Udviklingsaftale 2018 for Beskæftigelse og Sundhed

Transkript

1 Udviklingsaftale 2018 for Beskæftigelse og Sundhed 1 Indledning Udviklingsaftalen for 2018 fastlægger, hvilke konkrete udviklingsmål Beskæftigelse og Sundhed skal arbejde med i løbet af De politiske vedtagne forandringer er en del af udviklingsaftalen og der er et tæt sammenspil mellem de politiske forandringer og de fastsatte udviklingsmål, da mange af udviklingsmålene kan ses som en del af arbejdet med at opfylde de politisk vedtagne forandringer. De overordnede udviklingsmål i Udviklingsaftalen er fastlagt gennem en proces med chefer, afdelingsledere samt repræsentanter fra OMU i Beskæftigelse og Sundhed. Med udgangspunkt i Direktionens Udviklingsspor og et udkast fra Chefgruppen omkring mulige udviklingsmål for Beskæftigelse og Sundhed, blev der den 9. november 2017 afholdt en workshop med chefer, afdelingsledere samt repræsentanter fra OMU. Workshoppen gav mange forskellige input til udviklingsaftalen og betød, at nogle af de udviklingsmål som Chefgruppen havde haft med som udkast, blev kvalificeret eller omformuleret. Samtidig blev der givet input til, hvilke indsatser og tiltag de enkelte chefer og afdelingsledere kunne iværksætte for at opnå de overordnede udviklingsmål. Der blev efter workshoppen udtrykt stor tilfredshed med muligheden for at drøfte udviklingsmålene for Beskæftigelse og Sundhed og store forventninger til den proces, som der i starten af 2018 skal være omkring den konkrete udmøntning af de overordnede udviklingsmål i Udviklingsaftalen. I starten af 2018 vil Beskæftigelses- og Sundhedschefen drøfte med alle cheferne hvordan de overordnede udviklingsmål kan konkretiseres mere. Dette kunne f.eks. være et mere konkret mål for, hvor mange langtidsforsørgede som skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet. Når denne drøftelse er færdig, vil cheferne starte en proces med deres afdelingsledere omkring hvordan de konkretiserede mål forventes at kunne opnås. På baggrund af denne proces, vil den enkelte afdelingsleder kunne starte en proces med sine medarbejdere og relevante samarbejdspartnere omkring de tiltag, som skal iværksættes for at opnå de fastsatte mål. Denne proces sikrer, at der er en sammenhæng mellem de overordnede mål som er blevet formuleret i Udviklingsaftalen og de konkrete udmøntninger af målene. Samtidig sikrer det, at der ned gennem hele Beskæftigelse og Sundhed er ejerskab omkring de konkrete mål og en forståelse for, hvordan målene er blevet til. Konkretiseringen på af de overordnede udviklingsmål på chef- og afdelingslederniveau vil indgå i opfølgningen på Udviklingsaftalen som bilag, når disse er udarbejdet. Udarbejdelsen af disse sker i løbet af januar og februar Et udkast til Beskæftigelsesplan 2018 for Skanderborg Kommune vedlægges som bilag til Udviklingsaftalen, da Beskæftigelsesplanen konkretiserer nogle af de udviklingsmål som er fastlagt i Udviklingsaftalen. Beskæftigelsesplanen blev behandlet af Byrådet den 20. december Den endeligt godkendte Beskæftigelsesplan indgår som et bilag til Udviklingsaftalen.

2 Indsatser på arbejdsmarkedsområdet (forandring til budget 2018) Hele arbejdsmarkedsområdet er til stadighed påvirket af Regeringens reformer og Byrådets ønske om at nedbringe udgifterne på hele arbejdsmarkedsområdet. I Skanderborg Kommune har der været fokus på at iværksætte de rigtige løsninger og indsatser for at bringe udgifter ned. Det er vigtigt, at effekten af de midler, der bruges på eksisterende aktiviteter løbende vurderes med henblik på at afgøre om der kan opnås en større effekt ved at flytte midlerne til andre indsatser. Det kommende udvalg for arbejdsmarkedsområdet skal derfor i deres politikkontrol have fokus på om de ønskede effekter er til stede. Med refusionsreformen som trådte i kraft primo 2016, fik kommunerne et større økonomisk incitament til at hjælpe de ledige og sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Jo længere tid den ledige eller sygemeldte er på offentlig forsørgelse, jo mindre refusion modtager Skanderborg Kommune fra staten. Ydermere har regeringen pr. 15. november 2017 offentliggjort et udspil som vil reducere statens tilskud til beskæftigelsesfremmende tilbud, men samtidig give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen over for den ledige efter lokale behov. Dette betyder, at der er et øget behov for at Skanderborg Kommune bliver bedre til at målrette indsatserne i forhold til den enkelte ledige, så der opnås den bedst mulige effekt. Hvis nogle beskæftigelsesfremmende tilbud ikke har den ønskede effekt, må der gennemføres en nærmere analyse som viser baggrunden for at den ønskede effekt ikke ses. Der er ultimo november 2017 nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med medlemmer fra Beskæftigelse og Sundhed samt staben Økonomi, Innovation og IT. Arbejdsgruppen vil i samarbejde med chefgruppen i Beskæftigelse og Sundhed, afdelingslederne i Jobcenteret samt Kompetencecenteret sikre et overblik over de eksisterende indsatser samt hvilke forventede effekter der er til de eksisterende tilbud. Dette overblik vil danne grundlag for en videre dialog omkring den eksisterende tilbudsvifte og om de ønskede effekter er til stede. Som supplement til undersøgelsen af de beskæftigelsesfremmende indsatser vil der i Beskæftigelse og Sundhed være et øget fokus på at inddrage borgerne med kontakt til jobcenteret, så borgerne også er med til at kvalificere indholdet af tilbuddene samt vurdere, om Skanderborg Kommune tilbyder de mest relevante beskæftigelsesrettede tilbud. Dette vil f. eks ske ved at oprette et eller flere advisory board(s) på beskæftigelsesområdet for borgere der qua deres møde med såvel myndighed som med aktivitetsudøver (Jobcenter og Kompetencecenter) har lyst til at viderebringe deres såvel positive som negative oplevelser. Dette vil give en masse viden som vi kan bruge i Beskæftigelse og Sundhed med henblik på at kvalificere den måde vi møder borgeren på og dermed drage læring af denne viden. Modellen læner sig meget op af den måde vi drager læring qua de forskellige initiativer som allerede eksisterer indenfor rammerne af FremtidsForum Skanderborg. Vil håber af denne vej at kunne blive bedre til at inddrage den oplevede kvalitet som vores borgere har i mødet med ikke mindst Jobcenteret som i udøvelsen af myndighedsrollen kan afstedkomme en række dilemmaer. Ved at oprette et advisory board eller et andet mødeforum for borgere med kontakt til Jobcenteret, får borgerne en bedre mulighed for at kommentere og kvalificere beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune. Dette vil sikre, at der inden for de lovgivningsmæssige rammer kan tages hensyn til de ønsker som borgerne måtte have til en videreudvikling af beskæftigelsesindsatsen, ligesom den mere databaserede effekt vil kunne kombineres med den borgeroplevede effekt. 2

3 Forandringer på sygedagpengeområdet (forandring til budget 2018) Skanderborg Kommune har et højt udgiftsniveau på sygedagpengeområdet. For at nedbringe udgiftsniveauet foreslås en øget indsats på en allerede iværksat forandring, samt 2 nye indsatser på området: Fortsat fokus på rettidig opfølgning Det intense arbejde med at øge rettidigheden på opfølgning i sygedagpengesager fortsættes. Dette forventes at påvirke udgifterne i nedadgående retning svarende til den forandring Byrådet vedtog for Budget 2017, med en forventet reduktion af udgifterne på området med 2 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i Til at understøtte dette mål, flyttes 1 mio. fra beskæftigelsesområdets aktiviteter til sagsbehandlerområdet. Der vil i 2018 være et fortsat fokus på rettidigheden på alle forsørgelsestyper, for at sikre, at der ikke gives nye revisionsbemærkninger på de områder hvor der allerede er givet revisionsbemærkninger eller bemærkninger på de områder, hvor revisionen ikke har givet bemærkninger. Udviklingsarbejde omkring metoderne i sygedagpenge opfølgningen Skanderborg Kommune har oprustet på den virksomhedsrettede indsats og har nu et solidt korps af virksomhedskonsulenter, der i samarbejde med de lokale virksomheder får stadig flere sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid brug for at vurdere, om ressourcerne på myndighedsområdet og virksomhedsområdet kan udnyttes bedre ved at lave en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet. Beskæftigelse og Sundhed udvikler i et samarbejde mellem borgere, virksomheder og medarbejdere fra Skanderborg Kommune en model for dette. I arbejdet inddrages inspiration fra andre kommuner og styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Skanderborg Kommune har i løbet af 2017 arbejdet på at implementere den forandring på sygedagpengeområdet som Byrådet vedtog for budget Dette har blandt andet resulteret i en væsentligt højere rettidighed i afholdelse af opfølgningssamtaler med sygedagpengemodtagerne. Samtidig har der været et samarbejde med BDO og AS3 omkring en særlig sagsgennemgang og et uddannelsesforløb. I løbet af 2018 arbejdes der videre med at implementere den politisk vedtagne forandring og udarbejde en model for en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet. Når modellen for en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet er udarbejdet, fremlægges den for Kultur-, Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget. Det skal drøftes med det nye Kultur-, Sundhed og Beskæftigelsesudvalg om der i 2018 fortsat skal fremsendes månedlige opgørelser over udviklingen i rettidigheden på de områder, hvor der i 2017 blev givet revisionsbemærkninger. Flere flygtninge (hurtigt) i arbejde/uddannelse som fundament for vellykket integration (forandring til budget 2018) Der foretages resultatopfølgning på nuværende indsatsstrategi samt en analyse af nye jobog uddannelsesveje i samarbejde med virksomhederne. I marts 2016 indgik regeringen to aftaler omkring integrationsområdet. Én med arbejdsmarkedets parter omkring arbejdsmarkedsintegration og én med KL omkring bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Disse aftaler betød indførslen af Integrationsgrunduddannelsen, IGU, og ændringer i integrationsprogrammet, så flygtninge og indvandrer hurtigere skal deltage i et virksomhedsrettet forløb. I løbet af 2017 har Jobcenter Skanderborg samt Kompetencecenteret samarbejdet med kontraktholdere, de lokale virksomheder samt de østjyske kommuner om at implementere den nye lovgivning, udbrede brugen af branchepakker samt oprette og finde kandidater til IGU pladserne. Kompetencecenteret har i samarbejde med de lokale virksomheder og Jobcentrene i andre kommuner fundet mange mulige IGU-pladser, men det er ikke lykkedes for Jobcenter Skan- 3

4 derborg og Jobcentrene i andre kommuner at finde relevante kandidater til de mange IGU pladser. Der vil derfor i 2018 være større fokus på at understøtte et bedre match mellem IGU pladserne og mulige IGU elever, så flere flygtninge og indvandrere kan hjælpes ud i selvforsørgelse. I løbet af 2018 vil der, i samarbejde med lokale virksomheder, kontraktholdere og samarbejdskommuner være fokus på, om den nuværende indsats fungerer, så der kan foretages eventuelle justeringer i indsatsen. Konklusionen på opfølgningen fremlægges for Kultur-, Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget. 2 Styrke fællesskab og samarbejde i Beskæftigelse & Sundhed MED-samarbejdet Der er nedsat en styregruppe (OMU i Beskæftigelse og Sundhed), der skal evaluere den nuværende organisering i Beskæftigelse og Sundhed. Kommissoriet for styregruppen er under udarbejdelse og godkendes på et ekstraordinært OMU møde den 21. december. Kommissoriet vil indgå som et bilag til opfølgningen på udviklingsaftalen, når det er godkendt. Det forventes at der i juni 2018 vil ligge en endelig evaluering af den nuværende organisering, som sendes til høring i LMU og OMU. På baggrund af høringssvarene fremsendes en anbefaling til Chefgruppen i Beskæftigelse og Sundhed omkring den fremtidige organisering. Dette danner beslutningsgrundlaget for Beskæftigelses- og Sundhedschefen, som træffer den endelige beslutning. Samspil ledere og chefer imellem For at have et bedre grundlag for at udvikle samspillet mellem ledere og chefer, arbejdes der i løbet af 2018 med at få beskrevet relevante ledelsesprofiler. Profilerne skal sætte ord på de kompetencer, ledere og chefer skal rumme og beskrive de ledelsesområder, som kompetencerne skal udfolde sig inden for. Dette kan f.eks. være faglig ledelse af medarbejdere eller udvikling af overordnede strategier på tværs af Beskæftigelse og Sundhed. Profilerne vil give et fælles grundlag for at diskutere ledelse på forskellige niveauer og vil dermed blive udgangspunkt for en fortsat ledelsesdialog og udvikling, så der i fællesskab arbejdes med kvaliteten af ledelse og samspillet niveauerne imellem i Beskæftigelse og Sundhed. Dette samarbejde vil kræve, at der er en fælles forståelse for kerneopgaven, gode arbejdsgange, koordinering og vidensdeling. Sammen med McMann Berg køres i 2018 et udviklingsforløb, som skal understøtte Bæredygtig arbejdskultur. Formålet med forløbet Bæredygtige arbejdskulturer er, dels generelt at få sat fokus på en bæredygtig arbejdskultur i B&S, dels at få sat fokus på et tættere samspil ledere og chefer imellem. Forløbet vil komme til at lægge sig tæt op ad og i forlængelse af arbejdet med den igangværende proces i B&S vedr. bl.a. organisering samt det konkrete arbejde med lederprofiler i B&S. Herudover inddrages arbejdet med et styrket MED-samarbejde i B&S. Samspillet ledere og medarbejdere imellem For at sikre en fortsat forbedring af det eksisterende samspil mellem ledere og medarbejdere i afdelingerne i Beskæftigelse og Sundhed, arbejdes der i løbet af 2018 på at opbygge tillidsfulde relationer og skabe mening og følgeskab omkring de ledelsesmæssige beslutninger. Det kræver, at lederne i større omfang åbner op omkring grundlaget for deres ledelsesmæssige beslutninger og finder nye måder, hvorpå de kan indgå i en dialog med medarbejderne. Arbejdet med at beskrive ledelsesprofiler vil også danne grundlag for en forbedring af samspillet mellem ledere og medarbejdere. 4

5 3 Udvide det tværgående samarbejde omkring kerneopgaven Videreudvikling af rammer for samarbejdet i B&S Der eksisterer allerede i dag et bredt samarbejde internt i Beskæftigelsesområdet samt mellem Beskæftigelsesområdet og Sundhedsområdet i Skanderborg Kommune. Processen omkring fastsættelsen af udviklingsmålene viste dog, at der var et stort ønske om at afholde faglige workshops på tværs af organisationen, så det bliver muligt at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. Der vil derfor i løbet af 2018 blive identificeret relevante snitflader, hvor der er behov for en dialog på tværs omkring mulige løsninger. I det omfang som det er nødvendigt, vil Beskæftigelse og Sundhed samarbejde med de relevante stabe omkring understøttelse af processen. Øget evaluering af mødet med borgere og virksomheder på Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet i Skanderborg Kommune benytter allerede muligheden for at evaluere indsatsen over for de ledige, men i 2018 iværksættes der yderligere tiltag som vil understøtte kvaliteten af mødet med borgerne samt sikre, at erfaringerne fra mødet med borgerne kommer ud i hele organisationen. KL har allerede udviklet en tilfredshedsmåling af den kommunale service i forbindelse med miljø- og byggesagsbehandling og KL ønsker via et pilotprojekt at videreudvikle og tilpasse tilfredshedsmålingen til beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesområdet har ansøgt om at deltage i pilotprojektet, for derigennem at kunne bruge den erfaring som KL allerede har oparbejdet med tilfredshedsundersøgelser og udnytte muligheden for benchmarking. Hvis Skanderborg Kommune ikke bliver en del af pilotprojektet, undersøges andre muligheder for selv at opbygge et grundlag for at foretage tilfredshedsundersøgelser blandt virksomheder og borgere. Resultaterne af tilfredshedsundersøgelserne vil blive brugt til en dialog med medarbejderne omkring, hvordan der skabes mere kvalitet i mødet med virksomheder og borgere. For at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen sættes større fokus på brugen af supervisor på samtalerne med såvel virksomheder som med ledige/sygemeldte, samt en tidlig og afklarende dialog med borgere, som har fremsendt en klage over en afgørelse eller klaget over kvaliteten af sagsbehandlingen. Øget involvering på beskæftigelsesområdet Der arbejdes hen imod, at der fra 2018 og frem afholdes 1-2 årlige dialogmøder med Borgerrådgiveren, suppleret af at Borgerrådgiveren deltager på ét af Beskæftigelse og Sundheds personalemøder. Dette gøres for at sikre en kontinuerlig dialog med Borgerrådgiveren og understøtte, at Beskæftigelse og Sundhed hurtigt kan reagere på de tendenser som Borgerrådgiveren kan se i henvendelserne. Ved at invitere Borgerrådgiveren med til Personalemødet sikres det at alle medarbejdere i Beskæftigelse og Sundhed bliver opmærksom på Borgerrådgiverens eksistens og får mulighed for at indgå i en overordnet dialog med Borgerrådgiveren. Til at supplere Borgerrådgiveren og tilfredshedsundersøgelserne, vil der i afdelingerne i Jobcenteret være en kontinuerlig drøftelse omkring kvaliteten i sagsbehandlingen på baggrund af afgørelserne fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen offentliggør kvartalsvise statistikker over antallet af klager samt i hvor mange at afgørelsen er blevet stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist. Samtidig modtager Jobcenteret supplerende kommentarer til Ankestyrelsens afgørelser, hvis Ankestyrelsen finder områder, hvor der ikke leves op til god forvaltningsskik. På baggrund af dette materiale vil det i de enkelte afdelinger i Jobcenteret blive drøftet hvilke tiltag der kan iværksættes for at understøtte en endnu bedre kvalitet i sagsbehandlingen og derigennem reducere antallet af klager. Ud over de mere formelle fordele ved disse tiltag, vil det ligeledes give os mulighed for at komme tættere på borgeren og dennes forventninger til samarbejdet om beskæftigelsesindsat- 5

6 sen i Skanderborg Kommune. I stedet for at en eventuel utilfredshed udmønter sig i klager eller ukonstruktive henvendelser, vil vi med en større borgerinvolvering i form af bl.a. tilfredshedsmålinger, i langt højere grad kunne få en fornemmelse af, hvordan vi bedst muligt møder borgeren. Med dette vil der også være mulighed for at arbejde med (primært) Jobcentrets image, som i høj grad er afgørende, når vi møder borgere første gang, idet det kan virke hæmmende på den gode dialog og det konstruktive samarbejde, hvis borgeren allerede i udgangspunktet har et negativt billede af Jobcentret. Det er alt andet lige et bedre afsæt for samarbejdet, at borgeren i udgangspunktet er enten positiv eller slet ikke har nogle konkrete forventninger til samarbejdet end borgere der allerede har en negativ forventning, hvad end denne er begrundet eller ej. Midlertidigt udvalg omkring psykiatri Skanderborg Kommune oprettede i starten af 2017 et midlertidigt udvalg omkring psykiatri. Udvalgets arbejde har blandt andet betydet, at Kompetencecenter Skanderborg har fremlagt et udkast til erhvervsmentorer til psykisk sårbare samt et kursustilbud til ansatte på arbejdspladser som er kollegaer til psykisk sårbare. I løbet af 2018 arbejdes der hen imod et tættere samarbejde mellem Skanderborg Kommune og de lokale virksomheder for at hjælpe borgere med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet. Familier og borgere med mange kommunale indsatser I forbindelse med budgetseminaret for 2018 blev Byrådet forelagt en analyse fra Implement, som viste 7 områder hvor Skanderborg Kommune kan opnå en mere effektiv og sammenhængende indsats for de familier og borgere, som er præget af dyre og komplekse forhold. Analysen fra Implement viste, at familier og borgere på overførselsindkomst var repræsentereret i flere af de segmenter, som viste potentiale for en mere sammenhængende indsats samt en forebyggende indsats. På baggrund af analysen har Byrådet besluttet en forandring, som anmoder Direktionen om at udarbejde et beslutningsgrundlag på mindst 3 af områderne. Beskæftigelse og Sundhed vil i løbet af 2018 samarbejde med Direktionen og de andre fagsekretariater omkring optegnelsen af den eksisterende praksis, design af nye løsninger, så forventede potentialer kan synliggøres i forbindelse med budgetlægningen for Forberedende GrundUddannelse (FGU) Den 13. oktober indgik regeringen og Folketinget en aftale omkring en reform af det forberedende område. Aftalen betyder, at en række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der kommer til at vare op til to år. Den nye Forberedende Grunduddannelse skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag er det kun hver fjerde, der starter i et forberedende tilbud, som har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 24 år. FGU en forankres i statsligt selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen. Det er hensigten, at kommunerne (KKR) sammen med eksisterende institutioner og ungdomsuddannelserne efter en lokal proces stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Ungecenteret vil i løbet af 2018 i samarbejde med de relevante samarbejdspartnere sikre at reformen af det forberedende område implementeres. Tidlig indsats ift. at undgå socialt bedrageri Det er afgørende for indsatsen for at undgå socialt bedrageri med et muligt tilbagebetalingskrav som kensekvens heraf, at borgeren kun får den ydelse som vedkommende er berettiget til, når der ansøges om ydelser. For at reducere risikoen vil der i 2018 være fokus på et øget samarbejde mellem afdelingerne i Jobcenteret, Kompetencecenteret, Ydelsesafdelingen og HOS-gruppen, så der i mødet med borgeren sikres en langt højere grad af koordinering og bedre dokumentation i forbindelse med ansøgningen om ydelser. Samtidig samarbejdes der med HOS-gruppen om tydeliggørelse af roller og ansvar i sagsbehandlingen, så alle i samarbejdet er opmærksomme på, hvilket ansvar de har i forhold tilden samlede sagsbehandling omkring borgeren. 6

7 En vigtig opmærksomhed at have er, at sagsbehandleren i sin opgaveløsning har et fremadrettet fokus, hvor der afdækkes potentialer og ressourcer mhp. at få borgeren i beskæftigelse eller uddannelse. HOS-gruppens funktion er i sagens natur af en anden og mere bagudrettet karakter, hvor fokus i højere grad er på fejl og korrektion heraf (fx i form af tilbagebetalingskrav). Det er vigtigt at undgå en sammenblanding af rollerne, så ansvaret i borgerens optik bliver tydeligt, da der ellers er risiko for, at det udløser imageudfordringer for kommunen og frustration for borgeren, idet det vil fremstå uklart hvilke parter, der agerer hvornår og med hvilket afsæt i borgerens sag. Fremadrettet sættes skarpt fokus på tidlig dialog med borgeren om eksisterende regler, f.eks. omkring ferie på offentlig forsørgelse, frivilligt arbejde, selvstændige sygemeldte mv. Dette for at sikre en gennemgående bedre kommunikation omkring de eksisterende regler, så borgerne ikke uforvarent kommer til at bryde reglerne og evt. bliver mødt med et tilbagebetalingskrav. Dette skal ses i forlængelse af projektet skriv bedre breve, hvor der sættes fokus på en langt mere borgerrettet kommunikation. 4 Borgere i Skanderborg Kommune er i job eller uddannelse Det er vigtigt, at den enkelte borger i Skanderborg Kommune er en del af et fællesskab, enten på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Dette af hensyn til borgerens livssituation, økonomi samt kommunens økonomi. Derfor er det afgørende for Skanderborg Kommune, at der i samarbejde med den ledige eller sygemeldte findes en løsning, som sikrer en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Regeringens udspil til forenkling af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Regeringen offentliggjorde den 15. november et udspil til en forenkling af Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats. Forenklingen betyder, at mange af kravene til kontaktforløbene med den ledige eller sygemeldte ændres, så der f.eks. efter 6 måneders ledighed eller sygemelding kun skal afholdes opfølgningssamtaler efter behov. Samtidig reduceres kravene til afgivelse af beskæftigelsesfremmende tilbud, så den ledige eller sygemeldte kun har ret og pligt til ét beskæftigelsesfremmende tilbud som skal igangsættes inden borgeren har modtaget offentlig forsørgelse i mere end seks måneder. Dette giver mulighed for at Jobcenteret i større omfang sammen med den ledige eller sygemeldte kan aftale i hvilket omfang det giver mening at have kontakt med Jobcenteret samt hvilke beskæftigelsesfremmende tilbud der skal igangsættes. Når der foreligger en endelig aftale omkring en forenkling af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, vil Jobcenter Skanderborg i samarbejde med relevante samarbejdspartnere udarbejde en plan for, hvordan der bedst understøttes en udvikling hen imod, at den ledige eller sygemeldte selv definerer behovet for kontakt og beskæftigelsesfremmende tilbud med Jobcenteret, uden at Jobcenteret risikerer at miste overblikket over en evt. udvikling i den ledige eller sygemeldtes situation. Planen vil også fokusere på en videreudvikling af Jobcenterets myndighedsrolle. Med regelforenklingen vil den enkelte beskæftigelsesrådgiver i større omfang end tidligere skulle bringe den ledige eller sygemeldtes ønsker og ressourcer i spil, da der ikke er nogen ramme som er defineret gennem lovgivningen. Den enkelte beskæftigelsesrådgiver skal som myndighedsperson derfor selv sætte rammen, hvorefter beskæftigelsesrådgiveren og borgeren i samarbejde finder den bedste løsningen inden for den givne ramme. Overordnet set betyder dette, at det vil være muligt for beskæftigelsesrådgiveren at fokusere på kvaliteten af samtalen og sikre, at der bliver lavet en holdbar plan for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet hvor borgeren selv har bidraget med de centrale punkter. Dette har været vanskeligt i løbet af 2017, hvor der i mange afdelinger har været fokus på at sikre, at de ledige og sygemeldte får de samtaler som de har et retskrav på. Et konkret eksempel på hvordan beskæftigelsesrådgiveren kan sætte en ramme, er selvbooking. Her har den ledige eller sygemeldte selv mulighed for at vælge hvornår samtalen skal afholdes, 7

8 inden for den tidsfrist som er aftalt med beskæftigelsesrådgiveren. Samtidig vil der være fokus på at udbrede selvbooking samt flere af de principper som ligger til grund for de jobrettede samtaler til forsikrede ledige, til andre målgrupper i Jobcenteret. Specielt borgere som har været ledige i en kortere eller længere periode, oplever at nogle af de redskaber som blev brugt da de var ledige, ikke bruges når de f.eks. bliver sygemeldte. Dermed oplever borgeren at det ansvar som de blev givet som ledige, bliver taget fra dem igen hvis de bliver sygemeldte. Jobparate ledige skal hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt For at sikre, at de jobparate ledige hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt, er det afgørende at sikre det korrekte match mellem den ledige og en relevant virksomhed, som mangler arbejdskraft. For at sikre dette match, er det vigtigt med en tæt dialog mellem Skanderborg Kommune, virksomhederne og de ledige, samtidig med at jobkonsulenterne er opmærksomme på, hvilke redskaber, f.eks. opkvalificering, som kan være med til at understøtte det rette match. Der vil i løbet af 2018 blive arbejdet målrettet med en videreudvikling af dialogen samt en bedre understøttelse af jobkonsulenternes valg af indsats for at understøtte matchet. Ikke-jobparate ledige skal gøres jobparate eller hjælpes i forsørgelse hurtigst muligt Det er derfor vigtigt, at der fokuseres på de muligheder, som den enkelte ikke-jobparate ledige har for at træde ind på arbejdsmarkedet, enten med få ordinære timer eller på særlige vilkår. Der vil blive bygget videre på erfaringerne fra nationale projekter, f.eks. JobFirst, som undersøgte mulighederne for at hjælpe de ledige til ordinære timer gennem en tæt kontakt til de ledige samt et kontinuerligt virksomhedsrettet fokus. Et andet eksempel er Beskæftigelsesindikator Projektet, som undersøgte hvilke faktorer der var mere relevante for at understøtte den lediges vej i job. Overordnet set viste projekterne, at en tæt kontakt til den ledige, beskæftigelsesrådgiverens tro på at den ledige kan komme ud på arbejdsmarkedet og en virksomhedsrettet indsats i forening kan være med til at øge muligheden for, at den ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i disse erfaringer, undersøges mulighederne for at Jobcenter Skanderborg og Kompetencecenteret kan justere indsatsen over for de ikke-jobparate ledige. Denne del af udviklingsaftalen ligger i forlængelse af forandringen omkring indsatser på arbejdsmarkedsområdet, da der vil komme fokus på hvilke indsatser der har den ønskede beskæftigelsesrettede effekt og hvilke der ikke har. Ledige og sygemeldte med lange ledigheds- eller sygdomsforløb skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet Jo længere tid ledige eller sygemeldte er væk fra arbejdsmarkedet, jo vanskeligere bliver det for borgeren at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår. Mange af de langtidsledige eller langtidssygemeldte har problemer ud over ledighed, og det er derfor vigtigt at Jobcenter Skanderborg bliver bedre til i dialog med borgeren og relevante aktører til at lægge en holdbar plan for hvordan borgeren igen opnår kontakt til arbejdsmarkedet. Samarbejdet med BDO på sygedagpengeområdet omkring langtidssygemeldte har været med til at hjælpe mange sygemeldte væk fra sygedagpenge, samtidig med at det gav en øget læring til afdelingen. Der vil i løbet af 2018 blive vurderet, om det er relevant at inddrage BDO i et supplerende samarbejde. Sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomheder i Skanderborg Kommune I DIs undersøgelse omkring erhvervsklimaet faldt Skanderborg Kommune fra en 6. plads til en 23. plads i kategorien arbejdskraft. Virksomhederne i Skanderborg Kommune var tilfredse med Jobcenter Skanderborgs service, men oplevede en faldende tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft. Den lave ledighed i Skanderborg Kommune er en del af forklaringen, da det i nogle tilfælde ikke er muligt at skaffe relevante kandidater til en ledig stilling, men dette understreger vigtigheden af en tæt dialog med virksomhederne omkring deres ønsker til arbejdskraft og Skanderborg Kommunes mulighed for at imødekomme behovet. Derfor vil der i løbet af 2018 være et stort fokus på at sikre, at Skanderborg Kommune får en bedre dialog med de lokale virksomheder 8

9 omkring formidlingsindsatsen, så virksomhederne rekrutterer mere bredt og Skanderborg Kommune bliver bedre til at inddrage ledige som ikke matcher 100 % til virksomhedernes ønsker i formidlingen. Dette vil også kunne have en positiv konsekvens på langtidsledigheden. 5 Sundhedsfremme På sundhedsområdet indgår der fire aftalemål. Målene er alle politisk forankrede: 1. Sundhedsplan Sundhedsaftale Udmøntning af politiske forandringer for budget Revidering af kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling 1. Sundhedsplan Implementeringen af Skanderborg Kommunes sundhedspolitik sker i særlig grad gennem Skanderborg Kommunes sundhedsplan. Et samlet forslag til en ny sundhedsplan, Sundhedsplan er under udarbejdelse og skal fremsendes til godkendelse i sundhedsstyregruppen (SSG) d. 28. februar Beskæftigelse og Sundhed har en særlig rolle i forhold til - at være tovholder på udarbejdelsen og fremsendelsen af et samlet forslag Sundhedsplan til SSG-mødet d. 28. februar at sikre dagsordenspunkterne og fremsendelse af Sundhedsplan til de politiske udvalgsmøder i april at sikre dagordenspunktet og fremsendelsen af Sundhedsplan til koncernledelsen til maj at koordinere opfølgningen på Sundhedsplan , både i forhold til Sundhedsstyregruppen og de politiske fagudvalg. Forud for udarbejdelse af planen har administrationens forslag til indsatsområder været til politisk drøftelse i fagudvalgene (KS, UB, SOC) med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse med de politiske intentioner bag sundhedspolitikken og administrationens udmøntning. På baggrund af introduktionen til sundhedsområdet vil udvalgene træffe beslutning om, hvordan de ønsker politikkontrol på sundhedspolitikken, herunder sundhedsplanen. Tidligere har udvalgene fået fremsendt status på udmøntning af planen til november møderne, men det bliver op til de nye udvalg, om denne procedure også skal følges med den nye plan. Udarbejdelsen og koordinering af den samlede plan sker i et tæt samspil i sundhedsstyregruppen, hvor de tre fagsekretariater BS, ÆH og BU er repræsenteret. Sundhedsplanen fremsendes til orientering til koncernledelsen i maj. Her lægges op til en drøftelse af, hvordan et tværgående ejerskab til sundhedspolitikken styrkes, således at der arbejdes med sundhedspolitikkens målsætninger inden for alle relevante fagområder. Udmøntning af de enkelte tiltag sker med fokus på at inddrage borgernes ressourcer, så mestringskompetencen for den enkelte styrkes mest muligt, uanset hvilke udfordringer, den enkelte er udfordret af. Samtidig forventes det, at mange tiltag vil blive tilrettelagt på en måde, der styrker både små og store fællesskaber mellem borgerne. 2. Sundhedsaftale I forbindelse med udarbejdelse af ny Sundhedsaftale for , skal Sundhedsfremmecenteret i 2018 facilitere lokal politisk involvering og intern koordinering på tværs af administrationen. Det omfatter blandt andet forberedelse til intern kommunal politisk drøftelse i april-maj 9

10 forud for tværkommunalt møde med regionen om den fremtidige sundhedsaftale. Herudover omfatter det forberedelse til intern politisk drøftelse af udspil til mål og visioner for sundhedsaftalen i august-september Den samlede proces for udarbejdelse af ny sundhedsaftale inddrager alle tre sektorer, administration, politikere, sundhedsprofessionelle og borgere/patienter og imødekommer således Skanderborg Kommunes tre innovationsspor. 3. Røgfrit Skanderborg 2025 Med afsæt i Skanderborg Kommunes sundhedspolitik vedtog Byrådet i 2015 det overordnede mål om Røgfrit Skanderborg 2025, hvor ambitionen er, at 96% af borgerne i Skanderborg Kommune er uafhængige af tobaksrygning i Byrådet har med budget 2018 vedtaget to forandringer, der knytter an til Røgfrit Skanderborg Implementering af partnerskabsaftaler (forandring budget 2018) For at understøtte målet skal der i 2018 indledes formaliserede samarbejde mellem Skanderborg Kommune og en række partnere, herunder virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner. Partnerskabet indebærer igangsætning af forskellige initiativer, der fremmer røgfri miljøer eller fremmer hjælp til rygestop. Der skal sikres lokalt ejerskab til initiativerne ved at tage udgangspunkt i den enkelte partners behov og ønsker i forhold til tobaksforebyggende indsatser. Udmøntningen af forandringen sker i forlængelse af udmøntningen i 2017, hvor Kultur- og sundhedsudvalget var vært for en partnerskabskonference. Der vil i 2018 være politikkontrol af forandringen i Kultur-, beskæftigelses- og sundhedsudvalget, hvor udvalget får mulighed for at drøfte, hvorvidt indsatsen lever op til de politiske målsætninger. Partnerskabstanken bygger på kommune 3.0. Ved at involvere en række partnere i Røgfrit Skanderborg 2025 får Skanderborg Kommune mulighed for at nå længere ud med indsatsen, som kan understøtte, at flere får hjælp til rygestop og at der etableres flere røgfri miljøer. Implementering af partnerskabsaftaler bygger på inddragelse og dialog, så den enkelte partner får mulighed for at gennemføre skræddersyede tiltag i tæt samarbejde med kommunens konsulenter på området. Der skal tages udgangspunkt i de fælles interesser, der er i forhold til tobaksforebyggende indsatser, fx lavere sygefravær, sundere medarbejdere og socialt engagement, hvorved vi som kommune, virksomhed eller forening er med til at spille hinanden endnu bedre. Etablering af røgfri kommunale miljøer (forandring budget 2018) Etablering af røgfri kommunale miljøer er et vigtigt element for at understøtte målet om Røgfrit Skanderborg Forandringen lægger op til en revidering af den nuværende kommunale rygepolitik fra 2008 med henblik på at indføre røgfri matrikel på Fælleden og røgfri arbejdstid for alle kommunalt arbejdstid. Byrådet skal på et temamøde i 2018 drøfte, hvorledes der kan arbejdes aktivt hen imod etableringen af røgfri miljøer. Med udgangspunkt i de politiske drøftelser skal der udarbejdes en plan for den videre proces, som naturligt vil involvere kommunens samarbejdsudvalg, så ledere og medarbejdere bliver hørt og inddraget i det videre forløb. Planlægning og gennemførelse af processen kan med fordel ske i et samarbejde mellem HR og Beskæftigelse og Sundhed, hvor der bringes forskellige fagligheder i spil inden for forandringsledelse, arbejdsmiljø, MED-systemet samt tilbud om rygestop. 4. Revidering af kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling I henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug skal Byrådet mindst hvert andet år revidere kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandlingen. Kvalitetsstandarden revideres næste gang i efteråret 2018 med virkning fra d. 1. januar Forslag til kvalitetsstandard udarbejdes i perioden fra maj til september med afsæt i den eksisterende kvalitetsstandard og med tilpasning til nye tilbud. Undervejs i processen inddrages 10

11 medarbejdere fra SRC, afdelingsleder i SRC samt sundhedsfremmechef med henblik på kvalificering af forslaget. Forslaget vil indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, Skanderborg Kommune tilbyder borgere, der ønsker social behandling af misbrug. Kvalitetsstandarden skal således beskrive det politisk besluttede serviceniveau på behandlingsområdet, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, der ligger bag beslutningen. Forslaget til kvalitetstandarden fremlægges for Socialudvalget i efteråret 2018 til drøftelse af, hvorvidt kvalitetsstandarden lever op til de politiske målsætninger og prioriteringer inden for rusmiddelbehandling. Herefter fremlægges forslaget til endelig godkendelse i Byrådet. Indsatserne i kvalitetsstandarden vil afspejle, hvordan der arbejdes på tværs af faggrupper og organisatoriske skel med henblik på at støtte borgeren i mestre eget liv og blive i stand til at udnytte iboende ressourcer. 11