporede strækninger På strækningerne med midterlagt tracé er der 1-sporede strækninger med en køresporsbredde på 3,00-3,50 m (ved en hastighed på 50 km/t). Dette indebærer, at det ikke er muligt at passere et havareret køretøj uden at køre op på letbanetracéet eller eventuelt cykelsti/fortov. Dette kan være særligt problematisk på Jyllandsgade og Sohngårdsholmsvej, hvor trafikbelastningen er størst, og hvor trafikanternes tålmodighed ofte er mindst. Endvidere kan der i forbindelse med snerydning opstå problemer med placering af ryddet sne fra kørebanen. Der er ikke et areal mellem kørebane og letbane, hvorfor det kan blive nødvendigt at køre den ryddede sne bort.

14 14 AALBORG LETBANE Løsning På baggrund af ovenstående anbefales det, at kørebaner etableres med en bredde på minimum 3,25 m. Der bør samtidig som minimum sikres, at en del af letbanetraceet er overkørbart, således, at letbanetraceet kan anvendes midlertidigt i forbindelse med passage af havarerede køretøjer eller andre midlertidigt stilleholdende køretøjer. Dette har også betydning i forhold til lysning på kantsten mod letbanetraceet. Projekterendes svar: Det vil ved den videre projektering blive undersøgt, hvorvidt det vil være muligt at øge kørebanebredden til 3,25 m svarende til den anbefalede bredde i vejreglerne, men begrænsede pladsforhold lokalt kan nødvendiggøre at vejreglernes minimumsbredde på 3,0 m tages i anvendelse. På Nyhavnsgade har man valgt 3,5 m af hensyn til snerydningsmateriel. Muligheden for at gøre en del af letbanetracéet overkørbart vil blive overvejet, idet hensynet til at undgå egentlig færdsel heri for andet end letbane eller busser dog skal sikres. Revisors svar: Revisor er enig, at letbanetracéet bør udformes så almindelig færdsel undgås. Dette kan f.eks. ske med en afvigende belægning og et mindre kantstensopspring. Det bør dog i særlige tilfælde være muligt at passere et holdende køretøj (f.eks. ved havari). Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Som udgangspunkt bør vejene udformes med min. kørebanebredde på 3,25 m. I den videre projektering skal der tages stilling til snerydning og plads. Kommentar nr. 6 Problem Løsning Placering af ledningsmaster På størstedelen af strækningen er master til køreledningerne placeret i midten af letbanetracéet. Disse master er at betragte som en fast genstand, da der i letbanetracéet skal køre busser og varelevering til butikker på Kastetvej. Det anbefales, at ledningsmasterne placeres som sidelagte udenfor vejarealet.

15 AALBORG LETBANE 15 Projekterendes svar: I det centrale byområde vil det næppe være relevant at anvende centerstillede master i tracéet, men i stedet enten sideophængte eller facadeophængte køreledninger. Der er opmærksomhed på problemet på strækninger, hvor busser evt. skal færdes sammen med letbanen, hvor løsningen kan være en udvidelse af tracéet. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Hvor andet ikke er muligt placeres masterne centerstillet ved lav hastighed. Evt. med supplerende afværgeforanstaltninger. Kommentar nr. 7 Bemærkning U-vending og venstresving henover midterlagt letbanetracé Letbanen ligger i midterlagt tracé på Skydebanevej, Jyllandsgade og Sohngårdsholmsvej. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det kun tilladt at foretage venstresving i de kryds, der er signalregulerede. Dette indebærer, at det kun er tilladt at svinge højre ind/højre ud ved en række af sidevejene, hvilket medfører omvejskørsel for en række trafikanter. Dette kan føre til, at nogle trafikanter vælger at foretage venstresving. På strækninger med længdeparkering kan der desuden være trafikanter der foretager U-vending henover letbanetracéet. Det bør derfor overvejes at opsætte f.eks. en kantsten eller lignende mellem sporene, der forhindrer biler i at krydse hen over sporene. På Kastetvej, Borgergade, Ved Stranden og Boulevarden ligger letbanen i delt tracé. På disse strækninger er der en række prioriterede kryds, hvor der kan ske venstresving. For at modvirke at en venstresvingende ikke kommer til at holde med venstre forende ind over letbanesporet bør det overvejes at indarbejde en fysisk markering mellem de to køreretninger. Dette kan f.eks. være en vulst bestående af to-tre række chaussésten. St Projekterendes svar: Det er hensigten, at der generelt ikke skal kunne ske venstresving over tracéet, hvor letbanen færdes i særligt tracé og at dette reguleres gennem skiltning evt. kombineret med tiltag, der van vanskeliggøre krydsning (f.eks. skift fra affasede kantsten langs tracé til fuldkantede). Risikoen for fejlplacering på strækninger med delt tracé vurderes være mindre end på almindelige veje, idet letbanesporene i begge retninger vil markere konfliktzonen. En vulst kan være uhensigtsmæssig i forhold til vedligehold i tracéet og risikoen for faldulykker ved diffus krydsning over tracéet.

16 16 AALBORG LETBANE Revisors svar: Dette forhold skal ses i sammenhæng med kommentar nr. 5, hvor det påpeges, at det skal være muligt at passere et havareret køretøj. Det bør derfor overvejes at indarbejde et fysisk element der adskiller de to trafikretning (ved delt tracé) og besværliggør krydsning henover letbanetracéet. Som nævnt kan dette ske med en vulst eller en kantsten. Revisor er enig i, at en vulst eller kantsten kan øge risikoen for faldulykker ved diffus krydsning, men dette forhold skal ses i forhold til risikoen i forbindelse med køretøjer, der enten krydser henover letbanetracéet eller kommer til at placere sig i modkørende letbanetogs manøvreareal. Umiddelbart vurderes risikoen og skadesomfanget at være størst ved forholdet omkring biltrafik, som krydser over letbanesporene. Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Medtages i den videre projektering hvor driftshensyn indtænkes. Kommentar nr. 8 Bemærkning Udformning af perroner Perronerne ligger generelt helt ud til kørespor, hvor der afvikles biltrafik. Det gælder både på strækninger med delt tracé og strækninger med midterlagt tracé, hvor biltrafikken kører bagom perronerne. Perronerne vil være at betragte som en fast genstand. I forbindelse med den videre projektering bør der derfor være opmærksomhed på, at perronernes design udføres, så de ikke er påkørselsfarlige. Projekterendes svar: Muligheden for at indlægge ekstra afstand til perronen fra køresporet vil blive undersøgt i forbindelse med den videre projektering. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Fokus bør være at de ikke er påkørselsfarlige frem for at øge afstanden.

17 AALBORG LETBANE 17 4 Specifikke kommentarer Kommentar nr. 9 Rundkørsel ved vestligt depot (st. -500) Bemærkning Det er på grund af det midterlagte tracé ikke muligt at foretage venstresving på Skydebanevej. Der er derfor etableret en rundkørsel, hvor trafikken kan vende. Rundkørslen er placeret ved indkørslen til letbanens vestlige depot. Det er i tekst beskrevet, at rundkørslen skal signalreguleres, men det fremgår ikke, hvordan dette skal ske i praksis. Med den viste udformning vil det være nødvendigt at signalregulere alle konflikter mellem indkørende og cirkulerende biltrafik og letbanetog. Da det ikke vurderes nødvendigt, at trafik fra syd skal kunne vende i rundkørslen, bør det overvejes at ændre geometrien som vist på nedenstående skitse. Herved vil det kun være nødvendigt at regulere en konflikt (biltrafik fra nord og letbanetog). Projekterende har oplyst, at det overvejes at byudvikle området vest for Skydebanevej. Dette område forventes i givet fald betjent via rundkørslen. I så fald bør det overvejes at ændre krydset til et signalreguleret T-kryds, hvor sekundærhellen på Skydebanevej nord har en bredde, der muliggør U-vending i signalkrydset.

18 18 AALBORG LETBANE Projekterendes svar: Noget tyder på, at de kommende vejregler for letbaner ikke vil åbne mulighed for rundkørsler. Da der samtidig nu arbejdes med byvækst i Mølholmparken vil krydsudformningen blive ændret til et signalkryds ved den videre bearbejdning af projektet. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Belyses i den videre projektering. Kommentar nr. 10 Smalt fortov (st. 450) Bemærkning I begge sider af vejen er fortovet etableret med en bredde på 0,5 m (målt på tegning). Det betyder, at fodgængere med barnevogne og kørestolsbrugere vil være nødsaget til at færdes helt eller delvist ud på cykelstien, hvorved der vil være en øget risiko for at blive påkørt af en cyklist eller knallertfører. Det bør overvejes at udvide fortovet til minimum 1,5 m. Projekterendes svar: Ved den videre projektering vil krydsningshellerne blive fjernet og fortovsbredden udvidet som anbefalet. Revisors svar: OK. Bygherres beslutning: OK. Kommentar nr. 11 Stor forsætning af biltrafik i krydset ved Vestre Fjordvej (st. 750) Problem Den østgående biltrafik har i krydset ved Vestre Fjordvej en forsætning på 1:3, hvorved der vil være en øget risiko for at østgående biltrafik kommer over i det vestgående letbanespor. Jf. vejreglen Byernes Trafikarealer bør der ved 50 km/t ikke anvendes skrappere forsætninger end 1:7. Løsning Det anbefales, at forsætningen af det østgående ligeudspor ændres til minimum 1:7. Dette kan nødvendiggøre, at standsningsstedet vest for Vestre Fjordvej flyttes mod nord. Denne kommentar skal ses i sammenhæng med kommentar nr. 12.

19 AALBORG LETBANE 19 Projekterendes svar: Der vil blive arbejdet med en løsning, hvor der ikke er ligeudkørende trafik fra Skydebanevej til Kastetvej, og hvor den vestlige del af Kastetvej således er ensrettet mod vest. Revisors svar: OK. Bygherres beslutning: OK. Kommentar nr. 12 Udformning af cykelstier på østlig vejgren i krydset ved Vestre Fjordvej (st. 750) Problem Cykelstien i tilfarten på Kastetvej afsluttes umiddelbart før stoplinjen, hvorved der vil være en øget risiko for uheld mellem bil- og cykeltrafik (se evt. ovenstående figur). I frafarten er der ingen cykelsti umiddelbart efter krydset. Det betyder, at ligeudkørende cyklister fra vest mod øst ledes ud på kørebanen, hvorved der vil være en betydelig risiko for, at de bliver klemt/påkørt af en bil. Dette forstærkes af ovenstående forhold om biltrafikkens forsætning. Løsning Det anbefales, at cykelstierne i både til- og frafarten føres frem til det centrale krydsområde. Projekterendes svar: Udformningen af krydset vil blive justeret, således der i højere grad kan tages hensyn til cykeltrafikken. En løsning kan være at ophæve cykelstien i vestlig retning før krydset, således at biler og cykler færdes sammen op mod krydset. Revisors svar: Projekterende svar til løsning vurderes ikke umiddelbart at kunne tilvejebringe tilstrækkeligt areal til at afhjælpe den påpegede problemstilling for cyklister. Dette gælder især for cyklister fra vest mod øst. I forbindelse med skitsering af den vestgående cykeltrafik bør der være fokus på afslutningen af cykelstien, se kommentar nr. 2. Bygherres beslutning: Enig i revisors svar.

20 20 AALBORG LETBANE Kommentar nr. 13 Manglende fortov (st ) Problem Der er i begge vejsider ikke etableret fortov mellem husfacaderne og cykelstierne på Kastetvej umiddelbart vest for Poul Paghs Gade. Det indebærer, at beboere træder direkte fra deres trappeopgange ud på cykelstien. Det indebærer samtidig, at fodgængertrafik langs med Kastetvej enten skal gå på cykelstien eller krydse hen over cykelstien to gange for at benytte perronen som fortov. I begge tilfælde kan der være en øget risiko for, at cyklister eller knallertførere påkører fodgængere på cykelstien. Løsning Det anbefales, at der tilvejebringes areal til etablering af fortov. Dette kan f.eks. ske ved at flytte det sydlige standsningssted til øst for Poul Paghs Gade. Dette vil medføre en forsætning af kørebanen, men vurderes nødvendig for at sikre en trafiksikker løsning. Projekterendes svar: Løsningen omkring Vestbyen Station skal bearbejdes yderligere ved den videre projektering, i det der desuden kan være udfordringer i forhold til lysningshøjder og gradienten ned mod underføringen. Det kan evt. være nødvendigt at flytte stoppestedet i én retning vest for jernbanen. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Det vil ikke være acceptabelt at træde direkte ud på en cykelsti. Problemstillingen tages med i den videre projektering. Kommentar nr. 14 Forsætning af cykelsti (st ) Bemærkning Cykelstien i Kastetvejs nordlige side har en kraftig forsætning umiddelbart efter Poul Paghs Gade (se evt. ovenstående figur). Det bør i forbindelse med den videre projektering overvejes at etablere forsætningen med en mindre vinkeldrejning. Projekterendes svar: Se 13. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Medtages i den videre projektering. Kommentar nr. 15 Kort strækning med manglende cykelsti (st ) Problem De enkeltrettede cykelstier på Kastetvej er afbrudt på strækningen mellem Vendelbogade og Vesterbro. Dette indebærer, at cyklisterne ledes ureguleret ud på letbanetracéet (se evt. 0) og, at cyklisterne kommer til at færdes indenfor letbanens sikkerhedszone (se evt. 0), hvorved der vil være en øget risiko for at letbanetog kommer til at påkøre cyklister.

21 AALBORG LETBANE 21 Løsning Det anbefales, at geometrien ændres således, at det er muligt at have cykelstier i begge sider af vejen på hele strækningen. Der kan f.eks. skabes mere plads i tværprofilet ved at give letbanen et S-kurvet forløb, hvorved perronerne kan forskydes væk fra hinanden. Projekterendes svar: Løsninger for strækningen vil blive belyst nærmere i forbindelse med den videre projektering. Det kan vise sig nødvendigt at afbryde cykelstierne allerede ved Badehusvej, således at cyklister og letbanetog færdes sammen på strækningen. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Der bør ikke køre cyklister indenfor sikkerhedszonen. Det bør i stedet overvejes at skaffe mere plads. Kommentar nr. 16 "Knækkede" fodgængerfelter på John F. Kennedys Plads (st ) Bemærkning I krydset ved busterminalen på John F. Kennedys Plads er der etableret to fodgængerfelter, som "knækker" ved midterhellerne. Af hensyn til synshandicappede bør det i forbindelse med den videre projektering overvejes at rette fodgængerfelterne op. Projekterendes svar: Det vil formentlig være muligt at rette krydsningen i krydsets nordlige ben. I det østlige ben vil det formentlig være nødvendigt at overveje andre muligheder for at lede trafikanterne f.eks. taktile belægninger. Revisors svar: Det vurderes mest hensigtsmæssigt at undgå retningsskift på midterhellen, selvom det indebærer, at fodgængerfelterne ikke kommer til at ligge vinkelret på fortovet. Bygherres beslutning: Ændres hvis muligt, evt. ledelinjer.

22 22 AALBORG LETBANE Kommentar nr. 17 Cykeltrafik mellem Bornholmsgade og Fyensgade/Karolinelundsvej (st ) Problem Stisystemet mellem Bornholmsgade og Fyensgade/Karolinelundsvej synes at være mangelfuldt. Det er uklart, hvordan cyklister fra Karolinelundsvej skal komme fra Fyensgade til Bornholmsgade. Det er ligeledes uklart, hvordan cyklister fra Bornholmsgade skal komme til Fyensgade/Karolinelundsvej. Derudover ledes cyklisterne ureguleret ud på letbanetracét, hvorved der vil være en øget risiko for at letbanetog kommer til at påkøre cyklister (se evt. kommentar nr. 2) Løsning Det anbefales, at geometrien gentænkes og, at der skabes sammenhængende ruter for alle cykliststrømmene. Der bør i den forbindelse tages hensyn til kommentar nr. 2 og kommentar nr. 3. Projekterendes svar: Muligheden for at øge pladsen til cyklister rundt om hjørnet ved Bornholmsgade vil blive belyst i den videre projektering. Cyklisternes krydsning med letbanetracéet skal som bilernes krydsning med dette signalreguleres, hvilket ikke fremgår af den foreliggende tegning. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering. Bygherres beslutning: Løsningen vurderes i den videre projektering, evt. ved at skaffe mere plads ved ekspropriation af stueetage i hjørneejendommen.

23 AALBORG LETBANE 23 Kommentar nr. 18 Manglende fodgængerfelt på tværs af letbanetracé (st ) Bemærkning Der er uoverensstemmelse i vejgeometrien mellem det foreliggende letbaneprojekt og den busvej, der er etableret syd for T.H. Sauers Vej (se nedenstående tegningsudsnit og luftfoto). Letbaneprojektet bør i forbindelse med den videre projektering tilpasses den eksisterende vejgeometri. Herunder bør fodgængerfeltet på tværs af T.H. Sauers Vej forlænges på tværs af letbanetracéet, og cykeltrafikken fra nordvest mod sydøst bør sikres et mere retlinet forløb. Projekterendes svar: Det er hensigten, at den nuværende krydsudformning bibeholdes. Projektet tilrettes i overensstemmelse hermed. Revisors svar: OK. Bygherres beslutning: OK.

24 24 AALBORG LETBANE Kommentar nr. 19 Biltrafik fra Gigantium (st ) Bemærkning I forbindelse med større arrangementer i Gigantium er det i dag muligt at lede biltrafikken hurtigt ud fra parkeringspladsen til T.H. Sauers Vej via busvejen og serpentinervejen op til samkørselspladsen ved T.H. Sauers Vej. Det ser af det reviderede materiale også ud som om, at der skal være mulighed for dette fremadrettet, men der er kun skitseret en tilpasning af skråningsanlægget ved parkeringen til parkeringspladsen. Det er ikke vist, hvordan biltrafikken ledes henover cykelsti og fortov til serpentinervejen. Der er bør i forbindelse med den videre projektering være fokus på udformningen af denne krydsning. Projekterendes svar: Det er hensigten, at den nuværende krydsudformning bibeholdes. Projektet tilrettes i overensstemmelse hermed. Revisors svar: OK. Bygherres beslutning: OK. Kommentar nr. 20 Stopsigt gennem universitetsområdet (st ) Bemærkning Projekterende har oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til letbanens hastighed gennem universitetsområdet. Der er på denne strækning flere skarpe kurver med beplantning/jordvolde i kurvernes indersider, hvilket begrænser oversigten. Det er indenfor vejens tværprofil kun muligt at opnå en sigtlængde på ca. 35 m (målt på tegning). Stopsigtlængden ved 30 km/t er knap 30 m, mens den ved 50 km/t er på 55 m. Det bør i forbindelse med den videre projektering sikres, at den nødvendige oversigt er til stede enten ved at skilte hastigheden ned til 30 km/t eller ved at fjerne beplantning og andre sigthindrende genstande i indersiden af kurverne. Projekterendes svar: Tages til efterretning. Revisors svar: Dette forhold bør vurderes nærmere i forbindelse med yderligere en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 af de tilrettede tegninger eller på trin 3 i forbindelse med den videre projektering.