Budgetoversigt 1 Maj 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetoversigt 1 Maj 2015"

Transkript

1 Budgetoversigt 1 Maj 2015

2

3 Budgetoversigt 1 Maj 2015

4 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls a/s Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E rosendahls.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Center for udgiftspolitik og modernisering Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls a/s Oplag: 500 Pris: 100 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: fm.dk 5041 TRYK SA G 0457

5 1. Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Offentlige finanser og finanspolitikken Offentlige finanser Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer Udvikling i udgifts- og indtægtstryk Statens finanser Oversigt over statens finanser Statens indtægter Statens udgifter Statens finansieringsbehov og gæld Bilag 1 Korrektioner af udgiftslofterne Bilag 2 Offentlige finanser Bilag 3 Ændring af skønnet for den offentlige saldo i 2015 og 2016 siden december 63 Bilag 4 Statens finanser... 67

6

7 1. Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Dansk økonomi er i fremgang. I forlængelse af den opgjorte BNP-vækst på 1,1 pct. i 2014 forventes der i den aktuelle prognose BNP-vækstrater på 1,7 pct. af BNP i 2015 og 2 pct. i 2016, jf. figur 1. Konjunkturudsigterne er styrket siden vurderingen i december. Det skal navnlig ses i lyset af en forventet stærkere udvikling i den indenlandske efterspørgsel og bedre vækstudsigter i Euroområdet. Fremgangen ses på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er steget med næsten personer i Yderligere personer ventes at komme i beskæftigelse frem mod 2016, jf. figur 2. De aktuelle vækstudsigter er nærmere beskrevet i Økonomisk Redegørelse, maj Figur 1 BNP-vækst Figur 2 Vækst i den samlede beskæftigelse Pct. Pct personer personer 2,5 2, ,5 1, ,5 0-0, Maj 15 Dec ,5 0-0, Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. De senere års økonomiske politik har bidraget til at holde hånden under beskæftigelsen og væksten. Det er blandt andet sket gennem historisk høje offentlige investeringer og de indgåede vækstaftaler, der forbedrer danske virksomheders vilkår. De nye vækstinitiativer i Vækst 2015 viderefører regeringens balancerede økonomiske politik med fokus på at skabe bedre velfærd, skabe og fastholde flere vellønnede job og sikre fremgang i dansk økonomi inden for rammerne af en ansvarlig økonomisk politik. Budgetoversigt 1 Maj

8 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Nye vækstinitiativer Regeringen har i maj fremlagt vækst- og udkantsudspil under overskriften Vækst Udspillene indeholder mere end 50 nye tiltag, der forbedrer vilkårene for virksomheder og iværksættere, hjælper yderkommunerne i Danmark og giver en håndsrækning til dansk landbrug. Initiativerne er fuldt finansieret og omfatter blandt andet en pulje på 200 mio. kr. til lavere punktafgifter, et bredt løft til landdistrikterne, en jobbonus til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, etableringen af en investeringsfond, der skal øge investeringerne i danske landbrugsvirksomheder, fremme af generationsskifte samt en styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen. Initiativerne er nærmere beskrevet i boks 1 og på Finansministeriets hjemmeside (www.fm.dk). Regeringens udspil i forbindelse med Vækst 2015 er i overensstemmelse med normal praksis ikke indregnet i majvurderingen. Vækstinitiativerne bidrager til at opfylde regeringens vækstmål, der sigter på at løfte BNP i den private sektor 20 mia. kr. frem mod Det skal ske gennem tiltag, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår på tværs af brancher med henblik på at begrænse virksomhedernes omkostninger, styrke konkurrencen og løfte produktiviteten i den private sektor (reformspor 1 i regeringens 2020-plan). De nye vækstinitiativer skal ses i forlængelse af tiltagene i Aftaler om Vækstplan DK (april 2013) og Aftaler om en Vækstpakke 2014 (juni 2014). Her blev der blandt andet gennem ændringer i reguleringen, en reduktion i selskabskatten fra 25 til 22 pct., øgede offentlige investeringer og lavere energiafgifter skabt et styrket grundlag for øget vækst i Danmark. Med tiltagene i Aftaler om Vækstplan DK, Aftaler om en Vækstpakke 2014 og det seneste udspil til Vækst 2015 er der fremlagt initiativer, som løfter BNP med 12½ mia. kr. i Dermed er regeringen mere end halvvejs i forhold til at opfylde vækstmålsætningen i reformspor 1. Vækstinitiativerne i Vækst 2015 finansieres blandt andet af afsatte reserver i forbindelse med tidligere vækstpakker. I udspillet indgår desuden finansieringsbidrag fra indeksering af tobaksafgifter og øget moms på magasiner. Desuden bidrager en justeret pris- og lønudvikling i staten i 2015 til finansieringen (dispositionsbegrænsning i staten). 6 Budgetoversigt 1 Maj 2015

9 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Boks 1 Nye initiativer i vækst- og udkantsudspillet Bedre vilkår for at bo og arbejde i yder- og landkommunerne Initiativerne rettet mod yder- og landkommunerne omfatter blandt andet en styrkelse af flexboligordningen, en styrket indsats for nedrivning og landsbyfornyelse, en pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområderne samt lavere færgetakster for passagerer og biler. Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne Med udspillet lægges der blandt andet op til en styrkelse af mulighederne for etablering og udvidelse af erhverv i landzoner, øget fleksibilitet og kortere sagsbehandlingstid i kommunernes fysiske planlægning samt endnu bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark. Bedre vilkår for dansk landbrug Der etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK), som skal øge investeringerne i danske landbrugsvirksomheder. Fonden etableres som et samarbejde mellem staten og private investorer med en kapital på mindst 2 mia. kr., hvoraf de 500 mio. kr. kommer fra staten. Herudover indeholder udspillet blandt andet en midlertidig udvidelse af vækstlån til landbruget i regi af Vækstfonden samt støtte til nyinvesteringer i stalde. Mere effektivt byggeri og billigere forsyning Der lægges blandt andet op til en afskaffelse af dobbeltregulering i fjernvarmesektoren, realisering af effektiviseringer i forsyningssektoren for 3,3 mia. kr. samt en modernisering af den tekniske byggesagsbehandling mv. Bedre vilkår for investeringer og iværksættere Tiltagene omfatter blandt andet smidigere afskrivningsregler for virksomhedernes omkostninger til forskning og udvikling, styrket grundlag for avanceret produktion, en iværksætterpakke, styrket rådgivning til virksomheder og rebudgettering af pulje til erhvervsbeskatningsudvalget. Bedre vilkår for danske virksomheder Initiativerne omfatter blandt andet en pulje på 200 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til lavere punktafgifter, øget mulighed for succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond, nedbringelse af statslige sagsbehandlingstider samt en udvidelse af tonnageskatteordningen til også at omfatte mobile borerigge mv. Øvrige initiativer Vækstudspillet indeholder desuden en jobbonus til langtidsledige, der kommer i job, 150 mio. kr. til bedre udstyr på erhvervsskolerne samt en afskaffelse af reklameafgiften mv. Finanspolitikken har under den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de ansvarlige finanspolitiske rammer, der følger af budgetloven, 2020-planen og EU s regler. I takt med den forventede fremgang i økonomien vil der i mindre grad være behov for at understøtte økonomien, og der er således påbegyndt en gradvis normalisering af finanspolitikken oven på kriseårene. En mindre lempelig finanspolitik i de kommende år vil flugte med, at finanspolitikken skal være symmetrisk henover konjunkturerne, således at lempelser under lavkonjunkturer trækkes gradvist tilbage i takt med, at økonomien genoprettes. Den etårige Budgetoversigt 1 Maj

10 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser finanseffekt skønnes således at være omtrent neutral i 2015 og svagt negativ, svarende til en mindre stramning på 0,1 pct. af BNP i De kommende års tilrettelæggelse af finanspolitikken skal blandt andet ses i lyset af den forudsatte normalisering af de offentlige investeringer ovenpå det historisk høje offentlige investeringsniveau under den økonomiske krise. Økonomisk råderum til øget velfærd Regeringens målrettede reformpolitik er med til at sikre økonomisk råderum til bedre velfærd i fremtiden. Hvert år frem mod 2020 er der således plads til at øge det offentlige forbrug med i gennemsnit 3 mia. kr. i forhold til året før svarende til 0,6 pct. i gennemsnit om året. Det offentlige forbrug vil dermed i 2020 være ca. 15 mia. kr. højere i 2020 end i 2015, jf. figur 3. Figur 3 Økonomisk råderum til bedre velfærd frem mod 2020 Mia. kr. (2015-priser) 16 Mia. kr. (2015-priser) Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2015 og egne beregninger på baggrund af Økonomisk Redegørelse, Maj Opgørelsen er baseret på stigningen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og udgifter til forskning og udvikling mv. Råderummet frem mod 2020 giver mulighed for fortsat at udvikle velfærdssamfundet og prioritere flere penge til blandt andet uddannelse, sundhed, ældre og grøn omstilling. Det fremadrettede løft af velfærden kommer i forlængelse af regeringens hidtidige prioriteringer på velfærdsområdet i forbindelse med de årlige finanslove mv. Med Finansloven for 2014 blev der således afsat 1 mia. kr. årligt til at sikre en bedre ældrepleje samt yderligere midler til blandt andet psykiatrien og det sociale område. Finansloven for 2015 indeholdte blandt andet et markant kvalitetsløft af sundhedsområdet med 6½ mia. kr. til sundhed og forebyggelse i Samtidig blev daginstitutionsområdet tilført 1 mia. kr. i perioden til at løfte antallet af pædagoger i dagtilbud, og der blev 8 Budgetoversigt 1 Maj 2015

11 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser indført et klippekort til ekstra hjemmehjælp til de ældre. Med Finansloven for 2015 blev der desuden oprettet en ny kontantydelse, som målrettet hjælper mennesker, der står til helt at miste deres forsørgelsesgrundlag, når retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Prioriteringerne på velfærdsområdet er sket inden for ansvarlige økonomiske rammer i overensstemmelse med de gældende underskudsgrænser i budgetloven og EU's Stabilitets- og Vækstpagt, jf. nedenfor. Offentlige finanser inden for ansvarlige rammer En ansvarlig tilrettelæggelse af den økonomiske politik bidrog til, at Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni Det skete på baggrund af, at Danmark i overensstemmelse med hovedkravet i EU-henstillingen havde nedbragt det offentlige underskud holdbart under 3 pct. af BNP i Danmarks Statistik har efterfølgende opgjort et overskud på den offentlige saldo på 1,2 pct. af BNP i Det opgjorte overskud i 2014 er det første siden 2008, men er påvirket af ekstraordinært store indtægter som følge af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensioner mv. Opgjort eksklusive virkningen af midlertidige bidrag skønnes et offentligt underskud i 2014 på ca. 2 pct. af BNP. Med finansloven for 2015 og de kommunale og regionale budgetter for 2015 er den økonomiske politik i 2015 tilrettelagt inden for rammerne af underskudsgrænserne i budgetloven og EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud i 2015 er efterfølgende øget som følge af ændrede skøn, herunder lavere skønnede strukturelle provenuer forbundet med indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Det strukturelle underskud i 2015 skønnes i den aktuelle vurdering at udgøre 0,6 pct. af BNP, jf. figur 4. Budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på ½ pct. af BNP skal være opfyldt ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Der kan dog ikke i perioden efter fremlæggelsen af finanslovforslaget gennemføres politiske beslutninger, herunder fx nye initiativer, der svækker den strukturelle saldo ud over underskudsgrænsen. Budgetoversigt 1 Maj

12 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Figur 4 Skøn for den faktiske og strukturelle offentlige saldo i 2015 Figur 5 Skøn for den faktiske og strukturelle offentlige saldo i 2016 Pct. af BNP Pct. af BNP ,0 0,0-0,5-0,5 Grænse ifølge budgetloven -1,0-1,0-1,5-1,5-2,0-2,0-2,5-2,5-3,0-3,0-3,5 Grænse ifølge EUs Stbilitets- og Vækstpagt -3,5-4,0 Strukturel saldo Faktisk saldo -4,0 Pct. af BNP Pct. af BNP ,0 0,0-0,5 Grænse ifølge budgetloven -0,5-1,0-1,0-1,5-1,5-2,0-2,0-2,5-2,5-3,0-3,0-3,5 Grænse ifølge EUs Stbilitets- og Vækstpagt -3,5-4,0 Strukturel saldo Faktisk saldo -4,0 Kilde: Egne skøn baseret på konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj I forbindelse med fremsættelsen af FFL15 blev underskuddet på den strukturelle saldo skønnet til 0,5 pct. af BNP, mens underskuddet på den faktiske offentlige saldo blev skønnet til 3,0 pct. af BNP. I 2016 skønnes underskuddet på den strukturelle saldo at udgøre 0,5 pct. af BNP svarende til underskudsgrænsen i budgetloven, jf. figur 5. Den økonomiske politik i 2016 vil blive fastlagt inden for rammerne af budgetloven i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven for Faktaboks Den faktiske og strukturelle saldo Faktisk offentlig saldo: Den faktiske offentlige saldo viser den offentlige sektors over- eller underskud og defineres som forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen følger nationalregnskabets principper. Den offentlige sektor er afgrænset som stat, kommuner, regioner, a-kasser og Lønmodtagernes Garantifond. Strukturel offentlig saldo: Den strukturelle offentlige saldo opgøres som den faktiske offentlige saldo korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de offentlige udgifter og indtægter og andre midlertidige/ekstraordinære forhold. I de kommende år skønnes der et underskud på den faktiske offentlige saldo på 1¼ pct. af BNP i 2015 og 2½ pct. af BNP i 2016, jf. figur 4-5. Med de aktuelle skøn for 2015 og 2016 er der således en vis margin til grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. 10 Budgetoversigt 1 Maj 2015

13 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser I EU-Kommissionens seneste forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj, skønnes underskuddet på den offentlige saldo i 2015 og 2016 at ligge tæt op ad skønnene i den aktuelle prognose og inden for EU's underskudsgrænse, jf. figur 6. Figur 6 Den offentlige saldo i maj-vurderingen og i EU's forårsprognose Figur 7 Den offentlige saldo med og uden midlertidige bidrag fra særskilte tiltag Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Grænse ifg Stabilitets- og Vækstpagten Maj 15 EU-Kommissionens forårsprognose Grænse ifg. Stabilitets- og Vækstpagten Maj 15 Offentlig saldo ekskl. midlertidige bidrag fra særskilte tiltag Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose 2015 og egne skøn. I 2015 mindskes det skønnede underskud på den faktiske saldo af store midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, hvilket også var tilfældet i 2013 og Eksklusive midlertidige forhold skønnes et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i 2015, jf. figur 7. Den ansvarlige linje i den økonomiske politik er med til at fastholde tilliden til dansk økonomi og bidrager til en positiv udvikling i økonomien. Budgetloven bidrager til at styrke udgiftsstyringen, idet der med virkning fra 2014 er indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Overholdelse af udgiftslofterne understøttes af økonomiske sanktioner. Den efterfølgende udgiftskontrol i staten og en opgørelse af kommunernes og regionernes regnskabsoplysninger for 2014 viser, at både de statslige og de kommunale og regionale udgiftslofter er overholdt i Udgiftsskred på det kommunale område var en af de væsentligste årsager til, at væksten i det offentlige forbrug i 90 erne og 00 erne blev højere end planlagt. De seneste års brud med tendensen til udgiftsskred i kommunerne tyder på, at de nye styringsmekanismer har haft en understøttende effekt for budgetoverholdelsen. Nøgletal for den offentlige økonomi Skønnene for de offentlige og statslige finanser er beskrevet nærmere i de efterfølgende kapitler. De væsentligste nøgletal for den offentlige økonomi fremgår af tabellen nedenfor. Budgetoversigt 1 Maj

14 Kapitel 1 Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser Tabel 3 Offentlige nøgletal for Offentlig saldo (mia. kr.) 1) -20,0 23,9-26,3-50,3 Offentlig saldo (pct. af BNP) 1) -1,1 1,2-1,3-2,5 Strukturel offentlig saldo (pct. af strukturelt BNP) 2) -0,3-0,7-0,6-0,5 DAU-saldo (mia. kr.) 3) 5,8 6,7-5,0 - DAU-saldo (pct. af BNP) 0,3 0,3-0,3 - Statens nettokassesaldo (mia. kr.) -1,2 22,6-23,3 - Realvækst i det offentlige forbrug (pct.) -0,5 1,4 0,8 0,4 Realvækst i de offentlige investeringer (pct.) 0,3 8,6-1,9-2,3 Etårig finanseffekt (pct. af BNP) -0,6 0,2 0,0-0,1 Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk politiske initiativer fra og med 2012 (BNP-niveau) 4) 0,2-0,1-0,4-0,6 Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk politiske initiativer fra og med 2012 (vækstbidrag i pct. af BNP) 4) -0,3-0,2-0,3-0,2 1) Omfatter stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige forhold, der blandt andet er afledt af udviklingen på de finansielle markeder. 3) DAU- saldoen er udtryk for over/underskuddet på statens finanser (statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget). 4) Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske initiativer omfatter den ét-årige finanseffekt, de flerårige virkninger af finanspolitikken samt effekten af øvrige økonomisk politiske initiativer, som øger investeringer på klima- og energiområdet, i renoveringer af almene boliger samt effekten af investeringsvinduet mv. 12 Budgetoversigt 1 Maj 2015

15

16

17 Kapitel 2 Offentlige finanser og finanspolitikken 2. Offentlige finanser og finanspolitikken Nyt kapitel Resumé Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni i 2014, da Danmark i overensstemmelse med hovedkravet i EU-henstillingen havde bragt det offentlige underskud holdbart under 3 pct. af BNP i I 2014 er der opgjort et overskud på de offentlige finanser på 1,2 pct. af BNP. Eksklusive midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner mv. er der imidlertid tale om et underskud på ca. 2 pct. af BNP i Den offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på ca. 26¼ mia. kr. (1,3 pct. af BNP) i 2015 og ca. 50¼ mia. kr. (2,5 pct. af BNP) i Eksklusive midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner skønnes et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i Med de aktuelle skøn for de offentlige underskud er der således en vis margin til underskudsgrænsen for den faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Underskuddet på den strukturelle saldo er beregnet til 0,6 pct. af BNP i 2015,og er dermed lidt større end skønnet ved fremsættelsen af finanslovforslaget for 2015 i august Opjusteringen af det strukturelle underskud afspejler ændrede skøn og er således ikke en følge af ændrede regler eller politiske beslutninger. I 2016 skønnes der foreløbigt et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. Den økonomiske politik i 2016 bliver fastlagt inden for budgetlovens rammer i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven for Den efterfølgende udgiftskontrol for statens udgifter og en opgørelse af kommunernes og regionernes regnskaber viser, at udgiftslofterne i 2014 er overholdt i både stat, kommuner og regioner. På baggrund af de kommunale budgetter for 2015 og de aktuelle skøn for de statslige udgifter, der er omfattet af de to statslige dellofter, forventes de fastsatte udgiftslofter at kunne overholdes i Den ansvarlige linje i den økonomiske politik bidrager til at fastholde tilliden til dansk økonomi og understøtter dermed det lave renteniveau. I lyset af den forventede fremgang i økonomien er der påbegyndt en gradvis normalisering af finanspolitikken ovenpå kriseårene. Den etårige finanseffekt skønnes således at være omtrent neutral i 2015 og svagt negativ i 2016, svarende til en mindre stramning på 0,1 pct. af BNP. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,8 pct. i 2015 og 0,4 pct. i De offentlige investeringer fastholdes på et højt niveau i , som ligger mærkbart over det historiske gennemsnit. Budgetoversigt 1 Maj

18 Kapitel 2 Offentlige finanser og finanspolitikken 2.1 Offentlige finanser Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni 2014, da underskuddet på den faktiske offentlige saldo i overensstemmelse med hovedkravet i EU-henstillingen var bragt holdbart under 3 pct. af BNP. Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et offentligt overskud på 1,2 pct.af BNP i 2014, og dermed er der for første gang siden 2008 opgjort et overskud på de offentlige finanser. Overskuddet i 2014 er imidlertid påvirket af ekstraordinært store midlertidige indtægter på ca. 58½ mia. kr. (ca. 3 pct. af BNP) som følge af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensioner mv., som med Aftaler om Vækstplan DK (april 2013) blev forlænget til også at omfatte Ekskl. virkningen af de særlige midlertidige indtægter er der tale om et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, maj 2015 skønnes et offentligt underskud på 1,3 pct. af BNP i 2015 og 2,5 pct. af BNP i 2016, jf. figur 2.1. Med de aktuelle skøn for 2015 og 2016 er der således en vis margin til grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det skønnede offentlige underskud i 2015 mindskes ligeledes af store midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, jf. boks 2.1. Med Pensionspakken er muligheden for at omlægge kapitalpensioner forlænget til 2015, og samtidig kan personer over 60 år få udbetalt opsparede midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat. Eksklusive særlige midlertidige bidrag skønnes et offentligt underskud på ca. 2,0 pct. af BNP i Figur 2.1 Den offentlige saldo med og uden midlertidige bidrag fra særskilte tiltag Figur 2.2 Den offentlige saldo i maj-vurderingen og i EU-Kommissionens forårsprognose Pct. af BNP Pct. af BNP -3-3 Grænse ifg. Stabilitets- og Vækstpagten Maj 15 Offentlig saldo ekskl. midlertidige bidrag fra særskilte tiltag Pct. af BNP Pct. af BNP Grænse ifg Stabilitets- og Vækstpagten Maj 15 EU-Kommissionens forårsprognose 2015 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. I EU-Kommissionens forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj, blev Danmarks offentlige underskud skønnet til 1,5 pct. af BNP og 2,6 pct. af BNP i 2016, jf. figur 2.2. EU-Kommissionens skøn ligger således tæt op ad skønnene i den aktuelle prognose og skønnene i Danmarks Konvergensprogram 2015 fra marts Budgetoversigt 1 Maj 2015

19 Kapitel 2 Offentlige finanser og finanspolitikken Boks 2.1 Midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser i Den faktiske saldo er i påvirket af midlertidige indtægter fra omlægning af indestående kapitalpensionsordninger til indeståender på den nye alderspensionsordning (29¼ mia. kr. i 2013, 58½ mia. kr. i 2014 og forventet 6 mia. kr. i 2015) samt fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften (5¼ mia. kr. i 2013 og 2¼ mia. kr. i 2014) som følge af, at personer over 60 år i højere grad vælger at få udbetalt kapitalpensionen i 2014 og 2015, hvor skattebetalingen er lavere. Fremrykningen af de ordinære indtægter i 2013 og 2014 forudsættes at ske ligeligt fra perioden En tredje midlertidig effekt på den faktiske saldo hidrører fra fremrykket beskatning af indestående i LD på knap 9 mia. kr. i Indtægterne i 2013 og 2014 er desuden påvirket af midlertidige indtægter fra pensionsafkastsskatten på 2 mia. kr. knyttet til omtegning af gennemsnitsrenteprodukter i pensionsselskaberne. Mia. kr Omlægning af kapitalpensionsordning 29,2 58,6 6 - Fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften 5,3 2,3-1,5-1,5 Udbetalte midler fra LD - - 8,9 - Omtegning af gennemsnitsrenteprodukter Skønnet for den offentlige saldo i 2015 er baseret på finansloven for 2015, ministeriernes udgiftsopfølgning for statens udgifter i 1. kvartal og kommunernes og regionernes budgetter for 2015 samt den aktuelle konjunkturvurdering. Skønnene indregner således de budgetterede virkninger af Pensionspakken, Aftaler om Vækstpakke 2014 og Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Finanspolitikken i 2015 er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og de fastsatte udgiftslofter, jf. afsnit 2.2. For 2016 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på konjunkturvurderingen og foreløbige beregningstekniske forudsætninger om udgangspunktet for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer mv. i Den økonomiske politik i 2016 fastlægges inden for budgetlovens rammer i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven for Budgetoversigt 1 Maj

20 Kapitel 2 Offentlige finanser og finanspolitikken Tabel 2.1 Faktisk og strukturel saldo, Mia. kr., årets priser Offentlig saldo i alt -49,1-38,0-68,4-20,0 23,9-26,3-50,3 Heraf stat 1) -47,4-40,7-68,6-22,4 25,1 - - Heraf kommuner og regioner 1) -2,0 2,1-0,3 2,4-1,2 - - Heraf sociale kasser og fonde 2) 0,4 0,7 0,4 0,0 0,1 - - Pct. af BNP Offentlig saldo -2,7-2,1-3,7-1,1 1,2-1,3-2,5 Offentlig saldo ekskl. særlige midlertidige forhold ,2-3,0-2,0-2,0-2,4 Strukturel offentlig saldo -1,3-0,4-0,8-0,3-0,7-0,6-0,5 1) Opgørelsen af saldoen fordelt på stat, kommuner og regioner afspejler ikke fuldt ud, at det er staten, der via overførsler til kommuner og regioner samt muligheden for statsgaranterede skattegrundlag i vidt omfang bærer risikoen for konjunkturbetingede udsving i udgifter og indtægter. 2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. På baggrund af den nye prognose for dansk økonomi og opdaterede skøn for de offentlige finanser er underskuddet på den strukturelle saldo beregnet til 0,6 pct. af BNP i 2015 og 0,5 pct. af BNP i 2016, jf. figur 2.3. Budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på ½ pct. af BNP skal være opfyldt ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Der kan dog ikke i perioden efter fremlæggelsen af finanslovforslaget gennemføres politiske beslutninger, herunder fx nye initiativer, der svækker den strukturelle saldo ud over underskudsgrænsen. Det bemærkes i den forbindelse, at finanspolitikken for 2015 blev tilrettelagt inden for rammerne af budgetloven i forbindelse med finanslovforslaget for Den efterfølgende svækkelse af det strukturelle underskud afspejler ændrede skøn, herunder lavere strukturelle provenuer forbundet med indvindingen af olie og gas i Nordsøen. For 2016 skønnes det strukturelle underskud til 0,5 pct. af BNP svarende til underskudsgrænsen i budgetloven. Den økonomiske politik i 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven for Budgetoversigt 1 Maj 2015

21 Kapitel 2 Offentlige finanser og finanspolitikken Figur 2.3 Skønnet udvikling i strukturel saldo Pct. af strukturelt BNP 1,5 1,0 0,5 0,0 Pct. af strukturelt BNP 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Grænse ifg. budgetloven -0,5-1,0-1,5-1,5-2, Strukturel saldo Skøn for strukturel saldo ved fremsættelsen af FFL -2,0 Anm.: De finanslovforslag, der er fremlagt siden budgetloven trådte i kraft i 2014, har overholdt budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Den efterfølgende svækkelse af den strukturelle saldo i afspejler skønsusikkerheden forbundet ikke mindst med indtægtssiden. Kilde: Egne beregninger. Ændring af skønnet for den faktiske saldo i siden december I forhold til decembervurderingen er skønnene for den faktiske offentlige saldo forbedret med ca. 23½ mia. kr. i 2015 og ca. 2½ mia. kr. i 2016, jf. tabel 2.2. Forbedringen af de offentlige finanser skal navnlig ses i lyset af forventede merindtægter fra pensionsafkastskatten i 2015 og lavere skønnede offentlige udgifter i begge år. På indtægtssiden er det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten således opjusteret med ca. 16¼ mia. kr. i 2015 i lyset af et lavere skønnet renteniveau ved udgangen af 2015 og højere aktiekurser frem til maj end lagt til grund i december. I forlængelse heraf forventes en større rentestigning gennem 2016, hvilket giver anledning til en nedjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på ca. 2¾ mia. kr. i Indtægterne fra personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) er opjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2015 og ½ mia. kr. i Opjusteringen afspejler blandt andet et højere niveau for bruttolønindkomsterne. Virkningen heraf modsvares delvist af lavere skatteindtægter som følge af lavere skønnede udgifter til skattepligtige indkomstoverførsler i begge år. Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. kulbrintevirksomhed) er opjusteret med ca. 1 mia. kr. i både 2015 og 2016 sammenlignet med skønnet i december. Opjusteringen skal ses i lyset af et forventet højere aktivitetsniveau og forbedrede udsigter i den finansielle sektor. Mens de forventede indtægter fra personskatter og selskabsskat er opjusteret i forhold til december, er skønnet for de forventede indtægter fra Nordsøen til gengæld nedjusteret med ca. 4½ mia. kr. i 2015 og ca. 3¼ mia. kr. i Nedjusteringen skal ses i lyset af en lavere Budgetoversigt 1 Maj

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2012

Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2013

Budgetoversigt 2 August 2013 Budgetoversigt 2 August 2013 Budgetoversigt 2 August 2013 Budgetoversigt 2 August 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Det nationale reformprogram Danmark 2015

Det nationale reformprogram Danmark 2015 Det nationale reformprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den økonomiske ramme... 5 3. De landespecifikke anbefalinger... 9 3.1 Finanspolitik og udgiftsstyring... 10 3.2 Øge inklusionen

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Regeringen har i Vækstplan 2014 fremlagt 89 initiativer til styrkelse af vækst og konkurrence

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Socialdemokraterne overtog ansvaret i 2011. Dengang havde vi mistet over 100.000 private arbejdspladser. Virksomheder drejede nøglen om. Danmark var

Læs mere

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7.1 Indledning Rammerne for finanspolitikken er strammet op i mange lande i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende række af statsgældskriser i

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere