Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med"

Transkript

1 Indhold Forord Indledning Metode... 6 Hermeneutik... 6 Den hermeneutiske cirkel... 7 Kvalitativ eller kvantitativ empiri Udvælgelse af interviewpersoner Fremgangsmåde Fagforeningsteori Rational choice-teori Social custom-teori Strukturelle ændringer som følge af lovgivningen : Frihedspakken og ændringen af a-kasseloven Forbuddet mod eksklusivaftaler Genopretningsplanen Opsamling Interviewpersonerne Prisen Solidaritet Normernes (manglende) betydning De strukturelle ændringer Sammenfatning og perspektivering Litteratur

2 Forord Min motivation for arbejde med fagbevægelsen udspringer ikke kun af en almindelig nysgerrighed efter at få en bedre forståelse for det danske arbejdsmarked. Det hænger i lige så stor grad sammen med, at jeg er tilhænger af den danske fagbevægelse, og desuden selv medlem af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse. Fagbevægelsen er den ene af de to grundpiller 1 i den danske model, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagernes hovedforbund i stedet for at slås, mødes i dialog og forhandler vilkårene for det danske arbejdsmarked. Politikernes holder sig tilbagetrukket, og blander sig i udgangspunktet kun når der er uløselige konflikter. Dette har historisk set medført bedre arbejds- og lønvilkår for lønmodtagerne, samt en tryghed for arbejdsgiverne der er langt bedre sikret imod, at de ansatte f.eks. ikke pludselig nedlægger arbejdet på et kritisk tidspunkt i produktionen. Det danske arbejdsmarked er derfor historisk set karakteriseret af stabilitet - en stor fordel for den danske økonomi, der er lille, åben og eksportafhængig. Dette bliver ofte fremhævet som en del af forklaringen på, at den danske økonomi har været så stærk under den nuværende økonomiske krise, sammenlignet med andre lande. Det er muligt, at meget af den klassiske fagbevægelses ideologiske grundlag om solidaritet og klassekamp klinger mærkeligt for mange i nutidens senmoderne videnssamfund. Mange ser det som direkte modsætninger til deres egne, liberale værdier, og er derfor modstandere af fagbevægelsens store indflydelse. Selvom jeg selv er tilhænger af solidaritet, mener jeg, at den moralske diskussion egentlig er af mindre betydning: det handler om at skabe så stærk og effektiv en økonomi, som muligt, hvilket jeg forestiller mig at de fleste vil være enige i, hvad enten man spørger LO-ledelsen eller Cepos. Jeg ser en stærk fagbevægelse som en forudsætning for at bevare stabiliteten på det danske arbejdsmarked og dermed styrken i den danske økonomi. Derfor ser jeg det som et problem, at fagbevægelsen inden for de sidste år har oplevet et massivt medlemsstab. Et problem, som jeg ikke gør mig nogen forestillinger om, at der eksisterer en simpel løsning på; problemets konsekvenser og årsager stikker grene ud til så mange forskellige udviklinger i samfundet, at en tilnærmelsesvis fuldstændig forståelse og forklaring af problemet ville kræve et tværfagligt studie inden for alle samfundsfagets discipliner, hvilket den omfattende forskning inden for områder også vidner om. Det er dog mit håb, at projektet kan give et lille bidrag til den allerede eksisterende forskning, for på den måde at hjælpe til at finde en måde at vende den negative udvikling. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med 2

3 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har historisk set været karakteriseret af en høj grad af faglig organisering. Den store tilslutning til fagbevægelsen har samtidig været forudsætningen for den danske aftalemodel, hvori løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet i kollektive overenskomster. Disse aftaler indgås ca. hvert 4. år mellem på den ene side arbejdsgiverorganisationerne DA og DI 2 og på den anden side hovedforbundene LO, FTF og AC 3. Disse hovedforbund udgør fagbevægelsen og dækker i dag ca. 54% af de fagligt organiserede i Danmark. På det danske arbejdsmarked eksisterer der imidlertid også en række faglige organisationer, som står uden for de kollektive områdeoverenskomster de ideologisk alternative eller gule a-kasser og fagforeninger. 4 Disse organiserer ofte både lønmodtagere og arbejdsgivere, og stiller ingen optagelseskrav til medlemmernes faglige baggrund: alle kan med andre ord blive medlem. Fagbevægelsen har historisk set opfattet de gule som usolidariske skruebrækkere, der snylter på det fælles gode, idet de ikke bidrager til at betale for administrationen af overenskomsterne. Inden for de sidste 15 år har man kunnet konstatere et markant skift i medlemstallene i de danske fagforeninger: Tabel 1. Medlemstal for danske fagforeninger 5 2 Danske Arbejdsgivere; Dansk Industri 3 Landsorganisationen(LO); Danske tjenestemand- og funktionærorganisationer(ftf); Akademikernes centralorganisation(ac) 4 Betegnelsen gule stammer øjensynlig fra Frankrig, hvor strejkende arbejdere i 1887 havde knust ruderne i de bygninger, hvor de strejkebrydende holdt til. Sidstnævnte tætnede deres vinduer med gult klisterpapir. (www.leksikon.org) 5 Kilde: tallene er taget fra LO-dokumentationen Hvem organiserer sig - forklaringer af medlemskab af fagforening og a-kasser. Graferne er lånt fra en artikel i ugebrevet A4: Unge strømmer til gule fagforeninger Bemærk at a-kasser ikke er medtaget, og at der således kun er tale om medlemstal for fagforeninger. Andre steder som f.eks. på LO s hjemmeside kan medlemstallet derfor være større. 3

4 Som figuren viser, har LO-fagbevægelsen (undtaget AC og FTF) siden 1995 mistet næsten medlemmer, dvs. hvert 4. medlem. Hvad tallene ikke viser er, at det gennemgående er LO der står for de store tab, da FTF og AC faktisk har oplevet en lille fremgang 6. I samme periode er de alternative fagforeninger, altså fagforeninger der står uden for de kollektive overenskomster, gået frem med over nye medlemmer. Selvom man således for en del af tallene kan tale om interne strukturelle bevægelser, er den samlede faglige organisering på det danske arbejdsmarked faldet fra 73 % i 1995 til 67 % i , hvilket dog stadig er højt sammenlignet med det gennemsnitlige EU-niveau, der ligger på ca. 26 % 8. Hvad de store medlemsbevægelser skyldes, og hvilke konsekvenser det vil få for arbejdsmarkedet, er der delte meninger om, men det er klart, at opretholdelsen af den brede danske overenskomstmodel forudsætter en høj faglig organisationsgrad. De faldende medlemstal kan derfor på sigt lede til, at arbejdsmarkedet må opgive noget af sit kollektive element og blive mere markedsstyret med et mindre solidarisk indhold. Fagbevægelsens krise er tilsyneladende ikke et problem, der kun begrænser sig til Danmark, idet organisationsgraden er faldende overalt i Europa. 9 Selvom der er stor forskel på de forskellige arbejdsmarkeder, tyder det på, at der er tale om en global udvikling i de moderne, vestlige samfund. I modernitetsforskningen bliver fagbevægelsens problemer ofte fremhævet som en konsekvens af en øget individualisering, idet samfundet har ændret karakter - er blevet post-industrielt eller sen-moderne. I overgangen fra det det traditionelle til det moderne samfund er samfundet i stigende grad blevet hyperdynamisk, eller flydende, idet moderniteten har opløst tidligere tiders solide forankring i traditionerne 10. Som konsekvens heraf, er individet i stigende grad blevet refleksivt, dvs. man konstruerer sin identitet selv, i stedet for som tidligere på baggrund af traditionerne. Dette leder antageligvis til en øget individualisering, og et faldende behov for at søge identitet i fællesskabet, som f.eks. arbejderbevægelsen eller kvindebevægelsen. Den amerikanske antropolog Richard Sennet har karakteriseret det, som den nye kapitalismes kultur, hvori samfundets grundlæggende organisationsform er i opløsning. I den nye organisationsform, som Sennet karakteriserer som en nomadekultur, må lønmodtagerne tilpasse sig det nye menneskeideal, der stiller krav om omskiftelighed og fleksibilitet. Livstidsansættelsens trygge tid er forbi, og de ansatte må i stigende grad rejse rodløse rundt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Dette leder iflg. Sennet også til flere midlertidige ansættelser, hvilket er et problem for fagforeningerne, da der er en klar tendens til en lavere organisationsgrad blandt lønmodtagere, der arbejder i midlertidige stillinger Ibsen et al, 2012:102 7 Due et al 2010:6 8 Scheuer Kuhdal Se eksempelvis Giddens 1994; Bauman 2006; Beck 2001; Sennet Sennet 2006; Sennet

5 Der findes også nogen, der ser den faldende organisationsgrad som en nødvendighed og logisk konsekvens af, at samfundet er blevet post-industrielt. Den kendte erhvervsmand Lars Kolind har således kaldt overenskomstforhandlingerne et skuespil - et fortidslevn fra det industrielle samfund, hvor kapitalisterne gik med høj hat og arbejderne stod ved samlebåndet i deres blå overalls. Nøglen til at klare sig i den globaliserede verden med dens benhårde økonomiske konkurrence er iflg. Kolind den værdibaserede virksomhedstrategi, hvor man i stedet for hierarki satser på team spirit. Dette er i direkte modsætning til fagbevægelsens traditionelle konfliktorienterede opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og de ansatte. 12. Dette projekt sigter på at undersøge baggrunden for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal med udgangspunkt i de politiske reguleringer af arbejdsmarkedet, som har fundet sted siden LO-fagbevægelsens medlemstal begyndte at gå tilbage i 1995 og frem i dag. Det er min antagelse, at lovgivningen har spillet en rolle, for udviklingen, da man ved at ændre de strukturelle og institutionelle betingelser har liberaliseret organisationsmarkedet, hvad der især har været til gavn for de gule fagforeninger. Omdrejningspunktet for projektet er følgende problemformulering: Hvilken betydning har den førte arbejdsmarkedspolitik i perioden 1995 til 2010 haft for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal? Projektet fokuserer dermed på LO-fagbevægelsen og ikke AC eller FTF, da sidstnævnte organisationer ikke har haft medlemstab. 12 Kolind skriver hovedsageligt på sin blog Kolindkuren.dk og har dertil udgivet to bøger: Kolind kuren fra bureakrati til vækst (2006) og senest Unboss (2012). 5

6 2. Metode Hermeneutik Eksisterer der en objektiv verden, der virker uafhængig af forskeren? Hvorledes kan denne verden i så fald begribes? Spørgsmålet om verdens beskaffenhed og hvordan vi kan erkende den, er centralt i filosofisk og videnskabsteoretisk diskussion, og det ville ligge uden for projektets konkrete ramme kan give en detaljeret gengivelse af samtlige de forskellige retninger inden for den hermeneutiske tilgang, som dit deres bud på, hvordan forskning eller videnskab kan eller bør bedrives. Jeg vil derfor nøjes med kort at redegøre for hermeneutikkens overordnede principper, inden for hvilke jeg vil forsøge at placere projektet og min egen position. Dette er inden for den filosofiske hermeneutik, der samtidig har ledt til valget af fremgangsmåde og af kvalitativ empiri. Den moderne videnskabs opkomst må nødvendigvis ses i sammenhæng med den klassiske positivismes gennembrud. Positivismens idégrunlægger, Auguste Comte ( ), hævdede, at videnskabens mål var at beskæftige sig med fænomenernes positive fremtræden, dvs. de træk ved fænomenerne, som kan iagtages, måles og observeres 13. Alt andet, det bagvedliggende, skulle derfor udsondres fra det videnskabelige felt. Dette afspejlede på mange måder også oplysningstidens menneskeideal, der forviste moralen og hyldede fornuften. I positivismen og også senere i postpositivismen blev forskerens mål klart: Viden og sandhed kræver objektivt fremskaffet data, og dette fordrer en videnskabeligt funderet metode. Inspirationen til denne metode hentede man i naturvidenskaben: På samme måde som naturvidenskabsmanden studerer et fænomen i sit sterile laboratorium, skulle samfundsvidenskaben finde de universelle naturlove i samfundet. Dette skulle gøres på baggrund af mønstre i de objektive data, som forskeren frembragte gennem stringente analyser. Værdier, moral og fordomme er i den henseende forskerens værste fjende - det bidrager ikke til andet end at biase resultaterne, og hindre forskeren i at komme frem til den rene absolutte sandhed. Imidlertid kan man stille spørgsmålstegn ved forestillingen om, at samfundet virker og kan studeres på samme måde som naturfænomener. Kritikerne af positivismen hævder, at samfundet er et produkt af menneskets sociale historie, og kan derfor ikke forstås ud fra naturlove eller universelle regler. Det er muligt, at naturvidenskabelige fænomener som tyngdekraften i dag virker på samme måde som for 1 mio. år siden, og formodentlig også vil gøre det om 1 mio. år. Men det samme kan ikke siges om samfundsbegreber som stat, familie, eller økonomi. De fleste moderne hermeneutikere vil i dag være skeptiske overfor en naturvidenskabelig måde at anskue samfundet på. Hermeneutik betyder fortolkning og er som forskningstradition oprindeligt grundlagt i 13 Comte var med sit ideal om den positive videnskab inspireret af de engelske empirister, som f.eks. John Locke( ), George Berkeley( ) David Hume( ) og John Stuart Mill( ), der var Comtes ven og kollega. 6

7 historiefaget, hvor det har rødder tilbage til Thukydid i antikkens Grækenland. Ordet er udledt af Hermes, der var budbringer for guderne, hvis budskaber var uforståelige, gådefulde og hemmelige. Den klassiske hermeneutik var derfor optaget af tanken om, at man kunne finde den sande mening i et budskab eller en tekst, ved at tolke ordene, tyde tegnene eller knække koden. 14 I løbet af det 19. århundrede slog de positivistiske videnskabsidealer igennem inden for stort set alle fagdiscipliner. Det blev i stigende grad udbredt, at man som positivismen foreskrev, udviklede en specifik metode, igennem hvilken man kunne producere objektiv viden. Uden dette var man pseudovidenskabelig og blev ikke taget seriøst. Dette slog især igennem inden for historiefaget, hvor tyskeren Leopold von Ranke ( ) satte sig for at rendyrke kildekritikken, som historiefagets videnskabelige metode. Kernen i denne metodiske hermeneutik var altså at definere regler for fortolkning. 15 I det 20. århundrede skete der et åbent opgør med de positivistiske videnskabsidealer, også inden for hermeneutikken, der udviklede sig til i en mere filosofisk retning, hvor man begyndte at opfatte mennesket som et fortolkende og forstående væsen. Den afgørende forskel fra før var, at man opgav forestillingen om, at målet for videnskaben var den absolut sandhed. Man blev derfor i mindre grad optaget af at udvikle metoder til at producere objektiv data, og fokuserede i stedet på betydningen af forskerens egen rolle i forskningen. Det er især tyskeren Martin Heidegger ( ) og franskmanden Hans-George Gadamer ( ) der knyttes sammen med den filosofiske hermeneutik. Endelig findes der også den kritiske hermeneutik, der ofte bliver koblet sammen med Paul Ricoeur ( ) og Jürgen Habermas (f. 1929). Den hermeneutiske cirkel Centralt i hermeneutikken står princippet om den hermeneutiske cirkel. Dette betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis de ses i kontekst af helheden, og omvendt. Det er således sammenhængen mellem delene og helheden, der er det meningsskabende - dét der muliggør, at vi kan forstå og fortolke. Fortolkningen og forståelsen bevæger sig derved i en cirkelbevægelse, hvor hver ny erfaring konstant bliver indoptaget i fortolkerens erkendelse. Fortolkningen fortsætter, til man har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst. 16 Klassisk, metodisk og filosofisk/kritisk hermeneutik adskiller sig fra hinanden ift. hvad og hvem der er omfattet af den hermeneutiske cirkel, og hvori vekselvirkningen mellem del og helhed består. I den traditionelle hermeneutik fokuseres der på samspillet mellem tekstens dele og teksten som helhed. I den metodiske hermeneutik handler det om relationen mellem teksten og forfatteren (konteksten): Nøglen til at forstå teksten er gennem kildekritikken, dvs. ved at se teksten i forhold til forfatterens intentioner med værket. I den filosofiske/kritiske hermeneutik beskæftiger man sig som nævnt i langt højere grad med relationen mellem teksten og fortolkeren selv. Forskeren står ikke udenfor eller overfor den verden, som 14 Højbjerg 2005: Højberg 2005: Højberg 2005: 312 7

8 han/hun undersøger. Adskillelsen mellem det subjektive og objektive er udvisket, og mennesket er som edderkoppen fanget i sit eget spind og ude af stand til at betragte sig selv og verden udefra. 17 Fortolkeren spiller med andre ord selv en aktiv rolle i fortolkningsprocessen. Som jeg indledte med at skrive, lægger projektet sig mest op ad den filosofiske hermeneutik, da jeg deler opfattelsen af, at empirien ikke er ikke noget, som graves frem ubesmittet af forskerens fordomme, men en funktion af forskerens spørgsmål. Udgangspunktet for dette projekt er min egen interesse i den danske fagbevægelse, og selvom jeg kan gøre mig bevidst om mine egne politiske værdier, vil jeg aldrig være i stand til at sætte mig ud over dem, som den dogmatiske gren af den metodiske hermeneutik foreslår: Objektiv eller sand viden eksisterer efter min mening ikke, og opfattelsen af, at man kan sætte sine fordomme og værdier i parentes eller helt eliminere den, forekommer mig at være en illusion, der mere hindrer end gavner forståelsen for forskeren: Som en struds, der stikker hovedet i jorden. Således mener jeg ikke, at forskerens værdier og fordomme nødvendigvis er en uønskelig bias, der skal minimeres mest muligt. I stedet behandles mine fordomme som en aktiv del af den viden, der produceres i undersøgelsen. Hele indgangen til projektet, samt den empiri jeg har taget udgangspunkt i, er således et resultat af mine erkendelsesmuligheder, og mine spørgsmål er derfor styrende for min metode og dermed de resultater, som jeg kommer frem til. Det er dog ikke det samme som at sige, at forskeren så ligeså godt kunne svare for interviewpersonerne. Selvom jeg derfor ligger mindre betydning i idealet om en systematisk, videnskabelig metode, vil der efter min mening altid være et element af kildekritik i al fortolkende arbejde. Det er med andre ord vanskeligt at lave en klar adskillelse mellem den metodiske hermeneutik til den nyere filosofiske/kritiske. Den afgørende forskel er som nævnt, at jeg ikke vil forsøge at give læseren indtryk af, at undersøgelsens resultater er frembragt under værdimæssigt sterile forhold. Der indgår derfor ikke overvejelser om resultaternes validitet eller estimationsproblemer etc. Dog anvender jeg teoretiske begreber som hjælp til sprogligt at kunne skelne mellem de forskellige fortolkninger. Den hermeneutiske tilgang betyder for dette projekt, at jeg ikke mener, at objektiv viden er muligt; at al fortolkning og mening opstår i samspillet mellem forsker og forskningsfelt; og endeligt, at al erkendelse leder til ny erkendelse: man kan derfor aldrig gå tilbage til dér, hvor man startede. Som denne undersøgelse skred frem blev min oprindelige forståelse af problemstillingen påvirket og udviklet, som illustreret med den hermeneutiske cirkelbevægelse. De fortolkninger, som jeg i sidste ende har nedskrevet er således summen af mine akkumulerede erkendelser, og ikke bare førstegangsindtryk. Kvalitativ eller kvantitativ empiri. I hermeneutisk forskning er datamaterialet de meningsfulde fænomener, dvs. at de sociale aktører, der analyseres er menings- og betydningsbærere. Meningen kommer til udtryk gennem deres handlinger, 17 Juul 2010:82 8

9 mundtlige ytringer og værdier. Denne antagelse forudsætter samtidig, at aktørernes forståelseshorisont udgør en meningsfuld sammenhæng, der kan danne grundlag for fortolkningen af aktørens praksis. Dermed skal sociale aktører opfattes som værende historisk betingede og afhængige af den kontekst, inden for hvilken de befinder sig, og ud fra hvilken de er i stand til at kommunikere. 18 Fra et positivistisk perspektiv kan den kvalitative metode kritiseres for at være uvidenskabelig, fordi den ikke kan underlægges de samme validitets- og reliabilitetskrav, som kvantitativ metode og analyse kan. Det er indlysende, at en kvalitativ analyse på den måde har svært ved at imødekomme kravet om generalisérbarhed, testbarhed og efterprøvning. 19 Men at sige, at det derfor er uvidenskabeligt, mener jeg er forkert. Kvantitativ empiri kan problematiseres mindst lige så meget som kvalitativ empiri. To surveys, der undersøger det samme spørgsmål, kan således frembringe vidt forskellige svar fra respondenterne, og dermed vise vidt forskellige tendenser. Igen er det forskerens samspil med forskningen, der er styrende for undersøgelsens udformning og fortolkningen af resultaterne. Hvordan spørgsmålene er formuleret, i hvilken rækkefølge de stilles, og hvornår de stilles, spiller alt sammen ind. Nogen hævder derfor, at det i virkeligheden er den kvantitative metode, som er pseudovidenskabelig, da det i sidste ende bare er betinget af sproglige formuleringer. 20 Helt så fordømmende forholder jeg mig ikke, hverken til surveys eller kvantitativ data i al almindelighed. Jeg opfatter det som to forskellige måder at indsamle viden. Survey kan aldrig fuldstændigt verificere eller falsificere en påstand, men højst sandsynliggøre en påstand eller bidrage til at underbygge en hypotese. Imidlertid har det en begrænsning ift. at skulle være generaliserende. Man er derved bundet af at måtte se det inden for de kriterier, som forskeren selv er med til at formulere. Forskeren har derfor vanskeligt ved at indfange de særlige forhold, der altid gør sig gældende for enkeltpersoner i de konkrete situationer. Det er netop dette, som er én af styrkerne ved kvalitativ empiri, da man igennem studiet af den enkelte aktør får adgang til at studere det unikke, og nærkontekstuelle. Dermed kan man som forsker også få input, der kan supplere éns egen forforståelse og forestillinger om, hvad der må være det vigtige; det kunne f.eks. være, at det for mange slet ikke handlede om pris, service, ideologi etc, men noget helt fjerde, som forskeren ikke have kunne forudsige. Udvælgelse af interviewpersoner. De faglige organisationer, hvad enten de er med i eller uden for fagbevægelsen, er desværre ikke villige til uden videre at udlevere private oplysninger om deres enkeltmedlemmer. Da de heller ikke havde tid til at formidle en kontakt til mig, var der ikke andre muligheder end at finde dem selv. Her kunne det muligvis have været en fordel, hvis man havde opsøgt en arbejdsplads, hvor man var sikker på, at der var en overenskomstsaftale, og hvor folk havde forskellige organiseringspræferencer. Imidlertid var det min 18 Højberg 2005: Højberg 2010: Fuglsang og Olsen 2005: 18; Steen Scheuer giver en modkritik i Scheuer 2004; 9

10 opfattelse, at det kunne give større variation, hvis man spurgte folk fra forskellige arbejdspladser. Derfor har jeg taget udgangspunkt i tre personer, som ikke har nogen tilknytning til hinanden. Da jeg i kapitel 5 giver en kort præsentation af hver person, vil jeg ikke sige mere om dem her, andet end at de alle er mænd í alderen år, og alle har været medlem af en LO-fagforening, og inden for perioden har forladt deres fagforening, enten for at blive medlem af en gul fagforening, eller for at være uorganiseret. Fremgangsmåde De strukturelle ændringer (afsnit 4) Projektets problemstilling hæfter sig især ved de politiske initiativer eller lovændringer, som er blevet gennemført i perioden Disse vil jeg gennemgå i projektets afsnit 4. Det skal dog understreges, at selvom jeg opfatter de politiske ændringer som afgørende for at forstå medlemsbevægelserne, så hævder jeg på ingen måde, at politikken er det eneste, der kan peges på. Man kan med rette pege på en række andre store udviklinger, som man kunne forestille sig måske har haft lige så stor betydning. F.eks. den demografiske udvikling, idet mindre generationer ikke kan udfylde hullet efter de større generationer, der går på pension. Eller den øgede outsourcing af arbejdspladser til lavtlønslande, der især rammer ufaglærte og lavtuddannede, som normalt organiserer sig i LO og 3F. Eller at uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken generelt er stigende, hvilket kunne forklare hvorfor AC og FTF oplever fremgang på bekostning af LO. 21 Nogle (særligt folk i LO) har tidligere forklaret de faldende medlemstal som cykliske bevægelser: De foregående årtiers højkonjunktur medførte en så høj velstand og efterspørgsel på arbejdskraft, at folk simpelthen ikke længere så et behov for at melde sig ind i en faglig organisation. Så snart tingene vendte, og det blev arbejdsgivers marked, ville medlemmerne derfor komme tilbage til fagforeningerne. Argumentet er dog forstummet noget, eftersom medlemsflugten i LO er fortsat under den nuværende krise. Disse problemstillinger kunne have været spændende at have med i projektet, men af hensyn til de praktiske rammer har jeg altså begrænset mig til at fokusere på arbejdsmarkedspolitikkens betydning. Interviewpersonernes fortællinger(afsnit 5) Interviewene er kort fortalt semistrukturerede, dvs. de er bygget op om nogle nøglespørgsmål, selvom jeg samtidig forsøger at lade interviewpersonerne fortælle deres historier selv. Jeg mener at det giver et bedre flow hvis de tre personer ikke gennemgås adskilt fra hinanden, men da det muligvis kan forekomme ustruktureret og uoverskueligt for læseren, hvis alle tre personers argumenter bliver præsenteret i én pærevælding, har jeg inddelt analysen i tre dele: Først gennemgås deres egne fortællinger om, hvorfor de valgte at skifte medlemskab, hvilket sideløbende suppleres med mine fortolkninger af meningen med deres forklaringer. Dernæst vil det blive vurderet hvilke argumenter, der 21 En nærmere uddybning af disse spørgsmål kan ses i Ibsen et al 2011, 10

11 vejer tungest, vha. de teoretiske begreber som gennemgået i afsnit 3: Fagforeningsteori. Slutteligt vurderer jeg, i hvilken grad de strukturelle ændringer (som gennemgået i afsnit 4) har haft en betydning for deres valg. 3. Fagforeningsteori Hvorfor beslutter et stigende antal lønmodtagere sig for enten at skifte fagforening eller at være uorganiserede? For at besvare spørgsmålet kræver det en forståelse af, hvorfor man i første omgang ønsker at blive medlem. Inden for både sociologien, økonomien og politologien findes der en bred vifte af fagforeningsteorier, der vidner om nødvendigheden af at arbejde tværfagligt. 22 Man kan dog skelne mellem nogle hovedlinjer blandt de forskellige tilgange, der har studeret fagforeningsmedlemskab igennem tiden. I de følgende vil jeg kort gennemgå hovedlinjerne i fagforeningsteori for at fremhæve nogle teoretiske begreber til senere brug. Rational choice-teori De teorier, som udspringer af rational choice-teorien, betragter faglig organisering som et resultat af individets eller agentens valg, forstået som en bevidst og rationel beslutning baseret på en overvejelse om fordele og ulemper. Lønmodtageren er en economic man, og spørgsmålet er derfor, hvad man kan opnå ved at være fagligt organiseret, som man ikke kan opnå ved at stå alene på arbejdsmarkedet. Medlemskabet af en faglig organisation opfattes som et produkt, der har en nytteværdi, og en pris (hovedsageligt medlemskontingentet), og dertil alternative omkostninger bestående af de værdier, som man opgiver til fordel for medlemskabet. Dette var også udgangspunktet for de klassiske teoretikere, som Marx, der dog baserede deres analyser på samfundet i industrialiseringens England i det 17. og 18. århundrede. For Marx skulle forklaringen på den faglige organiserings fremkomst findes i de historiske og materielle forudsætninger. Overgangen fra det feudale til det kapitalistiske samfund skabte helt anderledes livs- og arbejdsvilkår: hvor produktionsvilkårene før var relativt trygge, blev de i kapitalismen markedsorienterede, både når det gjaldt varer og arbejdskraft. I dette var der tre grundlæggende konkurrenceaspekter: Først og fremmest konkurrencen mellem arbejdsgiverne, om at klare sig bedst på markedet og at få fat i den bedste og billigste arbejdskraft. Dernæst den indbyrdes konkurrence imellem arbejdstagere, der kappes om at få arbejdet. Slutteligt konkurrencen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Marx sammenlignede denne konkurrencekamp som et hærslag, hvor de forskellige hærmasser mødtes: dén hær, der har mindst uro i egne rækker, vil være den sejrende. 23 Fra erfaringen ved arbejderne, at de 22 Ibsen et al 2012:59 23 Karl Marx i Ibsen og Jørgensen 1979:52 11

12 kan opnå de bedste løn- og arbejdsvilkår, hvis de i stedet for at konkurrere indbyrdes kunne sælger deres arbejdskraft kollektivt gennem fagforeninger. Ved at organisere sig inden for enkelte fag, kan de monopolisere salget af arbejdskraften, og derved opnå højere løn end ellers. Marx opfattede derfor hovedsageligt den faglige organisering, som arbejdernes forsøg på at maksimere egennytten og score en økonomisk gevinst. Han var dog ikke blind for, at der ved siden af den rationelle kalkule er også er en mere altruistisk forklaring, nemlig at man vælger medlemskabet ud fra fælles værdier og normer som solidaritet, fællesskab og retfærdighed. 24 Fællesskabet er dermed også et gode, som arbejderne opnår gennem deres medlemskab af en fagforening. Fællesskabet kan dog også udgøre et problem for fagforeningen: Hvis de enkelte medlemmer kun er med for at opnå de individuelle, nyttemaksimerende fordele ved medlemskabet og ikke deler den overordnede ideologi som f.eks. skabelsen af et socialistisk samfund, kan de føle sig fremmedgjort i fagforeningen. Dette kan især være et problem, hvis fagforeningen åbent samarbejder med et politisk parti, som medlemmerne ikke sympatiserer med. Dette var tilfældet med den danske fagbevægelse, der igennem det 20. århundrede havde et tæt politisk og økonomisk samarbejde med socialdemokraterne. Kort efter årtusindeskiftet valgte de imidlertid at stoppe den formelle økonomiske støtte med en erklæring om at støtte den til hver en tid siddende regering. 25 I den neoklassiske teori, der blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede, behandles fagforeningsmedlemsskabet i en langt mere streng cost-benefit analyse. Typisk sondres der mellem open og closed shops-fagforeninger, men loven om forbud mod eksklusiv-aftaler fra 2006 har gjort sidstnævnte mindre relevant i dansk sammenhæng. Open-shop-teorierne analyserer grundlæggende medlemskabet inden for en konventionel markedsøkonomisk udbud/efterspørgsels-model. 26 Efterspørgslen efter et medlemskab i en fagforening afgøres i dette perspektiv af - prisen for medlemskabet - Forskellen på fagforeningslønnen og lønnen på det uorganiserede arbejdsmarked. - Andre løngoder, såsom pension, feriepenge, løn under sygdom/barsel, arbejdsløshedsforsikring - Individuelle service-ydelser, forsikringer, sociale og kulturelle tilbud, karriereplanlægning, efter/videreuddannelse - Ideologiske og politiske holdninger I den økonomiske model skabes ligevægten på fagforeningsmarkedet dér hvor udbud og efterspørgsel mødes, og heri kan man aflæse eller forudse kontingentet og hvor mange af arbejdstagerne, der vælger at organisere sig. Der er dog et problem i at fastsætte den enkeltes egennytte ved det kollektive gode, som i økonomien er kendt som free-rider-problemet. Hvis der ikke er nogen sanktioner mod dem, der ikke bidrager til det fælles 24 Scheuer 1999 i Ibsen et al 2012:33 25 LO i 2003 efterfulgt af 3F i Ibsen et al 2012:34 12

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Flemming Ibsen Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Det danske arbejdsmarked har oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent de seneste 15

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere