Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011

2 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Statens låntagning og gæld 2011 er tilgængelig på Statsgældsforvaltningens hjemmeside: Publikationen er oversat til engelsk. Statens låntagning og gæld 2011 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 14. februar Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 5 BERETNINGSKAPITLER 1. EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER I Statsgældskrisen i Europa blev forværret Segmentering af det europæiske statsgældsmarked Høj volatilitet og fleksibel udstedelsespolitik Finansielle og strukturelle stabiliseringstiltag GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statens gæld og renteudgifter Den offentlige sektors saldo og gæld Statens rating LÅNTAGNING I Markedsudviklingen i Danmark Indenlandsk låntagning Investorer i indenlandske statspapirer Udenlandsk låntagning UDSTEDELSESSTRATEGI I Udstedelsesstrategien i UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 5.1 Primary dealer-ordning i danske statspapirer Udstedelser sker primært via auktioner Det sekundære marked i Handelsplatforme for market making Ny regulering vil påvirke handlen med statspapirer MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE 6.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden Forebyggelsesfonden... 57

4 4 7. STATSLIGE GENUDLÅN OG LÅNEGARANTIER 7.1 Formål og rammer for genudlån og lånegarantier Genudlån Statslige lånegarantier Sammenligning af statslige genudlån og lånegarantier MARKEDSRISIKO 8.1 Markedsrisikostyring i Strategi for markedsrisikostyring i Statens renteudgifter er robuste over for negative stød KREDITRISIKO 9.1 Statens swapportefølje Krediteksponering på statens modparter Styring af kreditrisici fremadrettet SPECIALKAPITEL 10. INDEKSOBLIGATIONER 10.1 Indeksobligationer udvider investorbasen Inflationsindekserede statspapirer internationalt Markedsstandarden for indeksobligationer Implikationer for statsgældens risikoprofil Markedsbaserede inflationsforventninger BILAG HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens DAU, netto- og bruttokassesaldo, ultimo Statens lånoptagelse, Statens renteswaptransaktioner, Statslån, ultimo Statens renteswaps, ultimo

5 5 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 2011, og de danske låneomkostninger faldt til et historisk lavt niveau. Rentespændet til Tyskland blev negativt i slutningen af året, hvor der var ekstraordinær stor efterspørgsel efter danske statsobligationer. De europæiske statsgældsmarkeder er fortsat præget af stor usikkerhed. Statens udstedelsespolitik og risikostyring er derfor rettet mod at fastholde lav følsomhed både over for stigende renter og pludselige ændringer i finansieringsbehovet. Det sker ved at: Påbegynde finansieringen af udstedelsesbehovet for 2013 i år. Fastholde et højt likviditetsberedskab. Sikre en bred investorbase via en bred lånevifte. Udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter og fastholde en høj varighed på statens gæld. DE EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER I 2011 Den europæiske statsgældskrise blev intensiveret i Stigende risikoaversion, usikkerhed om politisk reformvillighed samt forværrede vækstudsigter medførte en betydelig stigning i nogle eurolandes finansieringsomkostninger, jf. figur 1. Frygten for, at større eurolande ville blive afskå- 10-ÅRIGE STATSRENTER I EUROPA Figur 1 Pct Danmark Tyskland Holland Finland Frankrig Østrig Belgien Spanien Italien

6 6 EFFEKTIVE RENTER PÅ DANSKE STATSOBLIGATIONER Figur 2 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån 2039 ret fra låntagning, skabte stor uro på kapitalmarkederne. Forværringen af krisen betød, at eurolandene og ECB udvidede deres krisetiltag. Den store usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til et historisk lavt niveau. Renterne på danske statsobligationer fulgte udviklingen i Tyskland og faldt i alle løbetidssegmenter i 2011, jf. figur 2. I slutningen af året medførte usikkerhed om gældskrisens konsekvenser en øget efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande uden for euroområdet, herunder Danmark. Ved årets udgang var de danske statsrenter historisk lave, og rentespændet til Tyskland var negativt. STATSGÆLDEN I 2011 var underskuddet på statens finanser 28 mia. kr., og statsgælden steg til 413 mia. kr. Statsgælden udgjorde kr. pr. indbygger eller 23 pct. af BNP, jf. figur 3. Renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. Renteudgifterne har været stabile de senere år trods stigningen i gælden. Det afspejler lave renter på statens nyudstedelser samt lave rentebetalinger på statens renteswaps. Statens renteudgifter er robuste over for negative stød Statens renteudgifter er meget lidt følsomme over for stigende renter. Selv i et risikoscenario, hvor renterne stiger markant, og den økonomi-

7 7 STATSGÆLDEN Figur 3 Pct. af BNP ske vækst og statsfinanserne forværres, vil renteomkostningerne i de kommende år kun udgøre en beskeden andel af BNP både i forhold til tidligere år og sammenlignet med andre lande, jf. figur 4. Den begræn- RENTEOMKOSTNINGER I BASIS- OG STRESSSCENARIO Figur 4 Pct. af BNP 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Faktiske renteomkostninger Basisscenario Stressscenario 1 Stressscenario 2 Anm.: Renteomkostninger på statsgælden korrigeret for renteindtægter på genudlån. Fremskrivningen af renteomkostningerne i basisscenariet er baseret på den offentlige saldo i Budgetoversigt 3, december 2011 og Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd, april 2011, Finansministeriet. Stressscenario 1 er baseret på den offentlige saldo i stressscenariet fra Dansk økonomi, efterår 2011, Det økonomiske Råd. Den offentlige saldo er i stressscenariet årligt 1,5 pct. af BNP lavere end i basisscenariet. Stressscenario 2 er som scenario 1, men viser 95 pct.-percentilen for renteomkostningerne i Statsgældsforvaltningens Cost-at-Risk model.

8 8 ØMU-GÆLD OG NETTOGÆLD I UDVALGTE EU-LANDE ULTIMO 2011 Figur 5 Pct. af BNP Finland Sverige Nettogæld Danmark Holland Østrig ØMU-gæld Spanien Tyskland Storbritannien Belgien Frankrig Irland Italien Portugal Grækenland Kilde: IMF World Economic Outlook, september 2011 og Europa-Kommissionens efterårsprognose, november sede følsomhed afspejler Danmarks lave gældskvote og den høje rentebindingsperiode på statens gæld. Lav gæld sammenlignet med andre lande I de seneste år er indeståendet på statens konto steget betydeligt. Stigningen er finansieret ved udstedelse af statsobligationer som led i strategien om at sikre staten et højt likviditetsberedskab. Det har øget den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, da statens konto ikke modregnes i opgørelsen heraf. Trods stigningen er den danske gæld fortsat lav sammenlignet med andre EU-lande, jf. figur 5. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderes med udgangspunkt i den offentlige nettogæld, der omfatter alle finansielle aktiver og passiver i det offentlige, herunder indeståendet på statens konto og aktieposter i statslige selskaber. Den offentlige nettogæld i Danmark var ved udgangen af 2011 omkring nul. Den danske statsgæld har den højeste rating Statens indenlandske og udenlandske gæld har den højeste rating hos Fitch Ratings (AAA), Moody's (Aaa) og Standard & Poor's (AAA) med stabile udsigter. Moody's bekræftede deres rating i februar 2012, Standard & Poor's bekræftede deres rating i december 2011, mens ratingen blev bekræftet af Fitch Ratings i juli 2011.

9 9 EJERANDELE I INDENLANDSKE STATSPAPIRER ULTIMO 2011 Figur 6 Pct Skatkammerbeviser 2-årig 5-årig 10-årig 30-årig Anm.: Kilde: Udland Forsikring og pension MFI'er Andre finansielle formidlere Øvrige Ejerandelene er beregnet ud fra nominelle beholdninger ekskl. de statslige fondes beholdninger. MFI'er omfatter primært banker og realkreditinstitutter. Forsikring og pension inkluderer fåmandsforeninger. Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik. STATENS LÅNTAGNING I 2011 Staten udstedte obligationer for i alt 124 mia. kr. i 2011 og finansierede dermed en stor del af udstedelsesbehovet i Det afspejler stor efterspørgsel efter danske statsobligationer, lave renter og ønsket om et højt likviditetsberedskab for at reducere statens refinansieringsrisiko. Indeståendet på statens konto kan fuldt ud dække statens afdrag og det forventede budgetunderskud i Den gennemsnitlige rente på statens obligationsudstedelser var 2,2 pct. og under 1 pct. på skatkammerbeviserne. Skatkammerbevisprogrammet blev opbygget med 19 mia. kr. til et udestående på 44 mia. kr. ved udgangen af året. Ved auktionen ultimo december blev der udstedt skatkammerbeviser til negative renter. Udlændinge øgede deres beholdning af danske statspapirer Udenlandske investorer havde ved udgangen af 2011 øget deres ejerandel af indenlandske statspapirer til 40 pct. Ejerandelen var størst i skatkammerbeviser og statsobligationer med en løbetid op til fem år, jf. figur 6. Det skyldes især, at udenlandske centralbanker ofte har mandat til at investere i løbetider op til fem år. Forsikrings- og pensionssektorens, F&P, ejerandel udgjorde 50 pct. F&P-sektoren ejer primært obligationer i de længere løbetidssegmenter.

10 10 Det afspejler, at danske pensionsselskaber har en naturlig interesse i lange kronedenominerede obligationer som følge af deres lange forpligtelser i danske kroner. STATENS UDSTEDELSESSTRATEGI FOR 2012 Oversalget i 2011 betyder, at staten har et lånebehov i statsobligationer på 28 mia. kr. i år. For at mindske refinansieringsrisikoen er det strategien at opretholde et højt indestående på statens konto og påbegynde finansieringen af lånebehovet i Det øger sigtepunktet for udstedelserne af statsobligationer i 2012 til omkring 75 mia. kr. Staten havde udstedt for knap 20 mia. kr. primært i det 10- og 30-årige løbetidssegment frem til begyndelsen af februar. 1 Større andel af udstedelserne i de længere løbetidssegmenter Strategien for udstedelsen af statsobligationer har i de seneste år været at opbygge likvide serier med udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. I lyset af de lave lange renter og for at fastholde en lav rente- og refinansieringsrisiko er det strategien at udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter i Strategien for skatkammerbeviser er at fastholde udeståendet i programmet omkring 44 mia. kr. Åbning af inflationsindekseret obligation Staten åbner i 1. halvår 2012 en inflationsindekseret obligation med udløb i Ved at supplere låneviften med en inflationsindekseret obligation kan staten udvide sin investorbase. Den danske pensionssektor efterspørger i stigende grad inflationssikrede aktiver, og Statsgældsforvaltningen har modtaget en række tilkendegivelser om investorinteresse. Obligationen indekseres til udviklingen i det danske forbrugerprisindeks og får karakteristika svarende til den internationale markedsstandard. Udstedelsen vil foregå via auktioner suppleret med tapsalg, og der laves en ordning for løbende prisstillelse. Det er strategien at opbygge den inflationsindekserede statsobligation til mindst 20 mia. kr. over de kommende år. Statens udenlandske låntagning Staten optager udenlandske lån af hensyn til valutareserven. Staten har i 2012 udenlandske afdrag for 4,2 mia. euro (31 mia. kr.). Strategien for 1 Salg til og med 7. februar 2012.

11 11 UDSTEDELSESSTRATEGI OG MARKEDSRISIKOSTYRING I 2012 Boks 1 Indenlandsk strategi I de senere år har strategien for udstedelse af statsobligationer taget udgangspunkt i en procentuel fordeling på de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter. I 2012 er det hensigten at udstede en større andel i de længere løbetidssegmenter. Opbygningen af de eksisterende papirer i den primære lånevifte fortsætter i Der forventes ikke at blive åbnet nye nominelle statsobligationer i 1. halvår En inflationsindekseret statsobligation med udløb i 2023 åbnes i 1. halvår Udestående i skatkammerbevisprogrammet fastholdes omkring 44 mia. kr. Udenlandsk strategi Der optages udenlandske lån for 1-1,5 mia. euro. Der udstedes som udgangspunkt et 5-årigt eurolån. Der udstedes løbende i Commercial Paper i begrænset omfang for at fastholde investorinteressen og sikre adgangen til markederne. Markedsrisiko Sigtepunktet for statsgældens gennemsnitlige varighed er fastholdt på 9 år +/- 1 år for den udenlandske låntagning i 2012 er at optage lån for 1-1,5 mia. euro. Udgangspunktet er at udstede et 5-årigt eurolån. Statsgældsforvaltningens strategi for 2012 er opsummeret i boks 1. HANDEL OG UDSTEDELSE AF INDENLANDSKE STATSPAPIRER Efterspørgslen på auktionerne over indenlandske statsobligationer var høj i 2011 med samlede bud på det dobbelte af den solgte mængde, jf. figur 7. Forværringen af den europæiske statsgældskrise i 2. halvår 2011 medførte større udsving i efterspørgslen efter statspapirer også på tværs af løbetidssegmenter. Efter den finansielle krise er der både i og uden for Den Europæiske Union, EU, fremsat forslag til ny regulering, som kan påvirke statspapirmarkederne. Det er vigtigt, at den nye regulering ikke hæmmer likviditeten på kapitalmarkederne og øger finansieringsomkostningerne. STYRING AF KREDITRISIKO Statens swapmodparter har indgået en aftale om ensidig sikkerhedsstillelse med staten. Det indebærer, at statens swapmodparter stiller sikkerhed til staten, når markedsværdien af swapporteføljen er positiv for staten, men at staten ikke stiller sikkerhed, når markedsværdien er i

12 12 BUD OG SALG AF STATSOBLIGATIONER VED AKTIONERNE I 2011 Figur 7 Mia. kr jan 25. jan 8. feb 22. feb 8. mar 22. mar 12. apr 26. apr 3. maj 17. maj 7. jun 21. jun 5. jul 16. aug 6. sep 20. sep 4. okt 18. okt 1. nov 6. dec Bud Salg modpartens favør. Det er blevet dyrere for staten at indgå swaps med ensidig sikkerhedsstillelse, da bankernes finansieringsomkostninger er steget som følge af den finansielle krise. Dertil kommer reguleringsmæssige tiltag, der øger kravene til bankernes likviditet og kapital. Statsgældsforvaltningen er ved at undersøge de operationelle, likviditets- og risikomæssige konsekvenser ved at overgå til gensidig sikkerhedsstillelse. Analysen ventes afsluttet i 2012.

13 Beretningskapitler

14

15 15 KAPITEL 1 Europæiske statsgældsmarkeder i 2011 Den europæiske statsgældskrise blev intensiveret i Investorerne havde øget fokus på landenes kreditværdighed, og statspapirer blev ikke længere betragtet som risikofrie. Lavere likviditet på statsgældsmarkederne og store udsving i efterspørgslen fra investorerne bidrog til højere rentevolatilitet. Mange statsgældsforvaltninger førte som følge heraf en fleksibel udstedelsespolitik. I 2. halvår steg investorernes bekymring om holdbarheden af de offentlige finanser i bl.a. Italien og Spanien. Landenes rentespænd til Tyskland steg betydeligt på trods af udvidede krisetiltag fra eurolandene og ECB. Den store usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til et historisk lavt niveau. Usikkerheden om gældskrisens konsekvenser medførte i slutningen af året øget efterspørgsel efter statspapirer fra højtratede lande uden for euroområdet, herunder Danmark. STATSGÆLDSKRISEN I EUROPA BLEV FORVÆRRET 1.1 Tegn på økonomisk vækst i begyndelsen af 2011 gav anledning til en vis optimisme på det europæiske statspapirmarked. Der bredte sig en opfattelse i markedet af, at statsgældskrisen kunne isoleres til Grækenland, Irland og Portugal, og rentespændene til Tyskland blev indsnævret for de øvrige eurolande. Stigende risikoaversion blandt investorer, usikkerhed om den politiske reformvillighed samt forværrede vækstudsigter medvirkede til, at finansieringsomkostningerne steg markant for nogle eurolande i 2. halvår 2011, jf. figur Statspapirer blev ikke længere betragtet som risikofrie, og der var særlig fokus på lande med høj offentlig gæld, store budget- og betalingsbalanceunderskud og en udsat banksektor. Hjælpepakker til Portugal og Grækenland Portugal blev i foråret 2011 det tredje euroland, der blev afskåret fra adgang til kapitalmarkederne. Eurolandene og IMF blev enige om en hjælpepakke på 78 mia. euro betinget af gennemførelsen af finanspolitisk konsolidering og et privatiseringsprogram. En ny hjælpepakke til

16 16 10-ÅRIGE STATSRENTER I EUROPA Figur Pct Danmark Tyskland Holland Finland Frankrig Østrig Belgien Spanien Italien Kilde: Bloomberg. Grækenland, som blev betinget af, at private investorer skulle bidrage gennem en frivillig gældsnedskrivning, forstærkede investorernes fokus på staters kreditværdighed. Det blev understreget, at den forventede gældsnedskrivning i Grækenland er enkeltstående. Spredning af statsgældskrisen i 2. halvår Henover sommeren spredte gældskrisen sig til bl.a. Spanien og Italien. Investorerne ændrede opfattelse af landenes kreditværdighed, efterspørgslen efter statspapirerne faldt, og renterne steg, jf. figur Det skete trods gentagne politiske tiltag for at inddæmme krisen. Stigningen i finansieringsomkostningerne havde en selvforstærkende effekt. Frygten for, at større eurolande kunne miste adgangen til lånemarkederne, skabte stor uro på kapitalmarkederne, også uden for Europa. Høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande Den høje usikkerhed og øget risikoaversion medførte høj efterspørgsel efter statspapirer fra de mest kreditværdige lande. Det fik renterne til at falde til historisk lave niveauer i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Renterne i Frankrig og Østrig lå også på et lavt niveau i 2011, men landenes rentespænd til Tyskland udvidedes i slutningen af året, jf. figur Samtidig var der ekstraordinær høj efterspørgsel efter statspapirer fra højtratede lande uden for euroområdet, og det danske, svenske og britiske rentespænd til Tyskland faldt.

17 17 HØJTRATEDE LANDES 10-ÅRIGE RENTESPÆND TIL TYSKLAND Figur Basispoint Danmark Sverige Storbritannien Holland Finland Frankrig Østrig Anm.: 5-dages glidende gennemsnit. Kilde: Bloomberg. SEGMENTERING AF DET EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKED 1.2 Introduktionen af euroen i 1999 eliminerede stort set rentespændene i euroområdet på trods af betydelige forskelle i landenes gældsniveauer. Bortfaldet af valutakursusikkerhed medførte en tæt integration af de europæiske statsgældsmarkeder. Denne kan fx måles ved korrelationen mellem renteændringer i Tyskland og i øvrige europæiske lande, jf. boks 1.1. Statsgældskrisen betød, at det europæiske statspapirmarked igen blev mere opdelt. I 2. halvår 2011 var det tydeligt, at segmenteringen tiltog, jf. figur KVANTIFICERING AF GRADEN AF FINANSIEL INTEGRATION Boks 1.1 Graden af finansiel integration kan kvantificeres ved at estimere, i hvor høj grad ændringen i den 10-årige tyske rente kan forklare ændringer i de enkelte landes 10-årige renter. Relationen estimeres ved hjælp af følgende regression: Δ R i, t = α i + βiδrtyskland, t + εi, t hvor ΔR i,t er ændringen i den 10-årige rente i land i på tidspunkt t, og ΔR Tyskland,t er ændringen i den 10-årige rente i Tyskland på tidspunkt t. Regressionen er baseret på daglige observationer over et år (250-dages glidende estimationsvindue). Øget finansiel integration medfører, at den estimerede hældningskoefficient (β) går mod én, svarende til at renteændringer i de to lande er højt korreleret.

18 18 GRADEN AF INTEGRATION AF STATSPAPIRMARKEDERNE Figur Beta 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, Danmark Finland Holland Østrig Frankrig Belgien Spanien Italien Anm.: Estimerede β-værdier, jf. relationen i boks 1.1. Kilde: Bloomberg og egne beregninger. HØJ VOLATILITET OG FLEKSIBEL UDSTEDELSESPOLITIK 1.3 I de fleste eurolande var underskuddet på statsfinanserne lavere i 2011 end året før, men finansieringsbehovene var fortsat høje. Samtidig var der høj volatilitet på statspapirmarkederne, perioder med lav efterspørgsel og store udsving i efterspørgslen på tværs af løbetidssegmenter. Mange statsgældsforvaltninger førte som følge heraf en fleksibel udstedelsespolitik. Det indebar afholdelse af flere auktioner for at undgå at udstede store mængder på dage med svært tilgængelige markeder. Der blev desuden udbudt flere statspapirer på hver auktion, og statspapirerne blev i højere grad end tidligere udvalgt efter den aktuelle investorefterspørgsel. Nogle lande valgte at øge udstedelserne i papirer uden for den primære lånevifte. Volatilitet forstærket af bankernes behov for at reducere risici Den øgede volatilitet på de finansielle markeder og bankernes behov for at nedbringe egne risici medførte, at deres kapacitet til at aftage og handle statsobligationer blev mindre. Det reducerede likviditeten i de sekundære markeder og forstærkede volatiliteten på statspapirmarkederne. FINANSIELLE OG STRUKTURELLE STABILISERINGSTILTAG 1.4 Forværringen af statsgældskrisen i 2. halvår 2011 førte til nye tiltag rettet mod at stabilisere statspapirmarkederne og styrke tilliden til euroom-

19 19 rådet. De finansielle støtteprogrammer blev øget for at stabilisere markederne på kortere sigt. Samtidig blev der indgået aftaler om at styrke det økonomiske og finanspolitiske samarbejde, herunder regler for at sikre øget budgetdisciplin. Eurolandene forhøjede den midlertidige hjælpefonds, EFSF's, effektive lånekapacitet fra 250 mia. euro til 440 mia. euro. Herudover blev fleksibiliteten i EFSF's långivning øget, jf. boks 1.2. Samtidig blev datoen for, hvornår EU's permanente stabiliseringsmekanisme, ESM, ventes at træde i kraft, fremrykket et år til 1. juli I 2012 arbejder IMF på at udvide sin lånekapacitet med 500 mia. dollar. De europæiske lande har meddelt, at de bidrager med omkring 200 mia. dollar. Den Europæiske Centralbank, ECB, genoptog i august 2011 opkøb af statsobligationer i det sekundære marked under det såkaldte Securities Markets Programme, SMP, som blev indført i maj ECB's beholdning af statsobligationer opkøbt under SMP blev udvidet med 137 mia. euro, så beholdningen ved udgangen af 2011 var 212 mia. euro. I slutningen af året indførte ECB en ny 3-årig lånefacilitet. Bankernes udnyttelse af faciliteten bidrog til at forbedre finansieringssituationen, hvilket havde en positiv afsmittende effekt på statspapirmarkederne. De italienske og spanske statsrenter faldt betydeligt omkring årsskiftet, særligt for obligationer med kortere løbetid. I januar 2012 tilkendegav 25 EU-landes regeringer, herunder den danske, at de ville tilslutte sig en ny finanspagt. Pagten indebærer skærpede krav til det strukturelle underskud, der som hovedregel skal være lavere end 0,5 pct. af BNP. EFSF OG ESM Boks 1.2 EFSF European Financial Stability Facility, EFSF, blev etableret i juni EFSF's effektive lånekapacitet var 440 mia. euro ved udgangen af Hjælpefonden, som er midlertidig, kan yde lån til eurolande finansieret ved at udstede obligationer garanteret af eurolandene. Eurolandene vedtog i slutningen af 2011 at give EFSF mulighed for at stille begrænsede garantier til investorer i de primære statspapirmarkeder svarende til pct. af obligationernes nominelle værdi. Desuden blev det vedtaget, at der kan oprettes særlige fonde under EFSF, der på baggrund af indskud fra private og offentlige indskydere kan opkøbe eurolandes statspapirer. Det blev også besluttet, at EFSF skal have mulighed for at bidrage til rekapitalisering af finansielle institutioner i eurolandene. ESM European Stability Mechanism, ESM, er eurolandenes permanente stabiliseringsmekanisme som forventes at træde i kraft pr. 1. juli Lån ydet af EFSF modregnes i ESM's effektive lånekapacitet, som er 500 mia. euro. EFSF og ESM's samlede lånekapacitet skal evalueres i foråret Eurolandene skal i alt indskyde 80 mia. euro i ESM.

20

21 21 KAPITEL 2 Gæld og renteudgifter Ved udgangen af 2011 udgjorde statsgælden 413 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP. Renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. Den danske gæld og renteudgifterne er lave sammenlignet med andre EU-lande. I de seneste år har der været en markant stigning i indeståendet på statens konto finansieret ved udstedelse af statspapirer, hvilket afspejler strategien om at sikre et højt likviditetsberedskab. Det har bidraget til stigningen i den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gælden), da statens konto ikke modregnes i ØMU-gælden. STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Nationalbanken og aktiverne i de tre statslige fonde. I 2011 var underskuddet på statens finanser 28 mia. kr. 1 Statsgælden udgjorde 413 mia. kr. ved udgangen af 2011, jf. tabel Det svarer til 23 pct. af BNP eller kr. pr. indbygger. Overskud på statsfinanserne medførte et fald i statens gæld fra midten af 1990'erne og frem til 2008, hvor statsgælden udgjorde 11 pct. af BNP, jf. figur Siden 2008 er statsgælden steget som følge af statslige underskud, genudlån til statslige selskaber og finansielle hjælpepakker 3. I Danmark finansieres lån til statslige selskaber og finansielle hjælpepakker primært via udstedelser af statspapirer. Herved sikres billigere låntagning end statsgaranterede udstedelser, da investorerne er villige til at betale en præmie for likvide statsobligationer. For en lille låntager som Danmark er det derfor hensigtsmæssigt at samle låntagningen ét sted. I opgørelsen af statsgælden indgår kun de statslige udstedelser til finansiering af udlånene, hvorimod aktiverne ikke fratrækkes i statsgælden. Statsgælden korrigeret for udlånene var 16 pct. af BNP ved udgangen af Underskuddet er opgjort som statens nettofinansieringsbehov, jf. Valuta og likviditet samt månedsbalance, december Markedsværdien af statsgælden var 519 mia. kr. ultimo Kapitalindskud i kreditinstitutter i forbindelse med Bankpakke 2 og genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.

22 22 STATSGÆLDEN Tabel Mia. kr., ultimo, nominel værdi Indenlandsk gæld ,9 576,4 645,9 Udenlandsk gæld ,6 114,7 111,8 Statens konto i Danmarks Nationalbank ,9-177,3-223,5 Den Sociale Pensionsfond ,6-113,5-105,6 Højteknologifonden ,4-12,1-13,4 Forebyggelsesfonden... -2,2-2,0-1,7 Statsgæld ,5 386,3 413,5 Kapitalindskud i kreditinstitutter ,0-45,9-43,3 Genudlån til Finansiel Stabilitet A/S ,0-24,5-13,9 Øvrige genudlån ,3-55,4-62,5 Statsgæld korrigeret for udlån ,2 260,5 293,8 Anm.: Et positivt fortegn angiver et passiv og et negativt fortegn et aktiv. Kilde: Statsregnskab 2009 og er foreløbige tal fra statens bogføring. 1 Værdien af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning ultimo 2009 inklusive beholdningen af realkreditobligationer med valør primo januar 2010 var 118 mia. kr. Renteudgifter på statsgælden I 2011 var renteudgifterne på statsgælden 17,2 mia. kr., jf. tabel Renteudgifterne på statsgælden korrigeret for de statslige udlån udgjorde 10,2 mia. kr. Renteudgifternes andel af BNP er faldet betydeligt gennem en årrække og udgjorde 1 pct. af BNP i 2011, jf. figur Korrigeres der for renteindtægterne på statslige udlån, har renteudgifterne været nogen- STATSGÆLDEN Figur Pct. af BNP

23 23 RENTEBETALINGER PÅ STATSGÆLDEN Tabel Mia. kr Indenlandsk gæld... 22,5 23,0 23,7 Udenlandsk gæld... 3,9 3,2 2,9 Renteswaps, netto... -1,9-3,5-2,6 Statens konto i Nationalbanken ,9 0,0-1,8 Den Sociale Pensionsfond... -6,4-4,4-4,5 Højteknologifonden... -0,4-0,4-0,5 Forebyggelsesfonden... -0,1-0,1-0,1 Statsgældens renteudgifter... 15,7 18,0 17,2 Renteindtægter på genudlån... -2,4-2,9-2,6 Renteindtægter på kapitalindskud... -2,4-4,4-4,3 Statsgældens renteudgifter korrigeret for udlån... 10,9 10,6 10,2 Anm.: Et positivt fortegn angiver en renteudgift og et negativt fortegn en renteindtægt. Kilde: Statsregnskab 2009 og er foreløbige tal fra statens bogføring. 1 Med virkning fra 11. maj 2009 blev det besluttet at nedsætte rentesatsen for forrentningen af statens indestående i Nationalbanken fra diskontoen til diskontoen minus 1 procentpoint, dog ikke til under 0 pct. Med virkning fra 1. januar 2011 forrentes kontoen med foliorenten. lunde stabile omkring 0,6 pct. af BNP de senere år. Renteudgifterne har været stabile trods stigningen i gælden. Det afspejler lave renter på statens nyudstedelser samt lave rentebetalinger på statens renteswaps. STATENS RENTEUDGIFTER Figur Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Renteudgifter Renteudgifter korrigeret for udlån

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen En empirisk analyse Lars Jensen & Rasmus Bisgaard Larsen 07/08/2014 1 Indledning Under finanskrisen var staternes reaktion på problemerne i

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere