CSR - Partnerskaber. En vej til større værdiskabelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSR - Partnerskaber. En vej til større værdiskabelse"

Transkript

1 CSR - Partnerskaber En vej til større værdiskabelse

2

3 Indhold Indledning 4 Hvad er socialøkonomiske virksomheder og CSR 5 Socialøkonomiske virksomheder 5 CSR 6 CSR- partnerskab 6 CSR partnerskaber med socialøkonomisk virksomhed er en god idé 8 Værdikædemodellen 8 Sådan kan værdikædemodellen bruges 10 Eksempler på CSR-partnerskaber og brug af værdikædemodellen 11 Eksempel 1: Cykelven 11 Eksempel 2: Huset Venture Nordjylland 12 Eksempel 3: Blindes Arbejde 13 Eksempel 4: fødevarebanken 14 Eksempel 5: Kontutto verdens mest berejste pølsevogn 15 Opsamling 16 CSR-partnerskaber har mange muligheder 17 Gode råd til at komme i gang med CSR-partnerskabet 18 Generelt 18 Leverandørsamarbejde 19 Strategisk filantropi 19 CSR er ikke bare moral og etik, men en vej til Seks trin til strategiske CSR-partnerskaber 21

4 Indledning Dette er en kort sammenfatning af Center for Socialøkonomis rapport om CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder. Nærmere definitioner af begge dele fremgår side 4. Hele rapporten kan hentes her: Målgruppe: primært socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at styrke deres samarbejde med virksomheder. NGO er (non governmental organisations) og virksomheder kan også hente inspiration. Formål: pjecen kan give socialøkonomiske virksomheder (og NGO er) bedre muligheder for at arbejde strategisk med CSR-partnerskaber ved at analysere, hvor i virksomheden man kan byde ind med spidskompetencer og partnerskab. Til det formål introduceres værdikædemodellen. Omvendt kan pjecen også inspirere almindelige virksomheder til at realisere deres CSR-vision ved at arbejde sammen med socialøkonomiske virksomheder. Der er udvalgt fem cases til at beskrive forskellige aspekter og muligheder for CSR-samarbejde. De vil blive sat ind og beskrevet ud fra værdikædemodellen. Afslutningsvis kommer der nogle gode råd til at komme i gang med CSR. Center for Socialøkonomi December

5 Hvad er socialøkonomiske virksomheder og CSR Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder kombinerer det økonomiske og sociale, så der etableres en virksomhed, der er bæredygtig på begge parametre. Socialøkonomiske virksomheder er ligesom andre sociale organisationer drevet af at skabe social forandring, men de adskiller sig andre sociale organisationer ved, at de bruger indtjening til at opnå deres sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder er not-for-profit, hvilket gør dem velegnet som partnere i CSR-partnerskaber, da de ofte vil være i besiddelse af specialiseret viden om social forandring samtidig med, at der ikke bliver givet profit til en ejerkreds. Mange socialøkonomiske virksomheder arbejder for at inkludere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og bruger CSR-partnerskaber til at opnå dette formål. Den officielle definition af socialøkonomisk virksomhed er en, der har 1 : 1. Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. 2. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. 3. Uafhængighed af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. 4. Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. 5. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. 1 - Kilde Anbefalingsrapport : Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (September 2013), 5

6 CSR - står for corporate social responsibility.grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. I den danske regerings handlingsplan på området fra maj 2008 og i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven i december 2008 anvendes begrebet virksomheders samfundsansvar. FAKTABOX Fra 1. Januar 2009 kræver Årsregnskabsloven ( 99a), at alle store danske, børsnoterede selskaber skal rapportere om deres CSR-aktiviteter i årsregnskabet. Rapporten skal beskrive, om virksomheden laver CSR, hvad virksomheden CSR-politik er, hvad man rent faktisk har gjort, og hvad man har fået ud af det. CSR ses i herværende sammenhæng som målrettet tre hovedområder: sociale udfordringer i det omliggende samfund, miljømæssige udfordringer og medarbejder udfordringer. CSR kan foregå på mange måder fx ved, at virksomheden opfører sig som en god samfundsborger tager hensyn til miljøet eller støtter en god sag. Men CSR kan også være strategisk, hvor CSR mere drejer sig om at forbedre konkurrenceevnen ved at skabe fælles værdi for virksomhed og samfund. Baggrunden for strategisk CSR er, at samfund og virksomheder er gensidigt afhængige, og at der er mulighed for at skabe fælles værdi for virksomheder og samfund. Virksomheden bruger således social ansvarlighed til at opnå en unik eller i hvert fald bedre position i forhold til konkurrenter på en måde, som mindsker omkostninger, styrker kvaliteten eller forbedrer virksomhedens position til bestemte kundebehov CSR- partnerskab CSR-partnerskaber udspringer af samarbejde mellem virksomheder og sociale organisationer, dvs. frivillige organisationer, NGO er og Socialøkonomiske virksomheder. Her fokuseres på sidstnævnte. Et CSR partnerskab anses i denne folder som et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder. De to parter kombinerer deres ressourcer og kompetencer for sammen at løse konkrete problemer, sigte mod processer eller udvikle (nye) aktiviteter. 6

7 CSR-partnerskaber kan være baseret på mere eller mindre integration (samarbejde) mellem partnernes målsætninger og organisation. Man kan opstille fire forskellige typer af CSR- partnerskaber, opdelt efter graden af samarbejde og gensidig påvirkning mellem parterne. Se tabellen nedenfor. Jfr. tabellen kan CSR-partnerskaber være baseret på mere eller mindre integration (samarbejde) mellem partnernes målsætninger og organisation. Filantropi Gensidig udveksling Uafhængig værdiskabelse Symbiotisk værdiskabelse En part overfører ressourcer (typisk penge) til den anden. Der er ingen fælles udnyttelse af individuelle ressourcer. Egentligt samarbejde mellem partnerne er meget begrænset. Fælles udnyttelse af ressourcer, men ingen fælles målsætning i partnerskabet. Partnerskabet minder således om et klassisk leverandør samarbejde. Partnerne arbejder sammen om at opnå begge parters målsætninger på en gang. Ikke nødvendigvis ens målsætning for parterne, men heller ikke modsætninger. Semistrategiske partnerskaber med en del interaktion. Strategiske partnerskaber Partnerne har en fælles målsætning, som de samarbejder om. Succeskriterier vil være overlappende, og der er en meget høj grad af interaktion. Fx: Pengedonationer til velgørende aktiviteter. Klassisk filantropi. Vil kun blive gennemgået kort hér. Fx: Fælles markedsføringsaktiviteter via brug af logo, mv. Fx: Corporate volunteering*, interesse varetagelse/lobby arbejde. Fx: Udvikling af nye produkter eller ydelser. Jo længere mod højre man bevæger sig i tabellen, jo højere grad af samarbejde/ gensidig påvirkning. 7

8 I det filantropiske partnerskab, hvor en virksomhed fx donerer penge til en socialøkonomisk virksomhed, er der en meget begrænset interaktion mellem parterne. Rene donationer er ikke CSR-partnerskab, men eksemplet er taget med, da det kan være et godt udgangspunkt for kontakt mellem partnerne, som senere kan udvikles til mere avancerede (CSR) partnerskaber. Case eksemplet Kontutto illustrerer dette. Gensidig udveksling er typisk et klassisk køber/sælger forhold, hvor en socialøkonomisk virksomhed sælger et produkt, der passer ind i den alm. virksomheds CSR- strategi. Dvs. virksomheden entrerer om noget, der ville have købt alligevel, men får som sidegevinst at de støtter et godt formål via den socialøkonomiske virksomhed, de køber af. Uafhængig værdiskabelse: CSR-samarbejdet hjælper begge parter til at opnå deres respektive målsætninger. Også kaldet semistrategiske partnerskaber. CSR-partnerskaber med gensidig værdiskabelse har en høj grad af samskabelse: partnerne samarbejder om at finde nye løsninger, der både løser samfundsproblemer og skaber økonomisk værdi. Denne form for partnerskab kaldes også Corporate Social Innovation (CSI) CSR partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder er en god idé Partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og traditionelle virksomheder kan skabe vækst og forbedre parternes langsigtede konkurrenceevne samtidig med, at der skabes værdi for samfundet som helhed. For begge parter kan fordelene omfatte: Ressourcedeling Branding / gensidig markedsføring Nye markeder/nye kunder Produktudvikling Værdikædemodellen Virksomhedens værdikæde består af den række af aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden (fx ved at omdanne råvarer, komponenter og serviceydelser til produkter), og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele. Modellen her tager udgangspunkt i, at de fleste virksomheders aktiviteter hænger sammen med og påvirker det omliggende samfund. CSR aktiviteter kan indgå i hele værdikæden. Det vil sige, at der kan oprettes CSR-partnerskaber indenfor alle områder ( klodser ) i modellen. Nogle partnerskaber angår kun et område, andre flere. 8

9 Jo mere CSR er integreret i de forskellige dele af værdikæden, jo mere integreret er CSR i virksomhedens strategi. Områderne er afgrænsede for at fremme overblikket. I virkelighedens verden er de overlappende og gensidigt afhængige Samarbejde med universiteter Etiske forskningsprincipper (fx brug af dyreforsøg, GMOs) Produkt sikkerhed Konservering af råmaterialer Genbrug/genanvendelse Finansielle rapporterings praksisser Styrings praksisser Gennemsigtighed Brug af lobbyaktiviteter Uddannelse og jobtræning Sikre arbejdsforhold Diversitet og diskrimination Sundhedstiltag og andre goder Kompensations politikker Opsigelses politikker Udbud og værdikæde praksisser (fx arbejdsforhold hos underleverandører, herunder social ansvarlighed) Brug af naturressourcer og generelle miljøhensyn Virksomhedens infrastruktur Ansvar i forhold til styringsprincipper, gennemsigtighed mv. Human Resource Management Sociale hensyn i forhold til medarbejdere Teknologiudvikling Som skaber social, miljø- og sundhedsmæssig værdi Leverancer & fremskaffelse Sociale, miljø- og sundhedsmæssige hensyn i eksterne leverancer Indgående logistik Virksomhedsdrift Udgående logistik Salg & Marketing Services Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima & sociale effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Effekter af transport (fx udledninger, belastninger og trængsel) Udledninger og spild Biodiversitet og økologiske belastninger Energi og vand forbrug Medarbejdersikkerhed og medarbejder forhold Brug af farlige materialer Emballage brug og bortskaffelse Transport effekter Marketing og reklame (fx styrke varemærket) Praksisser ifht prisfastsættelse (fx prisdiskrimination blandt kunder, prishensyn ifht fattige kunder mv.) Forbruger informationer Brug af personlige oplysninger Afprøve nye kunder og markeder. Bortskaffelse af færdige produkter (fx over- og fejlproduktion, forældet produkter, kundernes bortskaffelse af brugte produkter) Håndtering af forbrugsartikler/hjælpematerialer (fx print, motorolie mv.) Brug af kundernes personlige oplysninger 9

10 Sådan kan værdikædemodellen bruges Værdikædemodellen kan bruges til at finde huller og muligheder for CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder. Partnere i CSR kan endvidere bruge modellen til at finde ud af, om de kan udvide partnerskabet til at inkludere flere områder. Selvom CSR kan angå hele værdikæden, er nogle steder mere oplagte end andre, og her nøjes vi med at gennemgå de led, som cases fra Center for Socialøkonomis rapport relaterer sig til. Værdikædemodellen kan være værdifuld for alle parter i CSR-partnerskaber, fordi den kan bruges til at kortlægge CSR aktiviteterne i partnerskabet: Hvilke sociale initiativer skaber størst værdi for virksomhed og samfund Hvordan kan virksomheden knytte sociale initiativer tættere på kerneforretningen Hvor kan CSR bedst fungere som et bindeled mellem de formålsdrevne virksomhed er og for-profit virksomhederne. Socialøkonomiske virksomheder kan bruge modellen til at undersøge, hvordan de kan tilbyde deres spidskompetencer til virksomheder og dermed med fordel kan gå ind og starte CSR-partnerskaber. Det vil sige: hvor kan den socialøkonomiske virksomhed byde ind, så der skabes mest mulig værdi for begge parters kunder? Værdikædemodellen kan skærpe socialøkonomiske virksomheders blik for, hvordan de kan tilpasse deres forretningsmodeller til at indgå i CSR- partnerskaber og bruges som ramme for udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Værdikædemodellen kan også styrke socialøkonomiske virksomheders markedsføring overfor virksomheder, da Værdikædemodellen giver socialøkonomiske virksomheder en virksomhedsramme at kommunikere ud fra. Virksomheder kan bruge værdikædemodellen til at analysere positive og negative effekter ved deres aktiviteter i hvert skridt i virksomhedens værdikæde, fx i forhold til affaldshåndtering og arbejdsforhold. Modellen kan både bruges til at analysere nutidige og fremtidige effekter, ligesom den kan bruges til at tage højde for forskel i geografiske påvirkninger. 10

11 Eksempler på CSR-partnerskaber og hvordan de kan indsættes i værdikædemodellen Eksempel 1: Cykelven Cykelven har et mobilt værksted og tilbyder virksomheder en ordning, hvor medarbejdere kan få efterset og/eller repareret cykler på deres arbejdsplads. Cykelvens CSR-partnerskaber tager primært udgangspunkt i rene leverandørrelationer. De bruger deres service til at komme i kontakt med virksomhederne. Hvis de får en aftale i stand om, at en virksomhed vil bruge deres mobile værksted, begynder de at overveje, hvordan de kan udvide deres tilbud, så de kan komme endnu tættere på virksomheden. En af de virksomheder, som Cykelven samarbejder med er Topdanmark. Cykelvens produkter og formål om at fremme miljø og sundhed passer godt ind i Topdanmarks CSR strategi, der fokuserer både på at fremme medarbejdersundhed og miljøvenlige transportformer. Afgørende faktor for at Topdanmark samarbejder med Cykelven er, at Cykelven har indrettet deres virksomhed på en måde, som gør det nemt for deres samarbejdspartnere. Cykelvens mobile værksted betyder, at virksomheder kun behøver at stille en fysisk plads til rådighed. Derfor er der ikke de store omkostninger forbundet med samarbejdet, hvilket Topdanmark i høj grad fremhæver som en fordel. Sådan kom CSR-samarbejdet i gang Da Cykelven kontaktede Topdanmark, arbejdede Topdanmark allerede strategisk med miljøfremme og medarbejdersundhed på forskellige måder. Der var flere årsager til, at Topdanmark ønskede et samarbejde med Cykelven. Først og fremmest passede Cykelvens produkter til den nationale Vi Cykler til Arbejde kampagne, som Topdanmark tager del i. I forbindelse med denne kampagne ønskede Topdanmark at tilbyde deres medarbejdere gratis cykeleftersyn, og Cykelven kontaktede Topdanmark netop, da de skulle finde en leverandør til dette. Samarbejdet startede med en enkeltstående aftale i forbindelse med Vi Cykler til Arbejde kampagnen, men blev efterfølgende ændret til en løbende aftale, hvor medarbejderne selv betaler for Cykelvens service. Cykelven Formål: At skabe sundhed og positive miljøeffekter med cykler og forhåbentlig også udvikling i Afrika gennem firmaets overskud. Koncept: Mobilt cykelværksted, der tilbyder service til (større) virksomheder. Grundlagt: 2012 af Alexander Høst Frederiksen og Simon Søndergaard. Antal ansatte: 4 ordinært ansatte (ingen frivillige). Omsætning 2012: kr. 11

12 Økonomi Cykelven har forpligtet sig til at donere en del af sit økonomiske overskud til en NGO, som arbejder med social forandring i Afrika. Cykelven bruger dermed sit overskud til at opnå sit overordnede formål om at fremme cyklisme. Cykelven passer ind i virksomheders værdikæde gennem Human Resource Management: Cykelven bidrager til at styrke virksomheders medarbejdersundhed Leverancer & fremskaffelse: Cykelven er en leverandør som er socialt ansvarlig Der er tale om et kunde-leverandør-forhold, så virksomhedens primære overvejelse er, om de har råd til og kan stå inde for produktet. Og den socialøkonomiske virksomhed skal på sin side koncentrere sig om at sælge et godt og unik produkt, der rammer plet. Dette kan være et særligt stærkt udgangspunkt for CSR-partnerskaber, da den gensidige værdiskabelse er tydelig. Eksempel 2: Huset Venture Nordjylland (HVN) HVN hjælper virksomheder med at udføre forskellige serviceopgaver såsom regnskabsog administrationsopgaver. HVN s medarbejdergruppe er personer, som pga. deres helbred ikke kan arbejde på fuld tid. HVN s sociale værdiskabelse ligger altså i produktionen af deres service. HVN er specialiseret i at arbejde med en særlig (udsat) medarbejdergruppe og kan derfor være bindeled mellem denne gruppe og virksomhederne. IKEA Aalborg er en af HVN s samarbejdspartnere. For IKEA Aalborg er samarbejdet en måde at tage socialt ansvar og afprøve at være en rummelig arbejdsplads - uden at bruge kræfter på at opbygge nye interne kompetencer og strukturer. IKEA Aalborg har ingen direkte erfaring med medarbejdere med nedsat arbejdsevne, men partnerskabet med HVN tilbyder de nødvendige kompetencer og støttestrukturer til det. Huset Venture Nordjylland Sådan kom CSR-samarbejdet i gang IKEA Aalborg ønsker, at deres medarbejdergruppe skal afspejle deres kundegrundlag. Partnerskabet tager udgangspunkt i HVN s såkaldte Flyverkorps, som er et servicekorps, som består af psykisk sårbare på førtidspension, som tilbyder levering af forskellige serviceydelser. Samarbejdet er baseret på en serviceydelse, hvor HVN s medarbejdere ordner returvarer hos IKEA Aalborg, men det, som aktiverer samarbejdet i en CSR-kontekst, er Flyverkorpsets særlige medarbejdergruppe. HVN er ansvarlig for deres medarbejdere, hvilket bl.a. betyder, at de har en mentor, som tager med ud på arbejdspladsen og sikrer at forholdene passer til medarbejdernes behov. IKEA Aalborg sikrer derimod, at arbejdspladsen kan rumme de særlige behov, som medarbejdergruppen måtte have. 12 Formål: Beskæftigelse til mennesker, der af helbredsmæssige grunde ikke i stand til at arbejde på fuld tid. Koncept: At tilbyde virksomheder opgaveløsning indenfor økonomi, administration, it, grafik, kompetenceudvikling og jobskabelse. Grundlagt: 2007 af Inger Steen Møller. Antal ansatte: 30 ansatte heraf 4 på ordinære vilkår. Omsætning 2013: 4 millioner, heraf 3 mill. Satspuljemidler.

13 Økonomi HVN er primært finansieret af satspuljemidler, men arbejder til stadighed frem mod at blive selvforsørgende. HVN tilbyder virksomheder socialt ansvarlighed i værdikædemodellens Human Resource Management HVN styrker medarbejder diversiteten men i andet led, så det er nemt for deres partner-virksomheder at blive rummelige arbejdspladser. Men den socialøkonomiske virksomhed skal have de erhvervsmæssige og socialfaglige kompetencer til at etablere denne form for CSR-partnerskab. Eksempel 3: Blindes Arbejde Blindes Arbejder beskæftiger knap 70 medarbejdere, de fleste med synsnedsættelser eller blindhed. Blindes Arbejde sælger håndværksprodukter i form af børster, koste, kurve mm. Blindes Arbejde har både medarbejdere ansat på ordinære og særlige vilkår. Blindes Arbejde inddrager hermed deres målgruppe direkte i virksomhedens drift på samme måde som HVN. Blindes arbejde minder også om Cykelven ved, at deres (CSR)-relation til virksomheder er et klassisk leverandørforhold. Blindes Arbejde passer ind i virksomheders CSR aktiviteter ved, at de er en særligt social engageret virksomhed, der kan indgå som underleverandør af bestemte produkter. PP Møbler er en virksomhed, som har valgt Blindes Arbejde, som leverandør af kvalitetsbørster. PP Møbler har et forholdsvist stort fokus på socialt ansvarlighed i hele deres virksomhed, og de ønsker derfor også, at deres underleverandører tager socialt ansvar. Økonomi Blindes Arbejde sælger deres produkter til virksomheder, forhandlere og har også fire egne butikker, hvor de sælger deres produkter til privatpersoner. Og så sælger de både beskyttet beskæftigelse, arbejdsafprøvning og virksomhedspraktikker. Sådan kom CSR samarbejdet i gang PP Møbler er en virksomhed, som har valgt Blindes Arbejde, som leverandør af kvalitetsbørster. PP Møbler har fokus på socialt ansvarlighed i hele deres virksomhed, og de ønsker derfor også at deres underleverandører tager socialt ansvar. Derfor valgte de Blindes Arbejde. Blindes Arbejde passer ind i værdikædemodellens leverancer & fremskaffelse Blindes Arbejde er en socialt engageret leverandør, der giver virksomheder mulighed for at engagere sig i at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, uden at det er forbundet med ekstra omkostninger. Og der er tale om en gensidig udveksling iflg. figuren ovenfor, da der er tale om et klassisk (under-)leverandørforhold. Blindes Arbejde Formål: (primært) at beskæftige blinde og svagsynede personer indenfor fremstilling af håndgjorte børster og koste, vævning, håndfletning af kurve og stolesæder samt butiksarbejde. Koncept: Produktionsvirksomhed, der (primært) ansætter målgruppen. Grundlagt: 1929 som erhvervsdrivende fond. Antal ansatte: ca. 65 heraf 8 på ordinære vilkår. Omsætning 2012: ca. 8,6 millioner. 13

14 Eksempel 4: fødevarebanken fødevarebanken har til formål både at mindske fødevarespild og afhjælpe sult. fødevarebanken samarbejder med private fødevare- og grossist virksomheder, som donerer fejl- og overskudsvarer til fødevarebanken. Mange virksomheder får deres overskuds- og fejlvare destrueret, og fødevarebankens koncept er derfor at tilbyde virksomhederne muligheden for at vælge dem til at håndtere varerne på en socialt ansvarlig måde. fødevarebanken omfordeler fødevareprodukterne til medlemsorganisationer, der deler det ud til socialt udsatte grupper. fødevarebanken har mulighed for at distribuere fødevarer til sociale organisationer langt billigere end almindelige grossister, da varerne er blevet doneret af virksomheder, og fordi fødevarebanken primært er baseret på frivillighed. fødevarebankens CSR-partnerskaber afhjælper således en markedsfejl, hvor der på den ene side er produkter, der ikke kan sælges på de almindelige markeder samtidig med, at der er mennesker, som ikke har mulighed for at købe fødevarer på almindelige vilkår. Økonomi Medlemsorganisationer betaler et årligt kontingent for at modtage varer fra fødevare- Banken, dog har organisationer med dårlig økonomi mulighed for kontingent-fritagelse. Kontingentet dækker alene fødevarebankens udgifter til logistik og administration. Dvs. medlemsorganisationerne betaler ikke for selve varerne, men kun omkostninger forbundet med omfordeling. En del af udgifterne til at distribuere fødevarerne (til biler, benzin, forsikring med videre) dækkes af modtagerorganisationerne selv, resten betales af private fonde, sponsorater og satspuljemidler. Sådan kom CSR samarbejdet i gang Kellogg arbejder bl.a. med at reducere miljøbelastninger i deres produktion, donerer penge til civilsamfundstiltag og har en global CSR-strategi om at reducere fødevarespild. Her kan fødevarebankens koncept byde ind, fordi det hjælper med at håndtere et konkret problem i form af en vis mængde spild pga. manglende efterspørgsel efter varerne eller pga. transportskader. fødevarebanken skaber socialt ansvar i værdikædens services fødevarebankens koncept er baseret på genanvendelse. Der kan dog være særlige udfordringer forbundet med genanvendelse bl.a. konkurrenceforhold eller opretholdelse af specifikke standarder. Endvidere skal der tænkes i stordrift, så der ikke bruges for mange ressourcer på at håndtere for mange forskellige produkter i små mængder. fødevarebanken Formål: At undgå madspil og afhjælpe sult ved at transportere friske, overskydende fødevarer, der alligevel skulle destrueres, ud til dem, der mangler den. Koncept: Distributionsvirksomhed med abonnementsordning, således at modtagere betaler for vareleverancerne (men ikke varerne). Grundlagt: 2008 som Foreningen fødevarebanken. Antal ansatte: 4 (tidsbegrænsede på ordinære vilkår). Øvrig arbejdskraft er frivillig. Omsætning: 2012 delte fødevarebanken mad ud til en værdi af næsten 13 millioner kroner. Selve firmaet har en omsætning på ca. 2, 7 mill.kr. (2011/2012). 14

15 Eksempel 5: Kontutto Verdens mest berejste pølsevogn Samarbejdet mellem Kontutto og Lantmännen Unibake er et eksempel på et CSR-partnerskab, der anvendes til at styrke deres markedsførings- og kommunikationsaktiviteter for at rekruttere og fastholde medarbejdere og kunder. Kontutto er et anpartsselskab, startet af en social entreprenør. Virksomheden tilbyder organisationsudvikling, rådgivning, undervisning, foredrag, udleje af Verdens mest berejste Pølsevogn foruden projektet med Verdens mest berejste Pølsevogn som et CSR-samarbejde. Pølsevognen har siden 2003 besøgt 15 lande på fire kontinenter og er sat i verden for at inspirere og skabe positiv social forandring for nogle af verdens fattigste med fokus på børn og unge. Pølsevognens styrke er at skabe fokus på målgruppen, indsamle midler til at skabe forandring (og samarbejdende virksomheder) og gennem workshops understøtte målgruppen i at sætte ord og handling på egne drømme om en bedre fremtid. Udover at have givet penge til udsatte grupper eksempelvis til at bygge et børnehjem i Kina - er den sociale forandring skabt gennem mikrolån, kompetencetræning og opstart af indkomst-genererende aktiviteter. Lantmännen Unibake leverer ressourcer til Kontutto mod, at de har en grad af fælles kommunikation og markedsføring. CSR-partnerskabet bliver også brugt som udgangspunkt for kompetence- og vidensdeling, hvor de to parter deler deres spidskompetencer og viden. De arbejder mod at styrke begge virksomheder bl.a. ved at bruge partnerskabet som første skridt til produktudvikling. Økonomi Kontuttos kunder er private virksomheder og et par private fonde foruden uddannelsesinstitutioner. I CSR-samarbejdet tilbydes markedsføring, oplevelsesbaseret kommunikation internt og eksternt, netværksmøder, events med pølsevognen, sparring m.m.. Sådan kom CSR samarbejdet i gang Det startede i 2003 som et samarbejde, hvor Lantmännen Unibake leverede pølsebrød og økonomiske ressourcer som partner til Verdens mest berejste Pølsevogn. I partnerskabet fik de markedsføring samt oplevelsesbaseret kommunikation til internt og eksternt brug. Over tid har samarbejdet udviklet sig til det vi i dag kalder CSR-partnerskab, hvor parterne samarbejder om fælles markedsføring, kompetence- og vidensdeling samt produktudvikling. Samarbejdet er gennem løbende co-creation blevet optimeret og giver gensidig værdiskabelse (jfr. figuren ovenfor). Noget Kontutto altid har haft stor fokus på. Kontutto Formål: At skabe positiv social forandring for nogle af verdens fattigste med fokus på børn og unge. Koncept: sammen med virksomheder: organisationsudvikling, rådgivning, undervisning, foredrag samt udlejning af pølsevognen Hottie. Med NGO er: samarbejde for at skabe synergi via fx kompetencetræning og hjælp til at starte aktiviteter, der genererer indkomst. Grundlagt: 2003 af Fanny Posselt. Antal ansatte: 2 på fuldtid samt ad hoc folk hyret ind til afgrænsede opgaver. Endvidere 1-15 frivillige Pølseagenter per år og 7 frivillige Hotdog Dreamers (advisory board). Omsætning: p.t. kr per år. (ekskl. penge indsamlet til social forandring via NGO er). 15

16 Kontutto passer ind i værdikædemodellen under Human Resource Management - Kontutto er med til at skabe gode virksomheds historier, som bruges til at styrke medarbejderengagement Salg & Marketing: Kontutto er med til at styrke virksomhedernes varemærke Denne type CSR skaber værdi for begge parter ved gensidig markedsføring og ved vidensdeling. Opsamling Alle eksemplerne har et større eller mindre element af fælles markedsføring og kommunikation. Fordelen er naturligvis, at begge parter kan nå ud til personer, de ellers ikke vil nå ud til - uden at det behøver at koste de store ressourcer. Fælles markedsføring og kommunikation er populært indenfor CSR-partnerskaber og kan bruges af socialøkonomiske virksomheder (samt NGO er) og virksomheder i alle størrelser forudsat man kan stå inde for hinandens brands. En del virksomheder vil gerne tage et samfundsmæssigt ansvar og hjælpe til at skabe jobs til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Men det kræver en særligt rummelig arbejdsplads, som kan være svær og omkostningsfuld at administrere. Eksemplerne Blindes Arbejde og Huset Venture Nordjylland (HVN) har begge til formål at fremme særligt udsatte gruppers arbejdsmuligheder. Men de har forskellige måder at indgå i CSR-partnerskaber på: Blindes Arbejde tilbyder virksomheder en socialt ansvarlig leverance af et specifikt produkt, hvor HVN tilbyder virksomhederne mulighed for at inddrage en særlig medarbejdergruppe direkte i deres virksomhedsdrift. De indgår således på to forskellige måder i virksomheders værdikæde. Samarbejdet kan være nemt at etablere, da virksomhederne ikke skal forholde sig til særlige hensyn til særlige medarbejdere. Det kan dog være svært at skabe tættere CSR-partnerskaber på baggrund af denne type af samarbejde, da virksomhederne ofte ikke vil være særligt tilknyttet til den socialøkonomiske virksomhed. Det vil derfor ofte kræve, at socialøkonomiske virksomheder afsætter en del ressourcer, hvis samarbejdet skal udvikles. For en socialøkonomisk virksomhed som Blindes Arbejde handler det om vende det, der normalt ses som et handicap til en spidskompetence, som de kan tilbyde virksomheder. Andre eksempler på denne type socialøkonomisk virksomhed er Specialisterne, der er et konsulentfirma, der ansætter autister til datavalidering, idet autister har en sans for detaljen, der langt overstiger både hvad alm. programmører og computere kan præstere. Virksomheder har også et socialt ansvar for deres virke i slutningen af værdikæden. Det omfatter også ansvaret for, hvordan de håndterer fejl- og overskudsvarer. Mange virksomheder er særligt fokuseret på, hvordan de kan håndtere rest og spild produkter på socialt ansvarlige måder. Genanvendelse er derfor et særligt oplagt område for CSR-partnerskaber. Mange virksomheder har overskudsprodukter, som ikke har en betydelig værdi for virksomheden, men som kan have stor værdi for andre, og derfor kan de være et oplagt område for CSR-partnerskaber. Når socialøkonomiske virksomheder baserer deres forretningsmodel på genanvendelse og genbrug, er det vigtigt at have øje for skalering. Genanvendelse er for det meste arbejdsintensivt, og det kan derfor være særligt relevant at bruge genanvendelse som udgangspunkt for arbejdsmarkedsintegration. 16

17 CSR-partnerskaber har mange muligheder De fem eksempler illustrerer forskellige omdrejningspunkter og måder, hvorpå socialøkonomiske virksomheder kan lave CSR-partnerskaber. CSR-partnerskaber kan sagtens angå flere dele af virksomheders værdikæde, som vist i nedenstående figur. Virksomhedens infrastruktur Ansvar i forhold til styringsprincipper, gennemsigtighed mv. Human Resource Management Styrke medarbejderengagement gennem intern kommunikation af CSR-partnerskabet (Kontutto) Styrke medarbejdersundhed (Cykelven) Styrke medarbejder diversitet (HVN) Teknologiudvikling Som skaber social, miljø- og sundhedsmæssig værdi Leverancer & fremskaffelse - Valg af socialt ansvarlig leverandører (Blindes Arbejde & Cykelven) Indgående logistik Virksomhedsdrift Udgående logistik Salg & Marketing Services Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Ansvar for miljø & klima effekter Styrke varemærket (Kontutto, HVN & fødevarebanken) Afprøve nye kunder og markeder (Kontutto) Sikre socialt ansvarlighed ifht. fejlog overskudsvarer (fødevarebanken) Alle de forskellige dele af virksomheders værdikæde indebærer muligheder for CSR-partnerskaber. Samtlige fem cases har fokus på fælles markedsføring, men som det fremgår af tabellen ovenfor, er der derudover mange andre steder at sætte ind. I eksemplet fødevarebanken drejer det sig fx om socialt ansvar i slutningen af værdikæden, altså hvordan man kan håndtere rest- og spildprodukter på socialt ansvarlige måder. Listen er på ingen måde udtømmende, så det er kun kreativiteten, som sætter grænser for, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan gøre sig attraktive som mulige CSR-partnere. 17

18 Gode råd til at komme i gang med CSR-partnerskabet Generelt Gensidig værdiskabelse og en blanding af professionalisme og formål er helt centralt for virksomheders motivation for at indgå i CSR-partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder skal først og fremmest fokusere på deres tilbud til virksomheder, men det er stadig vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder fortæller om deres unikke forretningsmodeller og sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med CSR-partnerskaber bør starte med at stille spørgsmålet: Hvad får virksomheder ud af at samarbejde med os?. Det er (typisk) den socialøkonomiske virksomhed der skal være den opsøgende, da alm. virksomheder sjældent kender socialøkonomiske virksomheder og deres potentialer. Socialøkonomiske virksomheder kan med fordel anvende værdikædemodellen til først at analysere, hvor der vil være mest relevant at sætte ind generelt for derefter at finde mulige almindelige virksomheder, der kan matche den social- økonomiske virksomheds tilbud. Valg af passende partnere er afgørende for partnerskabers succes. Det kan være særligt givtigt at lave en interessent-analyse for at finde ud, hvem det kan være interessant at indgå partnerskab med og hvilke faktorer, der er særligt relevante. Der er særligt store potentialer for gensidig værdiskabelse, hvis CSR-partnerskaber bliver knyttet op på parternes kerneforretning og der deles ressourcer på tværs. Det kan både være: Materielle og ikke-materielle ressourcer Nye kundesegmenter og markeder Socialøkonomisk virksomhed kan tilbyde virksomheder mulighed for at: Styrke virksomheders varemærke og dermed styrke fastholdelse og rekruttering af kunder og medarbejdere. Få adgang til CSR-relaterede produkter eller ydelser Teste forskellige CSR indsatser og aktiviteter Udvikle nye produkter Udvide kundeportefølje og åbne for nye markeder 18

19 CSR-partnerskaber indebærer en del kontakt mellem de forskellige parter. Det kan derfor være gavnligt at overveje, hvorvidt der skal etableres en styre- eller kontaktgruppe, som kan udgøre et særligt beslutningssystem. Leverandørsamarbejde Socialøkonomiske virksomheder kan med fordel skabe CSR-relaterede produkter eller ydelser, der skaber social værdi gennem fx miljø- og sundhedsfremmende aktiviteter, da det kan være en nem måde at starte samarbejde op med virksomheder, da den gensidige værdiskabelse er tydelig. Virksomheden kan på sin side se, hvad den får for de penge, de bruger. Grundlæggende for denne tilgang er, at sælge det gode produkt (ydelse) frem for den gode sag. Der er i denne tilgang som udgangspunkt tale om et professionelt kunde- leverandør-forhold, hvor virksomhedens primære overvejelse er, om de har råd til - og kan stå inde for produktet eller ydelsen. Socialøkonomiske virksomheder skal særligt koncentrere sig om at sælge et godt og unik produkt, der rammer plet i forhold til virksomheden. Når CSR-partnerskaber starter som leverandør samarbejder lægger virksomhederne især vægt på, at produkterne præsenteres på en måde, som gør det nemt for virksomhederne at forstå, hvordan de kan bruge dem. Det kan derfor være en fordel at have færdige løsninger (produkter), som virksomhederne som udgangspunkt kan tage stilling til, da de på den måde hurtigt kan få et overblik over, hvordan det kan passe ind i deres foretagende. Det kan dog være en god idé at lave produktet på en fleksibel måde, så det kan tilpasses virksomheders specielle behov. Her kan Værdikædemodellen bruges som redskab til at undersøge, hvordan den socialøkonomiske virksomheds produkter eller ydelser passer bedst ind i virksomheders værdikæde. Fordele og ulemper ved leverandørsamarbejde i CSR-sammenhæng Fordelene er, at værdiskabelsen er enkel og tydelig; og at leverandørforholdet er godt til at skabe tillid og grobund for at udvikle CSR-samarbejdet. Udfordringen er, at der ligger en stor opgave for den socialøkonomiske virksomhed i at tydeliggøre deres sociale formål, således at virksomheden kan se samarbejdet i en CSR-sammenhæng og blot ser den socialøkonomiske virksomhed som endnu en leverandør. Strategisk filantropi Ønsker socialøkonomiske virksomheder at etablere filantropiske samarbejder med virksomheder, er det særligt værdifuldt, hvis det er partnerskaber, der er baseret på strategisk filantropi. Strategisk filantropi betyder, at der er gensidig værdiskabelse. Det kan fx være at parterne laver fælles markedsførings- eller kommunikationsaktiviteter eller arbejder med produktinnovation, som kan åbne nye markeder for socialøkonomiske virksomheder og virksomheder. Filantropiske partnerskaber kan baseres på meget andet end donation af finansielle res- 19

20 sourcer. Corporate volunteering eller pro bono arbejde er for mange virksomheder nemmere at lave en aftale om, da det ikke er en direkte økonomisk investering. Genanvendelse af rest- eller spildprodukter kan også være nemmere at lave et samarbejde om end donation. Det kan være særligt attraktivt for virksomhederne at vælge en CSR-partner, som kan være bindeled mellem den sociale verden og den økonomiske verden. socialøkonomiske virksomheder kan netop udnytte deres sociale og forretningsmæssige kendskab til at blive bindeled mellem virksomheder og NGO er, og dermed styrke deres position som mere attraktiv CSR-partner for virksomheder. Fordele og ulemper ved filantropisk samarbejde i CSR-sammenhæng Fordelen er, at filantropiske partnerskaber har store potentialer, hvis partnerskabet er strategisk og skaber gensidig værdi. Ulempen er så, at det er svært for virksomhederne at vurdere, om det kan skabe værdi for virksomheden. Det kan gøre det særligt svært for nyere og mindre socialøkonomiske virksomheder at indgå i denne form for samarbejde. Den socialøkonomiske virksomhed må derfor anskueliggøre, dels hvordan et strategisk filantropisk samarbejde tilfører værdi, dels hvordan det kan kommunikeres til omverdenen, så det gavner i en markedsføringssammenhæng. CSR er ikke bare moral og etik, men en vej til Mere omsætning: indgang til nye markeder Færre omkostninger: fx lavere spildprocent At genere mere tillid: forbedre omdømmet Risikostyring i forhold til lovgivning og image Arbejd med de emner, der giver mening for virksomheden, ikke hvad der tilfældigvis er i medierne. Store virksomheder argumenter for, at CSR er vigtigt for at beskytte virksomhedens omdømme eller brand, hvorimod iværksættere bruger det til netop at opbygge et godt renommé. Hvorfor det er tydeligt, at virksomhedens størrelse er en medvirkende faktor for CSR motivet er det vigtigt at se på, hvilken situation virksomheden er i for at vurdere motivet Tillid bliver af alle parter anset som grundlæggende for CSR-partnerskaberne. Den personlige kontakt mellem partnerskabets parter kan være vigtig for at skabe og sikre tillid og en fælles udvikling i partnerskabet. Fælles kerneværdier er afgørende for start af CSR-partnerskaber og for deres succes. De er med til at give parterne et fælles sprog og klart at vise det fælles mål, som man ønsker at nå med partnerskabet. Fælles kerneværdier kan endvidere være med til at skabe tillid mellem parterne i den indledende fase af partnerskabet. I denne forbindelse kan det være særligt attraktivt at finde partnere, som besidder specielle kompetencer og ekspertiser, som virksomhederne ikke selv er i besiddelse af, og som giver virksomhederne mulighed for at arbejde med et andet område end de er vant til. 20

CSR - Partnerskaber. Mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder

CSR - Partnerskaber. Mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder CSR - Partnerskaber Mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder Titel CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder Forfattere Center for Socialøkonomi Layout Center for

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere

Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere version 1.1 maj 2012 BetterNow Worldwide ApS Kirsten Bernikowsgade 6,

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune

NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune Sekretariat og Integration Sagsnr. Brevid. Ref. KRA Dir. tlf. 4631 7814 kimraben@roskilde.dk 22. december 2014 NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed

Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed 1 Om denne guide Guiden henvender sig til kommunernes erhvervsrådgivning og til beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre og beskriver de særlige opmærksomhedspunkter

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere