Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 INDKREDSNING AF PROBLEM... 4 Problemformulering... 6 Strategisk platform... 6 TEORIVALG... 7 PROJEKTETS OPBYGNING... 7 Temarammeredegørelse... 9 METODE HERMENEUTIK VORES KOMMUNIKATIONSFORSTÅELSE VORES EMPIRI RECEPTIONSUNDERSØGELSE Planlægning af receptionsinterview Kommunikationssituation Sted Enkeltmands- eller gruppeinterview Forberedelse til feltarbejde Design af interviewguide Rekruttering af interviewpersoner TRANSSKRIBERING VORES KAMPAGNEPLANLÆGNING PLATFORM Kampagnestrategi Situationsanalyse Mål Målgruppe Kommunikationsform Handlingsplan Budskab Medievalg Effektmåling Budget THORLACIUS KOMMUNIKATIONSFORSTÅELSE Transmission- og transportteorierne Uses and gratifications-teorien Receptionsteorien Roman Jakobson TEORI THORLACIUS VISUELLE KOMMUNIKATIONSMODEL Afsender Implicit og faktisk afsender Den ekspressive funktion De emotive funktioner

2 Patos og etos MODTAGEREN PRODUKTET KONTEKST Referentiel funktion Intertekstuel funktion MEDIET Den navigative funktion KODE Metakommunikativ funktion Intersemiotisk funktion HJEMMESIDE Virksomheders brug af internettet USABILITY Forside Sider Navigation Tekst Troværdighed VIRKSOMHEDERS TROVÆRDIGHED PÅ INTERNETTET Reducering af kompleksitet Betænkning af gennemtrængelighed Administrering af operativiteten Forvaltning af fleksibiliteten ANALYSE ANALYSE AF KOMMUNIKATIONSFUNKTIONER Afsender Faktisk afsender Implicit afsender Ekspressiv funktion Emotive funktioner Kontekst Referentiel funktion Intertekstuel funktion Kode Metakommunikativ funktion Intersemiotisk funktion Mediet Fatisk funktion Navigativ funktion PRODUKTET Den formale æstetiske funktion Den uudsigelige æstetiske funktion MODTAGEREN Den implicitte modtager Den interaktive funktion Interaktive kommunikationsfunktioner Den faktiske modtager Receptionsanalyse Den kognitive reception

3 Den konative reception Den emotionelle reception OPSAMLING Opsamling af faktisk afsender og faktisk modtager ANALYSE AF USABILITY Troværdighed Opsamling DEN NYE HJEMMESIDE OPTIMERING AF HJEMMESIDEN VORES PRODUKT KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE ANSVARSLISTE LITTERATURLISTE Vedlagte bilag: Bilag 1: Transskribering IP1 Bilag 2: Transskribering IP2 Bilag 3: Transskribering IP3 Bilag 4: Transskribering IP4 Bilag 5: Spørgeguide til brugerundersøgelse af Trilliums hjemmeside Bilag 6: Andre hjemmesider Bilag 7: Screendumps af Trilliums hjemmeside Bilag 8: Image Bilag 9: Internettet Bilag 10: Farveteori 3

4 Indledning Udviklingen i samfundet har bevirket, at der i dag er stor konkurrence blandt virksomheder. Det bliver derfor i højere grad imaget, som skal sørge for at få kunder til virksomheden, da kunder ikke på samme måde er nødsaget til at købe den ene virksomheds produkt; der findes alternativer, som både kan være billigere og have en bedre signalværdi. Derfor er det vigtigt at have et godt image. Virksomheder har mange forskellige muligheder for at sprede sit budskab; specielt har mange virksomheder taget internettet til sig og oprettet en hjemmeside. Internettet udvikler sig med en fart, der ikke ligner noget andet medie, vi har i dag, og der er nu på internettet akkumuleret en enorm mængde viden. Vi har derfor vænnet os til, at internettet er det første sted, vi søger, når vi mangler information af en hvilken som helst art. Desværre er der mange virksomheder, som enten ikke er rustet til eller ønsker at yde den indsats, som er nødvendig for, at man får en troværdig hjemmeside, som stemmer overens med den fysiske virksomheds udtryk, da det er en krævende og konstant opgave at vedligeholde en hjemmeside. En uoverskuelig og dårligt designet hjemmeside vil ikke virke troværdig, da virksomheden bag dermed ikke vil fremstå som professionel. Et af de vigtigste mål med et godt webdesign består i at etablere din pålidelighed som et professionelt drevet foretagende. (Nielsen 2001:98). Vi har på dette semester samarbejdet med en virksomhed, der tilbyder behandlinger som massage og zoneterapi m.m., hvor indehaveren har oplevet, at deres hjemmeside gav en kunde indtryk af et alternativt sted, hvilket ikke stemmer overens med virksomhedens egen opfattelse. Her foreligger derfor en formodning om en kommunikationsbrist på hjemmesiden, og der vil derfor være en opgave af kommunikativ karakter. Virksomheden vil meget gerne have optimeret deres hjemmeside, så den giver et mere professionelt indtryk. Dette projekt kommer derfor til at have fokus på professionalisme og troværdighed, usability og hjemmesidedesign. Indkredsning af problem Trillium instituttet er et sted, som tilbyder behandlinger inden for yoga, fysioterapi, massage, zoneterapi m.m. Trillium fokuserer på at have bruttolønsordninger 1, og disse udgør i dag størstedelen af deres kundekartotek. 1 Bruttolønsordninger er en måde, hvorpå man kan betale for behandlingen over bruttolønnen. 4

5 Indehaver af virksomheden, Mette Andersen, har oplevet, at Trillium er blevet betegnet som et alternativt behandlingssted. Senest valgte en potentiel kunde af denne grund Trillium fra. For indehaveren er noget alternativt det modsatte af professionelt, og derfor hænger udtalelsen ikke sammen med hendes opfattelse af Trillium, og det er grunden til, at de overvejer at få en ny hjemmeside. Efter første møde med indehaveren diskuterede vi indbyrdes omkring begreberne professionel og alternativ ; vi kom frem til, at alternativ ikke for os er det modsatte af professionel. Professionalisme er ifølge Politikens Nudansk Ordbog(2005) faglig dygtighed i udøvelsen af et erhverv. Alternative behandlinger er ifølge ordnet.dk/ddo defineret som behandlingsmetoder, hvis virkning ikke er videnskabeligt dokumenteret. I den forstand er det forståeligt, at hun ikke vil have sin virksomhed til at fremstå alternativt. Det stillede os pludselig i en gråzone i den forstand, at der dermed ikke udelukkende er tale om et kommunikationsproblem. Hvis en kunde opfatter en behandlingsform som alternativ, så er det ikke sikkert en hjemmeside eller beskrivelserne af behandlingerne kan ændre denne holdning. Vi har derfor i udformningen af problemformuleringen valgt udelukkende at vægte professionalismen ved hjemmesiden, da vi mener, at hjemmesiden har brug for et nyt design. Ved første øjekast er hjemmesiden uoverskuelig, kedelig og umiddelbart amatøragtig. Derudover er den opbygget efter en standard template, hvilket vi opfatter som et tegn på, at der ikke er brugt meget tid på at udvikle eget design. Vi mener, det er nødvendigt at undersøge receptionen af den gamle side for at finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer på hjemmesiden. Et website skal underlægges samme krav om professionalisme som enhver anden kommunikationsaktivitet. Kun på den måde kan der opnås en sammenhæng mellem virksomhedens tilstedeværelse i cyberspace og i virkelighedens verden, så de ikke modarbejder hinanden, men tilsammen understøtter og udvikler virksomhedens image. (Appel & Borup 2001:11). Vi mener, troværdighed er en forudsætning for, at noget kan være professionelt. En utroværdig hjemmeside kan ikke give indtryk af en troværdig virksomhed. Derfor kommer troværdighed til at være et centralt emne i projektet. 5

6 Problemformulering Vi ønsker at opnå indsigt i, på hvilke punkter, der er uoverensstemmelser mellem det indtryk hjemmesiden udsender, og det professionelle indtryk Trillium instituttet ønsker at give. Vi er interesserede i at afdække, hvordan det er muligt at udforme en hjemmeside for Trillium, der udstråler troværdighed og professionalisme. Vi vil tage udgangspunkt i en analyse af hjemmesiden ud fra Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel, hvor vi vil identificere de fremtrædende funktioner på hjemmesiden. Efterfølgende vil vi se på effekten af disse fremtrædende funktioner med inddragelse af usability og teori om troværdighed på hjemmesider. Derefter vil vi efterstræbe at fyldestgøre Thorlacius model ved at inddrage den faktiske afsender og modtager. Vi vil til et møde med afsender undersøge afsenders intention med hjemmesiden, og vi vil udføre en receptionsanalyse med tilføjede elementer fra tænke-højt-test af den nuværende hjemmeside med fire brugere. Vi vil undersøge, om afsenders intention med hjemmesiden bliver mødt, samt hvordan hjemmesiden opleves af modtageren, og om disse to stemmer overens. Derefter vil vi anvende resultaterne fra analysen til at lave et nyt hjemmesidekoncept, hvor vi vil redesigne de elementer, som ifølge analysen og IPerne ikke fungerer optimalt på den nuværende hjemmeside. Vi vil ikke producere en fuldt funktionel hjemmeside, vi vil i stedet udforme et udkast til et nyt design samt en oversigt og forklaring på samtlige elementer på den nye hjemmeside. Strategisk platform Vi har i arbejdet med vores kommunikationsplanlægning taget udgangspunkt i Preben Sepstrup og Pernille Fruensgaards(2010) model til kommunikations- og kampagneplanlægning(2010:183). Modellen har hjulpet os til at skabe overblik over kommunikationssituationen, samt hvilke elementer det har været nødvendigt at have med i kommunikationsarbejdet. Modellen fungerer således som strategisk platform for vores fremgangsmåde. Vi har indledende anvendt modellen som medtænkning til udformning af problemformuleringen særligt i definitionen af, om der er tale om et kommunikationsproblem. 6

7 Teorivalg Selvom mediet i form af Trilliums hjemmeside var valgt på forhånd, har det stadig været nødvendigt at undersøge, hvilke elementer man skal være opmærksom på, når man arbejder med internettet som medie, da kommunikationen skal indrettes derefter. Thorlacius visuelle kommunikationsmodel(2002) ligger til grund for dele af analysen, og vi har valgt at anvende hendes model, da den giver et godt overblik over, hvad der er fremtrædende på en hjemmeside. Modellen introducerer det kommunikative i de visuelle aspekter af hjemmesiden og er unik i sin udformning. Modellen kombinerer det æstetiske og funktionelle ved hjemmesider, da hun mener, begge disse aspekter skal prioriteres(thorlacius 2002:14). Hendes model indeholder begrænset teori om, hvad det betyder, når en af funktionerne er mere fremtrædende end en anden. Derfor har vi valgt at inddrage usability og teori om troværdighed på hjemmesider. Thorlacius skriver selv, at modellen skal ses som et supplement til andre bøger om funktionalitet og brugervenlighed.(thorlacius 2002:14). Vi inddrager derfor nogle af Jakob Nielsens tanker om usability(2001). Vi er dog klar over, at hans tilgang til hjemmesidedesign repræsenterer en af mange forskellige opfattelser. Vi har inddraget både Nielsen og Rolf Molich(2003) i afsnittet om usability. Molich er langt hen af vejen enig med Nielsen, men han bidrager med nogle vigtige pointer, som vi ikke umiddelbart fandt i Nielsens teori. Vi bruger usability til at sige noget om, hvad det betyder for hjemmesiden, at den har visse fremtrædende kommunikationsfunktioner. Usability vil især blive inddraget i forbindelse med troværdighed og i designprocessen af den nye hjemmeside. Vi inddrager også nogle af Appel og Borups tanker(2001), som omhandler kommunikationen på internettet ud fra et mere generelt kommunikationsperspektiv end det grafiske og tekniske. Vi inddrager Elisabeth Hoff-Clausens teori om organisationers troværdighed på hjemmesider(2002), da vi ønsker at få et mere uddybende syn på troværdighed. Denne teori er særligt rettet mod organisationers troværdighed på internettet, derfor vil der være fokus på, hvilke problemstillinger det medfører i forhold til etos. Projektets opbygning Vi vil begynde med at gøre rede for vores videnskabsteoretiske ståsted i hermeneutikken samt vores kommunikationsforståelse, hvorefter vi vil redegøre for Thorlacius kommu- 7

8 nikationsforståelse og hendes udgangspunkt for modellen, og vi vil med gennemgangen bl.a. vise, at vores overordnede kommunikationsforståelse er i overensstemmelse med Thorlacius. Herefter vil vi give en introduktion til vores empiriske metoder, som i dette projekt vil bestå af receptionsundersøgelse med indlejret tænke-højt-test. Der vil i sammenhæng med beskrivelsen af vores empiriske metoder også være konkrete overvejelser og beskrivelser af udførelsen af vores empiri. Derefter vil vi gennemgå den teori, vi finder det nødvendigt at anvende, for at kunne gennemføre en fyldestgørende analyse: Profilering, Thorlacius visuelle kommunikationsmodel, usability og hjemmesidedesign, troværdighed og farve. Vi har valgt overordnet at lave to analyser af hjemmesiden. I den ene analyse vil vi anvende Thorlacius model på hjemmesiden, hvor vi vil inddrage både den faktiske afsender og modtager. Vi vil udpege og beskrive de fremtrædende funktioner på hjemmesiden, før vi overordnet vil kunne konkludere om det professionelle indtryk, afsender ønsker at give, er i overensstemmelse med det indtryk, hjemmesiden udsender. I den anden analyse vil vi anvende usability og troværdighedsteori sammen med citater fra receptionsundersøgelsen til uddybende at kunne udtale os om hjemmesiden som værende funktionel og professionel. Vi vil sammenfatte de punkter, vi i analysen kommer frem til, ikke fungerer optimalt eller mangler på hjemmesiden for at have et afsæt til redesignet af hjemmesiden. Herefter vil vi gennemgå den nye hjemmeside, hvor vi illustrerer med billeder og beskrivelser af det nye design. Vi vælger at udføre designet i et billedredigeringsprogram, da det for os vil blive det bedste og mest vellignende resultat, da vi ikke besidder de fornødne tekniske forudsætninger for at producere en hjemmeside. I konklusionen vil vi kort gøre rede for resultaterne fra vores undersøgelse af den eksisterende hjemmeside, og dermed også klarlægge om der er overensstemmelse mellem det fysiske og virtuelle udtryk af Trillium. Derefter vil vi forklare, hvad der gør en hjemmeside troværdig og professionel med afsæt i de tanker, vi har gjort os i forbindelse med optimeringen af hjemmesiden. Afslutningsvist vil vi give en kort redegørelse for vores arbejdsproces i forhold til skrivning af projektet og fordeling af ansvar i en procesbeskrivelse og ansvarsliste. 8

9 Temarammeredegørelse Vi vil følgende redegøre for den temaramme, vi har arbejdet ud fra, hvor en definition af medieformidlet kommunikation indgår. Sjette semesters temaramme Medieformidlet kommunikation øger vores grundlæggende viden om kommunikation i organisationer, denne gang med fokus på medier og medieformidlet kommunikation og primært ekstern kommunikation frem for intern kommunikation, som det forholdte sig på femte semester. Der gives på semestret en introduktion til den medieformidlede kommunikation, som indbefatter forskellige former for medier; digitale, trykte og audiovisuelle. Herudover gives der en introduktion til de centrale genrer samt formidlingsformer og -sammenhænge. Formidlingen bliver beskuet fra både modtager- og afsenderperspektiv med fokus på fænomener som receptionsundersøgelse, medievalg, identifikation af kommunikationsproblemer og udformning. Dette har sat os i stand til at gennemføre en målrettet kommunikationsindsats og et kommunikationsprodukt. Semestret er dermed både teoretisk, analytisk og praktisk. Vi har på dette semester samarbejdet med en ekstern rekvirent, og det primære mål for projektet er, at rekvirentens informationsbehov klarlægges, behandles og løses. Der skal sammen med projektet udfærdiges et medieprodukt, som enten udformes ud fra forhåndsundersøgelser eller som efterfølgende modtagertestes. Denne opbygning gør også, at vi lærer at fokusere på både afsender- og modtagersiden af processen. Medieformidlet kommunikation skal analyseres i lyset af, at det er kommunikation, der foregår gennem et medie, hvor afsender ikke er i direkte kontakt med sin modtager. Genreforhold bliver dermed også et vigtigt element, da genren er noget, der gør kommunikationsbudskabet lettere gennemskueligt for både afsender og modtager. Gennem bachelorprojektet benytter, forstår og reflekterer vi over teori, metode og praksis. Derudover vurderer vi teoretiske og praktiske problemstillinger og vælger derpå relevante analyse- og løsningsmodeller. At kunne identificere egne læringsbehov er endnu en opgave til os gennem bachelorprojektet, vi skal altså være i stand til at vurdere, hvad der er bedst for rekvirenten og dermed lytte til, hvad denne ønsker for sin virksomhed, men ikke lade det overskygge, hvad vi opfatter som værende det vigtige at arbejde på. 9

10 Følgende vil vi beskrive semestrets kurser, og hvad vi i projektarbejdet har anvendt fra dem: I kurset Modtageren i medieformidlet kommunikation blev vi introduceret til receptionsundersøgelsen og dennes muligheder. Denne viden har vi brugt til udformningen af vores egen receptionsundersøgelse. Den viden, vi har fra kurset Analyse af indhold og budskab i mediernes kommunikation, har vi anvendt gennem vores analyse af medieproduktets form og indhold. Det er i dette fag, vi er blevet introduceret til Thorlacius kommunikationsmodel. I Medier og virksomhedskommunikation: afsenderen i ekstern organisationskommunikation har vi lært om afsenderen i ekstern organisationskommunikation, herunder afsenders overvejelser om medier, tekster og modtager. Gennem kurset er vi blevet i stand til at analysere kommunikationsproblemer i organisationers internt og eksternt medieformidlede kommunikation, hvor vores fokus har ligget på de tilknytninger, der er mellem virksomhedens identitet, profil og image. Kurset Hjemmesider incl. Photoshop bestod i en introduktion til programmet Photoshop med fokus på billedbehandling, med henblik på at kunne bruge det til at redigere de billeder, vi skal have på hjemmesiden. Vi har også anvendt Photoshop til at lave et udkast til den nye hjemmeside. Audiovisuelle og digitale medier er et kursus, hvor vi har lært om forskellige audiovisuelle og digitale former for kommunikationsmuligheder herunder bl.a. Facebook. Vi har brugt kurset i forhold til viden om virksomhedens information, formidling og markedsføring, som er udformet via en hjemmeside. Udvikling af strategisk medieformidlet kommunikation har været et kursus, hvor vi er blevet præsenteret for det at planlægge en kommunikationskampagne. Vi har derudover fået viden om Preben Sepstrups og Pernille Fruensgaards bog "Tilrettelæggelse af information", som vi har brugt i planlægningen af vores kommunikative arbejde. 10

11 Metode Vi vil følgende forklare vores videnskabsteoretiske tilgang og kommunikationsforståelse. Herefter vil vi give en introduktion til vores empiri og derpå redegøre for receptionsundersøgelse og herunder for, hvordan vi har udført vores. Derefter vil vi introducere til vores kommunikationsplanlægning, og afslutningsvis vil vi redegøre for Thorlacius kommunikationsforståelse. Vi arbejder i projektet ud fra det humanistiske paradigme, som bl.a. kendetegnes ved at anvende den kvalitative metode, have et fortolkende perspektiv og placere forståelsesansvaret hos modtager(sepstrup og Fruensgaard 2010:37). Vi anvender den kvalitative metode, idet vi i projektet foretager en receptionsundersøgelse, hvor vi netop ser på modtagers forståelse af den pågældende hjemmeside. Hermeneutik Vi går i projektet hermeneutisk til værks, hvor vi fortolker for at forstå. Vi arbejder ud fra den filosofiske hermeneutik, som undersøger, hvad der forekommer, hver gang vi mennesker fortolker og forstår. Den filosofiske hermeneutik arbejder således med forståelsen af menneskets omgang med verden i alle dets afskygninger, den arbejder ikke udelukkende med sproglige fænomener. Hermeneutikken undersøger og forklarer fortolkningen og forståelsen.(gulddal & Møller 1999:9-10). Ifølge hermeneutikken er opnåelsen af erkendelse dialogisk, da hermeneutisk aktivitet altid foregår mellem to eller flere parter, hvor dialogpartneren ikke nødvendigvis er et andet menneske, men lige så vel kan være en tekst eller et maleri(gulddal & Møller 1999:12). Vi fortolker for at forstå. Vi foretager ikke et valg om at forsøge at forstå, det sker automatisk, det er vores måde at forholde os til verden på, og det er på baggrund af vores forståelse af verden, at vi forstår.(gulddal & Møller 1999:30). Vi fødes ind i en bestemt kultur, hvor vi ubevidst overtager kulturens skikke og normer, som vi ikke har mulighed for at fravælge; derfor har vores fordomme og forforståelse også indvirkning på vores fortolkning og forståelse(gulddal & Møller 1999:35). Vi kan således aldrig opnå fuld objektivitet, da vi altid vil være bundet til vores kultur(gulddal & Møller 1999:37). Vi er i arbejdet med projektet klar over, at vi arbejder ud fra vores kulturelle ståsted, som gør, at vi anskuer verden på en bestemt måde. Vi forsøger så vidt muligt at være opmærksomme på dette, så vi ikke bliver for subjektive i vores forståelse og fortolkning. Hermeneutikken opererer også med den hermeneutiske cir- 11

12 kel, hvor der eksisterer et samspil mellem del og helhed; delene forstås ud fra helheden, og helheden forstås ud fra delene.(gulddal & Møller 1999:19). Det gensidige afhængighedsforhold, der eksisterer mellem del og helhed, gør, at fortolkningen er en proces, der pendler frem og tilbage mellem enkeltiagttagelser og deres overordnede sammenhæng(gulddal & Møller 1999: 20). I projektet kan de enkelte afsnit ses som delene, som tilsammen udgør det samlede projekt, eksempelvis er indledningen, teorien, metoden og analysen dele, som alle indgår i det samlede projektet. Indholdet i projektet kan kun forstås på baggrund af delene, og delene er afhængige af, hvad vi vil sige med hele projektet. Det er i dette sammenspil mellem del og helhed, at meningen opstår. Vores kommunikationsforståelse Inden for moderne kommunikationsforskning findes der to grundlæggende paradigmer; transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet. Kommunikation defineres inden for transmissionsparadigmet som transmission af et budskab fra en afsender til en modtager (Frandsen, Johansen, Nielsen 2005:34). Kommunikation betragtes som en lineær proces, hvor budskabet udgår fra afsender, og modtager ses som det passive offer for en kommunikationsindsprøjtning. Modtager har således ingen indflydelse på kommunikationen, og hvis budskabet ikke opnår den ønskede effekt hos modtager, er der tale om en kommunikationsfejl. (Frandsen et al 2005:35). Kommunikation inden for interaktionsparadigmet defineres som social interaktion mellem mennesker med henblik på at frembringe og udveksle betydning. Kommunikation er dermed en dynamisk proces, hvor både afsender og modtager fortolker budskabet ud fra deres kulturelle kontekst. Kommunikation betragtes altså som mere end blot overførsel af et budskab.(frandsen et al 2005:36). Vi baserer vores kommunikationsforståelse på interaktionsparadigmet, da vi mener, betydning skabes i samspil mellem afsender og modtager. Vi mener ikke, afsender blot kan overføre et budskab, som enhver modtager ville opfatte ens, da vi er individer med hver vores forståelseshorisont. Vores kommunikationsforståelse er dermed i overensstemmelse med vores videnskabsteoretiske ståsted. Vores kommunikationsforståelse er også i overensstemmelse med Thorlacius kommunikationsforståelse, som ligeledes mener, at betydning skabes i samspil mellem afsender og modtager, hvilket vi til sidst i metoden vil redegøre for. 12

13 Vores empiri Vi anvender i projektet den kvalitative metode i form af en receptionsundersøgelse af Trilliums hjemmeside, hvortil vi foretager kvalitative interviews kombineret med elementer fra tænke-højt-test, hvilket er en del af usability testing. En tænke-højt-test går i sin enkelhed ud på, at en testperson skal tænke højt, mens vedkommende interagerer med den hjemmeside, som testes. På den måde kan man få indblik i testpersonens tankegang, og hvordan testpersonen agerer på hjemmesiden.(nielsen 1993:195). Grunden til, vi vælger at trække elementer fra usability testing ind, er, at vi på den måde mener, at IPerne bedre vil få en varieret oplevelse af hjemmesiden i stedet for, at de på må og få selv skal surfe rundt på hjemmesiden. Fremgangsmåden for vores receptionsundersøgelse foregår således, at vi først stiller IPerne nogle indledende spørgsmål, hvorefter vi stiller dem nogle opgaver på hjemmesiden, som de skal udføre mens de tænker højt. Efter opgaverne er løst, stiller vi spørgsmål på baggrund af deres oplevelser med hjemmesiden 2. Ifølge Kvale er fordelen ved det kvalitative interview dets åbenhed(kvale 1994:92), hvilket netop er vigtigt for os ift. at få IPerne til at tale frit om deres oplevelser på og af hjemmesiden. Ved at anvende den kvalitative metode er vi klar over, vi ikke kan sige noget generelt gyldigt om hjemmesiden. Vi ønsker at anvende vores empiri som de enkeltstående tilfælde, de er. Vi er også bevidste om, at vi ved at have kombineret vores kvalitative interview med kvantitative undersøgelser kunne have indhentet flere svar og dermed bedre være i stand til at sige noget mere generelt gyldigt om hjemmesiden. Dette har vi fravalgt, da vi har vurderet, at vi ikke vil have plads til at yde begge undersøgelser retfærdighed og stadig behandle dem på et tilstrækkeligt videnskabeligt niveau. Receptionsundersøgelse Receptionsundersøgelsen er et studie af, hvordan mennesker skaber mening i mødet med medier. Det er således ikke mediet, men mennesket der undersøges.(schrøder, Drotner, Kline, Murray 2003:147). Receptionsundersøgelsen baseres på det kvalitative forskningsinterview, hvor interviewet anvendes til at tydeliggøre den interviewedes oplevelser med et pågældende medie(schrøder et al. 2003:143). 2 Spørgeguiden kan ses i bilag 5. 13

14 Receptionsundersøgelser skal leve op til standardkriterierne for pålidelighed, validitet og generalisering, for at en pålidelig receptionsundersøgelse kan opnås(schrøder et al. 2003:147): For at kriteriet for pålidelighed opnås må dataindsamlingen og fortolkningen af denne følge bestemte procedurer, så subjektive fordomme mindskes i processen. Undersøgelsen må udføres således, at det er tydeligt, at det er den interviewedes oplevelse med det pågældende medie, der gengives og ikke forskerens forudindtagede opfattelse af, hvordan mennesker oplever det pågældende medie.(schrøder et al. 2003:147). Vi bestræbte os på at lade den interviewede tale mest muligt i interviewet, så det var deres oplevelser og tanker, der var i fokus og ikke vores forestilling om, hvordan den interviewede oplevede hjemmesiden. Validitet har at gøre med troskab i forhold til det virkelighedsbillede, som receptionsundersøgelsen påstår at tegne af den virkelige verden. Schrøder et al. ser ikke interviewet som noget, der skal grave kernen af den interviewedes oplevelser frem men nærmere som en katalysator for at aktivere forståelsesprocessen i forhold til det pågældende medie.(schrøder et al. 2003:147-48). Vi stræbte efter at stille IPerne åbne spørgsmål og give dem god tid til at svare på dem. Vi forsøgte dermed at lade interviewet foregå i den interviewedes eget tempo. Vi bestræbte os på at lade dem tale helt ud, inden vi stillede dem nye spørgsmål. I kvalitative undersøgelser har generalisering ikke noget med repræsentativitet at gøre, da man aldrig kan være helt objektiv. Det betyder ikke, at kvalitative undersøgelser ikke kan have generelle implikationer for, hvordan vi mennesker tænker om mediers indflydelse.(schrøder et al. 2003:147-8). 14

15 Vi har interviewet fire personer og har på den måde heller ikke nok materiale til at kunne sige noget generelt, hvilket heller ikke er vores intention. Vi vil på baggrund af vores interview og deres oplevelser med hjemmesiden se på, om der er nogle tendenser, der går igen. Planlægning af receptionsinterview Der er flere elementer, man må være opmærksom på i planlægningen af et receptionsinterview: Kommunikationssituation Det, der skal have den højeste prioritet, er at få den interviewede til at tale frit om deres oplevelse med det pågældende medie. Der skal skabes en kommunikationssituation, da de forskellige kommunikationssituationer hver har tilknyttet bestemte kulturelle normer for begyndelse, afslutning, turtagning og at stille spørgsmål. Den mest produktive form for kommunikationssituation er en venskabelig samtale mellem fremmede.(schrøder et al. 2003:149). Inden interviewene begyndte, informerede vi IPerne om, hvordan interviewet ville komme til at foregå. Vi opfordrede dem til at tage sig god tid til både at svare på spørgsmålene og udføre de opgaver, vi stillede dem. Vi mente, at vi på den måde kunne få dem til at slappe af og føle sig godt tilpas, når det foregik i deres eget tempo. Vi mente ligeledes, at det ville føre til en mere åben snak fra interviewerens side, når de oplevede, at der var plads til, de kunne tale frit. Sted På grund af den usymmetriske magtfordeling, der kan forekomme i interview, er det er en god idé at vælge et sted, hvor den interviewede føler sig tilpas, det kan være personens eget hjem eller arbejde.(schrøder et al. 2003:150). Vi mødte to IPer på deres arbejdsplads, og to IPer mødte vi hjemme hos dem selv. I alle tilfældene fik IPerne selv lov at vælge, hvor interviewet skulle foregå. Enkeltmands- eller gruppeinterview I planlægningsprocessen må man vurdere, hvor fokus skal ligge, og deraf om man vil udføre enkeltmands- eller gruppeinterview. I enkeltmandsinterview er der for det meste tale om samme form for kommunikationssituation, da der kun er den interviewede og inter- 15

16 vieweren til stede.(schrøder et al. 2003:151). Enkeltmandsinterview betegnes ofte som dybdeinterview, da den enkelte person får mere tid til at tale, og spørgsmålene kan rettes direkte til den enkelte.(schrøder et al. 2003:153). Gruppeinterviewet er kendetegnet ved både at inkludere forskelligartethed og bred enighed. Det bringer forskellige mennesker sammen, som hver perciperer forskelligt, hvilket fører til diskussioner, enighed og uenighed, kommentarer og forhandlinger. Der forekommer dermed i gruppeinterviewet en anden form for interaktion end i enkeltmandsinterviewet.(schrøder et al. 2003:153). Vi valgte at anvende enkeltmandsinterview, da vores interview indebar nogle opgaver på hjemmesiden, som, vi mente, ville være mest fordelagtige at løse enkeltvis. Derudover ønskede vi ikke, at IPerne kunne påvirke hinanden i deres vurdering af og oplevelser med hjemmesiden, da vi gerne ville have flere meninger om hjemmesiden frem. Forberedelse til feltarbejde Design af interviewguide Det er en god idé at have interviewspørgsmålene skrevet ned og medbragt til interviewet(schrøder et al. 2003:156). Vi havde interviewspørgsmålene med på en computer, så vi ligesom IPen sad ved en computer. Vi udførte interviewguiden ud fra det formål, at vi ville finde ud af, hvilke elementer der i den interviewedes opfattelse gjorde hjemmesiden mere eller mindre professionel og troværdig. Rekruttering af interviewpersoner I en receptionsundersøgelse udvælges IPerne ikke tilfældigt, de udvælges efter bestemte karakteristika, som er vigtige for undersøgelsen. I udvælgelsen af interviewpersoner er det vigtigt at overveje hvem og hvor mange, man skal interviewe, og hvordan man skal få fat på dem. Ift. hvor mange der skal interviewes, er anbefalingen, at stræbe efter så bred mangfoldighed som muligt.(schrøder et al. 2003: ). Vi valgte, at interviewe fire personer, og vi stillede et kriterium om, at to personer i forvejen kendte til Trillium og to personer ikke kendte til Trillium. Dette besluttede vi for at få forskellige øjne på hjemmesiden. Vi mente også, det ville give os forskelligartede svar. Trillium fandt to personer, som var vant til at få behandlinger hos dem. Vi fandt selv de to personer, som ikke kendte til stedet. Vi gik efter, hvem der havde tid og lyst til at deltage. 16

17 Transskribering Vi har valgt at transskribere vores empiri, da en tekst er nemmere at arbejde med end lydoptagelser. Der er mange forskellige transskriberingsmetoder med varieret grad af detaljer. Det er derfor altid et vurderingsspørgsmål, hvor mange detaljer der skal med. Vi har ud fra vores projekt vurderet, at en almindelig transskribering af, hvad der bliver sagt uden yderligere detaljer, er det, vi finder mest passende, da vi udelukkende fokuserer på indholdet i IPernes udtalelser og ikke på detaljer. Vi følger danske retskrivningsregler, og har derfor ikke transskriberet dialekt, men vi har transskriberet, det IPerne siger, og derfor forekommer der nogle steder gentagelser af ord og sætninger med mærkelig tegnsætning, da IPerne nogle gange gentager sig selv og ikke færdiggør deres sætninger. 17

18 Vores kampagneplanlægning Vi har i planlægningen af vores kommunikationsindsats arbejdet ud fra Sepstrup og Fruensgaards model til kampagneplanlægning. Vi vil følgende redegøre for modellen og under de forskellige punkter forklare vores anvendelse heraf. Platform Platformen er udgangspunkt for afsenderens opgaveformulering i forhold til de ansvarlige for udformning og medievalg(sepstrup & Fruensgaard 2010:183). Platformen består af en kampagnestrategidel og en handlingsplandel(sepstrup & Fruensgaard 2010:183). 18

19 Kampagnestrategi En strategi skal i forhold til en organisations mål klarlægge: Hvor befinder vi os, hvad er situationen? Hvor vil vi gerne hen? Hvilke problemer og muligheder er der i denne sammenhæng? (Sepstrup & Fruensgaard 2010:192). Situationen er for Trillium, at de ønsker en ny hjemmeside, da den eksisterende er nogle år gammel og ikke længere helt tidssvarende. Deres problem ligger i, at de ikke selv har erfaring med at udforme hjemmesider og derfor ikke vidste, hvordan de skulle gribe situationen an. De muligheder, en ny hjemmeside giver dem, er at få en tidssvarende hjemmeside, som i højere grad realistisk og professionelt afspejler Trillium. Hjemmesiden er ikke blevet fornyet, siden den blev oprettet, så opdateringer af de nye behandlingsformer er blot blevet tilføjet uden at overveje, om hjemmesiden deraf er blevet uoverskuelig. Situationsanalyse Situationsanalyse handler om at identificere og forstå problemet. Situationen, som afsenderen er i og som afsenderen ønsker at nå frem til, beskrives. Når man står overfor et problem, skal det afgøres, om problemet er af en kommunikationsmæssig karakter. Det gøres ved at se på, hvilke muligheder der er for at løse problemet. Hvis muligheden er en ændring af kommunikationen på den ene eller anden vis, så er der tale om et kommunikationsproblem. Hvis kommunikationen derimod kun er en del af løsningen, så vil det ikke længere blive opfattet som værende af kommunikationsmæssig karakter, og en kommunikationskampagne vil ikke kunne løse problemet.(sepstrup & Fruensgaard 2010:197). Vores rekvirent vidste fra starten, at de gerne vil ændre deres måde at kommunikere på, da de af en potentiel kunde er blevet fravalgt med begrundelsen, at deres hjemmeside ser ud til at afspejle et alternativt behandlingssted. Det er ikke den opfattelse, de har af sig selv og dermed heller ikke det indtryk, de ønsker, deres kunder skal have af dem. Dette er umiddelbart ikke et kommunikationsproblem, da det er individuelt, om man opfatter noget som alternativt. Indehaveren mener, at løsningen er at omskrive deres webtekster på en måde, så Trillium kommer til at fremstå som et mere professionelt behandlingssted. Hun vil altså bruge sproget til at overtale sine kunder til at ændre deres holdning om dem, hvilket ikke er noget, vi ser som muligt med den kommunikationsforståelse, vi arbejder 19

20 ud fra. Der er stadig det problem, at man ikke på baggrund af en tekst kan tvinge en modtager til at opfatte behandlingsformer som ikke-alternative, selvom de er beskrevet med et professionelt sprog. Derudover kan man ikke tvinge modtageren til at læse om den enkelte behandlingsform. Derfor er der ikke udelukkende tale om et kommunikationsproblem. Mål Indenfor strategisk kommunikation findes der tre typer mål; organisationsmål, kampagnemål og hjælpemål. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken type mål man arbejder med. Det ene mål er ikke bedre end det andet, men det er vigtigt at vælge det rigtige, så resultatet af en kampagne har en effekt på det egentlige problem og ikke blot opfylder det opsatte mål, som måske var en forkert type eller et dårligt mål i forhold til selve problemet.(sepstrup & Fruensgaard 2010: 206). Det overordnede mål er, at hjemmesiden skal fremstå professionel og afspejle afsender. Der ønskes med hjemmesiden at fortælle potentielle kunder, at Trillium er et professionelt team af behandlere, som vil kunne hjælpe med stort set alle former for skavanker. Derudover ønsker Trillium at gøre rede for de behandlings- og træningsformer, de tilbyder, samt give en overordnet introduktion til Trillium og deres behandlere. På sigt skal hjemmesiden også fungere som et salgskatalog, hvor man kan læse mere om de pakkeløsninger, Trillium tilbyder virksomheder. Målgruppe Det er vigtigt at have en godt afgrænset målgruppe, da det hjælper til at forstå afsenders problemer(sepstrup & Fruensgaard 2010:216). Målgruppen er på forhånd defineret af Trillium til at være ansatte i virksomheder, som har en bruttolønsordning med Trillium, og virksomheder som i købssituationer skal tage beslutningen, om de skal oprette en bruttolønsordning med Trillium. Kommunikationsform Der findes tre former for kommunikation: massekommunikation, netværkskommunikation og ukonventionel kommunikation. De er ikke entydige, de er gensidigt afhængige, de overlapper hinanden og er alle relevante og meningsfulde.(sepstrup & Fruensgaard 2010:237). I massekommunikation kender afsenderen ikke den enkelte modtager personligt, og massekommunikation forklares som: opbevaring og transport af information til flere modtagere samtidig eller forskudt. (Sepstrup & Fruensgaard 2010:26). Netværks- 20

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten -

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Før Efter 8. Semester Naturvidenskabelig Informatik Aalborg Universitet Afleveret den 26/05/05 1 Institut For Kommunikation Projekttitel: Visuel

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael

LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael LEDIG JOURNALIST? Gruppe 9 2 semester 1 projekt: Website Janni, Jens, Morten & Mikael Indholdsfortegnelse Problemformulering Problemformulering... s. 1 Kommunikation... s. 2 Model... s. 2 Analyse... s.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Humanistisk Informatik. 6. Semester Kommunikation. Gruppe 18B. Vejleder: Janne Bang. Afleveringsdato: 25.

Aalborg Universitet. Humanistisk Informatik. 6. Semester Kommunikation. Gruppe 18B. Vejleder: Janne Bang. Afleveringsdato: 25. Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 6. Semester Kommunikation Gruppe 18B Vejleder: Janne Bang Afleveringsdato: 25. maj 2011 Antal anslag: 82430 Svarende til 34,4 antal normal sider Giajenthiran

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE FOR RELATIONSPSYKOLOGERNE SEMESTERPROJEKT Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE 26 Frederik Nissen, Nirojan Srikandarajah, Lars Lichon, Stephan Rasmusen, Umachanger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner Multimediedesigner Visuel ID og kommunikation 3. projekt 1. sem okt. - nov. 2009 www.knord.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby En sund sjæl i et sundt legeme Informationskampagne til unge 1. Indledning

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Model til analyse af visuel kommunikation på websites

Model til analyse af visuel kommunikation på websites Model til analyse af visuel kommunikation på websites I det følgende introduceres en teoretisk funderet model til analyse af visuel kommunikation, som kan bruges til planlægning og analyse af den visuelle

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen...

2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen... 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning... 3 2.1. Introduktion... 3 2.2. Indledning... 4 2.3. Problemformulering... 6 2.4. Temarammen... 6 2.5. Læsevejledningen... 7 3. Metode... 9 3.1. Videoobservation...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

FORMALIA Specialet udgør: 215.040 anslag, hvilket svarer til 89,6 normalsider à 2400 anslag pr. s inklusive mellemrum.

FORMALIA Specialet udgør: 215.040 anslag, hvilket svarer til 89,6 normalsider à 2400 anslag pr. s inklusive mellemrum. FORMALIA Specialet udgør: 215.040 anslag, hvilket svarer til 89,6 normalsider à 2400 anslag pr. s inklusive mellemrum. Produceret fælles: Kap.1 Fra teori til model Modellen forklaret Fra Analyse til Model

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere