Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: (online) Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon: Telefax: Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Henvendelser om statens låntagning og gæld kan sendes til Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank på Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet 31. januar Omslagsfoto: Ulrik Samsøe Figen, Stickelbergs Bureau.

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 7 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.1 Statsgældsforvaltningens opgaver Målsætning og strategi Porteføljer under statsgældsforvaltningen Norm for indenlandsk og udenlandsk låntagning Organiseringen af Statsgældsforvaltningen i Danmark Information om statsgælden BERETNINGSKAPITLER 2. STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statsgæld og renteudgifter Offentlig sektors bruttogæld (ØMU-gæld) LÅNTAGNING I Renteudvikling Ejerfordeling af danske statspapirer Lånebehov Låntagning Opkøb Renteswaps STATEGI Hovedelementer i udstedelsesstrategien Strategiske benchmarks i UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 5.1 Primary dealer-ordninger i danske statspapirer Statsobligationer Skatkammerbeviser Omsætning i danske statspapirer EU-direktiv for finansielle markeder... 61

4 4 Statens låntagning og gæld FORVALTNING AF MIDLERNE I STATENS FONDE 6.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologi-, Finansierings- og Forebyggelsesfonden STATSLIGE LÅNEGARANTIER OG GENUDLÅN 7.1 Formål og rammer Sammenligning af statslige lånegarantier og genudlån Udstedte lånegarantier Genudlån til statslige selskaber Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S RISIKOSTYRING 8.1 Renterisiko Valutakursrisiko Kreditrisiko Operationel risiko SPECIALKAPITLER 9. STYRING AF STATENS RENTERISIKO 9.1 Strategisk benchmark for renterisiko Afvejning af omkostninger og risici... Opgørelse af renteeksponering Modeller til risikostyring Scenario-modellen og CaR-modellen CaR-resultater ERFARINGER MED FALDENDE STATSGÆLD 10.1 Tilpasninger i den danske statsgældspolitik Statsgældspolitik i lyset af faldende gæld Erfaringer fra andre lande med faldende gæld EVALUERING AF STATSGÆLDSPOLITIKKEN 11.1 Overordnede principper for evaluering Evaluering af varighedsstyringen i Evaluering af varighedsstyringen i Tapudstedelser, opkøb og renteswaptransaktioner i Udstedelser, opkøb og renteswaptransaktioner i Evaluering i et fremadrettet perspektiv

5 5 12. INTEGRATION AF DE EUROPÆISKE STATSOBLIGATIONSMARKEDER 12.1 Indsnævring af rentespænd Markedsdreven integration Analyse af finansiel integration Forklaring på de nuværende rentespænd i euroområdet BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens DAU-, netto- og bruttokassesaldo, Statens lånoptagelse, Statens renteswaptransaktioner, Statens valutaswaptransaktioner, Statslån pr. 31. december Statens renteswaps pr. 31. december Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld, januar ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Statsgældspolitikken har gennemgået en tilpasning i de senere år i takt med den faldende gæld og det lave lånebehov. I de kommende år vil statsgældspolitikken fortsat have fokus på de udfordringer, som den faldende statsgæld medfører. Den overordnede målsætning er fortsat at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede omkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Samtidig er det hensigten at skabe rammer for statspapirmarkedet, som sikrer, at markedet fortsat er velfungerende for danske og internationale markedsdeltagere og investorer. LAVERE STATSGÆLD OG FALDENDE RENTEOMKOSTNINGER Store overskud på statens budget har i de senere år medvirket til at reducere statsgælden markant. Faldet i statsgælden har været kraftigt de seneste 2 år. Det afspejler, at den økonomiske vækst har været høj. Derudover har der været store indtægter fra pensionsafkastskatten og Nordsøaktiviteterne som følge af udviklingen på henholdsvis de finansielle markeder og de høje oliepriser. Ved udgangen af 2006 udgjorde statsgælden 328 mia.kr., jf. tabel 1. Det svarer til kr. pr. indbygger eller ca. 20 pct. af BNP. Siden 1997 er statsgælden tæt på at være halveret, jf. figur 1. Omkring halvdelen af nedbringelsen af statens gæld siden 1997 har baggrund i indtægter fra Nordsøaktiviteter og ekstraordinære forhold, der bl.a. omfatter salg af statslige virksomheder, jf. figur 2. Det har bidraget til en markant reduktion i statens nettorentebetalinger. I 1997 udgjorde renteomkostningerne 44 mia.kr., mens renteomkostningerne i 2006 var 17 mia.kr. STATSGÆLDEN Tabel 1 Mia.kr. Ultimo 2006 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Passiver i alt Statslige fonde Statens konto i Nationalbanken Aktiver i alt Samlet statsgæld Aktiverne i Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Finansieringsfonden.

8 8 Statens låntagning og gæld STATSGÆLDEN Figur 1 Mia.kr. 600 Pct Statsgæld Statsgæld, andel af BNP (højre akse) Anm.: Statsgælden er opgjort inkl. DSPs aktiver fra 1. januar Faldet i renteomkostningerne kan i begyndelsen af perioden især tilskrives faldet i markedsrenterne, men i de seneste år er det primært faldet i gælden, som medfører lavere renteomkostninger, jf. figur 3. DEKOMPONERING AF FALDET I STATSGÆLDEN Figur 2 Mia.kr Basisoverskud Nordsøindtægter Ekstraordinære forhold Nettorentebetalinger I alt Anm.: Nordsøindtægter er skatter og afgifter fra olieudvinding (indeholder ikke indtægter via selskabsskat). Ekstraordinære forhold er "Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold" eksklusive "Korrektion vedr. Nordsøindtægter". Basisoverskud er beregnet residualt. Kilde: Statsregnskabet, Budgetoversigt 3, december 2006 og Finanslovforslag 2007.

9 9 DEKOMPONERING AF ÅRLIG ÆNDRING I RENTEUDGIFTERNE Figur 3 Mia.kr Bidrag fra ændring i gæld Bidrag fra ændring i rente Ændring i renteudgifter Anm.: Bidrag fra ændring i gæld er ændringen i gælden multipliceret med den gennemsnitlige rente på statsgælden i den foregående periode. Bidrag fra ændring i rente beregnes residualt. MARKEDSMÆSSIGE IMPLIKATIONER AF DEN FALDENDE STATSGÆLD Koncentration i udstedelsespolitikken En faldende statsgæld giver anledning til ændringer i sammensætningen og udbuddet af instrumenter på statspapirmarkedet. Statsgældspolitikken er løbende blevet justeret for at understøtte likviditeten i statspapirerne. For få år siden omfattede statens udstedelser skatkammerbeviser, 2-, 5- og 10-årige indenlandske statsobligationer samt 5-årige eurolån. Udsigten til fortsatte overskud på statens budget gav i 2006 anledning til, at udstedelsesstrategien blev fokuseret mod udstedelse i det 10-årige indenlandske statspapir. Valget af det 10-årige løbetidssegment afspejler, dels at staten normalt har en komparativ fordel i det lange løbetidssegment på grund af sin høje kreditværdighed, dels at det 10-årige løbetidssegment internationalt anses som ét af de vigtigste. Som led i koncentrationen af udstedelsespolitikken blev skatkammerbevisprogrammet nedskaleret i 2006, og statens udenlandske låneprogram blev stillet i bero. Fokus på opkøbspolitikken Staten køber papirer op, såfremt markedspriserne vurderes fair i forhold til priserne på statens udstedelser. I takt med den faldende statsgæld øges risikoen for, at der opstår knaphed i de papirer, staten køber op. I forlængelse heraf er det vigtigt for Statsgældsforvaltningen at sikre

10 10 Statens låntagning og gæld ÅRIGE RENTESPÆND TIL TYSKLAND Figur 4 Basispoint jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 Danmark Frankrig Holland Italien Spanien Anm.: Rentespændene er løbetidskorrigerede. Danmark, Frankrig, Holland og Spanien er rated Aaa/AAA. Italien er rated Aa2/A+. Kilde: Bloomberg. fleksibilitet i forbindelse med gennemførelse af opkøb. På den baggrund er der bl.a. introduceret en ny opkøbsfacilitet. Markedsrenter I takt med faldet i statsgælden er danske statspapirer i højere grad blevet en knap faktor på de finansielle markeder. Det afspejles bl.a. ved, at renteforskellen mellem danske og tyske statspapirer er indsnævret. I størstedelen af 2005 var rentespændet negativt, men det blev udvidet efter Danmarks Nationalbanks ensidige renteforhøjelse i februar Efter offentliggørelsen af de positive udsigter for statens budget i slutningen af året blev rentespændet igen negativt, jf. figur 4. STRATEGI 2007 Udstedelsesstrategi I 2007 forventes et overskud på statens budget, der stort set svarer til afdrag på statens gæld, og dermed er lånebehovet nul. Statens udstedelsesstrategi indebærer en omlægning fra låntagning i skatkammerbeviser til låntagning i det 10-årige løbetidssegment. Skatkammerbevisprogrammet nedskaleres, svarende til et forventet nettofinansieringsbidrag på omkring -20 mia.kr. Udstedelsen af 4 pct. stående lån 2017 fort-

11 11 STRATEGISKE BENCHMARKS FOR 2007 Boks 1 Udstedelser og likviditet: 4 pct. stående lån 2017 opbygges mod det endelige mål for udeståendet på omkring 50 mia.kr. 4 pct. stående lån 2010 opbygges til et udestående på mindst 35 mia.kr. i Nettofinansieringsbidraget fra skatkammerbevisprogrammet forventes at blive omkring -20 mia.kr. Der åbnes to nye skatkammerbeviser i I tilfælde af særlige markedsforhold kan der udstedes i de øvrige stående lån med udløb efter Staten kan købe op i alle statspapirer, bortset fra de primære udstedelsespapirer (4 pct. stående lån 2010 og 4 pct. stående lån 2017). Risikostyring: Renterisikoen styres i 2007 inden for et varighedsbånd på 3 år ± 0,5 år. sætter, og udeståendet i 4 pct. stående lån 2010 forventes at nå minimum 35 mia.kr. i 2007, jf. boks 1. Renterisiko Statsgældens renterisiko styres gennem en strategisk benchmark for gældsporteføljens varighed. Sigtebåndet for varigheden i 2007 er fastsat til 3 år ± 0,5 år, hvilket er uændret i forhold til de seneste år. I takt med faldet i statens gæld har staten mulighed for at påtage sig en højere renterisiko, dvs. lavere varighed. To forhold taler for, at sigtebåndet for varigheden ikke reduceres i For det første er rentekurven flad, hvilket betyder, at der er en meget lille forventet besparelse ved at reducere varigheden set i forhold til den øgede risiko. For det andet er renteniveauet lavt, og modelfremskrivninger viser, at sandsynligheden for stigende renter overstiger sandsynligheden for faldende renter.

12

13 Hovedprincipper

14

15 15 KAPITEL 1 Hovedprincipper for forvaltningen af statens gæld Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken administrerer statens gæld på vegne af Finansministeriet. Staten låner på de finansielle markeder til at dække finansieringsbehovet, som følge af forfald af gæld og ved budgetunderskud. Det overordnede mål for statsgældspolitikken er at dække statens fihensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod at nansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Statsgældspolitikken bygger på internationalt anerkendte principper for god statsgældsforvaltning, herunder åbenhed, troværdighed, klart definerede mål og entydig ansvarsfordeling. STATSGÆLDSFORVALTNINGENS OPGAVER 1.1 Statsgældsforvaltningen varetager forvaltningen af statens låntagning og gæld for Finansministeriet: Statsgældsforvaltningen udsteder statsobligationer og skatkammerbeviser for at dække statens finansieringsbehov. Finansieringsbehovet er bestemt af statens løbende indtægter og udgifter samt lån, der forfalder. Statsgældsforvaltningen administrerer aktiverne i fire statslige fonde 1, der indgår i statsgælden. Statsgældsforvaltningen sikrer, at der ikke er overtræk på statens konto i Nationalbanken. 2 Statsgældsforvaltningen opgør statens finansieringsbehov på baggrund af Finansministeriets prognose for statens budget og sikrer gennem statens udstedelser, at der er et tilstrækkeligt indestående på statens konto til at dække statens udbetalinger. 1 2 Den Sociale Pensionsfond, Finansieringsfonden, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden (fra 2007). Ifølge EU-traktatens artikel 101 må statens konto i Danmarks Nationalbank ikke overtrækkes.

16 16 Statens låntagning og gæld Statsgældsforvaltningen overvåger og styrer risikoen på hele statsgældsporteføljen (statens inden- og udenlandske gæld, statens konto i Nationalbanken, de fire fondes aktiver og statslige genudlån). Statsgældsforvaltningen afvikler og bogfører de foretagne transaktioner. Statsgældsforvaltningen medvirker til at sikre et gennemsigtigt og likvidt marked for danske statspapirer ved at have aftaler med primary dealere i danske statspapirer. Derudover administrerer Statsgældsforvaltningen en række primært statslige selskabers adgang til genudlån og statsgarantier. Desuden er Statsgældsforvaltningen rådgiver for Finansministeriet i spørgsmål sær- ligt vedrørende statens øvrige finansielle risici, fx renterisiko i relation til finansieringen af den almennyttige boligsektor. MÅLSÆTNING OG STRATEGI 1.2 Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække staunder hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod tens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Strategien for forvaltningen af statens gæld bliver fastlagt på kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen på baggrund af et strategioplæg fra Statsgældsforvaltningen. På møderne giver Finansministeriet bemyndigelse til, at Statsgældsforvaltningen implementerer den aftalte strategi, der bl.a. giver en strategisk benchmark for, hvilke statspapirer, der kan udstedes i, og hvilke risici, der kan påtages, jf. boks 1.1. På mødet i december aftales den overordnede strategi for det kommende år, og ved de tre efterfølgende kvartalsvise møder aftales eventuelle præciseringer og justeringer af årets overordnede STRATEGISKE BENCHMARKS Boks 1.1 Den strategiske benchmark for udstedelse vedrører statens udstedelsesomfang og valg af låneinstrumenter og indeholder fx et sigtepunkt for udstedelsesomfanget i statspapirer for det kommende år. Den strategiske benchmark for udstedelse fastlægges under hensyntagen til bl.a. markedsforhold og statens forventede lånebehov. Den strategiske benchmark for risikostyringen vedrører styringen af renterisikoen på den samlede statsgældsportefølje. Benchmarken udgøres af et sigtebånd for Macauley-varigheden. Årets benchmark fastlægges bl.a. på baggrund af kvantitative analyser af renterisikoen i Statsgældsforvaltningens CaR-model.

17 17 strategi. Nationalbanken rapporterer månedligt til Finansministeriet om implementeringen af strategien og aflægger desuden beretning på de kvartalsvise møder. For at understøtte åbenhed og troværdighed omkring statsgældspolitikken offentliggøres statsgældsstrategien umiddelbart efter statsgældsmøderne i juni og december. Strategierne evalueres løbende for at sikre den bedst mulige opfyldelse af målsætningen, og at den danske statsgældspolitik lever op til internationale standarder formuleret af bl.a. Verdensbanken, IMF og OECD. PORTEFØLJER UNDER STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.3 Statsgælden udgøres af indenlandsk og udenlandsk gæld, aktiverne i fire statslige fonde og indeståendet på statens konto i Nationalbanken: Den indenlandske gæld udgøres af gæld med eksponering i kroner. Den udenlandske gæld er eksponeret i valuta. Hovedparten af den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven og er eksponeret i euro. Aktiverne i de fire statslige fonde, der administreres af Statsgældsforvaltningen, er placeret i danske statspapirer med undtagelse af en mindre beholdning af danske realkredit- og indeksobligationer i Den Sociale Pensionsfond (DSP). Statens likvide midler er anbragt på statens konto i Nationalbanken og forrentes med diskontoen. Statens inden- og udenlandske gæld, fondenes aktiver, statens konto og de statslige genudlån samstyres, dvs. styres under hensyntagen til de samlede omkostninger og risici. Ultimo 2006 udgjorde statsgælden 328 mia.kr. eller 20 pct. af BNP, jf. tabel Udover forvaltningen af selve statsgælden varetager Stats- STATSGÆLDEN OG STATSGÆLDSPORTEFØLJEN Tabel Mia.kr. Ultimo 2006 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Nationalbanken Statsgælden Statslige genudlån Statsgælden inkl. genudlån

18 18 Statens låntagning og gæld gældsforvaltningen administrationen af de statslige genudlån. De statslige genudlån udgør et aktiv i statsgældsporteføljen, men indgår ikke i definitionen af statsgælden. Statsgælden inklusive genudlån udgjorde 294 mia.kr. eller 18 pct. af BNP ultimo Statsgældsforvaltningen anvender udelukkende standardiserede og velkendte finansielle instrumenter i forbindelse med udstedelser, placering af fondenes aktiver samt swapaftaler anvendt i styringen af statens renterisiko og valutaeksponering. Dermed begrænses den operationelle risiko. Statens kreditrisiko på swapaftaler begrænses ved kun at indgå swaps med modparter med høj kreditværdighed, som har indgået aftale om ensidig sikkerhedsstillelse. Juridiske risici minimeres ved at benytte standardiserede kontrakter. NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.4 Regeringen og Nationalbanken har aftalt en norm for fordelingen og omfanget af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen udgøres af en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken, jf. boks 1.2. I henhold til den indenlandske norm optager staten gæld i kroner til at dække statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Derved påvirker statens betalinger, set over året som helhed, som udgangspunkt ikke den indenlandske likviditet, og adskillelsen mellem finans- og pengepolitikken understøttes. Den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Som udgangspunkt optager staten gæld i valuta svarende til afdragene på den udenlandske gæld. Gældsoptagelse i valuta påvirker ikke den indenlandske likviditet, men indgår direkte i valutareserven. Ifølge EU-traktatens artikel 101 må statens konto i Nationalbanken ikke overtrækkes. Statens låntagning tilrettelægges, så der altid er et passende indestående på statens konto til at opfange udsving i statens indog udbetalinger. Usikkerhed om indeståendet på statens konto knytter sig bl.a. til forudsigelse af størrelsen af indbetalinger af blandt andet skatter og afgifter. Staten kan vælge, fx i lyset af markedsforholdene, at fortsætte udstedelsen af statspapirer, selv om årets lånebehov er finansieret. Med en faldende statsgæld indebærer normen for statens låntagning som udgangspunkt, at den udenlandske del af statsgælden vil udgøre en stigende andel af den samlede statsgæld. Ud fra statsgældspolitiske hensyn giver en reduktion af den samlede statsgæld anledning til overvejelser om tilpasning i den udenlandske statsgæld. Fra 2007 er aftalen mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet ændret, så det nu

19 19 NORMEN FOR STATENS LÅNTAGNING Boks 1.2 De grundlæggende principper i normen har dannet grundlag for statsgældspolitikken siden Formuleringen af normen fremgår af "Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet", 13. november 2006: 1 "Omfanget af statens låntagning er fastlagt ved normen for den statslige låntagning aftalt mellem regeringen og Danmarks Nationalbank. Normen består af to dele: En norm for den indenlandske låntagning og en norm for den udenlandske låntagning. Normen for den indenlandske låntagning fastsætter, at den indenlandske låntagning i kroner for året som helhed svarer til statens samlede finansieringsbehov (det såkaldte bruttokasseunderskud) fratrukket afdrag på den udenlandske statsgæld. Inden for året kan der ved tilrettelæggelsen af den indenlandske låntagning tages hensyn til situationen på lånemarkederne og til indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank. Der må således på intet tidspunkt være overtræk på statens konto i Danmarks Nationalbank, jf. Maastricht-traktatens artikel 104 2, der forbyder monetær finansiering. Herudover er der mulighed for indenlandsk låntagning i kroner, hvis den udenlandske statsgæld nedbringes tilsvarende. Normen for den udenlandske låntagning fastsætter, at statens afdrag på statsgælden i fremmed valuta (den udenlandske statsgæld), herunder opkøb og førtidsindfrielser, normalt refinansieres ved udenlandsk låntagning. Statens udenlandske låntagning er begrundet i hensynet til opretholdelse af en passende valutareserve. Der kan således opstå situationer, hvor normen for den udenlandske låntagning fraviges. I situationer, hvor valutareserven falder mere end ønskeligt, kan det af hensyn til valutakurspolitikken være nødvendigt, at staten optager ekstraordinære lån i udlandet for at styrke valutareserven. Omvendt er der i situationer, hvor valutareserven vokser mere, end det anses nødvendigt i relation til valutakurspolitikken, mulighed for, at den udenlandske norm (nominelle gæld) reduceres, såfremt statens indestående i Danmarks Nationalbank vurderes at være tilstrækkeligt stort." 1 2 Aftalen kan findes på under Statsgæld. Svarende til artikel 101 i EU-traktaten. er muligt at reducere den udenlandske gæld ved en tilsvarende forøgelse af gældsoptagelsen i kroner, såfremt størrelsen af valutareserven giver plads hertil. ORGANISERINGEN AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN I DANMARK 1.5 Finansministeren er ved lov bemyndiget til at optage statslån og har det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget, jf. boks 1.3. Den daglige forvaltning af statsgælden varetages af Statsgældsforvaltningen på vegne af Finansministeriet. Det sker i overensstemmelse med statsgældsstrategien, der er aftalt med Finansministeriet.

20 20 Statens låntagning og gæld LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF STATSLÅN Boks 1.3 Ifølge grundloven kan statslån kun optages ifølge lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i "Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån" af , der bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum på 950 mia.kr. Beløbet udgør en øvre grænse for statens indenlandske og udenlandske gæld. Desuden er finansministeren bemyndiget til i den løbende gældsforvaltning at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Statens udgifter i forbindelse med låntagningen samt renteudgifter og kurstab ved udstedelse og opkøb optages på de årlige finanslove. 1 Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer. Loven kan findes på under Statsgæld. Arbejdsdelingen mellem Statsgældsforvaltningen og Finansministeriet er reguleret i "Aftale om arbejdsdelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet". 1 Rammerne for forvaltningen af aktiverne i DSP er fastlagt i "Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond". 2 Statsgældsforvaltningens øvrige arbejdsopgaver for Finansministeriet, i relation til forvaltningen af aktiverne i de tre øvrige statslige fonde og administrationen af genudlån og statsgarantier, er fastlagt i særskilte aftaler. Den interne organisering i Statsgældsforvaltningen afspejler internationale standarder og anbefalinger. Statsgældsforvaltningen er opdelt i front-, middle- og back office, som varetager hver deres funktioner. Klar funktionsadskillelse og klare forretningsgange mindsker de operationelle risici og understøtter muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer, at opgaver relateret til forvaltning af statsgælden løses uafhængigt af andre opgaver i Nationalbanken, og at forskellige typer faglig ekspertise udnyttes bedst muligt. Middle office formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitikken og udarbejder oplæg til lånestrategier og risikostyring til de kvartalsvise statsgældsmøder. Under hensyntagen til aktuelle markedsforhold fastsætter middle office endvidere månedlige retningslinjer for front office med hensyn til salg, opkøb og swaptransaktioner, der er konsistente med de overordnede målsætninger på statsgældsområdet og de aftalte strategier. Middle office varetager desuden den overordnede administration af genudlån og statsgarantier og deltager for Nationalbanken i DSPs bestyrelse og Finansieringsgruppen vedrørende almennyttige boliger. 1 2 Aftalen kan findes på under Statsgæld. Reglementet kan findes på under Statsgæld.

21 21 ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.4 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Front office Middle Office Back office Udstedelser Statsgældspolitik Afvikling Opkøb Lånestrategi Bogføring Swaps Risikostyring Regnskab Nationalbankens revision Revision af Statsgældsforvaltningen på vegne af Rigsrevisionen Front office varetager den operationelle del af statsgældspolitikken, herunder udstedelse af statspapirer, opkøb og gennemførelse af swaptransaktioner, inden for rammerne af de månedlige retningslinjer. Desuden gennemføres udbetaling af genudlån og indgåelse af statsgarantier. Back office varetager afvikling af betalinger, herunder renter og afdrag på gæld og swaps, og udarbejder statsregnskabet sammen med Økonomistyrelsen. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Nationalbankens revision på vegne af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisionen kan endvidere foretage en vurdering af, om de penge, statens institutioner modtager, er anvendt på den bedst mulige måde. Rigsrevisionen offentliggør resultaterne af sine undersøgelser på webstedet Organiseringen af Statsgældsforvaltningen er opsummeret i boks 1.4. INFORMATION OM STATSGÆLDEN 1.6 Det er et vigtigt led i statsgældspolitikken at give markedsdeltagere og offentligheden adgang til information om statens lånestrategier, lånebehov mv. samt mere generel information om rammerne for forvaltningen af statens gæld. Der offentliggøres løbende en bred vifte af information, jf. boks 1.5. En samlet oversigt over den løbende information om statens låntagning og gæld findes i bilagsdelen bagerst i publikationen.

22 22 Statens låntagning og gæld KILDER TIL INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Boks 1.5 Information om statens låntagning og gæld kan hentes fra: Danmarks Nationalbanks nyhedsformidling (DN-nyheder) Danmarks Nationalbanks websted, under Statsgæld 1 Den årlige publikation, Statens låntagning og gæld Den halvårlige strategimeddelelse, Statsgældspolitikken Finansministeriets budgetoversigter, Danske og internationale nyhedsformidlere, fx Bloomberg, Reuters og Ritzau mv. Information om statspapirmarkedet kan hentes fra: MTS' websted, Københavns Fondsbørs' websted, 1 Danmarks Nationalbanks nyhedsservice udsender desuden nyheder pr. . Tilmelding på

23 Beretningskapitler

24

25 25 KAPITEL 2 Statens gæld og renteudgifter I 2006 blev statsgælden nedbragt med 90 mia.kr. til 328 mia.kr. som følge af overskud på statens budget. Det svarer til, at statsgælden blev reduceret med ca kr. pr. indbygger. Den markante gældsreduktion medførte, at statens renteudgifter faldt med 3,4 mia.kr. til 17,3 mia.kr. i Den gennemsnitlige forrentning af statsgælden i 2006 udgjorde 4,6 pct., hvilket er på niveau med STATSGÆLD OG RENTEUDGIFTER 2.1 Statsgælden opgøres som statens samlede indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Nationalbanken samt aktiverne i Den Sociale Pensionsfond (DSP), Finansieringsfonden og Højteknologifonden. Gælden opgøres til nominel værdi, jf. boks 2.1. Statsgældens andel af BNP har været faldende siden 1995 og udgjorde 20 pct. ultimo 2006, jf. figur STATSGÆLDEN, Figur Mia.kr. 600 Pct Statsgæld Statsgæld, andel af BNP (højre akse) Anm.: Statsgælden er opgjort inkl. DSPs aktiver fra 1. januar 1982.

26 26 Statens låntagning og gæld OPGØRELSE AF STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER Boks 2.1 Statsgælden opgøres i statsregnskabet som den nominelle værdi af indenlandsk og udenlandsk gæld fratrukket statens indestående i Nationalbanken samt aktiverne i Den Sociale Pensionsfond (DSP), Finansieringsfonden, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden (fra 2007). Opdelingen på henholdsvis indenlandsk og udenlandsk gæld sker på basis af valutaeksponering. Indenlandsk gæld er eksponeret i kroner, mens udenlandsk gæld er eksponeret i valuta. Renter Renteudgifter i forbindelse med statens gæld består af renter, fordelte emissionskurstab og realiserede valuta- og opkøbskurstab. Renter og emissionskurstab periodiseres efter et optjeningsprincip. Renteudgifterne opgøres i forhold til årets rentetilskrivning, svarende til det antal dage som et lån løber det pågældende år. Emissionskurstabet, som udgøres af forskellen mellem nominel værdi og kursværdi ved emission, fordeles lineært over lånets løbetid. Ved opkøb fremrykkes de resterende fordelte emissionskurstab til indeværende år. Genudlån Opgørelsen af statsgælden omfatter ikke statens fordringer på selskaber, der modtager genudlån. Da genudlånene finansieres ved statens løbende låntagning, øger genudlån statsgælden. Ligeledes indgår renteudgifter på statslige udstedelser til finansiering af genudlån i opgørelsen af renteudgifterne, hvorimod renteindtægter til staten i forbindelse med genudlån ikke indgår. Opgørelse til markedsværdi I en række OECD-lande er der kommet mere fokus på opgørelse af statsgælden til markedsværdi. Det er dog kun få lande, fx New Zealand, der laver opgørelser til både nominel værdi og markedsværdi. Opgørelsen til markedsværdi afhænger af markedsrenterne. I en situation, hvor gælden handles omkring pari, er forskellen mellem markedsværdi og nominel værdi dog begrænset. Opgørelser til markedsværdi kan blive mere relevante, når en stadig større del af gælden købes op inden udløb, eller hvis der opbygges aktivporteføljer, som typisk har en højere omsætningshastighed end gældsporteføljer. Ved udgangen af 2006 er statsgælden opgjort til 327,7 mia.kr. til nominel værdi, svarende til omkring kr. pr. indbygger. Statsgælden faldt med 90 mia.kr. i forhold til 2005, jf. tabel 2.1.1, hvilket svarer til et fald pr. indbygger på ca kr. Markedsværdien af statsgælden var 342 mia.kr. ved udgangen af 2006, jf. tabel Det afviger ikke meget fra statsgælden opgjort til nominel værdi, hvilket afspejler, at obligationerne i gennemsnit handles tæt på pari. Siden 2005 er markedsværdien af gælden faldet med 104 mia.kr., hvoraf 14 mia.kr. skyldes lavere kursværdi på de udestående obligationer som følge af de stigende renter i 2006, jf. kapitel 3.

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Likviditetsstyring i Danmark

Likviditetsstyring i Danmark Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Rudersdal Kommune Status på låneportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere