Kollegialitet og patientsikkerhed

Transkript

1 LÆGEFORENINGEN Kollegialitet og patientsikkerhed Læger har en forpligtelse til at reagere, når patientsikkerheden bringes i fare af kollegers praksis. At konfrontere en kollega er aldrig nemt. Derfor finder Lægeforeningen det vigtigt at drøfte emnet. Debatoplæg - Lægemøde 2013

2 Hvad er god kollegialitet? Læger har en forpligtelse til at reagere, når patientsikkerheden bringes i fare af kollegers praksis. At adressere kritik eller bekymring over for en kollegas adfærd kan være vanskeligt. Hvad skal man stille op, hvis man er bekymret for, om en kollega magter opgaverne? Eller hvis man er usikker på, om kollegaen magter at behandle sine patienter forsvarligt? En god kollegialitet kræver handling ude på afdelingerne og i praksis. Det er således vigtigt, at dilemmaer drøftes, og at der skabes mulighed og veje for at hjælpe hinanden. Kollegialitet rummer både overvejelser om ledelsens ansvar, lægers pligt til at anmelde forhold til Sundhedsstyrelsen, kollegialitet, opkvalificering af lægers faglige niveau, ansvar samt pressens indflydelse på formidlingen af konkrete sager. Sundhedsministeren er i forbindelse med den såkaldte patientsikkerhedspakke kommet med en udmelding om en whistleblower-ordning. Lægeforeningen mener ikke, at det er en god idé, hvis læger skal forpligtes til en rolle som sladrehanke, når en kollega under pres træder det mindste skridt ved siden af. Det løser i hvert fald ikke problemerne. I stedet er der brug for retningslinjer, som kan guide læger til at tage hånd om kolleger, der har brug for det, og gode råd om, hvordan de kan søge hjælp hos ledelse og myndigheder i alvorlige tilfælde. At konfrontere en ulykkelig kollega er aldrig nemt. Men læger er forpligtede til at gøre det. Ellers kan følgerne være meget alvorlige. Først og fremmest for patienterne, men også for kollegaen i en nedadgående spiral. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen finder det vigtigt, at emnet tages op og drøftes. Engelsk inspiration Lægeforeningen er inspireret af General Medical Council 1, som har arbejdet med kollegialitet og patientsikkerhed, og som til engelske læger i 2012 har udgivet pjecen Raising and Acting on Concerns about Patient Safety. Her gives konkret vejledning til læger om at reagere, når patientsikkerheden er truet. Ifølge pjecen skal myndighederne kun kontaktes, hvis den pågældende læge/organisation er en del af problemstillingen, eller hvis man lokalt forgæves har forsøgt at få løst problemet. Hvis en læge er i tvivl om, hvorvidt der skal reageres, skal han eller hun kunne få rådgivning fra en upartisk kollega, en mere erfaren kollega eller fra General Medical Council. General Medical Council slår endvidere fast, at alle læger har et ansvar for at opmuntre og støtte en kultur, hvor personalet åbent og trygt kan rejse bekymringer om patientsikkerhed. Klinikchefer og ledere har et større ansvar for at facilitere, at personalet kan rapportere om deres bekymringer. Der bør således ifølge den engelske pjece være systemer og politikker, som medfører, at personalet trygt kan henvende sig med bekymringer om deres kollega og patientsikkerheden. Det er ledelsens ansvar, at der følges op på bekymringerne. Hvis der er behov for at undersøge en episode eller en klage, skal ledelsen sikre, at undersøgelsen foregår rimeligt og fair, at den mistænkte behandles ordentligt, og at den kollega, som har gjort opmærksom på problemet, ikke bliver udsat for unfair kritik eller ansættelsesretlige konsekvenser. 1 General Medical Council er en uafhængig organisation, som har beføjelse til at udstede autorisation til læger i Storbritannien. Deres formål er at beskytte, fremme og bevare sundhed og sikkerhed for befolkningen ved at sikre ordentlige standarder i lægegerningen. Om kollegialitet de kollegiale regler Lægeforeningens kollegiale regler pålægger Lægeforeningens medlemmer at leve op til adfærdsmæssige standarder for, hvorledes man forventes at opføre sig over for sine kolleger. Som det fremgår af reglerne, er kollegialitet en forudsætning for et godt arbejdsmiljø præget af et effektivt fremadrettet samarbejde og dermed for effektiv ressourceanvendelse. Læger er derfor i alle samarbejdsre- 2

3 lationer forpligtet til at arbejde for et sundhedsvæsen med arbejdspladser præget af åben kommunikation om fejl, næsten fejl og utilsigtede hændelser. De kollegiale regler har også et afsnit om interkollegial kritik. Hvis en læge mener, at en kollega driver uforsvarlig lægegerning, bør der rettes henvendelse til sundhedsmyndighederne sædvanligvis efter forudgående kontakt med vedkommende læge. Hvis man er i tvivl, om man skal kontakte myndighederne, bør man få vejledning i Lægeforeningen. Hvis man som læge vil kritisere en kollega, bør man kontakte vedkommende først, inden man går til pressen. Kritik skal i øvrigt formuleres på en sådan måde, at den ikke skaber unødig utryghed eller mistillid hos patienter, pårørende eller i offentligheden. En læge bør derfor i almindelighed ikke over for patienter og disses pårørende fremkomme med nedsæt-tende udtalelser om en kollegas faglige kvalifikationer. De kollegiale regler indeholder også forpligtelser i forbindelse med uddannelse. Læger med ansvar eller medansvar for videreuddannelse af yngre læger og efteruddannelse af kolleger er således forpligtede til at sikre, at disse får en uddannelse af en høj faglig og etisk standard. I de kollegiale regler er det også fastsat, at læger gennem deres ledelse er forpligtede til at medvirke til en lægekultur præget af gensidig respekt, kollegialitet og et godt psykisk arbejdsmiljø. Kollegialt Netværk Kollegialt Netværk for Læger yder gratis og anonym rådgivning til læger, der har små eller store arbejdsmæssige eller private problemer. Hjælpen i Kollegialt Netværk for Læger bliver ydet af andre kolleger, yngre læger, overlæger, praktiserende speciallæger eller speciallæger i almen medicin, der er rådgivere i netværket på ulønnet og frivillig basis. Hjælpen sker i form af en hurtig og umiddelbar personlig støtte og rådgivning. Rapportering af utilsigtede hændelser 1. januar 2004 trådte loven om patientsikkerhed i kraft. Sundhedspersoner skal rapportere utilsigtede hændelser, de enten selv involveres i eller observerer hos andre. En utilsigtet hændelse er her en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Lægen skal ikke rapportere kendte komplikationer eller bivirkninger ved medicin i dette rapporteringssystem. Formålet er systematisk at skabe opmærksomhed om det, der kan undgås og forebygge gentagelser. De utilsigtede hændelser, der skal rapporteres, er hændelser, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter i både det offentlige og det private sygehusvæsen. Systemet er et ikke-sanktionerede system. Der kan for eksempel ikke udtales kritik eller ske fratagelse af autorisation på baggrund af de hændelser, der rapporteres Sundhedsstyrelsens rolle Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed i henhold til autorisationsloven. Sundhedsstyrelsen fører således tilsyn med lægers ordinationer af udvalgte (kopieringspligtige) lægemidler, hvilket sker ved, at alle apotekerne indberetter til et centralt register. Sundhedsstyrelsen kan på den måde følge den enkelte læge eller tandlæges ordination af morfika og visse andre afhængighedsskabende lægemidler til patienterne, og hvor meget vedkommende rekvirerer til brug i praksis. Sundhedsstyrelsen modtager kopi af alle afgørelser truffet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Som et led i Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner kan styrelsen sætte en person i skærpet tilsyn, udstede påbud 3

4 til vedkommende eller indlede en sag ved domstolene om hel eller delvis indskrænkning af en persons autorisation. Der er herved tale om, at Sundhedsstyrelsen følger op på sager, hvor der allerede er konstateret kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, eller domstolene. Dilemmaer til debat Dilemma 1 En yngre læge Freja, som arbejder på et hospital synes, at der er et stort svind i medicinskabet. Freja har mistanke til sin kollega Bo, som tit har røde øjne og har en mistænkelig adfærd. Freja kigger febrilsk i personalehåndbogen på hospitalet, men hun kan ikke se, at der er nogen retningslinjer. Hvad skal Freja gøre? Freja har hørt, at embedslægerne tager sig af sager om misbrug. Men Freja ved ikke, om det er det rigtige at gøre at kontakte embedslægen. Hun kan måske gøre det anonymt? Skal hun i stedet konfrontere Bo? Skal hun tale med en kollega om det? Skal hun gå til sin overordnede? Vil det være en god idé med retningslinjer? Dilemma 2 Ahmet er en yngre læge fra Mellemøsten, som har svært ved dansk. Patienterne er utilfredse med ham, da hans sprog er gebrokkent. Kollegerne har ikke megen respekt for ham, da de ikke mener, at hans faglighed er i orden. Ahmet er meget opfarende, når han opfatter, at han bliver kritiseret. Han mener selv, at han er en dygtig læge. Lederen er konfliktsky og glæder sig til, at Ahmet bliver overflyttet til andet hospital som led i sin uddannelse. Er dilemmaet med Ahmet noget, som lederen bør reagere på? Kan problemstillingen løses ved uddannelse? Er der tale om kultursammenstød? Hvad skal kollegerne gøre? Dilemma 3 Gurli er vagtlæge og har kørevagter i egen bil. Der er kolleger i lægevagten, som har observeret, at hun i perioder lugter af alkohol. Der er travlt i lægevagten, og der er brug for Gurli i lægevagten som kørevagt. En patient har kontaktet politiet, fordi patienten synes, at Gurli var alkoholpåvirket. Kollegerne er bekendt med, at Gurli skal til samtale hos politiet. Skal kollegerne foretage sig noget? Skal kollegerne afvente politiets stillingtagen? Skal kollegerne nu kontakte Gurli? Skal kollegerne kontakte de patienter, Gurli har været i kontakt med? Dilemma 4 En risikomanager, Jørgen, indsender gentagne rapporteringer om utilsigtede hændelser vedr. den samme sundhedsperson og den samme hændelse. Det gælder patologen, Anders, som adskillige gange har indsendt insufficient materiale til undersøgelse, og den praktiserende kirurg, Marianne, som anlægger l.a. i toksiske doser på små børn. I relation til Anders og Marianne er det ikke lykkedes at få dem til at ændre praksis. Der er tale om ganske få, men ofte ganske alvorlige tilfælde. Når det ikke lykkes at få sundhedspersonen til at ændre praksis, er det ifølge gældende regelsæt ikke muligt at gå videre med sagen til Embedslægen/Sundhedsstyrelsen på grund af, at oplysningerne anses for fortrolige. Hensynet til adskillelsen mellem det lærende og det sanktionerende system vejer tungest, Jørgen mener, at han må sætte sin lid til, at andre aktører kontakter Embedslægen/Sundhedsstyrelsen. Har du nogen gode råd til Jørgen? Hvad kan Jørgen gøre? Dilemma 5 KBU-læge Mikkel har én måned tilbage på afdelingen og skal videre til et andet sygehus. Mikkel har erfaring med, at bagvagtsfunktionen om natten ikke fungerer omkring tilkald. Især når en bestemt bagvagt møder op, sker det med udtrykt utilfredshed fra bagvagtens side, og tilsynet på patienten er nødtørftigt. Mikkel er usikker på, om patienterne bliver tilset tilstrækkeligt af bagvagten. Mikkel er glad for snart at skulle væk fra afdelingen og håber at komme til en bedre afdeling. Mikkel ønsker ikke at rejse problemstillingen. Gør han ret i det? Hvad vil du anbefale Mikkel at gøre? Hvad skal gøres for at få rettet op på forholdene? 4

5 Dilemma 6 Afdelingslæge Inger kan konstatere, at en bestemt overlæge ikke i sin vagt sørger for at få fulgt op på foretagne blodprøver, og der er stor risiko for, at der er prøver, som bliver overset. Hvad skal Inger gøre? Sende en til den pågældende overlæge med sin kritik? Gå hen til den pågældende overlæge og mundtligt fremføre sin kritik? Tage problemet op på konference, når den pågældende overlæge ikke er til stede? Sende en til den ledende overlæge med sin kritik af den pågældende overlæge? Dilemma 7 Peter er blevet ansat som klinikchef, og i formiddagsavisen BT kan han læse, at en gruppe af læger fra hospitalet har kritiseret forholdene på hospitalet. De klager over, at patientsikkerheden er i fare. De pågældende læger har ikke tidligere henvendt sig til Peter om den problematik, som han nu kan læse om i avisen. Peter er fortørnet over, at problemerne ikke har været søgt løst internt. Peter tager en snak med lægerne, som har udtalt sig kritisk. Peter beder om deres input til, hvorfor de ikke inden pressehenvendelsen har henvendt sig til ham. Lægerne siger, at de ikke troede, at der ville blive gjort noget. hvor han har behandlet patienter, som Frederikke ikke har kunnet håndtere. Gitte vil nu undersøge sagen nærmere. Har du nogen gode råd til Gitte, om hvordan hun skal håndtere situationen både i relation til Søren og til Frederikke og til patienten Hans-Åge? Gitte overvejer i øvrigt på baggrund af sagen, at tage problemstillingen om kollegialitet og patientsikkerhed op i overlægekredsen. Hun vil på mødet med sine kolleger gerne komme med et generelt oplæg om kollegialitet og patientsikkerhed. Har du nogen gode råd til hende, om hvilke emner der skal indgå i oplægget? Andet Dilemma 9 John på 74 år sidder i en speciallægepraksis. Der er nogle af Johns patienter, som ved behandling hos andre speciallæger har nævnt, at de synes, at John er distræt og glemsom. De praktiserende læger har lagt mærke til, at han ikke giver tilbagemeldinger på behandlinger. John møder ikke som tidligere op til møder med kollegerne i faglige og sociale sammenhænge. Hvad skal kollegerne gøre? Skal kollegerne kontakte embedslægen? Skal kollegerne kontakte John? Skal kollegerne indkalde John til et møde? Peter vil gerne skabe størst mulig patientsikkerhed og vil gerne støtte en kultur, hvor man søger at få løst problemerne internt, hvis man er bekymret for patientsikkerheden. Hvordan vil du anbefale, at Peter følger op og får etableret en kultur, hvor medarbejderne trygt kan adressere deres bekymringer? Vil det være en god idé at udarbejde nogle retningslinjer? Dilemma 8 Gitte er en vellidt ledende overlæge. En dag kommer yngre læge Søren og fortæller, at han mener, at yngre læge Frederikke ikke magter sit arbejde. Frederikke laver mange fejl, som Søren i en længere periode har dækket over. Lige nu er Søren meget usikker på, at den behandling, som Frederikke udøver på patient Hans-Åge, er forsvarlig. Søren er bekymret over, hvilken konsekvens det vil have for ham, at han nu er gået til Gitte. Han er også bekymret over, at han ikke har journalført de gange, 5