3 Sammenfattende heldhedsvurdering 5

Transkript

1 Kvalitetsrapport Heldagsskolen Vejlby 3 Sammenfattende heldhedsvurdering 5 3 Vurdering af skolens faglige niveau: Elevernes faglige niveau: Undervisningen tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelser og fagbeskrivelser og fagformål. Vi har enkelte elever, der ligger fagligt over alderssvarende niveau, men for de fleste gælder det, at de fagligt er bagud, når de kommer til skolen, da de har mange andre problemstillinger at slås med. Dette forsøger vi at indhente gennem deres undervisningstid her. Vi er bevidste om, at personalets normalitetsbegreb kan skride i en specialpædagogisk verden, så en tæt kontakt til normalområdet er nødvendig for at få en reel spejling. Eleverne kommer hertil med mere massive og komplekse problemstillinger end tidligere, bl.a. flere med diagnoser. Dette vanskeliggør også at holde et alderssvarende fagligt niveau, da barnet skal være klar til at modtage læring, før der sker en udvikling. Dette tager længere tid for mange af vore elever nu. Vi har flere og flere elever, der ikke er i stand til at modtage faglig undervisning i perioder. Målet er dog hele tiden et så højt fagligt niveau ud fra hvert enkelt barns præmisser. Skolens tre største udfordringer: 1. At skabe sammenhæng og stabilitet for elever og personale: 1.august 2009 var vi 21 elever og 11 pædagogiske personaler. Dette er pr fordoblet. Ligeledes er vi er flyttet fysisk til en anden matrikel pr For personalet har det været en kæmpe udfordring at blive ved med at udvide, tage nye elever og forældre ind, samt tage mod nye kolleger, der skulle inkluderes i den kultur og pædagogik, der er på stedet. Yderligere har vi ikke haft de fysiske rammer til det øgede elevtal, så der har været etableret udeundervisning i spejderhytter m.m. Ligeledes har vi i et år haft undervisningslokaler på Vejlby kollegiet, hvor lokalerne ikke er egnede til undervisning. Dette har lagt et stort pres på såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø. Det har også påvirket eleverne, da de trives og udvikles ved stabilitet og struktur, og dette har været vanskeligt at opretholde. Relationer er blevet brudt og nye skulle dannes. Noget vores målgruppe har rigtig vanskeligt ved. 2. Øge personalets viden om børn med diagnoser: Skolen modtager flere og flere børn med diagnoser, og det er nødvendigt at personalet har indsigt i disse samt, hvordan barnet modtages, stimuleres og udvikles bedst for at sikre en god skolegang. Børnene reager anderledes end børn uden diagnoser og det er nødvendigt hele tiden at være på forkant og kunne skabe rammerne, så barnet undgår de voldsomme udbrud som f.eks. et barn med ADHD kan have. Personalet skal altså vide, hvad de forskellige diagnoser indebære, hvordan de viser sig, men også kunne skelne, hvad der er diagnosen, og hvad der er uhensigtsmæssig adfærd af en anden årsag. Enkelte personaler har været på ADHD kursus, og vi har selv afholdt en temaaften for forældre og 1

2 personale samt pædagogisk dag med undervisning fra PPR, men der er behov for meget mere. Ligeledes forsøger vi at få personale med, når der afholdes konferencer på børnepsykiatriske afdelinger efter udredning, så deres viden om diagnoser udvides generelt og specifikt om det aktuelle barn. Vi har vi et stort behov for mere viden gennem uddannelse og supervision, både for at kunne udvikle os fagligt som personalegruppe, men også fordi det er rigtig frustrerende som personale at arbejde med børn uden at have den rigtig viden, de ressourcer og rammer der skal til. Det er et stort psykisk pres, at føle at man som personale ikke gør det godt nok og slår til i sit arbejde. 3. At udvikle det enkelte barn, uden mulighed for at arbejde med udvikling af familien. Heldagsskolen har ikke et tilbud om familiebehandling. Vi har børn, der kommer fra gode familier med en høj grad af forældreevne og selvindsigt i egen situation samt i barnets behov. Men vi har også modsætningen: Rigtig mange af vore elever kommer fra forældre med lav grad af forældreevne. De har rigtig vanskeligt ved at støtte op om barnets udvikling, da de f.eks. ikke magter at skabe en fast struktur eller en tryghed i barnets hverdag. Mange af vore elever er symptombærere på en dysfunktionel familie. Kan vi ikke ændre på familien (forældrene) har vi rigtig vanskeligt ved at arbejde med at udvikle barnet. Flere af vore familier har tilknyttet familiekonsulenter, men flere ønsker ikke at modtage hjælpen til trods for at behovet er åbenlyst, når vi ser på barnets situation. Pædagogiske processer 8 Udviklingsplan 09-11: Opfølgning på status: 1 Øge personalets viden om børn med diagnoser: Målet har været at tilføre viden, så disse børn kunne udvikle sig bedst muligt og vi kunne støtte deres familier optimalt. I praksis har vi afholdt pædagogiske dage, deltaget i eksterne kurser samt haft vores egen temaaften om temaet. Personalet har modtaget supervision gennem PPR og i et enkelt tilfælde har et team modtaget supervision gennem VISO, som er videre formidlet til den øvrige personalegruppe. Vi ved mere på området i dag, men jf. Trivselsmeter undersøgelse fra maj 2011 efterspørger personalet stadig mere viden, dette også ud fra at målgruppen bliver vanskeligere. De børn vi modtager kommer med større og mere komplekse vanskeligheder. Dette øger behovet for mere viden ikke bare om børn med diagnoser, men også på andre problemstillinger, f.eks. børn med ekstreme omsorgssvigt, eller børn der er blevet seksuelt krænket eller misbrugt. 2 Fokus på magtanvendelser og fastholdelser: Formålet skulle være at mindske antallet af såvel magtanvendelser som fastholdelser. Der har været afholdt pædagogisk dag med fokus magtanvendelser og drøftelser om, hvorledes vi mindsker dem. Dette har ført til ændrede strategier, der har mindsket antallet væsentligt. Det førte også til en ændring i vores indberetningsskema, da magtanvendelser og fastholdelser ikke er et udtryk for manglende pædagogiske muligheder, men også kan være nødvendige for at undgår at et barn, f.eks. gør skade på sig selv eller andre. 2

3 Procedure er ændret således, at emnet er fast på vores personalemøder to gange om året, med statistik samt drøftelse om nye tiltag, ændringer i strategi. Dette for at have konstant fokus på området, da vi tilstræber at undgå fastholdelser, men også for at passe på personalet. Det er psykisk rigtig hårdt at blive truet, spyttet på eller slået. Revurdering og beskrivelse af vores målgruppe: Målet var at øge kvaliteten af det daglige pædagogiske arbejde, samt styrke personalets arbejdsglæde. Vi må i dag konstatere, at med den øgede inklusionstanke samt med de besparelser, der har været og vil være fremover i hele Middelfart kommune, vil vores målgruppe blive ved med at være alle elever i så store vanskeligheder, at de ikke kan være i folkeskolen. I stedet for at arbejde på at få en fast beskrivelse af vores målgruppe, må vi være klar til at redefinere vores opgave efter de forandringer, der sker omkring os. Børnene kommer her med større og større vanskeligheder. F.eks. får vi nu børn der er hjemtaget fra døgnbehandlingstilbud. Styrke helhedstænkningen og indsatsen om det enkelte barn og dets familie. Målet var at få tilført timer og ressourcer til familiebehandling og konsultativ støtte i hjemmene. Dette er ikke lykkes, men vi har fået styrket samarbejdet med familieafdelingen om nødvendigheden af støtte til vore familier. Der er dog stadig et stort behov jf. vores største udfordringer. At få en velfungerende og effektiv bestyrelse som sparring og samarbejdspartner til skolens ledelse. Målet var at øge forældres indflydelse og engagement i skolen samt få ændret på sammensætningen i bestyrelsen, så forældrene fik flere pladser. Dette er sket gennem ændring i styrelsesvedtægten, og fra august 2010 har skolen igen haft en velfungerende skolebestyrelse. 95% målsætningen: Udgangspunktet for vore elever er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er dog langt fra realistisk for alle. Vores målgruppe er til og med 6.kl. så vi har vanskeligt ved at vurdere, hvordan de unge kvalificeres yderligere til en ungdomsuddannelse. Helhed og sammenhæng: 09/10 10/11 samt 11/12 12/13 På Heldagsskolen skal eleverne udover den faglige læring og undervisning også udvikle sig personligt og socialet. Dette tilgodeses gennem læringsaktiviter, der indeholder såvel faglig som socialtræning. Dette sker bl.a. ved at anvende forskellige læringsstile, men også ved, at der er et konstant fokus på den enkelte elev, og på hvor motivation og energi er. Gennem individuelt tilrettelagt undervisning tilstræber vi, at ramme nærmeste udviklingszone. Dette gælder både faglig og sociallæring. Skoledagen fra kl (kl. 12 om fredagen) for alle elever er sammensat så den faglige og sociale 3

4 læring kombineres gennem aktiviteter, der tilgodeser den enkelte barns helhedsudvikling. Denne måde har vi arbejdet på de sidste år, og gennem evaluering, statusrapporter samt handleplaner, der udarbejdes sammen med forældre, psykolog, sagsbehandler m.fl. kan vi øge sammenhæng og helhed for eleven. Evalueringskultur: 09/10 10/11 og 11/12 12/13: I skoleåret 09 / 10 begyndte vi at anvende elevplaner, og i2011, er der udarbejdet en fælles model, der anvendes til alle vore elever. Lærer og pædagog udarbejder sammen med eleven elevplanen, der har fokus på barnets hele udvikling: fagligt, socialt, personlig og motorisk. Disse elevplaner drøftes med forældre på to årlige skolehjem samtaler. Størsteparten af eleverne deltager i de nationale test, hvor testresultat anvendes af lærerne i deres planlægning af elevens undervisning. Resultatet gennemgås med forældrene ved skole-hjemsamtalen. Eleverne er også selv med til at sætte sig mål og delmål. Dette gennem en anerkendende tilgang, der hedder færdigheder på vej. Altså: Hvad skal barnet have lært, hvilke delmål er der, og hvem kan være hjælpere i dette. Dette skoleår skal anvendes til at få implementeret elevplanerne, samt revidere dem efter behov. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse: og 11 13: Som udgangspunkt er det lærerne, der tilrettelægger undervisningen, men med rammer, hvor eleverne kan inddrages alt efter deres udviklingstrin. En stor del at Heldagsskolens elever er kravafvisende, hvorved et af målene for eleverne er, at kunne modtage en besked og udføre den uden diskussion. Dette for at inkluderes i en folkeskoleklasse. Ligeledes har Heldagsskolens elever meget brug for struktur og regelmæssighed med faste rutiner og kontinuitet, da dette giver dem tryghed til at lære. Når rammerne er sat, inddrages barnet så i tilrettelæggelsen ved selv at være med til at finde egnede materialer, selv at vælge rækkefølge på fag, opgaver m.m. Dette sker i starten med stor ydrestyring, der ændres til mere og mere indrestyring, når eleven magter dette. Det er en stor motivationsfaktor for eleverne selv at være med til at vælge, så der arbejdes kontinuerligt hen imod det. Ligeledes øger det også selvtillid og selvværd. Samarbejdet skole-hjem: og Skal det lykkes at udvikle barnet optimalt, må det ske i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Der har altid været afholdt mindst to skole-hjem samtaler a en times varighed hvert skoleår. Her gennemgås og drøftes elevplanerne. Er der behov for yderligere samtaler indkaldes til det. Der ud over 4

5 har der frem til dette skoleår været afholdt to tværfaglige møder /elev / år, hvor forældre samt sagsbehandler, psykolog m.m. deltager, og i samarbejde udarbejder handleplan. Dette skoleår afholdes der kun et tværfagligt møde / år / elev, da det er vanskeligt at få sagsbehandlere med. Er der behov for mere end et kan alle parter bede om, at der indkaldes yderligere. Der afholdes forældremøder to gange om året, ligesom der mindst to gange om året afholdes familiearrangementer. Der er daglig kontakt til hjemmet gennem kontaktbogen, ligesom vi opfordrer forældre til at komme og hente deres barn, når de har mulighed herfor, så vi også får træffer hinanden her. Kendskab til hinanden er for os rigtig vigtig, for at øge tillid og samarbejde. Inklusion: Alle vore elever er ekskluderet fra folkeskolen, så vores arbejde med eleverne er altid med udgangspunkt i, at de skal kunne inkluderes igen gennem den specialpædagogiske bistand de alle har brug for og får. Dansk som andetsprog. Heldagsskolen har ikke - eller har haft, elever der har dansk som andetsprog. Lokale selvvalgte indsatsområder: Læring: Vi arbejder ud fra mange læringsstile, så undervisningen tilrettelægges ud fra dette samt i forskellige læringsmiljøer. Anerkendende tilgang ud fra en systemisk tænkning: Børn udvikler sig gennem anerkendelse og succes. Skoleintra: Vi forventer at komme på skoleintra og skoleporten i Skolens pædagogiske servicecenter Heldagsskolen har ikke et pædagogisk servicecenter. Skolens it- strategi: status og fremadrettet: Alle elever undervises i brug af it og får junior pc kørerkort To af skolens lærere underviser alle elever i dette. Det tilstræbes at anvende pcér i undervisningen, hvor det er relevant. Vi har få og gamle computere, og der arbejdes på at udskifte en del af maskinerne i dette skoleår samt indkøbe et eller to smartboards. Vi vil rigtig gerne mere end vi gør i dag, men har ikke økonomiske ressourcer til det. 5. Rammebetingelser 7 5

6 Gennemsnitlig udgift pr elev 2010: Gennemsnitlig udgift pr elev til undervisningsmidler 2010: Gennemsnitlig udgift pr elev i kommunens specialskoler: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i 09/10 og 10 /11 Ca 46 % Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i % Heldagsskolens lærere underviser ikke fagdelt, men klassedelt. Det betyder, at der undervises i dansk, matematik, natur/teknik, kristendom, idræt på alle fag. Fra 3.kl. undervises der i engelsk, hvis eleven er klar til det. Med vores målgruppe er der større fokus på metodik end didaktik. Altså en høj grad af, hvordan kan man undervises inden for barnets nærmeste udviklingszone, så størst mulig motivation og indlæring er til stede. Lærerne arbejder sammen i teams, hvorved de forskelliges kompetencer udnyttes bedst muligt. Antal vejledere: Heldagsskolen har en AKT vejleder. Gennemført planlagt undervisning i %: 100 %. Eleverne får aldrig fri fra planlagt undervisning. Ved sygdom er der altid vikar, der overtager undervisning. Gennemsnitlig udgift i kroner pr lærer til efter /videreuddannelse: 6. Resultater 9 Elever i specialklasser og specialskoler. (Karakterer) Heldagsskolens målgruppe er til og med 6.kl, så en sådan vurdering kan vi ikke lave. Elever, der modtager dansk som andetsprog: Heldagsskolen har ikke haft eller har elever, der modtager dansk som andetsprog. 6

7 Skolens profil. Bilag 2 Skolens styrke(r) Fx hvad er skolen god til / kendt for / profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed eller andet. Skolen har en høj grad af faglighed på mange forskellige områder, der gør, at det tværfaglige niveau i huset er højt, og ligeledes er der et højt tværfagligt samarbejde med andre samarbejdsparter. Dette være forældre, skoleafdeling, familieafdeling, PPR m.fl. I personalegruppen er der en høj grad af fælles ansvarlighed over for elever, skole, men også over for hinanden som personale. Såvel skole som personale er fleksible og omstillingsparate, hvis der skal løses nye opgaver eller ved vanskelige problemstillinger. Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor forældre mødes på en anerkendende måde og involveres og støttes ud fra deres behov og ressourcer. Vores undervisning foregår i klasselokalet med boglig undervisning, men i høj grad også ud fra forskellige læringsstile og læringsmiljøer. Vi tilstræber at støtte og udvikle barnets hele udvikling, så der arbejdes i meget høj grad med social og personlig udvikling og trivsel, da vi ser disse to områder som forudsætning for, at faglig indlæring kan finde sted. Hvordan kan det ses? Fx Hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Vi tilstræber at arbejde så tværfagligt som muligt på alle felter. I dagligdagen oplever eleverne det som værende med til at give helhed i deres dagligdag, da undervisning, social træning og leg kan glide ind i hinanden. Det tætte skolehjem samarbejde kommer til udtryk i daglig kontakt til de fleste hjem gennem 7

8 kontaktbogen, samt ved samtaler og møder. Vi oplever en høj grad forældretillid til det vi gør, da forældre kommer og rådfører sig med os, men også stiller konstruktive spørgsmål til vores handlinger m.m. Det tætte skolehjem samarbejde gør også, at eleverne bliver trygge i deres dagligdag her og dermed får overskud til at udvikle sig. Dokumentation : Elevernes mindmaps, der udarbejdes flere gange årligt med fokus på trivsel og udviklingspunkter. Referater fra skole-hjem samtaler og tværfaglige møder. Trivselmeter undersøgelse på det psykiske arbejdsmiljø. Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skabe helhed mellem skole og fritidsdel, så såvel fagligudvikling som social- og personlig udvikling tilgodeses: Der er skabt en dagligdag med en fast struktur i undervisningsøjemed til kl. 14, og med den struktur i fritidsdel, som vore elever profitere af. Dette er dog vanskeliggjort ved, at skolen har været i konstant udvidelse de sidste 2 år. Som ovenstånde Indsats i år xx (foregående år) Hvad er der i skoleåret xx / xx gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolens profil og skolens tal/data Heldagsskolen modtager normalbegavede elever fra 0. 6.kl, der ikke kan inkluderes i folkeskolen. Skoleåret har vi 44 elever, heraf 40 drenge 8

9 Hvad er I godt tilfredse med? Hvad skal der arbejdes med? Hvad er forårsaget af ikke styrbare påvirkninger? Hvad kan evt. ændre på de påvirkninger? og 4 piger. 39 elever kommer fra Middelfart, 5 kommer fra andre kommuner. Ud fra ressourcer og rammer yder vi et rigtig godt pædagogisk stykke arbejde, men vi har brug for at få skabt en fælles pædagogisk tilgang og fælles fodslag, for, hvordan vi arbejder. 50 % af det pædagogiske personale er ansat inden for det sidste halvandet år. Der ud over er knap halvdelen af eleverne startet på skolen pr 1.8. i år. Vi er også flyttet til nye bygninger pr , så såvel elever som personale skal finde på plads i dette. Derfor skal der arbejdes med stabilitet og ro for såvel elever som personale. Fagligt: vi har en udfordring i at bevare vores normalitetsbegreb. Dette gælder fagligt: hvad skal eleverne kunne på hvilke klassetrin, men også i forhold til arbejdsmetoder m.m. Dette håber vi at kunne til gode se, ved en tættere kobling til normalområdet gennem en forankring til Østre skole. Børnene vi modtager kommer med større problemstillinger end tidligere. Dette vanskeliggør det pædagogiske arbejde og øger det psykiske arbejdsmiljø og arbejdspres. Vi har forældre, der har modstand mod at deres barn er anbragt her. Disse forældre er en rigtig stor udfordring, da vi ikke kan udvikle en elev, uden forældrenes tillid til skolen. Såvel tidligere skolechef som BørneUngechefen har udtalt, at Heldagsskolen skal halveres i løbet af få år. Dette er en yderligere belastning, da vi ikke ser det muligt, at så mange af vore elever kan inkluderes i folkeskolen. Ligeledes er det et stort psykisk arbejdspres, at vide, at skolens personale 9

10 skal beskæres. 10