Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med

Transkript

1 Indhold Forord Indledning Metode... 6 Hermeneutik... 6 Den hermeneutiske cirkel... 7 Kvalitativ eller kvantitativ empiri Udvælgelse af interviewpersoner Fremgangsmåde Fagforeningsteori Rational choice-teori Social custom-teori Strukturelle ændringer som følge af lovgivningen : Frihedspakken og ændringen af a-kasseloven Forbuddet mod eksklusivaftaler Genopretningsplanen Opsamling Interviewpersonerne Prisen Solidaritet Normernes (manglende) betydning De strukturelle ændringer Sammenfatning og perspektivering Litteratur

2 Forord Min motivation for arbejde med fagbevægelsen udspringer ikke kun af en almindelig nysgerrighed efter at få en bedre forståelse for det danske arbejdsmarked. Det hænger i lige så stor grad sammen med, at jeg er tilhænger af den danske fagbevægelse, og desuden selv medlem af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse. Fagbevægelsen er den ene af de to grundpiller 1 i den danske model, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagernes hovedforbund i stedet for at slås, mødes i dialog og forhandler vilkårene for det danske arbejdsmarked. Politikernes holder sig tilbagetrukket, og blander sig i udgangspunktet kun når der er uløselige konflikter. Dette har historisk set medført bedre arbejds- og lønvilkår for lønmodtagerne, samt en tryghed for arbejdsgiverne der er langt bedre sikret imod, at de ansatte f.eks. ikke pludselig nedlægger arbejdet på et kritisk tidspunkt i produktionen. Det danske arbejdsmarked er derfor historisk set karakteriseret af stabilitet - en stor fordel for den danske økonomi, der er lille, åben og eksportafhængig. Dette bliver ofte fremhævet som en del af forklaringen på, at den danske økonomi har været så stærk under den nuværende økonomiske krise, sammenlignet med andre lande. Det er muligt, at meget af den klassiske fagbevægelses ideologiske grundlag om solidaritet og klassekamp klinger mærkeligt for mange i nutidens senmoderne videnssamfund. Mange ser det som direkte modsætninger til deres egne, liberale værdier, og er derfor modstandere af fagbevægelsens store indflydelse. Selvom jeg selv er tilhænger af solidaritet, mener jeg, at den moralske diskussion egentlig er af mindre betydning: det handler om at skabe så stærk og effektiv en økonomi, som muligt, hvilket jeg forestiller mig at de fleste vil være enige i, hvad enten man spørger LO-ledelsen eller Cepos. Jeg ser en stærk fagbevægelse som en forudsætning for at bevare stabiliteten på det danske arbejdsmarked og dermed styrken i den danske økonomi. Derfor ser jeg det som et problem, at fagbevægelsen inden for de sidste år har oplevet et massivt medlemsstab. Et problem, som jeg ikke gør mig nogen forestillinger om, at der eksisterer en simpel løsning på; problemets konsekvenser og årsager stikker grene ud til så mange forskellige udviklinger i samfundet, at en tilnærmelsesvis fuldstændig forståelse og forklaring af problemet ville kræve et tværfagligt studie inden for alle samfundsfagets discipliner, hvilket den omfattende forskning inden for områder også vidner om. Det er dog mit håb, at projektet kan give et lille bidrag til den allerede eksisterende forskning, for på den måde at hjælpe til at finde en måde at vende den negative udvikling. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med 2

3 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har historisk set været karakteriseret af en høj grad af faglig organisering. Den store tilslutning til fagbevægelsen har samtidig været forudsætningen for den danske aftalemodel, hvori løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet i kollektive overenskomster. Disse aftaler indgås ca. hvert 4. år mellem på den ene side arbejdsgiverorganisationerne DA og DI 2 og på den anden side hovedforbundene LO, FTF og AC 3. Disse hovedforbund udgør fagbevægelsen og dækker i dag ca. 54% af de fagligt organiserede i Danmark. På det danske arbejdsmarked eksisterer der imidlertid også en række faglige organisationer, som står uden for de kollektive områdeoverenskomster de ideologisk alternative eller gule a-kasser og fagforeninger. 4 Disse organiserer ofte både lønmodtagere og arbejdsgivere, og stiller ingen optagelseskrav til medlemmernes faglige baggrund: alle kan med andre ord blive medlem. Fagbevægelsen har historisk set opfattet de gule som usolidariske skruebrækkere, der snylter på det fælles gode, idet de ikke bidrager til at betale for administrationen af overenskomsterne. Inden for de sidste 15 år har man kunnet konstatere et markant skift i medlemstallene i de danske fagforeninger: Tabel 1. Medlemstal for danske fagforeninger 5 2 Danske Arbejdsgivere; Dansk Industri 3 Landsorganisationen(LO); Danske tjenestemand- og funktionærorganisationer(ftf); Akademikernes centralorganisation(ac) 4 Betegnelsen gule stammer øjensynlig fra Frankrig, hvor strejkende arbejdere i 1887 havde knust ruderne i de bygninger, hvor de strejkebrydende holdt til. Sidstnævnte tætnede deres vinduer med gult klisterpapir. ( 5 Kilde: tallene er taget fra LO-dokumentationen Hvem organiserer sig - forklaringer af medlemskab af fagforening og a-kasser. Graferne er lånt fra en artikel i ugebrevet A4: Unge strømmer til gule fagforeninger Bemærk at a-kasser ikke er medtaget, og at der således kun er tale om medlemstal for fagforeninger. Andre steder som f.eks. på LO s hjemmeside kan medlemstallet derfor være større. 3

4 Som figuren viser, har LO-fagbevægelsen (undtaget AC og FTF) siden 1995 mistet næsten medlemmer, dvs. hvert 4. medlem. Hvad tallene ikke viser er, at det gennemgående er LO der står for de store tab, da FTF og AC faktisk har oplevet en lille fremgang 6. I samme periode er de alternative fagforeninger, altså fagforeninger der står uden for de kollektive overenskomster, gået frem med over nye medlemmer. Selvom man således for en del af tallene kan tale om interne strukturelle bevægelser, er den samlede faglige organisering på det danske arbejdsmarked faldet fra 73 % i 1995 til 67 % i , hvilket dog stadig er højt sammenlignet med det gennemsnitlige EU-niveau, der ligger på ca. 26 % 8. Hvad de store medlemsbevægelser skyldes, og hvilke konsekvenser det vil få for arbejdsmarkedet, er der delte meninger om, men det er klart, at opretholdelsen af den brede danske overenskomstmodel forudsætter en høj faglig organisationsgrad. De faldende medlemstal kan derfor på sigt lede til, at arbejdsmarkedet må opgive noget af sit kollektive element og blive mere markedsstyret med et mindre solidarisk indhold. Fagbevægelsens krise er tilsyneladende ikke et problem, der kun begrænser sig til Danmark, idet organisationsgraden er faldende overalt i Europa. 9 Selvom der er stor forskel på de forskellige arbejdsmarkeder, tyder det på, at der er tale om en global udvikling i de moderne, vestlige samfund. I modernitetsforskningen bliver fagbevægelsens problemer ofte fremhævet som en konsekvens af en øget individualisering, idet samfundet har ændret karakter - er blevet post-industrielt eller sen-moderne. I overgangen fra det det traditionelle til det moderne samfund er samfundet i stigende grad blevet hyperdynamisk, eller flydende, idet moderniteten har opløst tidligere tiders solide forankring i traditionerne 10. Som konsekvens heraf, er individet i stigende grad blevet refleksivt, dvs. man konstruerer sin identitet selv, i stedet for som tidligere på baggrund af traditionerne. Dette leder antageligvis til en øget individualisering, og et faldende behov for at søge identitet i fællesskabet, som f.eks. arbejderbevægelsen eller kvindebevægelsen. Den amerikanske antropolog Richard Sennet har karakteriseret det, som den nye kapitalismes kultur, hvori samfundets grundlæggende organisationsform er i opløsning. I den nye organisationsform, som Sennet karakteriserer som en nomadekultur, må lønmodtagerne tilpasse sig det nye menneskeideal, der stiller krav om omskiftelighed og fleksibilitet. Livstidsansættelsens trygge tid er forbi, og de ansatte må i stigende grad rejse rodløse rundt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Dette leder iflg. Sennet også til flere midlertidige ansættelser, hvilket er et problem for fagforeningerne, da der er en klar tendens til en lavere organisationsgrad blandt lønmodtagere, der arbejder i midlertidige stillinger Ibsen et al, 2012:102 7 Due et al 2010:6 8 Scheuer Kuhdal Se eksempelvis Giddens 1994; Bauman 2006; Beck 2001; Sennet Sennet 2006; Sennet

5 Der findes også nogen, der ser den faldende organisationsgrad som en nødvendighed og logisk konsekvens af, at samfundet er blevet post-industrielt. Den kendte erhvervsmand Lars Kolind har således kaldt overenskomstforhandlingerne et skuespil - et fortidslevn fra det industrielle samfund, hvor kapitalisterne gik med høj hat og arbejderne stod ved samlebåndet i deres blå overalls. Nøglen til at klare sig i den globaliserede verden med dens benhårde økonomiske konkurrence er iflg. Kolind den værdibaserede virksomhedstrategi, hvor man i stedet for hierarki satser på team spirit. Dette er i direkte modsætning til fagbevægelsens traditionelle konfliktorienterede opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og de ansatte. 12. Dette projekt sigter på at undersøge baggrunden for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal med udgangspunkt i de politiske reguleringer af arbejdsmarkedet, som har fundet sted siden LO-fagbevægelsens medlemstal begyndte at gå tilbage i 1995 og frem i dag. Det er min antagelse, at lovgivningen har spillet en rolle, for udviklingen, da man ved at ændre de strukturelle og institutionelle betingelser har liberaliseret organisationsmarkedet, hvad der især har været til gavn for de gule fagforeninger. Omdrejningspunktet for projektet er følgende problemformulering: Hvilken betydning har den førte arbejdsmarkedspolitik i perioden 1995 til 2010 haft for LO-fagbevægelsens faldende medlemstal? Projektet fokuserer dermed på LO-fagbevægelsen og ikke AC eller FTF, da sidstnævnte organisationer ikke har haft medlemstab. 12 Kolind skriver hovedsageligt på sin blog Kolindkuren.dk og har dertil udgivet to bøger: Kolind kuren fra bureakrati til vækst (2006) og senest Unboss (2012). 5

6 2. Metode Hermeneutik Eksisterer der en objektiv verden, der virker uafhængig af forskeren? Hvorledes kan denne verden i så fald begribes? Spørgsmålet om verdens beskaffenhed og hvordan vi kan erkende den, er centralt i filosofisk og videnskabsteoretisk diskussion, og det ville ligge uden for projektets konkrete ramme kan give en detaljeret gengivelse af samtlige de forskellige retninger inden for den hermeneutiske tilgang, som dit deres bud på, hvordan forskning eller videnskab kan eller bør bedrives. Jeg vil derfor nøjes med kort at redegøre for hermeneutikkens overordnede principper, inden for hvilke jeg vil forsøge at placere projektet og min egen position. Dette er inden for den filosofiske hermeneutik, der samtidig har ledt til valget af fremgangsmåde og af kvalitativ empiri. Den moderne videnskabs opkomst må nødvendigvis ses i sammenhæng med den klassiske positivismes gennembrud. Positivismens idégrunlægger, Auguste Comte ( ), hævdede, at videnskabens mål var at beskæftige sig med fænomenernes positive fremtræden, dvs. de træk ved fænomenerne, som kan iagtages, måles og observeres 13. Alt andet, det bagvedliggende, skulle derfor udsondres fra det videnskabelige felt. Dette afspejlede på mange måder også oplysningstidens menneskeideal, der forviste moralen og hyldede fornuften. I positivismen og også senere i postpositivismen blev forskerens mål klart: Viden og sandhed kræver objektivt fremskaffet data, og dette fordrer en videnskabeligt funderet metode. Inspirationen til denne metode hentede man i naturvidenskaben: På samme måde som naturvidenskabsmanden studerer et fænomen i sit sterile laboratorium, skulle samfundsvidenskaben finde de universelle naturlove i samfundet. Dette skulle gøres på baggrund af mønstre i de objektive data, som forskeren frembragte gennem stringente analyser. Værdier, moral og fordomme er i den henseende forskerens værste fjende - det bidrager ikke til andet end at biase resultaterne, og hindre forskeren i at komme frem til den rene absolutte sandhed. Imidlertid kan man stille spørgsmålstegn ved forestillingen om, at samfundet virker og kan studeres på samme måde som naturfænomener. Kritikerne af positivismen hævder, at samfundet er et produkt af menneskets sociale historie, og kan derfor ikke forstås ud fra naturlove eller universelle regler. Det er muligt, at naturvidenskabelige fænomener som tyngdekraften i dag virker på samme måde som for 1 mio. år siden, og formodentlig også vil gøre det om 1 mio. år. Men det samme kan ikke siges om samfundsbegreber som stat, familie, eller økonomi. De fleste moderne hermeneutikere vil i dag være skeptiske overfor en naturvidenskabelig måde at anskue samfundet på. Hermeneutik betyder fortolkning og er som forskningstradition oprindeligt grundlagt i 13 Comte var med sit ideal om den positive videnskab inspireret af de engelske empirister, som f.eks. John Locke( ), George Berkeley( ) David Hume( ) og John Stuart Mill( ), der var Comtes ven og kollega. 6

7 historiefaget, hvor det har rødder tilbage til Thukydid i antikkens Grækenland. Ordet er udledt af Hermes, der var budbringer for guderne, hvis budskaber var uforståelige, gådefulde og hemmelige. Den klassiske hermeneutik var derfor optaget af tanken om, at man kunne finde den sande mening i et budskab eller en tekst, ved at tolke ordene, tyde tegnene eller knække koden. 14 I løbet af det 19. århundrede slog de positivistiske videnskabsidealer igennem inden for stort set alle fagdiscipliner. Det blev i stigende grad udbredt, at man som positivismen foreskrev, udviklede en specifik metode, igennem hvilken man kunne producere objektiv viden. Uden dette var man pseudovidenskabelig og blev ikke taget seriøst. Dette slog især igennem inden for historiefaget, hvor tyskeren Leopold von Ranke ( ) satte sig for at rendyrke kildekritikken, som historiefagets videnskabelige metode. Kernen i denne metodiske hermeneutik var altså at definere regler for fortolkning. 15 I det 20. århundrede skete der et åbent opgør med de positivistiske videnskabsidealer, også inden for hermeneutikken, der udviklede sig til i en mere filosofisk retning, hvor man begyndte at opfatte mennesket som et fortolkende og forstående væsen. Den afgørende forskel fra før var, at man opgav forestillingen om, at målet for videnskaben var den absolut sandhed. Man blev derfor i mindre grad optaget af at udvikle metoder til at producere objektiv data, og fokuserede i stedet på betydningen af forskerens egen rolle i forskningen. Det er især tyskeren Martin Heidegger ( ) og franskmanden Hans-George Gadamer ( ) der knyttes sammen med den filosofiske hermeneutik. Endelig findes der også den kritiske hermeneutik, der ofte bliver koblet sammen med Paul Ricoeur ( ) og Jürgen Habermas (f. 1929). Den hermeneutiske cirkel Centralt i hermeneutikken står princippet om den hermeneutiske cirkel. Dette betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis de ses i kontekst af helheden, og omvendt. Det er således sammenhængen mellem delene og helheden, der er det meningsskabende - dét der muliggør, at vi kan forstå og fortolke. Fortolkningen og forståelsen bevæger sig derved i en cirkelbevægelse, hvor hver ny erfaring konstant bliver indoptaget i fortolkerens erkendelse. Fortolkningen fortsætter, til man har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst. 16 Klassisk, metodisk og filosofisk/kritisk hermeneutik adskiller sig fra hinanden ift. hvad og hvem der er omfattet af den hermeneutiske cirkel, og hvori vekselvirkningen mellem del og helhed består. I den traditionelle hermeneutik fokuseres der på samspillet mellem tekstens dele og teksten som helhed. I den metodiske hermeneutik handler det om relationen mellem teksten og forfatteren (konteksten): Nøglen til at forstå teksten er gennem kildekritikken, dvs. ved at se teksten i forhold til forfatterens intentioner med værket. I den filosofiske/kritiske hermeneutik beskæftiger man sig som nævnt i langt højere grad med relationen mellem teksten og fortolkeren selv. Forskeren står ikke udenfor eller overfor den verden, som 14 Højbjerg 2005: Højberg 2005: Højberg 2005: 312 7

8 han/hun undersøger. Adskillelsen mellem det subjektive og objektive er udvisket, og mennesket er som edderkoppen fanget i sit eget spind og ude af stand til at betragte sig selv og verden udefra. 17 Fortolkeren spiller med andre ord selv en aktiv rolle i fortolkningsprocessen. Som jeg indledte med at skrive, lægger projektet sig mest op ad den filosofiske hermeneutik, da jeg deler opfattelsen af, at empirien ikke er ikke noget, som graves frem ubesmittet af forskerens fordomme, men en funktion af forskerens spørgsmål. Udgangspunktet for dette projekt er min egen interesse i den danske fagbevægelse, og selvom jeg kan gøre mig bevidst om mine egne politiske værdier, vil jeg aldrig være i stand til at sætte mig ud over dem, som den dogmatiske gren af den metodiske hermeneutik foreslår: Objektiv eller sand viden eksisterer efter min mening ikke, og opfattelsen af, at man kan sætte sine fordomme og værdier i parentes eller helt eliminere den, forekommer mig at være en illusion, der mere hindrer end gavner forståelsen for forskeren: Som en struds, der stikker hovedet i jorden. Således mener jeg ikke, at forskerens værdier og fordomme nødvendigvis er en uønskelig bias, der skal minimeres mest muligt. I stedet behandles mine fordomme som en aktiv del af den viden, der produceres i undersøgelsen. Hele indgangen til projektet, samt den empiri jeg har taget udgangspunkt i, er således et resultat af mine erkendelsesmuligheder, og mine spørgsmål er derfor styrende for min metode og dermed de resultater, som jeg kommer frem til. Det er dog ikke det samme som at sige, at forskeren så ligeså godt kunne svare for interviewpersonerne. Selvom jeg derfor ligger mindre betydning i idealet om en systematisk, videnskabelig metode, vil der efter min mening altid være et element af kildekritik i al fortolkende arbejde. Det er med andre ord vanskeligt at lave en klar adskillelse mellem den metodiske hermeneutik til den nyere filosofiske/kritiske. Den afgørende forskel er som nævnt, at jeg ikke vil forsøge at give læseren indtryk af, at undersøgelsens resultater er frembragt under værdimæssigt sterile forhold. Der indgår derfor ikke overvejelser om resultaternes validitet eller estimationsproblemer etc. Dog anvender jeg teoretiske begreber som hjælp til sprogligt at kunne skelne mellem de forskellige fortolkninger. Den hermeneutiske tilgang betyder for dette projekt, at jeg ikke mener, at objektiv viden er muligt; at al fortolkning og mening opstår i samspillet mellem forsker og forskningsfelt; og endeligt, at al erkendelse leder til ny erkendelse: man kan derfor aldrig gå tilbage til dér, hvor man startede. Som denne undersøgelse skred frem blev min oprindelige forståelse af problemstillingen påvirket og udviklet, som illustreret med den hermeneutiske cirkelbevægelse. De fortolkninger, som jeg i sidste ende har nedskrevet er således summen af mine akkumulerede erkendelser, og ikke bare førstegangsindtryk. Kvalitativ eller kvantitativ empiri. I hermeneutisk forskning er datamaterialet de meningsfulde fænomener, dvs. at de sociale aktører, der analyseres er menings- og betydningsbærere. Meningen kommer til udtryk gennem deres handlinger, 17 Juul 2010:82 8

9 mundtlige ytringer og værdier. Denne antagelse forudsætter samtidig, at aktørernes forståelseshorisont udgør en meningsfuld sammenhæng, der kan danne grundlag for fortolkningen af aktørens praksis. Dermed skal sociale aktører opfattes som værende historisk betingede og afhængige af den kontekst, inden for hvilken de befinder sig, og ud fra hvilken de er i stand til at kommunikere. 18 Fra et positivistisk perspektiv kan den kvalitative metode kritiseres for at være uvidenskabelig, fordi den ikke kan underlægges de samme validitets- og reliabilitetskrav, som kvantitativ metode og analyse kan. Det er indlysende, at en kvalitativ analyse på den måde har svært ved at imødekomme kravet om generalisérbarhed, testbarhed og efterprøvning. 19 Men at sige, at det derfor er uvidenskabeligt, mener jeg er forkert. Kvantitativ empiri kan problematiseres mindst lige så meget som kvalitativ empiri. To surveys, der undersøger det samme spørgsmål, kan således frembringe vidt forskellige svar fra respondenterne, og dermed vise vidt forskellige tendenser. Igen er det forskerens samspil med forskningen, der er styrende for undersøgelsens udformning og fortolkningen af resultaterne. Hvordan spørgsmålene er formuleret, i hvilken rækkefølge de stilles, og hvornår de stilles, spiller alt sammen ind. Nogen hævder derfor, at det i virkeligheden er den kvantitative metode, som er pseudovidenskabelig, da det i sidste ende bare er betinget af sproglige formuleringer. 20 Helt så fordømmende forholder jeg mig ikke, hverken til surveys eller kvantitativ data i al almindelighed. Jeg opfatter det som to forskellige måder at indsamle viden. Survey kan aldrig fuldstændigt verificere eller falsificere en påstand, men højst sandsynliggøre en påstand eller bidrage til at underbygge en hypotese. Imidlertid har det en begrænsning ift. at skulle være generaliserende. Man er derved bundet af at måtte se det inden for de kriterier, som forskeren selv er med til at formulere. Forskeren har derfor vanskeligt ved at indfange de særlige forhold, der altid gør sig gældende for enkeltpersoner i de konkrete situationer. Det er netop dette, som er én af styrkerne ved kvalitativ empiri, da man igennem studiet af den enkelte aktør får adgang til at studere det unikke, og nærkontekstuelle. Dermed kan man som forsker også få input, der kan supplere éns egen forforståelse og forestillinger om, hvad der må være det vigtige; det kunne f.eks. være, at det for mange slet ikke handlede om pris, service, ideologi etc, men noget helt fjerde, som forskeren ikke have kunne forudsige. Udvælgelse af interviewpersoner. De faglige organisationer, hvad enten de er med i eller uden for fagbevægelsen, er desværre ikke villige til uden videre at udlevere private oplysninger om deres enkeltmedlemmer. Da de heller ikke havde tid til at formidle en kontakt til mig, var der ikke andre muligheder end at finde dem selv. Her kunne det muligvis have været en fordel, hvis man havde opsøgt en arbejdsplads, hvor man var sikker på, at der var en overenskomstsaftale, og hvor folk havde forskellige organiseringspræferencer. Imidlertid var det min 18 Højberg 2005: Højberg 2010: Fuglsang og Olsen 2005: 18; Steen Scheuer giver en modkritik i Scheuer 2004; 9

10 opfattelse, at det kunne give større variation, hvis man spurgte folk fra forskellige arbejdspladser. Derfor har jeg taget udgangspunkt i tre personer, som ikke har nogen tilknytning til hinanden. Da jeg i kapitel 5 giver en kort præsentation af hver person, vil jeg ikke sige mere om dem her, andet end at de alle er mænd í alderen år, og alle har været medlem af en LO-fagforening, og inden for perioden har forladt deres fagforening, enten for at blive medlem af en gul fagforening, eller for at være uorganiseret. Fremgangsmåde De strukturelle ændringer (afsnit 4) Projektets problemstilling hæfter sig især ved de politiske initiativer eller lovændringer, som er blevet gennemført i perioden Disse vil jeg gennemgå i projektets afsnit 4. Det skal dog understreges, at selvom jeg opfatter de politiske ændringer som afgørende for at forstå medlemsbevægelserne, så hævder jeg på ingen måde, at politikken er det eneste, der kan peges på. Man kan med rette pege på en række andre store udviklinger, som man kunne forestille sig måske har haft lige så stor betydning. F.eks. den demografiske udvikling, idet mindre generationer ikke kan udfylde hullet efter de større generationer, der går på pension. Eller den øgede outsourcing af arbejdspladser til lavtlønslande, der især rammer ufaglærte og lavtuddannede, som normalt organiserer sig i LO og 3F. Eller at uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken generelt er stigende, hvilket kunne forklare hvorfor AC og FTF oplever fremgang på bekostning af LO. 21 Nogle (særligt folk i LO) har tidligere forklaret de faldende medlemstal som cykliske bevægelser: De foregående årtiers højkonjunktur medførte en så høj velstand og efterspørgsel på arbejdskraft, at folk simpelthen ikke længere så et behov for at melde sig ind i en faglig organisation. Så snart tingene vendte, og det blev arbejdsgivers marked, ville medlemmerne derfor komme tilbage til fagforeningerne. Argumentet er dog forstummet noget, eftersom medlemsflugten i LO er fortsat under den nuværende krise. Disse problemstillinger kunne have været spændende at have med i projektet, men af hensyn til de praktiske rammer har jeg altså begrænset mig til at fokusere på arbejdsmarkedspolitikkens betydning. Interviewpersonernes fortællinger(afsnit 5) Interviewene er kort fortalt semistrukturerede, dvs. de er bygget op om nogle nøglespørgsmål, selvom jeg samtidig forsøger at lade interviewpersonerne fortælle deres historier selv. Jeg mener at det giver et bedre flow hvis de tre personer ikke gennemgås adskilt fra hinanden, men da det muligvis kan forekomme ustruktureret og uoverskueligt for læseren, hvis alle tre personers argumenter bliver præsenteret i én pærevælding, har jeg inddelt analysen i tre dele: Først gennemgås deres egne fortællinger om, hvorfor de valgte at skifte medlemskab, hvilket sideløbende suppleres med mine fortolkninger af meningen med deres forklaringer. Dernæst vil det blive vurderet hvilke argumenter, der 21 En nærmere uddybning af disse spørgsmål kan ses i Ibsen et al 2011, 10

11 vejer tungest, vha. de teoretiske begreber som gennemgået i afsnit 3: Fagforeningsteori. Slutteligt vurderer jeg, i hvilken grad de strukturelle ændringer (som gennemgået i afsnit 4) har haft en betydning for deres valg. 3. Fagforeningsteori Hvorfor beslutter et stigende antal lønmodtagere sig for enten at skifte fagforening eller at være uorganiserede? For at besvare spørgsmålet kræver det en forståelse af, hvorfor man i første omgang ønsker at blive medlem. Inden for både sociologien, økonomien og politologien findes der en bred vifte af fagforeningsteorier, der vidner om nødvendigheden af at arbejde tværfagligt. 22 Man kan dog skelne mellem nogle hovedlinjer blandt de forskellige tilgange, der har studeret fagforeningsmedlemskab igennem tiden. I de følgende vil jeg kort gennemgå hovedlinjerne i fagforeningsteori for at fremhæve nogle teoretiske begreber til senere brug. Rational choice-teori De teorier, som udspringer af rational choice-teorien, betragter faglig organisering som et resultat af individets eller agentens valg, forstået som en bevidst og rationel beslutning baseret på en overvejelse om fordele og ulemper. Lønmodtageren er en economic man, og spørgsmålet er derfor, hvad man kan opnå ved at være fagligt organiseret, som man ikke kan opnå ved at stå alene på arbejdsmarkedet. Medlemskabet af en faglig organisation opfattes som et produkt, der har en nytteværdi, og en pris (hovedsageligt medlemskontingentet), og dertil alternative omkostninger bestående af de værdier, som man opgiver til fordel for medlemskabet. Dette var også udgangspunktet for de klassiske teoretikere, som Marx, der dog baserede deres analyser på samfundet i industrialiseringens England i det 17. og 18. århundrede. For Marx skulle forklaringen på den faglige organiserings fremkomst findes i de historiske og materielle forudsætninger. Overgangen fra det feudale til det kapitalistiske samfund skabte helt anderledes livs- og arbejdsvilkår: hvor produktionsvilkårene før var relativt trygge, blev de i kapitalismen markedsorienterede, både når det gjaldt varer og arbejdskraft. I dette var der tre grundlæggende konkurrenceaspekter: Først og fremmest konkurrencen mellem arbejdsgiverne, om at klare sig bedst på markedet og at få fat i den bedste og billigste arbejdskraft. Dernæst den indbyrdes konkurrence imellem arbejdstagere, der kappes om at få arbejdet. Slutteligt konkurrencen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Marx sammenlignede denne konkurrencekamp som et hærslag, hvor de forskellige hærmasser mødtes: dén hær, der har mindst uro i egne rækker, vil være den sejrende. 23 Fra erfaringen ved arbejderne, at de 22 Ibsen et al 2012:59 23 Karl Marx i Ibsen og Jørgensen 1979:52 11

12 kan opnå de bedste løn- og arbejdsvilkår, hvis de i stedet for at konkurrere indbyrdes kunne sælger deres arbejdskraft kollektivt gennem fagforeninger. Ved at organisere sig inden for enkelte fag, kan de monopolisere salget af arbejdskraften, og derved opnå højere løn end ellers. Marx opfattede derfor hovedsageligt den faglige organisering, som arbejdernes forsøg på at maksimere egennytten og score en økonomisk gevinst. Han var dog ikke blind for, at der ved siden af den rationelle kalkule er også er en mere altruistisk forklaring, nemlig at man vælger medlemskabet ud fra fælles værdier og normer som solidaritet, fællesskab og retfærdighed. 24 Fællesskabet er dermed også et gode, som arbejderne opnår gennem deres medlemskab af en fagforening. Fællesskabet kan dog også udgøre et problem for fagforeningen: Hvis de enkelte medlemmer kun er med for at opnå de individuelle, nyttemaksimerende fordele ved medlemskabet og ikke deler den overordnede ideologi som f.eks. skabelsen af et socialistisk samfund, kan de føle sig fremmedgjort i fagforeningen. Dette kan især være et problem, hvis fagforeningen åbent samarbejder med et politisk parti, som medlemmerne ikke sympatiserer med. Dette var tilfældet med den danske fagbevægelse, der igennem det 20. århundrede havde et tæt politisk og økonomisk samarbejde med socialdemokraterne. Kort efter årtusindeskiftet valgte de imidlertid at stoppe den formelle økonomiske støtte med en erklæring om at støtte den til hver en tid siddende regering. 25 I den neoklassiske teori, der blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede, behandles fagforeningsmedlemsskabet i en langt mere streng cost-benefit analyse. Typisk sondres der mellem open og closed shops-fagforeninger, men loven om forbud mod eksklusiv-aftaler fra 2006 har gjort sidstnævnte mindre relevant i dansk sammenhæng. Open-shop-teorierne analyserer grundlæggende medlemskabet inden for en konventionel markedsøkonomisk udbud/efterspørgsels-model. 26 Efterspørgslen efter et medlemskab i en fagforening afgøres i dette perspektiv af - prisen for medlemskabet - Forskellen på fagforeningslønnen og lønnen på det uorganiserede arbejdsmarked. - Andre løngoder, såsom pension, feriepenge, løn under sygdom/barsel, arbejdsløshedsforsikring - Individuelle service-ydelser, forsikringer, sociale og kulturelle tilbud, karriereplanlægning, efter/videreuddannelse - Ideologiske og politiske holdninger I den økonomiske model skabes ligevægten på fagforeningsmarkedet dér hvor udbud og efterspørgsel mødes, og heri kan man aflæse eller forudse kontingentet og hvor mange af arbejdstagerne, der vælger at organisere sig. Der er dog et problem i at fastsætte den enkeltes egennytte ved det kollektive gode, som i økonomien er kendt som free-rider-problemet. Hvis der ikke er nogen sanktioner mod dem, der ikke bidrager til det fælles 24 Scheuer 1999 i Ibsen et al 2012:33 25 LO i 2003 efterfulgt af 3F i Ibsen et al 2012:34 12

13 gode, kan det i virkeligheden bedre betale sig at lade være for den enkelte. Hvis de kollektive overenskomster anses som et fælles eller offentligt gode i samfundsproduktionen, forudsættes det, at man ikke diskriminerer mellem medlemmer og ikke-medlemmer, og at overenskomsterne derfor omfatter alle lønmodtagere, der arbejder inden for et bestemt afgrænset overenskomstområde. Men heri har den enkelte lønmodtager incitament til at nasse på det fælles gode ved at undlade at blive medlem, fordi man alligevel vil nyde godt af den kollektive overenskomst. Således kan fagforeninger, der står uden for de kollektive overenskomster tiltrække medlemmer ved at holde lavere gebyrer, da de ikke skal bidrage til at finansiere administrationen af overenskomsterne. Den økonomiske teori har derfor et problem i forhold til at skulle forklare, hvorfor den enkelte overhovedet vil vælge at blive medlem af en fagforening, når medlemskontingentet er dyrt, og når fordelene alligevel kommer alle medarbejdere til gode, uanset om man er organiseret eller ej. 27 Free-rider-problematikken blev i fagforeningsteoretisk sammenhæng fremført af Olson i 1960 erne. Olson satte spørgsmålstegn ved, hvordan fagforeninger overhovedet kunne eksistere, så længe der er mulighed for at være free-rider. Olson påpegede, at der hovedsageligt var to forklaringer på, hvorfor store grupper vil samle sig i overenskomster: enten fordi fagforeningsmedlemskabet er tvungent, eller fordi fagforeningerne er dygtige til at tilbyde ekstra ydelser og særlig service, som kun medlemmerne har adgang til. Tvungent medlemskab(closed-shops) er som det vil blive beskrevet i afsnit 4 blevet ulovliggjort af EU, og er generelt blevet et sjældent fænomen 28. Social custom-teori Social customs-teorierne kan ses som et forsøg på at komme ud over de rene økonomiske nyttemaksimerende teorier, der i ringe grad formår at integrere gruppedynamiker i forklaringen på faglig organisering. Individets valg opfattes ikke som, der sker ikke i et socialt vakuum, da det påvirkes af en række andre forhold, som f.eks. sociale normer eller sædvaner (customs) på arbejdspladsen. Hvis der f.eks. hersker en stærk norm om her er man medlem af fagforeningen, kan den enkelte medarbejder lide et betydeligt tab af social status eller anseelse ved ikke at være medlem 29. Udover det fælles gode i overenskomsterne producerer fagforeningerne altså også et gode i form af et værdifællesskab, der fungerer socialt ekskluderende for ikke-medlemmer. Man kan ligeledes være tilbøjelig til at melde sig ind i fagforeningen, fordi man simpelthen ikke ønsker at blive betragtet som en snylter af kolleger, familie eller venner. Forskellene i de forskellige tilgange kan let ses i forlængelse af sociologiens klassiske strutur/aktørproblematik. Er individet frit til at vælge, eller er valget betinget af sociale strukturer? I handlingssociologien udgør summen af individernes handlinger samfundsstrukturerne, og derfor er det 27 Schnabel 2003:16 28 Olson 1965 i Schnabel 2003:16 29 Schnabel

14 primære genstandsfelt individet. I funktionalismen er det strukturerne/systemet, der bestemmer aktørernes adfærd og handlemuligheder, hvorfor samfundsstrukturerne og normerne er det primære genstandsfelt. Ift. medlemskab af en faglig organisation må man derfor vurdere, hvorvidt lønmodtagerens valg har været et strengt økonomisk valg, der vejer nytteværdien op mod omkostningerne, eller om de sociale strukturer og normer på arbejdspladsen har styret vedkommende ind (eller ud) i fagforeningen eller a-kassen. Det er min antagelse, at begge dele skal forstås som teoretiske værktøjer, der kan hjælpe med at begrebsliggøre lønmodtagernes valg, og dermed fravalg af deres medlemskab i LO-fagbevægelsen. Dermed skal det ikke opfattes som et spørgsmål om enten-eller. Pointen er, at man skal være varsom med at udråbe én særlig faktor, som styrende for lønmodtagernes valg. Menneskelig adfærd er ikke altid så rationel, som det forudsættes i den neoklassiske økonomiske teoris strenge cost-benefit-analyser. Det er netop dét, som free-rider-problemet demonstrerer: Når man fokuserer på LO-fagbevægelsens medlemsnedgang, må man samtidig ikke glemme, at der jo stadig er mange(især når man sammenligner med andre lande), som trods den umiddelbare økonomiske gevinst vælger ikke at melde sig ud af deres fagforening. For mange må det antageligvis være et resultat af stærke sociale normer, som social-custom teorien fremfører. Men samtidig er det efter min opfattelse klart, at menneskelige valg sker på baggrund af egennytte-omkostnings-overvejelser: Står man i supermarkedet og skal vælge mellem to identiske produkter, men hvor det ene er dobbelt så dyrt som det andet, er det nok de færreste der vil tage det dyre. Med mindre der er andre omstændigheder, som kan påvirke valget, som f.eks. hvis det er økologisk og dermed opvejer prisforskellen. Samtidig skal man være forsigtig med at sammenligne supermarkedsindkøb med valget om at være fagligt organiseret. I et strengt rational choice-perspektiv kan man måske hævde, at det principielt set er det samme, da følelsen ved at være solidarisk kan ses som en del af det gode, som medlemskabet inkluderer. I sidste ende bliver min antagelse, at til- og fravalget af medlemskab sker i et samspil mellem sociale strukturer og egennytte-vurderinger. 4. Strukturelle ændringer som følge af lovgivningen : De faglige organisationer er som alle andre organisationer følsomme over for strukturelle forandringer, som følge af lovændringer på det arbejdspolitiske område. Det er som nævnt min opfattelse, at lovgivningen har en afgørende betydning for lønmodtagernes valg af medlemskab af en faglig organisation. Da det ville blive for omfattende at skulle give en detaljeret historisk beskrivelse af fagbevægelsen og den danske arbejdsmarkedslovgivning, fokuserer projektet på de ændringer, som har fundet sted i den aktuelle periode, fra 1995 til i dag. 14

15 I midten af 1990 erne, hvor fagbevægelsens rundede sit højdepunkt, var det danske dagpengesystem - sammenlignet med udlandet - veludbygget og generøst. Dagpengeperioden, som var på syv år, med aktiveringspligt efter fire års ledighed, og et optjeningskrav på 26 ugers arbejde, var sammenlignet med andre lande meget generøs. 30 Krisen og lavkonjunkturen fra 1980 erne var blevet afløst af økonomisk vækst og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Regeringen bestående af Socialdemokraterne, Centrum-Demokraterne og Radikale Venstre var derfor opsatte på at gennemføre en dagpengereform i håbet om at man så kunne forebygge kommende flaskehalse på arbejdsmarkedet. I oplægget til reformen hed det, at dagpengesatsen skulle sænkes fra syv til fem år, aktiveringspligten skulle indtræde efter to år, og unge under 25 skulle i aktivering allerede efter seks måneder, til halv dagpengesats 31. Fagbevægelsens protesterede heftigt mod forslaget, og blandt socialdemokraternes folketingsmedlemmer var der en udbredt skepsis overfor behovet for en reform. Men da regeringen øjnede muligheden for at splitte oppositionen ved at indgå i et forlig med de konservative uden om Venstre, greb man chancen. 32 Da dagpengereformen blev vedtaget i 1995 indeholdte den yderligere stramninger af rådighedsreglerne og en fordobling af arbejdskravet til 52 ugers arbejde for at opnå dagpengeretten. I 1998 blev loven yderligere reguleret, idet dagpengeperioden igen blev reduceret med et år, så den sammenlagt var på 4 år. Frihedspakken og ændringen af a-kasseloven 2002 For at forstå konsekvenserne af frihedspakken, der trådte i kraft i 2002, er det nødvendigt at forstå Ghent-systemet, som er særligt udbredt i Belgien og de skandinaviske lande Danmark, Sverige og Finland (Norge nedlagde systemet i 1938) 33. Ghent-systemet kan bedst beskrives som en statsstøttet, men frivillig arbejdsløshedsforsikring, der administreres af fagforeningerne. Navnet stammer fra den belgiske by Ghent, hvor de første a-kasser af denne art opstod. Som en følge af industrialiseringen og arbejdskraftens markedsgørelse fulgte også massearbejdsløsheden, der indtil da havde været et relativt ukendt fænomen som samfundsproblem. I slutningen af 1800tallet havde typografernes faglige organisationer som de første i Belgien, forsøgt sig med at etablere arbejdsløshedskasser, der mod en løbende indbetaling skulle hjælpe medlemmerne økonomisk, hvis de mistede deres arbejde 34. Idéen blev hurtigt taget op af en række andre faggrupper, men på et tidspunkt løb a-kasserne ind i økonomiske vanskeligheder. Ghent havde en lang tradition for faglige organisationer, og der var derfor en politisk stemning i byrådet for at forsøge at finde en løsning til finansieringen. I 1898 blev der derfor nedsat en kommission under ledelse af den praktiserende advokat Louis Varlez, der i eftertiden 30 Klitgaard og Nørgaard Jensen 2007:95 32 Klitgaard og Nørgaard 2010:17 33 Due og Madsen 2007; Scruggs 2001; Böckerman og Uusitalo Vandaele 2006:

16 er blevet kendt som Ghent-systemets fader. Varlez havde i en årrække studeret forskellige forsøg på at etablere a-kasser både i Belgien og i udlandet, og kommissionens arbejde resulterede i en kommunal arbejdsløshedsfond, der trådte i kraft i Intentionen med fonden var at afhjælpe konsekvenserne af arbejdsløsheden, og egentlig ikke at øge den faglige organisering som sådan 35. Tilblivelsen af systemet skyldes i høj grad, at Varlez formulerede det ud fra princippet om subsidieret frihed, der kan udtrykkes som hjælp til selvhjælp under individuelt ansvar. 36 Dette blev især dyrket af datidens belgiske katolikker, men var samtidig fint i overensstemmelse med de liberalistiske politiske kræfter. 37 De konservative katolikker betonede vigtigheden af, at alle havde ret til selvforvaltning, og de liberale fremhævede den individuelle frihed. Ghent-systemet var altså et udtryk for et politisk kompromis mellem konservative og liberalistiske kræfter, hvilket formodentlig har været afgørende for, at det blev så populært i en række andre lande - herunder Danmark efter Ydelsens omfang og berettigelse var uafhængig af modtagerens faglige organisering, dvs. der var ikke noget formelt eller juridisk krav om, at man skulle være medlem af en fagforening for at modtage arbejdsløshedspengene. Hvis man ikke var medlem af en faglig organisation, modtog man pengene af den kommunale administration. Var man derimod medlem, fik man pengene udbetalt gennem den lokale fagforening. Heri lå altså også en kontrol med udbetalingen af arbejdsløshedspengene, hvilket på sigt gav fagbevægelsen en stærk institutionel kontrol, og en helt unik rekrutteringskanal. Dette er kendt som Ghenteffekten, der beror på, at der blandt lønmodtagerne er en tendens til dobbeltmedlemskab, fordi man tror, at medlemskabet af en arbejdsløshedskasse kræver medlemskab af en fagforening. Mange fagforeninger har selv bidraget til at styrke effekten ved kun at tillade deres medlemmer adgang til deres a-kasser. Ligesom det oprindelige belgiske system har det i Danmark aldrig været lovpligtigt, at man skulle være medlem af en fagforening for at få udbetalt arbejdsløshedspenge. Men da systemet blev indført i 1907, var der indbygget den afgørende forskel, at a-kasserne skulle være fagligt afgrænsede, i modsætning til systemet i Belgien, hvor man havde ønsket fuld konkurrence mellem a-kasserne. 39 A-kasserne kunne kun hverve nye medlemmer blandt de specifikke faggrupper, som de repræsenterede qua fagforeningen, og samtidig kunne nye a-kasser iflg. loven om arbejdsløshedsforsikring blive nægtet anerkendelse, hvis der allerede eksisterede en a-kasse inden for det pågældende fag. I praksis fik fagforeningerne derfor et monopol på a-kassemarekedet. Den afgørende faktor har været den såkaldte Ghent-effekt, der hviler på en illusion om, at fagforening og a-kasse er uadskillelige. Blandt lønmodtagerne har der hersket en udbredt opfattelse af, at betingelsen for et medlemskab af en a-kasse var at man også meldte sig ind i fagforeningen. Den manglende indsigt i den institutionelle adskillelse mellem a-kasse og fagforening har været en kæmpe fordel for fagbevægelsen, der dermed fik en afgørende rekrutteringskanal igennem a- 35 Vandaele 2006: Vanthemsche 1985 i Vandaele Ibsen et al 2012; Scruggs Ibsen et al 2012:105; Vandaele Due og Madsen

17 kasserne. Dette viser sig i, at lande med et integreret Ghent-systemet har en langt højere organiseringsgrad end lande uden. 40 Da VK-regeringen tiltrådte i 2001, erklærede Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin første åbningstale til folketinget, at regeringens overordnede målsætning var at give den enkelte mere frihed til at forme sit liv 41. Ift. til denne målsætning var det lukkede a-kassesystem yderst kritisabelt, da det førte til tvangsmedlemskab af fagforeningerne, og dermed virkede hæmmende for mobiliteten på det arbejdsmarkedet. Som en del af regeringens frihedspakke fremlagde man derfor forslag om at lønmodtagerne skulle gives større frihed til at vælge på arbejdsmarkedet, ved frit at kunne tegne arbejdsløshedsforsikring i tværfaglige A-kasser. 42 A-kasserne skulle i øvrigt have mulighed for også at optage selvstændigt erhvervsdrivende sammen med lønmodtagere. Dertil blev kravet til a-kassernes mindste medlemstal hævet fra til (et krav som allerede anerkendte a-kasser først skulle opfylde i Disse ændringer skulle på sigt fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet ved netop at skærpe konkurrencen på serviceniveau og pris imellem a-kasserne. For yderligere at styrke udviklingen, indgik der også et forslag om at oprette en statslig, tværfaglig a-kasse, men dette fik ikke opbakning. 43 Målet om at give lønmodtagerne større valgfrihed og derved skabe fri konkurrence var dog en succes, på den måde, at alle a-kasser siden 2002 har haft mulighed for at rekruttere medlemmer uden for deres eget faglige område. Herved sprængtes fagbevægelsens de facto-monopol, idet fagforeningsmarkedet blev åbnet op for de alternative fagforeninger, hvis centrale service ydelse for manges vedkommende netop er et medlemskab af deres billige, tværfaglige a-kasse. Man kan tale om, at der er sket en erosion af Ghenteffekten på to måder: dels ved at tillade tværfaglige a-kasser, og dels ved, at debatten i sig selv har skabt opmærksomhed omkring den institutionelle forskel mellem fagforening og a-kasse. Det er ikke svært at forestille sig, at mange lønmodtagere er blevet gjort opmærksomme på, at en arbejdsløshedsforsikring strengt taget ikke forudsatte et medlemskab af en fagforening. Forbuddet mod eksklusivaftaler 2006 Eksklusivaftaler er aftaler mellem arbejdsgiver og en fagforening, som forpligter arbejdsgiveren til kun at ansætte medarbejdere, der enten har eller ved ansættelsen får medlemskab af selvsamme fagforening. Eksklusivaftaler har dog historisk set været rimeligt begrænset på det danske arbejdsmarked. DA har med ganske få undtagelser altid været modstandere af aftaler der tilgodeser én faglig organisations medlemmer. Dertil har de offentlige retsregler om ligebehandling af borgere gjort det umuligt for offentlige 40 Böckerman og Usitalo 2006; Kuhdal Regeringens tiltrædelsestale 2001, Anders Fogh Rasmussen. Kan findes på 42 Regeringens tiltrædelsestale 2001, Anders Fogh Rasmussen. Kan findes på 43 Pedersen 2007:97 17

18 arbejdsgivere at de kan angive manglende organisationstilknytning som grund til at nægte en person ansættelse. Eksklusivaftaler er derfor kun forekommet inden for det private, og uden for DA 44. Ifølge LO var der således omkring medlemmer, der var omfattet af eksklusivaftaler i 2006, hvilket svarede til 10 % af den samlede arbejdsstyrke 45. I 2006 dømte den europæiske menneskerettighedsdomstol imidlertid, at arbejdsretlige eksklusivaftaler var i strid med menneskerettighedernes artikel 11 om forsamlings og foreningsfrihed. Efterfølgende vedtog man i folketingstinget en regulering af arbejdsmarkedsloven, der ulovliggjorde eksklusivaftaler. Dette har gjort de fagforeninger, som anvendte eksklusivaftalerne mere sårbare overfor medlemstab: både ift. at rekruttere nye medlemmer, men også overfor eksisterende medlemmer, der ikke længere kan tvinges til at blive. Genopretningsplanen 2010 I 2010 vedtog VK-regeringen sammen med dansk folkeparti den meget omdiskuterede genopretningsplan for den danske økonomi. Dette medførte to ændringer: For det første halverede man dagpengeperioden fra 4 til de nuværende 2 år. Dertil blev perioden for at genoptjene retten til dagpenge fordoblet fra et halvt til et helt år, og selve dagpengeydelsen blev hertil beregnet ud fra tolv måneder, i stedet for som førhen tre. Endnu større konsekvenser fik det, at man satte et loft over fradraget til fagforeningskontingenter på kr. om året. Dette ramte hovedsageligt fagbevægelsen, der er tvunget til at opkræve et langt højere kontingent til at finansiere administrationen og opretholdelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel med konfliktfonde og faglige sager ved arbejdsretten og faglig voldgift. Opsamling De politiske initiativer og lovændringer i perioden har ført til en generel svækkelse af fagbevægelsens position på det danske fagforeningsmarked. Udover at man har sprængt fagforeningernes de-facto monopol på arbejdsmarkedet, er de økonomiske fordele ved at være fagligt organiseret blevet reduceret, f.eks. med skattefradragsloftet, og en markant forringelse af dagpengevilkårene, der er gået fra at være syv år i 1995 til to år i dag, og med langt mere skærpede krav til de ledige. Man må derfor antage, at det for den enkelte lønmodtager må betyde et lavere økonomiske incitament for at være fagligt organiseret, da omkostningerne er blevet forhøjet, og den potentielle gevinst i form af dagpenge i tilfælde af ledighed er forringet. I lyset af dette er det ikke 44 Scheuer Bom 2006 I Ibsen 2012:107 18

19 vanskeligt at forstå, hvorfor mange medlemmer har besluttet sig for at skifte til de langt billigere alternative a-kasser, eller melde sig helt ud. Fra 1995 til 2003 er kurven stabilt nedadgående, men fra midten af 00 erne sker der et markant fald. Alene fra 2005 til 2011 tabte LO-fagbevægelsen således medlemmer altså næsten 20 %. Selvom de politiske tiltag i perioden har haft en afgørende betydning for det faldende medlemsskab, må man samtidig være bevidst om to ting: for det første kunne man med rette pege på en række andre strukturelle ændringer, der kunne have lige så stor betydning, men som projektet afgrænser sig fra at uddybe nærmere(som beskrevet i afsnit 2). For det andet er det vanskeligt at konkludere en kausal sammenhæng mellem strukturelle ændringer og en faldende kurve. Her er jeg til dels enig med Ibsen, Scheuer og Høgedahl, når de skriver, at de strukturelle ændringer måske nok er med til at muliggøre den enkelte lønmodtagers valg, men ikke nødvendigvis betinger det. At undersøge de konkrete effekter fordrer nødvendigvis, at man går ned på mikroniveau og spørger lønmodtagerne selv, hvad der er hensigten med næste afsnit. 5. Interviewpersonerne Årsager til deres fagforeningsskift/udmeldelse Som indledning gives først en kort præsentation af interviewpersonerne og deres faglige baggrund: Michael, der er 27-år og udlært tømrer. Han blev medlem af en fagforening i samme øjeblik han var udlært. For få år tilbage, altså omkring meldte han sig så ud, og er i dag helt uorganiseret. Han har i den sidste årrække arbejdet i Stark byggemarked, der er omfattet af overenskomster. Emil på 29 år og udlært snedker, meldte sig også ind i 3F, da han blev udlært, og meldte sig også ud for få år siden, for i stedet at blive medlem af kristelig fagforening og deres tilknyttede a-kasse. Han arbejdsplads er ikke omfattet af overenskomster. Mads på 37 år er uddannet styrmand og maskinmester (den officelle betegnelse er dual-officer). Han var under sin uddannelse medlem af fagforeningen Dansk Navigatørforening, men meldte sig ud omkring 2002, inden han blev færdiguddannet. Sideløbende og frem til i dag har han været medlem af den tværfaglige A- kasse, STA, der i dag hedder Min A-kasse. Indtil for nylig arbejdede han i teleselskabet Irelakop, men er nu arbejdsledig og venter på at få dagpenge. Begge hans tidligere arbejdsplader var omfattet af overenskomster. De tre personer er som nævnt ikke tilknyttet hinanden, og har umiddelbart kun det til fælles, at de tidligere har været medlem af en fagforening i LO-forbundet, og i dag enten er organiseret i en gul fagforening eller a-kasse, eller helt har meldt sig ud. 19

20 Prisen Umiddelbart er der flere lighedstræk end forskelle i deres forklaringer på deres beslutning om at melde sig ud af LO-fagforeningen. Emil og Michael lægger åbenlyst stor vægt på det økonomiske aspekt, idet de fremhæver prisen som den afgørende årsag bag deres valg. Begge er dertil meget tilfredse med deres beslutning; Da Michael hverken betaler til fagforening eller A-kasse har han forståeligt nok mærket et markant øget økonomisk overskud i sin hverdag, der har gjort det muligt for ham at forbedre sin livsstil, da han nu har råd til bedre mad, tøj, og elektroniske apparater. Emil er som bekendt flyttet over til et gult alternativ, og hans månedlige ekstra overskud er derfor ikke lige så stort. Han giver dog samtidig mere udtryk for en lettelse over at være sluppet væk fra sin fagforening i 3F. Mads nævner derimod ikke på noget tidspunkt pengene som nogen årsag til hans beslutning. Overfor spørgsmålet om, hvorfor han meldte sig ud, svarer han, at det skyldtes fagforeningens manglende vilje til at kæmpe for deres (dual-officerernes) sag: De var nogle skvat, der faldt for hurtigt til patten overfor arbejdsgiverne i dansk skibsrederforening. Det var tilsyneladende ved en overenskomstforhandling i starten af 2002, at fagforeningen havde skuffet Mads ift. at forhandle større lønninger hjem. Han var imidlertid stadig under uddannelse, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvor meget stor en rolle lønforhandlingerne egentlig har spillet for ham. Solidaritet Til gengæld er der ganske stor forskel på, hvor højt de vægter de altruistiske/værdimæssige sider af fagforeningsmedlemsskabet. Michael er den absolut mest afvisende: Interviewer: Okay. Hvordan har du det så med sådan noget som solidaritet? Jeg mener, nogen ville måske sige, at det er vigtigt, at man står sammen når man skal forhandle løn osv. Michael: Jamen alt det dér med solidaritet, og vi skal stå sammen, sådan noget, det siger mig ikke en skid. Altså, jeg får jo den løn jeg får. Den har jeg da selv lavet en aftale med min chefen her om dengang jeg blev ansat her. Jeg klarer mig selv, og det må de andre også bare gøre. Og alt det dér med solidaritet, det er jo for socialister. Jeg er ikke socialist. Det dér med vi skal stå sammen, det er lidt gammeldags, synes jeg. Jeg gider i hvert fald ikke høre på det. Michael virker til at være gennemført individualistisk i sin opfattelse af, at man bør klare sig selv hver især. Han tager kraftigt afstand til den klassiske fagforeningsdyd som solidaritet, hvilket åbenlyst hænger sammen med hans politiske overbevisning, der som det fremgår af citatet, ikke ligger til venstre for midten. Dette kommer også til udtryk i hans irritation over indholdet i de medlemsblade, som han fik tilsendt. De 20

21 klassekamps-orienterede temaer tiltalte ham på ingen måde, og bidrog egentlig mere til at fremmedgøre ham. Emil er lidt anderledes indstillet overfor fagbevægelsen og overenskomsterne. Selvom han på den ene side er lettet over at være sluppet væk fra sin fagforening, giver han samtidig udtryk for en ærgrelse over det: Jeg er godt klar over, at det er de store fagforeninger, som betaler for alle overenskomstkampene, og det er dem som betaler for at vi får højere løn, og det er alle, f.eks. kristelig fagforening og alle de andre små, de nasser bare på de stores arbejde i virkeligheden. Men sådan er det jo. Men jeg synes at det var simpelthen for dyrt, og det kunne jeg ikke få til at hænge sammen Efter hans egen opfattelse var hans valg både et resultat af en for høj pris, men også af, at han blev presset til at skifte som følge af en manglende forståelse fra fagforeningens side. Hans firma er ikke indbefattet i overenskomsterne, hvorfor han ikke direkte kan kaldes free-rider, skønt citatet kunne tyde på, at han måske selv føler det. Den manglende aftale gjorde ham usikker på, hvad han egentlig fik ud af sit fagforenings og a-kasse-medlemskab. Da han derfor kontaktede sin fagforening TiB 46, blev han imidlertid frustreret over dét, han oplever som dårlig service og manglende forståelse. Emil: Så forklarede jeg ham[medarbejderen i fagforeningen], at jeg ville gerne ligesom støtte Træ, Industri og Byg, fordi jeg ved, at det er dem, der gør et fint stykke arbejde for alle træbyggefagene, for at få forhandlet nogle gode overenskomster hjem til os. Men det kunne han slet ikke sætte sig ind Emil er derfor meget bevidst om forskellen på overenskomstbærende fagforeninger og de alternative gule. Selvom han ikke selv nyder fordel af overenskomsterne på sin arbejdsplads, er han klar over fagbevægelsens betydning for fagfæller. Det var i mødet med medarbejderen, der med Emils ord optrådte ufleksibel, rigid og pamper-agtig, at han ikke føler sig taget alvorligt, eller at han får den service og behandling, som han har krav på. Det kan være lidt vanskeligt at vurdere præcist, hvad der vejede tungest i hans beslutning - om det var prisen, eller den dårlige behandling. Man kommer ikke uden om, at Emils utilfredshed i sin kerne handler om pengene: Hans eget forslag til fagforeningen er et nedslag i kontingentet, for at kompensere for den reducerede egennytte, som han oplever at få ved at hans fagforening ikke har formået at skaffe en aftale med firmaet, og derfor ikke kan tilbyde ham den samme ydelse, som de ellers ville kunne. Det handler derfor ikke om, at han f.eks. ikke kan tilslutte sig fagforeningens ideologiske grundlag. Tværtimod var der jo faktisk en villighed fra Emils side til at finde en løsning på problemet, eller i hvert fald at få en forklaring på, hvorfor systemet virker så ufleksibelt og for ham uforståeligt. Da han dertil bliver mødt af en medarbejder, 46 Træ, industri og Byg er en organisation i hovedforbundet 3F, der i dag er fusioneret ind i BJM (Bygge jord og miljøarbejdere). 21

22 der efter Emils opfattelse slet ikke gider tage hans henvendelse seriøst, erklærer han direkte til medarbejderen, at det er hans skyld at Emil vil ud af fagforeningen. Hertil svarer medarbejderen, at de i så fald vil forsøge at gøre hans flytning så besværlig som muligt. Efter Emils egen forståelse var det den dårlige service, der fik ham til at melde sig ud, men hans egentlige problem var jo egentlig prisen. Historien om den dårlige service ligner derfor noget, som Emil foretrækker at fortælle, for bedre at kunne retfærdiggøre sit skift til kristelig fagforening, der med hans egne ord nasser på fagbevægelsen. Spørgsmålet er, om Emil under alle omstændigheder ikke havde skiftet over, selvom medarbejderen i 3F havde været mere serviceminded. Da jeg efter interviewet ringede til 3F for at høre, hvordan de forholdte sig til situationen, kunne de bekræfte, at det rigtigt nok var en vanskelig situation. På den ene side vil de gerne beholde medlemmerne, men på den anden side var de heller ikke en serviceorganisation, som medarbejderen udtrykte det. Hun fortalte, at der rigtigt nok var mange (og især blandt tømrerne), der ringede og var meget utilfredse med, at det var umuligt at komme igennem (på telefonen), og at de ofte havde en forventning om, at fagforeningen skulle klare alle deres problemer. Hun plejede dertil at fortælle dem, at de måtte prøve at klare sig lidt selv. I øvrigt var der en del som kom tilbage til dem, efter at de havde skiftet til én af de alternative. Fordi de gule efter hendes mening lovede guld og grønne skove, men når det kom til stykket ikke var i stand til at håndtere konkrete problemer og konflikter, som f.eks. når der skete en ulykke, eller folk blev snydt for deres søn- og helligdagstillæg. Hendes holdning i Emils tilfælde var, at han må sælge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver, som har en overenskomstaftale, eller kort sagt: han måtte finde sig et andet arbejde. Dette finder jeg ret interessant, da fagbevægelsen ofte betoner vigtigheden af at efterkomme medlemmernes krav om service. Med sin formulering om at fagforeningen skulle kæmpe for vores sag, udtrykker Mads sig en smule mere arbejder-agtig, selvom han dog ikke uddyber sin kritik som mere, end at han var utilfreds med fagforeningens manglende evne til at skaffe større lønninger. Normernes (manglende) betydning Det er interessant, at ingen af de tre giver udtryk for at have oplevet konsekvenser på deres arbejdsplads, i form af sociale sanktioner fra kolleger, der var utilfredse med deres beslutning. I Emils tilfælde har hans tidligere fagforening 3F ikke megen indflydelse, og der er heller ikke nogen tillidsrepræsentant. Man kan derfor forstå, hvorfor han ikke bliver udsat for større pres fra de andre medarbejdere, da ingen af dem nyder godt af overenskomsterne, og derfor ikke er free-riders. I Michael og Mads s tilfælde er det imidlertid anderledes. De har begge nydt godt af overenskomsterne, men alligevel besluttet sig for at melde sig ud. Mads argumentation fremstår en smule ureflekteret, idet hans fravalg af fagforeningen skyldtes, at de var 22

23 nogle skvat. Han giver derfor ikke den store mulighed for at kunne vurdere, om hans valg skete som følge af pris eller normer, eller fordi han som Michael følte sig fremmedgjort af deres ideologiske grundlag. For Michael er det noget anderledes. Han er godt klar over, at han ved at melde sig ud ikke bidrager til at opretholde overenskomsterne, selvom lønsatserne på hans arbejdsplads er relateret til dem. Han kommer derfor næppe tættere på at være en vaske-ægte free-rider. Han ser dog ikke noget større problem i dette, da han netop mener at det kan forsvares ved, at han klarer sig selv. Han har ikke valgt et billigere gult alternativ, men er fuldstændigt uorganiseret, og derfor overladt til sig selv, uden en fagforening eller en forsikring mod arbejdsløshed. På hans arbejdsplads er der tilsyneladende ikke nogen, der har ondt over at han har meldt sig ud. Dertil giver Michael tydelig udtryk for, at han ikke på nogen måde sympatiserede med de klassiske værdier som solidaritet. At fagforeningen dertil havde sendt deres medlemsblad ud til ham Det samme gælder Mads, der ikke på nogen måde gav udtryk for, at han havde været udsat for ubehag, eller at hans kolleger havde udtrykt utilfredshed med at han ikke var organiseret. Her må man imidlertid huske på, at det i udgangspunktet er vanskeligere for de interviewede at redegøre for forhold, der har fundet sted i fortiden. Under alle omstændigheder kunne det tyde på, at social-custom teorien er bedre til at forklare, hvorfor folk melder sig ind og bliver i en fagforening, end hvorfor de melder sig ud. Alle tre personer meldte sig f.eks. ind i en fagforening og a-kasse, da de stadig var under uddannelse. Dette tyder på, at der hersker en stærk norm om at være organiseret på uddannelserne: i alle tre tilfælde har det været stærkere end på arbejdspladserne. De strukturelle ændringer Set i forhold til det foregående afsnit 4, må man spørge, hvor stor en betydning de strukturelle ændringer har haft på de tre interviewpersoners konkrete valg. Hvis man skal starte med den generelle forringelser af dagpenge-betingelserne, så må det konstateres, at det tilsyneladende ikke haft en afgørende effekt på nogen af de tre interviewpersoners valg ift. at forsikre sig mod arbejdsløshed. Kun Michael er ikke medlem af en a-kasse, men overvejer at blive det, på trods af sin modstand mod at være fagligt organiseret. Selvom han samtidig er skeptisk overfor, hvor meget man egentlig får ud af det: Michael: ( )jeg har hørt fra nogen eller det vil sige altså min far fortalte man fik meget mere[længere dagpenge] i gamle dage, men det er også ved at være et stykke tid siden. Og så ryger man jo i aktivering nærmest lige med det samme, så bliver man sat til at feje gade eller sådan noget, så får man nærmest dårligt tid til selv at finde et arbejde. 23

24 Dette viser, at forringelserne af arbejdsløshedsforsikringen spiller en rolle i hans overvejelser om at blive medlem af en a-kasse. De andre to tillægger det dog ikke nogen nævneværdig betydning. Det næste spørgsmål er, hvordan følgevirkningerne af ændringen for a-kasseloven i 2002 har haft betydning for deres valg. Man må nok konstatere, at betydningen ikke skinner meget igennem på de tres valg. Da Krifas tværfaglige a-kasse har eksisteret siden 1929, kan man ikke sige, at frihedspakken direkte har været med til at muliggøre Emils skift. Mads har været medlem af Min A-kasse, der ligeledes har eksisteret siden , og desuden blev han medlem mens han var under uddannelse - før loven trådte i kraft. Ift. spørgsmålet om erosionen af Ghent-effekten, er det kun den ene (Michael) der antyder, at opdagelsen af den institutionelle forskel mellem a-kasse og fagforening har haft enbetydning. Han fortæller selv, at han hørte det gennem nogle af hans kolleger/venner, da de snakkede om fagforening. På den ene side kan sige, at dét, at der blandt lønmodtagerne bliver snakket om, at man ikke behøver være medlem af en fagforening, er et tegn på, at illusionen om dobbeltmedlemskabet er i opløsning. Men på den anden side er det vanskeligt at tolke dette som et direkte resultat af frihedspakken i 2002, da det aldrig har været en reel hemmelighed. Mads fortæller f.eks., at han hele tiden har været klar over, at man ikke behøvede at være medlem af en fagforening. Årsagen til, at han ikke opnåede medlemskab af en a-kasse igennem sin fagforening, skyldtes at de havde for få medlemmer til at leve op til kravene. Tilbage står loftet over skattefradrag på fagforeningskontingenter og forbuddet mod eksklusivaftaler. Imidlertid er der desværre ikke noget i samtalerne, som kan anvendes til at sige noget om dette. Ingen af de tre har været omfattet af eksklusivaftaler, og ingen nævner fradraget som afgørende for deres beslutning; dog kunne man sige, at skattefradraget jo netop har betydning for omkostningerne, som to af interviewpersonerne lægger særlig stor vægt på. 6. Sammenfatning og perspektivering Projektets fjerde afsnit gennemgik de centrale politiske initiativer og lovændringer, som har haft en betydning for det markante fald i LO-fagbevægelsens medlemmer i perioden : Den økonomiske fordel ved dagpengeordningen blev fra midten af 1990 erne kraftigt reduceret, og kravene til modtagerne af ydelsen er ligeledes blevet betydeligt strammere. Fagbevægelsens de facto-monopol på organisationsmarkedet er blevet brudt, både som følge af forbuddet mod eksklusiv-aftaler, og med ændringen af a-kasseloven, der fra 2002 har fjernet fagbevægelsens mulighed for at forhindre anerkendelsen af gule tværfaglige a-kasser. Loftet over skattefradraget på fagforeningskontingenter har gjort det betydeligt dyrere at være medlem af en overenskomstbærende fagforening, men samtidig er 47 Dengang det hed STA (A-kassen for Stats- og Teleansatte) 24

25 grænsen på kroner fastsat, så de gule fagforeninger kan tilbyde deres medlemmer fuldt skattefradrag. De tre Interviews viste, at det overvejende var prisen, som spillede en rolle for deres beslutning om at melde sig ud af deres LO-organisation, hvad enten det så var for at skifte til et gult alternativ, eller at være helt uorganiseret. To af personerne havde siden deres udmeldelse haft overenskomstdækning, hvilket tyder på, at free-rider-problemet udgør en væsentlig del af forklaringen på LO-fagbevægelsens fald. Det var til gengæld lidt overraskende, at ingen af interviewpersonerne kunne huske, at deres udmeldelse havde medført nogen former for sociale konsekvenser på deres arbejdspladser. Det kunne tyde på, at de sociale normer måske ikke betyder det samme, som de engang har gjort, og at social custom-teorien derfor mister forklaringskraft. Omvendt er det en ofte fremført kritik af den kvalitative empiri, at hovedpersonerne ofte har en tendens til at fortælle helteepos hvori de mere ubehagelige erindringer udsondres. Studiet af en konkret arbejdsplads kunne formodentlig være en bedre måde at undersøge dette nærmere. Arbejdsmarkedspolitikken i perioden 1995 til 2010 har i store træk medført en liberalisering af det danske organisationsmarked, hvor lovgivningen tidligere har sikret LO-fagbevægelsen en række institutionelle fordele i forhold til at rekruttere og fastholde deres medlemmer. Ønsket om en liberalisering kom især til udtryk i Anders Foghs åbningstale til folketinget fra 2001, hvor han betonede nødvendigheden af skabe mere frihed til den enkelte lønmodtager, samt fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet. I tråd med VK-regeringens liberale tankegang var logikken, at det bedste (fagforenings)marked er et marked med fri konkurrence, da det tvinger virksomhederne til at effektivisere og nedsætte omkostninger til gavn for kunderne. Spørgsmålet er, hvilket perspektiv det efterlader til den overenskomstbærende fagbevægelse? Kan de opretholde overenskomstsystemet, og samtidig tilpasse sig de nye betingelser, hvor faglig organisering sker på markedsvilkår? Noget kunne tyde på, at der blandt dele af fagbevægelsens er en skepsis overfor at skulle opgive den klassiske fagforeningsopfattelse, og acceptere den nye præmis om, at man er en virksomhed, der udbyder et produkt. Man ser i højere grad sig selv som en social og politisk bevægelse, der arbejder for et større formål, end blot det enkelte medlems særinteresser. 48 Det var også den holdning, som den tidligere nævnte 3F-medarbejder gav udtryk for, ved at sige, at fagforeningen efter hendes mening ikke var et serviceforbund. Skævt -kampagnen fra 2009, der var en kritik af regeringens skatte- og finanspolitik, er desuden et eksempel på, hvordan LO-fagbevægelsen blander sig i andre anliggender end blot dén, der direkte berører de faglige organisationer og deres medlemmer. Under alle omstændigheder kan LO-fagbevægelsen ikke forhindre de gule fagforeninger i at promovere sig selv som virksomheder: bliv kunde hedder det på Krifas hjemmeside, hvor store bannere understreger, at 48 Ibsen et al 2011:147 25

26 det er prisen, der er det centrale. 3F skriver i stedet meld dig ind, og viser dertil et billede af et lille barn med løftet pegefinger, som fører tankerne hen på Uncle Sam s kendte hverveplakater. Krifas markedsføring er derfor med til at forstærke lønmodtagernes oplevelse af, at medlemskab af en faglig organisation er det samme som valg af telefonabonnement. Men det det kan selvfølgelig ikke gøres til forklaringen på den øgede forbruger-bevidsthed. Her må man formodentlig tage de større samfundsmæssige udviklinger i betragtning, som eksempelvis konsekvenserne af senmoderniteten. Det kan f.eks. ses som forbrugssamfundets gennembrud, at lønmodtagerne i stigende grad opfatter sig selv som kunder og derfor forventer, at der bliver taget hensyn til deres individuelle behov. Dette kom f.eks. til udtryk da den ene af interviewpersonerne forlod sin fagforening i frustration over, at de ikke ville tage hans krav om individuel hensyntagen alvorligt. Den anden person betragtede fagbevægelsen som noget, der var for socialister, hvilket han mente, at han bestemt ikke selv var. Kravet om individuel servicering påvirker også det offentlige, hvor kommunernes forvaltning er blevet ændret til borgerservice. Men selvom man kan opfatte fagbevægelsen som både en virksomhed og en politisk og social bevægelse, ændrer det ikke på, at liberaliseringen af organisationsmarkedet med al sandsynlighed vil lede til konkurrence på pris. Men spørgsmålet er, om fagbevægelsen kan dette? Indtil videre har de ikke overraskende været helt afvisende: vi kan ikke gå i direkte konkurrence om prisen, for vi kan ikke levere den danske model til 70 eller 100 kroner om måneden. Det er der ingen organisationer, der kan. Det kan godt være, at de gule narrer vores medlemmer til at tro det, men så må vi synliggøre over for danske lønmodtagere, at de gule ikke bidrager til den danske model 49 Det er forståeligt nok, at fagbevægelsen ikke vil opgive overenskomstsystemet, da det på mange måder udgør deres primære eksistensberettigelse. Det eneste alternativ er derfor nok at brande sig som den ægte vare. På trods af, at fagbevægelsen de sidste 10 år har mangedoblet deres udgifter til reklame er medlemsnedgangen imidlertid fortsat, særligt efter Samtidig kan det undre, at LO for få år tilbage nedlagde skoletjenesten, da deres funktion netop var at udbrede oplysning om fagbevægelsen og den danske model til de danske folkeskoler og gymnasier. Men fagbevægelsen er heller ikke helt overladt til at løse problemet alene. I de kommende arbejdsmarkedsreformer, som den nuværende Socialdemokratisk-ledede regering har varslet, er der mulighed for at få styrket LO-fagbevægelsen. Regeringen har indtil videre været tilbageholdende med at røbe indholdet af deres planer med henvisning til, at det ville blive forhandlingsobjekter i de kommende trepartsforhandlinger 50. Det er dog indlysende, at regeringen må tilbyde fagbevægelsen noget mere end bare bedre muligheder for efteruddannelse (som de i øvrigt nok vil gennemføre under alle 49 Mads Andersen, 3Fs Industrigruppeformand. I artiklen Ny fond kan gøre fagforeninger billigere, Ugebrevet A4, Se f.eks. interview m. Mette Frederiksen: Tavs om Jobcentrenes fremtid i Avisen.dk

27 omstændigheder). Særligt hvis regeringen vil gøre sig forhåbninger om at inddrage helligdage og betalte frokostpauser, skal der gives noget tilbage. En oplagt måde at lette presset på pris-konkurrencen, ville være at hæve loftet på skattefradraget for fagligt medlemskab. Der har dertil været forslag om at tvangspålægge de gule organisationer en afgift, der skal kompensere for den værdi, som deres medlemmer nyder godt af, ift. områdeoverenskomsterne. Pengene fra denne afgift skulle i givet fald gå til en fond, der skulle lette den økonomiske byrde ved administrationen af overenskomsterne, og dermed gøre det muligt for fagbevægelsen at sænke deres kontingenter. 51 Der har desuden været tale om at give arbejdsanvisningen tilbage til a-kasserne, for de første 6 måneder af dagpengeperioden. 52 Dette forslag rummer en stor mulighed for LO-fagbevægelsen, der råder over en langt større organisation end de gule. 3F alene har 74 lokalafdelinger og dermed et bredt netværk og kendskab til lokale erhvervsforhold. Selvom de sidste 15 år har været hårde for LO-fagbevægelsen, er der dog stadig flere muligheder for at tilpasse sig de nye betingelser og stoppe medlemsnedgangen. I øvrigt er Danmark fortsat et af de lande i verden, som har den højeste organisationsgrad. Det er derfor alt for tidligt at konkludere, at fagbevægelsens krise indvarsler slutningen på den danske model. 51 Ny fond kan gøre fagforeninger billigere Ugebrevet A4, Tavs om Jobcentrenes fremtid i Avisen.dk

28 Litteratur Bauman, Zygmunt 2006: Flydende modernitet, Hans Reitzel, København Böckerman, Petri og Uusitalo, Roope: : Union membership and the erosion of the Ghent system: lessons from Finland, Labour Institute for Economic Research, p 2-14 Due og Madsen 2007: Det danske Ghent-systems storhed og fald? i Arbejdsløshedsforsikringsloven udvikling og perspektiver 2007, Arbejdsdirektoratet. P Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen og Pihl, Mie Dalskov : Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model. LOdokumentation nr. 1/2010. København. p Fuglsang og Olsen (red) 2005: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag. 2. udg. 2. opl (2004) Giddens, Anthony 1994: Modernitetens Konsekvenser Hans Reitzel Forlag. 1. udg. 8. opl. Org. Titel The Consequences of Modernity (1990) Højberg, Henriette 2005: Hermeneutik i Fuglsang og Olsen (red) 2005: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag. 2. udg. 2. opl (2004) p Ibsen, Flemming, Høgedahl, Laust og Scheuer, Steen 2012: Kollektiv Handling faglig organisering og skift af fagforening. Nyt fra samfundsvidenskaberne. 1. udg. P ; ; Ibsen, Flemming og Jørgensen, Henning 1979: Fagbevægelse og stat - den faglige organisering, arbejdskampe og staten bd. 1. Gyldendal, p Ibsen, Christian Lyhne, Madsen, Jørgen Steen og Due, Jesper 2011: Hvem organiserer sig - forklaringer af medlemskab af fagforening og a-kasser, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, LO-dokumentation. Nr. 3/2011, Jensen, Carsten Strøby 2007: Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark, Jurist- og Økonomiforbundet. P Juul, Søren: : Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft, Gyldendal Akademisk 2010, p

29 Kligaard, Michael B. og Nørgaard, Asbjørn S : Afmagtens mekanismer: den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitiken siden 1960 erne. Politica, årg. 42. nr. 1. p Kuhdal, Søren: : Fagbevægelsen i krise over hele Europa, A4, 18/9 Scheuer, Steen: : Surveys kontra kvalitativ interview i Perspektiver på arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere center for arbejdsmarkedsforskning, CARMA årbog, : Klar svækkelse af den faglige organisering de sidste ti år i Danmark, Ruc. Fagerberg og Verspagen : Den danske aftalemodel under pres, LO, nr. 32. Schnabel, Claus Determinants of trade union membership i International Handbook of Trade Unions Edward Elgar Publishing Limited. 2003, P1-44 Scruggs, Lyle : The Ghent System and Union Membership in Europe, , University of Connecticut, p Sennet, Richard: : Det fleksible menneske Hovedland : Den Ny Kapitalismes Kultur, Dansk udgave Forlaget Hovedland 2007 p VanDaele, Kurt : Special focus on the Ghent System, Transfer 4/06, p Pedersen, Jesper Hartvig : Et rids af udviklingen i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem fra 1907 til 2007 i Arbejdsløshedsforsikringsloven udvikling og perspektiver 2007, Arbejdsdirektoratet. P