Det offentlige i lommen Mobile borgerservices. Udarbejdet af: BLEAU A/S, Dato: Kontakt: info@bleau.dk Gå til

Transkript

1 Det offentlige i lommen Mobile borgerservices Udarbejdet af: BLEAU A/S, Dato: Kontakt: info@bleau.dk Gå til

2 White Paper af Bleau A/S Når man betragter hastigheden i udbredelsen af smartphones, kan det undre, at der ikke er større fokus på mobil tilgængelighed blandt de danske kommuner. Derfor har vi i efteråret 2011 foretaget en undersøgelse der afdækker kommunernes strategier for mobile hjemmesider til servicering af borgerne. I dette white paper kan du læse undersøgelsens resultaler, en vurdering af anvendelsespotentialet i apps og mobile hjemmesider, samt en best practice anbefaling, der kan anvendes konkret til udvikling af fremtidige, tilgængelige, mobile hjemmesider.

3 Indhold 1. Om dette White paper kort fortalt Indledning Introduktion til begreber Smartphones et nyt effektiviseringsmedie Smartphones en platform for samhandel og selvservicering Mobil borgerservice og digital selvbetjening Fremtidige udfordringer for mobil selvbetjening Derfor besværes udbredelsen af mobile hjemmesider Mobile hjemmesider & applikationer Mobile hjemmesider Hvornår bør kommuner vælge mobile hjemmesider Apps Hvornår bør kommuner vælge apps Tilgængelighed - Hvilket medie er bedst? Sammenfatning af styrker og svagheder Anbefalinger Best practice for udvikling af mobile hjemmesider Domæne Design Indhold Implementering Forhindringer i anvendelsen af smartphones til mobil selvbetjening Undersøgelsen - om Bleau A/S rundspørge Øvrige resultater fra undersøgelsen Din tjekliste - udvikling af mobile hjemmesider Kilder

4 1. Om dette White paper - kort fortalt Smart phone Når man betragter hastigheden, hvormed udbredelsen af smartphones finder sted, kan det undre, at der ikke er større fokus på mobil tilgængelighed blandt kommunerne. Dette ses især i lyset af at både den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, IT- og Telestyrelsens retningslinjer samt Bedst På Nettet alle understreger vigtigheden af, at hjemmesider er tilgængelige for flest mulige brugere i flest mulige situationer. Derfor har Bleau A/S i efteråret 2011 indledt en undersøgelse, hvor vi afdækker kommunernes nuværende strategier for anvendelsen mobile hjemmesider til servicering af borgerne. Undersøgelsen viste, at mange kommuner stadig halter bagud på dette område, til trods for et stigende behov for mobil kommunikation og en massiv brug af applikationer (apps) og mobile hjemmesider. Undersøgelsen skitserer desuden kommunernes typiske årsager til fravalg af mobile hjemmesider og sætter disse op imod den seneste udvikling og anvendelse af smartphones som kommunikationsredskab. Herved præsenterer vi, hvorfor kommuner bør anvende mobilteknologien som et tilgængelighedsværktøj. For at komme de mobillystne kommuner i møde, indeholder dette white paper resultaterne af vores undersøgelse, en vurdering af anvendelsespotentialet i apps og mobile hjemmesider, samt en forklaring for, hvorfor vi anbefaler, at kommunerne fokuserer på mobile hjemmesider i de fleste tilfælde. Sidst men ikke mindst præsenterer vi en best practice anbefaling som kommunerne kan anvende konkret til udviklingen af fremtidige, tilgængelige, mobile hjemmesider. White paperet er baseret på data fra de danske kommuner og henvender sig derfor primært til disse og andre offentlige myndigheder, men kan læses af alle, der har interesse i at være tilstede på mobile platforme. Gentandsfeltet for analysen er kommunale mobile hjemmesider og den strategi der ligger til grund herfor. Her deltog samtlige danske kommuner i undersøgelsen. Svarene er indhentet i perioden september og vores analyse vurderer kommunernes nuværende fokus på mobile hjemmesider. 1

5 1.1. Indledning Den stigende udbredelse af smartphones er en realitet, som kommunerne i Danmark er nødt til at forholde sig til. Faktisk vil halvdelen af internettrafikken indenfor de næste fem år komme fra mobile enheder. Det betyder i praksis, at kommunerne i dag ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt de skal være til stede på mobiltelefonen, men i stedet fokusere på, hvordan de skal være til stede. Når effektivisering og nedskæring er en del af hverdagen, er det selvfølgelig svært at se, hvorfor der skal afsættes penge fra IT-budgettet til en mobil hjemmeside. Alle kommuner har dog en forpligtelse til at servicere borgerne med den information, de har brug for, når de har brug for den, og hvis halvdelen af borgerne om fem år tilgår hjemmesiden fra deres mobiltelefon, er det selvfølgelige en faktor, der skal tænkes ind i den digitale strategi. Over halvdelen af landets kommuner endnu ikke har lagt konkrete planer for, hvordan de agter at håndtere den stigende trafik fra håndholdte enheder. Vi har i nærværende undersøgelse kortlagt den mobile parathed blandt landets 98 kommuner, og resultatet er ikke opløftende, set med den mobile brugers øjne. Eksempelvis er det kun syv af landets 98 kommuner, der tilbyder en mobil hjemmeside i dag. Selvom enkelte kommuner i den grad har taget den mobile platform til sig, er der andre, der slet ikke har valgt at prioritere mobil tilgængelighed. Hvilke tanker, der ligger bag kommunernes prioriteringer, præsenterer vi i dette white paper, hvor vi undersøger kommunernes strategier og undersøger, hvordan de har tænkt sig at imødegå de mobile borgere. I vil opnå nogle tekniske retningslinjer til, hvilke hensyn man bør tage, for at borgeren får den bedste oplevelse. Selvom konventionelle hjemmesider godt kan vises på en smartphone, er der alligevel mange hensyn, der skal tages, for at de bliver rigtig brugbare for borgerene med mobiltelefonen. Afslutningsvist præsenterer vi i dette white paper en tjekliste, der opsummerer vores gode råd og best practices. Rigtig god fornøjelse. 2

6 2. Introduktion til begreber White paperet anvender nogle begreber, som kan have varierende betydninger. For at minimere sandsynligheden for misforståelser, præsenterer vi vores definitioner på begreberne som følger: Featurephone En featurephone er en mobiltelefon, der kan mere end blot ringe op, men som ikke har specielt meget regnekraft til avancerede funktioner. Dette ses ofte afspejlet i browserne, hvor det ikke er alle, som kan afvikle almindelig HTML disse er i stedet afhængige af deres egen markup kaldet WML. En featurephone vil ofte have besvær med at gengive store hjemmesider, og dette forværres, hvis siden indeholder javascript. Muligheden for at installere apps i featurephones er enten ikke til stede eller også er det meget omstændeligt. Featurephones lider desuden under, at der ofte ikke er særlig meget skærmplads, og at navigationen næsten altid foregår via taster, hvilket stiller store krav til hjemmesidens tilgængelighed og brugerens tålmodighed. Smartphone En smartphone er en telefon, hvor det er muligt at benytte en browser til at besøge hjemmesider, samt hvor det er muligt at downloade apps, som kan udvide telefonens funktionalitet. De nyeste smartphones er særdeles avancerede, når det kommer til internettet. Eksempelvis kan Android, Iphone og Windows Phone 7 afvikle HTML5. Årsagerne til, at det er ønskeligt at designe til smartphones er således, at: 1) Det er et relativt begrænset udvalg af browsere, man skal tage højde for 2) Browserne kan afvikle det meste moderne layout og langt de fleste moderne funktioner flydende 3) De har større skærmplads end featurephones Mobile enheder En mobil enhed dækker over enheder der: 1) Er i stand til at gå på internettet 2) Som minimum er ligeså mobile som bærbare computere 3) Ikke er klassificeret som bærbare computere Featurephones, med ovenstående definition, tilhører denne kategori, men da de stort set ikke anvendes til at surfe på internettet, har vi valgt ikke at inkludere dem. 3

7 Ovenstående illustrerer, hvor lille en del af internettrafikken i Danmark, der kommer fra featurephones. Mobile enheder dækker således over smartphones og tablet-computere, da featurephones ikke er interessante i en mobiludviklingssammenhæng. Mobile hjemmesider En mobil hjemmeside er en hjemmeside, hvor indhold og layout specifikt er produceret til at blive vist på mobile enheder. Det kan også være en hjemmeside, hvor sidens indhold og layout automatisk tilpasses til mobilvisning, når siden besøges af en mobil enhed. I forbindelse med vores undersøgelse blandt landets 98 kommuner oplyste syv kommuner, at de havde mobile hjemmesider. Heraf er der fire kommuner, som tilbyder hele deres hjemmeside i en mobil version, mens de resterende tre kommuner anvender mobile versioner i forbindelse med kampagnehjemmesider. På samme måde har vi ikke skelnet, når kommunerne svarede, at de havde konkrete planer om at anvende mobile hjemmesider. Sådanne konkrete planer dækker derfor både over mobilversioner af kampagnehjemmesider, men også over mobilversioner af de primære hjemmesider. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at kommunerne typisk har adskillige hjemmesider. Går man f.eks. ind på Hvidovre Kommunes hjemmeside, vil man under punktet Kommunens hjemmesider, finde en liste med 138 forskellige hjemmesider. Selvom kun en enkelt af disse hjemmesider er mobil, har vi stadig registreret Hvidovre Kommune som havende en mobil hjemmeside. Statistikken for andelen af kommunale hjemmesider, som er mobile, er derfor lavere end vores statistik viser. 4

8 3. Smartphones Et nyt effektiviseringsmedie 3.1. Smartphones - en platform for samhandel og selvservicering Smartphones har med deres store skærme og innovative touch-baserede navigation forandret, hvordan vi ser på og anvender mobiltelefoner, og det er i det hele taget svært at undervurdere de strømninger, der med ét har ændret, hvordan vi forstår dét at være online og mobil. Selvom de fleste nok kunne se potentialet i IBM s Simon-telefon fra 1992, var det nok de færreste der havde forudset den hast, hvormed at smartphones blev en hverdagsterm og high-technørdernes våde drøm - et allemandseje. Ifølge Danmarks Statistik er der i dag en mobiltelefon i 97 % af danskernes hjem, og af disse er en tredjedel smartphones en procentdel, der forventes at være betydeligt højere om blot et år. 1 Smartphonens udbredelse har udvidet den måde, hvorpå forbrugeren kommunikerer fra mobilen ved at tilføje kommunikationen en ny dimension med dens forbundethed til internettet. Mobilen anvendes nu ikke kun til sms eller opkald, men giver forbrugerne mulighed for at interagere med omverdenen, hvor end de befinder sig, ved hjælp af indlejrede digitale medier såsom Facebook, Twitter, LinkedIn. At danskerne er ved at tage mobiltelefonen til sig som et transaktionsmiddel, dokumenteres af undersøgelser om dansk e-handel fra FDIH. Undersøgelserne viser, at danskerne i stigende grad anvender mobiltelefonen, når de handler på internettet, og at der i 2. kvartal 2011 var en stigning af e-handel fra mobiltelefonen på 70 % i forhold til samme periode sidste år. Figur: IBM s Simon-telefon De seneste tal fra FDIH s undersøgelse fra 3. kvartal viser nu, at de 70 % nu er steget til 100 % i forhold til 3. kvartal sidste år. Denne tendens har fungeret som katalysator for, at virksomheder i dag er begyndt at anerkende den kommercielle værdi, der ligger i at sikre at deres hjemmesider gøres mobil venlige, så de kan imødekomme deres mobile forbrugere. Jan Damsgaard, professor i e-business ved CBS, udtaler, at, Hvis de danske forretninger ikke reagerer på mobilshopping, bliver de klemt ud af markedet. 2 Udbredelsen af smartphones begrænser sig dog ikke kun til erhvervslivet i sin påvirkning. Overført til en offentlig kontekst er potentialet for mobil samhandel måske knap så interessant i forhold til de nye muligheder for mobil borgerservice, som der nu åbnes for. 1. Kilde: Danmarks statistik 2. Kilde: Børsen 5

9 3.2. Mobil borgerservice og digital selvbetjening Effektivisering har længe været på kommunernes dagsorden. Et populært værktøj til at sikre effektivisering er digitaliseringen af blandt andet borgerservice og selvbetjening. I forbindelse med dette har kommunerne 3 fokus på at gøre deres digitale løsninger tilgængelige for flest mulige, og at værktøjet hertil tilvejebringes igennem en teknologisk oprustning. Med begrænsede ressourcer kan kommunerne ikke hovedløst investere i alskens teknologier og medier, men må i stedet nøje overveje, hvordan de vil understøtte borgernes muligheder for at kommunikere og selvbetjene. Med den seneste udvikling i anvendelsen og udbredelsen af smartphones udfordres kommunernes digitaliseringsstrategi, da der nu er åbnet op for et helt nyt medie, der ikke blot kan fremme kommunernes ønske om at nå ud til en bredere skare, men bidrage til en øget effektivisering. Smartphonens muligheder for at forbedre selvbetjening og borgerservice er dog også ved at blive udbredt i det offentlige, idet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi registrerer, at Den hurtige udbredelse af smartphones o.l. giver borgerne endnu bedre muligheder for at kommunikere digitalt med det offentlige. Her 4 refereres der blandt andet til muligheden for at lade borgerne selvbetjene via mobilen, hvorfor sider og områder som digital post og Min Side på borger.dk gøres mobile, så borgere kan have overblikket over deres kommunikation med det offentlige i lommen. 5 Gentofte Kommune er en af de kommuner, der har indtænkt mobil tilgængelighed i deres digitale strategi. Kommunen fortæller at: Gentofte har netop lanceret en helt ny hjemmeside. Ved projektstart i 2009 fik vi lavet en brugerundersøgelse bl.a. for at få noget viden om vores brugeres adfærd på nettet generelt. Undersøgelsen viste at 31% af de adspurgte dengang gik på nettet via mobilen, og at 60% af disse gjorde det dagligt. Med den betydelige udbredelse af smartphones siden undersøgelsen fandt sted, er der god grund til at tro, at dette tal er en hel del højere i dag, og at incitamentet for at lave et godt og 6 velfungerende mobilsite er støt stigende. Gentofte Kommune 2011 Status i dag er, at syv danske kommuner tilbyder en mobil hjemmeside i et eller andet omfang. 3. Kilde: BPN Vurderingsgrundlag. 4. Kilde: Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 5. Kilde: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 6. Kilde: Udtalelse fra Gentofte kommune i forbindelse med Bleau A/S undersøgelse 6

10 Til trods for at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lægger op til et fokus på netop mobil selvbetjening, er der overraskende nok hele 56 kommuner, som ikke har konkrete planer om at få udviklet en mobil hjemmeside. Kommuner med konkrete planer for mobile hjemmesider Ved ikke Kommuner: 6 Har ikke konkrete planer Kommuner: 56 Har konkrete planer Kommuner: 29 Kun kommuner der ikke allerede har mobile hjemmesider er medregnet. Dvs. fratrukket de 7 kommuner, der allerede anvender mobile hjemmesider. 7

11 Som et positivt element kan vi fremhæve, at blandt 29 danske kommuner, som planlægger en mobil hjemmeside, vil de 23 kunne tilbyde en mobil hjemmeside inden for det næste år. Oplyst tidsramme for udvikling af mobile hjemmesider Indenfor måneder: 3 Indenfor måneder: 3 Indenfor max 3 måneder: 7 Indenfor 6-12 måneder: 9 Indenfor 3-6 måneder: 7 Medregnet er kun kommuner, der har oplyst, at de har konkrete planer for at udvikle mobile hjemmesider. Dvs. fratrukket de 6 kommuner, som har svaret Ved ikke til, om de har konkrete planer, de 7 kommuner der allerede anvender en mobil hjemmeside samt de 56 kommuner, der ingen planer har. 8

12 3.3. Fremtidige udfordringer for mobil selvbetjening Det er vanskeligt at spå især om fremtiden. Med udgangspunkt i vores empiriske data har vi dog alligevel forsøgt at komme med et godt bud på, hvordan fremtiden for kommunale mobile hjemmesider ser ud. Ud fra kommunernes besvarelser ses det, at der om halvandet år vil være omtrent 33 kommuner, der har en mobil hjemmeside: Antal kommuner med mobile hjemmesider om 1½ år Ved ikke Kommuner: 6 Har mobil hjemmeside Kommuner: 33 Har ikke mobil hjemmeside Kommuner: 59 Alle kommuner medregnet. Har mobil hjemmeside er defineret som kommuner, der allerede tilbyder mobile hjemmesider nu, samt de kommuner, der har oplyst, at de forventer at kunne tilbyde mobile hjemmesider inden for 1½ år. Statistikken er genereret på baggrund af besvarelser fra de danske kommuner. 9

13 Når vi sammenholder disse tal med vores prognose for udbredelsen af smartphones. Forventer vi, at antallet af husstande med smartphones om 1½ år findes i omegnen af 74 %. Andel af mobile hjemmesider Vs. andel af smartphones om 1 1/2 år 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 74 % 30 % 20 % 10 % 34 % 0 % Andel af hustande med smartphones om 1 1/2 år Procentdel af kommunale websites, der er mobilvenlige om 1 1/2 år Note: Prognose for smartphoneudbredelse er estimeret på baggrund af historiske data. Hvis ikke kommunerne i højere grad begynder at anvende de mobile hjemmesider, vil der om halvandet år være et større misforhold mellem antallet af mobile borgere med mulighed for mobil selvbetjening, og kommunale hjemmesider der understøtter dette Derfor besværes udbredelsen af mobile hjemmesider Det er i denne sammenhæng interessant at vide, hvad der kan forårsage et sådant fremtidigt misforhold. Derfor spurgte vi kommunerne, hvad der ligger til grund for fravalget af mobile hjemmesider. 10

14 Resultatet blev, at vi fik belyst de udfordringer, som kommunerne har, når de skal optimere deres borgerrettede kommunikation på nettet. Da besvarelserne var kvalitative, blev der oplyst noget forskelligt for hver af de 56 kommuner, dog er det lykkedes os at udkrystallisere besvarelserne til ni hovedårsager: Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi følges Ikke indeholdt i den aktuelle kanalstrategi Intern omorganisering sluger al tiden Intet oplevet behov Manglende opmærksomhed/viden Ny hjemmeside/intranet tager al tiden Penge/ressourcer Vil hellere udvikle apps Vil hellere udvikle mobilt intranet Det er værd at bemærke, at enkelte kommuner godt kan have nævnt flere årsager, hvorfor der ikke er sammenfald mellem antal årsager og kommuner. Sammenstillet ser vores resultat således ud: Andel af mobile hjemmesider Vs. andel af smartphones om 1 1/2 år Stk 15 Stk 10 Stk 26 Stk 0 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi følges Ikke indeholdt i den aktuelle kanalstrategi Intern omorganisering sluger al tiden Intet oplevet behov manglende viden/ fokus Ny hjemmeside/intranet tager tiden manglende penge /ressourcer Vil hellere udvikle apps Vil hellere udvikle mobilt intranet 11

15 De fleste kommuner nævnte penge eller manglen på interne ressourcer som primære årsager for fravalget. Det interessante er imidlertid, at en anden udbredt årsag er, at kommunerne ikke har oplevet et behov for mobile hjemmesider hos brugerne, samt at kommunerne ikke selv helt er klar over, hvad fordelene ved en mobil hjemmeside er. I forbindelse med angivelsen af mangel på oplevet behov, blev vi typisk mødt med besvarelser som Vi har ikke fået nogen henvendelser/klager på det, så det er nok ikke så vigtigt. Som det tydeligt fremgår af Gentoftes undersøgelse, bruger borgerne allerede i væsentlig omfang (31%) mobilen til at gå på nettet med og dette fra en undersøgelse der allerede er 2 år gammel. Selvom der kan være mindre regionale forskelle på udbredelsen af smartphones, vil vi på baggrund af dette antage, at en væsentlig del af borgerne overalt i landet bruger mobilen til at gå på nettet med. Skulle man ikke være overbevist, vil det være oplagt at følge Gentoftes eksempel og få lavet en regulær brugerundersøgelse, f.eks. via kommunens statistikværktøj, for at få et øjebliksbillede af trafikken fra mobile enheder og dermed behovet her og nu. Den manglende viden om fordelene ved mobile hjemmesider kan blandt andet tilskrives, at det ikke i skrivende stund er muligt at tilbyde fuld digital selvbetjening til mobiltelefoner, idet selvbetjeningsløsningerne og de kommunale løsninger endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet til dette. Vi forventer dog, at denne mulighed ligger klar til de kommunale hjemmesider i Indtil da udgøres den mobile selvbetjening af nemsms samt når borgerne blot søger information og får svar. I forbindelse med at forbedre forholdene for mobil selvbetjening af borgerne har vi indhentet følgende erklæring fra Økonomistyrelsen: Det er højt prioriteret, at vi får etableret en generel mobil løsning til digital selvbetjening, herunder også NemID til mobile platforme. Det fremgår blandt andet af Digitaliseringsstrategien For at vi kan sikre det samme høje sikkerhedsniveau for NemID til mobile platforme, gennemføres en særskilt analyse, som kan danne grundlag for valg af den løsning, der skal sendes i udbud. Udbud af analysen bliver offentliggjort i næste uge. Det forventes, at analysen er afsluttet i marts Derpå igangsættes udvikling, eventuelt på baggrund af et udbud. Økonomistyrelsen 2011 Når denne betragtning sættes i forbindelse med at kommunerne har oplyst, at kun 33 ud af de 98 forventer at kunne tilbyde en mobil hjemmeside i 2013, vil konsekvensen heraf være, at de resterende 65 kommuner først får udviklet en mobil hjemmeside, når den mobile selvbetjening er mulig i For den enkelte borger betyder det, at mobil tilgængelighed på 65 kommuners hjemmesider måske tidligst er en realitet i

16 Hensigten med netop dette white paper, er at klæde specielt de danske kommuner bedre på til at kunne foretage til-/fravalget omkring mobile hjemmesider på et oplyst grundlag. Vi har derfor en forhåbning om, at den viden vi præsenterer på de følgende sider, vil kunne nedbringe antallet af kommuner, der pga. manglende viden om og opmærksomhed på fænomenet mobile hjemmesider ikke hidtil har set sig i stand til at træffe et valg. Når kommunerne beslutter sig for at tilvælge mobile løsninger, står de overfor at skulle finde ud af hvilket form det mobile indhold skal gøres tilgængeligt i. Vi vil i de kommende afsnit guide beslutningstagerne til at vælge de løsninger der på en kosteffektiv måde servicerer borgerne bedst. 13

17 4. Mobile hjemmesider & applikationer Som præsenteret i dette white paper, mener vi ikke, at kommunerne bør spørge sig selv om, hvorvidt de skal være til stede på de mobile enheder, men nærmere hvordan. Når kommuner skal servicere borgere med smartphones, er der overordnet set flere forskellige måder, de kan gøre dette på. De kan oprette mobile hjemmesider der servicerer borgerne på linje med dét der i dag tilbydes på deres normale hjemmeside. De kan udvikle apps med specielle funktioner og endeligt kan de benytte diverse muligheder for notificering med SMS eller MMS. I det følgende afsnit retter vi fokus mod mobile hjemmesider og apps. Her præsenterer vi begge mediers styrker og svagheder, og vi ønsker dermed at ruste kommunerne til at gennemskue, hvilke løsninger der på bedste vis løfter deres behov for borgerservicering. I det følgende giver vi derfor et indblik i anvendelsen og udbredelsen af henholdsvis apps og mobile hjemmesider og kortlægger, hvorfor de danske kommuner bør fokusere på mobile hjemmesider. Der synes nemlig at herske en forestilling om, at organisationer med et funktionstungt site der skal gøres mobilt, nødvendigvis må tilbyde dette i form af en app, og det er denne forestilling vi udfordrer med dette afsnit. Årsagen til applikationers popularitet blandt organisationer skyldes til dels at teknologien bag mobile hjemmesider tidligere ikke var så udviklet som den til apps, men i dag er der en ny situation. Mange tror f.eks., at man skal programmere en app for at kunne lave smarte funktioner og lækker grafik, men med den nye HTML5-standard, som alle nye smartphones understøtter, er der et væld af funktioner, som gør det nemt at få mobile hjemmesider til at fungere som og ligne apps. I dette afsnit vil vi derfor også præsentere de nye muligheder, der er for udvikling af mobile hjemmesider og sætte disse i forhold til de muligheder, der er med apps Mobile hjemmesider Som tidligere beskrevet er en mobil hjemmeside en hjemmeside, hvor indhold og layout enten er skræddersyet til visning på en mobil enhed, men det kan også være en hjemmeside, hvor sidens indhold og layout automatisk tilpasser sig til mobilvisning, når en bruger tilgår siden fra en mobiltelefon. Mobile hjemmesider er også typisk hurtige til at loade, da tung grafik og effekter er skåret væk. Modsat en app, der er et program, skal en mobil hjemmeside ikke installeres, downloades og opdateres på en mobiltelefon, men kan i stedet frit tilgås fra brugernes mobilbrowser. Derfor højnes kommunernes tilgængelighed for de mobile borgere ved en mobil hjemmeside, da de frit kan tilgås af alle mobiltelefoner der har adgang til internettet. De mobile hjemmesider vinder mere og mere frem som kommunikationsmedie, delvist på grund af de nye muligheder for udvikling og færre omkostninger i udvikling i forhold til apps, men også fordi brugerne i højere grad besøger hjemmesider fra deres mobile browsere. En amerikansk undersøgelse fra Flurry Analytics viser nemlig, at de mobile brugere anvender deres browsere til at læse nyheder, tilgå blogs og til at 7 e-handle, hvorimod de populære apps overvejende anvendes til spil, sociale medier og f.eks. musik: 7. Kilde: ( I undersøgelsen monitorer Flurry Analytics anvendelsen af apps, og kombinerer egne data med offentligt tilgængelige data fra Comscore og Alexa. 14

18 Browser vs. app Shopping Blogs Sport Nyheder Video Lokaliseret Sociale medier Musik Spil 78% 75% 67% 63% 58% 54% 46% 45% 39% 22% 25% 33% 37% 42% 46% 54% 55% 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Browser App Hvilket af de to medier brugerne anvender, afhænger derfor af den aktivitet, de skal udføre. En væsentlig årsag til den inddeling der ses, er, at spil, musik, sociale medier og lokationstjenester fordrer, at man anvender en app. Der anvendes her funktionalitet, som man ikke har adgang til via en mobil hjemmeside. Desuden kan flere nok også genkende denne inddeling fra den gamle desktop PC verden, hvor tunge programmer såsom spil, video- og musikafspillere installeres på maskinen, mens informationer tilgås i browseren. Udviklingen af HTML5 har medført, at følgende funktioner ikke længere er kun forbeholdt apps og derfor kan tilbydes på mobile hjemmesider: Offline kapabilitet Der kan være funktioner, som brugerne stadig skal have adgang til, selvom de er uden for sendemasternes dækningsområde. Det kan man med en app, men det kan man også med mobile hjemmesider, hvis de er bygget med HTML5 for øje og anvender HTML5s muligheder for at bruge telefonens hukommelse som lagerplads. Der er her tale om en relativ simpel funktion, men det er naturligvis ikke alt, der bør være tilgængelig offline. 15

19 Geo-lokation HTML5s Geo-lokation-API giver mulighed for, at mobile hjemmesider nu også kan anvende telefonens GPS til at finde frem til brugerens nøjagtige placering, hvilket var en funktionalitet der tidligere var forbeholdt apps. Dette anvendes eksempelvis i NaturErhvervstyrelsens 8 mobile hjemmeside, m.fisketegn.dk, hvor brugerne kan se, om de må fiske et bestemt sted eller ej. Her anvendes brugerens placering sammen med oplysninger om fredningsbælter til at bestemme, om det er lovligt eller ulovligt at fiske det pågældende sted. Orientering En meget anvendt funktion på telefoner især til spil er anvendelsen af telefonens accelerometer. Telefonens accelerometer er i stand til at oplyse om telefonen ligger ned eller står op eller om den er et sted midt imellem. Den kan også oplyse om telefonen er i bevægelse. Denne funktionalitet kan både anvendes til mobile hjemmesider og apps. Lækkerhed Der er flere, der mener, at man skal programmere en app for at Fra: skabe et interface, der føles lækkert og smart. Men efterhånden som mobiltelefonerne bliver hurtigere, og de enkelte browsere kan understøtte HTML5 og JavaScript, så er der gode muligheder for at lave det samme på en mobil hjemmeside. Smartphones tilbyder efterhånden en rigtig god brugeroplevelse, når man tilgår mobile hjemmesider fra dem: Predictive search Da tastaturet på en Smartphone er svær at betjene, så er det en god ide at hjælpe brugeren så meget som muligt. Derfor kan man eksempelvis anvende Predictive search på mobile hjemmesider, som selv kan regne sig frem til, hvad man forsøger at indtaste i et søgefelt, og komme med forslag til søgeord. Til dette anvendes AJAX-teknologi. Sliders Sliders er dynamisk funktionalitet, som kan skjule og vise indhold på en side hvis eksempelvis en bruger peger på en knap. Dermed kan man have relativt mange informationer på samme side uden at brugergrænsefladen fyldes op, og brugeren kan hurtigt tilgå den skjulte information. Hurtig load JavaScript-frameworks som eksempelvis jquery Mobile anvender en teknologi, som loader den næste side i baggrunden, så brugergrænsefladen ser ud til at være hurtigere end ellers. 8. NaturErhvervstyrelsen er det nye navn for Fødevareministeriet 16

20 4.2. Hvornår bør kommuner vælge mobile hjemmesider Mobile hjemmesider er et godt redskab til alle de brugere, der anvender mobilens browser til at tilgå kommuners hjemmeside. Ved hjælp af den mobile hjemmeside kan kommunen fremvise langt flere informationer end på en app, men de bør stadig overveje, hvilke informationer der er de væsentligste. Mobile hjemmesider henvender sig derfor i særlig grad til organisationer, som ønsker at formidle mange informationer til flere målgrupper, hvor fokus er lagt på videreformidling af informationer, fremfor at tilbyde tung funktionalitet. De mobile hjemmesider fordrer dog derfor ikke i ligeså høj grad som apps til interaktion. Til gengæld er de lettere tilgængelige og øger brugervenligheden for de brugere, der tilgår kommuners site fra mobiltelefonen. Kommunerne behøver derfor blot én gennemtænkt mobil hjemmeside, der kan tilgås fra alle mobiltelefoner med internetadgang, hvorimod apps skal udvikles til forskellige individuelle mobile platforme og stadig kun kan tilgås med smartphones. Organisationer kan også vælge både at investere i en mobil hjemmeside og apps. Der er derfor ikke tale om en enten eller investering. Denne kombination, hvor det ene medie eksempelvis understøtter det andet, ville virkelig sætte de mobile brugeres behov i højsædet. Erfaringen er dog at organisationer tenderer til at vælge, den ene fremfor den anden, idet det kan være en omkostningsfuld affære at investere i begge medier Apps Apps er selvstændige programmer, der er dedikeret til en eller flere specifikke funktioner på mobilen, som f.eks. GPS eller mobilens kamera. I takt med at smartphones har vundet mere og mere frem, er der også sket en eksplosiv udvikling i antallet af apps, der er dedikeret til de enkelte platforme. Denne tendens virker naturlig set i det lys at Flurrys undersøgelse også viser at amerikanske brugere nu bruger mere tid på apps på deres mobiltelefoner, end de gør på at surfe hjemmesider via deres browsere både på desktop PC og mobiltelefon. I analysen konkluderes det også, at amerikanske brugere anvender 9 % mere tid på apps, end de gør på at surfe på nettet via deres mobiltelefon eller deres desktop PC. I juni 2011 anvendte brugerne 81 minutter dagligt på apps, og 74 minutter på at surfe nettet via en browser. Dette skal sammenlignes med, at der i december 2010 blev brugt 66 minutter på apps, hvorimod der året forinden kun blev brugt 43 minutter. Der er dermed tale om en temmelig omfattende stigning. 17