Af: Skolechef Lone Vestergaard. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skole - respekterer barnets og den unges ret til som individuelt
|
|
- Georg Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN GØR VI August 2011 Fra det specialiserede mod det almene Side 2 PPR i en ny rolle Side 4 Vigtigt med en fælles forståelse Side 5 Inklusion en del af dagligdagen Side 7 Tema: Inklusion Et hjerte for inklusion Af: Skolechef Lone Vestergaard den anden side et kompetent blik for den enkelte elevs behov hvad enten det er i en almindelig folkeskoleklasse eller i et specialtilbud. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skole - væsen fastslår, at Børn og unge har lige adgang til Den høje prioritering af inklusionsindsatsen er en skole, hvor de voksne i holdning og handling ikke en spareøvelse. Det er ikke en økonomiargumentation, der ligger bag, men en argumentation, respekterer barnets og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der handler om værdier og holdninger. Beslut nin - der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, gen om at øge inklusionen af børn med særlige hvor det kan. behov er i tråd med folkeskoleloven, der præciserer, at der er plads til alle i folkeskolen. Beslut nin - Folkeskolen skal rumme fællesskabet og favne bredt, og der er i disse år stort fokus på inklusionsindsatsen og på at fortsætte udviklingen af en ger, og den harmonerer med værdigrundlaget i gen harmonerer med de landspolitiske udmeldin- skole og et skolevæsen, der er i den rette balance Aalborg Kommunale Skolevæsen. af en høj grad af inklusion på den ene side og på Før sommerferien godkendte Skole- og Kultur - Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2011 Fortsættes side 2
2 udvalget en køreplan for inklusionsindsatsen. I dette skoleår vil opmærksomheden i høj grad blive rettet mod skolernes behov for at efterleve forventningerne om øget inklusion. Hvordan skal der arbejdes lokalt, hvem kan, og hvem gør hvad, hvordan understøtter ledelsen de medarbejdere, der i dagligdagen står med opgaverne, og hvilke forventninger er der til Skoleafdelingen? Det handler om at fortsætte udviklingen af en inkluderende skolekultur, en skolekultur som har sammenhængskraft i værdier, holdninger og handlinger. Fra skoleåret 2012/13 vil flere skoler opleve at modtage elever, der har haft specialtilbud eller tidligere ville være blevet visiteret til specialtilbud. I køreplanen ligger, at der overføres midler fra det specialiserede til almenområdet i takt med udslusningen, men det er endnu ikke besluttet, hvordan økonomimodellen skal strikkes sammen. Der ligger en ledelsesopgave i at intensivere in - klusionsindsatsen, og jeg ved fra møder med skolelederne, at de har hjerte for inklusion. Vi må ikke glemme, at skolerne har løst en stor inklusionsopgave i mange år, og at mange lærere og pædagoger har kompetencer, der umiddelbart kan trækkes på. Samtidig bliver det essentielt, at vi gør brug af PPR og den specialpædagogiske viden, der findes hos medarbejderne i specialtilbuddene. Vi skal bringe kom petencerne inden for almen- og specialpædagogikken i spil. Trivselspersonerne og kompetencecentrene får også vigtige roller. Fra centralt hold er vi parate til en fortløbende dialog om inklusion og til at igangsætte initiativer, der kan støtte op om indsatsen. I efteråret vil vi bl.a. tage initiativer i forhold til skolebestyrelserne. Forældrenes forståelse og opbakning spiller en helt afgørende rolle i forhold til at få inklusionsopgaven til at lykkes i praksis. Vi skal have aflivet myten om, at eleverne mister noget, når der kommer en elev med særlige behov i klassen. Og vi skal have forsikret forældre til børn, der inkluderes, om, at skolen er i stand til at tilgodese deres børns forskellige behov. Jeg ved, at øvelserne på skolerne kan blive svære, men de giver rigtig god mening. Jeg vil ønske alle god arbejdslyst med opgaven i det skole år, vi netop har taget hul på. Med venlig hilsen Lone Vestergaard Fra det specialiserede mod det almene Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommu - ne skal give plads og mulighed for, at flere børn kan indskrives i den lokale folkeskole og forblive i skolen. Det er vigtigt at pointere, at den specialpædago gis - ke bistand til børn med særlige behov opretholdes. Vi beskriver inklusionsindsatsen som en dynamisk bevægelse fra det specialiserede mod det almene fra specialskole mod specialklasse, normalklasse, hold og undervisningsdifferentiering, og vi flytter øko - nomien med, siger områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafde lingen. Visionen for inklusionsindsatsen i Aalborg Kom - mune er, at distriktets børn skal gå i distriktets skole Målet med inklusionsindsatsen er, at flere børn skal kunne lære og trives socialt i den lokale folkeskole. Fortsættes side 3 2
3 Det forventes, at der i skoleårene kan udsluses elever fra specialtilbud til almenskolen. Antallet af specialpladser forventes at kunne reduceres tilsvarende. (modelfoto) og have et læringsmæssigt og socialt udbytte af at gå i skolen. Målet er at øge inklusionen af børn med særlige behov, at fastholde børnene på distriktets skole, at inkludere børn, der under de rette betingelser vil kunne vende tilbage fra et specialtilbud, og at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne til børn med særlige behov. Grænsen for inklusion defineres på den ene side af situationer, hvor eleven ikke kan profitere læringsmæssigt og socialt af tilbuddene i folkeskolen, på den anden side af hensynet til fællesskabet i klassen. Inklusion i fire faser På basis af drøftelser med skolelederne har Skole - afdelingen udarbejdet et notat, som bl.a. skitserer de opgaver, der venter skolerne og Skole afdelingen i forlængelse af Skole- og Kultur udvalgets beslutning om at indføre en ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov. Af notatet fremgår, at inklusionsindsatsen vil forløbe i fire faser. Det igangværende skoleår, 2011/ 2012, betragtes som et pilotår, hvor der opbygges et inklusionsberedskab på skolerne og i Skoleafdelin - gen (PPR og Pædagogik og Udvikling). Enkelte nyvisiterede børn, som tidligere ville være visiteret til specialtilbud, er visiteret til almenskolen. I fase 2, skoleåret 2012/2013, udsluses et antal børn fra specialtilbud til almenskolen i videst muligt omfang til distriktsskolen. Skolerne arbejder med at opbygge en anerkendende og inkluderende skolekultur og et inklusionsberedskab. PPR visiterer fortsat til specialtilbud, men antallet af pladser reduceres, og der arbejdes på børns forbliven på distriktsskolen. I fase 3, skoleåret 2013/14, udsluses der yderligere et antal børn fra specialtilbud til almenskolen. PPR visiterer fortsat til specialtilbud, og skolerne fortsætter opbygningen af en anerkendende og inkluderende skolekultur. Antallet af pladser i specialtilbud reduceres yderligere. I fase 4, fra skoleåret 2014, forventes reduktionen i antallet af specialpladser gennem udslusning til almenskolen at være afsluttet. Skolerne forventes at have et inklusionsberedskab og en skolekultur, der sætter dem i stand til at inkludere langt de fleste børn, men PPR visiterer fortsat til specialtilbud. Udslusning af op mod 200 elever Der er i dag ca. 870 elever i specialtilbud i Aalborg Kommune. Skoleafdelingen vurderer, at der i perio - den kan udsluses elever fra specialtilbud til almenskolen, og at antallet af pladser i specialtilbud kan reduceres tilsvarende. Det forventes, at: en gruppe elever fra specialklasserne vil kunne udsluses til almenskolen en gruppe børn fra indskolingsgrupperne vil kunne udsluses til almenskolen eleverne i læseprojekterne vil kunne udsluses til almenskolen nogle få elever fra Kollegievejens Skole og Ege - bakken vil kunne udsluses til et mindre indgribende specialtilbud, f.eks. en K-klasse (børn med kontaktvanskeligheder) nogle få børn med massive indlæringsvanskeligheder vil kunne udsluses til mindre indgribende specialtilbud, eksempelvis en G-klasse (børn med generelle indlæringsvanskeligheder) nogle få børn med fysiske handicap og specifikke indlæringsvanskeligheder vil kunne udsluses til et mindre indgribende specialtilbud, eksempelvis en sproglæseklasse Beredskab i Skoleafdelingen Inklusionsarbejdet vil give kompetencecentret, trivselsforum og den enkelte lærer og pædagog nye opgaver og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at skolerne får igangsat en proces, hvor de får drøftet, hvad inklusionen vil betyde for deres skole, siger Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Der skal opstilles mål for inklusionen og planlægges handlinger, der gør det muligt at nå målene. Der skal drøftes beredskab og kompetenceudvikling, og der skal ses på de processer, der skal sættes i gang i forhold til dialogen med forældrene m.v. På samme måde er det naturligvis vigtigt, at Pædagogik og Udvikling og PPR får opbygget et beredskab, der tilgodeser skolernes forøgede behov for rådgivning og vejledning omkring inklusion. 3
4 PPR i en ny rolle Inklusionsindsatsen vil styrke samarbejdet mellem skolerne og PPR yderligere. Inklusion har været emnet for flere temadage i PPR. Her får chefpsykolog Sven Thomsen (th) en snak med afdelingslederne Birthe Lundsgaard og Flemming Engel ved en temadag 11. august. Inklusionstanken bygger på, at børnene skal udvikle sig til livsduelige mennesker. Det er ikke uden omkostninger at skærme børn, og der er ingen belæg for at mene, at børn lærer mere i specialforanstaltninger. Vi ser, at elever i normalklasser ofte kommer bedre ud i livet end elever, der har siddet beskyttet i skoletiden. Vi har mange positive inklusionshistorier, så vores budskab til lærerne er, at de skal tro på, at de kan lære eleverne noget, siger chefpsykolog Sven Thomsen, PPR Aalborg. Sven Thomsen og afdelingsleder Flemming Engel ved godt, at inklusionsindsatsen vil være en stor udfordring for både skolerne og PPR. Der skal opbygges en inkluderende kultur på skolerne, der skal tænkes i kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer, og PPR skal have etableret et beredskab, der giver skolerne sikkerhed for, at de altid kan få den fornødne hjælp og vejledning. Helt overordnet mener de dog begge, at skolerne allerede har meget at byde ind med. Lærerne gør en rigtig god indsats, men de kan være for ambitiøse. De skal have ændret deres mentale billede. De skal vide, at det ikke gør noget, at en elev ikke når alle trinmål. Alle børn kan ikke lære alt. Vi oplever nogle gange, at en lærer bliver helt lettet, når han hører, at det er i orden, at en elev med vanskeligheder ikke behøver at lære brøker, siger Sven Thomsen. Indsats på to fronter PPR er godt i gang med at opbygge et beredskab, der modsvarer den nye rolle, afdelingens medarbejdere vil komme til at spille på skolerne. Der er afholdt temadage om inklusion, og der er sat gang i udviklingen af initiativer, der kan sikre skolerne en hurtig og nærværende indsats med udgangspunkt i ABC-modellen. Vi vil komme til at vejlede på flere fronter. Der vil både være vejledning i forhold til de børn, der inkluderes fra specialtilbud, og vejledning i forhold til elever, som skal blive på skolen, hvor de tidligere ville være henvist til et specialtilbud, siger Flemming Engel. Vi kommer til at lægge nye snit, når vi de kommende måneder skal visitere nye elever og revisitere de elever, der er i specialtilbud. Vi skal have målgrupperne skærpet, og vi skal have det kommunikeret ud til lærerne, så vi forhåbentlig får færre indstillinger. Får vi et uændret antal, vil det medføre, at vi skal afvise flere. Lærerne skal vide, at de har en livline hos PPR. Vi skal hjælpe dem med at opstille planer for, hvordan en elev i vanskeligheder kan undervises. Vi skal have ekspertisen bragt ud i klasserne, så flere elever kan udvikle sig inden for normalklassens rammer, siger Flemming Engel. Videncenter for inklusion Flemming Engel og Sven Thomsen ser PPR som en central medspiller i den nytænkning, der skal finde sted i skolernes kompetencecentre. Kompetence - centrene skal udvikles til videncentre for inklusion og specialpædagogik. Lærere og pædagoger, der arbejder eller har arbejdet med specialundervisning, skal inddrages i skolens kompetencecenter. Det samme skal trivselspersonerne, ledelsen, PPR og øvrige mulige ressourcepersoner. Der skal tænkes bredt i kompetencer og erfaringer. Skoler, der arbejder med PALS eller LP-modellen, har f.eks. mange gode værktøjer at gøre brug af, når de skal analysere behov i forhold til et enkelt barn, opkvalificering mv. Lærere, der arbejder med klasserumsledelse, har et godt udgangspunkt for at skabe struktur i klassen. På skoler, som arbejder med Den gode klasse, er det oplagt at drøfte inklusion med forældrekredsen. Man kunne forestille sig, at konceptet med Den gode klasse blev udvidet i de klasser, der har en elev med særlige behov. Man kunne sætte ekstra fokus på, hvad inklusionen betyder for undervisningen af den pågældende elev og resten af klassen og sætte gang i en debat mellem forældrene til den inkluderede elev og de øvrige elevers forældre. Det viser sig næsten altid, at holdningerne ændrer sig, når der arbejdes med Den gode klasse, siger Flemming Engel. Om ABC-Modellen ABC-modellen er en interventionsmodel, der bygger på principperne om tidlig indsats og mindste indgreb. Indsatsen starter normalt på niveau A. Om nødvendigt kan den eskalere til et højere niveau. På niveau A ydes en foregribende konsultativ indsats, der skal støtte klasseteamet og afdække, hvad teamet kan udrette på egen hånd. På niveau B ydes ligeledes en foregribende konsultativ indsats. Her skal det afklares, hvad teamet kan udrette med støtte fra skolens kompetencecenter. På niveau C arbejdes der med en indgribende indsats på individniveau. Det er først på dette niveau, der udarbejdes en pædagogisk/psykologisk vurdering. 4
5 Et nyindrettet stillerum for mellemtrinnet rummer både sofa, Fatboys og computerarbejdspladser til elever, der har brug for at kunne finde ro. Eileen Pedersen fortæller, at der også vil blive indrettet et stillerum i overbygningen som led i trivselsarbejdet. Vigtigt med et fælles sprog Gl. Lindholm Skole har allieret sig med University College Nordjylland om et uddannelsesforløb, der skal tilføre lærere og pædagoger fælles viden til inklusionsindsatsen. Jeg fornemmer, at holdningen har ændret sig. Først var medarbejderne bekymrede over at skulle inkludere. Så opstod der en vis usikkerhed og frustration. Nu er holdningen langt mere konstruktiv. Inklusionstanken er rigtig, og selvfølgelig kan vi løse opgaven. Man må bare ikke forsimple den. Det er alfa og omega, at vi får kvalificeret de lærere og pædagoger, der skal tage imod eleverne, siger skoleleder Peter Würtz, Gl. Lindholm Skole. Gl. Lindholm Skole er ikke uvant med at tilgodese elever med særlige behov. Skolen har et special - klassecenter med 2 AKT-klasser, en strukturklasse og en TF-klasse for tidligt følelsesmæssigt skadede børn. Enkelte af de 35 elever i specialklassecentret er delvist inkluderede i normalklasserne, en enkelt er nu fuldt inkluderet i en normalklasse. Som udgangspunkt for den forestående inklu - sionsindsats har Gl. Lindholm Skole altså både erfaringer og viden om specialpædagogik, men blandt ledere og medarbejdere er der enighed om, at der skal mere til. Derfor har skolen allieret sig med UCN, der har sammensat et uddannelsesforløb for samtlige ansatte. En fælles forståelse Vi har behov for indspark udefra, så vi får en fælles viden og en fælles forståelse af, hvad det vil sige at inkludere. Det er ikke inklusion, at en elev bare sidder i en klasse. Vi skal have vendt problematikkerne og finde et fælles sprog. Vi vil få mange pædagogiske diskussioner om opgaver og struktur og om teamsamarbejdet, der bliver fantastisk vigtigt, siger DUS-fællesleder Charlotte Dencker. Uddannelsesforløbet rummer dels fælles temaer for alle medarbejdere, dels temaer, der er målrettet medarbejdere i henholdsvis specialklassecenter, indskoling, mellemtrin, udskoling og DUS. Hensig - ten er bl.a., at medarbejdere fra henholdsvis spe - cialklasser og normalklasser i langt højere grad end hidtil skal udveksle viden og ideer. Personaleinklusion Lærere og pædagoger i specialklassecentret har en stor specialpædagogisk viden, som medarbejdere og elever i normalklasserne kan profitere af. Omvendt kan specialklassecentrets medarbejdere have behov for viden om arbejdet i normalklasserne, fordi normalbilledet kan forskubbe sig, når man kun arbejder inden for specialområdet. Sideløbende med inklusionen af eleverne skal vi have personaleinklusion. Vi vil give specialklassemedarbejderne timer i normalskolen. Vi vil også have dem involveret i kompetencecentret, siger afdelingsleder i specialklassecentret, Christian Møller, som ikke lægger skjul på, at centrets medarbejdere er usikre på, hvad der kommer til at ske. Det har været på tale, at nogle af dem skal arbejde på andre skoler. De frygter, at de så vil mangle den faglige sparring, som de har i dag. Samtidig er der en faglig stolthed. Vi har et specialklassecenter med stor ekspertise, og vi kan se, at mange elever profiterer voldsomt af at gå der. Derfor skal man passe på ikke at inkludere for enhver pris. En køreplan for inklusion I løbet af efteråret skal specialklassecentret sammen med PPR vurdere, hvilke elever der vil kunne inkluderes fra næste skoleår, og hvilke klasser der vil være de bedste for eleverne at komme ud i. Sideløbende er trivselspersonerne i færd med at udarbejde en køreplan for inklusion. Køreplanen skal sikre, at overgangsfasen forløber så optimalt som muligt, og at der holdes faste møder, hvor der Fortsættes side 6 5
6 Peter Würtz og Eileen Pedersen indgår i en task force, der også tæller koordinatorerne fra henholdsvis kompetencecenter, sprogcenter og trivselscenter. Task forcen skal yde hurtig hjælp til teamene, så de ikke står alene med svære problemer. fortløbende følges op på den enkelte elevs trivsel i klassen. Trivselspersonerne bliver vigtige bindeled i inklusionen. Sidste skoleår coachede en af vores trivselspersoner en elev, som nu er fuldt integreret i en klasse efter først at have været ude i klassen seks-syv timer ugentligt i en periode. Trivsels perso - nen talte med eleven efter skoletid, så eleven fik mulighed for at fortælle, hvad der var gået godt og skidt, siger Peter Würtz. Trivselspersonen er stadig coach for eleven i den udstrækning, eleven har brug for ham. Trivsels - personerne og kompetencecentret skal være en ressource for elever og team. Men der er ingen tvivl om, at ansvaret for eleverne ligger i årgangsteamet, siger Peter Würtz. endnu vanskeligere for dem, hvis de skal væk fra Gl. Lindholm Skole til en ny skole, som de ikke kender. Med den rette støtte og tilførsel af de nødvendige midler ser hun langt mere positivt på mulighederne for at inkludere elever, som ikke længere vil blive visiteret til specialtilbud ved skolestart. Tankegangen med, at elever skal gå i skole, hvor de bor, er helt rigtig. Men der vil altid være brug for specialtilbud. Eleverne i TF-klasserne vil f.eks. ikke kunne tilgodeses tilstrækkeligt i en normalklasse, siger Eileen Pedersen. I bestræbelserne på at ruste skolerne maksimalt til inklusionsopgaven har ledelsen på Gl. Lindholm Skole sammen med ledelserne fra de tre andre Nørresundby-skoler tilrettelagt en studietur til Norge, hvor skolerne har arbejdet med inklusion i flere år. De fire Nørresundby-skoler har et tæt samarbejde, og hensigten er, at ledelserne også på inklusionsområdet skal kunne drøfte problemstillinger og ud - veksle erfaringer. En task force Skolen har etableret en task force bestående af koordinatorerne fra henholdsvis kompetencecentret, trivselscentret og sprogcentret samt Peter Würtz og souschef Eileen Pedersen. Task forcen skal agere hurtigt og give teamene den fornødne bistand, så de ikke står alene med problemer, de finder svære at tackle. Det er også aftalt, at ledelsen fremover får referater fra alle teammøder, så den har tæt føling med inklusionsindsatsen. Eileen Pedersen mener, man skal være varsom med at trække elever ud fra specialklasser, som de er glade for at gå i. Hun tænker ikke mindst på de specialklasseelever, der ikke har Gl. Lindholm Skole som hjemskole. Hun forudser, at inklusionen vil blive DUS-fællesleder Charlotte Dencker finder det vigtigt, at alle lærere og pædagoger får en fælles forståelse af, hvad det vil sige at inkludere. Afdelingsleder Christian Møller pointerer, at der i langt højere grad end hidtil skal udveksles viden mellem medarbejderne i specialklasserne og medarbejderne i normalklasserne. 6
7 Inklusion en del af dagligdagen Fleksibilitet er omdrejningspunktet for lærere og pædagoger på Tofthøjskolen, der lægger vægt på, at specialklasse - eleverne undervises i normalklasserne i den udstrækning, elevernes dagsform og skemaet tillader det. Når vi taler med forældrene i en normalklasse, der skal have en specialklasseelev, pointerer vi altid, at deres børn ikke kommer til at lide afsavn. Tværtimod får de noget. De får lov til at opleve livets store varia - tion. De lærer at tage hensyn, og det budskab for - står langt de fleste forældre. Den tætte dialog med forældrene er vigtig. Vi har f.eks. gode erfaringer med at lade forældrene til en specialklasseelev fortælle forældrene i normalklassen om barnets vanskeligheder. Det øger forståelsen og baner vej for, at barnet bliver inviteret med til fødselsdage m.v. i klassen, siger skoleleder Peter Anker, Tofthøjskolen. På Tofthøjskolen har mange normalklasser en elev fra skolens specialklasser på klasselisten. 22 af de 26 elever, der går i skolens AKT-klasser eller i klassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, er med i undervisningen i en normalklasse i så stor udstrækning som muligt. Nogle kan fint have idræt eller kreative fag med kammeraterne i normalklassen, andre kan være med i mere strukturerede fag som matematik og dansk. Og enkelte Førskolebørnene og børnehaveklassebørnene følges tæt af både pædagoger og lærere, så der kan sættes tidligt ind med støtte, hvis børnene viser tegn på mistrivsel. ender med at blive sluset helt ud i normalklassen. sible skemaer, der kan ændres time for time. Antallet af lektioner i normalklassen tilpasses løbende den enkelte elevs dagsform. I gode perioder kan nogle specialklasseelever have mange lek- Fleksibiliteten omfatter ikke alene de 26 specialklas- Tre små hold tioner i normalklassen, men bliver det indimellem for seelever. Den omfatter også eleverne på de tre små hårdt, kan de være mere i specialklassen. Lærerne hold, som skolen har oprettet med midlerne til specialundervisning i kompetencecenterregi. Hol de ne fra specialklasserne følger med eleverne ud i normalklasserne, og dette system kan kun hænge sammen, fordi lærere og pædagoger arbejder efter flek- Fortsættes side 8 7
8 fungerer som base for elever med særlige behov, og målet er også her, at eleverne er mest muligt ude i normalklasserne. Specialundervisningslærerne går med ud og støtter i klasserne efter behov, og indsatsen er tilrettelagt, så det normalt er de samme lærere, der følger eleverne på de små hold gennem hele skoleforløbet. Vores udgangspunkt er, at når et barn bor i vores skoledistrikt, så hører det til her på skolen. Vi skal have plads til alle. Vores opgave er at finde løsninger, der gør det muligt at give hver eneste elev læring og trivsel, konstaterer Peter Anker. Specialundervisning og almindelig undervisning På Tofthøjskolen er det en fast regel, at specialundervisningslærerne kun har halvdelen af deres lektioner i specialklasserne. Den anden halvdel af tiden underviser de i normalklasserne, så deres viden føres ud i klasserne, og de ikke mister følingen med den normale undervisning. Specialom - rådet har stor status på skolen. Der er mange lærere, der har arbejdet med specialundervisning i mange år, og nye lærere får at vide, at inklusion er et særligt indsatsområde. I år er godt halvdelen af vores lærere involveret i specialundervisningen, og vi har flere lærere, der er i gang med en efteruddannelse inden for specialpædagogik. Det styrker teamene, at vi får flere uddannet, men samtidig er vi af den overbevisning, at alle medarbejdere har specialpædagogisk kompetence. Et teams erfaringer er lige så vigtige som specialistens, for de ser eleven på forskellige måder, siger viceskoleleder Sonja Poulsen. Det handler meget om relationskompetence. Som LP-skole er vi vant til at finde løsninger i stedet for at se en elev som et problem. Vi er vant til at tænke systemisk og rykke sammen, hvis der f.eks. er behov for at får afklaret, hvordan vi kan Som LP-skole er vi vant til at tænke i løsninger i stedet for at se en elev som et problem, siger viceskoleleder Sonja Poulsen. hjælpe en elev. Hvis en elev får en diagnose, er det ikke automatisk vejen til en specialklasse. Vi vil altid fokusere på, hvad eleven kan. Diagnosen skal ikke diktere skoletilbuddet. Fokus på førskolebørnene Med en nybygget indskolingsafdeling har Tofthøj - skolen fået mulighed for at igangsætte et nyt tiltag, hvor de kommende børnehaveklassebørn begynder i januar i en førskoleordning. Børnene modtages af såvel pædagoger som lærere, da målet er, at der fra første skoledag skal være fuld fokus på, om der bør sættes ind med en særlig indsats over for nogle af børnene. Vores opdeling i afdelinger er ikke fast. Nogle lærere foretrækker at være i en enkelt afdeling. Andre vil gerne føre eleverne gennem to afdelinger eller hele skoleforløbet. Det betyder, at vi har Eleverne i normalklasserne lærer meget af at opleve livets store variation, siger skoleleder Peter Anker. mange forskellige muligheder. Vi har f.eks. mulighed for at lade lærere i førskolegruppen følge eleverne på de små hold gennem hele skoleforløbet, hvis vi mener, det vil være til gavn for eleverne, siger Sonja Poulsen. Sonja Poulsen og Peter Anker har ikke hørt lærere og pædagoger udtrykke nervøsitet over, at Aalborg Kommune har sat inklusion på dagsordenen. Engagementet er stort, og mobiliseringen er på plads. De to skolelederes bekymring går primært på, hvad der skal ske med de AKT-elever, der hører til andre skoledistrikter. De håber, eleverne får lov til at blive i de normalklasser, de nu er tilknyttet, så de ikke skal rykkes op med rode. Af samme årsag håber de selvsagt også, at midlerne kommer til at følge det enkelte barn. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk 8
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.
Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereSpecialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014
Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereArbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27
Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereHinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk
HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mere2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser
Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereHvorfor bruger man ikke erfaringerne
Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereI følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.
Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs merevelkommen i skole 2015
velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereSkole- og Kulturforvaltningens dagsordenspunkter:
Forum Fælles Rådgivende Organ Tid Tirsdag den 27.03. 2012, kl. 17-19 Sted Skole- og Kulturforvaltningen, Mødelokale 2 Deltagere Afbud Thomas Krarup, SKU Rasmus Brask, SKU Hans Henrik Henriksen, SKU Daniel
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereKære forældre. 2. september 2013
2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mere