Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever."

Transkript

1 Bilag Indhold Bilag Bilag 1: Interviewguides Interviewguide leder Interviewguide lærer Interviewguide elever Bilag 2: Forældre accept Forældre accept Vestre Skole Forældre accept Sønderskov Skolen Bilag 3: Vestre Skole Interview 1 - Leder Interview 2 - Lærere Interview 3 Teknisk serviceleder Interview 4 - Elever Interview 5 - Elever Bilag 4: Sønderskov Skolen Interview 6 Leder og lærer Interview 7 - Elever Interview 8 - Elever Bilag 5: Observationer Observationer Vestre Skole Observationer Sønderskov Skolen Side 50

2 Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever. Interviewguide leder Introduktion af mig selv Introduktion til emnet, interviewet!bæredygtighed, bæredygtigt forbrug, miljøundervisning undervisning til ændring af adfærd. o o o Optagelse af interviewet accept? Anonymitet, fortrolig opgave? Må jeg lave observationer? Emner/kategorier der skal dækkes under interviewet: 1. Er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn noget der ligges vægt på? o Hvis ja, hvad/hvilke områder og hvordan? 2. Hvilke normer (regler) for adfærd er eksisterende på skolen? o Inden for: " Vandforbrug? " Elforbrug? " Affaldssortering? Faciliteter på skolen til affaldssortering? (hvor opdelt, hvor tydeligt?) 3. Hvilke initiativer (tiltag) har skolen taget på disse områder i forhold til eleverne? Er det synliggjort? 4. Gøres eleverne opmærksom på deres forbrug? 5. Hvordan er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn dækket ind i undervisningen? o Hvilke fag? o Emnedage? o Begivenheder? (Gæstelærer) 6. Hvordan motiveres eleverne til at tænke over deres adfærd? 7. Tænker skolen miljømæssigt eller mere på skolen økonomi? 8. Mulighed for andet data de selv har produceret? Tak for deltagelsen o Ønskes rapporten efterfølgende? Interviewguide lærer Introduktion af mig selv Introduktion til emnet, interviewet!bæredygtighed, bæredygtigt forbrug, undervisning til ændring af adfærd. o o Optagelse af interview? Anonymitet? Side 51

3 Emner/kategorier der skal dækkes under interviewet: 9. Er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn noget der ligges vægt på? o Hvis ja, hvad/hvilke områder og hvordan? 10. Hvilke normer (regler) for adfærd er eksisterende på skolen? o Inden for: " Vandforbrug? " Elforbrug? " Affaldssortering? Faciliteter på skolen til affaldssortering? (hvor opdelt, hvor tydeligt?) 11. Hvilke initiativer (tiltag) har skolen taget på disse områder i forhold til eleverne? Er det synliggjort? 12. Gøres eleverne opmærksom på deres forbrug? 13. Hvordan er bæredygtighed (forbrug) og miljøhensyn dækket ind i undervisningen? o Hvilke fag? o Emnedage? o Begivenheder? (Gæstelærer) o! Hvordan bidrager læren i undervisning i bæredygtighed/miljøhensyn? Hvilke metoder anvendes? 14. Hvordan motiveres eleverne til at tænke over deres adfærd? 15. Tænker skolen miljømæssigt eller mere på skolen økonomi? Tak for deltagelsen Interviewguide elever Introduktion af mig selv Introduktion til emnet og hvordan undersøgelsen skal foregå. Navneskilte for at bryde isen lidt. Optagelse af interviewet få deres accept. Bed dem tale højt og tydeligt. De må gerne stille spørgsmål under hele forløbet. Ingen svar er forkerte, de skal kun svare, hvis de har lyst. Emner/kategorier til diskussion (spørg til samme emne på flere forskellige måder, for at få det belyst bedre): Hvad forstår de ved begrebet bæredygtighed, vise hensyn til miljøet Lav en fælles brainstorm Gik eksempel på en person der er miljøbevidst, hvad mener de om ham? (Deler affald op, slukker for vandet, slukker lyset, spiser sin madpakke mm.) Hvilke normer (regler) er der på skolen, er der regler for, hvad de skal gøre? o Bliver det sagt? o Står det nogen steder? o Er faciliteterne til affaldssortering? o Hvad sker der, hvis de ikke overholder det? o Hvorfor skal de gøre det? Hvilke normer (regler) er eksisterende derhjemme? Side 52

4 o Hvad sker der, hvis de ikke overholder det der hjemme? o Hvorfor skal de gøre det? Hvordan indgår disse emner i undervisningen/timerne? o Hvilke situationer hvor i har haft om bæredygtighed/miljøhensyn husker de? " Emnedage/fagdage? I almindelig undervisning? Gæstelærer? Kan de fortælle om situationer, hvor de lærte noget omkring emnet? o Hvad var det sjoveste? Hvorfor var det sjovt/interessant? Hvordan kan de bidrage til den store helhed? Føler de, at de kan bidrage? Tænker de generelt over, hvad de gør? Tak for deres deltagelse. Uddel karameller til hele klassen. Bilag 2: Forældre accept Bilag to 2 består af det brev, der blev sendt ud til elevernes forældre på de to respektive skoler, om hvorvidt eleverne måtte deltage i undersøgelsen. Forældre accept Vestre Skole Kære forældre På torsdag den 15. maj 2014 vil jeg, Linda Risager Nørgaard, besøge jeres børns klasse for at lave interviews med en gruppe elever til mit speciale, som afslutning min cand.merc. uddannelse. Problemstillingen i specialet er, at analysere hvordan man i folkeskolen kan undervise i bæredygtigt forbrug for at påvirke elevernes adfærd. Dette gøres i et forsøg på at skabe mere bevidste forbrugere i fremtiden. Interviewene vil omhandle elevernes opfattelse af bæredygtigt forbrug, med fokus på affaldssortering samt vand- og el-forbrug. Desuden vil der primært blive spurgt ind til, hvordan de ser skolens initiativer på disse områder, og om de tager noget med sig derfra. Hvis I IKKE ønsker at jeres børn deltager i disse interviews, bedes I kontakte mig senest den 14. maj 2014 på Tlf: eller Med venlig hilsen Lind Risager Nørgaard Aarhus School of Business and Social Sciences Side 53

5 Forældre accept Sønderskov Skolen Kære forældre På tirsdag den 27. maj 2014 vil jeg, Linda Risager Nørgaard, besøge jeres børns klasse for at lave interviews med en gruppe elever til mit speciale, som afslutning min cand.merc. uddannelse. Problemstillingen i specialet er, at analysere hvordan man i folkeskolen kan undervise i bæredygtigt forbrug for at påvirke elevernes adfærd. Dette gøres i et forsøg på at skabe mere bevidste forbrugere i fremtiden. Interviewene vil omhandle elevernes opfattelse af bæredygtigt forbrug, med fokus på affaldssortering samt vand- og el-forbrug. Desuden vil der primært blive spurgt ind til, hvordan de ser skolens initiativer på disse områder, og om de tager noget med sig derfra. Hvis I IKKE ønsker at jeres børn deltager i disse interviews, bedes I kontakte mig senest den 26. maj 2014 på Tlf: eller Med venlig hilsen Lind Risager Nørgaard Aarhus School of Business and Social Sciences Bilag 3: Vestre Skole I bilag 3 er transskribering og referater af interviews fra Vestre Skole samlet. Interview 1 - Leder Interview af skoleleder Jacob Hørlyk I: Interviewer J: Jacob Hørlyk I: Ja, men det er meget generelt, hvad I gør her på skolen. Har I nogen former for hvordan, at I tænker på bæredygtighed og miljøhensyn? Både generelt på skolen og med hensyn til eleverne? J: Altså generelt på skolen, så kan man sige selvfølgelig i forhold til el vand og varme. Og især i forhold til el og varme, har vi selvfølgelig fokus på, hvad vi kan lave af besparelser der. Vand det kniber nok lidt mere sådan udover de sædvanlige ting i forhold til sparehaner og sådan nogle ting der. Men vi har selvfølgelig fokus på, hvad der kan lade sig gøre og sådan nogle ting, og så indenfor de økonomiske rammer vi har. Men Side 54

6 det er ikke nemt at gøre så meget ved det. Vi er så heldige lige nu, at Norddjurs kommune har en sådan en pulje af penge, hvor de tager rundt simpelthen og kigger på alle deres bygninger, og ser på hvad der kunne der være muligt at lave af besparelser. Der har vi blandt andet sidste år fået nye pumper og også sådan et dækken til at ligge over vores svømmehal, således vi sparer en del penge der i forhold til varme. Og vi har en del af vores lysstofarmaturer, der skal skiftes også rundt omkring på skolen, nogen af dem som brænder meget i forhold til LED-lamper og sådan nogle ting. Så vi får sådan lidt der. Men ellers sådan i dagligdagen i forhold til eleverne så er det sådan mest i forhold til papir, at vi har to skraldespande en til papir og så en til alt det andet. Så det er nok der, hvor måske eleverne sådan ser det mest. Men vi har nogle gange snakket om, det der kunne det være en mulighed, at vi skal ind i det der.. nu kan jeg ikke engang huske om det hedder Grønt flag, det tror jeg det hedder eller Grøn skole, hvor man lige præcis har mere fokus på miljø og bæredygtighed sådan i dagligdagen. I: Men der er ikke, altså I affaldssorterer ikke mere end J: Ikke mere end papir og så almindeligt, det er det eneste vi gør I: Jamen det er også altså, det er jo også en stor ting. J: Det er et lille skridt på vejen. I: Ja, det er jo det I: Jeg skal næsten sige, at det der er mit hovedområde, det har du selv nævnt. Det er affaldssortering og vand og el. Det er de tre hovedemner, jeg kigger på. Nu du selv nævner det her, men er der nogen normer sådan på skolen som børnene godt ved, at de skal følge, at lyset skal slukkes og med hensyn til vand, at de ikke bare skal.. J: Altså vand ved de jo godt, at der skal slukkes for vandhanerne og sådan nogle ting. Vi har også tit snakket om, at vi skal have sådan nogle automatiske vandhaner kunne være en mulighed, så den selv går ud. Det meste af vores lys slukker selv, men igen prøver vi også at bygge op, at de steder hvor vi ikke har automatisk lys, at når man for eksempel forlader lokalet og skal over i et faglokale kan det være, jamen så husker den sidste mand at slukke lyset. Altså, det er sådan nogle basale ting, som er der. Men igen, vi prøver jo også igennem de investeringer vi laver, så prøver vi på at lave så meget automatik som muligt. Og så står vi jo i et dilemma, skal også siges især indenfor el, fordi vi er også i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret, som kræver at vi har computere og smartboards og ting og sager ikke. Og det sluger også en masse. Så udover at vi arbejder meget for at spare, så omvendt slæber vi også en masse ting ind, og beder også eleverne om at tage med hjemmefra. Så der er nogle dilemmaer. I: Ja, det er også hvis de har noget med, så skal de jo også bruge el til at oplade J: Ja, vi har lige brugt, hvad har vi brugt, tusinde har vi lige brugt på at få sat sådan nogle kabeltromler i lofterne oppe ved de store elever, i forhold til når de har deres medbragte computere med, at de kan få strøm til dem. Og det er jo ikke ligefrem sådan en besparelse, det ligger op til. I: Når i så har det her til elverne, anbefaler I så at de har deres computer til at lade hele tiden eller måske kun lader op, når det er nødvendigt? J: Årh det ved jeg ikke engang, det har vi ikke engang snakket om. Det kunne godt ske, at vi skulle have et fokus der. Side 55

7 I: Eller har i andre, for eksempel når vi snakker om at slukke lyset. Gør i børnene opmærksom på det på nogen måde? Altså nogen sedler og? J: Altså jeg går ud fra i indskolingen. Nej, ikke med sedler. Der har været for mange år siden, havde vi nogle sedler omkring det. Men ellers tror jeg det er nogle vaner, man bygger ind i indskolingen. Jeg tror, indskolingslærerne har fokus på det..at når de forlader lokalet, ja så slukker man lyset. I: Ja, i stedet for at sætte husk at slukke J: Men igen de fleste steder har vi efterhånden sådan en lille føler. Så den registrere om der er bevægelse eller ej. I: Nu du snakker om, at i sorterer affald, både papir og er det i alle klasserne og på fællesarealer? J: Nej, det er hovedsageligt i klasserne. I klasserne har vi to, altså vi har den traditionelle affaldsspand, og så har vi en kasse, hvor de putter rent papir i. I: Så der er mulighed for det i alle klasserne? J: Ja, det er der. I: Hvad med i frikvartererne når de er ude og sådan noget, kan de så også gøre det? Der har de selvfølgelig ikke så meget papir, men. J: Nej, der har vi ikke. Der har vi kun en slags skraldespande. I: Har i noget inde i undervisningen generelt om bæredygtighed, ikke altså måske ikke kun om det her forbrug de selv kan hjælpe med, men noget bæredygtighed så de ligesom forstår konsekvenserne i fremtiden, af hvad det egentlig vil sige? J: Jamen det nu er jeg jo selv fysiklærer eller gammel fysiklærer efterhånden. Og der har man jo fokus på noget forbrug, også hvad konsekvenserne kan være i forhold til og det samme gælder jo i biologi med opbrug af de fossile brændstoffer, og hvad der er af alternativer og sådan nogle ting der. Og igen hvilke konsekvenser det kan have også rent vejrmæssigt og sådan nogle ting der, så det indgår jo kan man sige naturligt i vores..ja i fagmålene. Så er jeg lidt i tvivl, i forhold om vi også har noget i dansk, kristendom måske sådan rent etisk. Kunne der måske også godt indgå nogle diskussioner..samfundsfag, der kunne jeg også godt forestille mig, at der indgår noget. Jeg har ikke lige sådan styr på det, der bliver du nødt til at snakke med nogle af lærerne nok for at få det nærmere, men jeg kunne ikke forestille mig andet, end at der indgår noget der. I: Men I har ikke sådan en overordnet strategi for, at det bliver..kommer ind i forskellige fag, det er kun ligesom, hvor det hører hjemme, eller hvad man skal sige? J: Ja, ja, vi har ikke som sagt, hvis vi gik med i dem, der hedder Grønt flag ordningen der så betyder det faktisk, at vi skulle lave sådan en overordnet strategi for hele skolen og have fokus på det igennem hele forløbet. I: Har I tænkt på at gøre noget? Side 56

8 J: Altså vi snakkede om det for en 3-4 år siden, snakkede om det der med om vi skulle gå ind i Grønt flag, men det kræver bare enormt meget. Ja, det er så undskyldningen hver gang, der kommer så meget andet vi også skal have fokus på. Og så glemmer man det lidt. I: Ja, der er jo mange ting også med den nye skolereform. Og der kan jeg jo se, at der er ikke lavet noget med hensyn til bæredygtighed. J: Nej, ikke generelt. I: Det er så diskuteret, om man burde have gjort det for at påvirke børnene fra en tidlig alder. Og at det ansvar egentlig ligger ved kommunerne, og hvad de synes. Ville I synes det var en god ide, at det var påtvunget, at de gjorde en indsats for at hjælpe jer? J: Ja, det synes jeg, kunne være en rigtig god ide, at der var meget mere fokus på. Og som du nævnte tidligere, så er det jo også det der med, hvad fremtiden bringer for børnene. Jeg kom også til at tænke på hjemkundskab, altså der vil vi jo også gerne have det, der har vi diskuteret med hjemkundskabslæren nogen enkelte gange, hvad det egentlig er vi også giver børnene at spise. Jeg ved godt, vi har et økonomisk budget som er begrænset, men hvad er det egentlig vi præsenterer dem for? Der kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne præsentere dem for nogle valgmuligheder, men også det der med at have fokus på hvor meget mad er det egentlig, vi smider væk. I: Ja, det er også et stort område. J: Så det kunne også være en del af det. Men helt klart hvis der kom noget overordnet fra, nu skal i have fokus på det, så ville vi selvfølgelig også gøre det. Vi ville også synes, at det var en god ide, er jeg ret sikker på. I: Ja, jeg tænker også som motivation for eleverne, om de tænker på det her, eller om de bare tænker sådan gør vi på skolen, vi skal huske at slukke lyset og dele affaldet. J: Altså der er nogle automatikker, det man nogle gange skal passe på med, det er om det bliver for moralsk. Du ved, for så giver det bagslag. Vi har tit nogle af de der kampagner, der kommer. Vi bliver bombarderet med rigtig mange kampagner, man vil have inden for alle mulige forskellige områder. Der er det så tit, at man oplever at bliver det lidt for moralsk eller lidt for fokuseret på nogle enkelte ting, så hvis man skal arbejde med bæredygtighed, så er det i hvert fald vigtigt, at det bliver sådan en løbende proces, over de der ti år man har børnene, og lige præcis som du siger bygge nogle gode vaner op og inddrage nogle ting på de rigtige tidspunkter. I: Det jeg også prøver at undersøge, det er hvad man kan gøre på skolerne, som du siger, med at opbygge de her vaner, så de har dem i fremtiden, fordi børn bliver jo både påvirket her på skolen, men også rigtig meget hjemmefra. Og så ligesom at kunne balancerer det der, hvis de ikke får noget hjemmefra, at de ikke tænker miljøbevidst, at de så kunne få noget andet andre steder fra. Men også med hensyn til at motivere eleverne til at tænke på det her, nu siger du, nu har de kun lige gennem undervisningen, I har ikke noget overordnet. Men hvis man nu havde den her overordnede strategi, så kunne man måske også tænke, at man kunne motivere eleverne for at skulle opnå et eller andet. Så de havde noget at forholde sig til. At det var skolen var samlet om et eller andet fælles mål. J: Der ved jeg andre skoler de har, der også har været med i nogle projekter, de har så for eksempel sagt at hvis vi sparere så og så meget på strøm, så får eleverne den andel af besparelsen, til at så kunne bestemme et Side 57

9 eller andet arrangement eller noget til legepladsen, eller hvad det nu kan være. Altså, der kan være sådan nogle forskellige motivationsfaktorer, som er med til at motivere. For jeg tror, det er svært det der med at sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan for ellers om 50 år, så kan der ske sådan og sådan. I: Ja, lige præcis. Man skal lige finde den rigtige måde at få dem med på ideen. Nu du også nævner, at de besparelser i så gør, det er selvfølgelig både økonomisk i tænker på, men også på miljøet. Vejer det lige op? J: Hvad tænker du på? I: Når I tænker på, at vi skal spare på el og vand, er det mest økonomisk? J: Ja, det er det. Fordi vi har en bundlinje. I: Ja, som man altid skal overholde J: Ja. Selvfølgelig ligger det i baghovedet, men det er jo ikke noget, som kan man sige vi sådan, det er jo ikke fordi at kommunen ligger op til, at vi specielt skal være miljøorienterede eller bæredygtige. Det er selvfølgelig også, at der skal være en bundlinje, fordi en ting er, at hvis vi så får tilført nogle ting, så forventer de jo så måske også på sigt, at vi sparer. Så man kan sige, vores motivation er jo måske heller ikke, havde vi så kunne få lov at beholde de penge, eller det budget vi havde i dag, så vi kunne spare eller bruge til noget andet. Men der kan vi godt risikere at de , de ryger så i kommunekassen I: Ja, det tager motivationen fra jer måske på nogle punkter. J: Ja, der kunne jeg da godt tænke mig, det er jo så mere personligt jo også, at kommunen har meget mere fokus på at blive en grøn eller en bæredygtig kommune også. Og have meget mere fokus på det til hverdag, hvad for noget byggeri man vil have der bliver opført i kommunen, og hvad kan vi ellers have fokus på af nogle forskellige ting. Men det er ikke kommet herud endnu. I: Nej, jeg kan jo se der er forskelle i landet, hvad man gør. Så det er meget sjovt, at skulle se hvor meget det her undervisning det egentlig gør, hvis man har en ekstra indsats, det er det, jeg også skal prøve at se. J: Det kunne jo være spændende, hvis du kunne finde en anden skole og sammenligne med, som for eksempel kunne være en der arbejder med Grønt Flag eller I: Jeg har fundet en skole i Sønderborg, som har rigtig stor fokus på det her i hele kommunen, og den her skole har taget en hel masse initiativer. Der skal jeg ned og lave noget. J: Det er jo fint, og så i sammenligning der I: Men det er jo meget forskelligt hvad, også som du siger, den her kommune de gør ikke rigtig noget. Jeg har været inde og læse lidt, der er småting, men for eksempel i Sønderborg kommune, der har de et mål om at bliver CO2 neutrale, så hele byen og kommunen er med i alle mulige ting og alle mulige initiativer, det gør det jo også en del nemmere, at det er sådan et stort fællesskab, der gør en hel masse for at hjælpe. I: I har slet ikke kigget på sådan noget bæredygtighed eller lavet nogen målinger eller noget som helst? J: Nej intet I: Godt nok. Vandforbruget og elforbruget på skolen har du noget på det, om det er meget højt eller meget lavt, ved du noget om det? Side 58

10 J: Det skal du næsten spørge pedellen om. Men det ved jeg ikke, vi har jo..jeg ved ikke hvad jeg skal sammenligne med. Vi bruger da en pæn sum penge på begge dele, men jeg kan ikke sådan gå ud og sige, hvad vi bruger mere end på Kattegat skolen eller et eller andet. I: Ja, det er svært også lige at sammenligne også med antal elever og størrelse. J: Det vi kan se, der er jo bare, at når der så sker noget, så kan vi jo så mærke det også. Nu nævnte jeg svømmehallen tidligere, det kan vi jo så mærke lige nu, at der er en forandring. Nu er jeg så spændt på ovre i vores det vi kalder C-fløjen i dagligdagen, det er den fløj der går ud mod Vestergade, der har man så fundet ud af, at der faktisk ikke var hulmursisolering. Så det skal vi så foretage nu, så bliver det jo så spændende, at se om man kan mærke en forskel der. Så der har været sådan nogle ting undervejs, men i orhold til andre skoler der kan jeg ikke sige noget. Interview 2 - Lærere Interview af Bodil Risager Nørgaard - Dansk, historie, kristendom og tysk og Maria Bjerregaard Biologi, fysik/kemi og matematik. I: Interviewer B: Bodil Risager Nørgaard M: Maria Bjerregaard I: Hvad laver I af bæredygtige initiativer, og tænker I på miljøet generelt på skolen? B: Altså vi har det der med, at de har en papirkurv med en plasticpose i, som vi bruger til madrester og andet skrald, som ikke kan gå på genbrug. Og så har vi papkasser, og nogle er endda blevet sådan pyntet og lavet i en emneuge, til at det er der, vi putter alt papir i, der så kan blive sendt på genbrug. Og så har vi noget med at lyset går ud i klasserne, hvis der ikke er nogen til stede, og det sker så også nogen gange, når vi så ikke bevæger os så meget, så går lyset også ud. Jeg tror, de fleste lærere også påpeger, hvis de ser at der ligger papir i en affaldskurv. Det er virkelig noget vi går op i. M: Ja, det med papir, det er vigtigt. I: Men der er ikke yderligere affaldssortering, som der er mærkbart? B: Der er ikke noget med glas og metal og sådan noget. M: Det har vi jo i fysik. B: Nå, okay. M: Der sorterer vi glas. Altså, der er jo ofte glas, der går i stykker, og det kommer i en særskilt beholder både for altså.nok mest for rengøringsdamens skyld så hun ikke skal slæbe rundt på det der, men også..det bliver til noget genbrug. B: Hvad med væsker og sådan noget? Syrer? M: Dem sorterer vi også, og det bliver afleveret på kommunekemi. Det skal vi jo. Side 59

11 I: Der er vel nogen regler? M: Ja, der er nogle sikkerhedsregler. Som gør, at vi ikke bare..altså, de der vandrør de vil jo tære fuldstændig igennem, hvis vi bare hælder syrer og baser ud der. I: Er det noget i tænker over i den daglige skoledag, at der er de her miljøhensyn udover og sortere affaldet? B: Altså jeg tror, at vi tænker over det der med at slukke lyset, hvis det er når vi går. M: Og lukke vinduerne. Fordi der er mange af de der unger, de vil have vinduerne til at stå åbent hele tiden, men jeg siger nej, fordi der er faktisk varme på. Det slipper bare ud. B: Og der er også i nogen klasseværelser ved de små, hvor der er aircondition og sådan noget, der lukker de jo slet ikke op. I: Nu snakker vi om det her, og mit hovedområde det er vandforbrug, elforbrug og affaldssortering. Og det er jo også det, i har nævnt noget af. Er det bare normer for skolen, det her med at slukke lyset og affaldssortere og i minder børene om det hele tiden. Er det så normen på skolen, som alle bare ved, at det er sådan, vi gør her? Altså at sortere affladet på den og den måde.? B: Ja, med papiret der er det helt sikkert, at der ved de det, og vi har grøn container ude i gården, som er til papir, og de sorte containere er til andet affald. Og det ved de godt eleverne, store som små. I: Hvordan motiverer I dem til at gøre det, eller hvordan ved de det? M: Det er simpelthen duksepligt, engang imellem at få tømt de der papirbeholdere B: Og så har vi jo lært dem det igennem tiden kan man sige ikke, at det er sådan man gør og forklarer dem hvorfor. Også forklarer hvorfor du ikke må smide sølvpapir fra madpakken ned i de der med papir. At så ødelægger man hele processen i genbrug. Det er i hvert fald noget jeg fortæller dem, det tror jeg også du gør, og det tror jeg faktisk, at de fleste de gør. I: Så det er ikke noget specifikt I siger, det skal vi fortælle dem. Det er noget der bare er i dagligdagen? M: Vi har ikke sådan en målrettet aftale om at på det her klassetrin, der fortæller vi dem om det og det. Det er vel op til den enkelte lærer. B: Man kan sige, at det er sådan lidt almen viden, eller hvad vi nu skal kalde det. I: De her beholdere til affaldssortering er det kun i klasserne eller er det også generelt på hele skolen? Fællesarealer og udendørs? Nu har de jo selvfølgelig ikke så meget papir måske, når de er ude i frikvartererne. B: Der er skraldespande udenfor også jo, men det er så mere til madpakker og sådan noget. Men det er jo også, som du kan se, i kopirumme,t og hvor der står fotokopimaskiner, over det hele har vi de der til papir. I: Så de har muligheden. B: De har muligheden for at gøre det, ja. Side 60

12 M: Og langt det meste papir som bliver spildt, og der er spild ved kopimaskinerne, det ryger deri. B: Men det fungerer, vil jeg sige. Bortset fra du selv lige så at ude ved her elevforberedelsen, der var der så en der havde proppet papir ned i skraldespanden. Men selvfølgelig sker det indimellem. Men for det meste så fungerer det. I: Tænker I noget på vandforbruget? Jeg tænker, nu har I ikke idræt nogen af jer, men ved I om der er noget at de siger, med at de ikke skal stå i badet i hele frikvarteret bagefter? M: Nej, der tror jeg nærmere, at det er en kamp at få dem ind i badet. B: Nej, der er ikke noget vandspild der, det tror jeg ikke. M: Nej, det tror jeg heller ikke. B: Ikke i bruseren, der er de hurtige. Jeg tror også i svømning, der er de også hurtige med at blive færdige. M: Jeg tror ikke, der er noget overforbrug. B: Det er jo også sådan nogle brusere man trykker på, de kan jo ikke sådan, de kan jo ikke bare løbe i timevis. De går vel ud ligesom andre steder. I: Hvad med bare sådan rundt på toiletterne? Er der noget der? B: Det kan jo ske, at der er en vandhane der løber selvfølgelig, nogen der ikke har lukket ordentligt eller sådan noget. M: Men det er ved de små, tror jeg. Jeg har ikke oplevet det oppe ved de store. Men jeg har oplevet, at når jeg har stået oppe ved fysik og har tændt for vandet, fordi jeg skal have det til at blive varmt, så det står og løber lidt. Så kommer der nogle elever og slukker. Fordi den skal ikke stå og løbe den der. B: Det betyder jo, at de er bevidste. M: At det var faktisk meningen, må jeg så lige fortælle. I: Jeg snakkede også med Jacob om elforbruget, som I også nævner med lyset. Men så de lokaler hvor der ikke er automatisk lys, skal I så huske børnene på det, eller gør de det også automatisk, slukker det efter sig når de går? B: Jeg ved ikke om børnene gør det, men lærerne gør det i hvert fald. M: Det er som regel læren der går sidst ikke også, og så gør de det. B: Og så har vi jo det, at pedellerne går rundt til sidst, og de slukker i hvert fald alt og lukker alle vinduer og sådan noget til sidst, når de låser. Så der ikke er noget, der står og brænder om natten. M: Men altså nu har jeg lige haft to timer oppe i fysik, og når jeg forlader det lokale, så slukker jeg lige og huske det lige på depotet og i selve lokalet. B: Det er det samme, sidste år der havde jeg hjemkundskab ikke, så slukker man selvfølgelig det hele og for emhætterne og komfurerne og sådan noget, det er så lærens ansvar og slukke for alt det. Så det tror jeg vi er gode til. Side 61

13 M: Ja, det tror jeg også. B: Jeg tror sgu ikke, det står og brænder nogen steder sådan. Der kan selvfølgelig være et enkelt klasseværelse, måske pedellen skal slukke. Men jeg tror mest af alt, så er det i orden. I: Hvad med nu er der alle de her nye teknologiske ting og computere, og børnene har alverdens ting med. Er det noget at I går ind og snakker med dem om, at de skal hele tiden have strøm til deres computere? B: Altså der bliver brugt meget strøm, det må man sige og til vores smartboard. Men vi har jo det der system med smartboardet, at det lukker ned og så kommer det her grønne blad, jeg ved ikke hvad det hedder, hvor det så er på standby. Så går den ud. M: Noget screen saver noget der ja. B: Ja, det er sådan det hedder, tak Maria. Det er der i hvert fald i mange klasseværelser. Og så er det sådan på tid, og hvis man så ikke når at bruge det igen, så går det ud, så slukker det. I: Er det noget, må eleverne sidde ved det i frikvartererne? M: Ja, smartboardet? I: Ja. B: De store elever, udskolingen 7., 8., 9. klasse, de må jo være inde, så de må gerne høre musik og se videoer og hvad de gør. Og de små må også godt, mens de spiser, men de skal så være ude igen tyve minutter i tolv. Så det begrænser lidt tiden også, hvor de kan bruge det. M: Så er det vel også læren der slukker ned der. B: Ja. I: Jacob nævnte også, at I har fået noget nyt sådan i loftet, sådan nogle kabel tromler til at de hele tiden kan B: De kan hele tide være på. I: Snakker I om, at de skal hele tiden lader deres ting op, eller om de godt kan sidde med dem, altså at de kun lader op, hvis det er nødvendigt? M: Ja, jeg tror det er, det er besværligt, irriterende. Så det er kun, de gør det faktisk kun, hvis det er nødvendigt. I: Ja, godt nok. Så vil jeg snakke lidt med jer om selve undervisningen, er der noget i jeres undervisning, hvor i snakker om generelt bæredygtighed, men også bæredygtigt forbrug som er mit hovedområde? M: Ja, det gør vi jo da i hvert fald både i biologi og i fysik, jeg kunne forestille mig, at de også gør det i geografi, men altså lige nu har jeg energiemne i 8.klasse, hvor de skal undersøge forskellige energityper, og de skal undersøge nytteværdien af dem. Er det smart med solceller, eller er det smartere med vindkraft og sådan noget. Hvor meget får vi ud af de forskellige ting. Og det skal de da med baggrund i, at de godt ved, at fossile brændstoffer dem kan vi ikke, for det første så bliver der ikke ved med at være nok, men altså for det andet, så er det heller ikke smart og lukke så meget CO2 ud i luften. Men det er sådan noget, det ved de alle Side 62

14 sammen, det har vi snakket om, fra de var helt små at det her med CO2 og drivhuseffekter osv., det er noget vi skal sørge for at begrænse mest muligt. Og vi snakker også omkring el, når de har det i 7.klasse, også at det er ikke kun for at deres forældre, de skal spare penge man skal huske at slukke for lyset, det er også for ikke at forbruge for meget. Så nogen af dem siger: Min far siger, det koster alt for meget, så siger jeg, men det er ikke derfor. Altså hvor meget det koster din far, det er vi sådan set lidt ligeglade med, det er fordi, vi ikke vil have CO2 ud i luften. Det er derfor, der skal spares på det. I: Godt nok. Hvad med i dine fag? B: Nogen gange i dansk så snakker vi så om det der med hvor meget, man bruger af ting og sager. Altså en ting, det ved jeg godt du ikke lige har med, det er mad spild, men hvis jeg ser nogen, der bare bærer deres madpakke hen og smider den direkte i skraldespanden, det kommenterer jeg altid og spørger om hvorfor. Og så er det jo sådan noget med, at: Jeg kan ikke lide det, min mor har lavet og sådan noget. Jamen så siger jeg, så snak med din mor, begynd at smøre din madpakke selv, gør et eller andet, det der det er noget svineri bare at smide en helt fin madpakke i skraldespanden. Det er jo også ressourcespild ikke, og den kan du jo føre videre med alle ressourcerne. Og så ved jeg, at jeg har snakket med dem også om, at de skal prøve at stille sig i en gulvspand, når de er i brusebad, så kan de lige prøve at tjekke, hvor meget vand de faktisk bruger. Og jeg snakker også med dem om, at når man børster tænder, kan man godt slukke for vandhanen undervejs, når man putter shampoo i, kan man slukke bruseren, og indtil man skal skylle osv., det snakker vi altid om. I: Er det et led i undervisningen, eller er det bare sådan udover? B: Det er ikke noget, der står vi skal i fælles mål til dansk, men det er noget jeg gør. Det er jo sådan, det vi kalder almen dannelse, så vi snakker om sådan nogle ting også. Også fordi jeg synes faktisk, at der er rigtig mange børn, der er miljøbevidste. Og i tysk for eksempel der har jeg tekster, jeg har lige en tekst nu i 8.klasse, sjovt nok det passer lige, hvor der er en pige, der har om de der emner i skolen, og så er hun ved at opdrage familie derhjemme, fordi hun skal hele tiden tømme skraldespanden, og det gider hun ikke. Og så siger hun, at de skal sortere. De drikker hele tiden dåsecola og dåseøl, og faren bliver lidt knotten og sådan noget ikke. Så på den måde når man så har sådan et emne, så kommer man jo til at snakke om det, hvad gør I egentlig derhjemme, altså hvordan kan man spare. I: Det er ikke et specifikt emne, det kommer bare ind, hvor det passer? B: Det kommer som sådan almindelig daglig snak, kan man sige. I: Det er ikke et undervisningsforløb der er planlagt, nu er det bæredygtighed? M: Nej. B: Og så vil jeg sige, for det første kommer det ind med alt det globale opvarmning og sådan, det er der mange børn, der snakker om, og der er også mange, der er bange indimellem og siger, hvad sker der nu når polerne smelter, og dør vi så Bodil og alt det der vand og sådan noget ikke. På den måde når der er sådan nogle ting, eller når de har set noget i tv, så kommer vi også til at snakke om det. Og så kan man jo sige, jamen de kan selv hjælpe ved at spare sådan og sådan og sådan, lad være med at have alle de der elektriske ting til at stå på standby osv. derhjemme ikke. Så det er sådan en naturlig ting i vores dialog med eleverne, kan man sige. Ikke fordi vi målrettet gør det, eller vi skal på skolen, det er sådan almindelig snak menneske menneske imellem, kan man sige. Side 63

15 I: Så I har ikke nogen bestemte metoder for at påvirke dem til at gøre det rigtige? B: Ikke andet end det vi selv ved. M: Nej, altså vi har jo i biologi og fysik, der har vi jo simpelthen emner, der kobler op til det der, og der får vi jo også nogle.. B: Har I ikke også haft det som projekt? M: Vi har haft et projekt omkring bæredygtighed i 7., 8., 9., hvor de skulle lave et hus, bygge et hus der simpelthen var bæredygtigt. Hvilke materialer skal man bruge, hvordan skal man skaffe den energi man skal have, er det mul-toiletter, er det alt muligt. Hvor meget kan man skære ned på de ressourcer, vi forbruger. B: Kan man ligge muslinger ind i væggene og alt det der, muslingeskaller ikke, sådan frilands-huse og sådan noget ikke. M: De skulle simpelthen prøve. B: Det kan du jo godt, det er i hvert fald vigtigt ikke at have med, at vi har haft sådan nogle projekter. M: Ja, ja, det er det. B: Og der er det jo målrettet, kan man sige. I: At de skal blive oplyst. M: At vide at man kan gøre noget andet, end det man gør nu. B: Og jeg tror faktisk, at der er mange børn, der tager det til sig, jeg tror at de..altså ligesom nu den der tekst i tysk, at de går faktisk hjem og siger det, at vi kan godt spare på noget herhjemme ikke, at vi kan godt gøre sådan og sådan. M: Det tror jeg også. B: De er faktisk meget gode til at få det lært. I: Som du sagde, for eksempel når de smider madpakken ud, at så gør du ligesom opmærksom på, at det er spild? Gør i det også på andre områder? Nu sagde I, at vandet var måske ikke så meget noget i kiggede på? B: Altså jeg vil sige, lige nu der har vi fået sådan en vandmaskine derude med iskoldt vand, så de kan gå over og fylde. I starten var det noget værre noget med at de, det var en forsøgsordning, kan man sige ikke, hvor de så havde de der papbægere eller almindelige plastickrus, og det blev noget værre vand, der var mere vand underfor maskinen, tror jeg, end der var indeni. Og nu har de så fået de der dunke, og der her de selvfølgelig i starten, kan du regne ud, brugt dem som vandpistoler ikke. Så der var lige et hep med, at der var vand overalt, og det kan man jo så sige, at det er vandspild, når de går og sprøjter på hinanden ikke. Men det er ligesom om, at det er faldet til ro. M: Det skulle lige prøves af. B: Nu sprøjter de ikke på hinanden mere, men de spørger pænt Må jeg godt gå over og fylde min vandfalske. Side 64

16 I: Har alle børn fået sådan en flaske? B: De har fået en gratis blå vandflaske, ja. Der står en derhenne. M: Også så de ikke går og køber det vand der hele tiden. B: Ja, så der er ingen grund til at købe vand. I: Ja, nu har de sådan en flaske der, det er jo også mere, end at de går og bruger glassene hele tiden. Det bruger de jo kun ene gang, alle eleverne kan jo bruge mange glas på en dag. M: Det har de også spurgt i 7.klasse, hvorfor kunne vi ikke få sådan nogle plastickrus der, det er meget bedre. I kan tro nej, er I klar over hvor mange plastickrus, der kunne blive brugt på det og kunne ligge over hele skolen og flyde. Det kan de glemme. B: Men de passer på deres flaske, og der er skrevet navn på dem og sådan noget. Så det er jo okay på den måde. Og vandet bliver indeni flaskerne nu, vil jeg sige. M: Ja, det gør det faktisk. I: I har ikke nogen skiltning eller noget som helst, til at eleverne altid husker de her ting med at slukke lyset, men du sagde, det var mest lærerne? B: Ja, og så duksene, de ved jo hvad der er..altså, det er ikke sådan, at reglerne hænger der på væggen med, de ved hvad de skal gøre. Jeg ved ikke oppe i fysik, står der nogle regler, om noget man skal gøre. M: Nej, det gør der ikke. Men det lærer de, det er noget af det første vi gør, det er at gennemgå de der sikkerheds regler. Hvad gør man i tilfælde af det ene eller det andet, men det er mere omkring sikkerhed jo. B: Og henne ved fotokopimaskinen der står det heller ikke mere, altså det har stået, der tror jeg, med papir derned og sådan noget, men det er ikke nødvendigt længere. M: Men det ved vi, det ved vi alle sammen. B: Og du kunne se derinde ved foto vi ved jo godt, at batterierne de skal ind, jeg ved ikke, om det er pedellerne, der sørger for det, men altså det kunne du jo se, de ryger også derhen, hvor de skal. Er det også kommunekemi man afleverer batterier til, det ved jeg ikke, hvor det er. M: Jeg ved det ikke. B: De er i hvert fald udenfor det normale skrald, kunne du se. I: Når I tænker på skolen, tænker I det som om I er en bæredygtig skole, eller det der skal spares, er det fordi i skal være miljøbevidste, eller er det mere økonomisk? B: Jeg tror, da vi startede var det for at være mere miljøbevidste, helt sikkert og det der også med at prøve at være en papirløs skole, det har vi i hvert fald snakket meget om ikke, det er jo også for at spare ressourcer. M: Det kan ikke lade sig gøre, men... B: Nej, det har vi opdaget, det ikke kan. Men det er selvfølgelig for, jo mere du kan sende over intraen ikke, så sparer vi jo da papiret. Men ellers kan vi vel ikke sige, at vi er en grøn skole. Side 65

17 M: Vi er ikke, nej, det er vi ikke, vi er ikke sådan en speciel miljøbevidst skole. B: Du så der hang et skilt derude ikke, men det var noget med, at vi havde fået nogle buske eller sådan noget fra Matas. I: Noget grøn legepalds. B: Ja, de giver noget til legepladsen og sådan noget ikke. Men jeg vil sige vores kantine for eksempel, der er det jo ikke, fordi vi serverer økologisk mad vel, og jeg synes, at det er et mega ressourcespild med alle de der plasticbakker, men jeg har ikke noget alternativ til hvordan, de skal servere for dem vel. M: Altså, andre steder der kan man faktisk godt bruge skåle. B: Okay, som kan vaskes af. M: Ja, for jeg har også tænkt på, at jeg synes det er spild, meget spild. B: Altså det kunne godt være plastic skåle, de kan jo ikke rende rundt med porcelænstallerkener, det er vi godt klar over ikke. Men det gør helt ondt på mig nogle gange, når jeg ser hvor meget af det der plastic, der ryger ud på den her skole hver dag. I: Det kunne måske godt i de store klasser, men det er jo også svært at opdele. B: Der skal jo så være en ordning med, at man afleverer sine stål gafler og knive igen og sådan noget ikke. Altså i stedet for at bruge engangs, men der kunne vi nok godt sætte ind. Så skal der selvfølgelig bruges mere vand til, at det skal vaskes af jo, jeg ved ikke, hvad der er billigst. Det har jeg ikke lige helt styr på. I: Fra ledelsen har der været noget snak om, at I måske skulle være en grøn skole? Jacob snakkede noget om, at der var nogle skoler, der hedder noget med Grønt Flag. Har der været noget som helst snak om det? M: Det har der ikke, nej, ikke fra ledelsens side. B: Nej. Jeg ved, vi sommetider har snakket om det der med madudleveringen af plastic, at det prøver man, men altså.det skal også kunne gå rundt med det der mad og sådan noget at bringe det op i klasserne, de store elever i hvert fald. Men der kunne man godt lave en indsats, tror jeg. Købe de billigste skåle i Ikea eller sådan noget, det kunne man faktisk godt. Det kan være det kommer. I: Nu tænker jeg også igen på vand og el, er det noget de snakker om fra ledelsen, at det skal I spare på eller tænker I, at det der så skal spares er det så.. M: Altså vi har fået lavet sådan et system, hvor pedellerne de simpelthen kan styre præcis hvilke lokaler er det, der skal varmes op, og hvornår skal de varmes op, sådan at temperaturen simpelthen bliver sænket, når vi ikke er her, eller når lokalerne ikke bliver brugt. Så det kan de styre meget præcist, så der ikke går varme til spilde i hvert fald. Det er jo så det vi prøver at lære ungerne, at lukke vinduerne for ellers bliver der spildt varme alligevel. Men i hvert fald man skal huske at sige det til pedellen, ellers risikerer man at komme til at sidde i et iskoldt lokale. Hvis man er her efter almindelige timer. I: Det er måske også, hvis det ikke er deres hovedområder, at I sådan ligesom fokuserer på det her, så er det måske også svært for jer at se, om i tænker bæredygtighed eller økonomisk, at skolen skal spare. Side 66

18 B: Jeg ved, at jeg nogen gange tænker, at hvis radiatorerne står og dunker løs med varme på, og det er ved at bliver varmt underfor, så tænker jeg over det. Og jeg sagde nemlig forleden, hvor det var meget varmt, lige de dage der ikke, der var ovre ved os, hvor så solen står på fra middag af lige ned i hovedet på os ovre i den bygning ikke, der var det ressourcespild, at de stod og bankede løs ikke, men der sagde pedellen, at han kunne ikke gøre det endnu, fordi de vidste at det blev koldt igen. Og der var også nogle lærere, der ikke kunne klare at det blev koldt i klasseværelserne, så de skruede lidt ned, men der skulle stadig være varme på radiatorerne ikke. Men der kan vi så også skrue på dem manuelt inde i klasserne, og få det skruet lidt ned. M: Det kan vi ikke alle steder mere. B: Det kan vi ikke nej. Det er i hvert fald ressourcespild i min verden. Og så har vi jo en svømmehal også, men der ved jeg ikke jo, det ved jeg forresten, de har fået sådan et tæppe, de ruller hen over, og det var jo for at alt varmen ikke skulle stige op. Og det har sparet en masse penge, ved jeg, en af pedellerne sagde en dag. M: Men det er nok stadigvæk mest for at spare penge, for vi er skide fattige. B: Ja, det er mere for at spare penge, end det er for at være miljøbevidste. I: Ja, det var det jeg ville høre om, hvad I tænkte. M: Ja, sådan er det sandsynligt. B: Ja, det er det formodentligt. Det er så godt nok, kan man sige, så gør vi det jo. M: Hønen eller ægget.det er pengene, det er det helt sikkert. B: Ja, det er det. Efterfølgende blev det fortalt, at en gæst fra NRGI havde været på besøg i hjemkundskab, hvor der blev fortalt om, hvordan man kan spare på el og vand i køkkenet. For eksempel ved kogning af æg. Desuden mente respondenterne, at der var mange andre ting, der skal tænkes på, så dette emne kommer et stykke længere nede af listen. Interview 3 Teknisk serviceleder Teknisk serviceleder Mogens Johansen Interviewet var ikke planlagt og følger derfor ikke nogen spørgeguide. Mogens fortalte, om hvad han gør for at spare, og hvordan det generelt ser ud på skolen. Vandforbrug: 100m3 af vandforbruget er fra svømmehallen hver måned. Der er sket fejl ved svømmehallen, hvilket har resulteret i spild, da bassinet har været delvist tømt. Dette kan ses på forbrugsoversigten i bilag 4. Vandsparer på haner ville tjene sig ind på ca. 3 år, han mener det burde skiftes over hele skolen. Varmeforbrug: Side 67

19 Der er lavet et system på varmereguleringen over hele skolen, som han kan styre via computer. Systemet kører efter skoleskemaet, så der ikke unødigt varmes op. 1/3 af fjernvarmeforbruget er til opvarmning af svømmehallen. Termotæppet på svømmehallen har resulteret i en besparelse kr pr. måned, samt fordampningen af vandet er mindsket. Aircondition/ventilation er i enkelte klasselokaler, hvor luften cirkuleres via et spjel. Der registreres udåndingen ad CO2, og på den måde reguleres det, hvad der er nødvendigt med hensyn til varme og udluftning. Elforbrug: Skolen har fået 50 nye bærbare computere og endnu 63 mere kommer til. De lader hele dagen, hvor der er aktivitet på skolen dvs. fra ca. klokken Mogens overvejer at sætte ur/timer på, så det kan reduceres. Projektorer i smartboards har pærer der koster kr. De har en begrænset levetid og burde derfor slukkes, så snart de ikke benyttes. Dog står de ofte tændt i pauser, og han slukker 3-4 hver eneste dag, når skolen lukkes, da lærerne glemmer det. Mogens udtalte, at han føler sig alene om projektet med at skabe besparelser på forbruget, og at det kun er ham, der har fokus på området. Hvis hans ideer skal blive en realitet, skal han overbevise ledelsen ved hjælp af økonomisk motivering, altså hvor hurtigt det kan tjene sig ind. Han fortæller også, at projekterne ofte er i samarbejde med kommunen. Kommunen bidrager med et mindre beløb til besparelse og kræver 80%, af hvad der burde kunne spares, inden projektet er færdiggjort. Hvis ikke projektet lever op til det forventede, kan skolen for eksempel ende med et overskud på kun 5% i stedet for 20%. Interview 4 - Elever Interview af 8.klasse, år. 7 elever. Da elverne blev spurgt, om hvad de forbinder med bæredygtighed og vise hensyn til miljøet, kom de med følgende emner: Affald, Overforbrug, Madspild, Forurening, Genbrug. De fleste mente, at en person som opdeler sit affald, slukker for vand, og lys og tænker på energiforbrug, generelt er en person, som går rigtig rigtig meget op i at være miljøvenlig. At det var næsten for meget, og ikke normalt at have den salgs adfærd. Eleverne oplevede alle, at der ikke er mange normer/regler på skolen, der skal følges, men der er ting, som de godt ved man gør. Såsom at slukke for vandhanerne samt slukke for lyset, når de forlader lokaler, hvor der ikke er sensor lys. Derudover var de opmærksomme på sorteringen af restaffald og papir, både i lokaler og i skolegården. Dog var de enige om, at der ingen konsekvenser var, hvis de ikke overholdte det, og det ikke var noget lærerne generelt går op i og nævner for dem. De var enige om, at grunden til, at de skal spare, er rent økonomisk hensigt fra skolens side. Side 68

20 På hjemmefronten fik elverne generelt at vide, at de skal slukke for vand og lys, med den begrundelse at det er dyrt og koster penge, altså også ren økonomisk hensigt. Kun en enkelt elev skilte sig ud, da hendes familie går meget op i at være miljøvenlig på alle områder. Både med hensyn til vand- og elforbrug, samt en grundig affaldssortering. Denne elev fik også mere skæld ud, hvis hun glemte at følge familiens regler i forhold til de andre elever, idet der ikke var så stort fokus på det i de andre familier. Eleverne havde svært ved at huske, at de havde haft emner omhandlende bæredygtighed og miljøhensyn, men kom efterhånden frem til, at de havde haft om eksempelvis vindenergi, solenergi og madspild. Derudover havde de talt lidt med deres lærere om lignende emner, men ikke decideret undervisning i det. De huskede, at de havde haft besøg af en konsulent fra NRGI, men kunne ikke rigtig huske, hvad de havde lavet og lært under hans besøg. De kunne ikke huske andre projekter. Største delen af elverne følte ikke, at de kunne bidrage med meget for at være bæredygtige, men vidste godt, at hvis alle gjorde noget, ville det have betydning. Dog virkede det ikke til, at det gjorde det store indtryk på dem. Igen skilte den samme elev sig ud, da hun var mere bevidst om betydningen på længere sigt. Flere mente, at det ville være fint at inddrage det i undervisningen, og at det også ville spændende nok og godt at lære om. Generelt havde eleverne ikke den store interesse i emnet og virkede umiddelbart ikke til at have det store kendskab til bæredygtighed og miljøorienterede emner. Interview 5 - Elever Interview af 5.klasse, år. 10 elever: Katrine, Jasmin, Kristine, Mathilde, Ida, Samuel, Tristan, Andreas, Søren Elias, Sille. I: Interviewer R:Respondent. Navnet er angivet, hvis det er tydeligt, hvilken respondent der svarer. I: Nu når I ved nu, at vi skal snakke om bæredygtighed og at tage hensyn til miljøet og sådan noget, hvad tror I det handler om? Hvad tænker I hvad handler det så om? R: Global opvarmning. I: Global opvarmning ja. Er der nogen andre der har noget? R: Forurening. I: Ja. R: Sådan noget der med at man skal huske at slukke for vandet og slukke lyset og sådan noget. Side 69

Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever.

Bilag 1: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguides til interview med henholdsvis leder, lærer og elever. Bilag Indhold Bilag... 50 Bilag 1: Interviewguides... 51 Interviewguide leder... 51 Interviewguide lærer... 51 Interviewguide elever... 52 Bilag 2: Forældre accept... 53 Forældre accept Vestre Skole...

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

Bilag 8, Interview med Amalie

Bilag 8, Interview med Amalie 1 Bilag 8, Interview med Amalie 21 år Bosiddende i Hvidovre Studerende: HA i IT på CBS Interviewer: Hvor ofte handler du i H&M? Respondent: Jeg skal faktisk derind i dag. Rimelig ofte synes jeg. Det er

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag nr. 6: Interview med Anders A. Bilag nr. 6: Interview med Anders A. (Anders stammer og har en talevanskelighed, der gør, at han udtaler g-lyden som d, og forlyd sk) 5 I: Vi stiller nogle spørgsmål, så snakker vi lidt, og så sidder Randi

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Mindre affald mere liv nulskrald@avv.dk

Mindre affald mere liv nulskrald@avv.dk AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest) driver: -18 genbrugspladser -500 bobler -tre ovne på energianlægget -2 genbrugsbutikker - med kø!! -on-line auktion for genbrug -2 deponier -besøgscenter (2000 besøgende)

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

SCENE 2 - Institution

SCENE 2 - Institution SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

UGEBREV nr. 54 uge 48

UGEBREV nr. 54 uge 48 UGEBREV nr. 54 uge 48 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Julefest Husk, det er på lørdag den 6. december, at vi har vores årlige julefest. Dagen er en skoledag, dvs. at der er mødepligt som til alle

Læs mere