De unges erfaringer :
|
|
- Gunnar Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De unges erfaringer : Vi synes at det er vigtigt på en temadag som denne, at plejebørnene også kommer til orde og får mulighed for at bidrage med deres erfaringer med at være elev. I den forbindelse har vi interviewet 4 tidligere anbragte og som i dag har en alder, hvor de kan se tilbage på deres skolegang med en vis distance og refleksion. De 4 er i dag mellem 19 og 27 år gamle. ( i alt ca. 8 timers interview) Vi har valgt, at de unge ikke stiller op personligt, men at vi viderebringer nogle af de centrale budskaber, som de fremhæver i interviewene. Valget er truffet ud fra, at vi gerne ville inddrage flere unges erfaringer og at der kun er begrænset tid til rådighed. De unge har været meget velvillige i forhold til at dele ud af deres erfaringer og blev meget grebet af tilbageblikket og interessen for dem og deres skolegang og af, at deres erfaringer kunne komme andre til gode. Vi bringer nu nogle af de centrale budskaber og nævner kort lidt om den unge, som er fremkommet med udsagnet. De tre er anonymiserede, mens den 4 ikke syntes, at der er nogen grund til dette. Der er nogle emner, som går igen i de unges udsagn og de omhandler: At modtage undervisning hvor man er taget ud af klassen. Betydningen af relationen til læreren.
2 Erfaringer med undervisningsmetoder. Normalsystemet contra specialskole, Plejeforældrenes støtte til lektielæsning, Plejeforældrenes rolle, Skolegangens betydning for dem i relation til uddannelse og voksenliv. Gode råd og hvor er de unge i dag. Nina er 27 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden fødslen. Hun har specifikke indlæringsproblemer, men har gået i normalskole med støtte, i 9. og 10. klasse på efterskole også en almindelig efterskole. Tina er 21 år gammel og har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var 3-4 år gammel. Hun har gået i normalklasse igennem hele sit skoleforløb. John er 19 år, har været anbragt siden han var 9 år gammel, og har gået i en normalskole fra 0 8 klasse uden støtte. 9. og 10. klasse tog han på efterskole. Camilla er 24 år gammel og har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var spæd. Har gået i folkeskole fra 0. til 8. klase, dernæst på efterskole og sidst på heldagsskole i to år. Flere af eleverne har modtaget støtteundervisning uden for klasselokalet om det siger de: 2
3 Nina: jeg fik støtte gennem hele folkeskolen både i skoletiden og uden for skoletiden. Nina: Jeg sagde selv fra overfor støtten, jeg følte ikke der var behov for det længere. Tina fortæller, at hun fik støtteundervisning i de små klasser og blev taget ud af klassen i fagets timer. Hun oplevede, at det var rigtigt svært, fordi så følte hun sig totalt lost, når hun kom tilbage til klassen og ikke havde haft mulighed for at følge med i hvad der var foregået der og det var svært nok endda. Hun følte sig udenfor og at det var pinligt og ydmygende, når læreren spurgte hende om noget, så hun forsøgte at undgå at lærerens opmærksomhed. - ville ikke skille sig ud, synes i forvejen, at hun var anderledes som plejebarn. Camilla: Allerede i de små klasser havde jeg svært ved det. Jeg havde svært ved at læse, skrive og regne og fik støttetimer fra 3. klasse. Jeg fik støtteundervisning uden for klassen i stadigt flere timer og fag. Jeg hadede at være taget ud af undervisningen fordi det afskar mig fra det fællesskab, som betød så meget for mig. Når jeg var tilbage i klassen, kunne jeg jo mærke, at jeg ikke havde været en del af forløbet og fællesskabet. Jeg følte mig fremmed og forsøgte at gøre mig usynlig og påkalde mig så lidt opmærksomhed som overhovedet muligt. Når jeg var taget ud og fik eneundervisning tænkte jeg bare på, at jeg var taget ud og at de andre nu sad i klassen og hvad de lavede. Jeg ventede bare på, at det skulle blive frikvarter. Jeg klarede mig nemlig rigtigt godt socialt. Nogle gange lå støtteundervisningen efter skoletiden, så var jeg nogle gange hjemme, når de 3
4 var i skole og var i skole, når de havde fri- det var såååå irriterende. Det betød, at jeg intet fik ud af undervisningen, havde modstand mod den og forsøgte at undvige De har erfaring med forskellige undervisningsmetoder og herom siger de: Nina: Min støttelærer sad kun hos mig, - det var meget ubehageligt. Nina: Jeg var glad for at hun var derinde (i klassen) Nina: hun tog hensyn, - når hun spurgte ud i klassen, - er alle med kiggede hun samtidig på mig. Det kunne jeg godt li Nina: lærerne var nede på vores niveau John: lærerne var fokuseret på dig, - jo flere fag, jo mere fokus. De spurgte hvad har du svært ved, og understregede, at jeg skulle lære noget. John: De havde gode metoder. F.eks. lovede de kakao, når man var færdig med sin opgave John: Jeg fik også opgaver, som jeg kunne løse John: Ingen af lærerne vidste noget om mig, - tavlen var visket ren. Men sjovt nok, uanset hvor meget ballade jeg lavede, var tavlen altid visket ren.. Tina: Undervisningen i folkeskolen var meget ensformig, når man ikke forstod det, blev det bare forklaret flere gange på den samme måde og jeg forstod stadigt ikke. Camilla: På heldagsskolen var lærerne totalt engagerede, de lavede ofte selv undervisningsmaterialet og så vidste man, at de havde siddet derhjemme og klippet ud i blade og 4
5 klistret op på pap og lagt i en hat og så skulle vi trække et billede og sige på engelsk hvad det var og efterhånden var billederne kommet frem så mange gange, at man kunne huske ordet. Ja meget af undervisningen blev ligesom at lege- totalt barnligt nogle gange, men det var jo lige meget for der var ikke andre end os, som så det. Vi var ude at kigge på ting samtidigt med at vi fik undervisning i historie f.eks. jeg ved faktisk ret meget i dag f.eks. om 2. verdenskrig hvorfor det skete osv. Når vi havde arbejdet rigtigt godt, kunne lærerne sige, super godt arbejde, nu tager vi på havnen og fejrer det med en is. vi diskuterede alt muligt. Flere af eleverne har erfaringer med både at være i normalklasse, specialklasse og specialskole herom siger de: Tina: Min plejemor kæmpede for at jeg kom i specialklasse, men de sagde, at jeg var for god. men jeg var også for dårlig til normalklasse. Jeg ville ønske, at jeg var kommet i specialklasse, for jeg så jo hvordan mine veninder i specialklassen klarede sig og blev dygtigere end mig, selv om jeg synes at jeg var lige så god da vi gik i klasse sammen. Det ville ikke have bekymret mig at skulle i specialklasse, fordi vi så ikke ned på dem i specialklassen og alle var jo alligevel klar over hvor dårlig jeg var.- jeg søgte dem i frikvartererne. I 10 klasse blev vi delt op i to grupper de fagligt stærke og de ikke så stærke. Jeg kom i gruppen med de ikke så stærke- en gruppe med 5 elever - det var rigtigt godt, for vi kunne hjælpe hinanden og jeg var ikke længere altid den dårligste. 5
6 De andre elever var nogen gange bedre end læreren til at forklare, så jeg forstod det. Camilla: I 9. klasse kom hun på efterskole for elever med indlæringsvanskeligheder. Hun synes at undervisningen mindede for meget om undervisningen i folkeskolen- der var ingen forskel. Hun udtaler, at lærerne og støttelæreren var flinke nok, men hun brød sig ikke om at gå i skole, bryder skolens regler og smides ud.. Camilla er meget lidt tilbøjelig til mere skolegang- vil være i fred, men acceptere at besøge en heldagsskole bare for at se den. Jeg starter i en klasse med ikke ret mange elever og vi er med til at planlægge undervisningen. Her fik jeg lært noget - faktisk det meste af det jeg kan i dag. I starten turde jeg ikke læse op, men hørte så nogle andre gøre det og tænkte okay, så kan jeg også godt. Vi støttede hinanden og var meget forskellige. Der var en helt enorm rummelighed i forhold til hinandens særheder og problemer Om betydningen af relationen til læreren i forhold til motivation og læring siger de: Nina: M. var fantastisk at snakke med, hun gjorde mig ikke anderledes, - hun havde situationsfornemmelse. John: S. en utrolig god lærer, glad, positiv. Hun havde fokus på mig 6
7 Tina fortæller at hun på et tidspunkt fik en støttelærer, som skulle hjælpe hende med det faglige og det personlige, men hun åbnede sig aldrig for pgl., snakkede bare om alt muligt ligegyldigt spillede spil osv. det var hyggeligt nok, men hun turde ikke betro sig til hende dertil var min mistillid alt for stor. Tina ville gerne, at lærerne spurgte ind til hendes baggrund og dermed viste interesse for hende, men Jeg blev let skræmt hvis de trængte sig ind på mig og det var vigtigt for mig, at de respekterede min grænse for hvor dybt samtalen skulle gå Jeg havde meget svært ved at stole på nogen jeg var så tit blevet svigtet. Hun udtaler, at kontinuitet i kontakten og at have kendt nogen godt og længe var en forudsætning for, at hun kunne fatte tillid og bruge dem. Hun siger, at hun i dag godt kan se at det netop var mangel på kontinuitet i kontakterne og svigtene i barndommen som gjorde, at hun aldrig fik det tillidsforhold, som hun savnede. Samtidigt var hun bange for, at for megen opmærksomhed fra lærerne ville sætte fokus på, at hun var anbragt og at de andre børn ville tage afstand fra hende. Jeg sloges meget og var i konflikt. Tina fortæller at hun i dag godt kan se, at det nok var den lille pige, som bag den hårde og farlige facade var en lille pige, som var ked af det- hun har ikke indtryk af, at der var nogen som så det, men det blev til megen skæld ud. Camilla: Støttimerne blev ydet af den samme fra 3 til 8. klasse, men i de sidste år kom der en lære mere på, da hun ikke kunne tage alle timerne. 7
8 Camilla fortæller, at det var rigtigt vigtigt for hende, at det var den samme person. Et skifte ville have været rigtigt svært for hende. Hun kendte mig jo og vidste hvordan jeg havde det. Hvis jeg skulle forstå en andens måde at forklare det på det magtede jeg slet ikke. Der var en personlig relation mellem læreren og Camilla og Camilla var hjemme hos hende privat og så hende som privatperson- det betød rigtigt meget for hende. Læreren var ok og gjorde sit bedste. Jeg var bare ikke interesseret i undervisningen og tænkte slet ikke på hvad det ville betyde for min fremtid- jeg var i her og nu. Om en særlig episode hvor læreren gjorde noget særligt, siger hun. Jeg havde lavet det samme projekt i eneundervisningen, som mine klassekammerater og min lære ville have, at jeg skulle fremlægge det. Jeg nægtede stak af, da jeg skulle fremlægge, men læreren løb efter mig og holdt fast i, at hun vidste, at jeg kunne og lovede nok at støtte mig. Camilla stolede på hende og fremlagde og nåede at opleve at hun, nød at fremlægge. Jeg blev helt høj og fik en masse ros. Det var så stort. Camilla siger. hun gjorde virkeligt alt hvad hun kunne for mig og der var ikke noget hun kunne have gjort bedre - men det var begrænset hvad jeg fik lært. Jeg havde rigtigt svært ved det og tænkte ikke på betydningen af at få lært noget. Om forholdet til lærerne på heldagsskolen siger hun: Lærerne tacklede de forskelliges vanskeligheder uden at være på nakken af dem Jeg havde et helt særligt forhold til min kontaktlærer og vi kunne snakke om det, som var rigtigt svært for mig. I dag er jeg stadigt tæt knyttet 8
9 til hende og vi ringer sammen en gang imellem. Jeg ville gerne have en 9. klasse eksamen og en pårørende, som betød meget for mig havde sagt, at han var sikker på, at jeg nok skulle få en 9. klasse eksamen og det ville jeg gerne leve op til, min lærer støttede mig og holdt mig fast. Det var så hårdt, men jeg gennemførte. Uden hendes tro på mig og støtte var det aldrig lykkedes. Om plejeforældrenes støtte til lektielæsning siger de: Nina: De støttede mig i at komme i skole, selv om jeg ikke ville. De holdt fast. Nina: Jeg havde brug for hjælp til alle lektierne John: Jeg havde ingen muligheder for at pjække, det var der ingen diskussion om. John: De satte regler op om, hvor meget jeg måtte være sammen med Benjamin John: Min søster hjalp til med lektierne John. En lærer holdt hånden over mig (på erhvervsskolen) det var meget heldigt - jeg havde 35% fravær og burde være smidt ud. Men jeg klarede alligevel prøverne bedre end de andre elever) John: Når jeg tænker tilbage, var strukturen meget vigtig John: Hvis ikke jeg stadig får støtte til at komme afsted om morgenen, tror jeg ikke at det vil gå Flere af eleverne Tina: Mine plejeforældre forsøgte at hjælpe med lektierne, men de blev frustrerede, når jeg ikke forstod deres forklaringer og det endte med gråd og til sidst påstod jeg, at jeg ikke havde noget for. 9
10 Camilla: Lis hjalp mig med lektierne. Jeg havde det dårligt med at skulle lave lektier. Lis blev aldrig sur, når jeg ikke kunne finde ud af det. Hun prøvede at forklare på alle mulige måder. Skar æbler ud i ¼ dele osv. Hun forsøgte virkeligt at hjælpe mig.- Jeg prøvede at slippe udenom ved at sige, at jeg ikke havde noget for eller havde nået det i skolen. Om plejeforældrenes rolle siger de: Tina. Min plejemor pressede virkeligt på for, at jeg kunne komme i specialklasse, men hun kunne ikke komme igennem med det - det kunne hun mht. min søster, men hun skabte sig også meget i skolen og lavede ballade. Jeg har ikke altid haft det let med mine plejeforældre, men var det ikke for min plejemor, som hele tiden har støttet mig så var jeg her nok ikke i dag. Jeg har haft det svært rigtigt svært og har nogle gange været så langt nede, at jeg slet ikke kunne overskue livet. (næsten daglig kontakt) Camilla: Skolegangen gav mig mange nederlag og lav selvtillid. Lis fortalte mig, at min mors misbrug havde indflydelse på de problemer jeg havde med at lære. Det betød, at jeg blev rigtigt gal på min rigtige mor, men at jeg ikke gav mig selv hele skylden for ikke at kunne lære - og jeg var virkeligt gal på mig selv over at jeg ikke kunne finde ud af det. Lis har altid haft en tæt kontakt til min skole og det var irriterende fordi så kunne jeg ikke lyve om lektier og pjække, men også godt. Om skolegangens betydning : 10
11 Nina: Jeg er så stolt af min eksamen, jeg klarede det helt selv, selv om jeg måtte slæbe mig over målstregen Nina: Fra at være en lille pige blev jeg en voksen dame John: Jeg ved hvordan man skal knokle, det har jeg fået vist John: Det er meget heldigt. (fortæller John eftertænksomt og indforstået - da vi lige har talt om hans gode reultatert, - det lykkedes at få lærerplads, være den dygtigste på skoleforløbet, få ros af mester og hans planer om at fortsætte med at uddanne sig videre inden for politiet.) John har også fortalt om sine gamle kammerater, som han har distanceret sig til. De er ikke blevet til noget Tina. Tina har været i gang med en faglig uddannelse og er dumpet til svendeprøven to gange og har opgivet at gennemføre. Hun fortæller, at hun har svært ved det og har haft en mester, som var meget streng og aldrig var tilfreds med det hun lavede og var fantastisk nervøs, når hun var til svendeprøve. Hun har gået ledig og skal ud af sin bolig, da hun ikke længere er i uddannelse, men er usikker på, om hun vil få et boligtilbud, som hun kan betale. Er pt. i praktik på et plejehjem og overvejer at søge ind på SOCU skolen, men er bange for, at hun ikke kan magte det. Camilla: Camilla er 24 år og har ikke været i noget stabilt uddannelses eller beskæftigelsesforløb. Hun har stadigt store problemer med at skrive og er nødt 11
12 til at ty til hjælp i hverdagen. Hun lægger mange strategier for hvordan hun skal undgå at andre opdager hendes vanskeligheder. Er et par gange startet i job og det er gået godt også kollegialt og de har været glade for hende, men hun er lige så stille smuttet uden at sige farvel- når hun er blevet bedt om at skrive en seddel. Har sendt nøglerne. Har været startet på fagskole men da de ville teste eleverne, for at dele dem i undervisningshold forlod hun skolen og kom ikke tilbage- hun vil ikke vise sin utilstrækkelighed. Hun ved, at hun må kæmpe for sin fremtid og være åben om sine vanskeligheder og bryde mønsteret med - at stikke af når noget bliver svært, men har ikke kunnet det indtil videre. Hun fortæller at det først er indenfor de seneste par år, at hun for alvor har forstået konsekvensen af sin dårlige skolegang. GODE RÅD: Vi sluttede af med at spørge om de havde nogle gode råd til jer, som sidder her i dag: Camilla siger: Forholdet mellem lærer og elev er af største betydning for elever, som har så store problemer, som jeg har haft. Det skal være lærerer, som har VALGT at arbejde med denne gruppe elever - og VIRKELIGT vil dem det skal også være en person, som kan tale med eleverne om andet end det rent faglige og Alle har gjort deres bedste for mig, så jeg ærgrer mig ikke over noget. John: Lærerne skal møde den enkelte som man er, - f.eks. hvis man har en dårlig dag, skal læreren kunne se det. Og det skal være ok at have en dårlig dag. 12
13 De er også vigtigt at kunne tilgive, når man f.eks. har lavet noget ballade, er det vigtigt, at det ikke forfølger en næste dag, og næste dag igen. Tavlen skal være visket ren hver dag. I fagene skal lærerne være opmærksomme på, hvad man har svært ved. F.eks. matematik. Spørge til det, og også hjælpe en, til at få det lært. Nina: Mit gode råd er; - gør aldrig forskel!, - alle skal behandles lige, uanset om man er plejebarn eller ej. 13
Forslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereDen gode anbringelse
Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereSå er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas
Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAggression eller Misforståelser?
Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereSkrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far
Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereTransskribering af interview med tidligere fængselsindsat
Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren
Læs mereNy skolegård efter påskeferien.
FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereUddannelsesparathed og forældresamarbejde
Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereFlygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole
Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereBilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereNAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereInterviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?
Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:
Læs mere