Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever.

Transkript

1 Bilag Indhold Bilag Bilag 1: Interviewguides Interviewguide leder Interviewguide lærer Interviewguide elever Bilag 2: Forældre accept Forældre accept Vestre Skole Forældre accept Sønderskov Skolen Bilag 3: Vestre Skole Interview 1 - Leder Interview 2 - Lærere Interview 3 Teknisk serviceleder Interview 4 - Elever Interview 5 - Elever Bilag 4: Sønderskov Skolen Interview 6 Leder og lærer Interview 7 - Elever Interview 8 - Elever Bilag 5: Observationer Observationer Vestre Skole Observationer Sønderskov Skolen Side 50

2 Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever. Interviewguide leder Introduktion af mig selv Introduktion til emnet, interviewet!bæredygtighed, bæredygtigt forbrug, miljøundervisning undervisning til ændring af adfærd. o o o Optagelse af interviewet accept? Anonymitet, fortrolig opgave? Må jeg lave observationer? Emner/kategorier der skal dækkes under interviewet: 1. Er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn noget der ligges vægt på? o Hvis ja, hvad/hvilke områder og hvordan? 2. Hvilke normer (regler) for adfærd er eksisterende på skolen? o Inden for: " Vandforbrug? " Elforbrug? " Affaldssortering? Faciliteter på skolen til affaldssortering? (hvor opdelt, hvor tydeligt?) 3. Hvilke initiativer (tiltag) har skolen taget på disse områder i forhold til eleverne? Er det synliggjort? 4. Gøres eleverne opmærksom på deres forbrug? 5. Hvordan er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn dækket ind i undervisningen? o Hvilke fag? o Emnedage? o Begivenheder? (Gæstelærer) 6. Hvordan motiveres eleverne til at tænke over deres adfærd? 7. Tænker skolen miljømæssigt eller mere på skolen økonomi? 8. Mulighed for andet data de selv har produceret? Tak for deltagelsen o Ønskes rapporten efterfølgende? Interviewguide lærer Introduktion af mig selv Introduktion til emnet, interviewet!bæredygtighed, bæredygtigt forbrug, undervisning til ændring af adfærd. o o Optagelse af interview? Anonymitet? Side 51

3 Emner/kategorier der skal dækkes under interviewet: 9. Er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn noget der ligges vægt på? o Hvis ja, hvad/hvilke områder og hvordan? 10. Hvilke normer (regler) for adfærd er eksisterende på skolen? o Inden for: " Vandforbrug? " Elforbrug? " Affaldssortering? Faciliteter på skolen til affaldssortering? (hvor opdelt, hvor tydeligt?) 11. Hvilke initiativer (tiltag) har skolen taget på disse områder i forhold til eleverne? Er det synliggjort? 12. Gøres eleverne opmærksom på deres forbrug? 13. Hvordan er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn dækket ind i undervisningen? o Hvilke fag? o Emnedage? o Begivenheder? (Gæstelærer) o! Hvordan bidrager læren i undervisning i bæredygtighed/miljøhensyn? Hvilke metoder anvendes? 14. Hvordan motiveres eleverne til at tænke over deres adfærd? 15. Tænker skolen miljømæssigt eller mere på skolen økonomi? Tak for deltagelsen Interviewguide elever Introduktion af mig selv Introduktion til emnet og hvordan undersøgelsen skal foregå. Navneskilte for at bryde isen lidt. Optagelse af interviewet få deres accept. Bed dem tale højt og tydeligt. De må gerne stille spørgsmål under hele forløbet. Ingen svar er forkerte, de skal kun svare, hvis de har lyst. Emner/kategorier til diskussion (spørg til samme emne på flere forskellige måder, for at få det belyst bedre): Hvad forstår de ved begrebet bæredygtighed, vise hensyn til miljøet Lav en fælles brainstorm Gik eksempel på en person der er miljøbevidst, hvad mener de om ham? (Deler affald op, slukker for vandet, slukker lyset, spiser sin madpakke mm.) Hvilke normer (regler) er der på skolen, er der regler for, hvad de skal gøre? o Bliver det sagt? o Står det nogen steder? o Er faciliteterne til affaldssortering? o Hvad sker der, hvis de ikke overholder det? o Hvorfor skal de gøre det? Hvilke normer (regler) er eksisterende derhjemme? Side 52

4 o Hvad sker der, hvis de ikke overholder det der hjemme? o Hvorfor skal de gøre det? Hvordan indgår disse emner i undervisningen/timerne? o Hvilke situationer hvor i har haft om bæredygtighed/miljøhensyn husker de? " Emnedage/fagdage? I almindelig undervisning? Gæstelærer? Kan de fortælle om situationer, hvor de lærte noget omkring emnet? o Hvad var det sjoveste? Hvorfor var det sjovt/interessant? Hvordan kan de bidrage til den store helhed? Føler de, at de kan bidrage? Tænker de generelt over, hvad de gør? Tak for deres deltagelse. Uddel karameller til hele klassen. Bilag 2: Forældre accept Bilag to 2 består af det brev, der blev sendt ud til elevernes forældre på de to respektive skoler, om hvorvidt eleverne måtte deltage i undersøgelsen. Forældre accept Vestre Skole Kære forældre På torsdag den 15. maj 2014 vil jeg, Linda Risager Nørgaard, besøge jeres børns klasse for at lave interviews med en gruppe elever til mit speciale, som afslutning min cand.merc. uddannelse. Problemstillingen i specialet er, at analysere hvordan man i folkeskolen kan undervise i bæredygtigt forbrug for at påvirke elevernes adfærd. Dette gøres i et forsøg på at skabe mere bevidste forbrugere i fremtiden. Interviewene vil omhandle elevernes opfattelse af bæredygtigt forbrug, med fokus på affaldssortering samt vand- og el-forbrug. Desuden vil der primært blive spurgt ind til, hvordan de ser skolens initiativer på disse områder, og om de tager noget med sig derfra. Hvis I IKKE ønsker at jeres børn deltager i disse interviews, bedes I kontakte mig senest den 14. maj 2014 på Tlf: eller [email protected] Med venlig hilsen Lind Risager Nørgaard Aarhus School of Business and Social Sciences Side 53

5 Forældre accept Sønderskov Skolen Kære forældre På tirsdag den 27. maj 2014 vil jeg, Linda Risager Nørgaard, besøge jeres børns klasse for at lave interviews med en gruppe elever til mit speciale, som afslutning min cand.merc. uddannelse. Problemstillingen i specialet er, at analysere hvordan man i folkeskolen kan undervise i bæredygtigt forbrug for at påvirke elevernes adfærd. Dette gøres i et forsøg på at skabe mere bevidste forbrugere i fremtiden. Interviewene vil omhandle elevernes opfattelse af bæredygtigt forbrug, med fokus på affaldssortering samt vand- og el-forbrug. Desuden vil der primært blive spurgt ind til, hvordan de ser skolens initiativer på disse områder, og om de tager noget med sig derfra. Hvis I IKKE ønsker at jeres børn deltager i disse interviews, bedes I kontakte mig senest den 26. maj 2014 på Tlf: eller [email protected] Med venlig hilsen Lind Risager Nørgaard Aarhus School of Business and Social Sciences Bilag 3: Vestre Skole I bilag 3 er transskribering og referater af interviews fra Vestre Skole samlet. Interview 1 - Leder Interview af skoleleder Jacob Hørlyk I: Interviewer J: Jacob Hørlyk I: Ja, men det er meget generelt, hvad I gør her på skolen. Har I nogen former for hvordan, at I tænker på bæredygtighed og miljøhensyn? Både generelt på skolen og med hensyn til eleverne? J: Altså generelt på skolen, så kan man sige selvfølgelig i forhold til el vand og varme. Og især i forhold til el og varme, har vi selvfølgelig fokus på, hvad vi kan lave af besparelser der. Vand det kniber nok lidt mere sådan udover de sædvanlige ting i forhold til sparehaner og sådan nogle ting der. Men vi har selvfølgelig fokus på, hvad der kan lade sig gøre og sådan nogle ting, og så indenfor de økonomiske rammer vi har. Men Side 54

6 det er ikke nemt at gøre så meget ved det. Vi er så heldige lige nu, at Norddjurs kommune har en sådan en pulje af penge, hvor de tager rundt simpelthen og kigger på alle deres bygninger, og ser på hvad der kunne der være muligt at lave af besparelser. Der har vi blandt andet sidste år fået nye pumper og også sådan et dækken til at ligge over vores svømmehal, således vi sparer en del penge der i forhold til varme. Og vi har en del af vores lysstofarmaturer, der skal skiftes også rundt omkring på skolen, nogen af dem som brænder meget i forhold til LED-lamper og sådan nogle ting. Så vi får sådan lidt der. Men ellers sådan i dagligdagen i forhold til eleverne så er det sådan mest i forhold til papir, at vi har to skraldespande en til papir og så en til alt det andet. Så det er nok der, hvor måske eleverne sådan ser det mest. Men vi har nogle gange snakket om, det der kunne det være en mulighed, at vi skal ind i det der.. nu kan jeg ikke engang huske om det hedder Grønt flag, det tror jeg det hedder eller Grøn skole, hvor man lige præcis har mere fokus på miljø og bæredygtighed sådan i dagligdagen. I: Men der er ikke, altså I affaldssorterer ikke mere end J: Ikke mere end papir og så almindeligt, det er det eneste vi gør I: Jamen det er også altså, det er jo også en stor ting. J: Det er et lille skridt på vejen. I: Ja, det er jo det I: Jeg skal næsten sige, at det der er mit hovedområde, det har du selv nævnt. Det er affaldssortering og vand og el. Det er de tre hovedemner, jeg kigger på. Nu du selv nævner det her, men er der nogen normer sådan på skolen som børnene godt ved, at de skal følge, at lyset skal slukkes og med hensyn til vand, at de ikke bare skal.. J: Altså vand ved de jo godt, at der skal slukkes for vandhanerne og sådan nogle ting. Vi har også tit snakket om, at vi skal have sådan nogle automatiske vandhaner kunne være en mulighed, så den selv går ud. Det meste af vores lys slukker selv, men igen prøver vi også at bygge op, at de steder hvor vi ikke har automatisk lys, at når man for eksempel forlader lokalet og skal over i et faglokale kan det være, jamen så husker den sidste mand at slukke lyset. Altså, det er sådan nogle basale ting, som er der. Men igen, vi prøver jo også igennem de investeringer vi laver, så prøver vi på at lave så meget automatik som muligt. Og så står vi jo i et dilemma, skal også siges især indenfor el, fordi vi er også i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret, som kræver at vi har computere og smartboards og ting og sager ikke. Og det sluger også en masse. Så udover at vi arbejder meget for at spare, så omvendt slæber vi også en masse ting ind, og beder også eleverne om at tage med hjemmefra. Så der er nogle dilemmaer. I: Ja, det er også hvis de har noget med, så skal de jo også bruge el til at oplade J: Ja, vi har lige brugt, hvad har vi brugt, tusinde har vi lige brugt på at få sat sådan nogle kabeltromler i lofterne oppe ved de store elever, i forhold til når de har deres medbragte computere med, at de kan få strøm til dem. Og det er jo ikke ligefrem sådan en besparelse, det ligger op til. I: Når i så har det her til elverne, anbefaler I så at de har deres computer til at lade hele tiden eller måske kun lader op, når det er nødvendigt? J: Årh det ved jeg ikke engang, det har vi ikke engang snakket om. Det kunne godt ske, at vi skulle have et fokus der. Side 55

7 I: Eller har i andre, for eksempel når vi snakker om at slukke lyset. Gør i børnene opmærksom på det på nogen måde? Altså nogen sedler og? J: Altså jeg går ud fra i indskolingen. Nej, ikke med sedler. Der har været for mange år siden, havde vi nogle sedler omkring det. Men ellers tror jeg det er nogle vaner, man bygger ind i indskolingen. Jeg tror, indskolingslærerne har fokus på det..at når de forlader lokalet, ja så slukker man lyset. I: Ja, i stedet for at sætte husk at slukke J: Men igen de fleste steder har vi efterhånden sådan en lille føler. Så den registrere om der er bevægelse eller ej. I: Nu du snakker om, at i sorterer affald, både papir og er det i alle klasserne og på fællesarealer? J: Nej, det er hovedsageligt i klasserne. I klasserne har vi to, altså vi har den traditionelle affaldsspand, og så har vi en kasse, hvor de putter rent papir i. I: Så der er mulighed for det i alle klasserne? J: Ja, det er der. I: Hvad med i frikvartererne når de er ude og sådan noget, kan de så også gøre det? Der har de selvfølgelig ikke så meget papir, men. J: Nej, der har vi ikke. Der har vi kun en slags skraldespande. I: Har i noget inde i undervisningen generelt om bæredygtighed, ikke altså måske ikke kun om det her forbrug de selv kan hjælpe med, men noget bæredygtighed så de ligesom forstår konsekvenserne i fremtiden, af hvad det egentlig vil sige? J: Jamen det nu er jeg jo selv fysiklærer eller gammel fysiklærer efterhånden. Og der har man jo fokus på noget forbrug, også hvad konsekvenserne kan være i forhold til og det samme gælder jo i biologi med opbrug af de fossile brændstoffer, og hvad der er af alternativer og sådan nogle ting der. Og igen hvilke konsekvenser det kan have også rent vejrmæssigt og sådan nogle ting der, så det indgår jo kan man sige naturligt i vores..ja i fagmålene. Så er jeg lidt i tvivl, i forhold om vi også har noget i dansk, kristendom måske sådan rent etisk. Kunne der måske også godt indgå nogle diskussioner..samfundsfag, der kunne jeg også godt forestille mig, at der indgår noget. Jeg har ikke lige sådan styr på det, der bliver du nødt til at snakke med nogle af lærerne nok for at få det nærmere, men jeg kunne ikke forestille mig andet, end at der indgår noget der. I: Men I har ikke sådan en overordnet strategi for, at det bliver..kommer ind i forskellige fag, det er kun ligesom, hvor det hører hjemme, eller hvad man skal sige? J: Ja, ja, vi har ikke som sagt, hvis vi gik med i dem, der hedder Grønt flag ordningen der så betyder det faktisk, at vi skulle lave sådan en overordnet strategi for hele skolen og have fokus på det igennem hele forløbet. I: Har I tænkt på at gøre noget? Side 56

8 J: Altså vi snakkede om det for en 3-4 år siden, snakkede om det der med om vi skulle gå ind i Grønt flag, men det kræver bare enormt meget. Ja, det er så undskyldningen hver gang, der kommer så meget andet vi også skal have fokus på. Og så glemmer man det lidt. I: Ja, der er jo mange ting også med den nye skolereform. Og der kan jeg jo se, at der er ikke lavet noget med hensyn til bæredygtighed. J: Nej, ikke generelt. I: Det er så diskuteret, om man burde have gjort det for at påvirke børnene fra en tidlig alder. Og at det ansvar egentlig ligger ved kommunerne, og hvad de synes. Ville I synes det var en god ide, at det var påtvunget, at de gjorde en indsats for at hjælpe jer? J: Ja, det synes jeg, kunne være en rigtig god ide, at der var meget mere fokus på. Og som du nævnte tidligere, så er det jo også det der med, hvad fremtiden bringer for børnene. Jeg kom også til at tænke på hjemkundskab, altså der vil vi jo også gerne have det, der har vi diskuteret med hjemkundskabslæren nogen enkelte gange, hvad det egentlig er vi også giver børnene at spise. Jeg ved godt, vi har et økonomisk budget som er begrænset, men hvad er det egentlig vi præsenterer dem for? Der kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne præsentere dem for nogle valgmuligheder, men også det der med at have fokus på hvor meget mad er det egentlig, vi smider væk. I: Ja, det er også et stort område. J: Så det kunne også være en del af det. Men helt klart hvis der kom noget overordnet fra, nu skal i have fokus på det, så ville vi selvfølgelig også gøre det. Vi ville også synes, at det var en god ide, er jeg ret sikker på. I: Ja, jeg tænker også som motivation for eleverne, om de tænker på det her, eller om de bare tænker sådan gør vi på skolen, vi skal huske at slukke lyset og dele affaldet. J: Altså der er nogle automatikker, det man nogle gange skal passe på med, det er om det bliver for moralsk. Du ved, for så giver det bagslag. Vi har tit nogle af de der kampagner, der kommer. Vi bliver bombarderet med rigtig mange kampagner, man vil have inden for alle mulige forskellige områder. Der er det så tit, at man oplever at bliver det lidt for moralsk eller lidt for fokuseret på nogle enkelte ting, så hvis man skal arbejde med bæredygtighed, så er det i hvert fald vigtigt, at det bliver sådan en løbende proces, over de der ti år man har børnene, og lige præcis som du siger bygge nogle gode vaner op og inddrage nogle ting på de rigtige tidspunkter. I: Det jeg også prøver at undersøge, det er hvad man kan gøre på skolerne, som du siger, med at opbygge de her vaner, så de har dem i fremtiden, fordi børn bliver jo både påvirket her på skolen, men også rigtig meget hjemmefra. Og så ligesom at kunne balancerer det der, hvis de ikke får noget hjemmefra, at de ikke tænker miljøbevidst, at de så kunne få noget andet andre steder fra. Men også med hensyn til at motivere eleverne til at tænke på det her, nu siger du, nu har de kun lige gennem undervisningen, I har ikke noget overordnet. Men hvis man nu havde den her overordnede strategi, så kunne man måske også tænke, at man kunne motivere eleverne for at skulle opnå et eller andet. Så de havde noget at forholde sig til. At det var skolen var samlet om et eller andet fælles mål. J: Der ved jeg andre skoler de har, der også har været med i nogle projekter, de har så for eksempel sagt at hvis vi sparere så og så meget på strøm, så får eleverne den andel af besparelsen, til at så kunne bestemme et Side 57

9 eller andet arrangement eller noget til legepladsen, eller hvad det nu kan være. Altså, der kan være sådan nogle forskellige motivationsfaktorer, som er med til at motivere. For jeg tror, det er svært det der med at sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan for ellers om 50 år, så kan der ske sådan og sådan. I: Ja, lige præcis. Man skal lige finde den rigtige måde at få dem med på ideen. Nu du også nævner, at de besparelser i så gør, det er selvfølgelig både økonomisk i tænker på, men også på miljøet. Vejer det lige op? J: Hvad tænker du på? I: Når I tænker på, at vi skal spare på el og vand, er det mest økonomisk? J: Ja, det er det. Fordi vi har en bundlinje. I: Ja, som man altid skal overholde J: Ja. Selvfølgelig ligger det i baghovedet, men det er jo ikke noget, som kan man sige vi sådan, det er jo ikke fordi at kommunen ligger op til, at vi specielt skal være miljøorienterede eller bæredygtige. Det er selvfølgelig også, at der skal være en bundlinje, fordi en ting er, at hvis vi så får tilført nogle ting, så forventer de jo så måske også på sigt, at vi sparer. Så man kan sige, vores motivation er jo måske heller ikke, havde vi så kunne få lov at beholde de penge, eller det budget vi havde i dag, så vi kunne spare eller bruge til noget andet. Men der kan vi godt risikere at de , de ryger så i kommunekassen I: Ja, det tager motivationen fra jer måske på nogle punkter. J: Ja, der kunne jeg da godt tænke mig, det er jo så mere personligt jo også, at kommunen har meget mere fokus på at blive en grøn eller en bæredygtig kommune også. Og have meget mere fokus på det til hverdag, hvad for noget byggeri man vil have der bliver opført i kommunen, og hvad kan vi ellers have fokus på af nogle forskellige ting. Men det er ikke kommet herud endnu. I: Nej, jeg kan jo se der er forskelle i landet, hvad man gør. Så det er meget sjovt, at skulle se hvor meget det her undervisning det egentlig gør, hvis man har en ekstra indsats, det er det, jeg også skal prøve at se. J: Det kunne jo være spændende, hvis du kunne finde en anden skole og sammenligne med, som for eksempel kunne være en der arbejder med Grønt Flag eller I: Jeg har fundet en skole i Sønderborg, som har rigtig stor fokus på det her i hele kommunen, og den her skole har taget en hel masse initiativer. Der skal jeg ned og lave noget. J: Det er jo fint, og så i sammenligning der I: Men det er jo meget forskelligt hvad, også som du siger, den her kommune de gør ikke rigtig noget. Jeg har været inde og læse lidt, der er småting, men for eksempel i Sønderborg kommune, der har de et mål om at bliver CO2 neutrale, så hele byen og kommunen er med i alle mulige ting og alle mulige initiativer, det gør det jo også en del nemmere, at det er sådan et stort fællesskab, der gør en hel masse for at hjælpe. I: I har slet ikke kigget på sådan noget bæredygtighed eller lavet nogen målinger eller noget som helst? J: Nej intet I: Godt nok. Vandforbruget og elforbruget på skolen har du noget på det, om det er meget højt eller meget lavt, ved du noget om det? Side 58

10 J: Det skal du næsten spørge pedellen om. Men det ved jeg ikke, vi har jo..jeg ved ikke hvad jeg skal sammenligne med. Vi bruger da en pæn sum penge på begge dele, men jeg kan ikke sådan gå ud og sige, hvad vi bruger mere end på Kattegat skolen eller et eller andet. I: Ja, det er svært også lige at sammenligne også med antal elever og størrelse. J: Det vi kan se, der er jo bare, at når der så sker noget, så kan vi jo så mærke det også. Nu nævnte jeg svømmehallen tidligere, det kan vi jo så mærke lige nu, at der er en forandring. Nu er jeg så spændt på ovre i vores det vi kalder C-fløjen i dagligdagen, det er den fløj der går ud mod Vestergade, der har man så fundet ud af, at der faktisk ikke var hulmursisolering. Så det skal vi så foretage nu, så bliver det jo så spændende, at se om man kan mærke en forskel der. Så der har været sådan nogle ting undervejs, men i orhold til andre skoler der kan jeg ikke sige noget. Interview 2 - Lærere Interview af Bodil Risager Nørgaard - Dansk, historie, kristendom og tysk og Maria Bjerregaard Biologi, fysik/kemi og matematik. I: Interviewer B: Bodil Risager Nørgaard M: Maria Bjerregaard I: Hvad laver I af bæredygtige initiativer, og tænker I på miljøet generelt på skolen? B: Altså vi har det der med, at de har en papirkurv med en plasticpose i, som vi bruger til madrester og andet skrald, som ikke kan gå på genbrug. Og så har vi papkasser, og nogle er endda blevet sådan pyntet og lavet i en emneuge, til at det er der, vi putter alt papir i, der så kan blive sendt på genbrug. Og så har vi noget med at lyset går ud i klasserne, hvis der ikke er nogen til stede, og det sker så også nogen gange, når vi så ikke bevæger os så meget, så går lyset også ud. Jeg tror, de fleste lærere også påpeger, hvis de ser at der ligger papir i en affaldskurv. Det er virkelig noget vi går op i. M: Ja, det med papir, det er vigtigt. I: Men der er ikke yderligere affaldssortering, som der er mærkbart? B: Der er ikke noget med glas og metal og sådan noget. M: Det har vi jo i fysik. B: Nå, okay. M: Der sorterer vi glas. Altså, der er jo ofte glas, der går i stykker, og det kommer i en særskilt beholder både for altså.nok mest for rengøringsdamens skyld så hun ikke skal slæbe rundt på det der, men også..det bliver til noget genbrug. B: Hvad med væsker og sådan noget? Syrer? M: Dem sorterer vi også, og det bliver afleveret på kommunekemi. Det skal vi jo. Side 59

11 I: Der er vel nogen regler? M: Ja, der er nogle sikkerhedsregler. Som gør, at vi ikke bare..altså, de der vandrør de vil jo tære fuldstændig igennem, hvis vi bare hælder syrer og baser ud der. I: Er det noget i tænker over i den daglige skoledag, at der er de her miljøhensyn udover og sortere affaldet? B: Altså jeg tror, at vi tænker over det der med at slukke lyset, hvis det er når vi går. M: Og lukke vinduerne. Fordi der er mange af de der unger, de vil have vinduerne til at stå åbent hele tiden, men jeg siger nej, fordi der er faktisk varme på. Det slipper bare ud. B: Og der er også i nogen klasseværelser ved de små, hvor der er aircondition og sådan noget, der lukker de jo slet ikke op. I: Nu snakker vi om det her, og mit hovedområde det er vandforbrug, elforbrug og affaldssortering. Og det er jo også det, i har nævnt noget af. Er det bare normer for skolen, det her med at slukke lyset og affaldssortere og i minder børene om det hele tiden. Er det så normen på skolen, som alle bare ved, at det er sådan, vi gør her? Altså at sortere affladet på den og den måde.? B: Ja, med papiret der er det helt sikkert, at der ved de det, og vi har grøn container ude i gården, som er til papir, og de sorte containere er til andet affald. Og det ved de godt eleverne, store som små. I: Hvordan motiverer I dem til at gøre det, eller hvordan ved de det? M: Det er simpelthen duksepligt, engang imellem at få tømt de der papirbeholdere B: Og så har vi jo lært dem det igennem tiden kan man sige ikke, at det er sådan man gør og forklarer dem hvorfor. Også forklarer hvorfor du ikke må smide sølvpapir fra madpakken ned i de der med papir. At så ødelægger man hele processen i genbrug. Det er i hvert fald noget jeg fortæller dem, det tror jeg også du gør, og det tror jeg faktisk, at de fleste de gør. I: Så det er ikke noget specifikt I siger, det skal vi fortælle dem. Det er noget der bare er i dagligdagen? M: Vi har ikke sådan en målrettet aftale om at på det her klassetrin, der fortæller vi dem om det og det. Det er vel op til den enkelte lærer. B: Man kan sige, at det er sådan lidt almen viden, eller hvad vi nu skal kalde det. I: De her beholdere til affaldssortering er det kun i klasserne eller er det også generelt på hele skolen? Fællesarealer og udendørs? Nu har de jo selvfølgelig ikke så meget papir måske, når de er ude i frikvartererne. B: Der er skraldespande udenfor også jo, men det er så mere til madpakker og sådan noget. Men det er jo også, som du kan se, i kopirumme,t og hvor der står fotokopimaskiner, over det hele har vi de der til papir. I: Så de har muligheden. B: De har muligheden for at gøre det, ja. Side 60

12 M: Og langt det meste papir som bliver spildt, og der er spild ved kopimaskinerne, det ryger deri. B: Men det fungerer, vil jeg sige. Bortset fra du selv lige så at ude ved her elevforberedelsen, der var der så en der havde proppet papir ned i skraldespanden. Men selvfølgelig sker det indimellem. Men for det meste så fungerer det. I: Tænker I noget på vandforbruget? Jeg tænker, nu har I ikke idræt nogen af jer, men ved I om der er noget at de siger, med at de ikke skal stå i badet i hele frikvarteret bagefter? M: Nej, der tror jeg nærmere, at det er en kamp at få dem ind i badet. B: Nej, der er ikke noget vandspild der, det tror jeg ikke. M: Nej, det tror jeg heller ikke. B: Ikke i bruseren, der er de hurtige. Jeg tror også i svømning, der er de også hurtige med at blive færdige. M: Jeg tror ikke, der er noget overforbrug. B: Det er jo også sådan nogle brusere man trykker på, de kan jo ikke sådan, de kan jo ikke bare løbe i timevis. De går vel ud ligesom andre steder. I: Hvad med bare sådan rundt på toiletterne? Er der noget der? B: Det kan jo ske, at der er en vandhane der løber selvfølgelig, nogen der ikke har lukket ordentligt eller sådan noget. M: Men det er ved de små, tror jeg. Jeg har ikke oplevet det oppe ved de store. Men jeg har oplevet, at når jeg har stået oppe ved fysik og har tændt for vandet, fordi jeg skal have det til at blive varmt, så det står og løber lidt. Så kommer der nogle elever og slukker. Fordi den skal ikke stå og løbe den der. B: Det betyder jo, at de er bevidste. M: At det var faktisk meningen, må jeg så lige fortælle. I: Jeg snakkede også med Jacob om elforbruget, som I også nævner med lyset. Men så de lokaler hvor der ikke er automatisk lys, skal I så huske børnene på det, eller gør de det også automatisk, slukker det efter sig når de går? B: Jeg ved ikke om børnene gør det, men lærerne gør det i hvert fald. M: Det er som regel læren der går sidst ikke også, og så gør de det. B: Og så har vi jo det, at pedellerne går rundt til sidst, og de slukker i hvert fald alt og lukker alle vinduer og sådan noget til sidst, når de låser. Så der ikke er noget, der står og brænder om natten. M: Men altså nu har jeg lige haft to timer oppe i fysik, og når jeg forlader det lokale, så slukker jeg lige og huske det lige på depotet og i selve lokalet. B: Det er det samme, sidste år der havde jeg hjemkundskab ikke, så slukker man selvfølgelig det hele og for emhætterne og komfurerne og sådan noget, det er så lærens ansvar og slukke for alt det. Så det tror jeg vi er gode til. Side 61

13 M: Ja, det tror jeg også. B: Jeg tror sgu ikke, det står og brænder nogen steder sådan. Der kan selvfølgelig være et enkelt klasseværelse, måske pedellen skal slukke. Men jeg tror mest af alt, så er det i orden. I: Hvad med nu er der alle de her nye teknologiske ting og computere, og børnene har alverdens ting med. Er det noget at I går ind og snakker med dem om, at de skal hele tiden have strøm til deres computere? B: Altså der bliver brugt meget strøm, det må man sige og til vores smartboard. Men vi har jo det der system med smartboardet, at det lukker ned og så kommer det her grønne blad, jeg ved ikke hvad det hedder, hvor det så er på standby. Så går den ud. M: Noget screen saver noget der ja. B: Ja, det er sådan det hedder, tak Maria. Det er der i hvert fald i mange klasseværelser. Og så er det sådan på tid, og hvis man så ikke når at bruge det igen, så går det ud, så slukker det. I: Er det noget, må eleverne sidde ved det i frikvartererne? M: Ja, smartboardet? I: Ja. B: De store elever, udskolingen 7., 8., 9. klasse, de må jo være inde, så de må gerne høre musik og se videoer og hvad de gør. Og de små må også godt, mens de spiser, men de skal så være ude igen tyve minutter i tolv. Så det begrænser lidt tiden også, hvor de kan bruge det. M: Så er det vel også læren der slukker ned der. B: Ja. I: Jacob nævnte også, at I har fået noget nyt sådan i loftet, sådan nogle kabel tromler til at de hele tiden kan B: De kan hele tide være på. I: Snakker I om, at de skal hele tiden lader deres ting op, eller om de godt kan sidde med dem, altså at de kun lader op, hvis det er nødvendigt? M: Ja, jeg tror det er, det er besværligt, irriterende. Så det er kun, de gør det faktisk kun, hvis det er nødvendigt. I: Ja, godt nok. Så vil jeg snakke lidt med jer om selve undervisningen, er der noget i jeres undervisning, hvor i snakker om generelt bæredygtighed, men også bæredygtigt forbrug som er mit hovedområde? M: Ja, det gør vi jo da i hvert fald både i biologi og i fysik, jeg kunne forestille mig, at de også gør det i geografi, men altså lige nu har jeg energiemne i 8.klasse, hvor de skal undersøge forskellige energityper, og de skal undersøge nytteværdien af dem. Er det smart med solceller, eller er det smartere med vindkraft og sådan noget. Hvor meget får vi ud af de forskellige ting. Og det skal de da med baggrund i, at de godt ved, at fossile brændstoffer dem kan vi ikke, for det første så bliver der ikke ved med at være nok, men altså for det andet, så er det heller ikke smart og lukke så meget CO2 ud i luften. Men det er sådan noget, det ved de alle Side 62

14 sammen, det har vi snakket om, fra de var helt små at det her med CO2 og drivhuseffekter osv., det er noget vi skal sørge for at begrænse mest muligt. Og vi snakker også omkring el, når de har det i 7.klasse, også at det er ikke kun for at deres forældre, de skal spare penge man skal huske at slukke for lyset, det er også for ikke at forbruge for meget. Så nogen af dem siger: Min far siger, det koster alt for meget, så siger jeg, men det er ikke derfor. Altså hvor meget det koster din far, det er vi sådan set lidt ligeglade med, det er fordi, vi ikke vil have CO2 ud i luften. Det er derfor, der skal spares på det. I: Godt nok. Hvad med i dine fag? B: Nogen gange i dansk så snakker vi så om det der med hvor meget, man bruger af ting og sager. Altså en ting, det ved jeg godt du ikke lige har med, det er mad spild, men hvis jeg ser nogen, der bare bærer deres madpakke hen og smider den direkte i skraldespanden, det kommenterer jeg altid og spørger om hvorfor. Og så er det jo sådan noget med, at: Jeg kan ikke lide det, min mor har lavet og sådan noget. Jamen så siger jeg, så snak med din mor, begynd at smøre din madpakke selv, gør et eller andet, det der det er noget svineri bare at smide en helt fin madpakke i skraldespanden. Det er jo også ressourcespild ikke, og den kan du jo føre videre med alle ressourcerne. Og så ved jeg, at jeg har snakket med dem også om, at de skal prøve at stille sig i en gulvspand, når de er i brusebad, så kan de lige prøve at tjekke, hvor meget vand de faktisk bruger. Og jeg snakker også med dem om, at når man børster tænder, kan man godt slukke for vandhanen undervejs, når man putter shampoo i, kan man slukke bruseren, og indtil man skal skylle osv., det snakker vi altid om. I: Er det et led i undervisningen, eller er det bare sådan udover? B: Det er ikke noget, der står vi skal i fælles mål til dansk, men det er noget jeg gør. Det er jo sådan, det vi kalder almen dannelse, så vi snakker om sådan nogle ting også. Også fordi jeg synes faktisk, at der er rigtig mange børn, der er miljøbevidste. Og i tysk for eksempel der har jeg tekster, jeg har lige en tekst nu i 8.klasse, sjovt nok det passer lige, hvor der er en pige, der har om de der emner i skolen, og så er hun ved at opdrage familie derhjemme, fordi hun skal hele tiden tømme skraldespanden, og det gider hun ikke. Og så siger hun, at de skal sortere. De drikker hele tiden dåsecola og dåseøl, og faren bliver lidt knotten og sådan noget ikke. Så på den måde når man så har sådan et emne, så kommer man jo til at snakke om det, hvad gør I egentlig derhjemme, altså hvordan kan man spare. I: Det er ikke et specifikt emne, det kommer bare ind, hvor det passer? B: Det kommer som sådan almindelig daglig snak, kan man sige. I: Det er ikke et undervisningsforløb der er planlagt, nu er det bæredygtighed? M: Nej. B: Og så vil jeg sige, for det første kommer det ind med alt det globale opvarmning og sådan, det er der mange børn, der snakker om, og der er også mange, der er bange indimellem og siger, hvad sker der nu når polerne smelter, og dør vi så Bodil og alt det der vand og sådan noget ikke. På den måde når der er sådan nogle ting, eller når de har set noget i tv, så kommer vi også til at snakke om det. Og så kan man jo sige, jamen de kan selv hjælpe ved at spare sådan og sådan og sådan, lad være med at have alle de der elektriske ting til at stå på standby osv. derhjemme ikke. Så det er sådan en naturlig ting i vores dialog med eleverne, kan man sige. Ikke fordi vi målrettet gør det, eller vi skal på skolen, det er sådan almindelig snak menneske menneske imellem, kan man sige. Side 63

15 I: Så I har ikke nogen bestemte metoder for at påvirke dem til at gøre det rigtige? B: Ikke andet end det vi selv ved. M: Nej, altså vi har jo i biologi og fysik, der har vi jo simpelthen emner, der kobler op til det der, og der får vi jo også nogle.. B: Har I ikke også haft det som projekt? M: Vi har haft et projekt omkring bæredygtighed i 7., 8., 9., hvor de skulle lave et hus, bygge et hus der simpelthen var bæredygtigt. Hvilke materialer skal man bruge, hvordan skal man skaffe den energi man skal have, er det mul-toiletter, er det alt muligt. Hvor meget kan man skære ned på de ressourcer, vi forbruger. B: Kan man ligge muslinger ind i væggene og alt det der, muslingeskaller ikke, sådan frilands-huse og sådan noget ikke. M: De skulle simpelthen prøve. B: Det kan du jo godt, det er i hvert fald vigtigt ikke at have med, at vi har haft sådan nogle projekter. M: Ja, ja, det er det. B: Og der er det jo målrettet, kan man sige. I: At de skal blive oplyst. M: At vide at man kan gøre noget andet, end det man gør nu. B: Og jeg tror faktisk, at der er mange børn, der tager det til sig, jeg tror at de..altså ligesom nu den der tekst i tysk, at de går faktisk hjem og siger det, at vi kan godt spare på noget herhjemme ikke, at vi kan godt gøre sådan og sådan. M: Det tror jeg også. B: De er faktisk meget gode til at få det lært. I: Som du sagde, for eksempel når de smider madpakken ud, at så gør du ligesom opmærksom på, at det er spild? Gør i det også på andre områder? Nu sagde I, at vandet var måske ikke så meget noget i kiggede på? B: Altså jeg vil sige, lige nu der har vi fået sådan en vandmaskine derude med iskoldt vand, så de kan gå over og fylde. I starten var det noget værre noget med at de, det var en forsøgsordning, kan man sige ikke, hvor de så havde de der papbægere eller almindelige plastickrus, og det blev noget værre vand, der var mere vand underfor maskinen, tror jeg, end der var indeni. Og nu har de så fået de der dunke, og der her de selvfølgelig i starten, kan du regne ud, brugt dem som vandpistoler ikke. Så der var lige et hep med, at der var vand overalt, og det kan man jo så sige, at det er vandspild, når de går og sprøjter på hinanden ikke. Men det er ligesom om, at det er faldet til ro. M: Det skulle lige prøves af. B: Nu sprøjter de ikke på hinanden mere, men de spørger pænt Må jeg godt gå over og fylde min vandfalske. Side 64

16 I: Har alle børn fået sådan en flaske? B: De har fået en gratis blå vandflaske, ja. Der står en derhenne. M: Også så de ikke går og køber det vand der hele tiden. B: Ja, så der er ingen grund til at købe vand. I: Ja, nu har de sådan en flaske der, det er jo også mere, end at de går og bruger glassene hele tiden. Det bruger de jo kun ene gang, alle eleverne kan jo bruge mange glas på en dag. M: Det har de også spurgt i 7.klasse, hvorfor kunne vi ikke få sådan nogle plastickrus der, det er meget bedre. I kan tro nej, er I klar over hvor mange plastickrus, der kunne blive brugt på det og kunne ligge over hele skolen og flyde. Det kan de glemme. B: Men de passer på deres flaske, og der er skrevet navn på dem og sådan noget. Så det er jo okay på den måde. Og vandet bliver indeni flaskerne nu, vil jeg sige. M: Ja, det gør det faktisk. I: I har ikke nogen skiltning eller noget som helst, til at eleverne altid husker de her ting med at slukke lyset, men du sagde, det var mest lærerne? B: Ja, og så duksene, de ved jo hvad der er..altså, det er ikke sådan, at reglerne hænger der på væggen med, de ved hvad de skal gøre. Jeg ved ikke oppe i fysik, står der nogle regler, om noget man skal gøre. M: Nej, det gør der ikke. Men det lærer de, det er noget af det første vi gør, det er at gennemgå de der sikkerheds regler. Hvad gør man i tilfælde af det ene eller det andet, men det er mere omkring sikkerhed jo. B: Og henne ved fotokopimaskinen der står det heller ikke mere, altså det har stået, der tror jeg, med papir derned og sådan noget, men det er ikke nødvendigt længere. M: Men det ved vi, det ved vi alle sammen. B: Og du kunne se derinde ved foto vi ved jo godt, at batterierne de skal ind, jeg ved ikke, om det er pedellerne, der sørger for det, men altså det kunne du jo se, de ryger også derhen, hvor de skal. Er det også kommunekemi man afleverer batterier til, det ved jeg ikke, hvor det er. M: Jeg ved det ikke. B: De er i hvert fald udenfor det normale skrald, kunne du se. I: Når I tænker på skolen, tænker I det som om I er en bæredygtig skole, eller det der skal spares, er det fordi i skal være miljøbevidste, eller er det mere økonomisk? B: Jeg tror, da vi startede var det for at være mere miljøbevidste, helt sikkert og det der også med at prøve at være en papirløs skole, det har vi i hvert fald snakket meget om ikke, det er jo også for at spare ressourcer. M: Det kan ikke lade sig gøre, men... B: Nej, det har vi opdaget, det ikke kan. Men det er selvfølgelig for, jo mere du kan sende over intraen ikke, så sparer vi jo da papiret. Men ellers kan vi vel ikke sige, at vi er en grøn skole. Side 65

17 M: Vi er ikke, nej, det er vi ikke, vi er ikke sådan en speciel miljøbevidst skole. B: Du så der hang et skilt derude ikke, men det var noget med, at vi havde fået nogle buske eller sådan noget fra Matas. I: Noget grøn legepalds. B: Ja, de giver noget til legepladsen og sådan noget ikke. Men jeg vil sige vores kantine for eksempel, der er det jo ikke, fordi vi serverer økologisk mad vel, og jeg synes, at det er et mega ressourcespild med alle de der plasticbakker, men jeg har ikke noget alternativ til hvordan, de skal servere for dem vel. M: Altså, andre steder der kan man faktisk godt bruge skåle. B: Okay, som kan vaskes af. M: Ja, for jeg har også tænkt på, at jeg synes det er spild, meget spild. B: Altså det kunne godt være plastic skåle, de kan jo ikke rende rundt med porcelænstallerkener, det er vi godt klar over ikke. Men det gør helt ondt på mig nogle gange, når jeg ser hvor meget af det der plastic, der ryger ud på den her skole hver dag. I: Det kunne måske godt i de store klasser, men det er jo også svært at opdele. B: Der skal jo så være en ordning med, at man afleverer sine stål gafler og knive igen og sådan noget ikke. Altså i stedet for at bruge engangs, men der kunne vi nok godt sætte ind. Så skal der selvfølgelig bruges mere vand til, at det skal vaskes af jo, jeg ved ikke, hvad der er billigst. Det har jeg ikke lige helt styr på. I: Fra ledelsen har der været noget snak om, at I måske skulle være en grøn skole? Jacob snakkede noget om, at der var nogle skoler, der hedder noget med Grønt Flag. Har der været noget som helst snak om det? M: Det har der ikke, nej, ikke fra ledelsens side. B: Nej. Jeg ved, vi sommetider har snakket om det der med madudleveringen af plastic, at det prøver man, men altså.det skal også kunne gå rundt med det der mad og sådan noget at bringe det op i klasserne, de store elever i hvert fald. Men der kunne man godt lave en indsats, tror jeg. Købe de billigste skåle i Ikea eller sådan noget, det kunne man faktisk godt. Det kan være det kommer. I: Nu tænker jeg også igen på vand og el, er det noget de snakker om fra ledelsen, at det skal I spare på eller tænker I, at det der så skal spares er det så.. M: Altså vi har fået lavet sådan et system, hvor pedellerne de simpelthen kan styre præcis hvilke lokaler er det, der skal varmes op, og hvornår skal de varmes op, sådan at temperaturen simpelthen bliver sænket, når vi ikke er her, eller når lokalerne ikke bliver brugt. Så det kan de styre meget præcist, så der ikke går varme til spilde i hvert fald. Det er jo så det vi prøver at lære ungerne, at lukke vinduerne for ellers bliver der spildt varme alligevel. Men i hvert fald man skal huske at sige det til pedellen, ellers risikerer man at komme til at sidde i et iskoldt lokale. Hvis man er her efter almindelige timer. I: Det er måske også, hvis det ikke er deres hovedområder, at I sådan ligesom fokuserer på det her, så er det måske også svært for jer at se, om i tænker bæredygtighed eller økonomisk, at skolen skal spare. Side 66

18 B: Jeg ved, at jeg nogen gange tænker, at hvis radiatorerne står og dunker løs med varme på, og det er ved at bliver varmt underfor, så tænker jeg over det. Og jeg sagde nemlig forleden, hvor det var meget varmt, lige de dage der ikke, der var ovre ved os, hvor så solen står på fra middag af lige ned i hovedet på os ovre i den bygning ikke, der var det ressourcespild, at de stod og bankede løs ikke, men der sagde pedellen, at han kunne ikke gøre det endnu, fordi de vidste at det blev koldt igen. Og der var også nogle lærere, der ikke kunne klare at det blev koldt i klasseværelserne, så de skruede lidt ned, men der skulle stadig være varme på radiatorerne ikke. Men der kan vi så også skrue på dem manuelt inde i klasserne, og få det skruet lidt ned. M: Det kan vi ikke alle steder mere. B: Det kan vi ikke nej. Det er i hvert fald ressourcespild i min verden. Og så har vi jo en svømmehal også, men der ved jeg ikke jo, det ved jeg forresten, de har fået sådan et tæppe, de ruller hen over, og det var jo for at alt varmen ikke skulle stige op. Og det har sparet en masse penge, ved jeg, en af pedellerne sagde en dag. M: Men det er nok stadigvæk mest for at spare penge, for vi er skide fattige. B: Ja, det er mere for at spare penge, end det er for at være miljøbevidste. I: Ja, det var det jeg ville høre om, hvad I tænkte. M: Ja, sådan er det sandsynligt. B: Ja, det er det formodentligt. Det er så godt nok, kan man sige, så gør vi det jo. M: Hønen eller ægget.det er pengene, det er det helt sikkert. B: Ja, det er det. Efterfølgende blev det fortalt, at en gæst fra NRGI havde været på besøg i hjemkundskab, hvor der blev fortalt om, hvordan man kan spare på el og vand i køkkenet. For eksempel ved kogning af æg. Desuden mente respondenterne, at der var mange andre ting, der skal tænkes på, så dette emne kommer et stykke længere nede af listen. Interview 3 Teknisk serviceleder Teknisk serviceleder Mogens Johansen Interviewet var ikke planlagt og følger derfor ikke nogen spørgeguide. Mogens fortalte, om hvad han gør for at spare, og hvordan det generelt ser ud på skolen. Vandforbrug: 100m3 af vandforbruget er fra svømmehallen hver måned. Der er sket fejl ved svømmehallen, hvilket har resulteret i spild, da bassinet har været delvist tømt. Dette kan ses på forbrugsoversigten i bilag 4. Vandsparer på haner ville tjene sig ind på ca. 3 år, han mener det burde skiftes over hele skolen. Varmeforbrug: Side 67

19 Der er lavet et system på varmereguleringen over hele skolen, som han kan styre via computer. Systemet kører efter skoleskemaet, så der ikke unødigt varmes op. 1/3 af fjernvarmeforbruget er til opvarmning af svømmehallen. Termotæppet på svømmehallen har resulteret i en besparelse kr pr. måned, samt fordampningen af vandet er mindsket. Aircondition/ventilation er i enkelte klasselokaler, hvor luften cirkuleres via et spjel. Der registreres udåndingen ad CO2, og på den måde reguleres det, hvad der er nødvendigt med hensyn til varme og udluftning. Elforbrug: Skolen har fået 50 nye bærbare computere og endnu 63 mere kommer til. De lader hele dagen, hvor der er aktivitet på skolen dvs. fra ca. klokken Mogens overvejer at sætte ur/timer på, så det kan reduceres. Projektorer i smartboards har pærer der koster kr. De har en begrænset levetid og burde derfor slukkes, så snart de ikke benyttes. Dog står de ofte tændt i pauser, og han slukker 3-4 hver eneste dag, når skolen lukkes, da lærerne glemmer det. Mogens udtalte, at han føler sig alene om projektet med at skabe besparelser på forbruget, og at det kun er ham, der har fokus på området. Hvis hans ideer skal blive en realitet, skal han overbevise ledelsen ved hjælp af økonomisk motivering, altså hvor hurtigt det kan tjene sig ind. Han fortæller også, at projekterne ofte er i samarbejde med kommunen. Kommunen bidrager med et mindre beløb til besparelse og kræver 80%, af hvad der burde kunne spares, inden projektet er færdiggjort. Hvis ikke projektet lever op til det forventede, kan skolen for eksempel ende med et overskud på kun 5% i stedet for 20%. Interview 4 - Elever Interview af 8.klasse, år. 7 elever. Da elverne blev spurgt, om hvad de forbinder med bæredygtighed og vise hensyn til miljøet, kom de med følgende emner: Affald, Overforbrug, Madspild, Forurening, Genbrug. De fleste mente, at en person som opdeler sit affald, slukker for vand, og lys og tænker på energiforbrug, generelt er en person, som går rigtig rigtig meget op i at være miljøvenlig. At det var næsten for meget, og ikke normalt at have den salgs adfærd. Eleverne oplevede alle, at der ikke er mange normer/regler på skolen, der skal følges, men der er ting, som de godt ved man gør. Såsom at slukke for vandhanerne samt slukke for lyset, når de forlader lokaler, hvor der ikke er sensor lys. Derudover var de opmærksomme på sorteringen af restaffald og papir, både i lokaler og i skolegården. Dog var de enige om, at der ingen konsekvenser var, hvis de ikke overholdte det, og det ikke var noget lærerne generelt går op i og nævner for dem. De var enige om, at grunden til, at de skal spare, er rent økonomisk hensigt fra skolens side. Side 68

20 På hjemmefronten fik elverne generelt at vide, at de skal slukke for vand og lys, med den begrundelse at det er dyrt og koster penge, altså også ren økonomisk hensigt. Kun en enkelt elev skilte sig ud, da hendes familie går meget op i at være miljøvenlig på alle områder. Både med hensyn til vand- og elforbrug, samt en grundig affaldssortering. Denne elev fik også mere skæld ud, hvis hun glemte at følge familiens regler i forhold til de andre elever, idet der ikke var så stort fokus på det i de andre familier. Eleverne havde svært ved at huske, at de havde haft emner omhandlende bæredygtighed og miljøhensyn, men kom efterhånden frem til, at de havde haft om eksempelvis vindenergi, solenergi og madspild. Derudover havde de talt lidt med deres lærere om lignende emner, men ikke decideret undervisning i det. De huskede, at de havde haft besøg af en konsulent fra NRGI, men kunne ikke rigtig huske, hvad de havde lavet og lært under hans besøg. De kunne ikke huske andre projekter. Største delen af elverne følte ikke, at de kunne bidrage med meget for at være bæredygtige, men vidste godt, at hvis alle gjorde noget, ville det have betydning. Dog virkede det ikke til, at det gjorde det store indtryk på dem. Igen skilte den samme elev sig ud, da hun var mere bevidst om betydningen på længere sigt. Flere mente, at det ville være fint at inddrage det i undervisningen, og at det også ville spændende nok og godt at lære om. Generelt havde eleverne ikke den store interesse i emnet og virkede umiddelbart ikke til at have det store kendskab til bæredygtighed og miljøorienterede emner. Interview 5 - Elever Interview af 5.klasse, år. 10 elever: Katrine, Jasmin, Kristine, Mathilde, Ida, Samuel, Tristan, Andreas, Søren Elias, Sille. I: Interviewer R:Respondent. Navnet er angivet, hvis det er tydeligt, hvilken respondent der svarer. I: Nu når I ved nu, at vi skal snakke om bæredygtighed og at tage hensyn til miljøet og sådan noget, hvad tror I det handler om? Hvad tænker I hvad handler det så om? R: Global opvarmning. I: Global opvarmning ja. Er der nogen andre der har noget? R: Forurening. I: Ja. R: Sådan noget der med at man skal huske at slukke for vandet og slukke lyset og sådan noget. Side 69

21 R: Skrald og affald. I: Er der nogen der havde noget mere? Ja. R: Det der sådan noget vandforbrug eller sådan noget? I: Ja. R: Noget selvstændighed. I: Hvad tænker du? Hvad mener du med det? R: Altså med at man kan klare sig selv, altså som at man kan tjene sine egne penge og... I: Ja. Det var vist det. Okay, det er nemlig rigtig nok, at det er meget af det her, det handler om, at man skal spare på tingene, og man skal bruge tingene rigtigt. Ja, øhm Hvis vi nu har en person, som husker at slukke for vandet, når han børster tænder, og når man vasker hår, og han ikke har sin telefon og computer til at sidde tændt i laderen hele tiden, og hans afflad bliver sorteret. Hvad tænker I om sådan en person, der gør sådan nogle ting? Kristine: Sådan en der går meget op i det, altså sådan virkelig meget op i det. I: Det er ikke sådan noget, man gør normalt? Kristine: Altså man vil nok gerne, men måske nogle gange der glemmer man måske lige at tage telefonen ud af laderen og noget altså, men ja I: Ja. Hvad synes I andre? Er det normalt at gøre? R: Det er i hvert fald en, der sådan passer meget på det, og hvad hedder det, gør sig opmærksom på det, sådan ja R: Altså for det meste så har folk de der skraldespande, hvor de har pap og papir i og så affald og sådan noget, ja. I: Så der er sådan to forskellige. R: Ja, de der grønne nogen der. Så kan de ligesom kan sortere affaldet. I: Ja. De ting som vi nævnte nu her med vandet og i snakkede om lyset og forurening, er det noget man skal gøre noget ved her på skolen? Er der nogen af lærerne, der siger noget, nu skal I huske at slukke lyset? R: Nej. Tristan: Ja, når vi er duks, så skal vi huske at slukke lyset og lukke vinduerne, fordi så varmen ikke bliver brugt, og så pærerne ikke står og kører. I: Ja. Søren Elias: Skolen har også sådan noget med, at pærerne eller lamperne de slukker efter noget tid af sig selv, og så skal du tænde det igen. Side 70

22 I: Er det så det går ud når man er stille? Søren Elias: Ja. Katrine: Det kunne være rart hvis vi fik lidt mere undervisning i hvordan man nu kan gøre og hvad man kan gøre? I: Er det spændende? Katrine: Ja. I: Synes I andre også, at det er spænde at høre om sådan noget? R: Ja, på nogle punkter er det. R: Det er meget rart at vide hvad man skal gøre, altså for at det bliver bedre. I: Tænker I over sådan nogle ting, når lærerne ikke siger noget, tænker I så, at I skal slukke for lyset og sådan noget. R (Fælles): Neeeej. R: Nogle gange, det er ikke altid, men altså... I: Det er mest når der er nogen der siger noget eller hvad? R: Ja, nogle gange kan det også bare sådan sidde, altså sådan. I: Det gør man...bare R: Ja, automatisk sådan slukker man lyset. I: Jeg kunne se mange steder, der kan I også bare selv, der er vand ved fællesrummene og sådan noget, der er der vandhaner og sådan noget. Lader I dem bare stå og køre og sådan noget for sjov, kunne I finde på det? R (Fælles): Nej I: Det er der ikke nogen der gør? Det er ikke noget I får skæld ud over eller noget? R: Altså hvis man gør det sådan rigtig meget, så kan det godt være, man får skæld ud over det, men altså ikke sådan. I: Der var nogen, der sagde at I havde fået sådan en ny vandautomat, er den sjov at lege med? R (Fælles): Nej. R: Altså, der er ikke rigtig nogen, der leger med den. R: Vi bruger den bare til at fylde drikke dunkene op. I: Nå, det er ikke sådan, at I går og kaster vandet ud over det hele? Side 71

23 R (Fælles): Nej. R: Neej, det er kun Svi R: Lige i starten der var det lige I: Der var det lidt sjovt? R: Ja. R: Der har vi også fået sådan nogle gratis drikkedunke som kan sprøjte. I: Ja, så får man lige, de er gode som vandpistoler. R: Nemlig. Kristine: Det er meget rart at man kan få helt koldt vand. I: Det smager bedre. Kristine: Ja, herovre det kan godt være, det ikke lige smager så godt eller sådan noget. Sille: Det smager af ost. I: Smager det af ost. Det lyder ikke så rart. Hvad med derhjemme, siger jeres mor og far noget om, hvad I skal gøre? R: Ja. R: Nej. R: Meget. I: Hvad siger de så? Mathilde: Specielt min far han sådan siger husk at slukke lyset, husk at slukke vandet, også når jeg skal i bad og sådan noget, og så min mor hun siger, jeg skal huske at slukke vandet og alt det der og slukke for laderen, hvis man ikke bruger den og sådan noget. Tristan: Jeg skal huske at slukke computeren og lyset. Kristine: Det er også nogen gange, man skal til at af sted om morgenen, hvor jeg så har glemt at slukke lyset inde på mit værelse, så kommer min mor også lige, hvad hedder det, hen og der er vist nogen, som har glemt at slukke lyset Jarh deeett Jasmin: Nej, ikke sådan, men jeg husker min mor på det. I: Ja, men det er jo også godt at det er den anden vej. Ida: Der er heller ikke rigtig nogen hjemme hos mig, der siger vi skal slukke for tingene, det er bare sådan noget, vi gør automatisk. I: Ja, så man ved det. Side 72

24 Samuel: Hjemme hos mig så også hver gang jeg skal i skole, så siger min også, at jeg altid skal slukke lyset og sådan noget og også alt det der med opladerne, hvis den er på fuld strøm og sådan noget, så skal man bare trække det ud. I: Ja, så behøver den ikke sidde der mere. Andreas: Nu er min mor sådan en, der godt kan lide, at der er lys i sådan det meste af huset, på det plan hvor vi nu er, men min far han går altid rundt og slukker det. Og så tænder min mor det igen fordi, min far han siger, der er ikke nogen grund til at tænde lyset, men min mor hun kan nu godt lide det. I: Ja. Samuel: Jeg har også sådan nogle mørklægningsgardiner, så nogle gange om morgenen så glemmer jeg at trække dem fra, og så tænder jeg bare for lyset i stedet for bare at rulle op. I: Ja, det er godt Hvorfor tror I, at jeres forældre de siger sådan, at I skal gøre de her ting? Ida: For at passe bedre på miljøet og sådan noget, og for at ikke betale så meget i strøm og vand og hvad vi nu betaler til. Katrine: Og igen det der med at spare penge. Kristine: Det er da også det der med miljøet, og det der for det koster jo penge at have alt det der strøm der, og så kan ens forældre også godt finde på at sige sådan: Næste gang er det dig som betaler regningen og sådan noget, hvis man nu Mathilde: Også når vi skal flytte hjemmefra og sådan noget, og hvis nu vi ikke har lært noget overhovedet om det, ja så kunne vi også godt selv finde på at bare have lyset tændt, og så kommer det til at koste en rigtig mange penge og have så meget lys og alt muligt stående tændt. I: Hvad tror I er det, hvad synes I er det vigtigste? Og hvad tror I at jeres forældre synes er det vigtigste? Andreas: Jeg tror det er for at spare penge. Jeg tror ikke, de tænker så meget over sådan egentlig med global opvarmning og sådan noget. I: Hvad med her på skolen, tror I, at det er det samme, at det også er mest for at spare penge? R (Fælles): Ja. I: Er der i nogle timer, hvor I snakker om sådan noget her? Kristine: Altså måske en lille smule i natur teknik, det kunne godt være, man sådan snakkede om det, men ikke sådan meget. I: I kan ikke huske i har haft noget? Sille: Vi fik engang el-kørekort. Der var der et eller andet med sådan elektricitet R: Nå ja, det er rigtigt. I: Hvad gik det ud på? Side 73

25 R: Så skulle vi lære noget om det. R: Hvordan man fik stød. R: Med lys og sådan noget. I: Var der nogen der var her og snakke om det eller var det bare lærerne? R: Det var bare lærerne.. R: Der var en fra NRGI, der kom og fortalte os om det, hvordan man får lys i pærer og sådan noget. R: Nå ja I: Var det spændende? R: Ja. R: Det var sjovt at lege med de der stød ting. I: Husker man det bedre, når man så har prøvet at lave noget med det? R (Fælles): Ja. I: Synes I andre også det? At det er sådan sjovt, når der sker noget andet? R (Fælles): Ja. I: Det I så lærte for eksempel den dag, er det noget I så har brugt bagefter, at I prøvet at slukke lyset? Eller var det bare sjovt, at høre om det den dag og så? Kristine: Det er et stykke tid siden, jeg tror vi gik i tredje eller sådan noget, men det var da meget sjovt selv at have haft fingrene nede i det, eller sådan selv kunne se, hvordan det var de virkede. I: Og når I så stadigvæk kan huske det nu, så har I jo stadigvæk lært noget, kan man sige, når I stadigvæk kan huske det. Vi snakkede om her på skolen, gør I noget med affaldet her? Ida: Vi har en papirs- og en mad- skraldespand. R: Ja, når vi ligger, for eksempel når vi rydder op i vores kasse, og vi så ligge noget papir ned i skraldespanden, så retter Bodil på os. I: Er der nogle af de andre lærer, der også gør det? R: Nej, det er mest Bodil. Andreas: Nej, det er vist kun Bodil. R: Men det er også mest Bodils timer, vi rydder op i såå. I: Nåå, fordi hun er klasselærer ikke også? R (Fælles): Jo. Side 74

26 Kristine: Vi har også ude i skolegården, der har vi også sådan til skrald, altså skraldespande til det der hvor der har været mad i og skraldespande til pap. I: Tømmer I så det inde fra klasserne derud eller..? Kristine: Når man går ud i skolegården, så tager man det. I: Fra det man havde inde i klasserne? Kristine: Jo. I: Okay. Er der nogle andre ting I kan huske I har snakket om det i nogle af fagene, det her med om man skal spare på vandet, el og affald. Udover at I sagde natur teknik? Kristine: Jeg tror, Bodil har snakket om det, altså jeg ved ikke lige i hvilken sammenhæng, men jeg tror altså, at vi har snakket noget om det, sådan noget. Ja, det tror jeg. I: Men det er ikke noget, I har ikke haft nogen dage og sådan noget hvor I kun har snakket om det? Søren Elias: Altså da ham manden kom og fortalte os om strøm, så sagde han også, hvis vi havde en lille prik, der lyste på fjernsynet, så måtte vi også gerne trække stikket ud fra fjernsynet, fordi den bruger stadigvæk strøm. I: Har I haft andre gange hvor der har været nogle på besøg eller noget hvor i har haft nogle dage der handlede en hel masse om sådan noget? Mathilde: Altså nej ikke rigtig, vi har ikke haft sådan en uge eller nogle dage, hvor vi har haft det, det er ikke sådan det, vi sådan mest lærer om. I: Det er kun, hvis I lige snakker om det eller hvad? Mathilde: Det er kun hvis vi lige kommer på noget, eller hvis der skulle ske noget med det eller så snakker vi vist om det. I: Okay. Når jeres forældre siger sådan her, og på skolen de gerne vil have at I gør nogle forskellige ting med affaldet og lyset og sådan. Tænker I så: Hvorfor skal jeg gøre det?, eller ved I godt hvorfor? R (Fælles): Ja. I: Synes I at det er dumt? R (Fælles): Nej. I: Det er fint nok? R (Fælles): Ja. Kristine: Jeg tror måske, hvis man ikke lige gad, kunne man godt sådan tænke; ej hvorfor skulle jeg gøre det, men når man lige tænker over det, at det faktisk måske var fint nok at man gjorde det, så er det jo ikke Side 75

27 I: Ja, så er det godt nok. Tænker I på at rundt omkring i verden, og alt det her med skrald og der er mange der bruger rigtig mange ting, de faktisk ikke har brug for, køber mange ting, mad for eksempel som man ikke får spist det hele, og man bruger rigtig meget lys og vand. Ved I noget om, er der nok vand, kan man godt blive ved med, at bruge alt det man bruger til at lave varme, altså sådan noget brændsel. Kender I noget om det? Katrine: Ja, det er fordi, at her i Danmark er der for eksempel meget madspild, og det hører vi tit om for eksempel i nyhederne og bla bla bla og alt muligt om det der. Og jeg tænker også tit på alt det der for eksempel spild, og hvor meget det forurener og tøj for eksempel, det bruger man jo hver dag, og det forurener også helt vildt meget, når man laver det. Samuel: Vi har også sådan et spil på vores computere hernede, der hedder Kaptajn Kilowatt, der er det som, at man ligesom kan se hvor meget sådan noget atomkraftværk og oilefabrikker og sådan noget, det forurener og sådan noget. I: Er det spændende? Samuel: Jaaa, så bliver man i hvert fald lidt klogere på det. Andreas: Ham der kom fra NRGI dernede i tredje, han sagde også noget om, at vi var ved at løbe sådan lidt tør for alt det der brændsel. Så hvis vi kunne spare så meget på strømmen som muligt, så ville der snart, eller så ville der komme mere hen ad tiden. I: Ved I om man kan bruge andre ting for at få strøm udover det her? Katrine: Sollys. Tristan: Vindmøller og vandenergi eller hvad det hedder. I: Er der nogen der havde noget mere? Er det noget i ved hjemmefra, eller er det noget i har haft i timerne? Ida: Det er noget vi ved derhjemmefra. R (Fælles): Ja. Andreas: Jeg tror, det bare er noget, jeg har fundet ud af mig selv sådan. I: Det er ikke noget I sådan har lært noget om på den måde? Når I gør nogle af de her ting, tænker I så at det er godt jeg gør det her fordi så sparer jeg på vandet eller tænker I mere nu sparer jeg på pengene for min mors og fars skyld? Katrine: Altså jeg tænker sådan mest på miljøet, jeg er sådan rimelig ligeglade om min mor og far sparer penge, eller om de ikke gør, sååå.. Kristine: Jeg tror ikke rigtig, det er noget jeg tænker over, medmindre man laver sådan noget rigtig stort, men det er jo ikke, altså det er jo ikke rigtig noget specielt, at man lige slukker lyset, selvom det måske er godt i den sidste ende, men alligevel så er det ikke rigtig noget, jeg sådan tænker over. Tristan: Jeg tænker mest på min mor og min far. Side 76

28 Andreas: Altså nogen gange hvis man har travlt og sådan noget, så tænker man jo ikke lige over ligefrem at det enten er miljøet eller ens mor og far, der sparer penge, så skynder man sig bare for eksempel at slukke lyset og så ud af døren. Det bare noget man ved man skal gøre. I: Det er noget I bare har sådan lært, at det gør man bare. Andreas: Ja. Ida: Jeg gør det måske også lidt for pengene og miljøet. For det er også rigtig dyrt bare at lade vandhanen stå og køre hele dagen. I: Ja, også når man børster tænder og sådan noget ikke også. Ida: Så er det meget sjovere at bruge pengene på noget andet. I: Det er nemlig rigtigt. Er der nogen skilte eller noget på skolen, hvor der står, at nu skal I slukke for vandet ude på.. når I har været til gymnastik eller et eller andet ude ved badet? R (Fælles): Nej. I: Og heller ikke ved lyset? R (Fælles): Nej. Katrine: På nogle toiletter der står der, at man skal huske at vaske hænder, men altså det er.. I: Men altså I synes det er meget Gad I godt lære noget mere om det? R: Ja, altså R: Ja. R: Lidt. Mathilde: Ja, man kan jo godt lære lidt mere end man nu ved om det. I: Så hvis I lærte noget mere om det, ville det være fint nok, men det er ikke noget i tænker, det vil vi rigtig gerne lære noget om? Mathilde: Altså nej, men altså på en måde så vil man jo også gerne, men på en måde så jaa.. I: I lærer bare det I får at vide? Andreas: Det er jo fedt, når man lærer noget mere, fordi så ved man at for eksempel, at det der det tager faktisk også lidt og sådan noget og jaa.. I: Men det er mest hvad lærerne de siger, nu skal I lære det her, og så er det det man gør? R: Ja. I: Okay. Side 77

29 Efterfølgende havde eleverne yderligere spørgsmål til min uddannelse, og hvad undersøgelsen skulle bruges til. Derudover sagde de, at det ville være mere interessant at lære om, hvis de selv kunne have fingrene i det og lave eksperimenter for eksempel med sollys, vand- og vindenergi. Til slut talte vi også lidt om global opvarmning, hvor størstedelen af eleverne vidste, hvad det handlede om. Bilag 4: Sønderskov Skolen Bilag 5 indeholder transskribering af interviews lavet på Sønderskov Skolen. Interview 6 Leder og lærer Interview af skoleleder Søren Levring og lærer Henrik Fenneberg I:Interviewer S: Søren Levring H: Henrik Fenneberg I: Til at starte med generelt her på skolen er bæredygtighed og miljøhensyn, er det noget der ligges vægt på? H: Ja, i undervisningen der gør vi. Jeg så lige, at Søren han viste dig det der grønne fingeraftryk, der hænger derude. Og det er noget vi har lavet med en 5.klasse sidste år, tror jeg det var. Hvor vi lavede noget affaldssortering og var rundt og samle affald, og så lage vi det i en stor dynge nede i skolegården. Så de kunne se hvor meget affald, der egentlig var. S: Jeg tror altså, det er to år siden. H: Er det to år siden, okay. S: Tiden går simpelthen så hurtigt. H: Jamen, det kan godt være. Og så har vi jo, jamen på vores science linie der har vi jo også rigtig meget med det der lige nu. I: Så I har sådan en hel science linie? H: Ja. I: Er det for 10.klasserne eller er det? H: 7., 8., og 9.. S: Vi har faktisk også en i 10.klasse. Det er sådan et lidt mindre forløb. I: Okay. H: Og der har vi.. lige nu der kører vi med vand og varme og sådan noget.. besparelser af det. Og der skal vi så, i morgen starter vi op med en energi-patrulje. Side 78

30 I: Ja, det lyder spændende. S: Men der er vel sådan set ikke noget i vejen for, at du kunne komme til at snakke med Henriks elever, hvis de er her altså. H: Jaa, men det er de ikke. S: 7., 8. er der ikke nogen af dem her? H: Næ, de er til idræt. S: Nåå. H: 7. har ikke haft det, det er kun 8. der har haft det. S: Okay. H: Men hvis du har spørgsmålene, så kan jeg jo godt, når jeg har dem, jeg har dem fra nu og så til sommerferien hver onsdag. Så kan jeg jo godt få dem til at besvare spørgsmålene og sende dem op til dig. I: Ja, men det er fordi, jeg har ikke, det skal helst være, sådan ligesom vi sidder og snakker nu. H: Ja, okay. I: Jeg har ikke sådan et spørgeskema til dem. S: Nej, okay. Man kan også over Skype måske. H: Altså det har vi også på skolen. Hvis det er lidt nemmere for dig i stedet for at skulle køre herned. I: Altså det gør faktisk ikke mig så meget, turen herned. H: Okay. I: Men det kommer, jeg skal også tilpasse mig, hvad der passer jer bedst selvfølgelig. H: Jo, jo, men altså.. S: Vi har altid travlt. H: Men jeg tror vi er rimelig fleksible. S: Det går nok. I: Okay. I: Ja, men de her forløb hvad går det så ud på, de her science linier? H: Øh, altså vores science linie den går jo ud på alt muligt med science, og så er det.. en del af det er så det her energiforløb, vi kører nu her. Der hedder Keep focus. Og det er noget vi har fået et eller andet sted fra. Det ved du mere om end jeg gør. S: Ja, det er tekniskforvaltning der har købt det til os af et firma. Side 79

31 I: Okay. S: For at se om det kunne påvirke skolernes energiforbrug. H: Og der har vi, den kan jeg gå over at vise dig bagefter, men herovre ved vores indgang der har vi sådan en stor informationstavle hængende med nogle visere, der viser hvor meget vi bruger og sådan noget. Og der er meningen jo så, at eleverne skal blive mere opmærksomme på, hvad vi bruger. Det virker ikke lige nu, fordi den er uoverskuelig og.. men der skal jeg så sammen med elverne i næste uge, finde ud af hvad vi godt vil have på den skærm, og så bliver det deres ønske jeg sender til ham Christian, der står for det. Og så bliver den forhåbentlig mere brugbar, fordi lige nu der er den ikke noget, men meningen er, at den skal hænge derhenne, og så kan man se vores energiforbrug både varme og vand. I: Og det er så for alle elverne, men der er fokus ved de ældre elever der så? H: Ja, det er det. I: Okay. H: Og det skulle gerne.. altså det tror jeg på hjælper. Også når vi har haft noget i geografi og biologi, altså der går de da hjem og lige tænker over, hvad de bruger af, når de går i bad og sådan noget, når man hører om pigerne, der står i bad i en halv time ikke, det bliver lige skåret ned til et kvarter. Det er stadigvæk meget, men stadigvæk så tænker de på det og får slukket for vandet, når de børster tænder og alle de der ting. I: Det I så har i undervisningen, er det sådan obligatorisk, eller har i sådan ekstra fokus på nogle af de her områder? H: Der er øh.. i den almindelige undervisning der er der obligatorisk. Der er et forløb i biologi i 7.klasse, hvor vi skal have. I: Ja. Så du sagde, I havde også kørt et forløb med vand og varme. Er det også, ligesom nu I skulle have det her med energi. Er det også, hvor I så har ekstra fokus i en periode på det. H: Ja, og hvor de så også ser, hvad de bruger derhjemme og sådan nogle ting. Vi har ikke haft nogen målere med hjemme, men det kunne vi også godt have haft. Men de har mere sådan snakket om derhjemme hvad de brugte og så sagt til mor og far: Når der bliver vasket op så kan I altså godt lige slukke og alt det der. I: Ja, så de tager det med hjem. H: Ja. S: Vi havde da også for 4 år siden, kan du ikke huske det, vi havde underskud, skolen havde underskud på en million, og så igangsatte vi alle mulige spare initiativer. Der lavede vi sådan et program, som også havde fokus på for eksempel vand ovre i vores indskoling, der satte vi en masse skilte op og alt sådan noget for at få eleverne til at lukke for vandet og I: Men det har I ikke mere? S: Det program nej, det virker også kun i en kampagneperiode, så skal man ligesom flytte det igen. Nej det har, nu har vi fået lavet nogle energispare projekter også mange steder og med nye toiletter, der er meget mere vandbesparede for eksempel, har kommunen investeret temmelig meget i. Side 80

32 I: Ja. H: Og køleskabe, vi har fået skiftet alle køleskabene på hele skolen.. og komfurerne også. S: Jo. H: Til noget der er billigere. I: Men er det mest for jeres skyld, eller det er ikke noget børnene sådan.?. S: Nej, det er ikke noget, børnene har været involveret i. Men lige netop det der program der, der havde vi virkelig prøvet at aktivere eleverne til at slukke for lyset og sådan nogle ting. H: Men da køleskabene blev skiftet ud, der havde vi jo en snak med dem om, for de kunne jo ikke forstå, at køleskabe der virkede, de skulle fjernes, og der fik vi jo så en snak om besparelsen i det. I: Har I køleskabe i klasserne eller hvad, sådan I har mange? H: Nej, nede på indskolingsgangen der er der køleskabe til deres madpakker. S: Der mener forældrene ikke, at børnene kan have mad med i skole, uden der er køleskab. Så hvis ikke skolen stiller et til rådighed, så kommer de selv med et. I: Okay, godt nok. S: Men jeg tænker også på Coast Watch, det er jo også sådan lidt i den afdeling der måske i hvert fald. H: Ja, det er jo miljø. S: I miljø afdelingen. H: Hvor vi har et projekt der hedder BSP, eller det er jo ikke et projekt, hvad hedder sådan noget. S: Jamen, det er fordi skolen er officiel UNESCO skole, og vi deltager i to programmer der, og det ene hedder Baltic Sea Project. H: Det er BSP. S: Det er sådan et samarbejde om miljøundervisning omkring Østersøen. Der er nogle eksempler der i. Og vi har lige lavet en ny bog her i hvert fald, som ser sådan ud her, der er faktisk et par også her eksempler. Et andet eksempel vi arbejder sammen med en fransk organisation, der hedder Monde Pluriel, de har sådan et program der hedder Let s Take Care of the Planet, som udsprang af miljøkonferencen i Brasilien for 3-4 år siden. Og der er.. det er vi også med i, men det er så en 10.klasse. Der laver de statements om hvad hedder det.. ja ressourcer for eksempel og menneskets brug af ressourcer, limits af ressourcer og sådan nogle ting. Og så bliver de brugt til og gå i dialog med politikere. Og så laver man sådan nogle lokale dialoger, og så udvælger man nogle elever og lærere, der så kommer til Bruxelles og forlægger også sådan nogle statements for EU parlamentariker og kommissærer og sådan noget. Så det er også sådan et eksempel. I: Ja, så I har sådan forskellige projekter og forskellige klasser. S: Ja. Jeg vil forære dig sådan en bog her. Der er et kapitel om det der Let s Take Care of the Planet i for eksempel, og også nogle af de andre programmer vi arbejder med i det der. Side 81

33 I: Godt, tak skal du have. Så kan jeg da lige se noget mere om det. S: Så kan du læse lidt mere, hvis du har lyst. I: Ja, det var også det, jeg nævnte for dig før, at jeg jo har kigget på nogle andre ligesom det her. Nogle forskellige initiativer indenfor EU og sådan noget. Hvad man kunne gøre. S: Heri kan du se lidt. Vi har i et andet UNESCO program, det har ikke så meget med bæredygtighed at gøre, det handler om world heritage places og kulturer, og det er så vores.. den ene af vores linier i overbygningen, der lavede den der avis. I: Okay. H: Sproglinien. I: Og de har lavet denne her. S: Den laver vi sammen med skoler i udlandet især i den Arabiske verden. S: Det andet her er sammen med de ti lande rundt omkring Østersøen.. vi arbejder med. I: Okay. S: Vi havde blandet andet en stor camp nede i Kappeln her i september, hvor vi havde elever med derned. I: Så kommer de med herfra? S+H: Ja. I: Det lyder spændende. S: Det er internationalt. H: Det er meget internationalt. I: Går eleverne så ikke meget mere op i det når der er de her ting. Eller synes de det er spændende at det er sådan nogle større projekter der går lidt ud over bare skolen? H: Jaa, altså dem som kommer med på sådan en camp der, de gør. Der havde vi, hvad havde vi med sidste år på campen, der havde vi.. S: 7-8 stykker eller sådan noget. H: De går selvfølgelig ind i det, og det er jo så også, fordi vi går ind og udvælger ikke altså. Og de går vældig op i det, når de er af sted og er meget engagerede. Og det er.. det er meget programlagt, de starter jo klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen. Så det er meget, så det skal være nogle af dem, der er engagerede, for at de får noget ud af det, og det er de også. S: Men bæredygtighed er jo meget vigtigt i UNESCO. Det er et af de.. kodeordene kan man sige. Et af de vigtigste ord det er faktisk bæredygtighed, det andet er medborgerskab. Det er ligesom de to ben UNESCO står på, kan man sige. Side 82

34 I: Nu kan jeg ikke lige huske, hvad du sagde, men var det også kun nogle klasser, hvor I gik ind i det her? Eller var det generelt? S: Vi har tre linier, eleverne er delt i tre linier i overbygningen. Der er en science linie, og en linie der hedder Kunst på kanten, der arbejder mest med kunst. Og så har vi en der hedder sprog for livet, der arbejder også med internationale projekter og blandt andet det her world heritage places. H: Og så under det der, der har vi så det der BSP, hvor vi laver noget der hedder Coast Watch, som er sådan.. det er både lokalt, men så også meget ude omkring Østersøen. Fordi der laver vi så, vi har sådan en, der er ved at blive udviklet, eller så kan jeg ikke huske, om den er færdig. Den der app der, den er ikke blevet udgivet? S: Du skulle afprøve den nu her. H: Ja, ja.. Og det bliver den også. Men den kommer så. Før der har vi kørt det på et skema, hvor vi har været nede på kysten lokalt, og så udfylder vi et skema med alt muligt, hvad vi finder på kysten både affald og planter og dyr. Hvad der ligger i baglandet og sådan nogle ting. Og det bliver så samlet ind af en koordinator, som så samler data fra hele Østersøen, så vi kan ligesom danne os et billede af, hvordan det ser ud. I: Er det også for at vise dem, hvad vi selv kan gøre for, og hvordan det så påvirker naturen? H: Ja. I: Så de får sådan en sammenhæng med deres eget H: Ja, men også at de har en eller anden fornemmelse af, at når vi går hernede og laver.. det vi laver her, det laver de også i Polen og i Estland og Litauen. Og det synes de faktisk er lidt spændende, at der går nogle elver et eller andet sted, og så at de får et resultat en gang om året, hvor man kan sammenligne. S: Men nu har vi udviklet sådan en app til mobiltelefoner så de kan gå ind og se hvad eleverne i de andre lande de har lavet om det samme og taste deres egne resultater ind også. I: Bliver eleverne mere sådan motiverede af det her med, at de også kan gå ind og kigge, og de har det her resultat, de kan se og sammenligne. H: Jo hurtigere de kan få det, jo bedre er det. Og kan vi gå ind og bruge deres Ipads og deres mobiltelefon, så er de helt klart med. I forhold de skal rende rundt med et stykke papir og en blyant. Det er bare nemmere med en mobiltelefon. I: Her på skolen er der nogen normer, de skal følge. Nu sagde du, de havde haft det her skiltning på et tidspunkt med vandforbruget. Er der noget I sådan siger til dem, at nu skal de slukke for lyset, I skal spare på vandet og affaldssortering. Det er meget mine hovedområder, jeg kigger på. Eller er det noget de ved, sådan gør man bare på skolen, eller er det noget, der bliver undervist? S: Nej, vi har ikke sådan et specielt program for det. Det har vi haft, men det har vi så ikke lige i øjeblikket. Der er mange ting, man kan have fokus på, det har vi så ikke lige i øjeblikket. Men vi affaldssorterer faktisk papir fra resten. Er der ikke stadig sådan nogle papirkurve i klasserne? Er de væk alle sammen? I: Der har været. S: Nå, jeg kommer der nok for lidt. På kontoret... Side 83

35 H: Ja, på kontoret og biblioteket gør de. S: Der affaldssorterer vi. I: Men ikke i klasserne. S: Åbenbart ikke. H: Og så den der energi-patrulje vi starter op, den vil jo så også have fokus på at.. det er jo så igen med lys og varme og vand. Altså når man går en tur på gangen, så kan der godt være vandhaner, der står og løber, fordi de har været henne og drikke og så af en eller anden grund, så glemmer de at slukke. Og der vil der komme fokus på sådan nogle ting igen. Ikke affaldssortering, men de andre ting. Og der kommer også en pjece, og de skal rundt og fortælle nede i de små klasser om forskellige ting. Så det vil der komme fokus på igen. Men som Søren siger, så er det sådan noget kampagne, der virker måske et år ikke og så. S: Men vi havde jo også det der projekt i 7. årgang med It demonstrations-skolen, projektet om energi hvor vi havde politikere ude og så.. hvor eleverne havde forberedt spørgsmål til dem og sådan noget, omkring hvad kommunen gør for at spare på energien, Co2 udslip og sådan nogle ting. I: Ja, jeg kunne jo se, at der er meget i Sønderborg Kommune, med det at I skal have.. Zero. H: Ja, vi har det der Project Zero. I: Ja, Project Zero. Kommer I ind under det? Påvirker det skolen? H: Neej, ikke andet end vi er lidt opmærksomme på, at vi har det og så får vi nyhedsbrevene derfra, og bruger det måske for lidt egentlig. S: Men det er også derfor, at man skifter toiletter og har sådan nogle programmer, det er jo også fordi, der selvfølgelig er nogle statslige puljer til det, men det er også fordi, man har en målsætning i kommunen, og den står faktisk rigtig godt, at man i 2020 vil have reduceret CO2 udslippet så og så meget. Der er virkelig mange også større initiativer omkring det. Med at man har sådan et stor geovarme-anlæg her.. H: Selceller. S: Solcelleanlæg i stor stil og kommunen har elbiler, og jeg ved ikke hvad. Der er mange ting i gang, det er der faktisk. Og der er også, med fokus på private er der meget. Men ellers så er det House of Science, der varetager det, kan man sige, kontakten mellem Project Zero der og så skolerne. I: Men det House of Science har de haft andre projekter, end det du lige viste mig med det der.. med det grønne fingeraftryk? S: Ja, der kommer løbende nogle forskellige. Men nu har de lige skiftet koordinator, så der er nogle nye ting undervejs, jeg ved ikke helt præcis hvad. H: Det sidste store vi lavede det var noget med nogle mursten, hvad søren var det, det var for noget. Det var også noget bæredygtigt. I: Men det er også sådan nogle forløb der bare kører og så er det afsluttet? S: Ja. Side 84

36 I: Er det så for hele skolen, eller er det kun også enkelte klasser, der er med i de her. S: Det beslutter den enkelte lærer som regel. H: Ja, den lærer som er med, der bliver det jo. Altså da jeg var med, der var det jo hovedsageligt, med de klasser jeg så havde, jeg lavede de ting der. I: Okay. S: Men hvis det er internationalt, så har vi det internationale udvalg på skolen også, som fordeler opgaverne kan man sige.. til skolens lærere. Og det kan også være sådan nogle bæredygtighedsprojekter, vi indgår i på forskellig vis. Det kan det. I: Nu I taler også med at skifte toiletterne, og jeg kunne se nogen steder, jeg lånte et toilet, der var der også en vandhane, der slukkede selv. Er det noget I generelt gør mere.. er det på grund af bæredygtighed, at I får penge til det, eller er det mest for at spare generelt? S: Nej, det er selvfølgelig begge dele interessant, men det her det er kommunal målsætning omkring CO2 udslip.. først og fremmest. I: Så det er egentlig dem, der tager initiativet til det? S: Det er teknisk forvaltning der gør det, vi skifter ikke selv sådan noget. Det har vi ikke budgetter til. Vi har kun driftsbudgetter. Ikke anlægsbudgetter, det ligger ikke hos os, kan man sige. Så de der energipuljer som også.. hvor nogle af dem også er statsligt finansierede, de ligger i teknisk forvaltning, som så udmønter det til skolerne, hvor der skal være en tilbagebetalingstid under ti år eller sådan noget, før man går ind og laver noget. Det laver man sådan nogle politikker for. I: Ja, det skal være rentabelt. S: Ja, ja, man skal sætte ind der hvor de giver størst effekt. I: Ja, lige præcis. I: Men jeg har spurgt lidt før, men dagligdagen på skolen, der er det ikke noget elverne godt ved; vi slukker lyset, når vi går ud af klassen og.. er det bare sådan noget de godt ved fra de... H: Det tror jeg, det er blevet en rutine, at de når de går ud, så laver de lige den der op af væggen, og så slukker de. Det gør de i hvert fald ovre i 8., jeg ved ikke, om de gør det andre steder, men det I: Men det er bare.. det er noget lærerne ligesom.. H: Ja. I: At de lærer det fra de små klasser at det.. H: Ja. I: Okay. Men vi talte om affaldssortering før, I sorterer lidt papir fra, men det er ikke generelt på skolen, der er ikke mere? S: Eleverne gør ikke, det var det, vi blev vi enige om. Men skolen gør. Side 85

37 I: Men der er ikke mere sortering ud over det? S: Nej. Jo, for eksempel elektronik.. H: Jo, batterier og sådan noget, jo, jo. S: Elektronikskrot og sådan noget. H: Altså det vi har i klasserne, det er sådan almindelig hverdagsaffald, madpakker og madpakkepapir og... S: Det bliver ikke sorteret. H: Nogle kopiark, nej. S: Kun når de skal ned til kopimaskinen, så skal det jo i papirafdelingen. I: Det med elektricitet, I har heller ikke noget hvor de godt ved hvis de har mange computere.. Har I det i klasserne? H: Nej, vi har en computer i klassen, og så har vi jo så alle elevernes computere. I: Er det noget i har fokus på, at I ikke oplader hele tiden, eller er der noget? S: Ja, der er der. H: Ja, altså engang imellem bliver de jo nødt til at lade op i klasserne, men det er ikke sådan, at de alle sammen sidder med stik. De skal som udgangspunkt være ladet op hjemmefra, men er det smuttet, så kan de selvfølgelig lov til at sætte den i, men de sidder ikke ovre i min klasse, hvor jeg har 25, sidder de ikke med stik i alle sammen. Der er måske en enkelt eller to. I: Og det er kun, når det så er nødvendigt at de.. H: Ja. S: Og vi har sådan et program indbygget i computerne, så de slukker klokken fire, hvis læreren har glemt at slukke den. Men altså, vi er ikke så mange, der er online på den måde, altså stationære, det er kun til de der interaktive boards, der sidder der en stationær i alle klasserne. I: Ja, har i sådan et.. ligesom sådan en tavle, som de alle sammen kan.. S: Ja. Så de slukker så klokken fire hvis der ikke er styr på det. I: Er det I alle klasserne, de har sådan et? S: Ja, det er det. Det bruger en del strøm jo, og vi har også mange edb-maskiner selv. De bliver så ladet op en gang om dagen, når elverne afleverer dem. Der har vi sådan et system i et sikringsrum, hvor de bliver ladet op. Så kan de holde hele dagen. Men eleverne har også selv med. H: Men også fordi vi har en del Ipads. I: Er det så til de elever, der ikke selv har? Side 86

38 S: Ja, og nogle gange så vælger vi også at udlevere til en hel årgang, for at de har det samme udstyr, og så er det nemmere for læreren og arbejde med. For eksempel Henriks 9.årgang de har haft.. der har vi lavet sådan, prøvet at lave sådan en lidt bogløs årgang et par år med Ipads. Så tager de dem med hjem og lader dem op. Vi har sådan et elevskab, men med vilje er der ingen stikkontakter i dem.. apropos. Men det er så mere et besparelses spørgsmål. H: Ja, det er også fint nok. Det giver ingen problemer. De skal nok sørge for at I: At de kan bruge dem. H: Ipads og mobiltelefoner de er altid ladet op. S: Ellers kan de ikke komme på Facebook, eller hvad det nu er de skal på. I: Nej, det er jo det. H: Nej, det er jo det. I: Har I selv lavet noget, sådan oversigter over hvad I, de besparelser der så er gjort, eller de initiativer i har gjort, om det har haft nogen effekt på skolen? Om i har lavet nogle undersøgelser selv? S: Det gør vi i det her Keep focus her. Det er skruet sådan sammen, så det kan lade sig gøre. Du kan se ude på vores infoskærm, der kører der, der kan du hele tiden se energiforbrug og sådan noget. H: Det var den jeg lige.. I: Ja. S: Så der vil eleverne hele tiden kunne gå ind og tjekke, om der er forskel, hvis de sætter nogle initiativer i gang. Vi er ved og få det dimensioneret noget mere, jeg ved ikke rigtig det går med det, men vi er sådan et udviklingsprojekt omkring det der, med at eleverne skal kunne følge med i, at de handlinger de laver.. I: At det faktisk giver noget. H: at det skal have en effekt. S: Og det er det der Keep focus der. H: Og det er meget sjovt, når de går ind og kigger på tallene, fordi der kan de for eksempel ved vandforbrug, se hvornår en idrætstime slutter for eksempel ikke, fordi så stiger det lige, for der skal de så i bad ikke. Og når der er hjemkundskab, jamen så kan de se, så stiger strømforbruget. Så på den måde er det noget, de kan se. I: Det er ikke noget, I selv går ind og altså udover det her. Der er ikke hvor I hele tiden tænker, nu laver vi det her initiativ, hvor meget har det hjulpet os? S: Neej, men jeg tænker da, at det her det er noget, vi vil kigge på for ellers har vi.. vi har prøvet før, men fordi vi har så få målere på systemerne, så har det været svært at se. Men vi får hver måned rapporter ud fra teknisk forvaltning, på hvordan vores energiforbrug og vandforbrug og sådan noget er. Og det drøfter jeg da med vores service leder, hvordan det er skruet sammen. Ikke hele tiden, men engang imellem så er det da et emne, vi har haft for at se, er der noget der går helt galt her, er der noget vi kan gøre. Side 87

39 I: Er det mest med sådan økonomisk bagtanke? S: Ja, det er det selvfølgelig. Det er det der står øverst på dagsordenen, det er klart, men altså selvfølgelig har vi heller ingen interesse i at genere miljøet mere end højst nødvendigt. I: Nej, men ja i har jo et begrænset budget, så det er tit det, der er det første måske, man tænker på. S: Der kan blive mere kaffe, hvis ikke vi bruger så meget. H: Der kan komme kage til kaffen. S: Sådan noget der. Jamen det betyder da noget, hvordan man prioriterer sine ressourcer. I: Ja, for jeg var inde og se på den nye skolereform og sådan noget, at der var diskuteret, om bæredygtighed egentlig skulle være en større del af undervisningen, men det havde de så valgt ikke at tage med. S: Ja, det er jeg sur over. I: Det er også det, jeg går ind og kigger lidt på, om de måske skulle have gjort det. S: Det burde de. I: Sådan at det var en regel for alle skoler i landet, hvor I havde nogle retningslinjer. S: Der er nogen af de der Blå Flag, eller hvad det hedder, Grønt Flag skoler de arbejder mere systematisk med det jo. Ofte med sådan nogle programmer der. I: Det er ikke noget, I havde tænkt, I skulle være S: Nej, vi har ikke Ja, vi har tænkt på det engang, men ikke her nu. Det er jo svært at være med til alt, der skal jo også være almindelig undervisning engang imellem og sådan noget. I: Ja, det er jo det. S: De skal jo også lære at lægge sammen og gange og den slags. Så man kan ikke have fokus på alt samtidig. Men altså med den der science linie for eksempel, eller det projekt der med Keep focus, det er da helt klart et sted, hvor man kan arbejde med sådan nogle ting. I: Ja. S: Og det indgår også altså i vores samarbejde der med House of Science, at der er det da et væsentligt element. Det vil det også blive mere fremadrettet. I: Da jeg talte med Birgitte, der sagde hun også, at hun var ny og hun vidste faktisk ikke helt.. Der var ikke så meget materiale, hun rigtig kunne se, hvad der var blevet gjort tidligere. S: Nej, men det er jo mere et uddannelsesprojekt for lærerne. I: Ja, okay. S: For at de selv også udvikler nogle produkter til undervisningen og sådan, men skal vi sige, det løb lidt ud i sandet noget af det. Side 88

40 I: Okay. S: Så nu skal det strammes op og have ligesom en anden form. Vi har også et internationalt hus, sådan noget Global House, og det er også sådan, at de skal også ud og sørge for, at lærerne kommer i gang med at lave internationale projekter, følge op på dem, og vise dem hvordan man gør og sådan noget. Så det tænker jeg da også på det her område her. Der er lige ansat to lærer der i House of Science, som skal virke som konsulenter. H: Okay. I: Det her er det generelt for alle skoler, altså at det her House of Science de kommer ind? S: Det er fra børnehave til.. og vuggestue. I: Er det alle skoler i kommunen? S: Ja og vuggestuer til og med universitet. I: Ja, det lyder som et stort projekt. S: Ja, det er så svært at styre også, kan man så sige. Der sker sådan set mange ting, men de er sådan lidt, det bliver sådan lidt enkeltstående ting, Lidt ligesom vi arbejder her, så arbejder man lidt med det projekt og så lidt noget andet. I: Ja, det er svært at lave et, der dækker hele kommunen. S: Ja, og følge op og få en linie i. I: Ja, det bliver et kæmpe projekt, hvis det skal være det hele. S: Jamen, det skal det være jo på et eller andet tidspunkt. Men det tager lang tid og udvikle sådan noget, især når det ikke er i læseplanerne. I: Ja, når det er noget udover, kan man sige. S: Ja. Og så statens politik svinger jo også lidt. Som du nu siger med bæredygtighed ikke, somme tiden er det mere ind end andre, og det er internationaliseringen, den er heller ikke så tydelig i de nye læringsmål her. Så vidt jeg har forstået. Som det egentligt er nu, hvor det heller ikke er tydeligt nok, men altså det arbejder vi rigtig meget med, og det bliver da mere og mere implementeret i undervisningen. Men de politiske vinde de skifter lidt. H: Ja, de skifter lidt, det gør de. S: Så vi må se. Dansk Folkeparti de er jo meget imod internationalisering, det kan de ikke fordrage, og bæredygtighed er heller ikke deres bedste kop te. Og de har jo tit indflydelse på de politiske forhandlinger, og så er det tit, at man giver lidt slip på de der områder for at give dem luft, om jeg så må sige. Det har man blandt andet gjort her i den nye folkeskole lov, for at have dem med så har man givet lidt køl på de der områder der. Men det behøver vi jo ikke at lade os anfægte af sådan set, vi kan jo også selv. Men det gør det sværere, det gør det. Side 89

41 I: Ja, I har faktisk svaret på det hele nu, af det jeg havde brug for, til hvad jeg lige skal snakke med eleverne om, når det kan passe. H: En ting som de faktisk også har gjort i kommunen det er, at de lige har bygget en ny produktionshøjskole hernede, eller jo det hedder produktionsskole. Den er fuldstændig CO2 neutral. Men den har både solceller og solfanger og alt muligt. Så det er også noget.. det er sådan et bevis på, at de gør noget i kommunen for.. at det er ikke bare tomme løfter, det de siger faktisk, det er det ikke. S: Det kan man ikke sige. Det her Projekt Zero de har ansat sådan en energi konsulent, der kommer gratis ud til folk og giver dårlige råd. Jamen, jeg har nemlig selv haft ham ude, og jeg synes ikke, hans råd var ret gode. H: Jamen, man kan også låne de der varmepistoler og sådan noget ved dem. Så du kan gå rundt og måle dine vinduer, hvor utætte er de og væggene og sådan noget. Og det er noget privat mennesker kan gå over og låne af dem. Så de gør faktisk en del..søren taler om bevaringsværdige huse H: De der vandautomater vi har fået op, er det ikke også et eller andet? S: De er overhovedet ikke bæredygtige, det er bare vand til eleverne. H: Jo, men var det ikke også lidt for at spare på, at vi ikke skulle have de her vandhaner stående og løbe og sådan noget? S: Jo, men det også for at bedre hygiejne omkring det.. og det er koldt vand. I: Den anden skole jeg var på, de havde også fået sådan nogle vandautomater. De sagde, til at starte med så var der vist mere vand på gulvet og på skolen. Har det også været.. S: Ja, det var der også her. H: Ja.. S: Vi har lukket et par af dem fordi at igen. I: Skal de bare selv fylde.. har de kopper eller hvad har de? S: De skal selv have noget med til at fylde i. I: Okay. S: Så det skal vi lige. Ved de små der går det fint, men de store de hælder bare vand på gulvet. H: Så prøver de at stikke hovedet ind og.. S: Det går ikke. I: På den anden skole der havde de prøvet at afværge det ved, at de havde købt sådan en drikkedunk til hver elev jo. Men det var også fint nok, men til at starte med var det så bare sådan vandkamp i stedet for med de der. Side 90

42 H: Det er en rigtig god vandpistol sådan en vanddunk. S: Ja, det er ikke så nemt at drive skoler, der er sådan nogle.. I: Ja, der er mange ting man skal tænke på. I: Ja, der er nogle ting man skal tænke på. Efter interviewet talte Søren Levring om at The Baltic Sea Project havde sat 10 milliarder af i et forsøg på at sikre at det kunne blive en del af curriculum i skolerne. Derudover talte han om, at for at et projekt om bæredygtighed (bæredygtigt forbrug) skulle blive en realitet i den danske folkeskole, skulle det være: By Leadership. Det vil sige, at det er nødvendigt, at opbakningen for sådanne projekter kommer fra ledelsen, og at de fastholder engagementet løbende. Interview 7 - Elever Interview af 8.klasse på Sønderskov Skolen år 7 elever: Camilla, Sasha, Kasper, Caroline, Magnus, Jonas, Aksel. I: Interviewer R:Respondent. Navnet er angivet, hvis det er tydeligt, hvilken respondent der svarer. I: Som jeg sagde, så skal vi snakke om det her med bæredygtighed og vise hensyn til miljøet. Når jeg siger det, hvad tænker I så, at det handler om? Camilla: Genbrug. Aksel: Øhm ja som Camilla siger så genbrug, men samtidig også med at vi skal være bevidste om hvad altså med vandet og med lyset og altså, hvad vi fortager os. Vi skal hele tiden have den der bagtanke med, vi skal spare, hvad vi kan. Og vi skal være bevidste om, om næsten alle vores, alle vores bevægelser, eller hvad skal man nu sige, alle vores gerninger. R: Det handler også om pengene, men det handler også ligeså meget om naturen og miljøet. I: Ja. Er der andre der har noget? Nej det er også rigtigt nok. Det jeg mest kigger på i min undersøgelse her, det er lige præcis genbrug og affaldssortering og el og vand. Det er det jeg kigger mest på, men som Aksel siger, det er rigtig nok det også generelt, faktisk alt hvad man gør, hvad for en indflydelse det har. Ja, hvis vi nu har en person som deler affald op, alt hvad han smider ud. Glas, og dåser og alt sådan noget, deler det meget op. Og altid slukker for vandet når man børster tænder og er i bad, og man slukker for lyset, når man går ud, og ikke smider mad ud. Madspild. Hvad tænker i om sådan en person, som tænker meget over sådan? Hvordan ville i beskrive ham? Sasha: Øhm meget glad sådan for skove tror jeg, fordi at han vil ikke have det ødelagt, og han vil gerne beholde sådan, fordi i Danmark der er meget sådan natur, og jeg tror gerne, han vil beholde selve det. Kasper: Jeg tror også, det er sådan en meget bevidst person. Han tænker meget over, hvad han gør, og han skal ikke gøre noget, som ikke vil hjælpe naturen eller miljøet eller sådan noget. Side 91

43 Aksel: Han er bevidst om sine omgivelser. Kan man vel kort sige. Caroline: Han er også bevidst på, at det faktisk koster penge alt det her, og det er derfor, man sådan kan gemme mad. Altså ikke rigtig så meget det der sortering, men det er meget det der med at gemme mad og slukke lyset og vandet lyset og sådan noget. Jonas: Han tænker på fremtiden. Fordi det er sådan fremtiden kommer til at se ud, hvis man ikke gør noget, at det hele bare bliver ødelagt. Forurening. Aksel: Ja, nu ved jeg også, at der er mange, der har fordomme om sådanne personer, at det er nørderne, og mange folk mener noget forskelligt om sådan nogle som dem. Øhm og det kan jo være, at man mener, hey han har en masse mad, som han ikke smider ud, så det kan være, han har et gammelt kyllingelår liggende inde i sit køleskab måske. Det er der jo mange folk, som mener er ulækkert måske, og det kan jo også smitte i køleskabet, så samtidig kan det godt være, han ikke smider man ud, men han skal jo samtidig også være bevidst på, hvad han indtager. Sådan at han ikke pludselig sidder med et helt køleskab fyldt med mug. I: Sådan nogle der rigtig tænker over det, synes I, at det er for meget, eller synes I, det er godt, at folk de tænker over det? Magnus: Det er godt. Det er godt, at man tænker lidt mere over det og besparer. Det gør vi også lidt derhjemme for at spare penge og ligesom gøre det lidt mere betænksomt, i stedet for bare at lade bruseren køre mens man tager shampoo ud og så i håret, så plejer jeg lige at slukke for vandet. Camilla: Jeg synes også, det er en god ting at gøre, og når man har gjort det længe nok, så er det jo også bare noget man gør. Så bliver det jo en vane. Aksel: Altså nu ved jeg at derhjemme, der har vi høns, og vi har også kaniner. Og kaninerne de er lige udenfor vores køkkenvindue, og der smider vi bare.. altså hvis vi har grøntsager og sådan noget tilovers, så får de det, fordi så er det jo med til sådan noget økosystem, hvis man kan sige det sådan. Måden vi genbruger det på, er at vi selv får råvare tilbage. Specielt med vores høns der får vi æg tilbage for eksempel. Det er øh.. hvis man kan gøre det sådan at resten bliver smidt videre, så kunne det jo være optimalt, hvis det fungerede sådan hele verden over. Men sådan fungerer det uheldigvis ikke. I: Nej, det er jo lige det. Caroline: Nu har vi jo også fået de der genbrugsskraldespande i Sønderborg kommune, hvor vi så sorterer pap og plastik, tror jeg det er og sådan noget, så det er også meget fint. I: Er det alle i hele kommunen? R: Det er hele Sønderborg kommune ja. I: Hvor meget opdeler I, hvad siger du det er plastic og pap og? R(fælles): Det er så plastic og pap, og så er det sådan alt diverse. Glas. Der er sådan to kasser, den er delt op skraldespanden, og så er der en normal skraldespand. Og dåser er der vist også. Ja, den ene er pap og papir og sådan og glas og plastik og sådan noget. I: Det har I derhjemme alle sammen? R(fælles): Ja Side 92

44 R: Det har vi alle sammen. Aksel: Så det er let brændbart, og ting som man helst skal undgå at brænde. R: Det er sådan at man alligevel, altså man gider ikke køre hele vejen ud på genbrugspladsen, eller hvad det nu hedder. Så er det meget nemmere at have sådan skraldespande stående udenfor døren i stedet for. R: I stedet for at stå og sortere det derhenne, og så har man ligesom sorteret det hjemmefra. Og så sparer man også lidt penge, for det tager jo fem minutter for os at lige at smide det hvert til sit, men det tager jo virkelig lang tid for dem, der så skal genbruge det, skal stå og sortere hele Danmark eller hele Sønderborg kommune. I: Når I så sorterer det hjemme, bliver det så hentet? R(fælles). Ja ja. R: Der stå sådan to skraldespande med to separate, hvad hedder det, affaldsspande eller hvad skal man sige. Og så har vi en til normalt skrald. Normalt genbrug. Og det bliver så hentet. R(fælles): Ja, hver uge, ja, hver onsdag/torsdag eller sådan noget. Aksel: Men det er jo også for at være bevidst på Danmark som helhed, men samtidig også for at spare som Caroline siger, for at spare derude på brændingsstationen eller hvad hedder det. R(fælles): Det gør det ikke, genbrugsstationen. R: Man vil gøre det lettere for dem. I: Ja, før I fik de her skraldespande var det så noget, I tænkte over derhjemme? R(fælles): Nej, Ja, Ja, Lidt, Ja. Kasper: Jaa, vi sorterede bare glas og. puttede det ned i kælderen, og så når vi havde nok af det, så lagde vi det i traileren eller et eller andet og kørte det ud på, hvad hedder det diverse genbrugsstande og alt det der. Camilla: Altså hjemme ved os så var det sådan, at vi sorterede glas og dåser, men der kom meget alt sådan bare lidt pap fra sådan tomater og sådan, det puttede man bare i skraldespanden. Og det sorterer vi nu, når vi har fået de der. Sasha: Det er også sådan øh.. Derhjemme var det mere sådan, at vi puttede sådan for eksempel pantflasker, og alt det man kunne få pant på i én, sådan at man kunne genbruge det, og så alt det pap og det sorterede vi i flere poser. Men jeg tror ikke, vi tænkte så meget over det for at være helt ærlig. I: Er det noget, jeres forældre siger meget til jer, at I skal huske og opdele? Og sådan med vand og lys og alt sådan noget? Caroline: Altså de siger, at man skal huske at slukke lyset, når man er gået fra sit værelse eller et sted, hvor man lige har været. Også altså når man vasker hænder, så skal man ikke putte den sådan på fuld blus, eller hvad det hedder, og så øh.. også bare vaske hænder, man skal lige skrue lidt ned for den, for eller så bliver det lige lidt for meget. Side 93

45 Camilla: Øh det gør vi, øh min mor hun er meget efter sådan, at man skal slukke lyset og tv et og alt sådan noget. Og det gør min far også, så ja det gør vi derhjemme. I: Magnus havde du hånden oppe? Magnus: Jaaa lidt altså. Hun siger ikke så meget til mig mere, for nu har jeg hørt på det et par år efterhånden, min mor og far de er skilt, så jeg bor hjemme ved min mor og derfor har jeg hørt på det i et par år, så det ligger bare på rygraden, eller hvad skal man sige. Jeg er vant til det, når jeg så skal i køkkenet så slukker jeg for skrivebordslampen eller husker og slukket for lyset og vandhaner og alt det der, man kan spare på. Kasper: Det er også sådan noget med, at vi skal huske og lukke vinduet og sådan noget, når der er varme på og øh sådan noget der. Det.., altså vi går meget op i, at man skal slukke for lyset og slukke for vandet og sådan noget. Aksel: Altså nu ved jeg selv af egen erfaring, min far han har været enlig på et tidspunkt øh, også altså han var meget sådan, det er fint bare lad fjernsynet køre. Også da han så fandt min halvmor, hun er sådan ultra miljøbevidst, så nu er det sådan, at hvis vi lige glemmer at slukke lyset, så får man lige en ekstra opgave. Men som Magnus også sagde, så nu har jeg hørt på det i en del tid så, det er bare en vane. Sluk lyset, sluk vandet. Sasha: Det er sådan hjemme ved mig, man får altså sådan lidt for sjov skældud. hvis man lige glemmer at slukke lyset. Så bliver man lige sendt ind og gøre det igen, men nu er det blevet sådan en vane, at jeg bliver selv irriteret over det, hvis det er på mit værelse, så kan jeg ikke have, at der er noget, der står og kører derinde, men hvis det er sådan andre steder i huset, så kan jeg godt sådan glemme det et par gange, og så får jeg så at vide, at det skal jeg altså huske og slukke og så. Det er alt det der for at spare penge og sådan. I: Tror du mest det er for at spare penge, eller er det.? Sasha: Neej, jeg tror, det er bare sådan lidt det hele, og også fordi hvorfor skal det stå tændt, når jeg ikke bruger det. Jeg tror, det er også mest det. I: Tror I mest jeres forældre tænker over, at det er sådan de spare penge eller at det miljøbevidst? Magnus: Jeg tror bestemt, det er penge for 80 % eller sådan, der er deres tankegang. Min mor siger i hvert fald, hiv nu stikket ud af væggen, så vi kan spare nogle penge eller sådan. Hun siger aldrig rigtig, så vi kan tænke på miljøet. Det hører jeg i hvert fald sjældent. I: Ville du sige noget Camilla? Camilla: Det var bare det samme. I: Jeg åbner lige vinduet, for jeg synes, der er vildt varmt herinde. R: Husk at slukke radiatoren. R: Jeg skulle lige til at sige det. R(fælles): Grin I: Hvad med her på skolen? Er det noget, I får at vide? At I skal spare rundt på skolen? Side 94

46 Kasper: Altså, det er ikke sådan specifikt, at vi får det at vide af nogle lærer, men her i science timer og sådan noget der har vi de sidste par uger haft en masse angående der her med, at vi skulle måske få nogle andre vandhaner, fordi at de kunne dryppe, hvis man har glemt at slukke dem ordentligt. Så her i science timerne de sidste par uger har vi tænkt over det, men ellers ikke specielt meget synes jeg. I: Så det er ikke sådan, at der er nogle regler på skolen eller sådan? R: Nej. Caroline: Vi har også fået alle de der elektriske eller sensor lys, eller hvad det hedder. Sådan at det er meget smart, for man ved jo ikke, om der er flere personer inde i klassen eller sådan, eller jeg ved ikke man glemmer også bare at slukke for det, fordi at det er en skole, og det er bare skolen, der betaler og alt det der.. I: Der er ikke nogle, der siger det, at I skal huske at slukke lyset når at I Caroline: Jo, når det er stikkontakter, så kan man godt lige huske det sådan at slukke lyset og sådan. Men det er for det meste sådan sensor lys, der er på meget af skolen. Sasha: Jeg synes, det er sådan lidt op og ned, fordi det er mere de små klasser, man får det at vide sådan husk lige at sluk for vandhanen og sådan. Det er også meget svært at spare i de store klasser, fordi man ikke sådan kan skrue ned for varmen, når man lukker vinduerne op, og vi har altid vinduet åbent inde i vores klasse om dagen, fordi det er så varmt, og nogle gange står radiatoren bare og kører, så det er lidt svært, at man ikke kan slukke for den, men vi får ikke decideret at vide sådan sluk for lyset. I: Så det bliver styret? R: Ja, nede i kælderen af pedellerne. Aksel: Ja, altså på skolen jeg synes, at lærerne er meget sjuskede med at fortælle det. Sådan lad lige være med at åbne vinduet. Min klasselærer hun er sådan, hvis det er varmt, så åbner vi, hvis radiatoren kører, så er det bare ligegyldigt. Og derfor øh.. nu har vi science timerne, og lige nu.. den gruppe jeg er i, vi er blevet bedt om at lave sådan en folder, om hvad vi kan gøre bedre øh.. og særlig meget på hvidevarer altså.. eller det tror jeg ikke, det hedder.. men håndvaske og sådan, det skal forbedres. Specielt radiatorerne hvis man kan få termostater, som passer sig ind efter rummets temperatur, altså sådan at den slukker, når det er for varmt, sådan at hele skolen kan spare mere. Altså, det vil være super, super fint, hvis det var noget, at staten eller kommunen vil skylde nogle penge i, for så ville de selv få penge tilbage på et tidspunkt. I: Er der noget med vandet? Hvordan de sparer på vandet her på skolen? Kasper: Jamen, det var som sagt det der med at få måske nogle sensor vandhaner eller sådan noget. Også på toiletterne der er de der skyld, hvor der er en sort knap, der er til lille skyld, men alle bruger bare det store skyld, uanset om de tisser, eller ja hvad de gør. Så altså de skal også tænkte på at købe nogle nye der med stort og lille skyld, men alle bruger bare det store der, men det har vi også haft om i science så. I: Er der mange af de vandhaner, som der slukker af sig selv? Altså sådan nogle sensor? R: Nej, der er kun et på de nye handicap toiletter, tror jeg. Side 95

47 Caroline: Jo, der er kommet en ny bygning derovre, eller det blev renoveret. Det er det eneste sted, det er der. Sasha: Jeg tror også, det sparer sådan lidt øh.. altså sådan på bakterier, fordi sådan når man skal vaske hænder, så tager man jo fat i håndtaget, og når man så skal igen, så skruer man så på håndetaget igen, og så får man bakterier på sin hånd igen, i stedet for bare at sætte sin hånd derhen og så rører man ikke ved noget. Jeg tror også, det sparer sådan lidt på.. at man ikke bliver syg. I: Jeg kan se sådan rundt på skolen, der er mange vandhaner sådan på gangene, er det noget I bruger? Kasper: Altså jeg bruger den mest sådan, at hvis jeg lige har været ude og spille fodbold eller basketball, så vasker jeg lige mine hænder og drikker noget vand. Det er bare mest de basale ting, jeg bruger det til. Magnus: Også indimellem i undervisningstimen, så spørger man lige læreren, om man må gå ud for at få noget og drikke, så er der lige en vandhane ude foran, eller ude på overgangen er der som regel to vandhaner eller sådan. Men ikke de.., altså der er sådan fem vandhaner ude på den her lange gang, og der bruger jeg kun en af dem, hvis jeg lige har været nede og spille basketball eller øh hvor man nu har været, til fysik eller sådan så lige vaske hænder. Aksel: Ja, jeg synes også, det er overvurderet, at der er så mange vandhaner, for du skal bare gå ti meter, så er du henne ved den næste. Altså man kunne godt skære ned på det øh.. I: Ja, jeg kunne se, at det så ud til, der har været sådan nogle store vaske, hvor der havde været tre før, og nu var der kun en. Aksel: Men, men lige tilbage til det sidste spørgsmål. Skolen har også lavet, jeg mener, det var en fem eller ti årsplan, min halvmor sagde, og den går netop ud på, at nu har de renoveret det her, og så vil de renovere det derovre, altså sådan at hele skolen vil blive renoveret, sådan at man nemt kunne spare over det hele, og det er jo super fint. I: Nu siger du, at det er din halvmor, der har fortalt det. Er det noget, de fortæller jer på skolen? Altså at de laver nogen forbedringer? Camilla: Nej, jeg har ikke fået noget at vide om det i hvert fald. Aksel: Jeg tror, det handler om, at min halvmor hun arbejder hos kommunen. Hos sådan noget ja en eller anden afdeling, jeg ved ikke lige helt, hvad det hedder, og der får hun.. altså hun er rundt på skoler.. jeg ved ikke, hvor hun hører det fra. I: Nej, nej, det var bare, om det også var noget, I var en del af. Altså eleverne, om I fik at vide at nu skete der noget? R(fælles): Nej, nej. Aksel: Det kan godt være, vi får det at vide, men det er jo ikke sådan noget, der sætter sig fast. R: Jeg tror mere, vi får det at vide, hvis det sker på vores altså sådan vores bygning. Caroline: Vi fik det at vide i 6. eller 7. eller sådan noget, der hvor de lavede nede i fysik/kemi og natur/teknik og sådan noget. Der fik vi det at vide fordi, der kunne vi ikke have noget undervisning. Vi Side 96

48 kunne heller ikke have noget undervisning i hjemkundskab eller sådan noget, fordi de var ved at renovere. Altså der fik vi sådan I: Ja, det er kun, hvis det påvirker jer.. R(fælles): Ja. Caroline: Ja, der påvirkede det os. I: Jeg så på et lille skilt nede ved en af de små klasser, at der stod der husk at slukke vandet. Men det var kun et sted, jeg så det. Er det noget der ellers har været på skolen? Sasha: Jeg tror, der er så et skilt ved hver af årgangene i de små klasser, men det er slet ikke sådan.. jeg tror, det er 4. og ned eller sådan noget, det er slet ikke sådan noget, der er rundt på skolen. Ikke rigtigt. Magnus: Det kan godt være, der har været nogle kopi sedler med et mærke på, hvor man kunne gøre det, men det er ikke noget bemærkelsesværdigt altså.. jeg har da ikke lige tænk, nåå det er da fint, de har fået det op. Det kan også være blevet revet ned eller jeg ved ikke, om der har været noget. Det kunne jo godt være. I: Hvad med affald? Skal I bare smide det hele i en skraldespand, eller skal i lægge papir R: Nej, det hele i en skraldespand. Caroline: Det er jo åndsvagt, fordi vi bruger så mange papirer her på skolen, så det kunne man jo sagtens genbruge. I: Ja, bare dele det op.. de to ting. Camilla: Der er jo nede i vi har sådan en kælder, der er der til store pap og træ og sådan noget. Men det er sådan noget pedellerne, hvad pedellerne køber, tror jeg. Det er slet ikke noget, vi gør, der er det bare en skraldespand oppe i klassen. Aksel: Ja, affaldssystemet her på skolen er meget sjusket. I: Ja. I undervisningen, har i haft noget om bæredygtighed og miljøhensyn og alt det her med at spare vand og? Aksel: Øhm ikke i de normal timer, men her på science linien, der har vi da meget sådan noget, vi har meldt os til, vi vil høre om og altså på science linien der hører vi rimelig meget om det, specielt her på det sidste der har næsten ikke været andet. Men øh ellers så hører vi næsten ikke noget til det. I: Så dem der ikke er på science linien, de har stort set ikke noget i deres timer? R(fælles): Nej, nej. Caroline: Altså, det var jo dengang, man havde natur/teknik i 5., 4. deromkring. Der, altså.. der lærte man jo lidt om naturen, og naturen den.. altså planterne gav ilt og alt det der med at hvis vi.. vi må ikke være skovsvin og alt det der. De der basis ting. Men ellers har vi ikke rigtig fået noget at vide. I: Så heller ikke i de små klasser, der var heller ikke noget I har..? Side 97

49 Kasper: Ikke så vidt jeg husker nej. Aksel: Jeg vil sige, at vores natur/teknik timer var meget fysik/kemi orienterede. Det var det, det var bygget op på, der var næsten ikke noget om besparelser og sådan noget. I: Hvad med i biologi, der var heller ikke? Har i haft med natur, sådan i stedet for at bruge olie til brændsel, at man kan bruge vindmøller og sådan. Har I haft noget om det? R(fælles): Ja, Ja. I: Også udover det her science? R(fælles): Ja, Ja, i natur/teknik. I biologi har vi haft det. I: Er der andet, I kan huske, I har haft lidt i den her retning? At man skal spare på jorden resurser og sådan? R: Det tror jeg ikke. Jeg tror mest, det er sådan i natur/teknik, biologi og science. Sasha: Jeg mener nok, vi har haft noget om, hvad man må smide ud i naturen sådan, fordi så kunne det blive brugt til, hvad dyrene må spise og ikke må spise. Så det ikke skader miljøet. I: Her på skolen nu er der ikke så meget, eller det lyder som om, de ikke siger så meget, at I skal spare. Men hvis de siger noget. Tror I så, det er mere økonomisk, eller det er fordi, de tænker på miljøet? Camilla: Jeg tror helt klart, det er økonomisk, så at skolen sparer penge. R: Det er også det, der har været i science, sådan hvor meget spare vi på det og sådan. Det har ikke været sådan noget med, at det var godt for miljøet, det er bare sådan noget med, hvor meget skolen kan spare på det. Aksel: Det har været sådan noget med, hvor meget koster det, hver gang der er en dråbe, der falder fra vandhanen. R(fælles): Ja. Aksel: Så skal vi gange det op, så det tager et år. I: Så det er altid sådan økonomisk? Caroline: Ja, det er altid sådan, hvor mange penge vi bruger på det. I: De snakkede også om, at der skulle være sådan en tavle oppe ved indgangen, hvor I kunne se hvor meget energi og sådan noget..? R: En slags tv. Aksel: Eller den har været i gang, men.. I: Ja, den virkede vist ikke. Side 98

50 Caroline: Den virkede, men man kunne ikke se, hvad det var. Man forstod ikke rigtig, hvad det var. Altså.. det skal være mere børnevenligt, på den måde at 5. klasser og 4. klasser også godt kan komme op og kigge på det. De kommer jo også op og køber noget i kantinen. Men de forstår jo overhovedet ikke noget af alt det. I: Den her tavle. Har I haft andre ting som det, hvor I har kunnet gå rundt og følge med i forbruget på skolen? R(fælles): Nej, nej ikke rigtig. I: Synes I, det er mere interessant når hvis den der tavle virkede, og I kunne gå og følge med? Synes I det er sjovere, eller hvordan påvirker det jer? Sasha: Jeg synes, det kunne være lidt sjovt at se, hvad man egentlig bruger, og så prøve at se om det overhovedet påvirker, hvis man lige tændte en vandhane, og se om den ville ændre sig på en eller anden måde. Men hvis den ikke virker ordentligt, så gider man jo ikke kigge på den, og så er det jo bare forkert det hele. Camilla: Hvis det var lavet på en lidt andet måde, så det var nemmere at se, og det så lidt sjovere ud. For det var bare sådan nogle runde nogle. Tre runde ting og så sådan en pil, som bare stod stille. Sådan at man mere kunne se sådan, hvad det var. R: Det var årlig basis, den var. R: Så den rykkede sig ikke, når man stod deroppe, den stod bare stille. R(fælles): Det var også det Kristoffer og Kasper Ja Der var en gruppe, der blev sendt derop, for at se hvordan man kunne forbedre. Evaluere på den. I: Var det i de her science timer? R: Ja. Var det ikke for at forbedre den? Kasper: Ja, for at forbedre den. Jeg var med i gruppen. Det var det, vi skulle have lavet lige nu. Sasha: Den måtte gerne have været sådan, at den var opbygget på hver dag, at man kunne se eller hver uge eller sådan noget lidt mindre, fordi så kunne man se, har den virkelig rykket sig siden i går eller sådan noget i stedet for et år. Man kan jo ikke se forskel, så man tænker jo ikke, eller det er vel ligegyldigt på en eller anden måde. I: Tror I, det var noget, I ville følge med i, hvis I kunne se sådan hver dag, hvor meget har skolen så brugt? Camilla: Jeg tror helt klart, det ville være sjovere at se det, fordi så rykker den sig jo, som Sasha siger, i stedet for at den stod stille. Kasper: Nej, det var også bare det samme, at man ville følge mere med når at det.. sådan at man kunne se at man gjorde en forskel, sådan når man slukkede og sådan noget. I: Nu I er på science linien, og I har om de her emner. Er der noget, I synes, der er sjovere end andet? Den måde i.. på den måde undervisningen er på, har I nogle forskellige projekter? Side 99

51 Aksel: Ja, det er meget teoretisk. Science linien. Det, synes jeg, er rimelig trist. Altså hvis man kunne fyre noget mere.. altså den nye skolereform det skulle jo være noget mere aktivt undervisning.. øhm.. og det, synes jeg, er super fedt, men altså også hvis man kunne gøre det nu i stedet for. Altså lærernes undervisningsmetoder, synes jeg, er lidt triste. I: Er det meget det samme? R(fælles): Ja. Rigtig meget. Magnus: Jaa, jeg meldte mig til, fordi jeg sådan fik at vide, at det var sådan for at lære lidt mere fysik og matematik og geografi, og måske blive hævet lidt mere i karaktererne. R: Og lave nogle forsøg og sådan noget. Magnus: Ja netop, komme lidt ud og få noget mere viden i det. Men det synes jeg overhovedet ikke, vi har lært. I: I laver ikke forsøg? R(fælles): Nej, vi laver ikke forsøg. Det er meget teori. Finde ud af hvordan man skal bygge en vindmølle af papir. Det var ren DF, råb højt om hvad de vil I: Og så sker det ikke helt. Caroline: Altså jeg føler lidt, at de ikke rigtig har styr på det, at de bare tænker, okay nu gør vi det der, og det gør vi så de næste to måneder. Fordi de sidste 2-3 måneder, der har vi haft om vand og el og strøm, og for nogle af os er det ikke så spændende, og så synes jeg lidt.. altså de burde kunne fornemme på os, at vi ikke synes, det er særlig spændende, og vi ikke gider til science, og vi bare falder i søvn i timerne og sådan noget. Det burde de kunne fornemme, og så synes jeg mere, de skulle have sådan et.., de skal have et lille los altså. De skal have et los i røven, og så skal de bare komme i gang med et eller andet andet, for de kan overhovedet ikke.. altså de kan ikke se, at vi synes, det er mega kedeligt, fordi at vi meldte os jo til for at lave vores egen sæbe og komme ud lege CSI og lære om end hel masse ting, altså lære om forskellige ting, ikke bare det samme i et halvt år. Aksel: Jeg vil sige altså, der var jo også Sprog og Kunst på Kanten, altså efter hvad jeg har hørt, så har de holdt det, der stod i reklamen. I: Okay, så I føler jer lidt snydt? Aksel: Ja, science de har ikke holdt noget af det. Altså det der CSI det var røvkedeligt. Caroline: Det var noget, hvor vi skulle sidde foran computeren hele dagen. Vi har ikke lavet vores egne bakterier, og vi har ikke lavet vores egen sæbe, og vi har ikke været ude og.. ej. Jeg synes aldrig, vi er rigtigt ude. Aksel: Vi har ikke fået ligeså frie tøjler, som de sagde, vi havde. Caroline: Og det er også sådan, jeg tænker at science, det er at komme ud i skoven og lave nogle eksperimenter og finde sådan nogle dyr, eller.. Aksel: Lidt mere ud af huset. Side 100

52 Caroline: Ja lidt mere, ja. Men vi har været på AGS, altså Alssundgymnasiet, et par gange og det har også været meget fedt, for der har vi kunne lave vores egne ting, og vi har vi fik chokoladeboller, og vi har lavet bungyjump med barbiedukker og sådan nogle ting, der interessere os mere i stedet for noget I: I stedet for at bare sidde med en bog? R: Ja, i stedet for bare at sidde og kigge på nogen der fremlægger. Kasper: Ja, jeg synes også helt klart, at jeg har lært mest, og jeg har haft det sjovest, når vi har været på AGS, nede på Alssundgymnasiet, hvor vi skulle kigge på planterne og det og hvad det skete, når der kom lys på, og vi har været oppe og se deres kæmpe kikkert og kigge på månen og sådan noget. Men jeg synes også, som de andre siger, at det er meget ensartet i timerne, og det er meget papirarbejde, det kan godt blive lidt kedeligt hen ad vejen. Især når man skal have det tre timer i træk. Sasha: Altså når vi for eksempel har om genbrug, så synes jeg godt måske, at vi kunne bruge sådan måske tre gange på det, og så kunne vi den.. sådan den fjerde gange komme ud og se en genbrugsfabrik eller sådan et eller andet. Sådan ud og se et eller andet for det genbrug, det behøver jo ikke kun være skrald, det kan ligeså godt være tøj, og så kan vi se, hvordan det fungerer og fordi det er noget med at i genbrugsforretninger, sådan tøj, der sælger de det først mega billigt, og så hvis det ikke bliver solgt indenfor et vist antal måneder eller uger, så bliver det sendt ned til nogle, der har brug for det eller sådan noget, og der kunne man godt se, hvordan fungerer det og sådan lidt mere ud i stedet for at sidde her og ikke lave så meget. Lidt større udfordringer og projekter og sådan noget. I: Selve kommunen, har I hørt noget om, at de har sådan et mål, at Sønderbrog Kommune skal være Co2 neutral inden et eller andet år? Aksel: Altså alle kommuner har jo det der, jamen vi vil gerne være Co2 neutrale om ti år. I: Men det er ikke noget, I har hørt specielt om? R: Nej. Aksel: Jo altså det har været oppe og vende, men det har det jo i hele Danmark. Altså, staten vil have, at Danmark skal blive Co2 neutral, og det skulle være et mål for alle kommunerne. Men det er jo noget, som man har glemt nu, og der blev næsten ikke sagt noget om det. I: Når I tænker over, hvad I kan gøre for at være mere miljøbevidste og spare på jordens ressourcer.. føler I, at I kan gøre nogen forskel overhovedet sådan som enkelt person? Sasha: Ja, altså det der med at der er mange teenagere, som er dovne, kan man godt sige, at hvis der står en skraldespand lidt for langt væk, så smider man det vel bare på jorden og tænker, nå jeg skal den vej, jeg gider ikke til at gå den anden vej for at smide det ud, også jeg tror, hvis man sådan tænker lidt mere over naturen, om hvordan den måske vil se ud om bare 50 år, så tænker man måske, det kunne være, man skulle hjælpe nu, fordi at hvis jeg smider noget ud, så gør min veninde det måske også, men hvis jeg lader være, så er det måske også andre, der heller ikke gider til det. Man hjælper lidt hinanden ved det. Kasper: Men jeg tror også, det er ligesom, at som Sasha siger, hvis alle bare i verden, hvis de bare siger: arhm det går nok, hvis jeg bare smider det her papir her, så vil det jo være helt.. ja helt til rotterne med verden, hvis der bare lå papir og skidt over det hele. Så jeg synes, at man selv skal tænke over det, at man ikke skal.. ja smide tingene og sådan. Side 101

53 Aksel: Vi kommer jo tilbage til den der, du skal behandle andre, som du vil behandles agtig. Så hvis du ikke smider skrald, så regner du selvfølgelig også med, at ham der ser, du tager skraldet og smider det i skraldespanden, så gør han det også næste gang. I: Så I tænker at ved, at I gør nogle ting, så kan det også hjælpe. At hvis I sparer på vandet, så er det ikke spildt. R: Ja, det smitter måske lidt af sådan på andre. I: Så sådan generelt synes I så, I tænker over, hvad I gør i hverdagen? R: Både og. Jeg tror, det har lidt at gøre med, fordi i min hverdag er jeg meget stresset, så nogle gange så glemmer jeg nogle ting, men der får jeg så lidt hjælp af mine forældre til at huske på det. Sådan husk nu lige at gør det og sluk lige lyset der og.. så der får jeg lidt hjælp med det normalt så husker jeg og sådan gøre de ting, man bør gøre. I: Tror I der er forskel på dem, der ikke har den her science linie, at de måske ikke tænker så meget på de her områder, som I har haft i undervisningen? Kasper: Men jeg tror helt klart, at vi har fået et bedre indblik på at spare og sådan noget, efter vi har haft de her uger her. Fordi vi har jo fået at vide, hvor meget en dråbe kan gøre af forskel, vi har jo regnet ud, hvor mange der bliver spildt på et år, og hvor mange penge der bliver og sådan noget. Det har de andre grupper jo ikke, så jeg tror, vi tænker mere over det. At vi skal huske at slukke vandet ordentlig og slukke lyset og sådan noget efter os. Caroline: Men de tænker alligevel over det der med naturen, tror jeg, fordi de er jo alligevel 8. klasser, og sådan noget burde vi alle sammen tænke over, når vi er så gamle, som vi nu er. Så jeg tænker, altså vi er ikke sådan nogle 5. klasser, der ikke lige ved, at man ikke skal smide sådan en snickersbar på jorden eller sådan noget. Altså det er sådan noget der, jeg tror, vi tænker lidt mere over det, altså det gør vi alle sammen. Men selvfølgelig tænker science linien mere over det, for vi har fået det i undervisningen. I: Jeg kunne se, at der hang sådan en plakat med et grønt fingeraftryk, og det var nogle 5. klasser, der havde lavet det. Var det for nogle år siden? Jeg ved ikke, om det var noget, I måske har været med til? R(fælles): Vi har gjort det. Altså vores klasse har lavet det, men jeg kan ikke huske hvad, det var vi gjorde. R: Nej, jeg kan heller ikke huske det. Ja, vi gjorde et eller andet for at spare. I: Kan I huske, om I har flere af sådanne projekter? R: Nej. I: Ikke i de mindre klasser? R: Nej. Ikke umiddelbart. I: Var der nogle af jer, der har været med i det der Baltic Sea Projekt? R(fælles): Ja. I: Hvad er det for noget? Side 102

54 Camilla: Altså vi var på sådan en camp nede i Tyskland, hvor der kom fra alle mulige andre lande også, og så havde vi end masse undervisningstimer, og der var sådan nogle foredrag og sådan noget. Det handlede mest om planter. Caroline: Det handlede om sådan at bevare Østersøen, og så handlede det også meget om. hvilke planter der er, og det handlede også meget om Co2 og salt. Om hvordan saltet fra Nordsøen kom over i Østersøen, og det var en hel masse. Det var sådan det generelle at lære om det, men så men det var meget sjovt, fordi vi kom ud og se ting. En dag skulle vi ud og gå en tur, og en anden dag var der nogle, der kom ud og sejle i en båd og lave eksperimenter og sådan. Vi fik lov at se på sådan nogle plantedyr.. eller var det plankton.. ja plankton. Så skulle vi have noget saltvand, og så var der plankton dernede i og Det var end hel masse virkelig spændende ting, som vi ikke ville kunne få lov til i en normal undervisning. I: Men det er sådan noget, I gerne vil have mere af? Altså at I kunne lave sådan nogle ting? Caroline: Ja. Aksel: Som Caroline siger, der var meget aktiv undervisning, men der var også dem der altså teoretisk undervisning, og jeg sov i timerne, altså det kan jeg godt indrømme. Altså nogle af de foredrag de var røvsyge, altså hvor han nævnte det samme emne fem gange. Så kan man bare lægger sig til at sove efter ti minutter, så havde man hørt, hvad han havde at sige. Men jeg tror også, jeg var kommet på det nederen hold. Caroline: Jamen altså, de snakkede jo også engelsk. Aksel: Men det var jo ikke noget problem. R: Nej nej, men de snakkede også meget professionelt engelsk på en måde, det var ikke sådan noget så ja. I: Jer der ikke var med, har I hørt noget om det her projekt? R: Nej, ikke andet end hvad Camilla og sådan nogle har sagt til os. Vi har ikke hørt det fra nogle lærer eller noget. I: Så det er ikke noget, I har haft inde i undervisningen? Er det noget man selv melder sig til? R: Nej, man bliver udvalgt til det. Nogle der var gode til engelsk, og nogle der bare var fra science linien. Aksel: Nogle der havde lidt hjerne inde bag kraniet. Caroline: Og også nogle der kunne holde til at sove udenfor i et telt i fire nætter. Det var også meget udendørs. Camilla: Ja, det var rigtig meget udendørs. Det var i hvert fald fedt. Caroline: Ja, det var meget fedt. Caroline: Men vi skrev da også i vores Sønderskov skoleblad. R: Ja, i sådan et skoleblad der kommer hver anden.. Side 103

55 Aksel: Hvor mange læser det? Caroline: Ja, ikke mange. Men altså vi det stod da stadigvæk deri, så det var sådan, at de kunne læse det. I: Det er sådan en avis? Caroline: Ja, det er sådan en lille.. man finder sådan, hvornår er det sommerferie, hvornår er det påskeferie, og nogle historier fra Sfo en og sådan. R: Sådan en evaluering på hvad der er sket. I: Okay. Men det kommer så ikke så meget ud, udover dem der så har været med til det her projekt? Camilla: Jo, vi skulle fortælle lidt om det, skulle vi ikke? Caroline: Jo, til vores egen klasse. I: Men ikke til resten af skolen? R(fælles): Nej. Nej. I: Så har I også sådan et program, der hedder UNESCO. Er det noget I går op i? R: Ikke mere. Aksel: Det er meget økonomisk også igen. Det er det der verdensranglisten, hvor hvis du skal til Roskilde og se Roskilde domkirke. Så fordi den er med på UNESCOs verdensrangliste, så kan du få lov til at få penge derfra til at tage på tur for. Det er mere sådan for at komme ud og se noget af verden, eller noget af Danmark og så samtidig undgå at betale. For at få anderledes undervisning, men samtidig tror jeg, de har økonomisk tanker i baghovedet. Magnus: Vi havde faktisk noget om UNESCO i en overgang.. eller en periode, hvor vi havde rimelig meget om.. ligesom vi har om det der besparelse nu, så havde vi om UNESCO i et stykke tid, og det har vi ikke rigtig mere. Vi har haft lidt om det, så havde vi lige en stil her, hvor jeg brugte det for et par måneder siden, men ellers ikke rigtig mere nej. Caroline: Vi har haft en projektuge. R: Vi havde da også noget i engelsk, hvor vi skulle lave et UNESCO spil. Magnus: Det er ved at være nogle måneder siden. Caroline: Men altså, vi har jo ikke så meget UNESCO. Altså, vi har jo ikke noget rigtig stort hernede af. Jo, det er kun den der oppe fra Esbjerg og så ned til Tyskland.. det der vadehavet. Det er det eneste, der ligger sådan tæt på. Aksel: Vadehavet er ikke på UNESCO. Caroline: Nej, det er et eller andet natur - UNESCO eller sådan noget. Men altså vi har jo ikke rigtig noget hernede af, så hvad er det hvad kan man snakke om.. det er det. Side 104

56 Aksel: Vores klasse fik tilskud til en tur til København, eller Roskilde og se Roskilde domkirke. Altså det fik vi tilskud til fra.. Caroline: Men altså det er jo det, hvis man boede i Vejle, så var det jo meget nemmere, fordi så kunne man tage ud til Jellingestenene eller sådan noget. Så kunne man jo godt lære noget om UNESCO. Hvorfor er Jellingestenene på UNESCO, og så kunne man tage ud os se den. Men det kan vi ikke hernedefra. Magnus: Havde vi ikke også om science i en linie uge. eller hvad det var, hvor vi skulle ud til stranden ovre ved Dybbøl og lave et eller andet med målinger fra havet? R: Vandprøver. R: Det er kun i linie ugerne, vi er ude. Magnus: Men var det ikke for UNESCO? R: Nej, det var det der andet.. hvad hedder det? I: BSP? R: Ja. BSP, det var det, vi lavede det for. I: Jamen nu har jeg spurgt, om alt det jeg skulle, så vi er sådan set færdige. Og tusind tak fordi I gad og være med. R(fælles): Det var så lidt. Interview 8 - Elever Interview af 2 elever fra 4.klasse Frederik og Jonas I:Interviewer F:Frederik J:Jonas I: Nu når jeg siger det her bæredygtighed, og man skal vise hensyn til miljøet, hvad tror I så det er for noget? J: Du skal stille spørgsmål til om vi gør det. I: Ja, om I sparer på tingene. Det er sådan, om når man smider ting ud i skraldespanden, om man deler det op, og om man sparer på vandet, og man slukker for lyset, det er sådan nogle ting jeg skal spørge jer om. J+F: Ja. I: Hvis nu der er en mand, som han altid deler sit skrald op, i det der skal i skraldespanden og det noget pap og glas og dåser og sådan noget, og han altid husker at slukke for vandet, når han børster tænder, og når han vasker sit hår når han er i bad, og han ikke smider sin madpakke ud. Hvad synes I om sådan en mand? Eller dreng? Side 105

57 J: Det er en god mand. F: Ja. I: Er det godt at gøre sådan nogle ting? F: Ja, han sparer mange penge. I: Gør I sådan noget? J: Ja, de fleste ting. F: Jaa, altså vi jeg har udenfor mit hus, der har jeg sådan en masse skraldespande også sorteret op sådan så i forskellige ting til pap og alt det der. J: Ja, det har vi også. F: Hvis vi har dåser ligger vi det i en skraldespand, og hvis vi har skrald sådan fra papir eller sådan noget, så ligger vi det i en anden skraldespand osv. I: Kommer der så nogen og henter det? F: Ja, skraldemændene. I: Ja. Hvad siger de derhjemme siger din mor eller jeres mor og far, at I skal huske at slukke for lyset og slukke for vandet? F: Ja. J: Ja. I: Er der andre ting de siger? F: Husk at slukke fjernsynet, men ikke ellers. I: Bliver de sure,hvis I ikke gør det? J: Nej. F: Nej, ikke så meget. De siger bare husk lige at slukke fjernsynet eller husk lige at slukke lyset, når du går ud af dit værelse og sådan noget. J: Ja, også om morgenen hvis man har haft en natlampe tændt,så skal man huske at slukke den. I: Siger de hvorfor? F: Næ, men jeg ved godt hvorfor. Det er for at spare penge. J: Det vidste jeg også godt. I: Ja. Hvad med på skolen er der nogen, der siger noget til jer der? F: Næ. Side 106

58 J: Nej. I: Hvad med lyset slukker det af sig selv F: Ja. I: eller skal I huske at slukke det? F: Nej, inde i klasseværelset det mener jeg ikke, det slukker af sig selv. I: Okay. F: Så der husker, der er det næsten altid den sidste mand, der går ud, der slukker lyset. I: Er det sådan en regel, I godt ved. At når man går ud og har fri, så skal man slukke? F: Ja. I: Okay. Så det har de voksne sagt til jer, lærerne? J+F: Ja. I: Hvad med vandet? F: Det løber aldrig? J+F: Nej. I: Der er ikke nogen, der render og tænder det vand på gangene, og bare lader det løbe? F: Næ. J: Nej, det er der overhovedet ikke Nogen gange, nej I: Er der nogen, der sætter nogle skilte op eller noget, står der noget, hvor der står husk at slukke for vandet eller husk at slukke lyset? F: Jo, nej, næ J: Ovre ved de små gør der. I: Gør der det? Okay, J: Der er der sådan billede af en vandhane og så går, så løber der ikke penge ud, men så løber der.. jo I: Så løber der penge ud i stedet for vand? J: Ja, det er smart. I: Har du set det mange steder, eller bare kun et sted? J: Nej, det er der overalt nede ved de små børn. I: Okay. Men det var kun vandet, det var ikke ved lyset vel? Side 107

59 J: Nej. I: Får I skæld ud af lærerne hvis I glemmer at slukke lyset og vandet? F: Næ. J: Neeej. I: Der er ikke nogen, der siger noget? F: Næj. I: Hvad med i skraldespandene. Putter I alting bare i en skraldespand her på skolen, eller gør I ligesom derhjemme, at I deler det op? F: Altså vi har en skraldespand sådan J:..i klassen, ligesom den der. F: Ja. I: Det er bare det eneste. Så smider I alting deri? J: Ja. I: Okay. Så der er kun derhjemme, I deler det op? F: Ja. J: Ja. I: Okay. J: Vi gør det sikkert også her, men det er ikke os der gør det. I: Har I nogensinde snakket om de her ting i timerne? Med nogle af lærerne? J: Nej. F: Lidt sådan med lys i natur teknik. J: Ja. Også med vand. F: Ja, men ellers ikke. I: Så det er ikke noget, I tænker så meget på? F: Nej. I: Det er mest.. Er det mest derhjemme eller her på skolen sådan? J: Derhjemme. Side 108

60 F: Det er mest derhjemme, når hvis vi skal I skole eller sådan noget, så skal man bare lige huske at slukke lyset. J: Ja. I: Er der nogle af de store elever, der nogensinde har været nede og fortælle jer om sådan nogle ting? F+J: Næ. I: Og heller ikke nogen fra nogle andre skoler eller noget, hvor I..? F+ J: Næ. I: Har I nogensinde sådan nogle fagdage og emneuger og sådan noget? F+J: Ja. I: Der har I haft om noget og sådan nogen ting og været ude og måske kigge i naturen og sådan? F: Øhm, vi har haft noget om Grønland. Øh, det var vist også sådan noget med, at man skulle, også sådan noget med dernede ved, hvad er det nu hedder, nordpolen, det der hvor isen den smelter. I: Ja. Hvad har I lært om det? F: Det var ikke så meget, vi lærte om det, men det var bare, at man skulle huske at smide sit skrald ud og ikke bare smide det på jorden eller sådan noget. I: Så det er ikke så meget, I husker at, om de siger så meget i timerne, det er bare sådan nogle små ting? F+J: Ja. I: Og så det med lyset og vandet, det er bare noget, I har lært siden I gik i børnehaveklasse? F+J. Ja. I: At det er sådan man gør? F+J: Ja. I: Synes I det er sjovt nok at høre om sådan noget? At man kan spare på nogen ting. J: Ja, det er det ja. F: Det er altid godt at spare. I: Hvorfor er det bedst at spare? F: Fordi at så kan man bruge en masse andre penge på alt muligt andet i stedet for bare lys eller vand eller sådan noget, så det bare løber. I: Så det er mest på grund af pengene? F: Ja. Side 109

61 I: Det siger de både på skolen og hjemme ved jeres mor og far? F: Ja. I: Ved I noget om, at det også er godt at spare, fordi man ikke skal bruge alt for meget vand, fordi at det er godt for jordkloden. F: Nej, det har vi ikke lært så meget om. J: Næ, det vidste jeg ikke. I: Der er rigtig mange andre ting, det er rigtig godt at spare på andre ting ikke kun pengene, men også fordi at. Afbrudt af telefonopkald til en af eleverne. I: Ja, vi var ved at snakke om, at det var ikke kun pengene, man kunne spare på, man kan også spare på vandet, fordi at det er godt, at man gemmer noget vand til i fremtiden. Fordi at når man bruger rigtig meget vand, så er det ikke sikkert, at der kan nå at komme noget nyt. Og hvis man til at man får strøm derhjemme, der bruger man tit ved, at man brænder sådan noget olie af og halm og sådan noget, men man kan også godt få strøm ved vindmøller og sådan noget. Vidste I godt det? F+J: Ja. I: Har I lært om det? J: Det så vi faktisk også, vi så noget om det i nørd, i store nørd, i natur teknik. F: Med at, ja sådan noget solenergi også. J: Ja. F: Ja. I: Er det spændende nok at se og høre om sådan noget? F+J: Ja. I: Det er nemlig fordi, at den måde man kan få strøm på, den er lidt bedre for jordkloden. Kender I det her med forurening, har I hørt om det? F+J: Ja. I: Har I lært om det i skolen, forurening? J: Nej. F: Nej, ikke særlig meget. J: Jeg var også i Legoland for, jeg tror, det var en uge siden eller sådan noget, der var der den der polarekspeditionen dernede, det der med is. Der stor der også alt sådan noget, hvis hele.. sådan nogle sjpve Side 110

62 fakta. Hvis alt isen smeltede på øh.. i Grønland, så ville der komme vildt mange små øer her i Danmark. Og så ville der komme vildt højt vand. I: Ja, det er fordi der ville komme en vand indover, og så ville der komme en masse øer i stedet for. J: Ja. I: Er det spændende at lære om sådan noget, synes I? F+J: Ja. I: Altså at høre om det. Gad I godt, at der var sådan noget i skolen også? F: Ja. J: Ja, det kunne være sjovt med en emneuge om det. F: Ja. I: Når I sådan lærer om forskellige ting, synes I så det er sjovest, når I bare sidder i timerne, eller og høre at læren står og snakker. Hvad synes I, der er sjovest? F: Nej, det er sjovere at J: Nej, det er sjovest at være andre steder henne eller udenfor eller. I: Og det er alle de forskellige ting I lærer om, så er det sjovt at lave noget lidt andet? F+J: Ja. I: Husker I det så bedre, når I har lavet et eller andet sjovt? F+J: Ja. I: Tror I det? F+J: Ja. Side 111

63 Bilag 5: Observationer I bilag 5 er to skemaer over observationer lavet på skolerne opstillet. Observationer Vestre Skole Vestre Skole Ja Nej Kommentar Affaldssortering: Klasseværelser: Gang/fællesarealer: Kun ved kopimaskiner Lærerværelse: Udendørsarealer: Renovationsområde: Containere til restaffald og papir/pap Omfang af sortering: Restaffald, papir/pap. Lærer - batterier Korrekt benyttelse: Enkelte observationer af papir i restaffald Vandforbrug: Fokus på vandforbrug: Evt. skiltning eller lignende: Toiletter: Fællesarealer: Omklædning/bad: Lærerværelse: Observationer af ikke-miljøvenlig adfærd: Rindende/løbende vandhaner: Vandspild: Andet: Elforbrug: Fokus på elforbrug: Evt. skiltning eller lignende: Klasseværelser: Fællesarealer: Toiletter: Lærerværelse: Observationer af ikke-miljøvenlig adfærd: Tændt lys: Kopirum Opladning af computere/ipads mv.: Lærerforberedelse, bibliotek Tændte computere mv.: Andet: Side 112

64 Observationer Sønderskov Skolen Sønderskov Skolen Ja Nej Kommentar Affaldssortering: Klasseværelser: Gang/fællesarealer: Lærerværelse: Kun på kontoret-restaffald og papir/pap, batt. Udendørsarealer: Renovationsområde: Containere til restaffald og papir/pap Omfang af sortering: Restaffald, papir/pap, batterier - ikke eleverne Korrekt benyttelse: Idet der er begrænset sortering Vandforbrug: Fokus på vandforbrug: Evt. skiltning eller lignende: Toiletter: Fællesarealer: En enkelt observation på skiltning Omklædning/bad: Lærerværelse: Observationer af ikke-miljøvenlig adfærd: Rindende/løbende vandhaner: Vandspild: Andet: Elforbrug: Fokus på elforbrug: Evt. skiltning eller lignende: Klasseværelser: Fællesarealer: Toiletter: Lærerværelse: Observationer af ikke-miljøvenlig adfærd: Tændt lys: Opladning af computere/ipads mv.: Bibliotek Tændte computere mv.: Andet: Side 113