Når tallene driller. 10 ugers forsøgsundervisning i matematik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når tallene driller. 10 ugers forsøgsundervisning i matematik"

Transkript

1 Når tallene driller 10 ugers forsøgsundervisning i matematik

2 Svendborg Erhvervsskole er en fusion mellem Svendborg Tekniske skole og Svendborg Handels skole og omfatter Teknisk Gymnasium/HTX, HandelsGymnasiet/HHX, handelsskolernes grunduddannelse/hg og de tekniske erhvervsuddannelser. Skolens kursus center tilbyder aktuelle kurser og efteruddannelse. Svendborg Erhvervsskole har omkring 320 medarbejdere og 2100 elever. CSV SydØstfyn Center for Specialundervisning for voksne underviser årligt omkring 800 unge og voksne med særlige behov fra Syd- og Østfyn. Centrets FVU-afdeling har siden 2009 stået i spidsen for et udviklingsarbejde om talblindhed i samarbejde med en gruppe førende eksperter på området og med støtte fra Undervisnings ministeriet. CSV SydØstfyn, som har afdelinger i Svendborg og Nyborg, har omkring 80 medarbejdere. Indhold Matematik på elevernes præmisser... 3 Lærerne blev ved, til det lykkedes Alex Lindsey, 17 år, Svendborg Benovet! Faglærer Elena Petersen Det hele går meget bedre nu... 8 Ann Sofie Nielsen, 33 år, Faaborg Fantastisk! Faglærer Helle Ersing Nu har jeg greb om matematikken! Nicholai Seier Helsted, 21 år, Svendborg Effektivt! Faglærer Kim Mølgård Olsen Matematik vigtigere end dansk for en håndværker Per Horne, matematiklærer på Svendborg Erhvervsskole Sådan gjorde vi Anbefalinger og konklusioner Når tallene driller Udgivet af Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej 43, 5700 Svendborg Tlf & CSV SydØstfyn Jernbanegade 10, 5700 Svendborg Tlf Fotos: fagfotografen.dk Ide og tekst: Benthe Hjorth Chr. Bureau4 Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune Tryk: Trykteam Svendborg Matematik på elevernes præmisser En del elever på de tekniske erhvervsuddannelser har så svært ved matematik, at de dropper ud og måske aldrig får en uddannelse. Men en kort, intensiv matematikundervisning på elevernes præmisser kan rykke de fleste så langt, at de får den nødvendige forståelse for matematik og kan gennemføre deres uddannelse. Det viser 10 ugers forsøgsundervisning med et lille hold elever på Svendborg Erhvervsskole i foråret. Holdets 8 elever havde to lærere og fik to gange om ugen efter skoletid to lektioners undervisning svarende til halvanden klokketime. Fem elever gennemførte undervisningen, og de tre, der havde haft størst problemer med matematik, næsten fordoblede eller mere end fordoblede deres kunnen. De gode resultater har ført til, at endnu et lille hold elever er startet efter sommerferien på helt samme vilkår som forsøgsholdet, og erhvervsskolen overvejer at gøre undervisningen permanent. Forsøgsundervisningen blev tilrettelagt og gennem ført i samarbejde med CSV SydØstfyn, som i 2009 startede et udviklingsprojekt om talblindhed. Et af projektets mål er - gennem for søgs undervisning - at skabe en målrettet undervisning for mennesker med tal- og matematikproblemer. For CSV SydØstfyn har forsøgsundervisningen givet vigtig viden og erfaring til udviklingsarbejdet, som sker i et samarbejde med førende eksperter på området. Med dette hæfte vil vi gerne videregive vores konklusioner og anbefalinger på baggrund af undervisningen. Hæftet indeholder også beretninger fra tre af holdets elever om deres problemer med matematik og deres oplevelse af forsøgsundervisningen. Deres faglærere fortæller om en afsmittende virkning på den øvrige undervisning, og en af holdets matematiklærere beskriver, hvordan det er at være lærer i en klasse på 22, hvor der altid er et par elever, som sidder og gemmer sig, fordi de har problemer med matematik. Svendborg Erhvervsskole & CSV SydØstfyn Eftertryk er tilladt med kildeangivelse 2 Oktober Oktober 2011

3 Lærerne blev ved til det lykkedes Alex Lindsey, 17 år, Svendborg Alex Lindsey kom først med på matematikholdet et godt stykke inde i forløbet, men han mere end fordoblede sin matematik-kunnen i den tid, han deltog. Ved starttesten havde han 22,8 procent rigtige svar nemlig 251,5 ud af 1100 mulige. Ved den afsluttende test var procenten steget til 53,5 svarende til 588,5 ud af 1100 mulige. Nu kan jeg sige parallellogram og jeg ved også, hvad det er! Det er bare rigtig godt, for jeg har altid haft problemer med matematik og tal. Jeg har aldrig kunnet følge med, og det har altid plaget mig. Det har været værre end alt det andet, fordi jeg så gerne ville være god i skolen. Som spæd fik jeg meningitis, og min mor fik at vide, at jeg nok ville få problemer, når jeg startede i skolen. Fordi meningitis efterlader spor. Jeg fik ganske rigtigt problemer. Med tal og med dansk ja, med det hele. Jeg kunne ikke følge med. Jeg kunne ikke helt forstå, hvad lærerne sagde. Og jeg blev mobbet, fordi jeg var anderledes. Jeg fik konstateret indlæringsproblemer, og i 4. klasse startede jeg på heldagsskolen Juulgården. Det var rigtig godt, for på Juulgården blev der taget hensyn til den enkelte elev. Lærerne var altid om os, og jeg blev kun mobbet lidt mest fordi jeg var den nye dreng. For jeg var ikke anderledes end de andre. Der var endda nogen, der havde det værre end mig. Så jeg begyndte at tænke på at tage mig selv seriøst og lære at håndtere mine problemer. Da jeg blev 13 og skulle i 7. klasse, var jeg desværre nødt til at skifte skole. Juulgården var nemlig kun for børn indtil 13 år, så jeg kom på Stenstrup Skole i en klasse for børn med særlige behov. Her lærte jeg rigtig meget. Jeg blev bedre til tal og bedre til at koncentrere mig. Der var andre, som var ligesom mig men der var også problemer med mobning, fordi eleverne i de almindelige klasser så ned på os i specialklassen. Jeg var flere gange ude i praktik, bl.a. som anlægsgartner, men valgte så at prøve brobygning her på erhvervsskolen. Jeg vidste med det samme, at her ville jeg gerne gå men også, at det ikke var lutter lagkage, fordi der var alt det tekniske og matematikken på grunduddannelsen, som jeg skulle bestå for at komme videre. Jeg gik ud af folkeskolen efter 9. klasse og er nu godt i gang med grundforløbet som kreativitets- og udsmykningsmaler. Det er jeg rigtig glad for. Jeg elsker at male! Det får mig til at slappe af og føle mig godt tilpas. Det eneste er, at det sommetider kan være lidt stresset, når jeg skal være færdig til en bestemt tid men sådan er det jo i den virkelige verden. Erhvervsskolen fandt ud af, at jeg var bagud i matematik, og at jeg havde svært ved at følge 4 5

4 Benovet! Alex faglærer, Elena Petersen med og forstå tingene. Selv var jeg også bange for ikke at nå matematikken til tiden og ikke kunne bestå grundforløbet. Når jeg kiggede på tallene, kunne jeg godt tælle og regne, men det var forvirrende, og fra gang til gang havde jeg svært ved at huske, hvordan jeg skulle gøre. Når vi kom til noget nyt, gik det nærmest i sort for mig. Jeg ville jo gerne forstå det, men det krævede meget forklaring og en forklaring, der passede til mit behov. Nogle gange havde jeg også svært ved at koncentrere mig, så jeg ikke kunne huske, hvordan jeg skulle gøre. Så sad jeg bare og lavede ingenting. Min kontaktlærer Elena fortalte om det særlige matematikhold. Hun mente, at det kunne hjælpe mig til at komme videre. Holdet var startet og næsten halvvejs igennem forløbet, men jeg kom med og det var rigtig godt! Her viste lærerne os nogle nye metoder til at regne. Jeg lærte f.eks. en metode, så jeg kan måle med mm og cm. Noget, som jeg altid har haft svært ved. Når jeg nu sidder med noget matematik, jeg skal løse, tænker jeg: Hov, her kan jeg bruge den her metode. Det er samme princip! Hvis der var noget i undervisningen, som vi ikke forstod, så prøvede lærerne at forklare os det på en anden måde. Hvis det ikke virkede, prøvede de på endnu en måde og sådan blev de ved, indtil det lykkedes. Indtil vi forstod det. Lærerne på holdet fandt ud af, hvordan jeg skal undervises, så jeg lærer tingene. Så det hænger fast. Hvordan de fandt ud af det, ved jeg ikke. Men de gjorde det! Det var dejligt. Det gav mig en følelse af selvsikkerhed. Jeg forventede, at jeg kunne klare matematikopgaverne, når jeg brugte det, de lærte mig, og jeg fik troen på, at det godt kan lykkes for mig. At det nok skal gå både med matematikken og alt det andet. Tidligere var jeg hele tiden nervøs for ikke at kunne fuldføre det, jeg fik besked på. Nervøs, fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne. Men den nervøsitet er nu helt forsvundet, og i stedet har jeg fået en selvsikkerhed. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få en uddannelse. Men skolen har hjulpet mig, så jeg er godt på vej og jeg tror helt sikkert, at jeg klarer matematikken og består grund forløbet! Mange af vores elever har haft dårlige oplevelser i matematik i folkeskolen. De har måske siddet bagerst i klasselokalet og oplevet, at de ikke har kunnet følge med. De har det åg, at de ikke er gode til matematik. De klarer sig fint i de faglige fag hos os, men når det halter i matematik eller i et andet fag, så går det ud over helheden, og eleverne bekymrer sig meget. Derfor er det rigtig fint, at der er oprettet et særligt hold, som arbejder med matematik på flere måder, end man traditionelt gør. Det har hjulpet Alex meget at være med på holdet. Han er vokset og har fået selvtillid. Han har fundet ud af at få fat om matematikken. Og han har fundet ud af, at der var plads til at spørge. Mange af vores elever er meget visuelt funderede og således ikke gode til de traditionelle fag som matematik. Derfor er det en stor sejr for dem at opleve, at de også kan de traditionelle fag. Jeg er dybt benovet over, at det har kunnet lade sig gøre for holdet at nå så langt på så kort tid. Benovet over, at eleverne ikke skal tilpasse sig matematikken, men at matematikken skal tilpasse sig elevernes individuelle læringsstile. Det er ikke flovt eller pinligt at gå på holdet. Det er legalt at have problemer med matematik. Eleverne kommer selv og spørger, om de kan komme med på holdet. Vi bruger jo matematik i dagligdagen til at beregne materialer. Hvor meget maling skal der bruges til en væg eller hvor meget tapet. Der er brug for praktisk matematik, som kan gøre eleverne selvhjulpne og mere sikre. Det er netop det, som det særlige matematikhold giver eleverne. Det er kundeservice på højt, højt niveau. De unge oplever, at deres problemer med matematik bliver taget for gode varer. Den ene lærer på holdet, vores egen matematiklærer Per Horne, har direkte kontakt til elevernes faglærere og skaber et samarbejde med dem om at holde eleverne til ilden. Undervisningen ligger jo sent, og hvis de unge begynder at pjække lidt, kommer Per rundt, og så prikker vi sammen til dem. Det virker! 6 7

5 Det hele går meget bedre nu Ann Sofie Nielsen, 33 år, Faaborg Ann Sofie Nielsen, der altid bliver kaldt Fie, næsten fordoblede sin kunnen inden for matematik i løbet af kursets 10 uger. Ved starttesten havde hun 46,4 procent rigtige svar eller 510 ud af 1100 mulige. Ved den afsluttende test var procenten steget til 85,3 svarende til 938 ud af 1100 mulige. Jeg er ordblind og har altid haft problemer med tal. Jeg havde ikke rigtig problemer i de små klasser. Jeg kunne lægge sammen, trække fra og gange. Men da jeg begyndte at få læsestykker, stod det bare stille og da jeg kom i 7. klasse og fik ligninger, hang det ikke ved. Jeg fik ekstra hjælp i dansk, men aldrig i matematik. Jeg blev fritaget for engelsk og tysk, fordi jeg havde så svært ved dansk, og jeg lærte først at skrive mit navn i 3. eller 4. klasse. Jeg gik om i 6. klasse, og i anden del af 9. klasse kom jeg i praktik i en børnehave, fordi jeg var så skoletræt. Jeg sad bare og lavede ingenting. Så kom jeg på efterskole for ordblinde. Vi var kun seks i hver klasse, og her lærte jeg at læse bøger. Det gik langsomt, men det gik. Det var fedt! Det var dejligt at kunne begynde at sætte ord sammen og læse en bog langsomt. På efterskolen startede jeg på 5. klasses mate matikbog og lærte at dividere. Jeg kom godt i gang med 6. klasses-bogen, men siden har jeg ikke gjort noget ved matematikken i modsætning til læsningen, som jeg har holdt ved lige. Da jeg var færdig med efterskolen, startede jeg på Erhvervsskolen på levnedsmiddellinjen. Det var ikke lige mig. I stedet kom jeg til Sønderborg på grundforløbet som syerske med finesser. Det gik rigtig fint, men da jeg kom i skolepraktik i Herning og skulle måle op og regne med meter og centimeter, gik jeg i stå. Og holdt op. Jeg flyttede hjem til Faaborg og fik arbejde på Faaborg-Gelting-færgen. Senere fik jeg rengøringsjob i land, men efter 8 år fik jeg dårlig ryg. Da min far døde i 2004, gik jeg ned med flaget og blev sygemeldt. Det var jeg indtil 2010, hvor jeg fik diagnosen DAMP. Det var en lettelse og forklarede mange ting. Jeg kom på medicin og blev raskmeldt. Medicinen gør, at jeg bedre kan koncentrere mig og få hverdagen til at fungere, så da jeg blev raskmeldt, prøvede jeg at finde arbejde. Men det er ikke så nemt, når man ikke har en uddannelse. Der er ikke ret mange, som tager ufaglærte ind. Jeg kan godt lide at male og havde hørt, at det ikke krævede så meget bogligt at blive maler. Derfor bad jeg om at komme i praktik hos en maler for at se, om det var noget for mig og det var det! Så jeg startede i januar 2011 på grundforløbet som bygningsmaler. Men det viste sig, at der alligevel var noget med tal i uddannelsen, og da jeg fik mit matematikkompendium, stod det helt stille for mig. Jeg kunne slet ikke se mig ud af det. Jeg havde jo aldrig prøvet at løse den slags opgaver. Jeg kunne se, at jeg ikke kunne blive færdig 8 9

6 med det kompendium, og jeg var ved at melde mig ud. Jeg sagde til dem alle sammen: Det her kan jeg bare ikke! Men så sagde min faglærer, Helle, at der var en mulighed for at komme med på et særligt matematikhold. Hun sørgede for, at jeg blev testet, og så blev jeg optaget på holdet. Jeg er ikke så god til at bede om hjælp i klassen og slet ikke, når der er mange på holdet. Det skyldes, at jeg blev mobbet i folkeskolen. Mobningen begyndte, da jeg engang i 6. klasse rejste mig og stillede et spørgsmål. Alle de andre begyndte bare at grine. Jeg kan ikke huske, hvad jeg spurgte om, for jeg kan ikke huske så meget fra min skoletid. Men siden dengang har jeg ikke rejst mig og spurgt om noget indtil jeg startede på vores lille, særlige matematikhold, hvor vi kun var 8 elever. Her kunne jeg godt spørge og bede om hjælp. Fordi vi var så få. Vi startede fra bunden, så jeg fik de ting med, som jeg ikke rigtig kunne. Lærerne forklarede matematikken på flere forskellige måder, og de sikrede sig, at vi alle sammen kunne følge med. Så jeg begyndte at hænge på. Hvis lærerne så, at en af os ikke kunne finde ud af det, blev de ved med at prøve nye måder at forklare det på, og sommetider kom de næste gang og sagde: Nu tror jeg, at jeg har fundet en måde at forklare det på, så du kan forstå det. Jeg var med på holdet helt fra starten, og jeg har været der næsten alle gange. Undervisningen lå efter skoletid, og det var hårdt, når man havde været hele dagen på værkstedet. Men det kunne betale sig for jeg lærte meget! Vi havde en starttest og en sluttest. I starten havde jeg 46 procent rigtige svar til slut 85 procent. Det var en stor stigning på 10 uger. Det var jeg rigtig glad for. Ja, faktisk stolt! Det hele går meget bedre nu. Jeg har en større forståelse for matematik, og jeg har nogle redskaber, jeg kan bruge, når det gælder tal både her på erhvervsskolen og derhjemme. Før gik jeg og havde det skidt med, at jeg ikke kunne blive færdig med matematikken. Jeg var bange for, at jeg ikke ville bestå, så jeg kunne blive færdig med grundforløbet og komme ud og få en læreplads. Nu tror jeg, at jeg kan klare det! Jeg er også begyndt at slappe af. Ellers kørte det bare for mig hele tiden. Jeg håber, at det særlige matematikhold får lov til at fortsætte. Der er nemlig for mange, som går død i matematikken og derfor dropper ud. Flere af mine venner er stoppet af den grund. At være med på holdet hjælper jo folk, så de kan undgå de der store nederlag og i stedet få nogle små succes er. Derfor har jeg foreslået erhvervsskolen at spørge alle nye elever, om de har problemer med dansk og matematik. Så kan skolen fra starten tage fat i dem, der har brug for det og eleverne kan undgå at gå og døje med det. Mange siger det jo ikke selv, hvis de har problemer, og sådan var det også med mig. Fantastisk! Fies faglærer, Helle Ersing Da Fie startede, kunne hun sagtens finde ud af at male, men hun var ved at gå helt i panik over matematikken. Efter at hun har været med på matematikholdet, higer hun nærmest efter at få nye opgaver i matematik. Før lukkede hun bare bogen og gik fra timerne. Det er fantastisk, at en elev, der har givet op, på så kort tid kommer op på niveau med sine klassekammerater. Før var hun helt i bunden nu er hun oppe foran. Det er rigtig godt gået! Vi har mange unge, der ikke har nemt ved matematikken, og mange af dem ønsker, at matematikholdet havde været der som tilbud, da de startede på deres grundforløb. Der var jo ikke plads på holdet til alle med matematikproblemer, så dem, der var heldige at komme med, klappede i deres små hænder af glæde. Vores elever skal være færdige med matematikken for at kunne gå til eksamen i grundforløbsprojektet. Her i afdelingen har vi flere, der er færdige med det malerrelaterede, men som mangler matematikken og derfor fortsætter på skolen. I maleruddannelsen ligger den første del af matematikken i grundforløbet, mens anden del ligger i hovedforløbet, hvor eleverne skal til en matematikeksamen. Nogle kan ikke overskue den eksamen og dropper ud. Derfor er jeg rigtig glad for at høre, at det særlige matematikhold fortsætter, og jeg håber, at det bliver permanent

7 Nu har jeg greb om matematikken! Nicholai Seier Helsted, 21 år, Svendborg Nicholai Seier Helsted besvarede ved starttesten 74,4 procent af spørgsmålene rigtigt svarende til 818 ud af 1100 mulige. Ved den afsluttende test var procenten steget til 89,1 svarende til 980 ud af 1100 mulige. Jeg har altid gået til ekstraundervisning i dansk og matematik. Derfor gik det rigtig godt i folkeskolen, og jeg fik gode afslutningskarakterer efter 10. klasse. Vi havde et tæt sammenhold i klassen, og vi støttede hinanden. Der var noget mobning, men det fik vi gjort kål på ved nogle ryste-sammenture. Mine forældre har altid støttet mig og sagt, at den tid jeg brugte på ekstraundervisning, ville jeg få glæde af senere. De har også gang på gang sagt: Du er nødt til at spørge for at få svar! Derfor har jeg altid oplevet ekstraundervisning som noget meget positivt og jeg har søgt det. Jeg har også turdet spørge mine venner og klassekammerater om hjælp, når der var noget, jeg ikke kunne finde ud af. Jeg er rimeligt ligeglad med, hvis folk kører på mig, fordi jeg er dårlig til matematik. Jeg konfronterer dem med det samme og beder dem holde op. Det rører mig heller ikke, hvis nogen siger, at jeg går til ekstraundervisning. Jeg ved, hvad der er bedst for mig. Da jeg var færdig med skolen, startede jeg her på erhvervsskolen på tømrerlinjen. Der gik et halvt år, så stoppede jeg, bl.a. på grund af matematikken, og blev i stedet pædagogmedhjælper. Men jeg ville gerne være håndværker, så efter 4 år som pædagogmedhjælper kom jeg tilbage i januar i år og startede på snedkerlinjen. Jeg fik jo også matematik, og jeg syntes godt nok, at det var svært. Virkelig svært. Jeg snakkede med matematiklærer Per Horne om det og sagde, at jeg gerne ville have ekstraundervisning. Han fortalte om det særlige matematikhold, og jeg blev testet for at se, om jeg kunne komme med. Jeg ville bare med på det hold, uanset hvad, for jeg vidste, at det kunne give mig virkelig meget. Heldigvis kom jeg med på holdet! I første lektion fik vi en prøve, og der var mange af spørgsmålene, som jeg ikke kunne svare på. Men ved sluttesten, da vi var færdige, kunne jeg besvare næsten alle spørgsmål. Så jeg har fået meget ud af at være med på holdet. Jeg har fået en bedre forståelse for matematik fordi jeg har fået tid til at forstå det. Jeg har fået en viden, så jeg nu kan løse opgaver, som jeg tidligere ikke kunne finde ud af. Det giver en vis selvtillid. Nu har jeg lyst til de almindelige matematiktimer sammen med de andre. Det er sjovere, end det var før. Nu er det rart at komme til timerne. I starten var det meget min sidekammerat, der skulle hjælpe mig. Nu kan jeg ind imellem hjælpe ham. Det er en skøn fornemmelse. Det er et energiboost at kunne give noget, når det altid har været dig, der skulle tage imod

8 Tidligere gav matematiktimerne mig følelsen af, at jeg skulle ind til noget, som jeg ikke forstod, og som jeg ikke kunne. Det var som at komme til en eksamen, hvor du ikke engang ved, hvilket fag du skal op i. Hvis du sidder i klassen, og læreren starter med noget, du ikke forstår, så går klappen ned. Og selvom du måske godt kunne forstå nogle af de følgende ting, så gør du det ikke, fordi du er stået af og tænker, at man jo skal kunne være med fra begyndelsen. Den ekstra matematik har givet mig mere lyst til det hele og har gjort, at jeg er kommet rigtig meget videre med min erhvervsuddannelse. Det giver en fantastisk selvtillid. For det smitter jo af på det hele, når der er noget, som man ikke er god til. Det er en lille sten i skoen. Når jeg bliver ved med at række hånden op i klassen, tager jeg de andre elevers tid, og jeg kan huske fra folkeskolen, hvordan de andre let blev sure, når jeg spurgte. Det er jo ikke sjovt at være den, der har ekstra brug for hjælp. Det giver ikke nogen god følelse. Hvis der er 22 i klassen, kan læreren ikke nå at komme rundt til alle. Men på vores særlige matematikhold, hvor vi ikke var ret mange, havde de to lærere tid til at snakke med hver enkelt og jeg turde også spørge mere. Jeg følte, at lærerne gav sig ordentlig tid, og vi fik ikke følelsen af, at de skulle skynde sig videre, fordi 21 andre elever ventede på dem. Vi følte, at de havde tid til os og tid til at forklare matematikken på forskellige måder, indtil vi forstod. De fandt ud af, hvordan hver enkelt af os skulle have tingene forklaret og de forklarede det samme på forskellig måde til os hver især. Lærerne på holdet virkede sådan mere barmhjertige end lærerne i de almindelige matematiktimer. Men de vidste jo også, at alle på holdet havde svært ved matematik, og at de derfor var nødt til at forklare tingene, så alle kunne forstå dem. Om lærerne i de almindelige matematiktimer også tænker sådan, ved jeg ikke. De skal jo også følge undervisningsplanerne, men hvis man ikke forstår og ikke kan følge med, så nytter det bare ikke. Det har været rigtig godt at være med på holdet, og da vi sluttede, chokerede jeg min matematiklærer ved at være klar til at lave min temaopgave i matematik. Jeg synes, at man skal give alle, der har brug for det, samme mulighed, som vi har fået. For har man problemer med et fag, har man krav på at få hjælp. Jeg har set elever have så svært ved matematikken, at de har valgt at give op og er gået ud med en så dårlig karakter, at de ikke har mulighed for at få den læreplads, som de ønsker sig. Takket været den hjælp, jeg har fået, har jeg nu greb om matematikken og tror mere på mig selv. Det har givet mig så meget blod på tanden, at jeg har valgt at stoppe på erhvervsskolen og starte på en fuld HF for at prøve at realisere min store drøm, som er at blive politibetjent! Effektivt! Nicholais faglærer, Kim Mølgård Olsen Nicholai lagde fra starten ikke skjul på, at han manglede noget i matematik. Vi tog nogle samtaler om det, og han kom med på det særlige matematikhold. Selvom han havde haft en hel teoridag her i snedkerafdelingen, gik han troligt til den ekstra matematik, som startede kl. 14. Det kræver, at man er motiveret for det og det var Nicholai. Ud over at få bedre styr på matematikken er han også blevet mere glad. Han har fået mere selvtillid og tror mere på sig selv. Vi havde et par stykker mere, som kunne have draget nytte af at være med på matematikholdet, men de var endnu ikke klar til at melde sig på banen. Mange af dem, der har problemer med matematik, er jo blevet mobbet og dukket i skolen, og for de fleste er ekstra undervisning et tabu. Men det er det ikke for Nicholai, og det er det, vi skal frem til. Derfor slår vi i snedkerafdelingen også hårdt ned på mobberi. Hidtil har vi i afdelingen prøvet at hjælpe dem, der har problemer med matematikken. Men det særlige matematikhold er meget mere målrettet og effektivt end at tage det over en høvlebænk. Vi havde et fint samarbejde med matematiklærer Per Horne, der underviste på holdet. Han kom over og fortalte, hvordan det gik med Nicholai på holdet, og fulgte op, hvis der var noget

9 Per Horne, 56 år, er matematik- og naturfagslærer på de tekniske erhvervsuddannelser på Svendborg Erhvervsskole. Han blev lærer i 1983 og ansat på skolen i Per Horne underviser kommende smede, industriteknikere og skibsmontører - og stod for det særlige matematikhold sammen med FVU-matematiklærer Karin Jessen fra CSV SydØstfyn. Matematik vigtigere end dansk for en håndværker Per Horne, matematiklærer på Svendborg Erhvervsskole I enhver klasse i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er der elever, som har svært ved matematik. Typisk har de svært ved logikken i matematik på forståelsesplanet. Jeg plejer at sige, at der ikke er noget i matematik, som man skal huske for så glemmer man det. Man skal forstå, for det kan man ikke glemme. Men mange af vores elever forstår ikke matematik, og de forstår heller ikke den praktiske anvendelse af matematikken. Hvor mange drejer det sig om? Mellem 10 og 20 procent og en tredjedel af dem har massive problemer. Det er jo sådan, at hvis man generelt har lidt svært ved det boglige, så er det på erhvervsuddannelserne og på social- og sundhedsuddannelserne, man kan komme ind og bliver vejledt hen. Jeg har netop været censor for matematikelever på en anden erhvervsskole. Jeg kender elevernes lærer. Han er dygtig og engageret men ud af 20 elever dumpede de 9. Og det er desværre ikke ualmindeligt. Jeg har været censor på hold, hvor op imod 75 procent dumpede. For dem, der virkelig har massive matematikproblemer, er matematikken som regel et af deres mindste problemer. Typisk har de sociale problemer kombineret med en eller anden diagnose. Hvad gør man som matematiklærer for de elever, der ikke forstår? Jeg tager fat i den hverdag, eleverne går i. Hvis jeg underviser smede, tager jeg fat i det, som de har brug for, så de kan save tingene rigtigt op og få sat vinklen rigtigt. Det er nok for langt de fleste elever, men når man har et almindeligt matematikhold på elever, så er der altid nogen, som prøver at sidde og gemme sig og skjule, at de ikke kan matematik. Jo større holdet er, jo nemmere er det at gemme sig i mængden. Der er jo hele tiden nogen, som stiller spørgsmål, og det er dem, der fanger lærerens opmærksomhed. Det er klart. Ved man som lærer, at de sidder der? Sommetider tror jeg, at man ved det. Det er også nemt at lade dem sidde. De forstyrrer jo ikke nogen. Hvis man ikke er specielt opmærksom på dem, så er de der bare. Har du selv ladet nogen sidde? Helt sikkert. Det er jo ikke en strategi, man vælger. Men det sker alligevel. Jeg vil ikke sige, at det ikke også er sket for mig. Hvad kan man som lærer gøre, når elever sidder og skjuler sig? Jeg bevæger mig meget rundt i klassen, sætter mig ved siden af dem, der har problemer, og spørger, hvor de er. Som regel lukker de så op og siger: Ja, der er noget her, jeg ikke kan finde ud af. Men hvis jeg sidder ved katederet, så gør de ikke. For hvis man altid har haft problemer med matematik, så prøver man at skjule det og har virkelig svært ved at få fingeren op og sige: Jeg skal ha noget hjælp! Der er for mange, som i for lang tid har fået lov at sidde i matematiktimerne og ikke fået opmærksomhed. Mange føler, at de har lidt nederlag og vil ikke opleve det igen. Derfor har de før de starter her på erhvervsskolen besluttet, at de ikke vil have med matematik at gøre. Og så sidder de der bare. For kort tid siden havde jeg en elev, der nægtede at have matematik. Han havde haft nogle frygtelig dårlige oplevelser i matematiktimerne i folkeskolen, og jeg kunne ikke trænge ind til ham. Jeg fik en af mine kollegaer til at prøve, og vi var også to matematiklærere på hans hold i en periode. Men intet hjalp, så han var nødt til at holde op. Det er sørgeligt og enormt trist, når man står der som lærer og ikke kan hjælpe. Heldigvis får vi hevet rigtig mange af de, der har problemer med matematikken, op. Men vi ser også nogle holde op på grund af matematikken. Vi ved dog ikke hvor mange, da matematik ikke figurerer på den årsagsliste, som elever, der holder op, skal krydse af. Det handler jo om at være så opmærksom som overhovedet muligt på de elever, der har problemer, og det synes jeg, at vi er blevet gennem vores projekt med det særlige matematikhold. Jeg får flere og flere henvendelser fra mine matematiklærer-kollegaer, som vil vide, hvordan vi gør og som har elever, de gerne vil have med på holdet. Forud for projektet håbede jeg på en effekt, men jeg havde slet ikke turdet håbe på så stor en effekt, som vi fik. Et par af eleverne på holdet gennemførte ikke undervisningen, fordi de ikke er i stand til at arbejde struktureret eller være her den tid, som undervisningen varede. Men hvis vi kunne få dem bragt til at deltage i undervisningen, så tror jeg, at vi kunne lære dem den matematik, som de har brug for. Jeg vil ikke påstå, at vi kan lære alle matematik, men vi kan komme rigtig langt. De bedste oplevelser, man kan få som lærer, er, når det rykker for eleverne. Når man kan se og høre på dem, at de er enormt glade og giver udtryk for: Yes! Der er nogen, som har taget mig og mit problem alvorligt. Det er jo derfor, man er lærer. Jeg tænker sommetider: Det her kan vi ikke gøre noget ved. Og det er jo rigtigt, hvis vi gør, som vi altid har gjort. Det er først, når vi gør tingene på en anden måde og giver andre vilkår, at der sker noget. Som med vores matematikhold, hvor det er ok med to lærere til 8 elever. For de unge betyder undervisningen, at de bliver i stand til at gennemføre en helt normal uddannelse og få et normalt liv med et almindeligt arbejde. Alternativet er i mange tilfælde en fremtid på overførselsindkomst, hvor man føler sig til overs og uden udsigt til uddannelse og job. Samfundsøkonomisk er jeg ikke et sekund i tvivl om, at pengene til den særlige undervisning i matematik er givet godt ud. I dag har politikerne kun fokus på dansk, men for en håndværker er matematik væsentligt vigtigere end dansk. Det er et spørgsmål om at være i stand til at udføre det arbejde, som man skal. Her betyder evnen til at formulere sig ikke så meget. Hvis man vil give børn og unge med matematikproblemer den samme hjælp, som man i dag giver dem, der har problemer med at læse og skrive, vil man kunne flytte rigtig mange unge! 16 17

10 Sådan gjorde vi Hvor meget kan vi rykke elever med svære matematikproblemer ved at give dem en kort, intensiv undervisning på deres egne præmisser? Det spørgsmål var udgangspunktet for forsøgsundervisningen på et lille matematikhold på de tekniske erhvervsuddannelser på Svendborg Erhvervsskole i foråret Undervisningen skete i samarbejde med CSV SydØstfyn, som er i gang med et udviklingsprojekt om talblindhed sammen med førende eksperter på området. Holdets undervisere var matematiklærer på erhvervsskolen, Per Horne, og FVU-matematiklærer Karin Jessen, CSV SydØstfyn. Sammen med en af eksperterne fra CSV Syd- Østfyns udviklingsprojekt, matematikkonsulent Pernille Pind, lavede de et undervisningsforløb på 40 lektioner, svarende til 30 klokketimer fordelt med to lektioner efter skoletid to gange om ugen i 10 uger. Desuden lavede de en start- og en sluttest, så fremgangen kunne måles. Per Hornes matematikkollegaer henviste et par og tyve elever, som de mente, var truede på deres uddannelse på grund af problemer med matematikken. Nogle ville ikke være med, og de to lærere tog en samtale med resten og testede dem for at finde ud af, om undervisningen var relevant for dem. Der blev lagt meget vægt på, at det var frivilligt at deltage, og det endte med en gruppe på 8 meget forskellige elever i alderen år. Karin Jessen og Per Horne fortæller: Vores første udfordring var at motivere eleverne, som har haft så mange knæk og nederlag omkring deres matematikundervisning, at de var meget blokerede. Én syntes, at det var noget pjat at prøve at lære ham matematik. Det var der så mange, der havde prøvet tidligere uden held. En anden var helt oppe under loftet i de første timer og sagde: Nu gider jeg ikke mere. Det er nemmere at være på kontanthjælp! Men næste gang lød det: Jeg sad lige og lavede 6 timers matematik i går. Vil I rette? Vi fandt ud af, at vi skulle starte helt nede på bunden. Gøre det meget enkelt og uddannelsesrelevant. Ingen æbler og bananer, men træ, stumper af spånplader og andre ting fra deres hverdag. For de fleste var det grænseoverskridende at skulle besvare vores spørgsmål, fordi de i folkeskolen havde prøvet at gætte, når læreren spurgte og jo som oftest gættet forkert. Én sagde: Jeg har prøvet at gætte og blev til grin. Så det gør jeg aldrig igen! Derfor lavede vi øvelser, hvor de skulle gætte dimensionerne og give overslag for at skabe en kultur, hvor det var ok at gætte forkert. I starten svarede de kun, når de var helt sikre, men til sidst blev de så modige, at de selv gik op til tavlen og forklarede. Vi har brugt rigtig meget tid på at snakke sammen. Ord som trapez og parallelogram er svære at sige og stave. I matematik sidder man jo med sine opgaver og siger ikke ordene, så vi sagde og beskrev de svære ord mange gange men også ord som bredde, længde og højde. Da vi kom til rum, droppede vi alt, hvad der stod i lærebøgerne. Vi tog figurer i hænderne, og når vi havde styr på at regne arealet ud, kunne vi sætte højde på. På den måde snakkede vi formler, uden at eleverne oplevede det som formler. Når de pludselig kunne se sammenhængen, var det, som når ordblinde knækker læsekoden. Én sagde: Jeg har brugt 10 år på at lære det her, og nu forstår jeg det pludselig! Vi ændrede vores undervisningsplan flere gange undervejs, og efter hver undervisningsdag spurgte vi hinanden: Hvad var godt i dag, hvad var skidt og hvad gør vi næste gang? For det er en udfordring at være to lærere på og vigtigt at være enige om, hvilken vej vi skal gå. Undervisningen lå efter skoletid, og derfor var eleverne lidt trætte. Der kom hver gang 5-6 elever. Et par stykker kom meget sjældent og droppede til sidst ud. Men det skete også flere gange, at elever, som ikke havde været i skole, dukkede op til vores undervisning. Per var ofte rundt i afdelingerne og snakke med vores elever og deres faglærere og kneb det med fremmødet, blev der prikket venligt til dem. Fem elever gennemførte undervisningen, og den afsluttende test viste, at de tre, der havde haft størst problemer med matematik, næsten fordoblede eller mere end fordoblede deres kunnen. De øvrige to rykkede sig henholdsvis 20 og 50 procent. Vi lykkedes med mere end 50 procent af eleverne, og resultatet var langt bedre end vi og matematikkonsulent Pernille Pind havde turdet håbe på. Pernille havde gættet på, at eleverne ville rykke sig omkring halvt så langt, som de gjorde. For os som lærere har det været sjovt og fantastisk at opleve, at der virkelig skete noget. Alle kan gøre det samme. Det handler kun om måden, det bliver gjort på. Men man skal brænde for det, og det tror vi, at mange matematiklærere gør. Anbefalinger og konklusioner På baggrund af vores erfaringer med forsøgsundervisningen har vi følgende anbefalinger og konklusioner: Der er brug for to lærere til et hold på 8 elever Lærerne skal være enige om, hvad der skal til for at få eleverne til at forstå matematik Lærerne skal ville projektet og ikke føle det som en pålagt opgave Lærerne skal turde gå nye veje Tag ikke flere elever ind undervejs - det forstyrrer opbygningen af holdet Kend eleverne før start gennem samtale Lav en starttest og sluttest, så fremgangen kan måles Sørg for at få en god start Evaluer efter hver undervisningsdag Vær ikke bange for at ændre i undervisningsplanen Undgå, at undervisningen bliver lektiehjælp Giv eleverne en grundlæggende forståelse for matematik og nogle enkle og simple teknikker. Matematik skal ikke huskes, men forstås Tag udgangspunkt i elevernes virkelighed på skolen og i det, de har brug for her og nu Gør undervisningen helt enkel, så eleverne kan forstå de grundlæggende ting som f.eks. hvad en brøk er Der er brug for rigtig mange øvelser med at gætte dimensioner og foretage overslag Snak om de matematiske ord og lad eleverne sige dem mange gange Hold fast i frivilligheds-princippet, men prik venligt til eleverne, hvis de ikke møder op gerne i samarbejde med deres faglærere Undervisningen bør ikke ligge efter normal skoletid, hvor eleverne er trætte Matematikkonsulent Pernille Pind FVU-matematiklærer Karin Jessen, CSV SydØstfyn Matematiklærer Per Horne, Svendborg Erhvervsskole 18 19

11 Styr på tallene Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej Svendborg Tlf CSV SydØstfyn Jernbanegade Svendborg Tlf svendborg.dk Det hele går meget bedre nu. Jeg har en større forståelse for matematik, og jeg har nogle redskaber, jeg kan bruge, når det gælder tal. Før gik jeg og havde det skidt med, at jeg ikke kunne blive færdig med matematikken. Jeg var bange for, at jeg ikke ville bestå, så jeg kunne blive færdig med grundforløbet og komme ud og få en læreplads. Nu tror jeg, at jeg kan klare det! Sådan siger elev på maler linjen på Svendborg Erhvervsskole, Ann Sofie Nielsen. Hun har deltaget i 30 timers forsøgsundervisning over 10 uger for et lille hold elever med store matematikproblemer og næsten fordoblet sin kunnen inden for matematik. Målet med undervisningen var at finde ud af, hvor langt elever med svære matematikproblemer kan rykkes gennem en kort og intensiv undervisning på deres egne præmisser. Der var to lærere om holdets 8 elever, og de underviste i sammenlagt 30 timer eller 40 lektioner. Forsøgsundervisningen blev tilrettelagt og gennemført i samarbejde med CSV SydØstfyn, som i 2009 startede et udviklingsprojekt om talblindhed. Blandt projektets mål er gennem forsøgsundervisning at skabe en målrettet undervisning for mennesker med talog matematikproblemer. I hæftet fortæller Ann Sofie sammen med to af de øvrige elever fra holdet om deres problemer med matematik, og hvad de har fået ud af undervisningen. Hæftet indeholder desuden konklusioner og anbefalinger på baggrund af undervisningen. svb 2545

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

De unges erfaringer :

De unges erfaringer : De unges erfaringer : Vi synes at det er vigtigt på en temadag som denne, at plejebørnene også kommer til orde og får mulighed for at bidrage med deres erfaringer med at være elev. I den forbindelse har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT 5/5-2017 AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT Daniel & Frederik Klasse 1.1 Indledning Vi startede med at få valget stillet om vi ville lave noget med e-learning, databehandling og præsentation eller vi kunne lave

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt.

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt. Gamle elever. Når man kommer ind på skolen hænger der en række billeder. Det er billeder af samtlige elever. Et billede for hver årgang. De billeder bliver flittigt studeret. Både af gæster, elever og

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Resultater af første danske forskning i talproblemer

Resultater af første danske forskning i talproblemer Sådan får vi styr tallene Resultater af første danske forskning i talproblemer Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er en del af Aarhus Universitet og er centrum for uddannelsesforskning og pædagogisk

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015 Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere