Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011

2 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Statens låntagning og gæld 2011 er tilgængelig på Statsgældsforvaltningens hjemmeside: Publikationen er oversat til engelsk. Statens låntagning og gæld 2011 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 14. februar Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 5 BERETNINGSKAPITLER 1. EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER I Statsgældskrisen i Europa blev forværret Segmentering af det europæiske statsgældsmarked Høj volatilitet og fleksibel udstedelsespolitik Finansielle og strukturelle stabiliseringstiltag GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statens gæld og renteudgifter Den offentlige sektors saldo og gæld Statens rating LÅNTAGNING I Markedsudviklingen i Danmark Indenlandsk låntagning Investorer i indenlandske statspapirer Udenlandsk låntagning UDSTEDELSESSTRATEGI I Udstedelsesstrategien i UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 5.1 Primary dealer-ordning i danske statspapirer Udstedelser sker primært via auktioner Det sekundære marked i Handelsplatforme for market making Ny regulering vil påvirke handlen med statspapirer MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE 6.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden Forebyggelsesfonden... 57

4 4 7. STATSLIGE GENUDLÅN OG LÅNEGARANTIER 7.1 Formål og rammer for genudlån og lånegarantier Genudlån Statslige lånegarantier Sammenligning af statslige genudlån og lånegarantier MARKEDSRISIKO 8.1 Markedsrisikostyring i Strategi for markedsrisikostyring i Statens renteudgifter er robuste over for negative stød KREDITRISIKO 9.1 Statens swapportefølje Krediteksponering på statens modparter Styring af kreditrisici fremadrettet SPECIALKAPITEL 10. INDEKSOBLIGATIONER 10.1 Indeksobligationer udvider investorbasen Inflationsindekserede statspapirer internationalt Markedsstandarden for indeksobligationer Implikationer for statsgældens risikoprofil Markedsbaserede inflationsforventninger BILAG HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens DAU, netto- og bruttokassesaldo, ultimo Statens lånoptagelse, Statens renteswaptransaktioner, Statslån, ultimo Statens renteswaps, ultimo

5 5 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 2011, og de danske låneomkostninger faldt til et historisk lavt niveau. Rentespændet til Tyskland blev negativt i slutningen af året, hvor der var ekstraordinær stor efterspørgsel efter danske statsobligationer. De europæiske statsgældsmarkeder er fortsat præget af stor usikkerhed. Statens udstedelsespolitik og risikostyring er derfor rettet mod at fastholde lav følsomhed både over for stigende renter og pludselige ændringer i finansieringsbehovet. Det sker ved at: Påbegynde finansieringen af udstedelsesbehovet for 2013 i år. Fastholde et højt likviditetsberedskab. Sikre en bred investorbase via en bred lånevifte. Udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter og fastholde en høj varighed på statens gæld. DE EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER I 2011 Den europæiske statsgældskrise blev intensiveret i Stigende risikoaversion, usikkerhed om politisk reformvillighed samt forværrede vækstudsigter medførte en betydelig stigning i nogle eurolandes finansieringsomkostninger, jf. figur 1. Frygten for, at større eurolande ville blive afskå- 10-ÅRIGE STATSRENTER I EUROPA Figur 1 Pct Danmark Tyskland Holland Finland Frankrig Østrig Belgien Spanien Italien

6 6 EFFEKTIVE RENTER PÅ DANSKE STATSOBLIGATIONER Figur 2 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån 2039 ret fra låntagning, skabte stor uro på kapitalmarkederne. Forværringen af krisen betød, at eurolandene og ECB udvidede deres krisetiltag. Den store usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til et historisk lavt niveau. Renterne på danske statsobligationer fulgte udviklingen i Tyskland og faldt i alle løbetidssegmenter i 2011, jf. figur 2. I slutningen af året medførte usikkerhed om gældskrisens konsekvenser en øget efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande uden for euroområdet, herunder Danmark. Ved årets udgang var de danske statsrenter historisk lave, og rentespændet til Tyskland var negativt. STATSGÆLDEN I 2011 var underskuddet på statens finanser 28 mia. kr., og statsgælden steg til 413 mia. kr. Statsgælden udgjorde kr. pr. indbygger eller 23 pct. af BNP, jf. figur 3. Renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. Renteudgifterne har været stabile de senere år trods stigningen i gælden. Det afspejler lave renter på statens nyudstedelser samt lave rentebetalinger på statens renteswaps. Statens renteudgifter er robuste over for negative stød Statens renteudgifter er meget lidt følsomme over for stigende renter. Selv i et risikoscenario, hvor renterne stiger markant, og den økonomi-

7 7 STATSGÆLDEN Figur 3 Pct. af BNP ske vækst og statsfinanserne forværres, vil renteomkostningerne i de kommende år kun udgøre en beskeden andel af BNP både i forhold til tidligere år og sammenlignet med andre lande, jf. figur 4. Den begræn- RENTEOMKOSTNINGER I BASIS- OG STRESSSCENARIO Figur 4 Pct. af BNP 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Faktiske renteomkostninger Basisscenario Stressscenario 1 Stressscenario 2 Anm.: Renteomkostninger på statsgælden korrigeret for renteindtægter på genudlån. Fremskrivningen af renteomkostningerne i basisscenariet er baseret på den offentlige saldo i Budgetoversigt 3, december 2011 og Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd, april 2011, Finansministeriet. Stressscenario 1 er baseret på den offentlige saldo i stressscenariet fra Dansk økonomi, efterår 2011, Det økonomiske Råd. Den offentlige saldo er i stressscenariet årligt 1,5 pct. af BNP lavere end i basisscenariet. Stressscenario 2 er som scenario 1, men viser 95 pct.-percentilen for renteomkostningerne i Statsgældsforvaltningens Cost-at-Risk model.

8 8 ØMU-GÆLD OG NETTOGÆLD I UDVALGTE EU-LANDE ULTIMO 2011 Figur 5 Pct. af BNP Finland Sverige Nettogæld Danmark Holland Østrig ØMU-gæld Spanien Tyskland Storbritannien Belgien Frankrig Irland Italien Portugal Grækenland Kilde: IMF World Economic Outlook, september 2011 og Europa-Kommissionens efterårsprognose, november sede følsomhed afspejler Danmarks lave gældskvote og den høje rentebindingsperiode på statens gæld. Lav gæld sammenlignet med andre lande I de seneste år er indeståendet på statens konto steget betydeligt. Stigningen er finansieret ved udstedelse af statsobligationer som led i strategien om at sikre staten et højt likviditetsberedskab. Det har øget den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, da statens konto ikke modregnes i opgørelsen heraf. Trods stigningen er den danske gæld fortsat lav sammenlignet med andre EU-lande, jf. figur 5. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderes med udgangspunkt i den offentlige nettogæld, der omfatter alle finansielle aktiver og passiver i det offentlige, herunder indeståendet på statens konto og aktieposter i statslige selskaber. Den offentlige nettogæld i Danmark var ved udgangen af 2011 omkring nul. Den danske statsgæld har den højeste rating Statens indenlandske og udenlandske gæld har den højeste rating hos Fitch Ratings (AAA), Moody's (Aaa) og Standard & Poor's (AAA) med stabile udsigter. Moody's bekræftede deres rating i februar 2012, Standard & Poor's bekræftede deres rating i december 2011, mens ratingen blev bekræftet af Fitch Ratings i juli 2011.

9 9 EJERANDELE I INDENLANDSKE STATSPAPIRER ULTIMO 2011 Figur 6 Pct Skatkammerbeviser 2-årig 5-årig 10-årig 30-årig Anm.: Kilde: Udland Forsikring og pension MFI'er Andre finansielle formidlere Øvrige Ejerandelene er beregnet ud fra nominelle beholdninger ekskl. de statslige fondes beholdninger. MFI'er omfatter primært banker og realkreditinstitutter. Forsikring og pension inkluderer fåmandsforeninger. Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik. STATENS LÅNTAGNING I 2011 Staten udstedte obligationer for i alt 124 mia. kr. i 2011 og finansierede dermed en stor del af udstedelsesbehovet i Det afspejler stor efterspørgsel efter danske statsobligationer, lave renter og ønsket om et højt likviditetsberedskab for at reducere statens refinansieringsrisiko. Indeståendet på statens konto kan fuldt ud dække statens afdrag og det forventede budgetunderskud i Den gennemsnitlige rente på statens obligationsudstedelser var 2,2 pct. og under 1 pct. på skatkammerbeviserne. Skatkammerbevisprogrammet blev opbygget med 19 mia. kr. til et udestående på 44 mia. kr. ved udgangen af året. Ved auktionen ultimo december blev der udstedt skatkammerbeviser til negative renter. Udlændinge øgede deres beholdning af danske statspapirer Udenlandske investorer havde ved udgangen af 2011 øget deres ejerandel af indenlandske statspapirer til 40 pct. Ejerandelen var størst i skatkammerbeviser og statsobligationer med en løbetid op til fem år, jf. figur 6. Det skyldes især, at udenlandske centralbanker ofte har mandat til at investere i løbetider op til fem år. Forsikrings- og pensionssektorens, F&P, ejerandel udgjorde 50 pct. F&P-sektoren ejer primært obligationer i de længere løbetidssegmenter.

10 10 Det afspejler, at danske pensionsselskaber har en naturlig interesse i lange kronedenominerede obligationer som følge af deres lange forpligtelser i danske kroner. STATENS UDSTEDELSESSTRATEGI FOR 2012 Oversalget i 2011 betyder, at staten har et lånebehov i statsobligationer på 28 mia. kr. i år. For at mindske refinansieringsrisikoen er det strategien at opretholde et højt indestående på statens konto og påbegynde finansieringen af lånebehovet i Det øger sigtepunktet for udstedelserne af statsobligationer i 2012 til omkring 75 mia. kr. Staten havde udstedt for knap 20 mia. kr. primært i det 10- og 30-årige løbetidssegment frem til begyndelsen af februar. 1 Større andel af udstedelserne i de længere løbetidssegmenter Strategien for udstedelsen af statsobligationer har i de seneste år været at opbygge likvide serier med udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. I lyset af de lave lange renter og for at fastholde en lav rente- og refinansieringsrisiko er det strategien at udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter i Strategien for skatkammerbeviser er at fastholde udeståendet i programmet omkring 44 mia. kr. Åbning af inflationsindekseret obligation Staten åbner i 1. halvår 2012 en inflationsindekseret obligation med udløb i Ved at supplere låneviften med en inflationsindekseret obligation kan staten udvide sin investorbase. Den danske pensionssektor efterspørger i stigende grad inflationssikrede aktiver, og Statsgældsforvaltningen har modtaget en række tilkendegivelser om investorinteresse. Obligationen indekseres til udviklingen i det danske forbrugerprisindeks og får karakteristika svarende til den internationale markedsstandard. Udstedelsen vil foregå via auktioner suppleret med tapsalg, og der laves en ordning for løbende prisstillelse. Det er strategien at opbygge den inflationsindekserede statsobligation til mindst 20 mia. kr. over de kommende år. Statens udenlandske låntagning Staten optager udenlandske lån af hensyn til valutareserven. Staten har i 2012 udenlandske afdrag for 4,2 mia. euro (31 mia. kr.). Strategien for 1 Salg til og med 7. februar 2012.

11 11 UDSTEDELSESSTRATEGI OG MARKEDSRISIKOSTYRING I 2012 Boks 1 Indenlandsk strategi I de senere år har strategien for udstedelse af statsobligationer taget udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. I 2012 er det hensigten at udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter. Opbygningen af de eksisterende papirer i den primære lånevifte fortsætter i Der forventes ikke at blive åbnet nye nominelle statsobligationer i 1. halvår En inflationsindekseret statsobligation med udløb i 2023 åbnes i 1. halvår Udestående i skatkammerbevisprogrammet fastholdes omkring 44 mia. kr. Udenlandsk strategi Der optages udenlandske lån for 1-1,5 mia. euro. Der udstedes som udgangspunkt et 5-årigt eurolån. Der udstedes løbende i Commercial Paper i begrænset omfang for at fastholde investorinteressen og sikre adgangen til markederne. Markedsrisiko Sigtepunktet for statsgældens gennemsnitlige varighed er fastholdt på 9 år +/- 1 år for den udenlandske låntagning i 2012 er at optage lån for 1-1,5 mia. euro. Udgangspunktet er at udstede et 5-årigt eurolån. Statsgældsforvaltningens strategi for 2012 er opsummeret i boks 1. HANDEL OG UDSTEDELSE AF INDENLANDSKE STATSPAPIRER Efterspørgslen på auktionerne over indenlandske statsobligationer var høj i 2011 med samlede bud på det dobbelte af den solgte mængde, jf. figur 7. Forværringen af den europæiske statsgældskrise i 2. halvår 2011 medførte større udsving i efterspørgslen efter statspapirer også på tværs af løbetidssegmenter. Efter den finansielle krise er der både i og uden for Den Europæiske Union, EU, fremsat forslag til ny regulering, som kan påvirke statspapirmarkederne. Det er vigtigt, at den nye regulering ikke hæmmer likviditeten på kapitalmarkederne og øger finansieringsomkostningerne. STYRING AF KREDITRISIKO Statens swapmodparter har indgået en aftale om ensidig sikkerhedsstillelse med staten. Det indebærer, at statens swapmodparter stiller sikkerhed til staten, når markedsværdien af swapporteføljen er positiv for staten, men at staten ikke stiller sikkerhed, når markedsværdien er i

12 12 BUD OG SALG AF STATSOBLIGATIONER VED AKTIONERNE I 2011 Figur 7 Mia. kr jan 25. jan 8. feb 22. feb 8. mar 22. mar 12. apr 26. apr 3. maj 17. maj 7. jun 21. jun 5. jul 16. aug 6. sep 20. sep 4. okt 18. okt 1. nov 6. dec Bud Salg modpartens favør. Det er blevet dyrere for staten at indgå swaps med ensidig sikkerhedsstillelse, da bankernes finansieringsomkostninger er steget som følge af den finansielle krise. Dertil kommer reguleringsmæssige tiltag, der øger kravene til bankernes likviditet og kapital. Statsgældsforvaltningen er ved at undersøge de operationelle, likviditets- og risikomæssige konsekvenser ved at overgå til gensidig sikkerhedsstillelse. Analysen ventes afsluttet i 2012.

13 Beretningskapitler

14

15 15 KAPITEL 1 Europæiske statsgældsmarkeder i 2011 Den europæiske statsgældskrise blev intensiveret i Investorerne havde øget fokus på landenes kreditværdighed, og statspapirer blev ikke længere betragtet som risikofrie. Lavere likviditet på statsgældsmarkederne og store udsving i efterspørgslen fra investorerne bidrog til højere rentevolatilitet. Mange statsgældsforvaltninger førte som følge heraf en fleksibel udstedelsespolitik. I 2. halvår steg investorernes bekymring om holdbarheden af de offentlige finanser i bl.a. Italien og Spanien. Landenes rentespænd til Tyskland steg betydeligt på trods af udvidede krisetiltag fra eurolandene og ECB. Den store usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til et historisk lavt niveau. Usikkerheden om gældskrisens konsekvenser medførte i slutningen af året øget efterspørgsel efter statspapirer fra højtratede lande uden for euroområdet, herunder Danmark. STATSGÆLDSKRISEN I EUROPA BLEV FORVÆRRET 1.1 Tegn på økonomisk vækst i begyndelsen af 2011 gav anledning til en vis optimisme på det europæiske statspapirmarked. Der bredte sig en opfattelse i markedet af, at statsgældskrisen kunne isoleres til Grækenland, Irland og Portugal, og rentespændene til Tyskland blev indsnævret for de øvrige eurolande. Stigende risikoaversion blandt investorer, usikkerhed om den politiske reformvillighed samt forværrede vækstudsigter medvirkede til, at finansieringsomkostningerne steg markant for nogle eurolande i 2. halvår 2011, jf. figur Statspapirer blev ikke længere betragtet som risikofrie, og der var særlig fokus på lande med høj offentlig gæld, store budget- og betalingsbalanceunderskud og en udsat banksektor. Hjælpepakker til Portugal og Grækenland Portugal blev i foråret 2011 det tredje euroland, der blev afskåret fra adgang til kapitalmarkederne. Eurolandene og IMF blev enige om en hjælpepakke på 78 mia. euro betinget af gennemførelsen af finanspolitisk konsolidering og et privatiseringsprogram. En ny hjælpepakke til

16 16 10-ÅRIGE STATSRENTER I EUROPA Figur Pct Danmark Tyskland Holland Finland Frankrig Østrig Belgien Spanien Italien Kilde: Bloomberg. Grækenland, som blev betinget af, at private investorer skulle bidrage gennem en frivillig gældsnedskrivning, forstærkede investorernes fokus på staters kreditværdighed. Det blev understreget, at den forventede gældsnedskrivning i Grækenland er enkeltstående. Spredning af statsgældskrisen i 2. halvår Henover sommeren spredte gældskrisen sig til bl.a. Spanien og Italien. Investorerne ændrede opfattelse af landenes kreditværdighed, efterspørgslen efter statspapirerne faldt, og renterne steg, jf. figur Det skete trods gentagne politiske tiltag for at inddæmme krisen. Stigningen i finansieringsomkostningerne havde en selvforstærkende effekt. Frygten for, at større eurolande kunne miste adgangen til lånemarkederne, skabte stor uro på kapitalmarkederne, også uden for Europa. Høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande Den høje usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til historisk lave niveauer i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Renterne i Frankrig og Østrig lå også på et lavt niveau i 2011, men landenes rentespænd til Tyskland udvidedes i slutningen af året, jf. figur Samtidig var der ekstraordinær høj efterspørgsel efter statspapirer fra højtratede lande uden for euroområdet, og det danske, svenske og britiske rentespænd til Tyskland faldt.

17 17 HØJTRATEDE LANDES 10-ÅRIGE RENTESPÆND TIL TYSKLAND Figur Basispoint Danmark Sverige Storbritannien Holland Finland Frankrig Østrig Anm.: 5-dages glidende gennemsnit. Kilde: Bloomberg. SEGMENTERING AF DET EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKED 1.2 Introduktionen af euroen i 1999 eliminerede stort set rentespændene i euroområdet på trods af betydelige forskelle i landenes gældsniveauer. Bortfaldet af valutakursusikkerhed medførte en tæt integration af de europæiske statsgældsmarkeder. Denne kan fx måles ved korrelationen mellem renteændringer i Tyskland og i øvrige europæiske lande, jf. boks 1.1. Statsgældskrisen betød, at det europæiske statspapirmarked igen blev mere opdelt. I 2. halvår 2011 var det tydeligt, at segmenteringen tiltog, jf. figur KVANTIFICERING AF GRADEN AF FINANSIEL INTEGRATION Boks 1.1 Graden af finansiel integration kan kvantificeres ved at estimere, i hvor høj grad ændringen i den 10-årige tyske rente kan forklare ændringer i de enkelte landes 10-årige renter. Relationen estimeres ved hjælp af følgende regression: Δ R i, t = α i + βiδrtyskland, t + εi, t hvor ΔR i,t er ændringen i den 10-årige rente i land i på tidspunkt t, og ΔR Tyskland,t er ændringen i den 10-årige rente i Tyskland på tidspunkt t. Regressionen er baseret på daglige observationer over et år (250-dages glidende estimationsvindue). Øget finansiel integration medfører, at den estimerede hældningskoefficient (β) går mod én, svarende til at renteændringer i de to lande er højt korreleret.

18 18 GRADEN AF INTEGRATION AF STATSPAPIRMARKEDERNE Figur Beta 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Danmark Finland Holland Østrig Frankrig Belgien Spanien Italien Anm.: Estimerede β-værdier, jf. relationen i boks 1.1. Kilde: Bloomberg og egne beregninger. HØJ VOLATILITET OG FLEKSIBEL UDSTEDELSESPOLITIK 1.3 I de fleste eurolande var underskuddet på statsfinanserne lavere i 2011 end året før, men finansieringsbehovene var fortsat høje. Samtidig var der høj volatilitet på statspapirmarkederne, perioder med lav efterspørgsel og store udsving i efterspørgslen på tværs af løbetidssegmenter. Mange statsgældsforvaltninger førte som følge heraf en fleksibel udstedelsespolitik. Det indebar afholdelse af flere auktioner for at undgå at udstede store mængder på dage med svært tilgængelige markeder. Der blev desuden udbudt flere statspapirer på hver auktion, og statspapirerne blev i højere grad end tidligere udvalgt efter den aktuelle investorefterspørgsel. Nogle lande valgte at øge udstedelserne i papirer uden for den primære lånevifte. Volatilitet forstærket af bankernes behov for at reducere risici Den øgede volatilitet på de finansielle markeder og bankernes behov for at nedbringe egne risici medførte, at deres kapacitet til at aftage og handle statsobligationer blev mindre. Det reducerede likviditeten i de sekundære markeder og forstærkede volatiliteten på statspapirmarkederne. FINANSIELLE OG STRUKTURELLE STABILISERINGSTILTAG 1.4 Forværringen af statsgældskrisen i 2. halvår 2011 førte til nye tiltag rettet mod at stabilisere statspapirmarkederne og styrke tilliden til euroom-

19 19 rådet. De finansielle støtteprogrammer blev øget for at stabilisere markederne på kortere sigt. Samtidig blev der indgået aftaler om at styrke det økonomiske og finanspolitiske samarbejde, herunder regler for at sikre øget budgetdisciplin. Eurolandene forhøjede den midlertidige hjælpefonds, EFSF's, effektive lånekapacitet fra 250 mia. euro til 440 mia. euro. Herudover blev fleksibiliteten i EFSF's långivning øget, jf. boks 1.2. Samtidig blev datoen for, hvornår EU's permanente stabiliseringsmekanisme, ESM, ventes at træde i kraft, fremrykket et år til 1. juli I 2012 arbejder IMF på at udvide sin lånekapacitet med 500 mia. dollar. De europæiske lande har meddelt, at de bidrager med omkring 200 mia. dollar. Den Europæiske Centralbank, ECB, genoptog i august 2011 opkøb af statsobligationer i det sekundære marked under det såkaldte Securities Markets Programme, SMP, som blev indført i maj ECB's beholdning af statsobligationer opkøbt under SMP blev udvidet med 137 mia. euro, så beholdningen ved udgangen af 2011 var 212 mia. euro. I slutningen af året indførte ECB en ny 3-årig lånefacilitet. Bankernes udnyttelse af faciliteten bidrog til at forbedre finansieringssituationen, hvilket havde en positiv afsmittende effekt på statspapirmarkederne. De italienske og spanske statsrenter faldt betydeligt omkring årsskiftet, særligt for obligationer med kortere løbetid. I januar 2012 tilkendegav 25 EU-landes regeringer, herunder den danske, at de ville tilslutte sig en ny finanspagt. Pagten indebærer skærpede krav til det strukturelle underskud, der som hovedregel skal være lavere end 0,5 pct. af BNP. EFSF OG ESM Boks 1.2 EFSF European Financial Stability Facility, EFSF, blev etableret i juni EFSF's effektive lånekapacitet var 440 mia. euro ved udgangen af Hjælpefonden, som er midlertidig, kan yde lån til eurolande finansieret ved at udstede obligationer garanteret af eurolandene. Eurolandene vedtog i slutningen af 2011 at give EFSF mulighed for at stille begrænsede garantier til investorer i de primære statspapirmarkeder svarende til pct. af obligationernes nominelle værdi. Desuden blev det vedtaget, at der kan oprettes særlige fonde under EFSF, der på baggrund af indskud fra private og offentlige indskydere kan opkøbe eurolandes statspapirer. Det blev også besluttet, at EFSF skal have mulighed for at bidrage til rekapitalisering af finansielle institutioner i eurolandene. ESM European Stability Mechanism, ESM, er eurolandenes permanente stabiliseringsmekanisme som forventes at træde i kraft pr. 1. juli Lån ydet af EFSF modregnes i ESM's effektive lånekapacitet, som er 500 mia. euro. EFSF og ESM's samlede lånekapacitet skal evalueres i foråret Eurolandene skal i alt indskyde 80 mia. euro i ESM.

20

21 21 KAPITEL 2 Gæld og renteudgifter Ved udgangen af 2011 udgjorde statsgælden 413 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP. Renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. Den danske gæld og renteudgifterne er lave sammenlignet med andre EU-lande. I de seneste år har der været en markant stigning i indeståendet på statens konto finansieret ved udstedelse af statspapirer, hvilket afspejler strategien om at sikre et højt likviditetsberedskab. Det har bidraget til stigningen i den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gælden), da statens konto ikke modregnes i ØMU-gælden. STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Nationalbanken og aktiverne i de tre statslige fonde. I 2011 var underskuddet på statens finanser 28 mia. kr. 1 Statsgælden udgjorde 413 mia. kr. ved udgangen af 2011, jf. tabel Det svarer til 23 pct. af BNP eller kr. pr. indbygger. Overskud på statsfinanserne medførte et fald i statens gæld fra midten af 1990'erne og frem til 2008, hvor statsgælden udgjorde 11 pct. af BNP, jf. figur Siden 2008 er statsgælden steget som følge af statslige underskud, genudlån til statslige selskaber og finansielle hjælpepakker 3. I Danmark finansieres lån til statslige selskaber og finansielle hjælpepakker primært via udstedelser af statspapirer. Herved sikres billigere låntagning end statsgaranterede udstedelser, da investorerne er villige til at betale en præmie for likvide statsobligationer. For en lille låntager som Danmark er det derfor hensigtsmæssigt at samle låntagningen ét sted. I opgørelsen af statsgælden indgår kun de statslige udstedelser til finansiering af udlånene, hvorimod aktiverne ikke fratrækkes i statsgælden. Statsgælden korrigeret for udlånene var 16 pct. af BNP ved udgangen af Underskuddet er opgjort som statens nettofinansieringsbehov, jf. Valuta og likviditet samt månedsbalance, december Markedsværdien af statsgælden var 519 mia. kr. ultimo Kapitalindskud i kreditinstitutter i forbindelse med Bankpakke 2 og genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.

22 22 STATSGÆLDEN Tabel Mia. kr., ultimo, nominel værdi Indenlandsk gæld ,9 576,4 645,9 Udenlandsk gæld ,6 114,7 111,8 Statens konto i Danmarks Nationalbank ,9-177,3-223,5 Den Sociale Pensionsfond ,6-113,5-105,6 Højteknologifonden ,4-12,1-13,4 Forebyggelsesfonden... -2,2-2,0-1,7 Statsgæld ,5 386,3 413,5 Kapitalindskud i kreditinstitutter ,0-45,9-43,3 Genudlån til Finansiel Stabilitet A/S ,0-24,5-13,9 Øvrige genudlån ,3-55,4-62,5 Statsgæld korrigeret for udlån ,2 260,5 293,8 Anm.: Et positivt fortegn angiver et passiv og et negativt fortegn et aktiv. Kilde: Statsregnskab 2009 og er foreløbige tal fra statens bogføring. 1 Værdien af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning ultimo 2009 inklusive beholdningen af realkreditobligationer med valør primo januar 2010 var 118 mia. kr. Renteudgifter på statsgælden I 2011 var renteudgifterne på statsgælden 17,2 mia. kr., jf. tabel Renteudgifterne på statsgælden korrigeret for de statslige udlån udgjorde 10,2 mia. kr. Renteudgifternes andel af BNP er faldet betydeligt gennem en årrække og udgjorde 1 pct. af BNP i 2011, jf. figur Korrigeres der for renteindtægterne på statslige udlån, har renteudgifterne været nogen- STATSGÆLDEN Figur Pct. af BNP

23 23 RENTEBETALINGER PÅ STATSGÆLDEN Tabel Mia. kr Indenlandsk gæld... 22,5 23,0 23,7 Udenlandsk gæld... 3,9 3,2 2,9 Renteswaps, netto... -1,9-3,5-2,6 Statens konto i Nationalbanken ,9 0,0-1,8 Den Sociale Pensionsfond... -6,4-4,4-4,5 Højteknologifonden... -0,4-0,4-0,5 Forebyggelsesfonden... -0,1-0,1-0,1 Statsgældens renteudgifter... 15,7 18,0 17,2 Renteindtægter på genudlån... -2,4-2,9-2,6 Renteindtægter på kapitalindskud... -2,4-4,4-4,3 Statsgældens renteudgifter korrigeret for udlån... 10,9 10,6 10,2 Anm.: Et positivt fortegn angiver en renteudgift og et negativt fortegn en renteindtægt. Kilde: Statsregnskab 2009 og er foreløbige tal fra statens bogføring. 1 Med virkning fra 11. maj 2009 blev det besluttet at nedsætte rentesatsen for forrentningen af statens indestående i Nationalbanken fra diskontoen til diskontoen minus 1 procentpoint, dog ikke til under 0 pct. Med virkning fra 1. januar 2011 forrentes kontoen med foliorenten. lunde stabile omkring 0,6 pct. af BNP de senere år. Renteudgifterne har været stabile trods stigningen i gælden. Det afspejler lave renter på statens nyudstedelser samt lave rentebetalinger på statens renteswaps. STATENS RENTEUDGIFTER Figur Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Renteudgifter Renteudgifter korrigeret for udlån

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 31.

DANMARKS NATIONALBANK 31. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 31. JANUAR 217 NR. 1 Statens låntagning og gæld 216 Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 216. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere