Bevidstheden, øjet og kroppen

Transkript

1 Perspektivforløb, F&T Bevidstheden, øjet og kroppen Nedslag i perspektivets kulturhistorie Thomas Markussen Ph.D.-Stipendiat, Mag.art. Forskningsafdelingen trm@designskolenkolding.dk

2 Erwin Panofsky ( ) Die Perspektive als Symbolischer Form (1927) Perspektivet en objektiv og fordomsfri visuel afbildning af den verden kunstneren/designeren ser Enhver perspektivkonstruktion på et billedplan altid vil bygge på kulturbestemte forestillinger om menneskets erfaring og erkendelse af den fysiske verden (det naturlige rum) Panofskys metode består i at vise, hvordan forskellige perspektivkonstruktioner op gennem kunsthistorien afspejler disse kulturbestemte forestillinger Kultur Perspektiv Natur Designteknologi Kunstneriske praksisformer Teknologi Geometri Matematik og naturvidenskab Fig. 1 Filosofi og erkendelsesteori

3 Formål At se på skiftende rumopfattelser fra renæssancen, impressionismen og 1990rnes digitale arkitektur At forklare opgøret med centralperspektivet ved hjælp af eksempler fra kunsten og arkitekturen, teknologiske opfindelser, filosofi og videnskab At tegne et billede af det skiftende forhold mellem mennesket og verden, subjektet og objektet At fortælle historien om den gradvise anerkendelse af kroppens konstitutive rolle for enhver rumkonstruktion i design, kunst og arkitektur

4 Mindmap Galilei ( ) Riemann, Poincaré, Lobachevsky René Descartes ( ) Herman von Helmholz Immanuel Kant ( ) Edmund Husserl ( ) Den introverte vending Realisme Naturalisme Renæssancen Oplysningstiden Romantikken Impressionismen, Kubismen, Centralperspektivet Det atmosfæriske perspektiv Filippo Brunelleschi Leon Battista Alberti Goethe Turner, Cezanne, Monet, Picasso ( ) Della Pittura (1435-6) Zur Farbenlehre (1810) Camera Obscura Stereoskopet Fotografiet, filmen

5 Perspektivet som matematisk erkendelse Filippo Brunelleschi ( ) Italiensk skulptør og arkitekt Regnes som opfinder af det videnskabelige perspektiv Leon Battista Alberti ( ) Della Pittura (1435-6) - nedskriver Brunelleschis perspektivteori Masaccio The Holy Trinity (1425-7)

6 Galileo Galilei ( ) Italiensk fysiker, filosof, opfinder, m.m Galileis hovedværk Il Saggiatore (1623) - indvarsler begyndelsen på den moderne naturvidenskab Naturen står skrevet i matematikkens sprog De træk ved rumoplevelsen, der ikke umiddelbart kan behandles matematisk, elimineres Kun de kvantitativt bestembare, dvs. målelige egenskaber er sande egenskaber ved de fysiske ting i verden Primære kvaliteter (størrelse, vægt, afstand, osv.) vs. sekundære kvaliteter (farve, varme, kulde, lugt) Galilei forsøger ikke at inddrage den iagttagende bevidsthed

7 Det kalkulerende overblik Rumkonstruktionen er defineret i forhold til en visuel intelligens - en visuel logik Synsoplevelsen er reduceret til et matematisk punkt (c), hvorfra der trækkes en pyramide af lige linjer til figurer bag billedplanet Figurers størrelse og placering i billedplanet proportionsberegnes ud fra synspyramiden Rummet er isotropisk, et neutralt matematisk rum afskåret fra sanseerfaringen Forsvindingspunktet repræsenterer det guddommeliges tilstedeværelse i den menneskelige verden

8 Den centralperspektiviske oplevelse i grundtræk Synsoplevelsen behandles som et kyklopisk og stirrende blik Forudsætter en fikseret og ubevægelig iagttager En verden udenfor tiden Sort-hvid verden, hvor alle sansekvaliteter (farve, lugt, osv.) er underlagt matematisk-geometriske principper Pietro Perugino - Fresko fra det Sixtinske Kapel ( ) Objektiv verden uafhængig af menneskets bevidsthed, der projiceres færdig og upåvirket som ind i iagttagerens ene øje - som billedet i et camera obscura

9 René Descartes ( ) Fransk filosof og grundlægger af bevidsthedsfilosofien Oplysningstiden/rationalismen Cogito ergo sum - det bevidste jeg Ontologisk dualisme mellem bevidsthed og krop Forfatter til La Dioptrique (1637)

10 Camera obscura som model for menneskelig oplevelse Konstruktionen af det moderne subjekt i Descartes La Dioptrique (1637) Øjet er den priviligeret sans over alle som erkendelse foregår gennem Øjet som bevidsthedens forlængede arm Kroppen som rå biologiske maskine

11 Perspektivet som subjektiv erfaring

12 Immanuel Kant ( ) Tysk filosof Filosofisk hovedværk Kritik der Reinen Vernunft ( ) Den kopernikanske vending Rum og tid er anskuelsesformer som vores bevidsthed lægger ned over verden Verden i sig selv (Das Ding an sich) kan vi ikke vide noget om med absolut sikkerhed

13 Johann Wolfgang von Goethe ( ) Tysk digter og filosof Romantikken - det skabende individ Zur Farbenlehre (1810) Vender op og ned på primære og sekundære kvaliteter Rummet fremtræder primært for os gennem farver, lys-skygge effekter - ikke som en tom geometrisk beholder Rumoplevelsen opstår inden for en diffust, omtåget sfære - das Trübe Synsoplevelsen er forankret i øjets fysiognomi = kroppen

14 Hermann von Helmholtz ( ) Tysk neurofysiolog, videnskabsmand og filosof Mål at kortlægge sanseoplevelsen Beviste gennem eksperimentielle forsøg, hvordan øjet var opbygget og at rumerfaringen ikke svarer til indholdet i en Eukludisk kasse (vs. Galilei, Descartes, Kant) Det foveale syns funktion = klart at skelne detaljer og konturerne omkring tings overflader Det perifære syns funktion = opfanger uklar information fra omgivelser og baggrund som guider det foveale syn

15 Synsoplevelsens anatomi

16 Hvad vi ser...

17 Perspektivet som sanseindtryk Nicolas Poussin The Rape of the Sabine Women (1634) Claude Monet La Rue Montorgueil, Festival of June 30 (1878)

18 Claude Monet Gare St. Lazare

19 Edmund Husserl ( ) Tysk filosof og grundlægger af fænomenologien (læren om det der fremtræder for os) Tager udgangspunkt i bevidstheden Objektet fremtræder perspektivisk for os ( Abschattungen ) Rummet kommer ikke tilsyne for os som en retvinklet kasse, men fremtræder ved at former materialiserer sig igennem sansekvaliteter såsom farve, lugt, lys-skygge, osv. Krisis der Europäischen Wissenschaften (1936) - kritik af Galilei, Descartes og hele den moderne naturvidenskab Kritikken fremsættes i indkapslet form med begrebet livsverden (vs. Cogito et) Fænomenologien er videnskaben om, hvilke strukturer livsverdenen er underlagt

20 Paul Cézanne ( ) Still Life with Fruit Basket ( )

21 Er perspektivets kulturhistorie relevant i dag?

22 Digitale erfaringsrum Blobitecture er det seneste i en række radikale forsøg i det 20. århundrede på definitivt at gøre op med den klassiske perspektivtænknings dominans Ny originär forbindelse mellem form, rum og krop (Greg Lynn) Topologi og nye geometrier Kovac Architecture World Trade Center 2002

23 Folder, blobs og nye geometrier i digital design og arkitektur 1. Generation Greg Lynn NOX/Lars Spuybroek Karim Rashid Kovac Architecture Mark Gouthorpe Hani Rashid Diller + Scofidio Asymptote Zaha Hadid Marcos Novak UN Studio decoi Ben van Berkel & Caroline Bos KOL/MAC R&Sie Bernard Cache Kas Oosterhuis

24 NOX/Lars Spuynroek H 2 0eXPO

25 The Embodied Mind Edmund Husserl Maurice Merleau-Ponty Held & Hein Varela, Thompson & Rosch George Lakoff & Mark Johnson

26

27

28 Erfaringsstrukturer i H 2 OeXPO Syn og bevægelse er ikke adskilte, men udgør en funktionel enhed H 2 O er baseret på en motorisk geometri, hvor bevægelsesmønstre fra gulvplanet er inkorporeret i bygningens deformerede elevation: den retvinklede grænse udviskes mellem funktion og form Det medierede rum tager form efter kroppens handlinger og bevægelse

29 Forslag til videre læsning... Rudolf Arnheim (1969) Visual Thinking. University of California Pr. Rudolf Arnheim (1974) Art and Visual Perception. University of California Pr. Jonathan Crary The Techniques ob the Observer. Richard L. Gregory (1966) Eye and Brain - The Psychology of Seeing. Princeton U. Pr. Donald D. Hoffman Visual Intelligence - How we Create what we see. Norton. Martin Jay Downcast Eyes Margaret Livingstone (2002) The Biology of Seeing. Abrams. Erwin Panofsky Perspective as Symbolic Form. Zone Books. Robert Solso (1994) Cognition and the Visual Arts. The MIT Press.