Stille samarbejde om høreapparater

Transkript

1 Nr20side37-41.qxd :32 Side 37 Partnerskaber Stille samarbejde om høreapparater Lydhørhed. En patentklub mellem de største virksomheder i høreapparat industrien har gavnet den danske milliardeksport - De store selskaber samarbejder om at holde patentpirater væk - Samarbejdet, HIMPP, har fremmet en patentbevidsthed, mange andre industrier mangler En stor del af den internationale succes for de tre store danske virksomheder, der producerer høreapparater, kan findes i en for offentligheden ukendt patentklub. HIMPP er forkortelsen for patentsamarbejdet. Her mødes de største spillere i høreapparatindustrien mindst to gange om året for at diskutere, om der er virksomheder på vej med patentansøgninger, der kan udfordre eller overhale den kerne af patenter, som i dag omfatter den teknologiske rygrad i alle nyere høreapparater. Medlemmerne af HIMPP vil undgå, at der igen udtages patenter, der kan hæmme den fælles udvikling af høreapparat-teknologien. Hvis det er tilfældet, vil HIMPP forsøge at fjerne truslerne. Eksempelvis ved at købe patenter eller virksomheder op, som det i 2002 var tilfældet med amerikanske Decibel. Eller i efteråret 2003, hvor patent-partnerskabet opkøbte en række såkaldte patentfamilier fra japanske NEC Corporation. Dermed fjernes de værste nye firmaer - også kaldet patentpirater - som forsøger at malke industrien ved at udtage patenter, som alle andre skal betale til, fordi patenterne er centrale for videreudvikling af høreapparaterne. Licensklubben er en usædvanlig konstruktion, der har haft stor betydning for de seks store globale spillere - hvoraf tre er danske - inden for høreapparatindustrien. Indirekte har det været med til at sikre den store danske eksport af høreapparater, der i 2003 steg til over 2 milliarder kr. Se figur 1. Det er ikke, fordi klubben decideret har holdt nye spillere ude, selvom branchen er kendetegnet ved lille priskonkurrence og høje adgangsbarrierer. Klubben har i egen opfattelse sikret, at alle aktører i branchen har adgang til en afgørende teknologi for virksomhederne og været medvirkende til, at der eksisterer et tæt samarbejde mellem de største virksomheder. Trecifret eksportboom Høreapparatindustriens eksport, millioner kr Mio. kr Figur 1: Eksporten fra høreapparatindustrien er mere end firdoblet i perioden Kilde: Danmarks Statistik. Klubben er imidlertid ikke et hemmeligt selskab, men er meddelt til både EU-Kommissionen og den amerikanske Federal Trade Commission (FTC), der ikke har haft nævneværdige indvendinger. Partnerskabet bliver ikke opfattet som konkurrenceforvridende. Men selvom de store aktører konkurrerer hårdt om at sælge mest og om at udvikle de bedste produkter, så er der et usædvanlig godt klima mellem dem. I dansk sammenhæng har det blandt andet fået betydning på den måde, at det har gjort de tre store danske virksomheder - William Demant, GN ReSound og Widex - meget bevidste om værdien Nr maj

2 Nr20side37-41.qxd :32 Side 38 To ud af fem høreapparater er danske Markedsandele for høreapparater Selskab Land Enheder, pct. Værdi, pct. Siemens William Demant Phonak GN ReSound Danmark 16 Starkey Widex SONIC Innovations Rion Andre Figur 2: Danske selskaber har cirka 40 pct. af det globale marked. Kilde: Enskilda Securities. Tyskland Danmark Schweiz USA Danmark USA Japan af patenter - og nødvendigheden i at bruge penge til at sikre egne opfindelser. Høreapparatindustrien ved med al tydelighed, hvad det betyder ikke at være opmærksom på patenter. Man bruger mange penge på patenter, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet har betydet meget for de danske virksomheder. Virksomhederne har en meget veludviklet bevidsthed om patenter i forhold til mange andre brancher, siger forskningsdirektør Søren Westermann fra den danske familieejede virksomhed Widex. Han varetager også til daglig administrationen af patentsamarbejdet - hvis fulde navn er Hearing Instrument Manufacturers Patent Partnership - til daglig altså kaldet HIMPP. Og det er en forkortelse, man ikke kan komme uden om, hvis man vil ind på markedet for høreapparater i dag. HIMPP og den patenterkendelse, det har skabt hos danske virksomheder, er således en af grundene til, at de store danske virksomheder på området stadig er blandt de største. De danske virksomheder sidder i dag på knap 40 pct. af verdensmarkedet for høreapparater. Se figur 2. Patentklubben har eksisteret siden 1996, hvor de største spillere i branchen købte et fælles ejerskab af såkaldte patentfamilier, som er helt centrale for industrien. Uden brug af patenterne er det i dag simpelthen ikke muligt at fremstille moderne, såkaldt programmerbare høreapparater. Patentklubben blev oprettet, efter branchen i slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne var ved at blive kørt over ende af en ny stor spiller. De store virksomheder som Oticon, ReSound, Danavox, Phonak, Starkey, Siemens og Widex havde indtil da en hård indbyrdes konkurrence. Men de blev kastet i armene på hinanden, fordi de blev truet på livet af den opfindelsesivrige virksomhed 3M. Virksomheden, der i den bredere offentlighed mest er forbundet med de gule, selvklæbende Post-it-sedler, havde ikke tidligere beskæftiget sig nævneværdigt med høreapparater, men det var lykkedes at identificere og tage patent på de helt centrale enheder, der skal bruges for at styre og lagre informationer på høreapparater. Det vil sige alle nyere høreapparater. De store virksomheder i branchen blev meget overraskede over 3Ms hastige manøvrer - som de også i dag betegner som aggressive. Modsat andre i industrien havde 3M en meget stor patentafdeling, hvor man hurtigt identificerede de centrale patenter. Der er en kerne i de her patenter, som aldrig bliver uaktuelle. Det var et dygtigt arbejde, der blev lavet patentmæssigt i sin tid. 3M havde en patentafdeling, der var større en hele vores produktion til sammen, siger forskningsdirektør Søren Westermann, Widex. Patenterne, som 3M fik, var så brede, at de truede den øvrige industris muligheder for udvikling af nye programmerbare og digitale høreapparater. Alternativt skulle de betale meget dyre licenser til 3M for at få lov til at bruge patenterne, og det var de heller ikke interesserede i. Det svarede til, at alle de andre virksomheder pludselig skulle til at betale for at køre på den motorvej, som de tidligere havde haft fælles adgang til. Den situation fik de store spillere til at finde sammen. I første omgang prøvede de sammen at bekæmpe 3M ved at forsøge at vise, at 3Ms patenter var ugyldige, fordi de var taget på opfindelser, som var lavet før. Men det var svært at bevise, selvom patenterne var så brede, at flere af de store selskaber tydeligvis var meget tæt på eller rent faktisk krænkede patenterne i forvejen. Modstanden mod 3M blev skærpet, da virksomheden i 1993 lagde sag an mod ReSound for at krænke patenterne. 3M krævede en erstatning på 40 millioner dollar, hvilket rystede hele branchen. Det var helt uhørt, at man trak hinanden i retten. Man plejede at kunne finde en forretningsmæssig løsning på sagerne, siger Søren Westermann. Når det alligevel landede på en anden måde end med en dom, skyldtes det problemer hos 3M selv. Lige så god 3M var til at identificere og udtage centrale patenter, lige så dårlig var virksomheden til at få en fornuftig forretning ud af de værdifulde patenter. Høreapparatindustrien er svær at få til at generere overskud uden et meget indgående kendskab til de forskellige lokale markeder. Det havde 3M ikke. Så i 1995 besluttede 3Ms ledelse sig for, at tålmodigheden med høreapparaterne var brugt op, og den del af virksomheden blev sat til salg. 38 Nr maj 2004

3 Nr20side37-41.qxd :32 Side 39

4 Nr20side37-41.qxd :32 Side 40 På det tidspunkt havde de store aktører allerede aftalt, at de vigtige patenter ikke skulle ejes af et enkelt selskab. Så selvom det formelt var ReSound, der købte 3M-patentportefølje, blev den hurtigt overført til det nyoprettede HIMPP. Og her købte seks virksomheder sig ind som medejere. I dag er der 13. Prisen for de afgørende patenter var dengang i midten af 90 erne cirka 14,5 millioner dollar. Samarbejdet er efter alt at dømme kun opstået, fordi en stor aggressiv aktør udefra var ved at løbe hele branchen over ende. En ydre fjende fik de indbyrdes stridigheder til at blegne. Industrien var blevet klemt lidt op i et hjørne. Og når hele industrien nærmest var fanget i, at der var et område, man ikke kunne udvikle sig hen i, så er alle blevet opmærksomme på, at det ikke må ske igen, siger adm. direktør Niels Jacobsen, William Demant. Og der er ingen tvivl om at industrien har nogle klare fordele i at indgå sådanne partnerskaber: Undgår dyre licensaftaler. Det er kostbart og ressourcekrævende at lave aftaler om patentlicenser. Det havde været alternativet. Ved den nuværende ordning har virksomhederne en enkelt og billig løsning, hvor alle har ret til at bruge 3M patenterne uden yderligere forhandlinger. Dræber udviklingsomkostninger. Patentpuljen eliminerer incitamenterne til, at de enkelte selskaber skal udvikle konkurrerende patenter. Det er med til at begrænse udviklings- og forskningsomkostninger væsentligt. Øget forhandlingsstyrke. Ved at samle kræfterne står industrien stærkere over for eventuelle virksomheder, der kommer udefra med et patent med betydning for høreapparaterne. Som samlet aktør kan industrien få bedre priser eller opkøbe truslen. Udvikle produkterne. Et partnerskab kan sponsorere forskningsaktiviteter, der kan give nye patenter, som måske ikke ville blive udviklet ellers. De oprindelige 3Mpatenter var eksempelvis udviklet i et samarbejde med Washington University. Indtil videre har HIMPP dog ikke sponsoreret forskningsarbejde. Det har ikke været HIMP- Ps dagsorden. De enkelte virksomheder deltager i mange forskningsprojekter, men partnerskabet ønsker ikke selvstændigt at konkurrere med sine ejere. Sikrer placering. Ved at overvåge og opkøbe eventuelle patentpirater fjerner selskaberne en stor del af risikoen for at blive løbet over ende igen. Hvor både den første, anden og fjerde effekt typisk vil være velfærdsfremmende - og være med til at fjerne unødvendigt spild, så er den tredje effekt om forhandlingsstyrken mere problematisk. Den kan være med til at begrænse motivationen for at opfinde nyt inden for området. Det har så slet ikke været tilfældet. Antallet af patenter, som de enkelte høreapparatfirmaer har indleveret, siden HIMPP blev dannet, er nærmest eksploderet. Netop på grund af den store patentbevidsthed, siger Søren Westermann. Ingen eneret her Patentklubber er sjældenheder, der lugter af hemmelige aftaler bag nedrullede gardiner på dyre hoteller i udlandet. Den med de dyre hoteller i udlandet er god nok. Men der er intet gedulgt over HIMPP, understreger direktøren. Partnerskabet er notificeret og godkendt hos EUs konkurrencemyndigheder. Det er også vurderet af amerikanske FTC-eksperter, der ikke har fundet, at det skulle have en konkurrenceforvridende effekt. Modsat karteller har det været med til at sikre lavere priser for forbrugerne - ikke det modsatte, siger Søren Westermann. Når ejerne af HIMPP mødes, er det også, fordi de ikke vil have ødelagt den gode stemning i branchen, hvor der er en hårfin balance mellem hård konkurrence og behageligt samarbejde. HIMPP betyder, at intet selskab har en eneret over fremtidens høreapparater. HIMPP sikrer, at hele branchen kan være med på ens vilkår. At der ikke er en stopklods. Søren Westermann, forskningsdirektør, Widex HIMPP betyder, at intet selskab har en eneret over fremtidens høreapparater. HIMPP sikrer, at hele branchen kan være med på ens vilkår. At der ikke er en stopklods. Den primære fordel er, at de patenter ville have voldt industrien store kvaler, og at det i sidste ende ville ramme forbrugeren i form af højere priser og måske dårligere produkter. Udgiftsniveauet ville være meget højere, hvis dette ikke var sket. Så skulle alle have en licensaftale eller designe sig uden om, siger Søren Westermann. Samarbejdet går ud på, at alle selskaber kan købe sig til en andel i HIMPP og dermed få fri brugsret til patenterne. Det koster 1,8 millioner dollar. Og så er man medlem al den tid, HIMPP eksisterer. En anden mulighed er at få en licensaftale med HIMPP. Den indebærer, at virksomheden kan bruge patenterne mod at betale en royalty på 3 pct. af produktionsprisen på alle høreapparater, hvor blot en af pa- 40 Nr maj 2004

5 Nr20side37-41.qxd :32 Side 41 tenterne er blevet brugt. Patenterne fra royalties indsamles hos et revisonsfirma, så salgstallene ikke kommer videre til ejerne af HIMPP. Når HIMPP mødes to gange om året i forbindelse med de store internationale kongresser om audiologi, så diskuteres de såkaldte tredjeparts-patenter, dvs. patenter, der kan hæmme udviklingen i høreapparat-teknologi - ejet af parter uden for høreapparatindustrien. Man diskuterer ikke hinandens indbyrdes patenter. Dem diskuterer man på tomandshånd. Man diskuterer, om der er patentpirater på vej. Vi er ikke interesseret i virksomheder, der udtager patenter for at malke industrien. Det gør ikke produktionen billigere, siger Søren Westermann. Han suppleres af adm. direktør Niels Jacobsen, William Demant. Det, som var formålet med samarbejdet, var at sikre, at høreapparatindustrien med mindst mulige begrænsninger kunne udvikle nye avancerede apparater med henblik på at gøre den nye teknologi tilgængelig for de hørehæmmede. Dem, der har fået den største gevinst, er i denne sammenhæng de hørehæmmede, siger han. Pengene, som HIMPP får fra licensaftaler mv., bruges til at vedligeholde patenterne og opkøbe nye. Inden for de seneste to år har HIMPP opkøbt patenter fra henholdsvis et amerikansk og et japansk firma. Dermed kommer HIMPP til at eksistere længere frem i tiden end til 2011, hvor de oprindelige 3M-patenter udløber. Når vi har dette samarbejde, betyder det, at det er meget nemmere at forhandle os til rette om uenigheder, fordi man kender hinanden derfra. Der er en holdning om, at man kan ringe til folk og snakke om tingene frem for at tvinge folk i retssalene, siger Søren Westermann. Samarbejde er centralt i høreapparatindustrien, fordi selskaberne alle har patenter, som de indbyrdes handler og licenserer til konkurrenterne. Modsat eksempelvis lægemiddelindustrien, så er det meget svært at lave kopier inden for høreapparatindustrien. For mange dele af et høreapparat er det nærmest umuligt at lave den såkaldte reverse engineering. Det er eksempelvis meget svært at kopiere en signalprocesser i en integreret kreds. Det vil være meget kostbart - i modsætning til medicinalindustrien, hvor det er ekstremt nemt at kopiere en kemisk forbindelse, siger direktøren for HIMPP, Søren Westermann. Patenterne er dog nødvendige i høreapparatindustrien, for at selskaberne kan beskrive, hvad de har udviklet og gøre reklame for det. Ellers ville de alligevel risikere, at det blev kopieret. Men fordi det nærmest er umuligt at lave kopier, er det ganske svært for nye aktører at komme ind i høreapparatindustrien, sådan som det lykkedes for 3M tilbage i slutningen af 80 erne. Og hvis nogen får ideer i den retning, kan de være sikre på, at HIMPP og de eksisterende selskaber i hvert fald vil gøre alt for at undgå en situation som dengang. Johannes P. Bøggild johannes@mm.dk Nr maj