Unge med dom til ungdomssanktion - en udredning af 25 afsluttede forløb

Transkript

1 Rapport udarbejdet til Socialministeriet til brug for Ekspertgruppen om Ungdomssanktion Unge med dom til ungdomssanktion - en udredning af 25 afsluttede forløb Lisbeth Hansen Karen Zobbe 2005 Teori og Metodecentret

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Datakilder... 5 Målgruppen for dom til ungdomssanktion... 5 Statistiske oplysninger om de 25 unge... 6 Alder... 6 Etnisk tilhørsforhold... 6 De unges familiære forhold herunder boligsituation før dom til ungdomssanktion... 7 Hvilke problemer er de unge beskrevet med?... 7 Hvilke problemer er forældrene beskrevet med?... 9 De unges skolebaggrund... 9 Skoleskift...9 Kommunernes kendskab til de unge før iværksættelse af ungdomssanktionen Forebyggende foranstaltninger før dom til ungdomssanktion Foranstaltningstyper Kontaktpersoner og deres betydning Handleplaner Den unges og forældrenes information om og accept af ungdomssanktionen Den kommunale udredning før indstilling til dom til ungdomssanktion Dom til ungdomssanktion på trods af forvaltningens manglende anbefaling Sammenhæng mellem ungdomssanktionens faser Tilbageførsel til sikret afdeling i fase Samarbejdet mellem de involverede parter Skole og uddannelse, arbejde og beskæftigelse De unges kriminalitet De unges kriminalitet før dom til ungdomssanktion Den kriminalitet, som førte til den unges første dom til ungdomssanktion Kriminalitet efter dom til ungdomssanktion Diskussion af sagsgennemgangens resultater Ungdomssanktionens målgruppe og den faktiske anvendelse Kommunernes og amternes varetagelse af opgaverne i forbindelse med ungdoms-. 25 sanktion Indholdet i dom til ungdomssanktion De unges retssikkerhed Ungdomssanktionen som kriminalitetsdæmpende foranstaltning Muligheder for styrkelse og forbedring af indsatsen i forbindelse med dom til ungdomssanktion Ændringer i domspraksis Forbedring af visitationsgrundlaget Overvejelser om placering af ansvaret for opgavevaretagelsen Behov for regler Opkvalificering af indholdet i faserne Udpegning af koordinator/mentor/ad hoc værge... 33

3 3 Indledning Socialministeriets Ekspertudvalg vedrørende ungdomssanktion har bedt Teori og Metodecentret gennemgå 25 afsluttede/afviklede ungdomssanktionsforløb. Forløbet af de 25 domme til ungdomssanktion er belyst via gennemgang af de unges kommunale sociale sagsakter suppleret med udvalgte kvantitative analyser af materiale fra Projekt Fokus 1. Således tager udvælgelsen af de 25 unge udgangspunkt i allerede indsamlet materiale til Projekt Fokus, som bl.a. omfatter 46 unge med dom til ungdomssanktion. Der er i dette materiale enkelte sanktionsdømte piger, men da de er så få og i øvrigt på mange måder har atypiske forløb sammenlignet med drengene, er det valgt ikke at medtage piger i udredningen. De 25 forløb er udvalgt, således at de bedst muligt repræsenterer forskellige forhold vedrørende de unge. Det drejer sig f.eks. om størrelsen på de unges kommune, dvs. at både store, mellemstore og små kommuner er repræsenteret, de unges etniske baggrund og alder, og om det er domme, der er afgivet tidligt eller sent i den periode, hvor dom til ungdomssanktion har eksisteret. Efter udvælgelsen er der foretaget en række statistiske kørsler til sikring af den valgte populations repræsentativitet dels i forhold til det samlede materiale og dels i forhold til de udeladte ungdomssanktionssager. Ekspertgruppen har ønsket, at udredningen fokuserer på den kommunale indsats. Udredningen vil derfor blandt andet indeholde følgende punkter: Kontakten til kommunen før dom til ungdomssanktion Tilstedeværelse af en 38 undersøgelse eller anden udredning Tilstedeværelse af handleplaner og deres udarbejdelse Sammenhængen mellem de tre faser i ungdomssanktionsforløbet Samarbejdet mellem forvaltningerne, de unge, forældrene og institutionerne Opfølgning på handleplanerne samt den løbende kontakt mellem parterne Udredningen indledes med en generel beskrivelse af de unge bl.a. ved hjælp af forskellige baggrundsfaktorer. Derudover vil udredningen blive tilføjet oplysninger om de unges kriminalitet - ikke kun kriminalitet begået før eller i forbindelse med dom til ungdomssanktion, men også kriminalitetsoplysninger frem til d. 4. april 2005, dvs. en belysning af de unges recidivkriminalitet. Alle 25 sanktionsforløb er blevet gennemgået med henblik på at finde gode forløb, gode initiativer, gode løsninger osv. Succeskriteriet har ikke været, at de unge er stoppet med kriminalitet, idet de nyeste kriminalitetsoplysninger på de unge viser, at dette ikke er tilfældet. Gennemgangen har vist, at det er svært at finde eksempler på helt igennem positive forløb, hvorimod det ikke har været svært at finde problemer, som er massivt tilstede uanset hvilken del af ungdomssanktionsforløbet, der fokuseres på. Denne skæve fordeling 1 Projekt Fokus er et treårigt landsdækkende forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende de sikrede afdelinger for børn og unge.

4 4 af positive og negative elementer i sanktionsforløbene er bearbejdet på en sådan måde, at de positive eksempler direkte indgår i de afsluttende anbefalinger, hvorimod de negative eksempler (ud fra forfatternes teoretiske viden og mangeårige praksiserfaringer) er blevet vendt 180 grader med henblik på at kunne indgå i anbefalingerne. Redegørelsen består derfor af en gennemgang af den faktuelle viden, som de kvantitative data genererer, en gennemgang af hvilke problemstillinger der er på spil indenfor forskellige områder, samt fremhævelse af eksempler, som har været positive i den betydning, at der er faser der ser ud til at være lykkedes, initiativer som understøtter et godt forløb osv. Endelig vil redegørelsen munde ud i en række forslag og anbefalinger, som måske kan imødegå nogle af de problemer, som de sociale sagsakter har dokumenteret er til stede. Udredningen har fundet sted i perioden 1. september til 7. oktober 2005 og er foretaget af Lisbeth Hansen og Karen Zobbe, under ledelse af Bo Ertmann.

5 5 Datakilder Teori og Metodecentret har i forbindelse med Projekt Fokus i juli 2003 anmodet kommunerne om tilsendelse af kopi af sociale sagsakter. Der er rekvireret et komplet materiale, inklusiv journal, beslutningsark, diverse udtalelser, handleplaner, psykologerklæringer m.v. Kommunerne har i stort omfang fulgt denne opfordring, hvorfor der foreligger et meget fyldigt materiale ikke alene vedrørende de sanktionsdømte unge, men på hele den population, der indgår i Projekt Fokus. I forbindelse med opfølgningen på 2003-undersøgelsen er kommunerne i juli/august 2005 anmodet om at indsende kopi af journal samt af eventuel aktuel handleplan. Disse supplerende oplysninger er indhentet, så de nu foreligger for de 25 sanktionsdømte og er indgået i udredningen. Udredningen om de 25 unge og deres forløb er således baseret på et omfattende materiale fra de involverede sociale myndigheder. Derudover er der suppleret med registeroplysninger om de unges kriminalitet, statsborgerskab/etnicitet og indskrivninger i sikrede afdelinger. Det skal bemærkes, at kommunerne har været særligt omhyggelige med at indsende relevant materiale på de unge, der er idømt ungdomssanktion. Antallet af dokumenter/forskellige akter ligger i disse sager mellem 7 og 15, hvor der i nogle af de øvrige sager kun er modtaget ganske få sagsakter. Det skal især bemærkes, - at der i alle 25 sager er modtaget journalkopier, og at der i 15 sager er tale om helt komplette journaler - at der i 21 tilfælde er vedlagt kopi af handleplan(er) - at der i 24 tilfælde er vedlagt kopi af udtalelse fra sikret afdeling - at der i 19 tilfælde er vedlagt kopi af psykologerklæring eller undersøgelse - at der i flere tilfælde er vedlagt akter vedrørende forældrene, og at det heraf fremgår, at forældrene/familierne har været kendt af forvaltningen igennem længere tid. Målgruppen for dom til ungdomssanktion Dom til ungdomssanktion er ifølge forarbejderne til loven m.v. 2 tiltænkt en meget begrænset gruppe af årige, som har begået alvorlige, personfarlige forbrydelser, eller som på baggrund af gentagne lovovertrædelser vurderes at være på vej ind i en egentlig kriminel løbebane. Den begåede kriminalitet skal være af en sådan karakter, at den kan udløse en ubetinget fængselsstraf på mellem 30 dages og 1 (1½) års fængsel. Derudover skal den unge have en social profil, som dokumenterer behov for længerevarende socialpædagogisk behandling og støtte i meget strukturerede og delvist sikrede (lukkede) rammer. 2 Der henvises til bemærkningerne til lovforslag L210, fremsat den

6 6 Ungdomssanktionen er tænkt som et alternativ til idømmelse af ubetinget frihedsstraf, men den unge kan ikke vælge, om han eller hun vil foretrække en almindelig fængselsstraf frem for ungdomssanktion. Ud fra statistiske oplysninger om antallet af ubetingede fængselsstraffe til 15-17årige for alvorlig, personfarlig kriminalitet var det ved lovens ikrafttræden forventet, at den ny sanktionsform ville blive taget i anvendelse i 30 til 40 tilfælde om året. Statistiske oplysninger om de 25 unge På baggrund af oplysningerne i de sociale sagsakter er det muligt at beskrive de 25 unge ved hjælp af forskellige parametre. Alder De unge er i alderen 15 til 17 år på tidspunktet for dommen til ungdomssanktion. De fordeler sig med 4 femtenårige, 14 sekstenårige og 7 syttenårige. Deres gennemsnitsalder er på godt 16 år. Etnisk tilhørsforhold 10 af de unge er født i Danmark, mens 15 er født i udlandet. Etnisk danske unge Af de unge, som er født her i landet, er 5 børn af etnisk danske forældre, 1 har dansk mor og ukendt far, og 1 har dansk mor og udenlandsk far. 3 unge er født i Danmark af tyrkiske (indvandrer)forældre. Unge med anden etnisk baggrund Af de 15 unge, som er født i udlandet, er en enkelt registreret som indvandrer fra Tyrkiet. De 14 øvrige er kommet til landet som flygtninge i perioden 1986 til Nationalitetsmæssigt fordeler de sig med: 7 fra Libanon 3 fra Somalia 2 fra Etiopien 1 fra Iran og 1 fra Uganda En enkelt er indrejst helt uden forældre, en har kun sin mor i Danmark, mens de øvrige har både far og mor i Danmark. De unge var mellem 3 måneder og 11 år ved indrejsen, med en gennemsnitsalder på knapt 5 år. På tidspunktet for dom til ungdomssanktion havde de opholdt sig i Danmark imellem 3 og 15 år, med en gennemsnitlig opholdstid på 10½ år. Af oplysninger fra Det Centrale Personregister i januar 2005 fremgår det, at 18 af de unge på dette tidspunkt havde dansk statsborgerskab, 3 unge var fortsat somaliske statsborgere, 2 var tyrkiske og 1 ugandisk statsborger, mens en enkelt var statsløs. Det kan bemærkes, at de to unge med tyrkisk statsborgerskab begge er født i Danmark.

7 7 De unges familiære forhold herunder boligsituation før dom til ungdomssanktion Gennemgangen af de sociale sagsakter viser, at det i mange af sagerne er uoplyst, hvilket forsørgelsesgrundlag familien har. Det gælder således for 9 af fædrene og 6 af mødrene. Den manglende registrering i børne-ungesagerne af familiens økonomiske situation og dermed overvejelser om, hvilken betydning dette eventuelt kan have for problemerne i familien, er tankevækkende, men genfindes i andre undersøgelser. Hvor forsørgelsesgrundlaget er oplyst, viser det sig, at for kun 5 af fædrene og 6 af mødrene gælder, at de er noteret med enten af have en kombination af løn og overførselsindkomst eller er selvforsørgende. I resten af tilfældene er der tale om, at forældrene er på overførselsindkomst (henholdsvis 8 fædre og 12 mødre). Også forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er kun noteret i under halvdelen af sagerne, helt præcist i 10 af journalakterne. Her viser det sig for mødrenes vedkommende, at kun 4 har enten en faglært, en kort eller en mellemlang uddannelse, for fædrenes vedkommende er tallene 1, 2 og 1. For mange af de unge, som har fået dom til ungdomssanktion gælder, at de tilhører familier med mange børn, således er kun to af de unge enebørn, og to har kun to søskende. For resten af de 20 unge (1 er uoplyst) gælder, at de i gennemsnit har 5 søskende. De unges boligsituation er meget forskellig. 11 bor hos samlevende forældre, 7 bor med en enlig forælder, 1 bor sammen med moderen og dennes samlever, 2 kommer fra døgninstitution, 1 har boet hos et familiemedlem, og de resterende 3 unges boligsituation er registreret som andet. Hvilke problemer er de unge beskrevet med? I gennemgangen af de sociale sagsakter er der sket en registrering af, hvilke problemer hos de unge, som socialforvaltningerne har beskrevet den unge har. Problemerne er blevet kategoriseret i følgende hovedgrupper: 1. misbrugsproblemer 2. adfærdsproblemer 3. familiepåførte problemer 4. andre personlige problemer og 5. socio/økonomiske problemer. Bortset fra misbrug, som kun 12 ud af de 25 unge har problemer med iflg. socialforvaltningen, er en meget stor del registreret med problemer i de andre hovedgrupper. 24 er således registreret med adfærdsproblemer, samtlige 25 med socio/økonomiske problemer, 19 med familiepåførte problemer og 21 med personlige problemer. Vedr. misbrugsproblemer Kategorien misbrugsproblemer omhandler problemer med hash, alkohol og narkotika/blandingsmisbrug (samlet). Som nævnt er 12 af de unge registreret med problemer, hvilket i alle tilfælde drejer sig om problemer med hash, herudover har 2 af de 12 også problemer med narkotika/blandingsmisbrug. For ingen af de unge gælder, at de er registreret med egentlige alkoholproblemer.

8 8 Vedr. personlige problemer I kategorien personlige problemer registreres følgende: dårlig begavelse, sent udviklet/umoden/ikke alderssvarende, fysisk handicap, tale/sprogvanskeligheder, selvmordsforsøg, diagnosticerede psykiske problemer, tegn på psykiske problemer (vurderet) og lavt selvværd. Kun 4 af de 25 unge har ifølge de sociale sagsakter ikke nogen af ovennævnte problemer. En tredjedel af de unge, der er registreret med personlige problemer, er kun registreret med ét problem, mens resten oplyses at have to, tre eller fire af problemerne indenfor denne hovedkategori. De fleste problemer, som 10 af de unge er beskrevet med, drejer sig om at være sent udviklet/umoden/ikke alderssvarende. Hertil kommer en enkelt som er dårligt begavet. Det vil sige, at lidt under halvdelen af de unge på den ene eller anden måde ikke fungerer alderssvarende. Et andet problem, som ca. en tredjedel af de unge har problemer med, handler om tale/sprogvanskeligheder. Ligeledes har ca. en tredjedel problemer med lavt selvværd. To har et fysisk handicap, men ingen er registreret med selvmordsforsøg. Vedr. adfærdsproblemer Adfærdsproblemer er i denne sammenhæng følgende problemer: voldelig, voldsom/aggressiv/provokerende, urolig/ukoncentreret, passiv/apatisk/initiativløs og seksuel krænker. For 24 af de unge er der registreret problemer i denne kategori. De fleste (23) har problemer med at være voldsom/aggressiv/provokerende, og 18 er registreret som voldelige. 4 af de unge (næsten hver sjette) har været seksuelt krænkende. Kun en enkelt af de 25 unge er beskrevet som passiv/apatisk/initiativløs. Langt de fleste af de unge er beskrevet med to eller flere af de ovennævnte problemer. Vedr. familiepåførte problemer 19 af de 25 unge har familiepåførte problemer, hvilket i denne sammenhæng betyder at have været udsat for vold, for seksuel krænkelse, været udsat for tab, fået manglende omsorg, problematiske forældresamliv/skilsmisse, flygtningeproblematikker eller kulturelle konflikter. De registrerede problemer fordeler sig på følgende måde indenfor de enkelte områder: 10 har oplevet forældresamlivsproblemer evt. skilsmisse, 8 har fået manglende omsorg, 6 har oplevet flygtningeproblemer, 6 er beskrevet med kulturelle konflikter, og 6 har været udsat for vold, men ingen for seksuelle krænkelser. Endelig har 3 været udsat for tab. For ca. halvdelen gælder, at de har været udsat for to eller flere familiepåførte problemer.

9 9 Vedr. socio/økonomiske problemer Socio/økonomiske problemer hos den unge er en samlebetegnelse for mange forskellige forhold. Det er også en kategori, hvor samtlige 25 unge er beskrevet med et eller flere problemer. Det drejer sig om arbejdsløshed, økonomiske problemer, boligproblemer, manglende familienetværk, manglende netværk med andre unge/mobning, kriminalitet, dårligt selskab herunder bandetilknytning, og andet. I alle de sociale sagsakter (på nær en enkelt) er der beskrivelser af de unges problemer i forhold til kriminalitet. To tredjedele er endvidere beskrevet som havende problemer med dårligt selskab og/eller bandetilknytning. I forhold til de andre typer problemer er der kun beskrevet et mindre antal (mellem 1 og 4 unge). Under andet er der 7 beskrivelser heriblandt: depressiv/voldsoffer, krigsoplevelser, mor død mens den unge sad i surrogat og traumer. Hvilke problemer er forældrene beskrevet med? Også forældrenes problemer er registreret på baggrund af oplysningerne i de sociale sagsakter, og i 20 af sagerne fremgår det, at forældrene har problemer. De største problemer i denne gruppe er: problematisk samliv/skilsmisse (11 sager), sygdom (9 sager), tale/sprogvanskeligheder (8 sager), problemer med den unges søskende (8 sager), traumatiseret flygtning (7 sager) og dødsfald (5 sager). Derudover er der i få af sagerne registreret enkelte andre problemer. Misbrug af alkohol er således noteret for 2 forældres vedkommende. Ingen af forældrene er beskrevet med kriminalitet, prostitution eller selvmordsforsøg. I forhold til registrerede adfærdsproblemer i familien er manglende evne til opdragelse den hyppigst beskrevne. Dette er således nævnt i 11 af sagerne. Manglende omsorg er ligeledes beskrevet, og i 5 sager er der beskrevet forældres vold og anden børnemishandling. I forhold til forældrenes socio/økonomiske problemer er det især arbejdsløshed, som er beskrevet (11 sager). De unges skolebaggrund Det har været et ønske i gennemgangen af de sociale sagsakter at få undersøgt de unges skolemæssige baggrund. Dette er lykkedes i 18 af sagerne, dvs. i 7 af sagerne fremgår dette ikke. Registreringen er foregået på den måde, at det er den højest gennemførte skolegang/uddannelse, som er registreret. På tidspunktet for anbringelse i den sikrede afdeling er fordelingen følgende: En enkelt ung har gennemført 6. klasse, 3 har gennemført 7. klasse, 8 har gennemført 8. klasse, 3 har gennemført 9. klasse (med eller uden eksamen) og 2 har gennemført 10. klasse (med eller uden eksamen). Derudover har en enkelt været i gang på erhvervsskole, mesterlære eller lign. Skoleskift Karakteristisk for de unges skoleforløb er, at der har været mange skoleskift undervejs (for 5 unge mangler oplysninger om skoleskift). En enkelt har kun gået på én skole, og 2 har kun gået på to skoler, hvorimod resten i gennemsnit har gået på 4-5 skoler.

10 10 Kommunernes kendskab til de unge før iværksættelse af ungdomssanktionen Som grundlag for dom til ungdomssanktion skal kommunen afgive indstilling. Med henblik på at belyse grundlaget for denne indstilling indeholder følgende afsnit oplysninger om, hvor længe de unge har været kendt i forvaltningen, hvem der har henvendt sig til forvaltningen, hvornår den første beslutning om foranstaltning er sket og hvor mange og hvilke forebyggende foranstaltninger, der har været iværksat. I forhold til ungdomssanktionens målgruppe, således som den er beskrevet i bemærkninger og forarbejder til loven, må det forventes, at de unge er kendt af den kommunale forvaltning, før de idømmes ungdomssanktion. Dette er også tilfældet, således er blot en enkelt af de 25 ikke tidligere kendt. 20 af de unge har været kendt i mere end 1 år, heraf 10 unge mellem 1 og 3 år, 2 unge mellem 2 og 5 år, og 8 unge har været kendt i mere end 5 år. For at få mere viden om, hvem eller hvilke instanser, der har opfanget og efterfølgende reageret på tegn på mistrivsel hos de unge, har det i gennemgangen af de sociale sagsakter været et af de spørgsmål, som er blevet registreret. I forhold til de 25 unge, som har fået dom til ungdomssanktion, er dette oplyst i tre fjerdedele af sagerne (18 sager). Det viser sig, at det i mere end en tredjedel af disse sager er henholdsvis barnet/den unge selv eller forældrene (3 og 5 gange), der har henvendt sig til forvaltningen, første gang den unge blev kendt med egen sag. Derudover har politiet kontaktet forvaltninger i 3 tilfælde, SSP i 3 tilfælde, og en skole, flygtningehjælpen, et psykiatrisk center og en hospitalsafdeling, hvor en døende mor var indlagt, har henvendt sig i hvert et tilfælde. Forebyggende foranstaltninger før dom til ungdomssanktion I langt de fleste tilfælde (22 unge) har der været iværksat én eller flere forebyggende foranstaltninger, før den unge dømmes til ungdomssanktion. Antallet og arten heraf varierer dog meget. Antallet af foranstaltninger varierer således fra 3 unge, som har haft én foranstaltning, til 1 ung, som har haft 16 foranstaltninger. Derimellem fordeler de unge sig jævnt i forhold til antallet af foranstaltninger med et samlet gennemsnit på 5 foranstaltninger pr. ung. 3 Fra beslutning om første foranstaltning blev taget og til den unge idømmes ungdomssanktion er der i en tredjedel af tilfældene gået mere end tre år, dvs. forvaltningerne har kendt de unge i mere end tre år. For en anden tredjedel gælder, at forvaltningens kendskab kun rækker fra intet kendskab til ét år. 3 Dette betyder i forhold til følgende oplysninger om, hvor mange der har haft foranstaltninger indenfor de forskellige typer, at den samme unge figurerer i flere typer foranstaltning bortset fra de 3, som kun har fået én foranstaltning.

11 11 Foranstaltningstyper Den enkelte foranstaltningstype, som de fleste af de unge har haft, er en kontaktperson. Således har 15 af de unge haft en kontaktperson. Den næsthyppigste foranstaltning drejer sig om pædagogisk behandlingstilbud/dagforanstaltning inkl. beskæftigelse, som 12 af de unge har modtaget. For 10 unge gælder, at der har været igangsat uddannelsestiltag, og 8 unge har med kommunens hjælp været i erhvervspraktik 5 af de unge været i psykologisk behandling før dommen til ungdomssanktion, og psykiatrisk behandling er blevet iværksat i 2 tilfælde. Misbrugsbehandling har derimod ikke været iværksat. Det fremgår af de kommunale sagsakter, at mindst hver tredje af de unge har været anbragt udenfor hjemmet mellem ét og seks forskellige steder. På døgninstitution/opholdssted, som 8 af de unge har været på, er det gennemsnitlige antal steder 3. Både familiepleje og kost/efterskole har været iværksat 3 gange, aflastningsfamilie er blevet anvendt 2 gange, mens en enkelt ung har været installeret i eget værelse/hybel og én ung har været på hotel. Det fremgår endvidere, at 3 af de unge tidligere har været anbragt på sikret afdeling. Endelig har der i 2 tilfælde været etableret hjemme-hosser, og en enkelt ung har været på sprogskole. Materialet giver også mulighed for at se, hvilke foranstaltninger som har været besluttet, men aldrig er blevet iværksat. Der drejer sig om 10 forskellige foranstaltninger, bl.a. beskæftigelsestilbud, nogle psykologiske/psykiatriske undersøgelser, et dagbehandlingstilbud med obs. på hashrygning, en deltagelse i projekt Ny start, en frivillig anbringelse og en ungdomssanktion. Kontaktpersoner og deres betydning 15 af de 25 unge har haft en støtte-kontaktperson eller mentor tilknyttet i sanktionsforløbet primært i fase 2 og 3. Der har således været kontaktpersoner involveret i de få sager, hvor forløbet i perioder kan vurderes at have været positivt. Tildeling af kontaktperson synes at mindske ungdomssanktionens indbyggede konflikt mellem straf/magtanvendelse og støttefunktion, forstået på den måde, at kontaktpersonen for den unge kommer til at stå for hjælp og støtte, mens sagsbehandleren/"kommunen" står for strafdelen. Det må dog bemærkes, at der kan opstå praktiske problemer m.v. som følge af, at forvaltningens kontakt til og føling med den unge bliver sjældnere og mere indirekte. Der er således to eksempler på, at en ung med kontaktperson har stået uden forsørgelse i 1½ til 2 måneder efter sin 18 års fødselsdag. En anden ung befandt sig efter en kort fængselsafsoning (hvorunder han fyldte 18 år) i et ingenmandsland, idet ingen havde været opmærksom på, at han skulle have søgt om arbejds- og opholdstilladelse.

12 12 Handleplaner Det er i gennemgangen af materialet valgt at registrere alle nedskrevne planer uanset form. Det betyder, at ikke kun udfyldte handleplanskemaer med den unges og forældrenes underskrift, men også planer nedfældet i journalen, udtalelser til politiet eller indstillinger om foranstaltning er medtaget. Til trods for anvendelse af dette brede handleplansbegreb må det konstateres, at der i det samlede 'Projekt Fokus-materiale' i flere tilfælde savnes handleplaner, selv om disse ifølge servicelovens 58 a burde foreligge senest 8 dage efter kendskab til den unges alvorlige kriminalitet/indskrivning i sikret afdeling. I flere tilfælde foreligger der et formelt udfyldt handleplanskema, som nærmest må siges at indeholde en 'antihandleplan', idet sagsbehandleren har anført, at det på grund af den unges varetægtsfængsling p.t. ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en plan! Med sådanne variationer er det skønnet uinteressant at registrere det nøjagtige tal for formelle handleplanskemaer. I de 25 sagsakter, som indgår i udredningen, er der dog handleplaner - eller noget der ligner handleplaner - i hvert fald for en del af forløbet. En del af handleplanerne i forhold til ungdomssanktionsforløbet er indledningsvis af meget generel karakter, men bliver mere konkrete ved opfølgninger undervejs. De meget generelle handleplaner består ofte næsten blot af en gengivelse af faseinddelingerne og en tidsramme herfor, samt en oplysning om, at der skal foregå en socialpædagogisk behandling. Det er endvidere meget karakteristisk, at de fleste handleplaner ikke forholder sig til eller begrunder opholdstidslængderne i de enkelte faser, men har standardlængder. Der er dog undtagelser, f.eks. den unge skal opholde sig kortest muligt i sikret afdeling - 2md. inkl. varetægt. Samtidig viser gennemgang af sagsakterne, at der sjældent på dette tidspunkt er fundet et navngivent opholdssted til fase 2-forløbet, og at der ret ofte sker en forlængelse af fase 1-opholdet i sikret regi, fordi kommunerne ikke formår at finde et opholdssted eller lignende, før den fastsatte tidsramme for fase 1 er overskredet. En del af handleplanerne er dog lidt mere specifikke i forhold til, hvad formålet med ungdomssanktionen er i den enkelte unges tilfælde. Enkelte handleplaner har beskrivelser af indholdet i alle tre faser, men de fleste er koncentreret om fase 1 og fase 2. Det socialpædagogiske moment, som er indeholdt i dommen til ungdomssanktion, er kun sjældent ekspliciteret i handleplanerne. De specifikke planer (i modsætning til de helt generelle planer) beskriver typisk, at den unge efter opholdet på sikret afdeling skal bo på et opholdssted, skal gå i skole/alternativt være i beskæftigelse, gå til fritidsaktiviteter eller lign. Der er dog kun helt sporadiske overvejelser i materialet om, hvilke socialpædagogiske foranstaltninger, dvs. hvilke opholdssteder, skoler osv., der matcher den enkelte unges behov. Opfølgende handleplaner indeholder ofte justeringer, men også de er langt hen af vejen af teknisk karakter, f.eks. hvor mange hjemmebesøg må den unge have i

13 13 næste periode, hvem må besøge den unge osv. Manglen på overvejelser over, hvad det præcist er, den unge har brug for at lære, og dermed hvilken foranstaltning, der kan varetage denne opgave, er nærmest ikke-eksisterende. Dette får som konsekvens, at opholdsstederne til afvikling af fase 2 er blevet valgt ud fra andre kriterier end pædagogiske. Ud over planer for den unges ophold, beskæftigelse osv., er der i enkelte handleplaner også andre oplysninger, f.eks., at den unge skal have psykologbehandling, at der skal gennemføres en mentalundersøgelse m.m. I ingen af de to nævnte eksempler bliver beslutningen dog ført ud i livet. I forhold til mentalundersøgelsen oplyses det, at ventetiden var for lang. (Sagsgennemgangen viser dog, at ventetiden var 6 mdr., hvilket var samme tid, som den unge befandt sig i sikret regi før dom). Iværksættelse af psykologbehandlingen (som en af de sikrede afdelinger havde ansvar for), blev glemt, indtil en tilknyttet aflastningsfamilie et år inde i forløbet spørger hertil på baggrund af drengens tiltagende dårlige trivsel. Den unges og forældrenes information om og accept af ungdomssanktionen I (næsten) alle sagerne fremgår det, at den unge er orienteret/involveret i planerne for ungdomssanktionen før dommen, og det generelle billede er, at dette også gælder for forældrene. Der er dog mange eksempler på, at både de unge og deres forældre ikke er interesserede i en ungdomssanktion, og flere forældre giver udtryk for, at det er bedre, at deres søn afsoner sin straf i fængsel. Derudover viser sagsakterne, at både de unge og deres forældre i flere af sagerne har store problemer med at forstå, hvad dommen indebærer. Dette skyldes ikke primært sproglige problemer, da det i mange af sagerne nævnes, at der er tolk tilstede. Mange af forældrene med anden etnisk baggrund udtrykker bekymring over, at deres søn skal anbringes udenfor hjemmet, samt skepsis over for hvad en institution kan tilbyde og gøre bedre end familien selv kan. Den manglende forståelse for, at anbringelsen i fase 2 er en del af dommen, er i flere af sagerne med til at vanskeliggøre forløbene. Den kommunale udredning før indstilling til dom til ungdomssanktion Som beskrevet ovenfor er langt de fleste unge i forvejen kendt i forvaltningen. I en del tilfælde foreligger der allerede en 38-udredning, psykologisk undersøgelse m.m., som indstillingen så tager afsæt i. Der foretages i relativt få tilfælde en ny/supplerende 38- udredning som optakt til ungdomssanktionen. Den begrænsede udredning synes at få betydning for det konkrete indhold i forløbene, hvor manglende beskrivelser af mål og formål i forhold til den unges behov vanskeliggør gennemførelsen for såvel de unge som for de involverede døgninstitutioner, kontaktpersoner m.fl. (Der henvises til afsnittet om handleplaner).

14 14 Udredninger via ophold i sikret afdeling Ifølge forarbejderne til lov om ungdomssanktion m.v. er formålet med det indledende ophold i sikret afdeling (fase 1): " dels umiddelbart gennem fjernelse fra lokalmiljøet at få standset den unges kriminelle handlinger, dels at tilvejebringe grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling. Varigheden af det indledende ophold i en sikret institution bør efter ekspertgruppens opfattelse formentlig i almindelighed være på 2 måneder svarende til den normale varighed af en socialpædagogisk observation efter den sociale lovgivning." 4 Det er flere steder anført, at der i udformningen af ungdomssanktionen kan tages individuelle hensyn, herunder at det indledende ophold i sikret afdeling kan forkortes eller udelades, hvis den unge ikke skønnes at have behov herfor eller allerede i forbindelse med surrogatfængsling har opholdt sig i sikret afdeling. 5 Fase 1 synes således primært tænkt som en mulighed for at få foretaget en grundig udredning af den unges behov for socialpædagogisk indsats, en udredning som kan lægges til grund for planlægning og forberedelse af sanktionens fase 2 og 3. Det kan konstateres, at der for alle de 25 unge, som indgår i udredningen, har været tale om et indledende ophold i sikret afdeling efter dom, også selv om flertallet af de unge på domstidspunktet allerede havde opholdt sig i sikret afdeling i en længere periode. Det kan også konstateres, at der i en række tilfælde indstilles til mere end 2 måneder i fase 1. Disse indstillinger er sjældent konkret begrundet i den unges dokumenterede behov, men f.eks. med forventede problemer med at finde plads i et egnet opholdssted. Eksempel: En kommune indstillede uden konkrete begrundelser om at dette skulle være nødvendigt i f.t. den unges behov i første omgang til 12 måneders ophold i sikret afdeling, efterfulgt af 12 måneders ophold i åbent døgnregi. Indstillingen blev senere ændret til 6 måneders ophold i sikret afdeling, efterfulgt af 12 måneders ophold i åbent døgnregi. Byretten fastsatte en længstetid på 4 måneder i sikret afdeling, hvilket blev stadfæstet af landsretten. Den unge ønskede ikke dom til ungdomssanktion, men i stedet en almindelig fængselsstraf. Kriminaliteten var ikke alvorligere, end at han, efter godt 2 måneder i varetægtssurrogat, blev løsladt efter byrettens dom og var på fri fod frem til landsrettens afgørelse. Han genindskrives i sikret afdeling 3 dage efter landsrettens dom og opholder sig der i 3 måneder og 25 dage. Sagsakterne vidner om, at den unge i denne fase opfattede socialforvaltningen som sin modstander, frem for som sin hjælper eller støttegiver. 4 (Se note 2). 5 Bl.a. i Socialministeriets skrivelse nr af : Skrivelse med orientering om spørgsmål i forbindelse med gennemførelse af en ungdomssanktion (efter straffelovens 74 a).

15 15 Sikrede afdelinger som udredningsinstitution I et par tilfælde har forvaltningen i sin indstilling om dom til ungdomssanktion givet udtryk for, at det indledende ophold i sikret afdeling helt konkret ønskes anvendt til en pædagogisk og psykologisk udredning af den unge, som kommunen ikke har haft noget særligt kendskab til i forvejen. Her er der eksempler på, at en sikret afdeling afviser at påtage sig en sådan udredning med henvisning til, at dette ikke er en del af afdelingens opgave. Afvisningen synes primært begrundet i økonomiske uoverensstemmelser om, hvem der i disse sager skal betale for psykologens arbejde. I et tilfælde betyder den manglende sammenhæng mellem kommunens ønsker og den sikrede afdelings muligheder, at der ikke foretages den ønskede udredning af den unge, som derefter visiteres til døgnophold på et spinkelt grundlag. I et andet tilfælde fører det til, at den unge overflyttes til en sikret institution langt fra hjemkommunen, fordi man på den institution gerne vil gennemføre den ønskede udredning. Dom til ungdomssanktion på trods af forvaltningens manglende anbefaling Gennemgangen af de udvalgte 25 sager viser, at kommunen i flere af tilfældene har frarådet, at den unge får dom til ungdomssanktion. Begrundelserne herfor er forskellige, men skyldes f.eks. at kommunen vurderer, at der ikke vil komme et fornuftigt forløb ud af det på grund af den unges eller forældrenes negative holdning hertil. I et andet eksempel drejer sig om, at den unge skønnes at have for svært ved at overskue et så langt forløb. På trods af at kommunen i disse sager ikke har indstillet til ungdomssanktion, bliver der alligevel tale om et par ganske positive sanktionsforløb. Afviklingen af dommen får i en af sagerne en lidt kaotisk start, fordi både den unge og forvaltningen er uforberedte: Dommens formulering om indledende ophold i sikret afdeling betyder, at den unge afbrydes i sit igangværende forløb og tilbageføres til en tilfældig sikret afdeling (= den, hvor der først er en ledig plads). Derefter skal forvaltningen så i gang med at finde et 'egnet' opholdssted til trods for, at man tidligere har givet udtryk for, at dette ikke ville være det rigtige for den unge. Her er der ikke kun tale om, at den unge har modstand mod at få dom til ungdomssanktion. Der er også tale om, at forvaltningen pålægges at gennemføre foranstaltninger, som man har vurderet vil være kontraindicerede for denne unge person. At ungdomssanktionen her får et positivt forløb må i et vist omfang tilskrives, at kommunen er meget fleksibel og lydhør over for den unges skiftende behov og ikke føler sig begrænset/fastlåst af dommens længstetider. Det har måske også en vis betydning, at den unge i dette tilfælde er klar over, at det ikke er forvaltningen, men alene straffesystemet, som har pålagt ham sanktionen. Sammenhæng mellem ungdomssanktionens faser Som det fremgår af afsnittene om udredning og handleplaner, er det yderst sjældent muligt for socialforvaltningerne før dommen at præsentere en plan, som - strækker sig over hele perioden - er konkret og

16 16 - ud fra en vurdering af den unges behov angiver mål, rammer og tidsperspektiv for den socialpædagogiske indsats De løbende redegørelser fra Justitsministeriet og undersøgelsen fra SFI 6 har tegnet et billede af tilfældighed i sagsbehandling og valg af døgninstitution, samt en helt generel manglende sammenhæng i de unges forløb. Gennemgangen af de 25 forløb bekræfter dette billede også for de unge, som først har fået dom til ungdomssanktion i 2003, hvor sanktionsformen har været kendt i flere år. Det indledende ophold i sikret afdeling får i de fleste tilfælde karakter af straf og ventetid/opbevaring frem til det (omsider) lykkes at finde et eller andet opholdssted, som har plads. Den manglende matchning i forhold til den unges behov medfører efterfølgende en del skift til nye institutioner, tilbageførsler til sikret afdeling eller periodiske hjemgivelser til forældrene. Overgangen til fase 3 sker i en del tilfælde uplanlagt, i forbindelse med at den unge forlader opholdsstedet. I nogle tilfælde når man tilsyneladende ikke frem til fase 3, idet den unge forbliver døgnanbragt i hele sanktionsperioden. I andre og ikke så få tilfælde ser det ud til, at sanktionen mere eller mindre 'løber ud i sandet' i fase 3, specielt i de tilfælde hvor den unge fylder 18 år og overgår til forvaltningens voksenafsnit. Tilbageførsel til sikret afdeling i fase 2 Der er i materialet mange eksempler på tilbageførsel til sikret afdeling, heraf mange på grund af fornyet kriminalitet og varetægtsfængsling. Denne type tilbageførsel er uproblematisk i den betydning, at det er en logisk konsekvens af den fornyede kriminelle handling. En sådan klar logik er dog ikke til stede i alle tilfælde. I en af sagerne har den unge problemer med at overholde de aftaler, som er indgået med opholdsstedet i forbindelse med hjemmebesøg, og har tillige meget svært ved at fastholde sig i den tilbudte beskæftigelse. De gentagne svigt fører til, at sagsbehandleren overvejer og undersøger mulighederne for en tilbageførsel, hvilket bakkes op af opholdsstedet, som også har mistet tålmodigheden. I en anden sag finder en afdelingsleder på et opholdssted ud af, at personalet igennem en længere periode har været utryg ved den unge. Han orienterer sagsbehandleren herom, og indstiller at den unge anbringes på sikret afdeling, når han kommer tilbage fra tre ugers ferie. Amtet, som kontaktes om en tilbageførsel, finder dog ikke, at der er grundlag herfor. Problemet med denne type tilbageførsler er, at de unge grundlæggende set ikke kan tage ansvar herfor og derfor heller ikke kan lære heraf. Beslutningen om tilbageførsel træffes af sagsbehandleren, når vedkommendes grænse er nået, dvs. når tålmodigheden, overbærenheden, troen på at det vil lykkes osv., slipper op. At dette sker, er forståeligt nok, men ændrer ikke ved, at det bliver tilfældigt i betydningen meget personafhængigt, hvornår en tilbageførsel finder sted. Følgende citat illustrerer, hvordan en sagsbehandler ved at fokusere på sanktionens magtaspekter og egen kompetence får fjernet opmærksomheden fra den unges ansvar 6 Ungdomssanktionen i kvalitativ belysning. Ti unge og ni institutioner. SFI rapport 05:06.

17 17 for den tilbageførsel, som reelt er en konsekvens af, at han ikke har overholdt indgåede aftaler. undertegnede har igen understreget overfor x, at han har fået en dom, som har nogle konsekvenser, såfremt han ikke overholder de aftaler vi har lavet, og at det er vigtigt for ham at få arbejdet med sit temperament. Det er helt tydeligt, at han har brug for hele tiden at få styr på hvad han må, og hvad han ikke må, og hvem der bestemmer. Han er fuldt ud klar over at i forhold til hans tilbageførsel, er det undertegnede der har haft kompetencen altså er skyld i at han sidder her nu [på sikret afdeling] Hvis tilbageførslen ikke er en direkte klokkeklar konsekvens af en begået handling, men derimod er resultatet af en proces, hvor der ikke er blevet grebet ind undervejs, og hvor den unge ikke er blevet gjort helt klart, at der vil ske en tilbageførsel ved gentagen uønsket handling, er de pædagogiske muligheder og chancer for at lære den unge, at handlinger har konsekvenser, som den unge må bære ansvaret for, ikke tilstede. Ansvaret herfor er blevet overtaget af sagsbehandleren, og tilbageførslen kan i den situation let blive opfattet som ren og tilfældig straf. At en tilbageførsel til sikret afdeling kan anvendes i det pædagogiske arbejde med den unge forudsætter som nævnt, at grundlaget for en tilbageførsel er bekendt for den unge, men derudover skal betingelserne for tilbageførsel være til stede. I bemærkningerne til loven nævnes ny kriminalitet og springture som eksempler på forhold, der kan føre til tilbageførsel. På grund af indgrebets intensive karakter finder ekspertgruppen, at den unge bør kunne forlange domstolsprøvelse af de sociale myndigheders afgørelse herom 7. Denne bestemmelse forekommer relevant de nævnte eksempler taget i betragtning, men der ses ingen steder referencer til, at de unge skulle være blevet gjort bekendt med deres mulighed for at få kommunens beslutning om tilbageførsel prøvet ved domstolen. I en enkelt sag er der dog fundet et notat som viser, at forældrene er blevet gjort opmærksom på mulighederne for at anke afgørelsen om en tilbageførsel. Samarbejdet mellem de involverede parter En af forudsætningerne for at et ungdomssanktionsforløb kan gennemføres er, at der finder et godt samarbejde sted. Der er mange parter involveret i løbet af de tre faser, og alle skal have de nødvendige informationer, som forudsætning for at de kan løse deres respektive opgaver i sanktionsforløbet. Ud over den unge (og som oftest også forældrene) er kommunen den gennemgående figur i alle faserne. I det følgende vil nogle problemstillinger i kommunernes samarbejde med de forskellige instanser, som kommunerne samarbejder med om tilrettelæggelse og gennemførelse af et ungdomssanktionsforløb, blive beskrevet med udgangspunkt i gennemlæsningen af de 25 forløb. 7 Straffeloven 74 a, stk. 3.

18 18 Samarbejdet med den unge og familien Kvaliteten af samarbejdet mellem den kommunale sagsbehandler og den unge og dennes forældre fremtræder meget forskelligt. Der er sager, hvoraf det meget kort fremgår, at de nødvendige kontakter har været gennemført, og hvor der undervejs i forløbet med store mellemrum er noteret i journalen, lavet opfølgende handleplan mm. I andre sager er der omtrent daglige notater om telefonsamtaler med forældre, den unge, ældre søskende, diverse kontakt- og støttepersoner omkring den unge eller familien, med sikret afdeling, skole, fritidstilbud, opholdsstedet osv. Nogle af disse sager vidner om en overordentligt solid indsats fra kommunens side for at skabe gode betingelser for et udbytterigt forløb. Det viser sig i flere af sagerne, at forældrene er så dårlige samarbejdspartnere, at det giver problemer undervejs i forløbet. Det drejer sig om forældre, som enten selv er dårligt socialt fungerende eller har svært ved at forstå betydningen af at overholde de aftaler, der er indgået omkring den unge. Samarbejde med politi og forsvarer En af de instanser, som med få undtagelser er helt usynlig i næsten samtlige af de 25 sager, er forsvareren for de unge. Det fremgår således ikke i de sociale sagsakter, at der har været en kontakt mellem forsvarer og kommune, og der bliver heller ikke i sagerne refereret til, at den unge har været i kontakt med sin forsvarer. Dette kan dog godt være tilfældet alligevel, uden at det er noteret. Derimod er der i en af sagerne en beklagelse fra en familie til deres sagsbehandler om, at de har svært ved at komme i kontakt med drengens forsvarer. I en enkelt sag fremgår det, at forsvareren for den unge har sendt brev til kommunen, hvori det fastslås, at der ikke er hjemmel til, at den unge opholder sig mere end 2 mdr. på den sikrede afdeling i fase 1. Kommunens samarbejde med politiet er nævnt i et par sager, hvor sagsbehandleren har savnet oplysninger om, at der er rejst nye sigtelser mod den unge. I en af sagerne refereres ligeledes, at et forældrepar undrer sig over ikke at være blevet informeret. Den manglende orientering til kommunen om, at en ung i ungdomssanktion evt. har foretaget ny kriminalitet er uhensigtsmæssig, da det betyder, at der ikke kan følges adækvat op på forløbet. Samarbejde med de sikrede afdelinger og driftsamterne Kommunens samarbejde med de sikrede afdelinger dvs. primært i tiden før dom og under fase 1, er generelt ikke velbeskrevet i akterne. Det fremgår dog, at det kommer bag på flere af kommunerne, at det er kommunens ansvar at etablere aftale om plads til den unge. Kommunerne forholder sig ikke til de sikrede afdelingers arbejde med de unge, men har reelt heller ikke mulighed for at vælge den ene afdeling frem for den anden. Dvs. kommunale ønsker eller krav til, hvordan det socialpædagogiske arbejde med den unge skal udmønte sig i fase 1, er ikke-eksisterende. Denne opgave er helt overladt til den sikrede afdeling. Det fremgår i nogle af sagerne, at de sikrede afdelinger ud over at levere skriftlige statusbeskrivelser osv., har videregivet brugbare erfaringer om tilrettelæggelse af ungdomssanktionen til kommunens sagsbehandler.

19 19 Sagsgennemgangen dokumenterer, at en meget stor barriere for at kunne tilrettelægge og gennemføre et ungdomssanktionsforløb hensigtsmæssigt, dvs. således at den unge får udbytte heraf, drejer sig om problemer med at finde egnede opholdssteder til afvikling af fase 2 8. Det er svært at vurdere, hvor meget det skyldes manglende ressourcer osv. i det kommunale system, at det i flere tilfælde forekommer, at der ikke er fundet et opholdssted til den unge, når fase 1 afsluttes, hvilket betyder, at den unge i flere tilfælde er blevet sendt hjem, indtil der er fundet et sted. Journalerne vidner dog helt sikkert om mange forsøg og kontakter til amtskommunen om hjælp til at finde eller godkende foreslåede steder blandt andet grundet amtets medfinansiering hertil. I en af sagerne vælger kommunen til sidst at afbryde ungdomssanktionsforløbet, idet det ikke lykkedes at finde et opholdssted, som vil modtage den unge efter en tilbageførsel til sikret afdeling. I denne sag konverteres dommen til en ubetinget straf (hvori ny kriminalitet begået under ungdomssanktionsforløbet også medregnes). En situation, der i nogle af sagerne også skaber store problemer for kommunerne, drejer sig om tilbageførsler fra fase 2 til sikret institution. Skal der ske en tilbageførsel, skal beliggenhedsamtet godkende tilbageførslen. Ofte skal kommunerne i denne situation kontakte flere amter enten på grund af manglende pladser, eller fordi det kontaktede amt ikke finder, at der er grundlag for en tilbageførsel. Gennemlæsning af sagerne viser, at der er stor forskel på den måde, som amterne administrerer grundlaget for tilbageførsel til sikret institution, et forhold der giver grundlag for frustration hos sagsbehandlerne i nogle af sagerne. At amtets restriktive administration i de givne sager ud fra de foreliggende oplysninger synes relevante, ændrer ikke ved at sagsbehandleren kan føle sig magtesløs i forhold til at løse en tilspidset situation. Sættes der fokus på samarbejdet mellem kommunerne og amterne i form af faglig sparring, konsultativ støtte osv., ses dette ikke afspejlet i de sociale sagsakter. Samarbejde med institutioner og opholdssteder Det fremgår af de sociale sagsakter, at samarbejdet mellem kommunerne og opholdsstederne kan være meget problematisk. Blandt de 25 udvalgte sager, er der flere tilfælde, hvor forskellige kommuner men indenfor samme amt har søgt eller fået udpeget et bestemt opholdssted til deres unge i fase 2. Af sagsakterne fra de forskellige involverede kommuner fremgår det, at samarbejdet med denne institution er problematisk. Når typiske samarbejdsproblemer mellem kommune og opholdssted illustreres med eksempler herfra, er det fordi det fint illustrerer karakteren af de problemer, som kan genfindes i andre sager. Problemerne i samarbejdet er mange, og eksemplerne starter ved visitationen, hvor en af de unge visiteres til opholdsstedet trods oplysninger om, at alle de anbragte på stedet ryger hash - en oplysning der bekymrer sagsbehandleren og ikke mindst forældrene. Et andet forhold som skaber problemer er, at de aftaler, der indgås med den unge omkring hjemmebesøg, ikke overholdes af opholdsstedet. Der er eksempler på, at de unge, trods klare aftaler om det modsatte, befinder sig alle andre steder end aftalt. 8 Dette forhold er også beskrevet i de tidligere omtalte undersøgelser, som Justitsministeriet og SFI har gennemført om ungdomssanktionen.

20 20 I et tilfælde kontaktes sagsbehandleren af en repræsentant for retsvæsnet, fordi pårørende til offeret for den unges kriminelle handling har ringet og beklaget sig over, at den unge allerede er tilbage i lokalmiljøet. Denne krænkelse af retsfølelsen var der taget højde for i de indgåede aftaler, men de blev ikke overholdt. Andre forhold, som kan læses i sagerne, er en utilfredshed med det manglende pædagogiske arbejde med de unge, med mange vikarer som (naturligt nok) ikke er velorienterede, med stedets manglende evne eller parathed til at fastholde de unge med flytning af den unge til følge osv. Hvis de udvalgte sager er typiske, kan det kun undre, at amtet i flere år fortsætter samarbejdet med dette opholdssted, idet de unges ophold på dette sted overvejende beskrives uden positive elementer, og mange forløb afbrydes på negativ baggrund. Samarbejde internt i kommunerne Sagsgennemgangen viser, at der internt i det kommunale system i flere af sagerne mangler viden om og procedurer for håndteringen af ungdomssanktionen, når den unge undervejs i forløbet bliver over 18 år. Der er således flere eksempler på, at den unge pr automatik er blevet overført fra en børne/unge- eller familieafdeling til et arbejdsmarkedsafsnit/en voksenafdeling eller lign., uden at der her er kendskab til, at den unge har dom til ungdomssanktion, og at der i den forbindelse kan være indgået aftaler med den unge, som der skal følges op på bl.a. i form af tilsyn og efterværn. Skole og uddannelse, arbejde og beskæftigelse Et væsentligt element i ungdomssanktionen drejer sig om at give den unge ikke blot sociale, men også nogle faglige kompetencer. Dvs. at skole, uddannelse og arbejde bør indgå helt centralt i de faser, som ungdomssanktionen består af. Det er karakteristisk for beskrivelserne af de unges ophold i sikret afdeling under fase 1, at uddannelsesaspektet ikke fylder meget. I en enkelt sag er der dog på en sikret afdeling foretaget en egentlig udredning af den unges faglige standpunkt til brug for den videre planlægning af hans forløb. Er den unges ophold på sikret afdeling i fase 1 planlagt til at vare få måneder, er det begrænset, hvor meget den unge kan nå at tilegne sig af formaliserede skole- eller uddannelsesmæssige færdigheder. Derimod kunne det måske lade sig gøre at iværksætte andre og måske mere alternative undervisningstiltag. Med de negative erfaringer og brudte skoleforløb, som karakteriserer denne gruppe af unge, er det endvidere en oplagt pædagogisk opgave at gøre de unge interesserede i skolegang ikke mindst i forhold til de mange unge med udenlandsk baggrund og registrerede sprogproblemer. Der er som nævnt i enkelte sager oplysninger om, at den unge har modtaget skoleundervisning på den sikrede afdeling, mens beskrivelser af den noget større opgave med at afklare den unges skolestandpunkt, at motivere og gøre den unge interesseret i at gå i gang med et skole- eller uddannelsesforløb ikke fylder meget i de sociale sagsakter. Dette til trods for, at en af opgaverne i denne fase netop er at tilvejebringe grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling og dermed også for hvad der skal iværksættes i forhold til skole, beskæftigelse, fritid osv. i de efterfølgende faser af sanktionen.