Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med"

Transkript

1 Indhold Forord Indledning Metode... 6 Hermeneutik... 6 Den hermeneutiske cirkel... 7 Kvalitativ eller kvantitativ empiri Udvælgelse af interviewpersoner Fremgangsmåde Fagforeningsteori Rational choice-teori Social custom-teori Strukturelle ændringer som følge af lovgivningen : Frihedspakken og ændringen af a-kasseloven Forbuddet mod eksklusivaftaler Genopretningsplanen Opsamling Interviewpersonerne Prisen Solidaritet Normernes (manglende) betydning De strukturelle ændringer Sammenfatning og perspektivering Litteratur

2 Forord Min motivation for arbejde med fagbevægelsen udspringer ikke kun af en almindelig nysgerrighed efter at få en bedre forståelse for det danske arbejdsmarked. Det hænger i lige så stor grad sammen med, at jeg er tilhænger af den danske fagbevægelse, og desuden selv medlem af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse. Fagbevægelsen er den ene af de to grundpiller 1 i den danske model, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagernes hovedforbund i stedet for at slås, mødes i dialog og forhandler vilkårene for det danske arbejdsmarked. Politikernes holder sig tilbagetrukket, og blander sig i udgangspunktet kun når der er uløselige konflikter. Dette har historisk set medført bedre arbejds- og lønvilkår for lønmodtagerne, samt en tryghed for arbejdsgiverne der er langt bedre sikret imod, at de ansatte f.eks. ikke pludselig nedlægger arbejdet på et kritisk tidspunkt i produktionen. Det danske arbejdsmarked er derfor historisk set karakteriseret af stabilitet - en stor fordel for den danske økonomi, der er lille, åben og eksportafhængig. Dette bliver ofte fremhævet som en del af forklaringen på, at den danske økonomi har været så stærk under den nuværende økonomiske krise, sammenlignet med andre lande. Det er muligt, at meget af den klassiske fagbevægelses ideologiske grundlag om solidaritet og klassekamp klinger mærkeligt for mange i nutidens senmoderne videnssamfund. Mange ser det som direkte modsætninger til deres egne, liberale værdier, og er derfor modstandere af fagbevægelsens store indflydelse. Selvom jeg selv er tilhænger af solidaritet, mener jeg, at den moralske diskussion egentlig er af mindre betydning: det handler om at skabe så stærk og effektiv en økonomi, som muligt, hvilket jeg forestiller mig at de fleste vil være enige i, hvad enten man spørger LO-ledelsen eller Cepos. Jeg ser en stærk fagbevægelse som en forudsætning for at bevare stabiliteten på det danske arbejdsmarked og dermed styrken i den danske økonomi. Derfor ser jeg det som et problem, at fagbevægelsen inden for de sidste år har oplevet et massivt medlemsstab. Et problem, som jeg ikke gør mig nogen forestillinger om, at der eksisterer en simpel løsning på; problemets konsekvenser og årsager stikker grene ud til så mange forskellige udviklinger i samfundet, at en tilnærmelsesvis fuldstændig forståelse og forklaring af problemet ville kræve et tværfagligt studie inden for alle samfundsfagets discipliner, hvilket den omfattende forskning inden for områder også vidner om. Det er dog mit håb, at projektet kan give et lille bidrag til den allerede eksisterende forskning, for på den måde at hjælpe til at finde en måde at vende den negative udvikling. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med 2

3 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har historisk set været karakteriseret af en høj grad af faglig organisering. Den store tilslutning til fagbevægelsen har samtidig været forudsætningen for den danske aftalemodel, hvori løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet i kollektive overenskomster. Disse aftaler indgås ca. hvert 4. år mellem på den ene side arbejdsgiverorganisationerne DA og DI 2 og på den anden side hovedforbundene LO, FTF og AC 3. Disse hovedforbund udgør fagbevægelsen og dækker i dag ca. 54% af de fagligt organiserede i Danmark. På det danske arbejdsmarked eksisterer der imidlertid også en række faglige organisationer, som står uden for de kollektive områdeoverenskomster de ideologisk alternative eller gule a-kasser og fagforeninger. 4 Disse organiserer ofte både lønmodtagere og arbejdsgivere, og stiller ingen optagelseskrav til medlemmernes faglige baggrund: alle kan med andre ord blive medlem. Fagbevægelsen har historisk set opfattet de gule som usolidariske skruebrækkere, der snylter på det fælles gode, idet de ikke bidrager til at betale for administrationen af overenskomsterne. Inden for de sidste 15 år har man kunnet konstatere et markant skift i medlemstallene i de danske fagforeninger: Tabel 1. Medlemstal for danske fagforeninger 5 2 Danske Arbejdsgivere; Dansk Industri 3 Landsorganisationen(LO); Danske tjenestemand- og funktionærorganisationer(ftf); Akademikernes centralorganisation(ac) 4 Betegnelsen gule stammer øjensynlig fra Frankrig, hvor strejkende arbejdere i 1887 havde knust ruderne i de bygninger, hvor de strejkebrydende holdt til. Sidstnævnte tætnede deres vinduer med gult klisterpapir. (www.leksikon.org) 5 Kilde: tallene er taget fra LO-dokumentationen Hvem organiserer sig - forklaringer af medlemskab af fagforening og a-kasser. Graferne er lånt fra en artikel i ugebrevet A4: Unge strømmer til gule fagforeninger Bemærk at a-kasser ikke er medtaget, og at der således kun er tale om medlemstal for fagforeninger. Andre steder som f.eks. på LO s hjemmeside kan medlemstallet derfor være større. 3

4 Som figuren viser, har LO-fagbevægelsen (undtaget AC og FTF) siden 1995 mistet næsten medlemmer, dvs. hvert 4. medlem. Hvad tallene ikke viser er, at det gennemgående er LO der står for de store tab, da FTF og AC faktisk har oplevet en lille fremgang 6. I samme periode er de alternative fagforeninger, altså fagforeninger der står uden for de kollektive overenskomster, gået frem med over nye medlemmer. Selvom man således for en del af tallene kan tale om interne strukturelle bevægelser, er den samlede faglige organisering på det danske arbejdsmarked faldet fra 73 % i 1995 til 67 % i , hvilket dog stadig er højt sammenlignet med det gennemsnitlige EU-niveau, der ligger på ca. 26 % 8. Hvad de store medlemsbevægelser skyldes, og hvilke konsekvenser det vil få for arbejdsmarkedet, er der delte meninger om, men det er klart, at opretholdelsen af den brede danske overenskomstmodel forudsætter en høj faglig organisationsgrad. De faldende medlemstal kan derfor på sigt lede til, at arbejdsmarkedet må opgive noget af sit kollektive element og blive mere markedsstyret med et mindre solidarisk indhold. Fagbevægelsens krise er tilsyneladende ikke et problem, der kun begrænser sig til Danmark, idet organisationsgraden er faldende overalt i Europa. 9 Selvom der er stor forskel på de forskellige arbejdsmarkeder, tyder det på, at der er tale om en global udvikling i de moderne, vestlige samfund. I modernitetsforskningen bliver fagbevægelsens problemer ofte fremhævet som en konsekvens af en øget individualisering, idet samfundet har ændret karakter - er blevet post-industrielt eller sen-moderne. I overgangen fra det det traditionelle til det moderne samfund er samfundet i stigende grad blevet hyperdynamisk, eller flydende, idet moderniteten har opløst tidligere tiders solide forankring i traditionerne 10. Som konsekvens heraf, er individet i stigende grad blevet refleksivt, dvs. man konstruerer sin identitet selv, i stedet for som tidligere på baggrund af traditionerne. Dette leder antageligvis til en øget individualisering, og et faldende behov for at søge identitet i fællesskabet, som f.eks. arbejderbevægelsen eller kvindebevægelsen. Den amerikanske antropolog Richard Sennet har karakteriseret det, som den nye kapitalismes kultur, hvori samfundets grundlæggende organisationsform er i opløsning. I den nye organisationsform, som Sennet karakteriserer som en nomadekultur, må lønmodtagerne tilpasse sig det nye menneskeideal, der stiller krav om omskiftelighed og fleksibilitet. Livstidsansættelsens trygge tid er forbi, og de ansatte må i stigende grad rejse rodløse rundt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Dette leder iflg. Sennet også til flere midlertidige ansættelser, hvilket er et problem for fagforeningerne, da der er en klar tendens til en lavere organisationsgrad blandt lønmodtagere, der arbejder i midlertidige stillinger Ibsen et al, 2012:102 7 Due et al 2010:6 8 Scheuer Kuhdal Se eksempelvis Giddens 1994; Bauman 2006; Beck 2001; Sennet Sennet 2006; Sennet

5 Der findes også nogen, der ser den faldende organisationsgrad som en nødvendighed og logisk konsekvens af, at samfundet er blevet post-industrielt. Den kendte erhvervsmand Lars Kolind har således kaldt overenskomstforhandlingerne et skuespil - et fortidslevn fra det industrielle samfund, hvor kapitalisterne gik med høj hat og arbejderne stod ved samlebåndet i deres blå overalls. Nøglen til at klare sig i den globaliserede verden med dens benhårde økonomiske konkurrence er iflg. Kolind den værdibaserede virksomhedstrategi, hvor man i stedet for hierarki satser på team spirit. Dette er i direkte modsætning til fagbevægelsens traditionelle konfliktorienterede opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og de ansatte. 12. Dette projekt sigter på at undersøge baggrunden for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal med udgangspunkt i de politiske reguleringer af arbejdsmarkedet, som har fundet sted siden LO-fagbevægelsens medlemstal begyndte at gå tilbage i 1995 og frem i dag. Det er min antagelse, at lovgivningen har spillet en rolle, for udviklingen, da man ved at ændre de strukturelle og institutionelle betingelser har liberaliseret organisationsmarkedet, hvad der især har været til gavn for de gule fagforeninger. Omdrejningspunktet for projektet er følgende problemformulering: Hvilken betydning har den førte arbejdsmarkedspolitik i perioden 1995 til 2010 haft for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal? Projektet fokuserer dermed på LO-fagbevægelsen og ikke AC eller FTF, da sidstnævnte organisationer ikke har haft medlemstab. 12 Kolind skriver hovedsageligt på sin blog Kolindkuren.dk og har dertil udgivet to bøger: Kolind kuren fra bureakrati til vækst (2006) og senest Unboss (2012). 5

6 2. Metode Hermeneutik Eksisterer der en objektiv verden, der virker uafhængig af forskeren? Hvorledes kan denne verden i så fald begribes? Spørgsmålet om verdens beskaffenhed og hvordan vi kan erkende den, er centralt i filosofisk og videnskabsteoretisk diskussion, og det ville ligge uden for projektets konkrete ramme kan give en detaljeret gengivelse af samtlige de forskellige retninger inden for den hermeneutiske tilgang, som dit deres bud på, hvordan forskning eller videnskab kan eller bør bedrives. Jeg vil derfor nøjes med kort at redegøre for hermeneutikkens overordnede principper, inden for hvilke jeg vil forsøge at placere projektet og min egen position. Dette er inden for den filosofiske hermeneutik, der samtidig har ledt til valget af fremgangsmåde og af kvalitativ empiri. Den moderne videnskabs opkomst må nødvendigvis ses i sammenhæng med den klassiske positivismes gennembrud. Positivismens idégrunlægger, Auguste Comte ( ), hævdede, at videnskabens mål var at beskæftige sig med fænomenernes positive fremtræden, dvs. de træk ved fænomenerne, som kan iagtages, måles og observeres 13. Alt andet, det bagvedliggende, skulle derfor udsondres fra det videnskabelige felt. Dette afspejlede på mange måder også oplysningstidens menneskeideal, der forviste moralen og hyldede fornuften. I positivismen og også senere i postpositivismen blev forskerens mål klart: Viden og sandhed kræver objektivt fremskaffet data, og dette fordrer en videnskabeligt funderet metode. Inspirationen til denne metode hentede man i naturvidenskaben: På samme måde som naturvidenskabsmanden studerer et fænomen i sit sterile laboratorium, skulle samfundsvidenskaben finde de universelle naturlove i samfundet. Dette skulle gøres på baggrund af mønstre i de objektive data, som forskeren frembragte gennem stringente analyser. Værdier, moral og fordomme er i den henseende forskerens værste fjende - det bidrager ikke til andet end at biase resultaterne, og hindre forskeren i at komme frem til den rene absolutte sandhed. Imidlertid kan man stille spørgsmålstegn ved forestillingen om, at samfundet virker og kan studeres på samme måde som naturfænomener. Kritikerne af positivismen hævder, at samfundet er et produkt af menneskets sociale historie, og kan derfor ikke forstås ud fra naturlove eller universelle regler. Det er muligt, at naturvidenskabelige fænomener som tyngdekraften i dag virker på samme måde som for 1 mio. år siden, og formodentlig også vil gøre det om 1 mio. år. Men det samme kan ikke siges om samfundsbegreber som stat, familie, eller økonomi. De fleste moderne hermeneutikere vil i dag være skeptiske overfor en naturvidenskabelig måde at anskue samfundet på. Hermeneutik betyder fortolkning og er som forskningstradition oprindeligt grundlagt i 13 Comte var med sit ideal om den positive videnskab inspireret af de engelske empirister, som f.eks. John Locke( ), George Berkeley( ) David Hume( ) og John Stuart Mill( ), der var Comtes ven og kollega. 6

7 historiefaget, hvor det har rødder tilbage til Thukydid i antikkens Grækenland. Ordet er udledt af Hermes, der var budbringer for guderne, hvis budskaber var uforståelige, gådefulde og hemmelige. Den klassiske hermeneutik var derfor optaget af tanken om, at man kunne finde den sande mening i et budskab eller en tekst, ved at tolke ordene, tyde tegnene eller knække koden. 14 I løbet af det 19. århundrede slog de positivistiske videnskabsidealer igennem inden for stort set alle fagdiscipliner. Det blev i stigende grad udbredt, at man som positivismen foreskrev, udviklede en specifik metode, igennem hvilken man kunne producere objektiv viden. Uden dette var man pseudovidenskabelig og blev ikke taget seriøst. Dette slog især igennem inden for historiefaget, hvor tyskeren Leopold von Ranke ( ) satte sig for at rendyrke kildekritikken, som historiefagets videnskabelige metode. Kernen i denne metodiske hermeneutik var altså at definere regler for fortolkning. 15 I det 20. århundrede skete der et åbent opgør med de positivistiske videnskabsidealer, også inden for hermeneutikken, der udviklede sig til i en mere filosofisk retning, hvor man begyndte at opfatte mennesket som et fortolkende og forstående væsen. Den afgørende forskel fra før var, at man opgav forestillingen om, at målet for videnskaben var den absolut sandhed. Man blev derfor i mindre grad optaget af at udvikle metoder til at producere objektiv data, og fokuserede i stedet på betydningen af forskerens egen rolle i forskningen. Det er især tyskeren Martin Heidegger ( ) og franskmanden Hans-George Gadamer ( ) der knyttes sammen med den filosofiske hermeneutik. Endelig findes der også den kritiske hermeneutik, der ofte bliver koblet sammen med Paul Ricoeur ( ) og Jürgen Habermas (f. 1929). Den hermeneutiske cirkel Centralt i hermeneutikken står princippet om den hermeneutiske cirkel. Dette betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis de ses i kontekst af helheden, og omvendt. Det er således sammenhængen mellem delene og helheden, der er det meningsskabende - dét der muliggør, at vi kan forstå og fortolke. Fortolkningen og forståelsen bevæger sig derved i en cirkelbevægelse, hvor hver ny erfaring konstant bliver indoptaget i fortolkerens erkendelse. Fortolkningen fortsætter, til man har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst. 16 Klassisk, metodisk og filosofisk/kritisk hermeneutik adskiller sig fra hinanden ift. hvad og hvem der er omfattet af den hermeneutiske cirkel, og hvori vekselvirkningen mellem del og helhed består. I den traditionelle hermeneutik fokuseres der på samspillet mellem tekstens dele og teksten som helhed. I den metodiske hermeneutik handler det om relationen mellem teksten og forfatteren (konteksten): Nøglen til at forstå teksten er gennem kildekritikken, dvs. ved at se teksten i forhold til forfatterens intentioner med værket. I den filosofiske/kritiske hermeneutik beskæftiger man sig som nævnt i langt højere grad med relationen mellem teksten og fortolkeren selv. Forskeren står ikke udenfor eller overfor den verden, som 14 Højbjerg 2005: Højberg 2005: Højberg 2005: 312 7

8 han/hun undersøger. Adskillelsen mellem det subjektive og objektive er udvisket, og mennesket er som edderkoppen fanget i sit eget spind og ude af stand til at betragte sig selv og verden udefra. 17 Fortolkeren spiller med andre ord selv en aktiv rolle i fortolkningsprocessen. Som jeg indledte med at skrive, lægger projektet sig mest op ad den filosofiske hermeneutik, da jeg deler opfattelsen af, at empirien ikke er ikke noget, som graves frem ubesmittet af forskerens fordomme, men en funktion af forskerens spørgsmål. Udgangspunktet for dette projekt er min egen interesse i den danske fagbevægelse, og selvom jeg kan gøre mig bevidst om mine egne politiske værdier, vil jeg aldrig være i stand til at sætte mig ud over dem, som den dogmatiske gren af den metodiske hermeneutik foreslår: Objektiv eller sand viden eksisterer efter min mening ikke, og opfattelsen af, at man kan sætte sine fordomme og værdier i parentes eller helt eliminere den, forekommer mig at være en illusion, der mere hindrer end gavner forståelsen for forskeren: Som en struds, der stikker hovedet i jorden. Således mener jeg ikke, at forskerens værdier og fordomme nødvendigvis er en uønskelig bias, der skal minimeres mest muligt. I stedet behandles mine fordomme som en aktiv del af den viden, der produceres i undersøgelsen. Hele indgangen til projektet, samt den empiri jeg har taget udgangspunkt i, er således et resultat af mine erkendelsesmuligheder, og mine spørgsmål er derfor styrende for min metode og dermed de resultater, som jeg kommer frem til. Det er dog ikke det samme som at sige, at forskeren så ligeså godt kunne svare for interviewpersonerne. Selvom jeg derfor ligger mindre betydning i idealet om en systematisk, videnskabelig metode, vil der efter min mening altid være et element af kildekritik i al fortolkende arbejde. Det er med andre ord vanskeligt at lave en klar adskillelse mellem den metodiske hermeneutik til den nyere filosofiske/kritiske. Den afgørende forskel er som nævnt, at jeg ikke vil forsøge at give læseren indtryk af, at undersøgelsens resultater er frembragt under værdimæssigt sterile forhold. Der indgår derfor ikke overvejelser om resultaternes validitet eller estimationsproblemer etc. Dog anvender jeg teoretiske begreber som hjælp til sprogligt at kunne skelne mellem de forskellige fortolkninger. Den hermeneutiske tilgang betyder for dette projekt, at jeg ikke mener, at objektiv viden er muligt; at al fortolkning og mening opstår i samspillet mellem forsker og forskningsfelt; og endeligt, at al erkendelse leder til ny erkendelse: man kan derfor aldrig gå tilbage til dér, hvor man startede. Som denne undersøgelse skred frem blev min oprindelige forståelse af problemstillingen påvirket og udviklet, som illustreret med den hermeneutiske cirkelbevægelse. De fortolkninger, som jeg i sidste ende har nedskrevet er således summen af mine akkumulerede erkendelser, og ikke bare førstegangsindtryk. Kvalitativ eller kvantitativ empiri. I hermeneutisk forskning er datamaterialet de meningsfulde fænomener, dvs. at de sociale aktører, der analyseres er menings- og betydningsbærere. Meningen kommer til udtryk gennem deres handlinger, 17 Juul 2010:82 8

9 mundtlige ytringer og værdier. Denne antagelse forudsætter samtidig, at aktørernes forståelseshorisont udgør en meningsfuld sammenhæng, der kan danne grundlag for fortolkningen af aktørens praksis. Dermed skal sociale aktører opfattes som værende historisk betingede og afhængige af den kontekst, inden for hvilken de befinder sig, og ud fra hvilken de er i stand til at kommunikere. 18 Fra et positivistisk perspektiv kan den kvalitative metode kritiseres for at være uvidenskabelig, fordi den ikke kan underlægges de samme validitets- og reliabilitetskrav, som kvantitativ metode og analyse kan. Det er indlysende, at en kvalitativ analyse på den måde har svært ved at imødekomme kravet om generalisérbarhed, testbarhed og efterprøvning. 19 Men at sige, at det derfor er uvidenskabeligt, mener jeg er forkert. Kvantitativ empiri kan problematiseres mindst lige så meget som kvalitativ empiri. To surveys, der undersøger det samme spørgsmål, kan således frembringe vidt forskellige svar fra respondenterne, og dermed vise vidt forskellige tendenser. Igen er det forskerens samspil med forskningen, der er styrende for undersøgelsens udformning og fortolkningen af resultaterne. Hvordan spørgsmålene er formuleret, i hvilken rækkefølge de stilles, og hvornår de stilles, spiller alt sammen ind. Nogen hævder derfor, at det i virkeligheden er den kvantitative metode, som er pseudovidenskabelig, da det i sidste ende bare er betinget af sproglige formuleringer. 20 Helt så fordømmende forholder jeg mig ikke, hverken til surveys eller kvantitativ data i al almindelighed. Jeg opfatter det som to forskellige måder at indsamle viden. Survey kan aldrig fuldstændigt verificere eller falsificere en påstand, men højst sandsynliggøre en påstand eller bidrage til at underbygge en hypotese. Imidlertid har det en begrænsning ift. at skulle være generaliserende. Man er derved bundet af at måtte se det inden for de kriterier, som forskeren selv er med til at formulere. Forskeren har derfor vanskeligt ved at indfange de særlige forhold, der altid gør sig gældende for enkeltpersoner i de konkrete situationer. Det er netop dette, som er én af styrkerne ved kvalitativ empiri, da man igennem studiet af den enkelte aktør får adgang til at studere det unikke, og nærkontekstuelle. Dermed kan man som forsker også få input, der kan supplere éns egen forforståelse og forestillinger om, hvad der må være det vigtige; det kunne f.eks. være, at det for mange slet ikke handlede om pris, service, ideologi etc, men noget helt fjerde, som forskeren ikke have kunne forudsige. Udvælgelse af interviewpersoner. De faglige organisationer, hvad enten de er med i eller uden for fagbevægelsen, er desværre ikke villige til uden videre at udlevere private oplysninger om deres enkeltmedlemmer. Da de heller ikke havde tid til at formidle en kontakt til mig, var der ikke andre muligheder end at finde dem selv. Her kunne det muligvis have været en fordel, hvis man havde opsøgt en arbejdsplads, hvor man var sikker på, at der var en overenskomstsaftale, og hvor folk havde forskellige organiseringspræferencer. Imidlertid var det min 18 Højberg 2005: Højberg 2010: Fuglsang og Olsen 2005: 18; Steen Scheuer giver en modkritik i Scheuer 2004; 9

10 opfattelse, at det kunne give større variation, hvis man spurgte folk fra forskellige arbejdspladser. Derfor har jeg taget udgangspunkt i tre personer, som ikke har nogen tilknytning til hinanden. Da jeg i kapitel 5 giver en kort præsentation af hver person, vil jeg ikke sige mere om dem her, andet end at de alle er mænd í alderen år, og alle har været medlem af en LO-fagforening, og inden for perioden har forladt deres fagforening, enten for at blive medlem af en gul fagforening, eller for at være uorganiseret. Fremgangsmåde De strukturelle ændringer (afsnit 4) Projektets problemstilling hæfter sig især ved de politiske initiativer eller lovændringer, som er blevet gennemført i perioden Disse vil jeg gennemgå i projektets afsnit 4. Det skal dog understreges, at selvom jeg opfatter de politiske ændringer som afgørende for at forstå medlemsbevægelserne, så hævder jeg på ingen måde, at politikken er det eneste, der kan peges på. Man kan med rette pege på en række andre store udviklinger, som man kunne forestille sig måske har haft lige så stor betydning. F.eks. den demografiske udvikling, idet mindre generationer ikke kan udfylde hullet efter de større generationer, der går på pension. Eller den øgede outsourcing af arbejdspladser til lavtlønslande, der især rammer ufaglærte og lavtuddannede, som normalt organiserer sig i LO og 3F. Eller at uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken generelt er stigende, hvilket kunne forklare hvorfor AC og FTF oplever fremgang på bekostning af LO. 21 Nogle (særligt folk i LO) har tidligere forklaret de faldende medlemstal som cykliske bevægelser: De foregående årtiers højkonjunktur medførte en så høj velstand og efterspørgsel på arbejdskraft, at folk simpelthen ikke længere så et behov for at melde sig ind i en faglig organisation. Så snart tingene vendte, og det blev arbejdsgivers marked, ville medlemmerne derfor komme tilbage til fagforeningerne. Argumentet er dog forstummet noget, eftersom medlemsflugten i LO er fortsat under den nuværende krise. Disse problemstillinger kunne have været spændende at have med i projektet, men af hensyn til de praktiske rammer har jeg altså begrænset mig til at fokusere på arbejdsmarkedspolitikkens betydning. Interviewpersonernes fortællinger(afsnit 5) Interviewene er kort fortalt semistrukturerede, dvs. de er bygget op om nogle nøglespørgsmål, selvom jeg samtidig forsøger at lade interviewpersonerne fortælle deres historier selv. Jeg mener at det giver et bedre flow hvis de tre personer ikke gennemgås adskilt fra hinanden, men da det muligvis kan forekomme ustruktureret og uoverskueligt for læseren, hvis alle tre personers argumenter bliver præsenteret i én pærevælding, har jeg inddelt analysen i tre dele: Først gennemgås deres egne fortællinger om, hvorfor de valgte at skifte medlemskab, hvilket sideløbende suppleres med mine fortolkninger af meningen med deres forklaringer. Dernæst vil det blive vurderet hvilke argumenter, der 21 En nærmere uddybning af disse spørgsmål kan ses i Ibsen et al 2011, 10

11 vejer tungest, vha. de teoretiske begreber som gennemgået i afsnit 3: Fagforeningsteori. Slutteligt vurderer jeg, i hvilken grad de strukturelle ændringer (som gennemgået i afsnit 4) har haft en betydning for deres valg. 3. Fagforeningsteori Hvorfor beslutter et stigende antal lønmodtagere sig for enten at skifte fagforening eller at være uorganiserede? For at besvare spørgsmålet kræver det en forståelse af, hvorfor man i første omgang ønsker at blive medlem. Inden for både sociologien, økonomien og politologien findes der en bred vifte af fagforeningsteorier, der vidner om nødvendigheden af at arbejde tværfagligt. 22 Man kan dog skelne mellem nogle hovedlinjer blandt de forskellige tilgange, der har studeret fagforeningsmedlemskab igennem tiden. I de følgende vil jeg kort gennemgå hovedlinjerne i fagforeningsteori for at fremhæve nogle teoretiske begreber til senere brug. Rational choice-teori De teorier, som udspringer af rational choice-teorien, betragter faglig organisering som et resultat af individets eller agentens valg, forstået som en bevidst og rationel beslutning baseret på en overvejelse om fordele og ulemper. Lønmodtageren er en economic man, og spørgsmålet er derfor, hvad man kan opnå ved at være fagligt organiseret, som man ikke kan opnå ved at stå alene på arbejdsmarkedet. Medlemskabet af en faglig organisation opfattes som et produkt, der har en nytteværdi, og en pris (hovedsageligt medlemskontingentet), og dertil alternative omkostninger bestående af de værdier, som man opgiver til fordel for medlemskabet. Dette var også udgangspunktet for de klassiske teoretikere, som Marx, der dog baserede deres analyser på samfundet i industrialiseringens England i det 17. og 18. århundrede. For Marx skulle forklaringen på den faglige organiserings fremkomst findes i de historiske og materielle forudsætninger. Overgangen fra det feudale til det kapitalistiske samfund skabte helt anderledes livs- og arbejdsvilkår: hvor produktionsvilkårene før var relativt trygge, blev de i kapitalismen markedsorienterede, både når det gjaldt varer og arbejdskraft. I dette var der tre grundlæggende konkurrenceaspekter: Først og fremmest konkurrencen mellem arbejdsgiverne, om at klare sig bedst på markedet og at få fat i den bedste og billigste arbejdskraft. Dernæst den indbyrdes konkurrence imellem arbejdstagere, der kappes om at få arbejdet. Slutteligt konkurrencen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Marx sammenlignede denne konkurrencekamp som et hærslag, hvor de forskellige hærmasser mødtes: dén hær, der har mindst uro i egne rækker, vil være den sejrende. 23 Fra erfaringen ved arbejderne, at de 22 Ibsen et al 2012:59 23 Karl Marx i Ibsen og Jørgensen 1979:52 11

12 kan opnå de bedste løn- og arbejdsvilkår, hvis de i stedet for at konkurrere indbyrdes kunne sælger deres arbejdskraft kollektivt gennem fagforeninger. Ved at organisere sig inden for enkelte fag, kan de monopolisere salget af arbejdskraften, og derved opnå højere løn end ellers. Marx opfattede derfor hovedsageligt den faglige organisering, som arbejdernes forsøg på at maksimere egennytten og score en økonomisk gevinst. Han var dog ikke blind for, at der ved siden af den rationelle kalkule er også er en mere altruistisk forklaring, nemlig at man vælger medlemskabet ud fra fælles værdier og normer som solidaritet, fællesskab og retfærdighed. 24 Fællesskabet er dermed også et gode, som arbejderne opnår gennem deres medlemskab af en fagforening. Fællesskabet kan dog også udgøre et problem for fagforeningen: Hvis de enkelte medlemmer kun er med for at opnå de individuelle, nyttemaksimerende fordele ved medlemskabet og ikke deler den overordnede ideologi som f.eks. skabelsen af et socialistisk samfund, kan de føle sig fremmedgjort i fagforeningen. Dette kan især være et problem, hvis fagforeningen åbent samarbejder med et politisk parti, som medlemmerne ikke sympatiserer med. Dette var tilfældet med den danske fagbevægelse, der igennem det 20. århundrede havde et tæt politisk og økonomisk samarbejde med socialdemokraterne. Kort efter årtusindeskiftet valgte de imidlertid at stoppe den formelle økonomiske støtte med en erklæring om at støtte den til hver en tid siddende regering. 25 I den neoklassiske teori, der blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede, behandles fagforeningsmedlemsskabet i en langt mere streng cost-benefit analyse. Typisk sondres der mellem open og closed shops-fagforeninger, men loven om forbud mod eksklusiv-aftaler fra 2006 har gjort sidstnævnte mindre relevant i dansk sammenhæng. Open-shop-teorierne analyserer grundlæggende medlemskabet inden for en konventionel markedsøkonomisk udbud/efterspørgsels-model. 26 Efterspørgslen efter et medlemskab i en fagforening afgøres i dette perspektiv af - prisen for medlemskabet - Forskellen på fagforeningslønnen og lønnen på det uorganiserede arbejdsmarked. - Andre løngoder, såsom pension, feriepenge, løn under sygdom/barsel, arbejdsløshedsforsikring - Individuelle service-ydelser, forsikringer, sociale og kulturelle tilbud, karriereplanlægning, efter/videreuddannelse - Ideologiske og politiske holdninger I den økonomiske model skabes ligevægten på fagforeningsmarkedet dér hvor udbud og efterspørgsel mødes, og heri kan man aflæse eller forudse kontingentet og hvor mange af arbejdstagerne, der vælger at organisere sig. Der er dog et problem i at fastsætte den enkeltes egennytte ved det kollektive gode, som i økonomien er kendt som free-rider-problemet. Hvis der ikke er nogen sanktioner mod dem, der ikke bidrager til det fælles 24 Scheuer 1999 i Ibsen et al 2012:33 25 LO i 2003 efterfulgt af 3F i Ibsen et al 2012:34 12

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling... 3 1.2 Projektets hensigt... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definitioner... 7 1.5 Afgrænsning... 8 2. Projektets disposition... 11 3. Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere