SÅDAN. En ganske særlig undervisning GØR VI. 4. Årgang. Nr. 3 Januar 2009

Transkript

1 SÅDAN NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN GØR VI 4. Årgang. Nr. 3 Januar 2009 En ganske særlig undervisning På Titanskolen er lego-rummet mere end et legerum. Det er rummet, hvor eleverne trænes i at være sammen og samarbejde. Eleverne har så store vanskeligheder, at de ikke kan rummes i en almindelig folkeskole. Hertil kommer, at de er anbringelsestruede. Glade Christian har ligeledes behov, som ikke kan tilgodeses i en normal skoleklasse. Derfor slår han sine folder i en af Svenstrup Skoles specialklasser for elever med massive indlæringsvanskeligheder. Sådan gør vi sætter denne gang fokus på skolevæsenets tilbud til børn og unge med helt særlige behov.

2 2 Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Det bedste tilbud Udgiver: Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Skolekonsulent Jan Ole Mortensen Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: 4200 stk. Kommentarer og forslag til bladet: Jan Ole Mortensen, jom-kultur@aalborg.dk Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk Næste nummer udkommer: April 2009 I Aalborg Kommune har vi i en årrække arbejdet målrettet på at gøre folkeskolerne mere rummelige. Vi har blandt meget andet arbejdet med undervisningens organisering, vi har oprettet kompetencecentre med inkluderingspuljer, og vi har lagt ressourcer i at øge brugen af kompenserende it på skolerne. Vi ser det som en udfordrende opgave og en naturlig pligt at sikre, at så mange elever som muligt kan få tilgodeset deres undervisningsbehov i en almindelig skoleklasse. Vi vil inklusion frem for eksklusion. I tidligere udgaver af Sådan gør vi har vi beskrevet en række af de mange spændende rummelighedstiltag, der er igangsat på skolerne. I forrige nummer fokuserede vi på de nye trivselsforummer, der skal gøre det muligt at støtte endnu bedre op om klassernes problembørn. I vore bestræbelser på at sikre en inkluderende skole må vi ikke glemme, at der er elever, som vi tilgodeser bedst ved at give dem et specialtilbud permanent eller i en periode. Det er disse tilbud, dette blad sætter fokus på. Skolevæsenet i Aalborg har mange lærere og pædagoger, der yder en stor indsats i specialklasser, på specialskoler og i små tilpassede skoletilbud for de elever, der har det allersværest. Da kommunalreformen trådte i kraft, kom amtets to skoler for børn med autisme f.eks. ind under skolevæsenets vinger. Arbejdsopgaverne i specialklasser og specialskoler er meget anderledes end de opgaver, lærere og pædagoger løser i den almindelige folkeskole. Elevernes behov er nogle ganske andre. Det er vigtigt, at vi kender og anerkender de forskellige specialtilbud, og at vi sikrer medarbejderne adgang til den fornødne efteruddannelse. Vi skal til stadighed justere og udvikle tilbudene efter elevernes særlige behov på præcis samme måde, som vi hele tiden udvikler praksis i folkeskolen. Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt, at normalskoler og specialskoler samarbejder og udveksler viden, der kan gøre undervisningen i de forskellige klasseværelser endnu bedre. God fornøjelse med læsningen! Lone Vestergaard, skolechef

3 3 Vi skal passe på, at en diagnose ikke automatisk bliver nøglen til et specialtilbud, siger chefpsykolog Sven Thomsen, PPR. Flere i specialklasser end nogensinde Selvom skolerne arbejder ihærdigt med rummelighed, må chefpsykolog Sven Thomsen konstatere, at der aldrig har været så mange elever i special - tilbud som nu. Det er et paradoks, at lærerne føler, at klasserne rummer flere elever med særlige behov, når antallet af elever i specialklasser samtidig vokser. Men det er også en kendsgerning, ikke kun i Aalborg, men over hele landet. Chefpsykolog hos PPR Sven Thomsen kan ikke give nogen entydig forklaring på skismaet. Han ser dog flere dilemmaer i rummelighedsindsatsen: Der er meget, der tyder på, at spredningen i klasserne er blevet større de sidste årtier. Der er flere dygtige børn, flere velopdragne børn og flere sunde og glade børn. Men der er også flere dårligt fungerende, flere uopdragne og flere med sociale problemer. Hertil kommer, at de moderne undervisningsformer med projektarbejder og mere selvstændigt arbejde gør det svært for de lidt skæve børn, der har brug for mere strukturerede rammer. Flere får diagnoser Sven Thomsen påpeger også, at psykiatrien er kommet meget mere på banen: Hvor forældre for 40 år siden holdt sig langt væk fra psykiatrien, er der i dag en tendens til, at de vil have deres børn undersøgt meget grundigt. Det er på mange måder positivt, at der henvises mange børn til psykiatrien. Faren er, at psykiatrien bygger på et diagnosesystem. I psykiatrien centreres tankegangen om det syge ved barnet om det, barnet ikke kan, hvor vi i skolevæsenet arbejder med at se barnets potentialer og kompetencer. Når et barn får en diagnose, ser forældre og lærere barnet som et sygt barn, der skal helbredes med medicin og undervises i en specialskole eller specialklasse. Den holdning kan være problematisk. Vi skal passe meget på, at en diagnose ikke bliver nøglen til en specialklasse. Et barn kan sikkert få en udmærket skolegang ved at være sammen med andre med samme diagnose, men det er langt fra sikkert, at det gør barnet mere livsdueligt. Når jeg f.eks. tænker på elever med diagnoser inden for autismeområdet, kunne jeg ønske, at det ville være muligt at få mere struktur ind i normalklasserne. Så ville flere af eleverne kunne blive i klasserne, evt. med vejledning fra psykiatrien. En mere struktureret organisering ville også gavne mange af de andre i klassen, siger Sven Thomsen. Sven Thomsen pointerer, at det ikke er hans mission, at alle elever skal være i de almindelige klasser som det ses i bl.a. Norge og Sverige. En ren rumintegration giver ingen mening. Men han håber, at skolernes kompetencecentre vil blive stadig bedre til at lave forebyggende tiltag og udnytte de muligheder, der ligger i en øget brug af kompenserende it. Som det er i dag, har vi langt fra pladser nok til de elever, som skolerne mener bør have et specialtilbud. Man kunne sige, at der så bør afsættes flere midler til specialforanstaltninger. Men den udvikling kan også være betænkelig, fordi den vil fjerne midler fra normalundervisningen, siger Sven Thomsen. Faste visitationsprocedurer PPR forestår al visitation til specialtilbud i skolevæsenet. Børn med massive indlæringsvanskeligheder, fysisk handicappede børn og børn med udtalt autisme vil fra skolestart blive visiteret til de tilbud, der tilgodeser dem bedst. For øvrige elever gælder, at skolen og skolepsykologen sammen vurderer, om et barn skal indstilles til en pædagogisk og psykologisk vurdering i et visitationsudvalg. PPR har tre visitationsudvalg inden for henholdsvis AKT/ADHD, specifikke indlæringsvanskeligheder samt generelle og massive indlæringsvanskeligheder. Det er udvalgene, der afgør, om en elev skal tilbydes undervisning i en specialklasse, en specialskole eller en anden form for specialpædagogisk bistand. Alle børn i specialtilbud vurderes hvert år, og især inden for AKT-området er der elever, der vender tilbage til en almindelig klasse.

4 4 At finde nye veje Individuel undervisning, nærhed og nytænkning er de bærende elementer i Svenstrup Skoles specialklasser for elever med massive indlæringsvanskeligheder. Før formiddagspausen har de ni elever i Gart ner - husets Z-klasse set TV News, hvor et af de store temaer var krigen i Gaza. De har også været ude i fællesrummet for at kigge på det store verdenskort. Nu er der delt aviser rundt i klassen, og lærer Iben Andersen skriver Gaza, Livvagterne og andre interessante overskrifter fra aviserne op på tavlen, så de kan tale om dem. Fire af eleverne kan læse og bidrager med ord til tavlen, de øvrige kigger på fotografierne og lytter mere eller mindre koncentreret til lærerens gennemgang og spørgsmål. I pauserummet ved siden af sidder pædagogmedhjælper Birthe Jensen med en elev, der skal have hjælp til at spise sin mad. Han bærer en beskyttende hjelm, da han er selvskadende og motorisk meget svag. Vi har elever, der ikke har noget sprog og mentalt er i toårsalderen. Og vi har elever, der har eftermiddagsarbejde efter skoletid. Spredningen er kolossal, men vi har plads til alle i klassen, forklarer lærer Ejvind Winther. Gartnerhuset er Svenstrup Skoles afdeling for store elever med massive indlæringsvanskeligheder. Z-klassen har de ældste elever på år, mens Y-klassen i nabolokalerne har de lidt yngre. I den anden ende af skolen ligger fløjen med Væksthuset, hvor de udviklingshæmmede elever tilbringer deres første fire-fem skoleår. Udgangspunkt i styrkerne Orienteringstimer med fokus på nyheder er en fast foreteelse i Z-klassen hver torsdag formiddag. Timer - ne slutter med, at eleverne på hver deres vis besvarer nogle spørgsmål. Computerne bruges flittigt, da taleprogrammet Adgangforalle.dk gør det muligt at få læst spørgsmål op. Nogle kan selv skrive svar, andre får de voksne til at skrive. Og nogle skal have hjælp til det hele. Vi er som regel tre lærere og en pædagog - medhjælper i klassen. Vi arbejder ud fra individuelle undervisningsplaner, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrker. Det betyder, at vi arbejder meget med én til én undervisning, hvad enten vi har dansk, matematik, orientering eller f.eks. hjemkundskab, forklarer Ejvind Winther. Hvert år visiteres alle elever i specialklasserækkerne, men det er yderst sjældent, at de ikke bliver i klasserne til og med det 10. skoleår. Herefter fort - sætter de bedst fungerende typisk skolegangen på Tolne Efterskole eller en af de andre efterskoler, der modtager elever fra almindelige specialklasser. De fleste fortsætter på Voksenskolen for Under visning og Kommunikation (tidligere Special skolen for voksne) i Aalborg eller Arden eller på Limfjords - skolen i Løgstør. Vi har en UU-vejleder, der sammen med skolen, forældrene og Familie- og Beskæftigel ses - forvaltningen sørger for, at der bliver udarbejdet en god plan for eleverne, siger Ejvind Winther. Det intense samvær I Væksthuset er samværet med eleverne endnu mere intenst. De små elever har brug for hjælp til rigtigt meget, så det er ikke luksus, at der er to lærere og en pædagog ansat i den yngste gruppe, der tæller syv elever i alderen 7-10 år. I nabolokalerne er der yderligere to grupper med indskolingselever op til års alderen. Væksthusets beliggenhed som yderste fløj tilgodeser de børn, der har behov for ro, fordi de har diag - noser inden for f.eks. autisme- eller ADHD-området i tilknytning til deres udviklingsproblematik. Børnene er i det hele taget nemme at aflede, men de tre grupper i Væksthuset har bl.a. svømning, idræt og fri - kvarter sammen, så de lærer at være sammen i større grupper. De går også i DUS i Væksthuset, så de er i trygge omgivelser hele dagen. Hver sommer vurderer vi, hvem der er klar til at Louise er så glad for matematik, at hun også regner i pauserne. Nogle læser, andre kigger på fotos, når dagens aviser studeres i Z-klassen. Ida og lærer Marianne Elling skal lige have en dejlig krammer.

5 5 Musiktimerne er populære blandt de yngste i Væksthuset ikke mindst når der skal slås på trommer. Lærerne Ellen Berg (tv) og Tina Andersen finder det spændende at få yngste gruppe sporet godt ind på skolegangen. komme fra yngste gruppe ind i en af de andre grupper. Det handler ikke kun om alder, men også om, hvem der socialt er klar til skiftet, siger lærer Ellen Berg. Ellen Berg og kollegaen Tina Andersen fremhæver det nære forhold til eleverne og deres forældre som en væsentlig årsag til, at de har valgt at undervise udviklingshæmmede. Eleverne kan ikke selv fortælle derhjemme, hvad de har lavet i skolen og omvendt. Derfor skriver lærere og forældre sammen næsten dagligt, så begge parter ved, hvad der er sket og skal ske. Skole-hjemsamtalerne er også længere end i de almindelige klasser. Den alternative tænkning De to lærere fremhæver også de spændende pædagogiske udfordringer og det gode samarbejde i den lille medarbejdergruppe. Vi kan godt lide at finde nye veje og tænke alternativt ud fra barnets adfærd og de måder, vi tror, vi kan nå barnet på. Vores elever skal udfordres på meget forskellige måder. Nogle kan arbejde med små plusstykker, andre har mere brug for at deltage i praktiske ting. Hvert barn skal tages på sin egen måde, og næsten alt skal foregå én til én, siger Tina Andersen og tilføjer, at elevgruppen har stor glæde af, at Væksthuset både har talepædagog og fysioog ergoterapeut tilknyttet. Elever med indlæringsvanskeligheder Skolevæsenet i Aalborg har forskellige tilbud til elever med indlæringsvanskeligheder, der ikke kan tilgodeses tilstrækkeligt gennem skolernes kompetencecentre. Specifikke indlæringsvanskeligheder: Normaltbegavede elever, der har svært ved sprog, tale, skriftsprogstilegnelse og/eller matematik, kan indstilles til undervisning i en læseklasse. Gug Skole: Læseklasser for klassetrin (14 elever) Højvangskolen: Læseklasser for klassetrin (14 elever) Vestbjerg Skole: Læseklasser for klassetrin (10 elever) Mellervangskolen: Sproglæseklasser for klasetrin (28 elever) samt praktiklæseklasser for klassetrin (16 elever) Specifikke indlæringsvanskeligheder og fysiske handicap: Vester Mariendal Skole: Specialklasser for klassetrin (60 elever) Generelle indlæringsvanskeligheder: Elever med svage forudsætninger for læring tilgodeses på følgende skoler: Byplanvejens Skole: Specialklasser for klassetrin (32 elever) Gug Skole: Specialklasse for klassetrin (8 elever) Løvvangskolen: Specialklasser for klassetrin (32 elever) Nibe Skole: Specialklasser for klassetrin (14 elever) Stolpedalsskolen: Specialklasser for klassetrin (32 elever) Tornhøjskolen: Specialklasser for klassetrin (32 elever) Ulsted Skole: Specialklasser for klassetrin (12 elever) Massive indlæringsvanskeligheder: Tre skoler har specialklasserækker for udviklingshæmmede elever med f.eks. Downs Syndrom. Skolerne modtager også enkelte elever fra nabokommunerne. Filstedvejens Skole: Specialklasser for klassetrin (34 elever) Svenstrup Skole: Specialklasser for klassetrin (38 elever) Løvvangskolen: Specialklasser for klassetrin (44 elever) Skolen har desuden 14 elever ( årgang) i Paraplyen, der er indrettet til kørestolsbrugere. Christian lytter til de spørgsmål, han skal besvare.

6 6 Vigtigt at være ydmyg På kalenderen ved arbejdspladsen kan Frederik se, hvad han skal lave time for time ugen igennem. Robusthed og lysten til konstant at det, siger Michael Sørensen, skoleleder på Ege - øge forståelsen for autisme er af - bakken i Vodskov. gørende forudsætninger for arbejdet Frem til kommunalreformen var Egebakken og på Egebakken. søsterskolen, Kollegievejens Skole, to amtsskoler for elever med autisme. Nu drives skolerne af skolevæsenet i Aalborg. Eleverne kommer fra hele regio - Den internationalt kendte foredragsholder Theo Peeters har sagt, at den, der tror, han ved alt om nen, og skolens pædagogiske konsulent Susan autisme, ved ingenting. Det er vise ord. Det er vigtigt, at vi hele tiden sætter spørgsmålstegn ved de år har fået flere børn fra skolestart. Gulstad glæder sig over, at Egebakken de seneste ting, vi gør, så vi ikke kommer til at tro, at vi ikke Jo tidligere vi får børnene, jo bedre chancer er kan gøre det bedre. Vi skal være ydmyge i arbej- der for, at vi kan nå langt med dem. Hvis de først Susan Gulstad og Michael Sørensen ser spændende perspektiver i, at Egebakken er blevet en del af Aalborg Kommunale Skolevæsen. Frederik har sin egen plads med hylder, hvor der er kasser til det enkelte fag. Lærerne har sat mærker på de kasser, han skal arbejde med i dag. I hæfterne og bøgerne er der sat pile, så han kan se, hvor han skal arbejde fra og til. kommer, når de er år, kan de have så store smerter på selvværdet, at der kan gå et år eller mere, før de er faldet til, og vi kan sætte en udvikling i gang. Det er meget positivt, at forældre, børnehaver og PPR er blevet mere opmærksomme på at give børnene det rigtige tilbud fra begyndelsen, siger Susan Gulstad. Tre afdelinger De 70 elever på Egebakken holder til på tre adresser. Gennem Bakkerne 3 er afdelingen for elever, der har mental retardering i tilknytning til autismen. Gennem Bakkerne 5 er afdelingen for elever med autisme og andre tillægsdiagnoser. Agernhuset i Sulsted har de kognitivt bedst begavede elever med autisme og psykiatriske lidelser. Alle tre steder arbejdes der med grupper på 7-10 elever. Selvstyrende team med lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere tilrettelægger undervisningens indhold og form for hver elev i gruppen. En del undervises alene i små enmandslokaler. Andre undervises to eller tre sammen, og nogle elever kan indimellem samles i lidt større grupper. Den røde tråd er, at al undervisning er individuelt tilrettelagt. Hovedparten af skolearbejdet foregår ved sepa-

7 7 rate arbejdspladser med undervisningsmaterialer, som skolen selv fremstiller. Vores teamsamarbejde er meget stærkt. Alle medarbejdere har fået samme grunduddannelse, og vi ser altid på, hvem der er bedst til at tage sig af den enkelte elev. Vi har begrænset antallet af lærer- og pædagogmøder, da vi hellere vil bruge tiden på teammøder, forklarer Michael Sørensen. Glade for computerne Egebakken har mange computere med specielle undervisningsprogrammer. Computerne opfylder elevernes behov for forudsigelighed. Com pu terne er rare at være sammen med. De gør, hvad de bliver bedt om, og de giver ikke udtryk for følelser ved at smile eller rynke panden. Når vi har vores faste ugesamtaler med børnene, sidder vi nogle gange ved siden af dem og skriver sammen med dem på computeren. Det kan de bedre klare end at sidde og se os i øjnene, fortæller Michael Sørensen. Skolen arbejder lige så meget med de sociale færdigheder som med de faglige. Et 12-tal i matematik er ikke meget værd, hvis man ikke kan være sammen med andre. Enkelte elever tager af - gangs prøver og tilmeldes en ungdomsuddannelse eller VUC. De fleste fortsætter på Autismecenter Nord-Bo eller på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation. Går med overfaldsalarmer Ved ansættelsen af nye medarbejdere ser Michael Sørensen mere på medarbejdernes robusthed og lyst til arbejdet end på deres eksamenspapirer. De skal kunne klare et arbejde, hvor de sideløbende med udviklingen af elevernes kompetencer både skal kunne tolerere voldsomme episoder og rumme evt. at hjælpe børnene med personlig hygiejne. Nogle af børnene kan være så udadreagerende eller selvskadende, at lærere og pædagoger vælger at bruge overfaldsalarmer af hensyn til både barnets og personalets sikkerhed. Skolen lægger vægt på åbenhed om arbejdsskader, der skyldes elevers voldsomme adfærd, og om eventuel magt - anvendelse over for en elev. Retningslinjerne for procedurer og indberetninger ligger tilgængelige på hjemmesiden, og Egebakken bliver ofte bedt om at rådgive og komme med oplæg omkring konflikthåndtering. Når der har været en konflikt, taler vi altid om, hvordan vi kan undgå en lignende situation. Vi bruger mange kræfter på at forebygge konflikter, men det ændrer ikke på, at medarbejderne skal stå mål Om eftermiddagen igangsættes mange forskellige aktiviteter, der skal styrke elevernes evne til at være sammen med andre. til meget. Vi arbejder med kollegial supervision og omsorgspersoner og har en krisepsykolog tilknyttet i særligt svære tilfælde. De fleste bliver rigtig glade for at være her. De bliver grebet af området og de muligheder, der ligger i at kunne koncentrere sig om det enkelte barns vanskeligheder og målrette en kompenserende og udviklende indsats, siger Michael Sørensen. Rådgiver kommuner og skoler Michael Sørensen og Susan Gulstad har været grebet af autismeområdet i mange år. Michael Sørensen har altid arbejdet inden for feltet, først som lærer i K-klasserne på Vodskov Skole, siden som afdelingsleder på Egebakken. Susan Gulstad har været lærer på Egebakken og leder på Kollegievejens Skole. Hun vendte hjem til Egebakken, da Servicestyrelsen oprettede Den nationale videns- og spe cial råd givnings - organisation VISO. Egebakken blev leverandør af konsulentydelser til kommunerne på undervisningsområdet, og det nyoprettede job som pædagogisk konsulent fristede hende meget. Kontrakten med VISO indebærer bl.a., at Ege - bakken udarbejder pædagogiske udredninger og rådgiver i komplicerede sager, som kommunerne ikke selv kan håndtere. Egebakken holder også kurser for skoler, forældre og PPR, ligesom den udbyder den fælles grunduddannelse. Susan Gulstad og Michael Sørensen er enige om, at Egebakkens status som VISO-leverandør og det nye tilhørsforhold til Aalborg Kommune er udviklende for skolen. Når vi holder kurser, kommer vi til at reflektere over de ting, vi gør. Det er sundt for os at komme ud på folkeskolerne og opleve, hvad der foregår. Der er altid den fare ved en specialskole, at normalitetsbegrebet kan skride. Vi kan komme til at beskrive vores elever som værende bedre, end de er. Vi vil gerne have forstærket samarbejdet med folkeskolerne, så vi i højere grad kan tilbyde råd - givning i K-klasserne og andre specialklasser. Vi har en masse viden, som elever og lærere kan have glæde af. Derfor forventer vi os meget af den task force, som skolevæsenet er ved at oprette under Fælles Skoleudvikling i et samarbejde mellem Kolle - gie vejens Skole, PPR, K-klasserne og os, siger Susan Gulstad. Egebakken er også involveret i HANDS, et spændende EU-projekt, der foruden Aalborg Universitet inkluderer skoler, softwareudviklere og universiteter fra flere andre lande. Målet er at udvikle software, der f.eks. skal medvirke til at guide børn med autisme gennem dagligdagens situationer og gøre det lettere for dem at magte f.eks. bustransport og ophold i åbne rum. Elever med kontakt - vanskeligheder Aalborg Kommune har to specialskoler og fire specialklasserækker for elever med diagnoser inden for autismeområdet. Kontaktklasser: Vestbjerg Skole: Kontaktklasser for klassetrin (25 elever) Vodskov Skole: Kontaktklasser for klassetrin (40 elever) Langholt Skole: Kontaktklasser for klassetrin (8 elever) Kærbyskolen: Kontaktklasser for klassetrin (26 elever) Specialskoler: Egebakken: Specialskole for klassetrin (70 elever fra hele regionen) Kollegievejens Skole: Specialskole for klassetrin (60 elever fra hele regionen)

8 8 Alle børn vil gerne være normale Majken (tv) har hjemkundskab med normalklassen, som hun er glad for at gå i. Hun er snart klar til helt at forlade sin AKT-klasse. Tilhørsforholdet til normalklasserne bevirker, at elever, der udskrives fra en AKT-klasse, næsten altid ønsker at blive på skolen. Troen på princippet om mindste indgreb er årsagen til, at elever, der ind- kendt voksen i nærheden, hvis det hele bliver for tæt op ad de elever, der har brug for at have en skrives i Tofthøjskolens AKT-klasser, meget. Samme system praktiseres ved idræts - også indskrives i en normalklasse. stævner og andre større arrangementer, og derfor lykkes det næsten altid at få eleverne fra AKT-klasserne integreret i de fælles aktiviteter. Når elever og lærere på Tofthøjskolen går i kirke til jul, ser det ud som om, de voksne går helt tilfældige steder. Men det gør de ikke. Lærerne holder sig stort ønske om at være almindelige. Almindelige Det er vores opfattelse, at alle børn har et AKT-klasserne har egne, rolige afdelinger. Her arbejder lærer Eva Fuglsang Gejsted med en lille håndfuld drenge. I dag er Jakob sammen med normalklassen. Lærer Mads Hjortlund støtter ham i dansktimen. børn går i almindelige klasser. Derfor må vi hjælpe de børn, der har svært ved at være almindelige, så de også kan være i de almindelige klasser, siger skoleleder Peter Anker Thorn. Siden Sejlflod Kommune i 2004 oprettede en heldagsklasse på Toft høj skolen for elever med AKT-problemer og indlæringsvanskeligheder, har skolen arbejdet intenst på at opbygge et undervisningstilbud, der er så fleksibelt og inkluderende som overhovedet muligt. Ved kommunesammenlægningen blev heldags - klassen omdøbt til en AKT-klasse som nu er blevet til to klasser, men tilrettelæggelsen af undervisningen blev der ikke ændret på. Private skemaer uge for uge Når elever indskrives i en AKT-klasse på skolen, indskrives de samtidig i en almindelig klasse, hvor de med eller uden støtte fra AKT-klassens lærere følger undervisningen i den udstrækning, de kan klare det. Er der emneuge, kan nogle elever være i deres normalklasse hele ugen. Når der arbejdes med mere faglige temaer i normalklassen, kan AKT-eleverne have de fleste timer i AKTklasserne. Timefordelingen justeres løbende efter, hvordan eleven trives socialt. Hver elev har sit eget private skema, der tilpasses hver uge. Heraf følger, at lærerne skal være yderst fleksible. Vores læreres skemaer kan se kaotiske ud, men det vigtigste er, at vi gør det, der er bedst for barnet. Heldigvis har vores AKT-klasser høj status. Lærerne vil gerne undervise i dem, og der er altid nogle, der er klar til at dække huller i skemaet, hvis der er sygdom blandt lærerne i AKT-klasserne, siger souschef Sonja Poulsen, der også er skolens trivselsperson. Foruden de to AKT-klasser, der modtager elever fra skolerne i lokalområdet, har skolen tre små AKT-hold med egne elever. Holdene er oprettet i regi af skolens kompetencecenter, og de 20 elever undervises efter præcis samme princip som eleverne i AKT-klasserne. Den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen bevirker, at det er meget forskelligt, hvor mange af AKT-eleverne der befinder sig i AKT-specialklasserne eller klasselokalerne for de små AKT-hold. Da Sådan gør vi var på besøg, var de ældste

9 9 Elever med AKT-vanskeligheder Som trivselsperson er souschef Sonja Poulsen ofte den, eleverne betror sig til. Hvis en elev er oppe at køre, beskæftiger pedellen meget gerne eleven en time eller to. Prak - tiske opgaver, der løses med succes, kan gøre underværker på humøret. AKT-elever alle ude i deres normalklasser. I AKT-klassen for de yngre årgange sad der fire drenge og arbejdede med en lærer. Underviser også i normalklasserne Skolen lægger vægt på, at lærerne i specialklasserne også underviser i normalklasserne, så der ikke opstår risiko for, at lærerne begynder at opfatte det specielle som det almindelige. Der lægges også vægt på, at AKT-klassernes lærere underviser i de normalklasser, som deres AKT-elever går i. Alle lærere har været på kursus i relationskompetence, og Peter Anker Thorn påpeger, at skolen har en særlig forpligtelse til at være rummelig. Som bondeskole har vi gennem årene haft mange elever, som nok havde gået i andre typer specialklasser, hvis de havde boet i Aalborg. Vi har f.eks. elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De går her på skolen, fordi det har stor betydning for dem at være i nærmiljøet blandt deres kammerater. Vi vil gerne give vores elever redskaber til at klare sig bedst muligt i voksenlivet. Vi vægter fag-fagligheden højt, og nogle elever kan efter en kortere eller længere periode i AKT-klassen sluses helt ind i normalklassen. For andre elever vil det sociale element altid være det vigtigste. Derfor er det ikke et absolut mål, at alle skal have de fleste timer i normalklassen. Indimellem må vi også erkende, at vores skole ikke er den rette for en elev. Enkelte børn har så særlige behov, at en specialskole vil kunne give dem et bedre tilbud. Så samarbejder vi med alle parter for at få dette tilbud etableret hurtigst muligt, siger Peter Anker Thorn. Elever med ADHD Elever med ADHD kan indskrives i særlige specialklasser og tilbud. Højvangskolen: Specialklasser for klassetrin (28 elever) Sofiendalskolen: Specialklasser for klassetrin (22 elever) Sulsted Landevej: Socialpædagogisk heldags behandlingstilbud for p.t. 11 elever med svær ADHD ( klassetrin) Hører under Familie- og Beskæf tigelsesforvaltningen, men betjenes af PPR. Tilbud i regi af Aalborg Kommunes Specialcenter: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens specialinstitution Bøgen. Hel - heds tilbud for årige. PPR visiterer til skoledelen. Elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer kan indskrives i AKT-klasser. De kan også indskrives i AKT-Centre, hvor elevgruppen typisk opdeles i tre trin efter elevernes alder. AKT-Centrene har tilknyttet et specielt fritidstilbud til og med 5. årgang. Elever med massive AKTvanskeligheder kan indskrives i særlige specialpædagogiske klasser og specialskoler. AKT-klasser: Hals Skole: AKT-klasse for klassetrin (6 elever) Hou Skole: AKT-klasse for klassetrin (8 elever) Nibe Skole: AKT-klasser for klassetrin (17 elever) Tofthøjskolen: AKT-klasser for klassetrin (12 elever) AKT-Centre: Gl. Lindholm Skole: AKT-klasser for klassetrin (20 elever), en klasse med tilknytningsforstyrrede (8 elever) og en AKT-strukturklasse (differentieret pædagogisk tilbud) for klassetrin (8 elever) Nr. Uttrup Skole: AKT-klasser for klassetrin (12 elever), en strukturklasse for klassetrin (8 elever) og en indskolingsgruppe (8 elever) Seminarieskolen: AKT-klasser for klassetrin (20 elever) og en indskolingsgruppe (6 elever) Tornhøjskolen: AKT-klasser for klassetrin (20 elever) og en indskolingsgruppe (6 elever) For indskolingsgrupperne gælder, at det er børnehaveklasser for børn med AKT-vanskeligheder eller generelle eller specifikke vanskeligheder. Særlige AKT-klasser: Nørholm Skole: Gårdskolen for klassetrin (6 elever) Højvangskolen: Ny skolestart for klassetrin (8 elever) og Erhvervsklassen for klassetrin (8 elever) Vejgaard Østre Skole: Kivaen for klassetrin (6 elever) Frejlev Skole: Metroen for klassetrin (10 elever) Skolen i Enggårdsgade (Aalborg Ungdomsskole): Heltidsundervisning for klassetrin (15 elever) Specialskoler for elever med AKT-vanskeligheder: Fjordskolen: Specialkostskole for klassetrin (20 elever) Skolen overgår til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen pr. august Titanskolen: Dagbehandlingstilbud for anbringelsestruede på klasse trin (16 elever) Etableret i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Godthåbskolen: Dagbehandlingstilbud for anbringelsestruede på klassetrin (16 elever) Etableret i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Tilbud i regi af Aalborg Kommunes Ungdomscenter: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Ungdomscenter har tre beskæftigelses- og skoletilbud for unge i alderen år. Det drejer sig om Dag - tilbudet Bisgårdsvej, Dag- og døgncentret Bratbjærggaard og Båd gruppen. Skole- og Kulturforvaltningen betaler for undervisningen af eleverne.

10 10 Den sidstestation Erhvervsklassen og Ny skolestart - klassen på Højvangskolen modtager en broget skare af ældre elever med store sociale og adfærdsmæssige problemer. Vi har fundet ud af, at vi kan det her. At vi kan være med til at gøre en forskel for de unge. Når en elev har fået en læreplads eller en kæreste med en ren straffeattest, så er det det hele værd. Glæden ved de gode resultater er nok grunden til, at vi er her og ikke i den almindelige folkeskole, siger lærer Lene Giehm, der underviser en broget skare af gadebørn og alt andet godt i Erhvervs klassen på Højvangskolen. Erhvervsklassen har otte elever i alderen år. Eleverne har det til fælles, at deres faglige og sociale problemer er så store, at de ikke kan rummes i andre AKT-klasser. Elevernes fortid er præ - get af drop-out, hyppige skoleskift og misbrugsproblemer. Der er elever, der er dømt for bl.a. vold, og dette skoleår indbefatter gruppen også en 15-årig mor. Sammen med lærer Allan Madsen og en værkstedslærer forestår Lene Giehm al undervisning af de otte elever. Klassen holder til i en fløj på skolen, hvor der er direkte indgang udefra og værkstedslokaler i umiddelbar tilknytning. Eleverne har behov for faste rammer og ro. En hel dag om ugen er der værkstedsundervisning, de øvrige dage veksles der Lene Giehm og Allan Madsen forestår al undervisning i Erhvervsklassen. Eleverne har også hjemkundskab og idræt, fordi de har svært ved at sidde stille flere timer i træk. Ved den ugentlige værkstedsdag er der en værkstedslærer på banen. mellem individuel undervisning i den ud stræk ning, her. Når vi har vundet deres tillid, får vi meget ofte et eleverne kan kapere det, og sociale aktiviteter. godt samarbejde med dem, siger Lene Giehm. I begyndelsen kan det være en kamp overhovedet at få eleverne til at komme i skole. Hvis en Målet er afgangsprøverne elev ikke kommer, ringer vi til eleven eller forældrene. Vi tager også på hjemmebesøg. Vores tilbud om vang arbejder pædagog Connie Sinding i Ny skole- I en selvstændig bygning ved Fritidscentret Høj - gode voksenrelationer bevirker, at vi næsten altid start Højvangskolens anden AKT-klasse for ældre oplever, at eleverne efter et stykke tid møder hver elever med omfattende problemer. Klassen har plads dag, fordi de bliver glade for at være her. til otte elever på årgang. Personalestaben Vi oplever også, at forældrene er taknemme - udgøres af en lærer og to pædagoger. lige. De har typisk haft dårlige erfaringer med skoler, Elevernes problemstillinger er de samme som i socialforvaltning og politi, når deres børn begynder Erhvervsklassen. Forskellen er, at Erhvervs klas - sen har til formål at give fagligt svage elever kompetencer til at få en læreplads eller et arbejde, mens Ny skolestart tilbyder målrettet undervisning, der skal gøre det muligt for eleverne at gå op til 9. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk og matematik. Lærer Allan Madsen drøfter ønsker til erhvervspraktik med to elever i Erhvervsklassen. Svære livsvilkår Når Connie Sinding og Lene Giehm beskriver deres elevers forhistorier, er det med ømhed og en stor forståelse for årsagerne til, at eleverne er endt i de to klasser. Mange kommer fra misbrugshjem eller hjem, hvor én eller begge forældre er alvorligt psykisk eller fysisk syge. Flere hjem er præget af vold, og det er ikke ualmindeligt, at en af forældrene sidder i fængsel. Nogle gange viser de uregerlige elever sig også at have diagnoser, der ikke tidligere er blevet stillet.

11 11 Vi bruger mange kræfter på at afdække de unges problemer og opnå deres tillid, så vi kan medvirke til, at de får opbygget nogle netværk og får nogle kontaktpersoner. Vi skriver mange underretninger til de sociale myndigheder. Det kan undre, at en elev med en far, der er indlagt på psykiatrisk sygehus, kan bo med en skizofren og manio depressiv mor. Men sådan er virkeligheden. En del af eleverne bliver anbragt uden for hjemmet, mens de går hos os, fordi de åbner sig og får fortalt om problemerne i hjemmet. Det kan også handle om at få de unge til at erkende, at de ikke altid kan bo hos deres forældre. At selvom far er far, så er det altså ikke sikkert, at han er god nok til, at man kan bo hos ham, siger Connie Sinding og tilføjer, at det ville være en stor hjælp, hvis der blev tilknyttet en fast socialrådgiver til klasserne. Som det er nu, bruger medarbejderne megen tid på at få etableret samarbejde med måske otte forskellige sagsbehandlere i hver klasse. Connie Sinding har ugentlige samtaler med alle elever i Ny skolestart, så der hele tiden følges op på, hvordan det går i klassen og i fritiden. Belastende situationer Det er ikke omkostningsfrit for Connie Sinding og Lene Giehm, at de har valgt at hellige sig de udsatte unge. De psykiske belastninger kan indimellem være store. Det er hårdt, når en elev har indtalt besked på mobiltelefonen om, at hun igen har taget for mange piller, eller en fuld mor ringer og truer med at begå selvmord. Nogle gange har forældresamtalerne også en speciel karakter som når de f.eks. må forklare en far, der er narkoman, at det nok ikke er smart, at han forsyner datteren med hash. Vi har vores mobiltelefoner tændt døgnet rundt. Eleverne har behov for at vide, at de kan få fat i os. Vi holder heller ikke frikvarter som andre lærere og pædagoger. Vi møder ind før eleverne om morgenen, vi spiser med dem og er sammen med dem, til de går hjem. Vi kan ikke sætte vikarer ind, og det dur ikke, at vi har en dårlig dag. Vores unge er utrolig kompetente, når det handler om at aflæse svagheder og gå i struben på den svage, siger Connie Sinding. De vigtige relationer I Ny skolestart sørger pædagog Henrik Klausen for, at der er varm mad på spisebordet hver dag. Fællesspisningen og det nære samvær, når klassen tager i biografen, på shoppingture m.v., er med til at få de unge til at åbne sig over for de voksne og hinanden. Klassen arbejder efter et kriminalpræventivt program, der fokuserer på den unges opfattelse af sig I Ny skolestart sørger Jørgen Bøjgaard for, at eleverne får fyldt hullerne ud, så de kan gå til afgangsprøver. Der arbejdes koncentreret med dansk, engelsk og matematik tre timer hver dag. selv og på relationerne til familien og samfundet. start kan få større glæde af den praktisk betonede Stop-tænke-handle er mottoet, som det ikke altid undervisning i Erhvervsklassen. er let at efterleve. Der er tydelige regler, der skal efterleves i klassen. Eleverne skal have stoppet et Det praktisk betonede eventuelt misbrug, de skal møde veludhvilede, de Vi arbejder meget med at få de unge til at have skal gøre, som de voksne siger, og lade være med realistiske forventninger til fremtiden. Det kan ikke at ødelægge ting og inventar. De skal eksempelvis nytte noget, at de drømmer om at blive autolakerer, også aflevere deres mobiltelefoner, når de møder hvis det er uden for deres aktuelle formåen at om morgenen. komme i lære. Så hellere et arbejde nu og en læreplads senere, når de måske kan magte det. De tre daglige undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk forestås af lærer Jørgen Bøj - Vores elever har fem ugers praktik, så de gaard, der kan glæde sig over, at eleverne typisk lærer forskellige arbejdspladser at kende. Mange arbejder godt og klarer sig flot til eksamen. Sidste udsluses til produktionsskolen, og det lykkes faktisk tit at hjælpe dem til at få et arbejde eller en år var der flere, der fik tocifrede karakterer i de tre eksamensfag. De sociale og adfærdsmæssige problemer medfører desværre, at de fleste alligevel er blevet udlært som smede. Vi har også haft en læreplads. Vi har haft nogle indvandrerdrenge, der opgiver videre uddannelse efter folkeskolen. dreng, der har haft fast arbejde som lys- og lydmand, siden han gik ud af skolen. Han kom fra et Ny skolestart og Erhvervsklassen udveksler nogle gange elever, hvis det viser sig, at en elev i hårdt belastet hjem, hvor faderen sad i fængsel for Erhvervsklassen rent faktisk vil være i stand til at mord. Det er sådan nogle historier, der giver vores gå til afgangsprøver, eller at en elev i Ny skole- arbejde mening, siger Lene Giehm.

12 12 For børn og forældre i krise Klasselokalerne og fritidsdelen har skærmede pladser til urolige sind. Her drøfter skoleleder Henrik Steffensen computerspil med en elev. Eleverne kan altid finde en voksen at tale med. Her har psykolog Irma Pil Hansen fået besøg på kontoret. Familiebehandling og tilpasset undervisning skal sikre, at 16 anbringelsestruede og stærkt udadreagerende AKT-elever på dagbehandlingsinstitutionen Titanskolen kan blive i deres hjem. Det er hårdt at være forældre til et barn med store adfærdsproblemer. Hvis forældrene selv har ADHD, kan det være nærmest umuligt for dem at skabe den struktur, som barnet har behov for. Misbrug, psykisk sygdom og social elendighed i hjemmet kan også medføre, at barnets vanskeligheder øges. Når familien kommer ud til os, er både barn og forældre i krise. De har slidt hinanden ned, og forældrene er ofte bange for at fortælle, hvor dårligt det går. Det sidder dybt i dem, at det har været drøftet, om barnet skulle fjernes, forklarer Kirsten Appel, der er socialrådgiver på Titanskolen. Skal forebygge anbringelser Titanskolen blev oprettet i 2000 af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kultur forvaltningen. Ønsket var at skabe et dagbehandlingstilbud, der kunne gøre det muligt for anbringelsestruede børn at blive i eget hjem. Institutionen omfatter familiebehandling, et skoletilbud og en fritidsdel. Den har plads til 16 elever på klassetrin. Alle elever er udadreagerende med massive adfærdsproblemer, de er angste, forvirrede og til tider aggressive. Nogle af dem har også ADHD eller generelle indlæringsvanskeligheder. De kan ikke rummes i en AKT-klasse, og nogle kan have gået hjemme i en periode, når de begynder på skolen. Nogle er fagligt på klasses niveau, selvom de går i klasse. De har haft det svært, fordi de aldrig har kunnet leve op til de andre i klassen. Her stiller vi ikke større krav, end de kan honorere. Vi accepterer dem med deres vanskeligheder. Det mindsker deres fjendebillede af de voksne og skolen, siger skoleleder Henrik Steffensen. Samtaler med forældrene Relationerne mellem barnet og de voksne er omdrejningspunktet for arbejdet på Titanskolen. Voksenkontakten skal være god både i institutionen og i hjemmet. Ved indskrivningen understreger vi, at et godt forældresamarbejde er afgørende for, at vi kan vende udviklingen hos barnet. Vi bruger megen tid på at vinde forældrenes tillid og motivere dem til at samarbejde. De fleste vil gerne være gode forældre, men mange aner ikke, hvor problemerne ligger. Vores succes skal nok findes i, at vi giver os tid til at afdække problemerne, og at vi også hjælper forældrene med deres egne problemer, siger psykolog Irma Pil Hansen. I perioder kan vi have samtaler med forældrene i hjemmet hver uge. Mange forældre er kommet ind i en dårlig spiral, hvor de er for hårde ved børnene eller for eftergivende. Vi forklarer, hvordan de kan vise kærlighed og anerkendelse. Vi taler også om, hvad barnet selv kan bestemme, og hvad forældre bør bestemme. Et trygt miljø På Titanskolen sikrer den gode bemanding med fire lærere, seks socialpædagoger, en socialrådgiver og en psykolog, at eleverne har tæt voksenkontakt dagen igennem. Skolen åbner kl. 6.45, og de fleste møder til den fælles morgenmad. Fra kl til frokost er der undervisning i det omfang, eleverne kan klare det. Nogle elever har små afgrænsede forløb af et kvarters varighed, andre kan koncentrere sig lidt længere tid ad gangen. Lærerne er lige så meget behandlere som undervisere, da elevernes personlige og sociale trivsel er en betingelse for, at de kan udvikle sig fagligt. Om eftermiddagen står den på sociale aktiviteter, der skal styrke elevernes evne til at være sammen uden at komme i konflikt. Vi har et lego-rum, som bruges meget. Her lærer de at samarbejde. Vi leger også tit regellege. Vi prøver altid at trappe konflikter ned ved at tale med eleverne og få dem til at sætte ord på deres følelser. Og vi oplever ofte, at de kommer ind i en positiv udvikling efter nogle måneder, siger skoleleder Henrik Steffensen. Titanskolen udskriver en sjælden gang en elev til en specialklasse. For de fleste er målet at arbejde på en udskrivning til en efterskole, hvor de får større modspil og har mulighed for at gå til af gangsprøver. Nogle udskrives også til Voksen skolen for Undervisning og Kommunikation.