Kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 for Dagundervisningen i Middelfart Ungdomsskole

Transkript

1 Kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 for Dagundervisningen i Middelfart Ungdomsskole 1. Forord Ungdomsskolen var indtil en del af Kultur- og Fritidsafdelingen og har derfor ikke tidligere udarbejdet en kvalitetsrapport. I indgik Dagundervisningen i Ungdomsskolens samlede udviklingsplan. Indeværende kvalitetsrapport er særskilt for Dagundervisningen, som er Ungdomsskolens undervisningstilbud for særligt udsatte elever 1 i 7-10 kl., der visiteres af skoleafdelingens visitationsudvalg. Dagundervisningen er normeret til 10 elever og er en del af Ungdomsskolens samlede virksomhed. 3. Sammenfattende helhedsvurdering 5 Vurdering af skolens faglige niveau Det lykkes vha. den pædagogisk faglighed at få eleverne til at komme i skole, at få dem med i læreprocesser, at få dem til at tro lidt mere på sig selv og fremtiden, og generelt øge deres personlige kompetencer. Ved en målrettet og fag-faglighed lykkes det generelt at øge det faglige niveau, dette gælder dog ikke for misbrugerne og hos nogle psykisk syge. For dem er målet og succesen at kunne vedligeholde allerede tilegnede kundskaber. Succesen i forhold til misbrugerne er at skabe og vedligeholde en tillidsfuld relation, således at kontakten bevares. Motivationsarbejdet mhp., at den unge vil ændre væsentlige ting i sit liv er ligeledes vigtigt. Kontakten er helt afgørende i det øjeblik den unge er motiveret til ændringer, så gælder det om hurtigt og fleksibelt at hjælpe den unge, og det er vi gearet til. I betragtning af den type elever vi har, er det seneste tal; 75% af eleverne der går videre i en ordinær ungdomsuddannelse acceptabelt, også fordi vi tror på, de sidste på sigt kommer i gang. Gennemsnitskaraktererne er flotte, men misvisende i sammenligning med folkeskolens, da præmissen er meget forskellig. Det nærmeste vi kan sammenlignes med er heltidsundervisningstilbuddene i landets andre ungdomsskoler. I 2010 udkom Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Med øje for at heltidsundervisningstilbuddene er meget forskellige fra kommune til kommune, er typen af elever vi arbejder ensartet. Sammenligner vi Middelfart Ungdomsskoles heltidstilbud i form af Dagundervisingen med landets andre heltidstilbud klarer vores elever fra juni 2010 sig over gennemsnittet, både når det gælder karaktergennemsnittet, andelen der går videre til en ungdomsuddannelse, andelen der tager en afgangsprøve mv. Konkluderende er Dagundervisningens styrker den pædagogiske tilgang til de unge, den høje faglighed og fleksibilitet samt en stabil, robust og dygtig lærerstab. 1 Særligt udsatte elever er her unge med psykiske lidelser der er diagnosticeret, unge i misbrug hash, amfetamin og andre narkotiske stoffer, det er unge med alvorlige tilknytningsforstyrrelser og omfattende omsorgssvigt. 1

2 tre største udfordringer - Manglende PPR-ydelse og PPR deltagelse i det tværfaglige samarbejde. - Elevtypen ændrer sig med tiden, de har andre diagnoser, andre typer af svigt, højere grad af misbrug, komplekse problemstillinger og er generelt dårligere fungerende. - De fysiske rammer og adgang til it. 4. Pædagogiske processer 8. U.P Udviklingsplan Indsatsområdet er ét ud af flere i den samlede udviklingsplan for Ungdomsskolen Det område som vedrører Dagundervisningen er: Indsatsområde: Inklusion i Dagundervisningen Formål med indsatsområde At videreudvikle indsatsen for eleverne i dagundervisningen, således at disse elever, som er ekskluderet fra normalområdet atter kan inkluderes. Mål at videreudvikle indsatsen omkring: den anerkendende og værdsættende tilgang integration i fællesskabet forbedret social inklusion inden for: Uddannelsesinstitutioner, venskaber, netværk, fritidsjob, fritidsinteresser mv. Indsats / handling / aktivitet Kontinuerlig uddannelse i anerkendende pædagogik bl.a. vha. intern supervision og kurser. Afprøve nye former for sociale fællesskaber Søge pulje- og fondsmidler til inklusionsprojektet Tidsramme Evaluering og målemetode Inklusionsprojektet er berammet til at løbe over to år. Projektet skal både proces- og effektevalueres i en rapport. slutevaluering. Resultater. På trods af flere fremsendte ansøgninger lykkedes det ikke at få pulje- og fondsmidler bevilliget, hvilket betød, at vores ambitionsniveau på indsatsområdet måtte nedjusteres. Målet om at få vores unge inkluderet i venskaber og netværk uden for skolen, hjælpe de unge til fritidsjob og fritidsinteresser samt få dem inkluderet i ungdomsuddannelserne kunne ikke opnås i det omfang vi ønskede. Ressourcerne til at arbejde ud af huset var ikke til stede pga. den manglende bevilling. Alternativt satsede vi på vores samarbejdsparter særligt UU-vejledningen og de unges kontaktpersoner og mentorer, som vi indgik i et samarbejde med samtidig med, vi i vores samtaler og motivationsarbejde med de unge har haft fokus på området, alt sammen mhp. at nå så god en inklusion i normalområdet som muligt. 2

3 Samarbejdet om overleveringen til ungdomsuddannelserne har i de fleste tilfælde været succesfuld. De elever vi sendte videre i august 2011 er pt. godt inkluderet på deres ungdomsuddannelse. Internt på skolen har vi arbejdet med de sociale fællesskaber ved at indføre en daglig fælles frokost, hvor alle elever og lærere deltager. Det har for mange elever været en stor udfordring, men med hjælp fra lærerne og med små skridt er det lykkedes at få alle til at deltage og være en del af det fællesskab. Fælles udflugter en til to gange om året, hvor alle er af sted på tur er en endnu større udfordring for eleverne, men igen med hjælp fra lærerne, har alle haft gode oplevelser. Det er tydeligt, at jo længere tid vi har eleverne hos os, jo bedre bliver de til at indgå i det interne sociale fællesskab, og den succesoplevelse kan de bygge videre på i deres videre uddannelse. Vi forsøgte også at lave en fast eftermiddag i ugen, hvor der var sociale aktiviteter på programmet, det udeblev eleverne fra. I stedet bygger vi nu de sociale aktiviteter ind i hverdagen, således de unge indgår i fællesskaber, uden de er bevidste om, at det er et mål i sig selv. Intern supervision af lærerne blev indført og sat i faste rammer i løbet af Supervisionen foregår hver 14. dag og benytter sig på skift af to former, -intern lærersupervision, hvor lærerne superviserer hinanden og supervision af lærerne med en ekstern supervisor. Lærerne giver udtryk for, at det er givtigt i forhold til deres pædagogiske praksis og deres generelle trivsel. Vedr. uddannelse i anerkendende pædagogik se bilag 2 indsats over år og i 2011 Det er tydeligt, at det tværfaglige samarbejde med at få eleverne inkluderet i et normalt miljø efter at have været ekskluderet er nødvendigt og givtigt. Samarbejdet skal være der i hele processen, før overleveringen, i overleveringen og efter. Forbedringsforslaget er hermed, at det tværfaglige samarbejde skal bevares og udvikles. 95% målsætningen For at få vores elever godt videre i en ungdomsuddannelse, har vi arbejdet med tre kompetencer; den personlige, den sociale og den faglige. I elevens handleplan målsættes og evalueres der på de tre områder. Hos en stor del af vores elever handler det om at gøre dem livsduelige til blot at klare hverdagen. Det handler om at bygge dem op, og de oplever succeser. Vurderer vi sammen med eleven og forældrene, at FSA er for stor en udfordring og vil give et for stort nederlag eller medføre en stor stress-belastning, kommer eleven ikke til FSA. Juni 2010 havde vi 12 elever, hvoraf 4 var afgangselever. Som det fremgår af skemaet har ikke alle afgangseleverne været til FSA, og andre kun i udvalgte fag. Afgangselever Antal aflagte Karaktergennemsnit Hvor er eleven gået hen? juni 2010 afgangsprøver Elev A 10 6,3 Fortsatte i dagundervisningen 3

4 Elev B 0 EUC-Lillebælt, grundforløb, -.er nu MUFU Elev C 0 Specialskole for psykisk syge i Odense Elev D 0 Var i massivt misbrug, - er nu i behandling og i MUFU Det samlede gennemsnit for FSA- karaktererne juni 2010 er: 6,3 Videre i ordinær ungdomsuddannelse: 0% Juni 2011 havde vi 12 elever, hvoraf 8 var afgangselever. Som det fremgår af skemaet, har ikke alle afgangseleverne været til FSA og andre kun i udvalgte fag. Afgangselever Antal aflagte Karaktergennemsnit Hvor er eleven gået hen? juni 2011 afgangsprøver Elev E 0 SOSU-skolen i Middelfart Elev F 4 5,5 HG, IBC i Fredericia Elev G 8 5,75 Grundforløb, Teknisk Skole, Odense Elev H 3 8 Grundforløb, Teknisk Skole, Odense Elev A 10 i 2010 HF-enkeltfag, Middelfart Elev I 0 Fuldtidsarbejde støttes i MUFU Elev J 1 10 MUFU har fået en EGU-aftale Elev K 0 MUFU Det samlede gennemsnit for FSA- karaktererne juni 2011 er: 7.3 Videre i ordinær ungdomsuddannelse: 6 ud af 8 = 75% Videre i ordinær ungdomsuddannelse eller fuldtidsarbejde: 7 ud af 8 = 87,5% U.P 95% målsætningen I kraft af loven om Ungepakke 2 er samarbejdet med UU-Lillebælt og ungdomsuddannelserne intensiveret, hvilket betyder en udvidet overleveringsprocedure med bl.a. flere besøg og brobygningsforløb på ungdomsuddannelsen og et til flere overleveringsmøder mhp. at klæde ungdomsuddannelsen på til at kunne støtte eleven bedst muligt samt gøre eleven klar. Det tætte samarbejde med elevens kontaktperson eller mentor skal fortsætte, da vedkommende ofte følger med i overgangen. Kontaktpersonen eller mentoren er med i hele overleveringsprocessen. EVA har lavet en stor rapport om heltidsundervisningen i landets ungdomsskoler. Deres anbefalinger i forhold til at få eleverne godt videre, har vi taget til efterretning. De erfaringer og den viden vi tilegner os gennem MUFU-projektet 2 benytter vi os af i Dagundervisningen, - og omvendt. Karaktererne har kun en lille betydning i forhold til, hvor vores elever går hen. Er eleven normalbegavet og har et læringspotentiale, er det de sociale og personlige kompetencer, som bliver afgørende for om en ungdomsuddannelse er realistisk. Størstedelen af vores elever er stærkest på den faglige kompetence. Derfor vil det være vanskeligt at se en sammenhæng mellem karaktererne, og hvor eleven går hen. 2 MUFU = Middelfart Ungdomsskoles forberedende uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Det er Middelfart Kommunes strakstilbud til de unge årige, som er blevet lovpligtig med vedtagelsen af Ungepakke 2. 4

5 Målet for os er, at alle kommer videre i en ungdomsuddannelse eller i arbejde, eventuelt i behandling. For nogle af dem vil der være behov for den ekstra tid, MUFU, 10éren eller Produktionsskolen giver mulighed for. Helhed og sammenhæng Det skal give mening for eleven at gå i skole, og eleven skal kunne se mening i det de lærer. Hver elev i Dagundervisningen har en kontaktlærer som sikrer meningen, helheden og sammenhængen. Det sker via en tæt dialog mellem læreren og eleven, i forældresamarbejdet og i det tværfaglige samarbejde. Vi formår at skabe nogle relationer samt et fagligt og socialt miljø, så det giver mening for den enkelte elev at komme. En vigtig faktor for at opnå helhed og sammenhæng er en stabil og fleksibel lærerstab, det har vi. U.P. Helhed og sammenhæng Fortsætte som ovenfor Evalueringskultur Vi arbejder med anbefalingerne fra EVAs evalueringsrapport om heltidsundervisningen i landets ungdomsskoler. I efteråret 2009 blev der udarbejdet en intern evalueringsrapport for Dagundervisningen. I det daglige har vi arbejdet med individuelle handleplaner, hvor der har været et overordnet mål og derunder delmål for det personlige, det sociale og det faglige område. Disse mål har dannet baggrund for ny status, nye mål og handling. Handleplanen er lærernes interne arbejdsredskab. På de tværfaglige møder gøres der altid status og sættes nye mål af mere overordnede karakterer. Til skole-hjem samtaler gøres der ligeledes status. Der udarbejdes altid referater fra de tværfaglige møder og skole-hjemsamtalerne. På de ugentlige lærermøder drøftes eleverne, så der hele tiden kan korrigeres efter behov. Kontaktlæreren evaluerer ugens forløb med den enkelte elev. Ungdomsskolen er ikke pålagt at arbejde med elevplaner, som vi kender dem fra folkeskolen. U.P Evalueringskultur Fra dette skoleårs start har vi ændret elevernes handleplaner mhp. at smidiggøre og lette skrivearbejdet, samt optimere udbyttet af arbejdet med dem. Det betyder formen er blevet en anden. Handleplanen er blevet to-delt med et grundskema og en elev-log. Derved er status, mål og handling bevaret og som noget nyt, bliver de ugentlige drøftelser og korrektioner indskrevet. Kontaktlærerens evaluering med den enkelte elev bevares. Den indbyggede evaluering på de tværfaglige møder og til samtalerne bevares ligeledes. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Er helt individuel. Eleverne inddrages i det omfang de ønsker det, i det omfang de formår det og motiverer dem til læring. Læreren sikrer, at eleverne undervises på det korrekte niveau og undervisningen lever op til Fælles mål. U.P Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Som hidtil. 5

6 Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Der skal være skole-hjem samarbejde i det omfang, som gavner eleven bedst, og det vil altid være at inddrage forældrene i alt, hvad de kan støtte op omkring og skal informeres om. Ledelsen og kontaktlæreren er ofte i kontakt med forældrene, pr. telefon, mail, til samtaler og til tværfaglige møder. Udgangspunktet er, at forældrene og skolen åbent kan henvende sig til hinanden, når der er behov for det. Det er forskelligt fra elev til elev, hvor ofte der er kontakt, det kan være lige fra dagligt til min. 4 gange på et år. Der sendes ikke elevplaner hjem til forældrene. U.P Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Som hidtil Inklusion se under punktet U.P. Udviklingsplan Dansk som andetsprog Når vi får visiteret en elev med dansk som andetsprog, tildeles der et antal enetimer med undervisning i dansk som andetsprog. Vi har to lærere, som er uddannet til dette. profil og Lokale selvvalgte indsatsområder - se bilag 2 U.P Lokale selvvalgte indsatsomåder - se bilag 1 pædagogiske servicecenter Vi har ikke et pædagogisk servicecenter. Indkøb af undervisningsmaterialer vurderes og godkendes af ledelsen. Den ansvarlige lærer for faget laver status for behov og ønsker, og holder sig opdateret på området. it-strategi status Computerens diverse programmer bruges som redskab i undervisningen (Word, Excel, internettet mv.). Mobilen bruges ligeledes som redskab. Enkelte pædagogiske programmer som Mikroværkstedet er også benyttet. U.P. it-strategi it-strategi er et indsatsområde for de kommende to år både i forhold til maskinparken og i forhold til de pædagogiske muligheder. 5. Rammebetingelser 7 Antal elever i Dagundervisningen I løbet af skoleårene 09/10 og 10/11 har vi haft 20 elever indskrevet i Dagundervisningen Gennemsnitlig klassekvotient i Dagundervisningen Undervisningen er baseret på ene-undervisning og undervisning på små hold bestående af 2-3 6

7 elever samt lidt større motionshold. Andelen af ene-undervisning og sammensætningen af holdene varierer konstant over skoleåret. Ene-undervisningen svinger mellem 40-55% af elevernes samlede undervisningstal. Gennemsnitlig udgift pr. elev i Dagundervisningen Udgift pr. elev i skoleåret 09/10: ,67 Udgift pr. elev i skoleåret 10/11: ,98 Heri er ikke beregnet ledelse, sekretær og drift af lokaler samt kopiudgifter til licenser, toner, papir og copydan. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler I skoleåret 09/10: 1000 kr. I skoleåret 10/11: 1000 kr. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i 9/10 og 10/11 I skoleåret 09/10 havde vi tre fastansatte månedslønnede lærere ansat til Dagundervisningen i skoleåret 10/11 fire. Derudover har der været timelærere tilknyttet samt andre ansatte i Ungdomsskolen, som har haft en undervisningsandel. De fastansatte har alle i begge skoleår, ud over undervisning i Dagundervisningen, haft undervisning i Ungdomsskolens fritidstilbud. Andelen af timer til fritidsundervisningen ud af det samlede undervisningstimetal har været: 09/10: 20% 10/11: 26% Gennemsnittet af andelen af undervisning for de fastansatte: Skoleåret 09/10: Brutto: 1025/1924 = 53% Netto: 1025/1680 = 61% Skoleåret 10/11 Brutto: 949,25/1924 = 49% Netto: 949,25/1680 = 57% Årsagen til andelen af undervisningstimer er faldet fra 09/10 til 10/11 er bla., at lærerne har fået en tillidsrepræsentant. Til den funktion er der afsat 100 timer/år. Det er også værd at bemærke, at der er afsat 50 timer pr. elev til kontaktlærerfunktionen, da denne funktion er helt central. Disse timer er ikke undervisningstimer. Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i procent Lærer A har linjefag i 2 ud af de 5 fag hun underviser i = 40% Lærer B har linjefag i 2 ud af 3 fag hun underviser i = 66% De øvrige lærere er ikke læreruddannet, men universitetsuddannet. Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Skoleåret 09/10: 8461,25 kroner pr. lærer Skoleåret 10/11: 2858,33 kroner pr. lærer 7

8 Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. U.P. Lokale, selvvalgte indsatsområder i 11/12 og 12/13 Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. it - at der for hver lærer og elev er adgang til en computer - at vi i højere grad udnytter de pædagogiske undervisningsprogrammer - der skal gøres status i forhold til maskinernes kvalitet, antal og tilgængelighed - der skal gøres status i forhold til, hvilke undervisningsprogrammer vi har, hvilke der bruges - det skal undersøges, hvilke behov vi har, som vil kunne dækkes af investering af nye programmer - ud fra status og afdækning skal der lægges en plan for indkøb Senest i 2013 skal - lærere og elever opleve, at der altid er en computer til rådighed i undervisningen - lærere og elever skal have et større og bedre udvalg af undervisningsprogrammer - nye og opdaterede computere - adgang til nye undervisningsprogrammer Senest i foråret 2013 Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Trivsel i personalegruppen - at lærerne vedbliver at være stabile, robuste og udviklingsorienteret - at lærerne også fremover trives og er glade for deres arbejde - Indsatsen gælder for alle fastansatte lærere og pædagoger, dvs. inkl. personalet fra Indslevskolen og MUFU - Processen igangsættes efteråret 2011, hvor temaet på den pædagogiske dag omhandler, hvordan vi passer bedst på os selv og hinanden, og hvilke psykiske belastninger vi skal være opmærksomme på og handle på. På baggrund af dette iværksættes en plan. - Supervision af lærerne hver 14.dag, internt og med ekstern supervisor skal fortsætte. - I tæt dialog med lærerne følge op på, hvordan de trives. - følge anvisningerne i kommunens skriv om stresshåndtering 8

9 evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. - til MUS-samtalerne - i den daglige dialog - i APVen og trivselsundersøgelsen - Den seneste trivselsundersøgelse fra 2011 viser generelt en høj grad af trivsel - i 2013 at vi stadig har en høj grad af trivsel på trods af den psykiske belastning, vi ved jobbet indebærer. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. De fysiske rammer - at der til enhver tid er velegnede lokaler til rådighed til undervisning, møder, forberedelse og pauser - status på behov for lokaler og deres indretning - Vurdering af, hvem der skal benytte lokalerne på Blindebomsvej - lægge en langsigtet plan for etablering af nye lokaler - lægge en plan for indretning af eksisterende og eventuelle nye lokaler - forbedre planlægningen af brugen og fordelingen af lokaler - I dagligdagen konstatere om huset fungerer, eller om der fortsat vil være frustrationer omkring brug af og mangel på lokaler. Da Ungdomsskolen har fået flere faste medarbejdere, som benytter huset, og der pr kom MUFU-elever, er processen påbegyndt i juni 2011 med nyetablering af et undervisningslokale og et mødelokale/ lærerværelse. Brugergruppen ændre sig fra år til år, så det må forventes, at der kommer fleksible løsninger. I 2013 vil målet blive evalueret 9

10 Bilag 2: Profil det vi vil være kendt for! Ungdomsskolens værdier som er grundlaget for arbejdet i Ungdomsskolen inkl. Dagundervisningen: 3 Vision: Ungdomsskolen vil skabe frirum, læring og udvikling for alle unge i Middelfart Kommune. Menneskesyn: Alle mennesker handler efter de bedste hensigter og intentioner. Værdi: Gennem dialog, handling samt i relationen udviser vi ordentlighed over for de unge, samarbejdspartnere, kollegaer og os selv. Ungdomsskolens profil inkl. Dagundervisningen: 4 1. Ungdomsskolen skal overordnet medvirke i løsning af centrale kommunale og samfundsmæssige problematikker - primært på ungeområdet, idet ungdomsskolens primære målgruppe er unge fra og med 7.klasse. 2. Ungdomsskolen vil i øvrigt løse de opgaver som Middelfart Byråd finder relevante. 3. Ungdomsskolen skal yde et væsentligt bidrag i forbindelse med 95% målsætningen. 4. Ungdomsskolen udvikler og gennemfører tiltag over for de såkaldte normale unge bl.a. ved at etablere tiltag, der bringer unge fra hele kommunen sammen. 5. Ungdomsskolen udvikler og gennemfører tiltag over for gruppen af udsatte, sårbare og udstødte unge. 6. Ungdomsskolen prioriterer den forebyggende indsats bl.a. i forbindelse med SSParbejdet. 7. Ungdomsskolen gennemfører sit virke i et tæt samarbejde med øvrige aktører. Dagundervisningen er god til og kendt for: at få elever der er holdt op med at gå i skole til at komme i skole igen at få eleverne til at genstarte en læreproces, som giver faglig udvikling at kunne rumme alle typer af elever og arbejde med de komplekse problemstillinger, de har med sig det stærke relationsarbejde den anerkendende pædagogik den individuelle tilgang og dermed individuelt tilrettelagt undervisning viden om og en god kontakt til det kommunale netværk, som giver et optimalt tværfagligt samarbejde Anerkendelse og inddragelse af forældrene Dokumentation - hvordan kan det ses? I hverdagen kan styrkerne ses ved, at eleverne kommer i skole, er motiveret for at indgå i 3 Værdierne er udarbejdet i en proces, hvor et bredt udsnit af Ungdomsskolens medarbejdere og MED-udvalget deltog i processen. Ungdomsskolebestyrelsen og MED-udvalget godkendte dem i november Ungdomsskolens profil er udarbejdet på baggrund af to temadage, hvor MED-udvalget og Ungdomsskolebestyrelsen deltog. Processen forløb i foråret

11 læreprocesser, opnår meningsfulde og sunde relationer til lærerne og generelt oplever øget trivsel, mens de er i skole. Forældrene viser tillid ved at involvere os i deres glæder og bekymringer, fortæller om det der sker i hjemmet og går positivt ind i aftalte handlinger, som vedrører deres barn vores elev. I efteråret 2009 blev der udarbejdet en intern evalueringsrapport af Dagundervisningen. Den bygger på interview med tidligere elever og forældre. Følgende citat fra konklusionen giver dokumentation for, det vi er gode til: For både elevgruppen som hos forældrene er der enighed om, at skolens meget individuelle undervisningsform samt den anerkendende pædagogik, som for elevernes vedkommende opleves gennem den gode tætte relation til lærerne, og for forældrenes vedkommende opleves gennem anerkendende og positive møder, er stærke og positive egenskaber ved Ungdomsskolens Dagundervisning, der har været en stor del af årsagen til den positive faglige og personlige udvikling for den enkelte elev. Indsats over år Et kontinuerligt fokus på vores pædagogik og relationsarbejde affødt af de udfordringer forskellige typer af elever giver os. Dette fokus holdes ved en åben og tæt dialog mellem lærerne indbyrdes samt mellem lærerne og ledelsen. Der afholdes hvert år 4-6 temaeftermiddage og en pædagogisk dag med et pædagogisk fokus. Vi trækker viden ind i vores arbejde fra samarbejdsparterne f.eks. fra psykologerne på børneungepsykiatrisk afdeling på OUH, behandlerne fra Rusmiddelcenteret. Det kan også være andre eksperter f.eks. fra Krisecenteret i Odense, der gav os en større indsigt i, hvordan det er at vokse op i et hjem med vold. Af nyere undervisningsmetoder har vi afholdt kursus i og arbejdet med læringsstile. Ved nyansættelser sikrer vi bedst muligt, at ansøgerens tænkning og tilgang til de unge matcher vores værdigrundlag. Sidst men ikke mindst har vi sikret, at vores grundholdninger og værdier hænger sammen med vores pædagogik. I forhold til det tværfaglige arbejde er vi opsøgende. Når vi modtager en elev, får vi fra begyndelsen afdækket, hvilke andre professionelle der arbejder med den unge og familien og tager kontakt til disse. Der afholdes med aftalte intervaller tværfaglige møder, som vi indkalder til. Netværksmøder i f.eks. Familiehuset og på OUH sørger vi også for at komme med til. Indsats i 2011 Introduktion af KRAP-konceptet ved Peter Storgård fra PsykologCenteret i Viborg på en pædagogisk dag. Omdrejningspunktet var det at arbejde anerkendende samt tydeliggøre og opdatere vores egne rammer og grænser i arbejdet med de unge. 11