Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: (online) Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon: Telefax: Internet: Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Henvendelser om statens låntagning og gæld kan sendes til Danmarks Nationalbank, Statsgældssektionen i Kapitalmarkedsafdelingen, på Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet den 6. februar 2004.

3 3 Indhold FORORD... 7 HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 9 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER FOR STATENS LÅNTAGNING 1.1 Sammenfatning Statsgældsforvaltningen Normen for indenlandsk og udenlandsk låntagning Mål og mellemmål for statsgældspolitikken Strategi og instrumenter i den statslige låntagning Styring af risiko på statsgælden Markedsindretning og låntagning i praksis Informationspolitik BERETNINGSKAPITLER 2. INDENLANDSK LÅNTAGNING 2.1 Sammenfatning Renteudvikling Finansieringsbehov Statspapirsalg og strategi Opkøb Værdipapirudlån UDENLANDSK LÅNTAGNING 3.1 Sammenfatning Strategi for udenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning i RENTE- OG VALUTASWAPS 4.1 Sammenfatning Markedet for renteswaps Statens brug af renteswaps Statens brug af valutaswaps... 45

4 4 5. DEN SOCIALE PENSIONSFOND 5.1 Sammenfatning DSPs midler DSPs værdipapirudlånsordning RISIKOSTYRING PÅ STATSGÆLDEN 6.1 Sammenfatning Risikostyring Renterisiko Valutakursrisiko Kreditrisiko Operationel risiko STATSGÆLD OG STATSGARANTEREDE ENHEDER 7.1 Sammenfatning Statsgæld og renteudgifter Den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gæld) Ejerfordeling for statspapirer Statsgaranterede enheder SPECIALKAPITLER 8. SKATKAMMERBEVISPROGRAMMET 8.1 Sammenfatning Skatkammerbevisprogrammet og statsgældspolitikken Skatkammerbevisauktioner Sekundær handel med skatkammerbeviser MTS DENMARK OG PRIMARY DEALER-ORDNINGEN FOR DANSKE STATSPAPIRER 9.1 Sammenfatning Primary dealer-ordningen for danske statspapirer MTSDk MTS Associated Markets (MTSAM) De første måneders erfaring med MTSDk Elektronisk handel på alle dele af markedet for danske statspapirer GENUDLÅN TIL DANMARKS SKIBSKREDITFOND 10.1 Sammenfatning Baggrund Aftaler vedrørende genudlån til DSF

5 Udformning og prisfastsættelse af genudlån Implikationer for Statsgældsforvaltningen RENTERISIKOSTYRING NYE TILTAG 11.1 Sammenfatning Rammen for renterisikostyring af statsgælden Eksponerings- og risikomål Scenarier for statens renteeksponering og -risiko BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER MEDDELELSER OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Statsgældspolitikken 2004, 17. december Elektronisk handel og market making i danske statspapirer, 16. oktober BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Statens indenlandske lånoptagelse i Statens udenlandske lånoptagelse i Swaps og terminsforretninger mv Indenlandske statslån pr. 31. december Udenlandske statslån pr. 31. december Renter og afdrag på statens indenlandske gæld, ultimo Renter og afdrag på statens udenlandske gæld, ultimo Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Forord Danmarks Nationalbank udarbejder som led i forvaltningen af statsgældsområdet publikationen Statens låntagning og gæld. Publikationen beskriver udviklingen i det forløbne år og rapporterer om forhold af betydning for gældsplejen. Publikationen sigter mod at give en dybere indsigt i den danske statsgældspolitik. I afsnittet Hovedpunkter for statsgældspolitikken gennemgås de væsentligste konklusioner vedrørende statsgældspolitikken i 2003 samt aktiviteter og tendenser inden for statsgældsforvaltning. Kapitel 1 giver en samlet fremstilling af de hovedprincipper, der ligger bag statsgældspolitikken. Kapitel 2-7 udgør beretningsdelen. Her beskrives de overvejelser og hensyn, der ligger bag det forløbne års låntagning og gældspleje, ligesom der redegøres for strategien for Den indenlandske låntagning er emnet for kapitel 2 og den udenlandske låntagning for kapitel 3. Kapitel 4 beskriver brugen af rente- og valutaswaps. Kapitel 5 beskriver forvaltningen af aktiverne i Den Sociale Pensionsfond. Kapitel 6 redegør for forskellige typer risici, og hvordan de begrænses. Endelig gennemgås udviklingen i statsgælden og en række statsgaranterede enheders gæld i kapitel 7. Specialdelen omfatter kapitlerne Kapitel 8 sætter fokus på skatkammerbevisprogrammet, herunder prisdannelsen og deltagelsen ved skatkammerbevisauktioner. Kapitel 9 beskriver introduktionen af elektronisk handel og market making i det danske statspapirmarked, herunder introduktionen af handelsplatformen MTS og en primary dealer-ordning. Kapitel 10 redegør for en ny ordning, hvor Danmarks Skibskreditfond har fået adgang til statslige genudlån. Kapitel 11 indeholder en beskrivelse af rammen for strategifastlæggelsen og nye tiltag i risikostyringen. I bilagsdelen er optrykt meddelelser af betydning for statens låntagning og gæld. Statsgældspolitikken i 2004 beskriver lånebehov og lånestrategi for 2004 samt låne- og opkøbsvifter. Afsnittet er et optryk af en meddelelse om statsgældspolitikken i 2004, udsendt i december Hertil kommer et omfattende tabelafsnit med detaljerede opgørelser over statens låntagning og gæld. Endelig er der udarbejdet en ordliste med forklaring af de vigtigste finansielle begreber, som anvendes på statsgældsområdet.

8

9 9 Hovedpunkter for statsgældspolitikken SAMMENFATNING 2003 har været karakteriseret ved lave renter og gode afsætningsforhold, der sammen med et overskud på statsbudgettet har bidraget til lavere renteomkostninger og gæld. Statsgældsforvaltningen har i løbet af året gennemført en række tiltag, rettet mod effektivitet og likviditet i statspapirmarkedet, samt forbedret redskaberne til styring af risikoen på statens gæld. Tiltag rettet mod effektivitet og likviditet: Introduktion af den elektroniske handelsplatform MTS på engrosmarkedet for danske statspapirer. Oprettelse af primary dealer-ordning med forpligtelse til løbende prisstillelse på MTS inden for fastlagte spreads og beløb. Etablering af elektronisk handel og market making på detailmarkedet for danske statspapirer på Københavns Fondsbørs. Opbygning fremover af de 2- og 5-årige låneviftepapirer til et udestående på mindst 35 mia.kr. og de 10-årige til mindst 60 mia.kr. på linje med sammenlignelige udstedelser i euroområdet. Nye tiltag i risikostyringen af statsgælden: Varigheden anvendes fortsat som overordnet styringsmål inden for et bånd på 3 år +/- 0,5 år. Som noget nyt styres i den daglige forvaltning i 2004 efter en varighed opgjort til fast diskonteringsrente inden for et snævrere sigtebånd på 3 år +/- 0,25 år. Varighedsmålet suppleres med rentefixingen, som er et nyt mål for renteeksponeringen i et givet år. Rentefixingen opgøres som det beløb i gældsporteføljen, der skal fastsættes ny rente på i løbet af det følgende år, dvs. variabelt forrentet gæld, swapporteføljen og det følgende års afdrag. Statsgældsforvaltningens Cost-at-Risk-model er videreudviklet, bl.a. med nye måder at kvantificere risiko på. BUDGETOVERSKUD OG LAVE RENTER I 2003 Overskud på statsbudgettet har over en årrække reduceret statens gæld. Statsgældens andel af BNP er siden 1995 faldet fra 57 pct. til 37 pct. i

10 I absolutte tal faldt statsgælden i 2003 med 6 mia.kr. og er ultimo 2003 opgjort til 515 mia.kr. Det generelt lave renteniveau i 2003 gjorde det muligt for staten at refinansiere relativt højt forrentet gæld med lavere forrentet gæld, hvilket resulterede i en lavere gennemsnitsrente på gældsporteføljen. I forhold til 2002 faldt renteudgifterne i 2003 med 4 mia.kr. til 27 mia.kr. INTRODUKTION AF ELEKTRONISK HANDEL OG MARKET MAKING FOR DANSKE STATSPAPIRER Statsgældsforvaltningen har i 2003 sammen med markedsdeltagerne introduceret elektronisk handel og market making i danske statspapirer. Der er dermed skabt et mere effektivt marked for danske statspapirer, der nu handles efter international standard. Dette har skabt fornyet interesse fra internationale banker og investorer og tiltrukket nye aktive markedsdeltagere. Den 4. november 2003 åbnede handlen på engrosmarkedet, dvs. interdealer-markedet, for danske statspapirer på handelsplatformen MTS. Hvor størstedelen af handlen førhen foregik via telefon, handles danske statspapirer nu elektronisk på samme platform som de fleste andre EUlandes statspapirer. I forbindelse med oprettelsen af elektronisk handel er der oprettet en primary dealer-ordning, hvor en række banker forpligter sig til løbende at stille bud- og udbudspriser inden for fastlagte spreads og beløb. Der er p.t. 13 primary dealere. Også på detailmarkedet er der i 2003 etableret elektronisk handel med og market making i statspapirer. Den 1. december startede en prisstillerordning på detailmarkedet for danske statspapirer, hvor p.t. seks banker er forpligtede til løbende at stille bud- og udbudspriser på en elektronisk handelsplatform på Københavns Fondsbørs. Ordningen har gjort det muligt, også for private og mindre investorer, at lægge ordrer direkte ind på Københavns Fondsbørs. Med introduktionen af elektronisk handel er gennemsigtigheden i det danske statspapirmarked forbedret. I modsætning til tidligere er der nu, både på engros- og detailmarkedet, adgang til konkret førhandelsinformation om priser og mængder, hvortil der kan indgås handler. De nye initiativer har samlet betydet, at danske statspapirer nu kan handles elektronisk, hvad enten der er tale om engrostransaktioner mellem investeringsbanker eller om mindre transaktioner for den lille investor. Hertil kommer, at der siden efteråret 2003 har været etableret handel med danske statspapirer på de internationale handelsplatforme,

11 11 TradeWeb og BondVision, hvor både værdipapirhandlere og institutionelle investorer deltager. UDSTEDELSESSTRATEGI MED FOKUS PÅ LIKVIDITET, KONTINUITET OG GENNEMSIGTIGHED Såvel den indenlandske som den udenlandske låntagning er baseret på langsigtede strategier i overensstemmelse med målsætningen om at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt niveau for risikoen. Ved opbygning af likvide benchmarkserier i nogle få vigtige løbetidssegmenter kan staten opnå en likviditetspræmie og dermed dække lånebehovet til en lavere rente. Låntagningsstrategien fokuserer på udstedelse i de 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter, som også internationalt er toneangivende, og serierne søges opbygget til en passende størrelse. Udstedelsesstrategien for 2004 er: Det indenlandske lånebehov i 2004 på 73,5 mia.kr. finansieres ved udstedelse af fastforrentede stående lån fordelt på ca. 40 pct. i det 2- årige, 20 pct. i det 5-årige og 40 pct. i det 10-årige løbetidssegment. Såfremt der købes op i papirer med forfald i efterfølgende år eller indgås valutaswaps fra kroner til euro, vil det indenlandske lånebehov forøges. Finansieringsbidraget fra skatkammerbevisprogrammet forventes at blive omkring nul. 2- og 5-årige låneviftepapirer opbygges fremover til et udestående på mindst 35 mia.kr. og 10-årige til mindst 60 mia.kr. Dette er på linje med sammenlignelige benchmarkudstedelser i euroområdet og vil understøtte likviditet og handel på elektroniske handelsplatforme. Det udenlandske lånebehov i 2004 på 16,1 mia.kr. finansieres primært ved udstedelse af et eurolån i det 5-årige segment. ÅBNING AF TRE NYE INDENLANDSKE STATSPAPIRER I 2004 Alle papirer i statens lånevifte udskiftes i 2004: Den 13. januar 2004 blev salget af et 3 pct. statsgældsbevis med udløb i november 2006 indledt. Den 12. februar 2004 blev salget af 4 pct. stående lån med udløb i november 2015 indledt. I andet eller tredje kvartal åbnes en ny statsobligation i det 5-årige løbetidssegment.

12 12 NYT EUROLÅN I 2004 Hjørnestenen i den udenlandske lånestrategi har siden 2002 været udstedelse af større eurolån i det 5-årige løbetidssegment. Den udenlandske låntagning i 2003 bestod af et 5-årigt syndikeret eurolån på 17 mia.kr., der blev udstedt via et syndikat af internationale banker. Lånet blev prisfastsat og handles på linje med lignende udstedelser fra andre højtratede EU-lande. I 2004 ventes det udenlandske lånebehov på 16 mia.kr. primært finansieret ved udstedelse af et nyt eurolån i det 5-årige løbetidssegment. Lånet forventes optaget i 1. halvår. NYE TILTAG I STYRINGEN AF RISIKO PÅ STATENS GÆLD Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken om at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til, at risikoen holdes på et acceptabelt niveau, tilgodeses gennem fastlæggelsen af strategiske benchmarks for likviditet og renteeksponering. Likviditeten understøttes af udstedelsespolitikken og de ovenfor nævnte markedstiltag. Renteeksponeringen udtrykkes ved mål for varigheden og rentefixingen. Disse mål fastlægges på baggrund af en langsigtet analyse og en afvejning mellem omkostninger og risiko. I 2003 er der sket en række nye tiltag inden for styring af renterisikoen: Det centrale strategiske benchmark for renteeksponeringen er fortsat varigheden på den samlede statsgæld. Dette mål opsummerer afvejningen mellem omkostninger og risiko i statsgældspolitikken. Som noget nyt opereres i den daglige forvaltning med et nyt snævrere sigtebånd for varigheden, baseret på en fast diskonteringsrente. Sigtebåndet for 2004 er fastlagt symmetrisk omkring varigheden på statsgælden primo 2004 til 3 år +/- 0,25 og er baseret på gennemsnitsrenten primo Som supplement til varigheden er rentefixingen i 2004 indført som et nyt mål for renteeksponeringen. Rentefixingen udgør det beløb i gældsporteføljen, der skal fastsættes ny rente på i det følgende år, dvs. afdrag, variabelt forrentet gæld samt swapporteføljen. Rentefixingen supplerer varighedsmålet med information om eksponeringen i de enkelte år. Endelig er Statsgældsforvaltningens Cost-at-Risk-model, som benyttes til at kvantificere afvejningen mellem omkostninger og renterisiko, blevet udbygget med den udenlandske statsgæld. Endvidere er der introduceret nye risikomål, der understøtter fastlæggelsen af de strategiske benchmarks for renteeksponeringen.

13 Hovedprincipper

14

15 15 KAPITEL 1 Hovedprincipper for statens låntagning SAMMENFATNING 1.1 Det overordnede mål for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Den overordnede strategi for statens låntagning aftales ved kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken. Den praktiske implementering af strategien varetages af Statsgældsforvaltningen. Statsgældsforvaltningen er opdelt i front-, middle- og back office, en opdeling der sikrer adskillelse af de forskellige funktioner. Der er i en aftale mellem regeringen og Nationalbanken lagt rammer for omfanget og fordelingen af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Der er her fastsat en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Både indenlandsk og udenlandsk statslig låntagning er baseret på langsigtede strategier rettet mod at opfylde den overordnede målsætning, herunder at holde risikoen på et acceptabelt niveau. Der lægges vægt på, at de overordnede lånestrategier er konsistente over tid, samt at de er kendte af markedsdeltagerne. Den indenlandske lånestrategi er baseret på opbygning og vedligeholdelse af en attraktiv lånevifte i de 2-, 5- og 10- årige løbetidssegmenter. Den udenlandske lånestrategi er baseret på opbygning af større lån i euro i det 5-årige løbetidssegment. Statsgældsforvaltningen lægger vægt på åbenhed over for offentligheden og de finansielle markeder. Informationer om statens låntagning og gæld offentliggøres løbende. STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.2 Statsgælden omfatter passiver i form af den indenlandske og udenlandske statsgæld samt aktiverne i Den Sociale Pensionsfond og indeståendet på statens konto i Nationalbanken. Statsgældsforvaltning omfatter udarbejdelse og implementering af strategier til styring af statsgælden. Valget af strategi baseres på en langsigtet analyse og afvejning af omkostninger og risiko. Herudover

16 16 administrerer Statsgældsforvaltningen genudlån og garantier for en række selskaber. Lovgrundlag for statens låntagning Ifølge grundloven kan statslån optages ifølge lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån af Denne lov bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum på 950 mia.kr. Dette beløb udgør dermed den øvre grænse for statens samlede indenlandske og udenlandske gæld. I den løbende gældsforvaltning er finansministeren desuden bemyndiget til at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Statens udgifter i forbindelse med låntagningen, fx renteudgifter og emissionskurstab (forskellen mellem lånenes nominelle værdi og kursværdi), optages på de årlige finanslove. Ansvarsfordeling mellem Finansministeriet og Nationalbanken Finansministeren har det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget. Nationalbanken har siden 1991 varetaget forvaltningen af statsgælden. Arbejdsdelingen er fastlagt i en aftale mellem Finansministeriet og Nationalbanken. Den overordnede strategi for statens låntagning aftales ved kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken på basis af skriftlige oplæg fra Statsgældsforvaltningen. Finansministeriet bemyndiger Statsgældsforvaltningen til at udføre den vedtagne strategi. På mødet i december aftales den overordnede strategi for det efterfølgende år, herunder varighedsmålet, papirerne i låne-, opkøbs- og genudlånsviften samt værdipapirudlånsordningerne. Ved de efterfølgende kvartalsvise møder aftales eventuelle justeringer og yderligere specifikationer af årets overordnede strategi. Aftalerne følges op med månedlig rapportering til Finansministeriet samt beretning ved hvert kvartalsmøde. Organisering af Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken I Nationalbanken løses Statsgældsforvaltningens opgaver af Statsgældssektionen i Kapitalmarkedsafdelingen, Handelsafdelingen, Regnskabsafdelingen, Statsgældsbogholderiet og Intern Revision. Statsgældsforvaltningen er hermed opdelt i front-, middle- og back office, som varetager hver sine funktioner. Klar funktionsadskillelse og klare forret- 1 Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer.

17 17 ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.1 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Front office: Udføre transaktioner på statens gæld Middle office: Statsgældspolitik Lånestrategi Risikostyring Back office: Afvikling Bogføring Intern Revision i Nationalbanken: Revision af statsgældsforvaltningen på vegne af Rigsrevisionen ningsgange mindsker de operationelle risici og øger muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer, at forskellige typer faglig ekspertise udnyttes bedst muligt, og at opgaver relateret til statsgældsforvaltning løses uafhængigt af andre opgaver i Nationalbanken. Organiseringen af Statsgældsforvaltningen er opsummeret i boks 1.1. Statsgældssektionen i Kapitalmarkedsafdelingen er ansvarlig for middle office-funktioner og formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitik, udarbejder oplæg til lånestrategier samt foretager risikostyring og løbende analyser. Sektionen sætter ligeledes retningslinjer for Handelsafdelingen med hensyn til salg, opkøb og andre transaktioner, herunder swaptransaktioner. Handelsafdelingen er ansvarlig for den operationelle del af statsgældspolitikken og forestår udstedelse af statspapirer, opkøb, swaptransaktioner samt en række tilknyttede transaktioner. Back office-funktioner som afvikling og bogføring varetages af Regnskabsafdelingen og Statsgældsbogholderiet. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Intern Revision i Nationalbanken på vegne af Rigsrevisionen. Rigsrevisionens opgave er at revidere statens regnskaber og undersøge, om statslige midler administreres, som Folketinget har besluttet. Rigsrevisionen offentliggør løbende resultaterne af sine undersøgelser, bl.a. på webstedet

18 18 Medarbejdere i Statsgældsforvaltningen skal, i lighed med Nationalbankens øvrige medarbejdere, overholde interne regler baseret på Finanstilsynets retningslinjer mod spekulation. NORMEN FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.3 Normen for statens låntagning udgør rammen for omfanget og fordelingen af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen er fastlagt i en aftale mellem regeringen og Nationalbanken. Der er fastsat en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. I henhold til den indenlandske norm dækker den indenlandske låntagning i kroner som udgangspunkt statens indenlandske bruttofinansieringsbehov, dvs. statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Den udenlandske norm indebærer, at det udenlandske lånebehov svarer til afdragene på den udenlandske gæld, som er optaget af hensyn til VIGTIGE BEGREBER I OPGØRELSEN AF STATENS GÆLD OG LÅNTAGNING Boks 1.2 Opgørelse af statsgælden Statsgælden opgøres som statens samlede indenlandske og udenlandske gæld fratrukket aktiverne i Den Sociale Pensionsfond og indeståendet på statens konto i Nationalbanken, jf. tabellen nedenfor. OPGØRELSE AF STATSGÆLDEN, NOMINEL VÆRDI Mia.kr. Ultimo 2002 Ultimo 2003 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Den Sociale Pensionsfond Statens konto i Nationalbanken Statsgæld i alt Statsgæld i pct. af BNP... 38,3 37,0 Det indenlandske bruttofinansieringsbehov og lånebehov Det indenlandske lånebehov opgøres som: + Udbetalinger fra staten (inkl. renteudgifter og udbetaling af genudlån) Indbetalinger til staten (inkl. renteindtægter og tilbagebetaling af genudlån) = Nettofinansieringsbehov + Afdrag på den indenlandske gæld + Den Sociale Pensionsfonds nettoobligationskøb = Indenlandsk bruttofinansieringsbehov Reduktion i indestående på statens konto i Nationalbanken = Indenlandsk lånebehov

19 19 valutareserven. Definitionerne af indenlandsk og udenlandsk bruttofinansieringsbehov er gennemgået i boks 1.2. Iflg. EU-traktaten må statens konto i Nationalbanken ikke overtrækkes. Statens låntagning tilrettelægges derfor, så der altid er et passende indestående på statens konto til at opfange udsving i statens ind- og udbetalinger. Usikkerhed om indestående på statens konto knytter sig bl.a. til den usikkerhed, der er forbundet med forudsigelse af indbetaling af forskellige former for skatter. Staten kan endvidere vælge, fx i lyset af markedsforholdene, at fortsætte udstedelsen af statspapirer, selv om årets lånebehov er finansieret. I så fald tages hul på det efterfølgende års lånebehov. Formålet med statens udenlandske låntagning er at sikre en passende valutareserve. I situationer, hvor valutareserven enten falder eller stiger mere end ønskeligt, kan der derfor forekomme situationer, hvor afdragene på statens udenlandske lån ikke svarer til den udenlandske låntagning. Hvis valutareserven falder mere end ønskeligt, vil staten optage lån i valuta. Hvis valutareserven vokser mere, end det anses for nødvendigt, kan FORTSAT Boks 1.2 Det indenlandske bruttofinansieringsbehov øges ved indgåelse af valutaswaps fra kroner til euro og ved opkøb af indenlandske papirer med udløb i efterfølgende år. Effekten fra valutaswaps skyldes, at kronebenet af statens valutaswaps fra kroner til euro regnes som afdrag på den indenlandske gæld ved swappens indgåelse og som låntagning ved swappens udløb. Effekten fra opkøb skyldes, at opkøb i indenlandske statspapirer regnes som afdrag på den indenlandske gæld på opkøbstidspunktet. Det indenlandske bruttofinansieringsbehov dækkes ved salg af statsobligationer, statsgældsbeviser, nettosalg af skatkammerbeviser og en evt. reduktion i indestående på statens konto i Nationalbanken. Statens indenlandske lånebehov udgøres af den del af det indenlandske bruttofinansieringsbehov, som planlægges finansieret ved udstedelse af indenlandske statspapirer. Statspapirsalget tilrettelægges efter de skøn for det indenlandske lånebehov, som offentliggøres i Finansministeriets budgetoversigter. Daglige opgørelser af det indenlandske lånebehov findes på Danmarks Nationalbanks websted Det udenlandske bruttofinansieringsbehov Det udenlandske bruttofinansieringsbehov opgøres som: + Afdrag på den udenlandske gæld = Udenlandsk bruttofinansieringsbehov Det udenlandske lånebehov svarer til det udenlandske bruttofinansieringsbehov, såfremt der ikke afviges fra normen for den udenlandske låntagning. Det udenlandske lånebehov dækkes primært ved optagelse af lån i euro samt ved indenlandske udstedelser kombineret med valutaswaps fra kroner til euro.

20 20 den udenlandske låntagning blive mindre, end hvad den udenlandske norm umiddelbart tilsiger. Det forudsætter dog, at indeståendet på statens konto giver mulighed herfor. Desuden kan der forekomme omfordelinger mellem årene af det udenlandske finansieringsbehov, fx i forbindelse med opbygningen af eurolån. MÅL OG MELLEMMÅL FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN 1.4 Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til, at risikoen holdes på et acceptabelt niveau. Herudover sigtes mod at understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked og at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt. Målsætningerne for den danske statsgældspolitik svarer til internationale standarder. Den overordnede målsætning tilgodeses gennem fastlæggelsen af mellemmål, såkaldte strategiske benchmarks, for likviditet og renteeksponering. Den overordnede målsætning om lavest mulige, langsigtede omkostninger tilgodeses ved at sikre høj likviditet i statspapirerne. Ved opbygning af likvide papirer kan staten opnå en likviditetspræmie. De konkrete strategiske benchmarks, som knytter sig til likviditet, er mindstevolumen i de enkelte udstedelser og sigtepunkter for fordelingen af statspapirsalget. En jævn afdragsprofil inden for de nærmeste år bidrager til opretholdelsen af et stabilt låneprogram. Den overordnede målsætning indebærer en afvejning mellem omkostninger og risiko på statsgælden. De strategiske benchmarks for renteeksponering afspejler denne afvejning. Det centrale benchmark for renteeksponeringen er varighedsmålet for statsgælden. Dette mål opsummerer afvejningen mellem omkostninger og risiko i statsgældspolitikken. Herudover anvendes, som et supplerende mål for renteeksponeringen, størrelsen af det beløb i gældsporteføljen, der skal fastsættes ny rente på i det følgende år, såkaldt rentefixing. Rentefixingen på et givet tidspunkt omfatter de afdrag, der forfalder inden for det kommende år, samt størrelsen af den variabelt forrentede gæld og swapporteføljen, hvorpå der fastsættes ny rente inden for et år. Statsgældsforvaltningen har udviklet en model (Cost-at-Risk-modellen), som benyttes til at kvantificere afvejningen mellem omkostninger og renterisiko. Cost-at-Risk-modellen er således et vigtigt instrument ved udarbejdelse af lånestrategier, herunder fastlæggelse af strategiske benchmarks for renteeksponeringen. Cost-at-Risk-modellen kan ligeledes anvendes som en scenariomodel til analyse af implikationerne af stats-

21 21 gældspolitikken for udestående i de enkelte papirer. Dermed er modellen også et vigtigt instrument ved fastlæggelse af de strategiske benchmarks for likviditet. STRATEGI OG INSTRUMENTER I DEN STATSLIGE LÅNTAGNING 1.5 Både indenlandsk og udenlandsk statslig låntagning er baseret på langsigtede strategier rettet mod at opfylde den overordnede målsætning, herunder at holde risikoen på et acceptabelt niveau. For at understøtte åbenhed og troværdighed omkring statsgældsforvaltningen, lægges der vægt på, at de overordnede lånestrategier er konsistente over tid, samt at de er kendte af markedsdeltagerne. Desuden anvendes alene standardiserede og velkendte instrumenter. Forvaltningen af statsgælden er tilrettelagt under hensyntagen til, at staten har en dominerende stilling på det indenlandske marked. Transaktioner fordeles som udgangspunkt jævnt over året. Med henblik på at fastholde effektiviteten i statsgældsforvaltningen foretages løbende evaluering af de udarbejdede strategier og implementeringen heraf. Strategi og instrumenter i indenlandsk låntagning Den overordnede strategi for den indenlandske låntagning er at opbygge og vedligeholde en attraktiv lånevifte. Det gøres ved at sikre likvide serier i statspapirer af typen fastforrentede stående lån i de 2-, 5- og 10- årige segmenter. For at understøtte likviditet og handel på elektroniske platforme opbygges de 2- og 5-årige låneviftepapirer til et udestående på mindst 35 mia.kr. og det 10-årige til mindst 60 mia.kr. Likviditet i låneviften bidrager til at sikre lave låneomkostninger for staten. Fordelingen af udstedelsen på flere forskellige punkter på rentekurven foretages for bl.a. at opnå en bred investorfordeling. En bred investorfordeling mindsker risikoen for, at svigtende efterspørgsel blandt én type investorer medfører stigende låneomkostninger. De 2-, 5- og 10-årige løbetidssegmenter er også internationalt de vigtigste. Standardiserede udstedelser bidrager til at gøre obligationsserierne attraktive for både indenlandske og udenlandske investorer. I låneviften indgår ligeledes skatkammerbeviser, som er korte statspapirer af typen nulkuponlån. Også i skatkammerbevisprogrammet tilstræbes det at opbygge likvide serier. Skatkammerbeviser udstedes ved månedlige auktioner. Bevisernes korte løbetid gør auktioner til den mest hensigtsmæssige salgsform givet hensynet til opbygning af likvide serier. Der åbnes et nyt 12-måneders skatkammerbevis hver tredje måned. Der udstedes i beviset, indtil restløbetiden er 3 måneder.

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 31.

DANMARKS NATIONALBANK 31. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 31. JANUAR 217 NR. 1 Statens låntagning og gæld 216 Den danske statsgæld udgjorde 23 pct. af BNP ved udgangen af 216. Dermed forblev statsgælden lav, og Danmark bevarede den

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970 35 Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 97 Ulrik Knudsen og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske obligationsmarked er ændret markant siden 97. Dengang

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023)

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) Finansministeriet STATSOBLIGATIONER 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) STATSOBLIGATIONER April 2012 INFLATIONSINDEKSEREDE STATSOBLIGATIONER 24. maj 2012 åbnes en ny serie inflationsindekserede

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Finansanalytikerforeningen

Finansanalytikerforeningen Finansanalytikerforeningen Udfordringer og processer for kommuner og regioner vedrørende pleje af gældsporteføljer April 2011 1 Kommunernes finansielle styring set fra Nordea v/chief Sales Manager - Anne

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. august 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 16. august 2011 Side 1 af 8 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere