Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var i middelalderen et biskoppeligt patronat, men fik ved reformationen samme skæbne som de øvrige kirker i provstiet (jfr. Aller p. 258) 1. Efter hertug Hans død 1580 overgik den til kongen, og i hvert fald senere besattes kaldet direkte gennem tyske kancelli. Kirken ligger omtrent midt i byen, på et mod vest skrånende bakkehæld. Kirkegården, der er udvidet mod øst og sydøst , hegnes for den gamle dels vedkommende af kløvstensmure sat i cement og beplantet; om udvidelserne er der jorddiger, som udadtil har en markstensbeklædning. I norddiget lidt øst for kirken er der køre- og fodgængerlåger af den sædvanlige støbejernstype (1842, rgsk.) mellem slanke stenstolper, som dog her har en los afdækning af form som en lav pyramidestub. Mod vest, hvor en høj stentrappe fører

2 STEPPING KIRKE 331 Fig. 2. Stepping. Plan. 1:300. Målt af Erik Hansen til kirkepladsen, er der en smedejernslåge mellem granitstolper (1900) nævner regnskaberne tre nye portaler. En korsformet allé af lindetræer fra er fældet for få år siden. Bygningen består af kor og skib fra romansk tid samt lire sengotiske tilbygninger: i øst tårn (med yngre trappehus), våbenhus i syd, sakristi på tårnets nordside og vestforlængelse. Kirken har svag afvigelse til nord. De romanske bygningsafsnit er af veltilhugne granitkvadre (indvendig af rå kamp) i cm høje skifter med ganske tynde fuger over en svagt hulet sokkel; på skibets nordøsthjørne og de to nu udflyttede vesthjørner er der i sokkelstenene udhugget små hjørneblade. Skibets romanske murhøjde er ca. 4,5 m over soklen. Af romanske vinduer er skibets to nordre og det ene i syd bevaret i tilmuret stand; alle med monolitoverligger og -sålbænk; de måler ca cm, og deres underkant sidder cm over soklen. I tårnets østmur ses udvendig et romansk vindue (90 56 cm), formentlig korets østre, der er udflyttet ved tårnets opførelse. I sakristiets mure findes et par smigsten og et stykke af en sålbænk og i nordre kirkegårdsdige en monolit vinduesoverligger, der sikkert stammer fra kirken. Skibets romanske syddør, der har været flankeret af to søjler og forsynet med et halvrundt tympanon under kilestensstik, synes at have stået urørt indtil 1907, da døren blev stærkt udvidet 3. Den oprindelige placering og bredden af såvel åbningen som den fals, hvori søjlerne har stået, fremgår dog tydeligt, idet både kilestensstik, tympanon og til dels også søjlebaserne er bevaret.

3 332 SØNDER-TYRSTRUP HERRED Dørens lysning har været knap en meter bred og falsen godt halvanden; af baserne, der er indstøbt i de nye trin til skibet, ses den vestre bedst; den er hugget i eet med falsen og forsynet med halvrund vulst; på oversiden ses en cirkelformet rille, som angiver, at søjlen har haft en diameter på ca. 20 cm. Tympanet (fig. 3), der siden 1935 har siddet over våbenhusets dør (NM.s arkiv), har en skulpturel udsmykning i lavt relief; et fordybet, halvrundt felt, indrammet af en tovsnoning, tredeles af to snoede søjler, mellem hvilke den glorificerede Kristus ses i korsfæstelsesstilling; ribben, brystvorter og navle træder tydeligt frem over det knælange, ret folderige lændeklæde, og Kristi fødder bryder den indrammende tovsnoning. I sidefelterne er der symbolske tegn, i det vestre et øje, et græsk kors (den øverste arm har let svajede sider) med ovale og runde»bosser«og omgivet af fem»bosser«samt foroven Gudfaders velsignende hånd (tre fingre), i det østre en cirkel med rund- og tovstavsramme og herindenfor to modstående trekanter, der på fig. 3 fremtræder meget svagt (Mackeprang: Portaler p. 147 f.). Kilestensstikket, der ses over våbenhusloftet, er sat af veltilhugne, farverige kvadre, og stikkets slutsten når 3 4 cm ned under og ca. 15 op over de øvrige stiksten. Kvindedøren, hvis øvre afslutning er ødelagt, står tilmuret; den er 115 cm bred, men soklen er brudt i knap to meters bredde, og vest for døren er sokkelprofilet forkrøbbet om hjørnet; hvis ikke dette spring i soklen er fremkommet ved omsætning og nordmuren er meget omsat må også norddøren have haft søjler eller i alt fald false. I det indre ses ingen oprindelige enkeltheder på plads; fra triumfbuen, der må være nedbrudt forud for tårnets opførelse, stammer sikkert de krumhugne kvadre, som findes i sakristiet samt de to kragbånd, der nu sidder i tårnarkaden, den nordre med flad rundstav over hulkel, den søndre vistnok kun med kvartrundstav. Forneden i tårnarkadens nordre vange er der indmuret en billedkuader med et hammerlignende tegn, og udvendig på korets mur er der et stenhuggerfelt. Ingen oprindelige gavle er bevaret. Ændringer og tilføjelser. Rækkefølgen af de gotiske byggearbejder lader sig ikke fastslå med sikkerhed. Ældst er muligvis våbenhuset, og derefter følger antagelig triumfbuens flytning, korets forhøjelse og overhvælvning samt tårnet, mens skibets hvælv, sakristiet og vestforlængelsen må høre til de yngste dele. Materialet i de gotiske tilbygninger består af munkesten i munkeskifte og genanvendte kvadre. Våbenhuset 4 hviler på en svagt fremspringende syld af små sten. Over den i moderne tid udvidede dør, hvor tympanet fra kirkens romanske syddør er indmuret, findes en lille, spidsbuet, halvsten dyb blænding med en retkantet glug. I det indre har hver flankemur to lavtsiddende, fladbuede blændinger, hvoraf i alt fald de østre har en retkantet, tilmuret lysåbning. Loftet, der er

4 STEPPING KIRKE 333 Fig. 3. Stepping. Tympanon fra syddøren (p. 332). E. M gipset og trukket ned på flankemurene ved en stor hulkel, har muligvis tidligere ligget adskilligt lavere. Koret. Flytningen af triumfbuens kvadre til korets østmur tyder på, at tårnrummet fra første færd blev indrettet til alterrum. Den nuværende arkade mellem det romanske kor og skibet er spidsbuet og meget høj. Korets mure er forhøjet ca. en meter, og krydshvælvingen, der har kvartstensribber, hviler på vederlag i murene; af hensyn til den nye, høje arkade til skibet, blev hvælvingens vestre kappe betydelig højere end de tre andre. Tårnet er ligesom ved flere af egnens kirker (sml. p. 280) bygget øst for koret, således at dets vestmur delvis står på korets østmur. Tårnrummet har i øst en lille, fladbuet, falset blænding, der korresponderer med den førnævnte romanske vinduesindfatning, som må stamme fra korets østmur, og i nord er der et bredt spidsbuet, ind- og udvendig dobbeltfalset vindue, som ved sakristiets opførelse blev blændet i indre murflugt; fra dettes tagrum ses det velbevarede vindue, som har prydskifte af lige løbere langs yderfalsens halvstensstik og spor efter en vinduesramme i en afstand af 45 cm fra ydre murflugt. Rummets syd- og nordvæg har hver to nicher, hvoraf den vestre i nord er 2,8 m høj og rundbuet, de andre kun 0,8 m og fladbuede; nordligt i østvæggen er der desuden en 1,7 m høj, fladbuet og dørlignende blænding. Det indre er som nævnt sat i forbindelse med det gamle kor ved en rundbuet arkade, som i det store og hele er opført af kvadre fra den romanske triumfbue; buen er dog næppe helt så bred som tidligere, hvilket dels bevises af dens form, dels af de fire fem buekvadre, der ses i sakristiets og tårnets murværk. Rummet dækkes af en samtidig krydshvælving med halvstens ribber af et skarptrygget profil;

5 334 SØNDER-TYRSTRUP HERRED nærmest den uregelmæssigt runde slutsten har ribberne dog retkantet profil på undersiden; de halvsten tykke kapper er ret stærkt buklede og uden overribber. Adgangen til tårnets andet og øverste stokværk foregik oprindelig ad en fritrappe til en fladbuet dør højt i sydmurens vestlige del. Dette stokværk, der måske tidligere har rummet klokken, har til hver af de frie sider haft tre ind- og udvendig falsede åbninger, af hvilke den midterste er mindst og anbragt lidt lavere end de to andre, men flere åbninger er helt eller delvis tilmuret. Vestmuren, der dels hviler på kormuren, dels på en stor, spids aflastningsbue, er meget stærkt ommuret, men der ses spor efter en åbning på hver side af skibets tagryg. Udvendig på østmuren, under det midterste glamhul, er der en dørlignende halvstens blænding. Nordmuren har foroven to savskifter, som dog brydes af de to øverste åbninger, og lidt over fodlinien har østgavlen tilsvarende skifter, brudt af en bred, fladbuet og falset åbning; på hver side af dennes øvre del er der henholdsvis fire og tre rhombeformede, aftrappede kvartstens blændinger og over disse to cirkelblændinger samt en lille korsblænding, hvis øverste stav har en kort tværstav; den øverste gavlspids er afbrudt i ny tid, da tårnet fik halvvalme. Syd- og vestmuren, der har talrige jernankre og årstallene 1724 (sml. rgsk.) og 1816, er skalmuret flere gange, sidst Skibets to ottedelte hvælv hviler på falsede vægpiller, spidse skjold- og gjordbuer, og de halvstens ribber i østfaget mødes om en stor, rund slutsten; kapperne er svagt indskårne på oversiden og kun undtagelsesvis forsynet med overribber. Sakristiet. Gavlen har over en 3 4 cm dyb båndblænding ni højblændinger, hvoraf de to yderste har vandret, falset afdækning, de øvrige rundbuet; ni kamtakker. I det indre har vestvæggen een, nordvæggen to skabsnicher, og mellem disse er der en med sakristiet samtidig, nu tilmuret kamin; denne ligger hovedsagelig i murtykkelsen, og kappen, som støttes af halvstenskonsoller, muret af sten med kvartrund forkant, springer en halv sten frem. I øst er der et nyere vindue og en dør, som måske er brudt 1761 (rgsk.). Rummet dækkes af en samtidig, ottedelt hvælving; kapperne er kun svagt indskårne; ingen overribber. Til tårnet er der adgang gennem en fladbuet dør, som på nordsiden er falset og forsynet med huller for en skydebom. Vestmuren er skalmuret med munkesten i krydsskifte og de fem vestre kamtakker ommuret med små sten. Vestforlængelsen, der må tilhøre 1500-tallet 5, er overmåde stærkt skalmuret, og urørt murværk, af munkesten i munkeskifte, ses kun forneden i de indvendige mure. Hvælvingen, som dækker rummet, svarer helt til det romanske skibs vesthvælv, men den har vederlag i murene. Taggavlen er helt ommuret og forsynet med årstallet 1741 samt initialerne HIS og HK.

6 STEPPING KIRKE 335 Fig. 4. Stepping. Indre, set mod vest. V. M På tårnets sydside er der i nyere tid opført en muret trappe, som delyis er indhugget i murlivet. Regnskaberne fra 1766 omtaler meget store reparationer af tårntrappen, og måske stammer den uregelmæssigt murede trappe i virkeligheden fra dette år. Trappen, der er af små, gule sten, fører op til den gamle dør i andet stokværk. Tagværkerne er alle af eg, over den romanske del helt omsat og stærkt suppleret , over sakristi og tårn næsten urørt og samtidige med bygningsafsnittene; begge tagværker har to lag hanebånd og spærstivere; tårnets øverste bjælkelag og de to kviste på sydsiden er fornyet. Kirken står med hvidkalkede mure og blytag, som første gang nævnes i regnskaberne fra 1569; 1711 havde våbenhuset dog tegltag (rtk.). På tagene er der flere årstal, sakristiets østside har 1795 og initialerne NO IM, vestsiden 1794 og IIM OI IM. De spidsbuede støbejernsvinduer har ved restaureringen afløst fladbuede vinduer, hvis stik endnu ses. Gulvene under stolestader, i tårn og sakristi er af brædder, i midtergangen af gule fliser (indtil 1871 af mursten) 2 og i våbenhuset af sandstensfliser fra To messingfløje på tårnet nævnes 1654 (rgsk.); de to nuværende fløje er af form som et dragehoved og forsynet med årstallet 1777.

7 336 SØNDER-TYRSTRUP HERRED KALKMALERIER 1729 omtaler regnskaberne»zirat paa buerne«. Ifølge præsteindberetningen til Thurah 1754 havde kirken en kalkmalet udsmykning fra 1751, hvilket fremgik af en indskrift under korbuen:»anno 1751, da amtmanden var höy og velbaaren herre Ridder og Geheime Raad Ioachim Christoph von der Luhe, provsten höyærværdige Peder Wöldike blev denne kirkcke med nye Malning prydet«derunder dette vers:»viis os dog her inde dine blodige Saar, vore Øyen rinde, Lam! til vi dig Faaer; kom boe i din Tempel, den vort hierte er, dit blod og Exempel smykke een og hver; og til dit huus Egne samle fleer Guds Søn! her og allevegne, til du seer din Løn.«På den anden side af korbuen stod:»sogne-præsterne til denne kircke, saa vit man haver kundet erindre«; i alt ni navne var opregnet her, begyndende med Christen Brun og endende med Jørgen Kastrup; som den tredie nævntes»m. David Brun, hans (Caspar Bruns) Medtiener, døde for faderen 1661«. Over døren til sakristiet fandtes endvidere kalkmalerier, som ifølge samme kilde forestillede»kristi himmelfart, Moses og Aaron og profeterne med denne underskrift: Denne Jesu af Nazareth give alle propheterne Vidnesbyrd, at hver den som troer paa ham skal faae Syndernis Forladelse ved hans Navn«.»På enden af kirken«var»2de malninger på muren, den ene er kiendelig og forestiller Kristi dåb med den overskrift:»i, saa mange som ere døbte paa Christum, have iført Christum«; den anden malning er ukiendelig, undtagen overskriften, som er således:»vi have ikke en Ypperste Præst, som ikke kand have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men som er forsøgt i alle ting i ligemaade, som vi, dog uden synd. Ebr. 4.«1908 blev korets og skibets hvælv dekoreret med planteslyng efter middelalderlige forbilleder af C. Hartwig, Haderslev 6, men dekorationen er senere overkalket. INVENTAR Alterbord, gotisk, sikkert samtidigt med tårnet, muret af munkesten og pakket med tegl og rå kamp, 130 cm højt over nuværende gulvflade og 178 cm bredt (dybden skjult af moderne panel); i bagsiden et råt brudt hul. Oversiden er belagt med kalkstensplader, af hvilke kun den bageste er synlig, cm og 6,5 9 cm tyk. Bordet står ca. 68 cm fra tårnets østvæg, en lodret mørtelstribe i flugt med dets nordside viser, at rummet bag alteret har været afskilret til denne side (til den anden side skjules tårnvæggen af isolerplader).

8 STEPPING KIRKE 337 Fig. 5. Stepping. Altertavle 1612 (p. 337). V. M Alterklæde af rødt klæde med kors og guldgaloner. Et tilsvarende er nævnt i inventariet Altertavle (fig. 5) i højrenæssance, med reliefskåret årstal 1612, stor, af egnens almindelige type, dog ikke med»løse«sidestykker, idet midtstykkets postament- og gesimsbjælke begge er gennemløbende, mens sidestykkernes hængeled er skåret for sig 8. Storfeltet flankeres af slanke felter med pålagte rammelister, og foran dem står glatte, joniske søjler med høje prydbælter, smykkede med kartoucheværk, kvindehoveder med hængeklæde, bosser etc. På postamentfremspringene er der store hoveder med hængeklæde og volutter på siderne. Gesimsen, fra hvis underside der hænger rosetblomster, bærer en brudt gavl, og bag den hæver sig et andet gavlstykke med kvartrund gesims og gennembrudt voluttopstykke kronet af en putto med en lang stang, der ender i en stor kugle. Foran volutgavlen er der et velskåret krucifiks, hvis Danmarks Kirker, Haderslev amt 22

9 338 SØNDER-TYRSTRUP HERRED nedre korsarm er anbragt i bruddet på den førstnævnte gavl. Sidestykkernes felter har arkader med omløbende, kanneleret rammeværk, der brydes af store, flade ædelstensbosser, og også bueslaget over profilkapitælerne har bosser; over slutbossen et englehoved mellem båndslyng i fladsnit. Sidepartiernes ydre rammestykke dækkes af en herme med jonisk kapitæl og kanneleret skaft med beslagværk og hængeklæde, mod syd en kvinde, mod nord en mand. I de kartoucheagtige nedhæng står årstallet: Anno 1612; i de smalle vinger er der et englehoved, i topstykkerne et kvindehoved med hængeklæde og uden for dem en engel svarende til topstykkets. Formodentlig har de tre oprindelig båret lidelsesredskaber. I storfeltet er der et oprindeligt, men stærkt opfrisket nadvermaleri, olie på træ, efter samme forlæg som alterbillederne i Fjelstrup (p. 307) og Vojens (Gram hrd.). Scenen er en søjlehal med udsigt til baggrundens bjerge og bygninger. Kristus, der er ved at velsigne kalken, sidder under en baldakin bestående af et grønt tæppe; alle deltagerne er iført farveprægtige kjortler. I forgrunden en kurv med brød og tallerkener og ved siden af en vase. Sidepartiernes malerier er også olie på træ, men yngre, sikkert fra 1729, da altertavlen maledes for 150 mk. (rgsk.), og betydelig mere afdæmpede i farverne end midtbilledet. Sydbilledet (fig. 6) forestiller Maria Magdalene knælende ved den korsfæstedes fødder under uvejrshimmel; i baggrunden en by eller en borg; et motiv, der omend spejlvendt genfindes på Brochmanns epitaf i Haderslev domkirke, p Billedet i nord viser også den korsfæstede, men ved korsets fod står et alter, i hvis ild der ligger et hjerte, der samtidig overgydes af blodet fra Kristi brystvunde. Ved siden af alteret står en kvinde og lægger ved på alterilden, medens hun træder på et rigsæble (forkrænkeligheden). Baggrunden som sydbilledets. I postamentfeltet er indsat et maleri på lærred, den barmhjertige samaritan, signeret: P. Mayer Rammeværkets farver er fra ny tid og uden relation til ældre stafferinger. Bundfarven er brun; i øvrigt er der anvendt gråt og bronzering, søjler og karnation er hvid. Indskrifterne samtidige. På tavlens bagside er fastsømmet et egebrædt med indskåret: EMS Anno 1641 die 2. Nov., formodentlig hentydende til en reparation. Altersølv. Kalk (fig.8), o. 1450, 18,5 cm høj. Flad, sekspassig fod med en af korsblomster gennembrudt standkant; på fodens overside reliefminuskler:»dominus Nicolaus Dragy procuravit me, orate pro eo«(»hr. N D anskaffede mig, bed for ham«). På en af de runde tunger et lille, fastnittet krucifiks på indristet kors med»inri«(ligeledes minuskler). Sekskantet skaft, over lille krone, med ciselerede firblomster; fladtrykt knop med (tomme) stavværksvinduer på over- og underside samt seks rudebosser med minuskler: ihesus. Nyere, stort bæger; overalt forgyldt. Under bunden indridset:»steppingen«. Disk, glat, svær, med graveret og ciseleret cirkelkors på ciseleret, stråleagtig bund.

10 STEPPING KIKKE 339 V. M.1951 P. N Fig Stepping. 6. Maleri i altertavlens sydfelt (p. 338). 7. Korbuekrucifiks (p. 340). Sygekalken blev stjålet 1925; kun vinflasken, af sølv, med oblatgemme, er bevaret; den er nævnt i inventariet 1763 sammen med sygekalken og -disken 7. Mestermærke GTB i rektangel, sikkert for Koldingguldsmeden Gert Nielsen Thorbrügger, død 1756 (Bøje p. 275), desuden»w 6 lod 8 q«. Moderne sygesæt af plet. Vinkande og skål af københavnsk porcelæn, sortglaseret med guldkors, kanden fra 1840 rne, skålen fra o Alterstager. 1) 1665 (fig. 10), barokke, kun 23,5 cm høje, med hvælvet fodog lyseskål og svært skaft med flad midtkugle mellem to par smalle rundstave. På fodskålene graverede versaler:»g[ott] z[ur] E[hre] d[er] K[irche] Stepping z[um] Z[ier] hat Iens Raven u[nd] Dorothea Froms auf Bierndrup Gard d[iese] z[we]i Leuchter verehret A 1665«(sml. gravsten nr. 1). 2) 1733 (fig. 9), senbarokke, nøje svarende til stagerne i Vilstrup (Haders- 22*

11 340 SØNDER-TYRSTRUP HERRED lev hrd.) og Vedsted (Gram). De er 40 cm høje, har stor, hvælvet fodskål og ret flad lyseskål, samt slankt skaft med seks kugleled, det ene større end de andre og midtdelt. På fodskålene graverede versaler:»stepping Kirch 1733«. Desuden findes et par stager af messingblik i gotisk stil af tysk fabrikat, formodentlig de stager, kirken ansøger om 1889»til at sætte de lys på, som ved begravelser bliver givet«9. Alterskranke fra slutningen af rne, med renæssancebalustre og håndstang af poleret nøddetræ. Døbefont (sml. fig. 4), romansk, af granit; den høje, glatte kumme, ca. 72 cm i tvm., er kun hulet halvt ned og V. M mangler alløb. Foden, der virker lille til Kig. 8. Stepping. Alterkalk (p. 338). den store kumme, har rundt skaft under en rundstav, men er firkantet for neden med glatte halvcirkelskiver mellem pæreformede hjørneknopper. Højde 92 cm. (Mackeprang: Døbefonte p.332, muligvis fra Haderslevværkstedet). Præsteindberetningen til Thurah 1754 meddeler, at den var indfattet i træ; det må være denne indfatning, der tænkes på, når det i regnskabet for 1852 anføres, at»døbefonten samles og forgyldningen lakeres«10. På»Daaben«stod det sprog: Daaben giør os salige etc. 1. Petr. 3. (præsteindb.). Ifølge samme kilde var der en himmel over fonten»med disse Ord i Randen: Daaben er en god Samvittigheds Pagt med Gud formedelst Christi Opstandelse«. Dåbsfad af kobber, moderne. I sakristiet ligger et lille messingfad, sikkert det, der købtes 1880 hos Köppen i Berlin i stedet for det gamle af tin, der var»uden kirkeligt præg«2-3. Inventariet 1763 nævner et dåbsfad af messing 7. Dåbskande af messing, moderne. Korbuekrucifiks fra Krucifiksfigur 11 (fig. 7), senromansk, fra o. 1250, nu uden arme, ligger i ligkapellet. Figuren, der er ret medtaget og måler 125 cm, har oprindelig haft krone. Hovedet hælder ganske svagt til højre, mens krop og knæ drejer lidt mod venstre. Det bølgende hår falder i tre symmetriske lokker ned på hver skulder; overskæg og kort fuldskæg er markeret. Brystkassen er angivet med store, glatte brystben og herunder ribbenene. Lændeklædet er langt med vulst og stor sløjfe i venstre side og trukket en smule op over venstre knæ. Skinne

12 STEPPING KIRKE 341 V. M Fig Stepping. Alterstager 1733 og 1665 (p. 339). benene er skarpe, fødderne overlagte købtes en ny krone til krucifikset (rgsk.). Af den oprindelige staffering er nu kun bevaret spredte spor af krideringen; men i en indberetning af Haupt fra hedder det, at farverne er delvis bevaret, men affaldende. Da eksisterede også sidefigurerne, dog i defekt tilstand. Ifølge præsteindberetningen 1754 stod der på korbuebjælken et citat på plattysk fra Es. 53. Prædikestol (fig. 12) i ungrenæssance, med reliefskåret årstal 1558, den ældste bevarede i Sønderjylland og sikkert fra samme værksted som den eet år yngre stol i Halk (Haderslev hrd.), et rigt skåret arbejde med alle ungrenæssancens luner. Stolen har fem fag og et opgangsfag med slanke søjler på hjørnerne, bygget op som et rørknippe med akantusblade foroven og forneden og midt på skaftet et profileret bælte. I stedet for baser er der et retkantet led med små vinduesnicher; kapitælerne er profilerede. I hvert fag er der retkantede profilrammer med ind- og udvendige ornamentborter, og rammefelterne er fyldt dels af akantusornamentik, dels af renæssanceversaler skåret i højt relief, dels af begge dele. Indskriften lyder:»clama necesses qvasi tuba vocem tuam et annu[n]cia populo scelera eorum et domui Iacop peccata eorum«(»du skal opløfte din røst som en basun og forkynde folket deres brøde og Jacobs hus deres synder«). De svære og rigt profilerede lister over og under postamentfelterne springer frem i spidser ligesom selve de bizart ornamenterede fremspring, hvoraf et har tre udskårne hoveder over hinanden (fig. 11). I de ganske smalle postamentfelter, der omgives af en bred profilramme, er der også reliefversaler:»m[agister] Iohannis Forstius, H[r] Iesper Brun P[astor] Nes Iebs[øn] Anno 1558«. Frisefelterne er dekoreret varierende med akantusog blomsterornamentik, masker og overflødighedshorn. Kronlisten har dobbelt tandsnit. Stolen hviler på en svær, ottekantet stolpe, der næsten skjules af rigt skårne barokbøjler og barokke nedhæng. Opgangen er ny, med balustre af form som alterskrankens. Himmelen bærer det relief skårne årstal 1618 og svarer i eet og alt til den i Frørup (p.357 f.). Den danner en ligesidet, ottekantet polygon og har gennemløbende frise, fire kartoucheagtige topstykker med»an(n)o 1618«og en roset. På undersiden en enkel roset; men her har sikkert

13 342 SØNDER-TYRSTRUP HERRED K. M Fig. 11. Stepping. Detail af prædikestol 1558 (p. 341). været niere. Den nye staffering, grå, brun og bronzering, svarer til altertavlens og har ingen relation til ældre farver. Stolestaderne er nygotiske fra 1871, da kirken fik 58 nye stader 2. Plankerne ender i et lille, spidsbuet topstykke med et rokokoornament i gips. Ifølge Abildgaard, , bar det øverste stolestade fra o på kvinde- og mandssiderne tre udskårne våben, henholdsvis for Ulfeld og Abildgaard Rantzau, henvisende til Kirsten Ulfeld til Bjerndrupgård og hendes mand Poul Abildgaard samt dennes mor Tale Rantzau nævnes»der Taapdruper Kirchenstuhl«(rgsk.). Degnestolen er i ny tid fjernet fra koret og står nu i sakristiet. Den er omtrent samtidig med stoleværket. Skab. I sakristiet står et enkelt skab af fyr, antagelig fra 1765, da der anskaffedes et skab til denne og Frørup kirke (rgsk.); det står på en sarg med profilliste og udsvajfede ben og har dobbeltdør, hver med to rundstavprofilerede fyldinger. Oprindelig lås, nøgle og låseblik. Under den brunlige oliemaling findes en smuk og kraftig hvid og blå marmorering. På dørenes øverste rammestykker skimtes oprindelig fraktur:»stepping und Frørup«. I præstegården står et barokt arkivskab, som anskaffedes 1676 (rgsk.). Vægskabe. I sakristiet findes tre vægskabe. Et i vestvæggen fra begyndelsen af 1600 rne, af eg, med renæssanceprofiler (på den glatte dør er kun det fligede låseblik bevaret); og to enkle af fyr i nordvæggen på hver side af kaminen med barokfylding i døren, men vistnok fra nyere tid. Standur fra o. 1750, uden værk og skive, med symmetrisk ranke- og blomsterornamentik på døren og usymmetriske rokokomønstre på messingskiveholderen. Dørfløje. Begge de enkle dørfløje i sakristiet, den ene til koret, den anden til kirkegården, er fra 1700 rne, med oprindelige gangjern, låseblik (spidsovalt og polvgonalt) og simple jernhåndtag; den sidstnævnte dørfløj er muligvis fra 1761, da der blev brudt en døråbning til kirken (sml. p. 334). Orgel fra , leveret af Marcussen og søn, Åbenrå. Det har 13 stemmer og pedal. Samtidigt orgelpulpitur.

14 STEPPING KIRKE 343 Fig. 12. Stepping. Prædikestol 1558 (p. 341, sml. fig. 11). V. M Lille pengekiste (fig. 13) fra slutningen af 1700 rne, af eg, og 21 cm høj (med låg), jernbundet og med en jernhank i hver ende; tre pengeslidser svarende til tre rum (den ene skillevæg nu borte). Kollektbækken fra o. 1750, nævnt i inventariet , af messing, anbragt i

15 344 SØNDER-TYRSTRUP HERRED en tilsvarende udskæring i en ottekantet træplade (17,8 cm i tværmål), der hviler på tre ben, i alt 56 cm høj; brunmalet med røde striber. Henligger i meget defekt tilstand på våbenhusloftet. Præsterækketavler, to ens, den ældste anskaffet 1827 (rgsk.). Tidligere havde præsterækken været malet på korbuen (se p. 336). Maleri, brystbillede af Morten Luther fra 1700 rne, cm. På hver side af hovedet er med hvid kursiv på tysk malet hans navn og data. Revnet og itu, i sort egetræsramme. I sakristiet. Maleri. Ifølge indberetningen til Thurah 1754 hang der»lige over for kirckedøren... en Tavle, som forestiller historien om brudgommen og de 10 Jomfruer med dette Sprog: Vaager! thi i icke vide, hvercken dag eller Time... Matth 25«. Klokker. 1) (Fig. 14) 1547, støbt af Gerhard fra Marvelt.»Varbum (!) Domini manit (!) in eternum. Gerhardus de Marvelt me fesit (!) anno 1547«(»Guds ord forbliver i evighed. G. fra M. gjorde mig år 1547«). Stor, fornem malmklokke med bred ungrenæssance-bort om halsen, fauner i profil vekslende med fantasivæsener en face, hvis arme og ben løber ud i bladværk, alt indkomponeret i en spinkel bølgeranke. Hankene har skægmasker. Tvm. 110 cm. 2) 1920, genforeningsklokke fra de Smithske jernstøberier i Ålborg; udsmykningen tegnet af arkitekt S. Thrue, verset formet af Vilh. Andersen 13. Klokker. 1) 1619, støbt af Berent Bodemann, med indskriften:»mit Gottes hilf, guss mich Berent Bodemann. Si Deus pro nobis, qvis contra nos. Anno 1619«(»hvis Gud er for os, hvem er da mod os«) (præsteindb. 1754). 2) 1791 omstøbtes den lille klokke i København (rgsk.). 3) 1855 omstøbtes den atter hos Gamsts og Lunds efterfølger 14. Klokkestol (fig. 14) af eg og noget fyr, muligvis jævngammel med klokke nr. 1. Den er af typen med een overligger på fire af skråbånd støttede stolper, der atter hviler på fire svære fyrrebjælker; såvel disse som den egentlige klokkestols tømmer er mærket dels med øksehugne numre, dels med hulede trekanter. Ny ophængning GRAVMINDER Grausten. 1) O Jørgen Mygind, sognepræst for Dreslette menighed på Fyen i 46 år, født i Asperup præstegård på Fyen 17. juli 1707, død i Stepping præstegård 13. jan. 1781, og hans ægtefælle i 48 år, Margareta Lucia Mygind, født Ravn, født i Dreslette præstegård 7. juli 1708, død i Stepping præstegård 17. okt Rød, ølandsk kalksten, cm; inden for en profileret kant og en rillet ramme dækkes hele stenens flade af indskriften, med versaler, navnene med store skønskriftsbogstaver; øverst Rom. 5 v. 5, Håbet beskæm-

16 STEPPING KIRKE 345 Fig. 13. Stepping. Pengekiste (p. 343). V. M mer ingen etc., nederst endnu en religiøs indskrift afsluttet af en ranke. På kirkegården. 2) O Niels Mygind, præst til Stepping og Frørup menigheder i 39 år, født i Dreslette præstegård på Fyen 13. juli 1736, død her i præstegården 7. juni 1809, og hans første ægtefælle Anna Maria Mygind, født Pram, født i Øsløs præstegård i Jylland 28. sept. 1755, død her i præstegården 14. marts Grå, ølandsk kalksten, cm, med kant og ramme svarende til den foregående sten; under indskriften, med skriveskrift og store skønskriftsbogstaver, et felt hvori to brændende hjerter omgivet af to ranker. På kirkegården. 3) O Lille natursten, af granit, med indristet:»ak«over»pd af H, 1817«. På kirkegården. Gravsten. 1) O Ifølge Rhode p. 340 var kaptajn ved det Lytzouske regiment Jens Raben begravet her 1676; han var født 1608 og havde været 48 år i krigstjeneste. (Sml. alterstage nr. 1). 2) Ifølge præsteindberetningen 1754 lå der»midt på kircke gulvet... 6 fliesser tilsammen som en ligsteen, derpaa staaer: Hier unter ruhet die viel Ehr und tugendsahme Frau Frau Elisabeth Michel Hansens von Anderop, selig entschlafen den 19. Iunii A ihres Alters 73. Iahr. Paa de andre flieser staaer: auf Iacob Nissen eigen Bekosten«. Begravelse var 1754»ved alter-foden«for præsterne og deres familie, muret i jorden (præsteindb.).

17 346 SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 14. Stepping. Klokkestol (p. 344). E. M En *fingerring af bronze med oval seglplade, hvori våbenskjold med bomærke og derover bogstaverne P S, blev 1854 fundet på kirkegården. Nu i Nationalmuseet. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: kirkeregnskabsboger for Stepping (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne, Stepping og Frørup Haderslev provstis fælles kirkekasse: regnskaber med bilag Generalsuperintendentens arkiv, abt. 18, nr. 41. Kirkeinventarium for Stepping og Frørup. Se iøvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Museumsindberetninger af S. A. Claudi- Hansen 1910 og P. Kr. Andersen 1936 (forundersøgelse af inventar) og 1945 (inventar samt undersøgelse af krucifiks). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke og Vibeke Michelsen Haupt I, 379 ff. Præsteindb Hertugens patronatsret fremgår bl.a. af et brev af 12. august 1546 i Hansborgske reg. II, 331 f. 2 Fælleskirkekassen: rgsk. med bilag Sager ang. de enkelte sogne etc omtaler regnskabet et»beichthaus«, dvs. skriftehus. Denne bygning er sikkert identisk med våbenhuset, eftersom ordet»skriftes«i disse egne er en almindelig betegnelse for den nævnte bygning (sml. Frørup p. 351). 5 I Car-

18 STEPPING KIRKE 347 sten Petersens privatarkiv i LA. Åbenrå (kirkerne i Haderslev provsti) findes en seddel, som uden kildeangivelse oplyser, at Højrupperne (sml. Højrup kirke ndf.) byggede et stykke til kirken. 6 Haupt: Jahresberichte, 1908/09, p. 3 og note 2 ovfr. 7 Generalsuperintendentens arkiv etc. inventar for Stepping og Frørup. 8 Storfeltets tre og sidefelternes to svære egebrædder er holdt sammen med tre lose sinker og iøvrigt fæstnet til rammeværket med store jernsøm; storfeltets brædder støttes desuden af en på bagsiden fastgjort ramme, hvis tværstykker er sinket ind i de lodrette. 9 Provstearkivet: Acta betr. Prediger etc., Gemeinden Stepping u. Frørup. 10 Fælleskirkekassen: Sager vedr. ombygn. etc Poul Nørlund, i Danmarks Billedhuggerkunst p Tegning i NM.s arkiv. 13 De sønderjydske Kirkeklokker p. 11 og Haderslev provstis fælles kirkekasse: rgsk , under HØJRUP KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Højrup by i Stepping sogn skal tidligere have haft en kirke fælles med Bramdrup (Ødis sogn, Vejle amt) 1 ; ifølge præsteindberetningen til Thurah kunne man endnu på den tid se ruiner af kirken i Højrup skov, ikke langt fra det sted, hvor en stor eg, kaldet Farres konge, stod 3. KILDER OG HENVISNINGER 1 Rhode p Sml. også Danske Atlas VII, 147 og Rhode p Kæmpeegen stod endnu o Trap: Slesvig p. 39.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1952 VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken, der måske var viet S. Andreas (sml. prædikestol), var i 1400tallet annekteret et af præbenderne i Slesvig domkapitel

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst V. M. 1953 VEDSTED KIRKE GRAM HERRED K irken1, der i middelalderen var et biskoppeligt patronat, betalte 12 sk. lybsk i cathedraticum; dens senere skæbne svarer til

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

GAMMEL HADERSLEV KIRKE

GAMMEL HADERSLEV KIRKE Fig. 1. Gl. Haderslev. Ydre, set fra sydost. E. M. 1952 GAMMEL HADERSLEV KIRKE K irken, der nu ligger i Haderslev by, var i middelalderen indviet til S. Søren og kaldes stadig blandt befolkningen Severins

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere