Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. E. M VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken, der måske var viet S. Andreas (sml. prædikestol), var i 1400tallet annekteret et af præbenderne i Slesvig domkapitel 1, en forbindelse der ifølge»et gammelt domkapitelsregister«2 allerede fandtes Kapitlet har da muligvis haft patronatsretten, men måtte dog stadig betale et cathedraticum på 24 sk. til bispen, der muligvis oprindelig har været kirkens patron, selv om kongeslægten efter kong Valdemars jordebog II, 74, ejede en mk. guld i sognet. Den omstændighed, at en 1482 død kantor ved kollegiatkapitlet i Haderslev tillige var præst i Vilstrup 3, beviser ikke, at kirken var overgået til dette kapitel. Domkapitlet kan nemlig meget vel have indsat kantoren som præst for at hjælpe ham økonomisk, thi synderlig velstående var kapitlet i Haderslev ikke. Ved reformationen blev kirken hertugelig (jfr. Aller p. 258) og gik efter hertug Hans død 1580 over til kongen, der efterhånden besatte embedet direkte gennem tyske kancelli. Kirken ligger på et ret fladt terræn, lidt nordvestligt i sognet og midt mellem byerne Nørre- og Sønder-Vilstrup. Kirkegården, som sidst er udvidet 1870 og , hegnes af kløvstensdiger; i vest er der køreport flankeret af fodgængerlåger og i nord, nordøst og sydvest låger, alle mellem stenpiller og med støbe-

2 378 HADERSLEV HERRED jernsfløje fra og (rgsk.). Tre bomme med jernkæder til kirkeportene anskaffedes 1668, og 1780 nævnes de nyopmurede porte (rgsk.). En kirkerist anskaffedes 1651 (rgsk.). Kirkestalden lå i eller tæt op til kirkegårdsdiget i syd, således at den måtte nedrives i forbindelse med udvidelsen ; den nuværende stald vest for kirkegården er opført Bygningen er en korskirke, der består af romansk skib og fire gotiske tilbygninger, korsarme, østforlængelse og tårn i vest, samt et våbenhus i vest fra 1840, der har afløst et ældre i syd. Kirken har lille afvigelse til syd. Den romanske bygning, hvoraf kun skibet er bevaret, har sikkert helt igennem været af granitkvadre udvendig og af rå kamp indvendig; skibets murværk er så stærkt omsat i gotisk tid og senere, at alle sikre spor efter oprindelige enkeltheder er udslettet; murene hviler på en usædvanlig kraftig, fremspringende skråkantsokkel (sml. p. 257 nr. 15), men også den er omsat; muligvis er dog den vestre sokkelsten ved kvindedøren endnu på plads, og.her løber skråkanten af mod en retkantet klods; to tilsvarende sokkelsten, der er genanvendt under søndre korsarm, stammer måske fra mandsdøren, thi på det sted, hvor denne skal søges, er der et spring i soklen, som netop svarer til de to sokkelstens længde plus en dørbredde. Fra samme dør stammer muligvis en tagformet overligger, der nu anvendes som trinsten til det gotiske trappehus; overliggerens højde er cm, dens nuværende længde 115, men den er afhugget i den ene ende og har antagelig været ca. 140 cm; tykkelsen er ialt 22 cm, men mindre i underkanten, fordi der her er en 7 cm dyb fals (døranslag). Indvendig, i den vestre del af skibets sydvæg, sad tidligere en romansk billedkvader (fig. 3), som nu er anbragt over døren til sakristiet; kvaderen er 50 cm bred, 48 høj, og midt på den er der i relief afbildet et 22 cm langt skib med høj for- og bagstavn og en kraftig styreåre på siden. Ændringer og tilføjelser. Endnu mens det romanske kor stod og antagelig i begyndelsen af 1400-tallet, fik skibet tre krydshvælvinger, der i øst hviler på retkantede helstenspiller og ellers på falsede væg- og hjørnepiller, helstens gjordog skjoldbuer og afrundede halvstensribber med skarp ryg, som mødes omkring en rund slutsten; på oversiden er hvælvene noget indskårne over ribberne, og skifterne falder mod kappernes isselinie. Alle tilbygningerne er af munkesten i munkeskifte, men iblandet materialer fra den romanske bygning, i sakristiet krumhugne kvadre fra korbuen. Søndre korsarm 8 er sikkert den ældste af tilbygningerne og omtrent samtidig med skibets hvælv; den har ret tykke mure, og i øst er der et oprindeligt, lavt og spidsbuet vindue, som er tilmuret i ydre murflugt. Flankemurene har savskifte, og i taggavlens fodlinie er der et lignende vindue, som nu brydes af et moderne; herover er der tre spidsbuede højblændinger, som hver krones af to stumper

3 VILSTRUP KIRKE 379 Fig. 2. Vilstrup. Plan. 1:300. Målt af El. M savskifte. Det indre står i forbindelse med skibet gennem en rundbuet arkade, i hvis østvange der findes en lille gemmeniche, og det har en i murene indbygget hvælving med ribber og slutsten som skibets. Nordre korsarm 8, der formodentlig kun er lidt yngre end søndre, har i nord haft et bredt, spidsbuet vindue med prydskifte af løbere. Taggavlen (fig. 4) har lige over fodlinien et blændingsbånd mellem savskifter, derover to cirkelblændinger og en retkantet, korsdelt blænding og øverst en lille, fladbuet glug. I østvæggen er der en stor, spidsbuet og en lille, kvadratisk blænding, i vestvæggen en fladbuet, og rummet, der har spidsbuet arkade til skibet, dækkes af en samtidig krydshvælving med et retkantet, svagt udkraget skifte i kappernes fødselslinie, kvartstensribber og rund slutsten; kapperne er mere indskåret på oversiden end i søndre korsarm og skibet. Østforlængelsen, der o afløste det romanske kor, har i syd og øst haft et bredt, falset vindue med meget høj fladbue, men begge er næsten helt omdannede ved indhugning af yngre vinduer; under det østre er der en mærkelig fladbuet, nu tilgitret åbning, som sidder i et stykke uregelmæssigt murværk, der i modsætning til resten af gavlen er uden syld; man kan ikke udelukke den mulighed, at dette stykke murværk med den nævnte åbning kan stamme fra en bygning, som har været rejst op mod det romanske kors gavl, en korforlængelse eller måske snarere et sakristi. Østforlængelsens taggavl har i fodlinien et blændingsbånd, som i alt fald nu brydes af et vindue, og herover syv højblændinger flankeret af to cirkelblændinger; de tre midterste har højere

4 380 HADERSLEV HERRED Fig. 3. Vilstrup. Romansk billedkvader med skib (p. 378). P. N liggende sål end de øvrige, og alle blændingsafslutningerne er afskåret sammen med kamtakkerne, men det ses endnu, at de seks yderblændingers stik har været tvedelte over småkonsoller, som nederst har en sten med rundstav i underkanten; midtblændingen er opdelt i højden, idet der omtrent i totrediedels højde og i blændingens halve dybde er indskudt tvillingspidsbuer og derover en lille cirkelglug. Det indre dækkes af een stor, ottedelt krydshvælving, der har falsede skjoldbuer i øst og vest. I forbindelse med østforlængelsens opførelse, men efter at den var blevet overhvælvet, nedreves den romanske triumfmur, og i stedet opførtes en spidsbuet arkade, der er yderst mærkelig, fordi arkadens»stik«er udformet som en nord-sydgående tøndehvælving. Sakristiet er omtrent samtidigt med forlængelsen og opført efter triumfbuens nedrivning; gavlen har båndblænding i fodlinien og derover to fladbuede, lige høje blændinger flankeret af to trekantede. I det indre har gavlvæggen en kamin (kappen er nyopført ved sidste restaurering) flankeret af to fladbuede skabsnicher, og en lignende findes i vestvæggen; dør og vindue er nyere. Hvælvingen er ottedelt med skjoldbue mod koret; diagonalribberne har profil som skibets, de øvrige er kvartsten tykke og retkantede. Det med skibet jævnbrede tårn, der muligvis er ældre end østforlængelsen, virker lavt og undersætsigt trods sit slanke løgspir. Tårnet har da også været langt højere; undersøgelseskommissionen fra 1711 angiver selve murhøjden til 38 alen (rtk.), og i et brev forfattet af 12 sognemænd ca hedder det, at»ungefehr for en 40 årstid siden slog torden og lynild ned i vores kirketårn, som er det højeste tårn i Haderslev amt, ja, vel 100 alne højt, og ganske forbrændte den vestre side på tårnet«; sognemændenes opgivelse er muligvis lidt overdrevet, men tårn og spir har været meget høje, thi i præsteindberetningen til Thurah 1754 siges, at det 80 alen høje, spåntækte spir for seks år siden blev gjort 20 alen lavere og tækket med bly. Tårnets syd- og vestmur er meget stærkt fornyede, og der er ingen oprindelige vinduer i tårnrummet; i dets tre frie vægge er der store, skjoldbuelignende vægblændinger, der har dannet eller

5 VILSTRUP KIRKE 381 E. M Fig. 4. Vilstrup. Nordre korsarm (p. 379). skullet danne vederlag for den oprindelige hvælving 10 ; den spidsbuede arkade til skibet blev udvidet , og samtidig blev tårnrummet overhvælvet. Det med tårnet samtidige trappehus i syd har fladbuet underog overdør (døren fra tårnrum til trappe er senere brudt), bindermuret skakt, tyk, rund spindel og loft af udkragede, lige binderstik. Det nuværende klokkestokværk har i øst og nord to fladbuede, falsede glamhuller og i syd et nyere, rundbuet; i murkronen er der en række bomhuller. Det ifølge ovenstående usædvanlig høje tårn har krævet store vedligeholdelsesarbejder; af de ældste regnskabsbelagte arbejder fra 1585 og 1602 omfattede det sidste murværket, mens et i 1666 gjaldt spirets spåntækning (rgsk.); o havde kirken anselige, uspecificerede reparationsomkostninger (rgsk.), hvoraf en del ifølge sognemændenes brev må være gået til tårnet. Initialerne H M Z (hr. Matthias Zoëga, sognepræst) på sydmurens jernankre er sikkert en mindelse om den 1725 stedfundne hovedreparation af syd- og vestsiden, ligesom årstallet 1799 på vestsidens ankre må hentyde til den i regnskaberne under 1797 nævnte forestående reparation. Det blyklædte løgspir stammer sikkert fra den i præsteindberetningen 1754 nævnte afkortning (o. 1748) af det ældre spir 11, hvis form er ukendt. På spirets nordvestside er der en blytavle med C H C (Claus Heinrich Clausen, sognepræst), P B S og I H S (kirkeværger) 1773, og på dets sydøstside en plade fra 1761 med de samme kirkeværgers initialer. Våbenhuset mod tårnets vestmur er opført 1838 af snedkermester Josua Petersen, Haderslev (rgsk.) efter en tegning, der formentlig er udarbejdet af bygningsinspektør Meyer 12. Dørene i syd og nord er tilmurede. Et sikkert gotisk våbenhus foran skibets syddør blev nedrevet 1838, og materialet»banede granitsten og store mursten«benyttedes til det nye våbenhus var bygningen tækket med spån og fjælle (rtk.). Om en eventuel tilbygning øst for det romanske kor, se under østforlængelsen, p Tagværkerne over korsarme, østforlængelse og sakristi er af eg og samtidige med murene; de har alle to lag hanebånd, som for korsarmenes vedkommende er ophængt på midten i et trækbånd, og nummereringer, som enten består af øksehugne streger og firkantstik eller øksehugne streger og huljernsstreger.

6 382 HADERSLEV HERRED Det underste hanebåndslag i østforlængelsen blev fjernet ved hvælvslagningen. Skibets stærkt fornyede tagværk har næppe skilt sig meget ud fra østforlængelsens. Fælles for disse tagværker er det meget spinkle og relativt dårligt hugne tømmer. Spirets egetømmer derimod er svært og fuldkantet; det er genanvendt og stammer antagelig fra det ældre spir; en del af en konge ligger nu som bjælke i tårnet. Kirken står hvidkalket med sorttjæret sokkel; skibets nordside har en kraftig, nyere gesims, men ellers er der benyttet sugfjæl. De åbne vinduer har rundbuede støbejernsrammer fra , våbenhuset har tegltag af blådampede sten, og de øvrige tage er blytækte; på østforlængelsens sydside er der en blyplade med initialerne HMDH (hr. Matthias Dürhoff), PBS og IHS (kirkeværger, sml. spiret) samt årstallet 1762; dette findes tillige på forlængelsens sydmur, hvor det er formet i mursten og nu delvis dækket af en moderne støttepille. Kirkens sidste hovedrestaurering fandt sted (H. Lønborg-Jensen). På trappehuset er der en solskive fra 1838, leveret af guldsmed I. H. Hartmann, Haderslev 12. En ældre, der blev indkøbt og malet 1670, renoveredes 1732 (rgsk.). Vindfløjen på spiret, leveret 1886 af smed P. Schmidt 14, har ligeledes afløst en ældre, som nævnes INVENTAR Ved hovedrestaureringen (arkitekt: Lønborg-Jensen) omkalfatredes inventaret i kirken. Altertavle og orgel, der var forenet i en smuk empireopbygning (sml. fig.5), adskiltes, og orglet flyttedes ned i vestenden tilligemed de tilhørende, svungne pulpiturer; de gamle, enkle stolestader med lave trekantgavle og dørene, der havde bidraget til at give rummet et samhørende og sluttet udseende, kasseredes. Prædikestolen, der havde plads på nordvæggen, flyttedes over i syd på det østlige hjørne af korsarmen. Alterbordet består af et glat panel, samtidigt med altertavlen. Alterklæde, rødt, med indsat firpas, hvori broderet gudslam, købt 1897 hos diakonisserne i Flensborg 7. Altertavle fra , skåret i simili-barok af arbejdsløse billedskærere i København under ledelse af Lønborg-Jensen. På den høje predellas fremspring står de fire evangelister som atlanter (deres tegn er skåret på konsollerne), storstykkets to felter deles og flankeres af korintiske søjler, vingerne er gennembrudte, og topstykket krones af Kristus med sejrsfanen 15. I felterne er indsat fem malerier fra den tidligere alter-orgelopbygning, ifølge Haupt I, 383,»Jes Jessen fecit Apenradensis 1803«(signaturen findes muligvis bag på eet af

7 VILSTRUP KIRKE 383 Fig. 5. Vilstrup. Indre, set mod øst, før restaureringen. P. N billederne, men bagsiden skjules nu af brædder), øverst: krucifiksgruppe og opstandelsen, nederst: dåben, nadveren og Gethsemane, glansfuldt ferniserede, uselvstændige arbejder. Rammeværket er stafferet af maler Munk, Holbæk. Den tidligere altertavle var fra 1624 (præsteindb. 1754). Altersølv. Kalk (fig.9), gotisk, fra begyndelsen af 1500 rne, med nyere bæger; fod og skaft svarende til Vonsbæk-kalkens (Haderslev hrd.). Foden er sekskantet med konkave sider over tilsvarende fodplade; standkanten har gennembrudte cirkler mellem krydslagte tidselgrene. På en af siderne en fastnittet krucifiksgruppe og langs randen graverede versaler:»calix ecclesiæ Wilstorpianæ anno domini...«(»vilstrup kirkes kalk i herrens år...«); årstallet er helt udslidt; ifølge præsteindberetningen til Thurah bar kalken årstallet 1603, mens Haupt p. 384 har læst 1605; men er dette tilfældet, må indskriften være senere tilsat. Muligvis har guldsmeden dette år leveret kirken en kalk, der, som det ofte er tilfældet, er samlet af dele fra ældre kalke. Skaftet er sekskantet med»minustegn«på hver side, og den fladrunde knop med opdrevne tunger, hvorpå ciselerede stavværksvinduer under firblad, synes ikke oprindelig gjort til denne kalk. Højt, nyere bæger. Den samlede højde nu 23 cm. Under

8 384 HADERSLEV HERRED foden: ridset xxxiiij lot og senere: xxxiii ½. Disk med graveret cirkelkors og under bunden: 7 lod 2 ½ qtin samt utydeligt mestermærke, muligvis tre initialer, af hvilke de to sidste er K T. Oblatæske (fig. 6), af drevet arbejde, fra slutningen af 1600 rne, oval, ll,2 9,8 cm, 3,7 cm hoj, med tungebuklet kant på låg og bund. Lågets billede viser en siddende mand i landskab med stort træ i forgrunden, og hinsides et vandløb(?) en ruin med rundbuet portal; i baggrunden bjerge. På siden en fortløbende billedrække, fra venstre mod højre: siddende mand i landskab med høje, tempelbygning med rundbuet portal flankeret af korintiske pilastre, landskab med sø, træer og flyvende fugle, ruin som før, kreneleret by- eller borgmur, og endelig kirke med tårn og langhus, meget skematisk. Under bunden graveret: MZ GZ og Augsburgs bymærke, en kolbeagtig plante hvori otte prikker samt mestermærket: HIS i rektangel med rundede hjørner, muligvis for Hans Jacob Schech, død ; desuden en oldermandsranke. Vinkande (fig. 8), købt 1818 hos guldsmed (Johan Adolf) Müller i Haderslev (rgsk.), 27 cm høj, cylindrisk krop på rund, opad tilspidsende fod med konkave sider, firkantet fodplade og retkantet hank, lågknoppen lodret riflet, kort næbtud; graverede borter med bølgelinier og fligede blade. Under bunden to gange mestermærket: IAM (Bøje p. 227). I inventariet omtales en flaske af tin med:»willstrup Kirke-flaske 1762«; 1881 er den optaget på fortegnelsen over sager ude af brug; her opgives årstallet som Sygekalk (fig. 7), 1785 (rgsk.), 11,5 cm høj, af almindelig barokform med midtdelt, riflet knop og sekstunget fod med fodplade; under denne to gange mestermærke for Tønderguldsmeden Peter Petersen (Bøje nr. 2852). Disk med graveret cirkelkors. Oblatæsken har dannet låg til den nu forsvundne vinflaske, der har været afpasset til at sætte ned i kalken. Alterstager, to par, nogenlunde ens, med tre og to kugleled om midtdelt midtkugle, det ene par nøje lig bl.a. Steppings (p. 339), 40 cm høje med graverede, store skønskriftsbogstaver:»willstrup Kirch 1725«, det andet, svarende bl.a. til Vedsteds stage fra 1750 (Gram hrd.), 35 cm høje, med indprikket kursiv:»wilstrup Kirch 1747« blev kirkens stager stjålet (rgsk.). I inventariet 1776 omtales: en gammel lygte, når alterlysene skal tændes. Messehagel, anskaffet 1672, af fløjl og med guldsnore (rgsk.). Brudekrone 19 (fig. 10), o , med rocaille-ornamenter, nitakket, hver tak bestående af et konveks, ovalt spejl flankeret af store, fligede akantusblade og kronet af»klokkeblomst«. Fortakken er højere og bredere end de øvrige og består af rocailler og gitterflettede bånd og herover et lille, kvadreret felt med midthuller; over takken en lukket krone med korsspir. Glat kronering med opdreven rand af runde bosser forneden. Tvm cm, højde ved almindelig tak 7,3. To gange mestermærke CH for Christian Pedersen Høv-

9 VILSTRUP KIRKE 385 Fig Vilstrup. 6. Oblatæske (p. 384). 7. Sygekalk 1785 (p. 384). E. M Fig. 8. Vilstrup. Vinkande 1818 (p. 384). Danmarks Kirker, Haderslev amt E. M E. M Fig. 9. Vilstrup. Alterkalk (p. 383). 25

10 386 HADERSLEV HERRED ring, der fra 1755 var guldsmed i Hobro og senere, fra 1767, i Randers (Bøje nr. 1739). Moderne alterskranke med renæssancebalustre. Døbefont (sml. fig. 15), romansk, af granit, svarende bl.a. til Bjerning (p. 322), men med en noget rigere ranke, 88 cm i tvm. Foden har ryggede hjørneknopper og Haderslevværkstedets vanlige enkle planter i buefelterne. På kummen rester af sort staffering som bundfarve, mens ranker og mundingsprofilen er stafferet som rødlig granit (Mackeprang: Døbefonte p. 328 ff.). Dåbsfad og -kande, nyere, af plet. Inventariet nævner et tinfad og et trælåg i form af en krone. Det sidste, en ganske lille fontehimmel (sml. fig. 5), med otte bøjler, som foroven ender i volutter og forneden i store akantusblade, er nu ophængt som lampe med en elektrisk pære i sakristiet. På undersiden er malet barokke blomster, bøjlerne er gulligt stafferede med uægte forgyldning. Korgitter. I Abildgaards dagbog 1775 p. 119 hedder det:»over døren i gitterværket fra koret er både inden og uden i en sløjfe i træ udskåret: Andreas Boisen Kerksvar. Anno Magister Georgius Boetius pastor huius loci et præpositus (»G. B. dette steds præst og provst«). Jes Raven Kerksvar 1560«. På gitteret fandtes endvidere et krucifiks (præsteindb. 1754) samt tre våben, sikkert præstens og de to kirkeværgers, det ene med en sort ravn i hvidt felt, de to andre næsten ens, vandret midtdelt, med røde og hvide skråstriber i øvre felt og fembladet blomst i nedre 20. Korbuekrucifiks (fig. 11), fra slutningen af 1400 rne, måske tilhørende samme værkstedsgruppe som krucifikset i Egen (Als). Hovedet, med tovsnoet tornekrone, hælder mod højre, øjnene er lukkede, munden slap. Det bølgende hår falder ned bag ryggen, det korte, tvedelte fuldskæg er detailleret med små hulsnit. Armene, der muligvis er fornyede, er skråt strakte, fingrene krummede, brystkassen stærkt hvælvet med ribbensmarkering og skåret spydsår. Det smalle lændeklæde er blødt foldet med snip i venstre side og midtpå, de meget korte fødder svagt krydsede. Figuren er ca. 155 cm høj. Korset er nyt; det tidligere, der fandtes endnu 1923, havde glatte cirkelfelter med hjørneskiver, i den øvre INRI med (malede) versaler. Moderne staffering: grøn tornekrone, brunt hår og skæg, brunt lændeklæde, bleg karnation. Nu på væggen i nordre korsarm, 1776»under hvælvingen«17. Det lille krucifiks (fig. 12), der nu hænger på et nyt, glat fyrretræskors i sakristiet, er muligvis det, der i inventariet nævnes som: et lidet krucifiks af træ over indgangen til koret. Formodentlig stammer den lille figur, der kun måler 45 cm, fra et processionskors; den er unggotisk, fra o. 1325, og er antagelig udført efter samme forlæg som krucifikset i Kammin domkirke, Pommern. Kroppen hænger slapt i usymmetrisk strakte arme med hovedet næsten hvilende på højre skulder; det glat skårne hår har sikkert været model-

11 VILSTRUP KIRKE 387 Fig. 10. Vilstrup. Brudekrone (p. 384). E. M leret i den nu forsvundne kridering (tornekrone mangler). Også øjnene er skåret uden detailler, det korte skæg tvedelt. Legemet er udmagret, brystkasse og ribben stærkt fremtrædende med stor, dybt skåret vunde; også navlen er angivet. Det knælange lændeklæde falder efter typens skik i store posefolder og har lang hængesnip i venstre side. Skinnebenene er skarpe, og fødderne, der er forholdsvis store ligesom hænderne, er krydslagte, men med den bageste fod udadrettet og den forreste lodret. Trods skikkelsens magerhed og de ikke helt korrekte anatomiske forhold er der intet afskrækkende eller hæsligt over figuren, men den dygtige kunstner har tværtimod formået at frembringe indtrykket af mild fred efter overståede svære lidelser. Et skriftbånd med malet INRI er oprindeligt. Ved istandsættelsen 1929 (Povl Jensen) blev begge tommelfingre fornyet, og armene fastgjordes med nye trætappe; derimod var der ikke tilstrækkeligt bevaret af tornekronen til en rekonstruktion. To tarvelige overmalinger fjernedes (den yngste med blågråt lændeklæde), og stafferingen på kridtgrund maledes af nyt: brunt hår, gyldent lændeklæde, bleg karnation; også bogstaverne på skriftbåndet maledes direkte på sporene af de oprindelige. Prædikestolen (fig ) er, som påvist af Mogens Bencard, trods det reliefskårne årstal, gjort i den produktive Middelfart-billedskærer, Hans Niel- 25*

12 388 HADERSLEV HERRED E. M Fig. 11. Vilstrup. Korbuekrucifiks (p. 386). sen Bangs, værksted (mesteren døde 1684). Den har fem fag og et opgangsfag med relieffer af frelseren, evangelisterne og S. Andreas (muligvis kirkens værnehelgen) i felter med springlister, opad tresidet afsluttede. På hjørnerne står snoede søjler, vinrankeomvundne, med simple kapitæler og baser. På frisefremspringene er der englehoveder og i frisefelterne ovale felter omgivet af dyb bølgelisteramme, på postamentfremspringene dyre- og troldemasker og i felterne, hvis ramme er udskåret med flade bølgetunger, er der reliefskårne versalindskrifter undtagen i opgangsfeltet; herefter læses, i felt 2: M. Michæl Stichelius præpos. reg., felt 3: Matthias Zoega past. 1688, og med federe versaler, i felt 4: M. Christoph. Krahe præp. reg. Hatersl., felt 5: Paulus Zoega past. huius loci, felt 6: Arendt Fischer præp Skæringen af indskrifterne viser, at disse hører sammen to og to, således at indskrifterne i felt 4 og 5 er de oprindelige, felt 2 og 3 tilføjet senere og sidst felt 6. Prædikestolen synes således påbegyndt før 1688, mens Christopher Krahe endnu var provst og Paul Zoëga

13 VILSTRUP KIRKE 389 Fig. 12. Vilstrup. Processionskrucifiks (p. 386). S. Bengtsson 1929 præst, og fuldendt efter tiltrædelsen af den nye provst, Michael Stichelius, og præsten Matthias Zoëga, hvorefter disses navne er blevet tilføjet; om Arendt Fischers navn så er kommet til ved en staffering, må stå hen. Underbaldakinen har bruskede bøjler og C-bøjler på ribberne og afsluttes med en moderne vindruesklase. Opgang fra Himmelen, der har seks frie sider, er på undersiden dekoreret med det for mesteren karakteristiske blomster- og bladværk og har nedhængende due; den har gennemløbende frise kantet af tandsnit og springlister. Nye topstykker og topspir. Billedskærerarbejdet er plumpt, men meget karakteristisk, figurerne er stornæsede og storøjede, og de fuldskæggede mangler ganske hage; maskerne er derimod rutinemæssigt skåret. Stolen står med en egetræsådring, muligvis fra 1895, da malermester S. Mück junior i Haderslev malede og forgyldte kirkens

14 390 HADERSLEV HERRED E. M E. M Fig Vilstrup. Prædikestolsfelter (p. 388). inventar 18. Figurerne er hvidmalede, søjlerne sorte med grønt løv. I feltet under Andreas skimtes ældre, malede ornamenter. I himmelens frise ny indskrift samt: Stolen flyttet og restaureret Aar Stolestaderne, fra 1940, vidner om arkitektens hang til stilefterligning, de er dels i glat renæssancestil, dels med gavltoppe i barokefterligning. De tidligere, enkle stader med døre stammede fra o (snedker Zugland eller Suchlandt) og var til dels udført efter staderne i Øsby (rgsk.). Et par bænke med bevægeligt ryglæn fra dette stolesæt står endnu i vestibulen. Præstestol. Af denne, fra 1678, er bevaret et par *planker med maskedekorationer og reliefversaler:»paulus Zoëga Past. hu. loci 1678«(»P. Z., dette steds præst«). Ifølge Søren Abildgaards dagbog p. 119 fandtes endvidere Zoëgas våben herpå. Indsat i en buffet i privateje 21. Bænk (fig. 16), til to personer, med indskåret: ANNO 1678, måske brudebænk, primitiv, med tungede profiler på sarg og tværrevler, balusterryg og herlige masker på ryg og armlæn. Grønmalet med sort sæde. I sakristiet.

15 VILSTRUP KIRKE 391 E. M Fig. 15. Vilstrup. Prædikestol 1688 af billedskærer Hans Nielsen Bang, Middelfart (p. 387).

16 392 HADERSLEV HERRED De to dørfløje i sakristiet er fra 1700 rne, med store bukkehornsbeslag og barokke fyldinger. Grønmalede med sort fyldingsramme. I sakristiet findes to indmurede skabe med riflet rammeværk og døre med enkle fyldinger, sikkert fra o I inventariet omtales et lidet gammelt skab i muren i sakristiet med lås og nøgle. Sammesteds nævnes et blåt malet skab med indskrift: Wilstrup Pastorats Rapositorium(!) A MDCCLXVI til bøger og dokumenter lavede snedker Hans Petersen i Vilstrup et arkivskab (rgsk.). Den enkle læsepult i sakristiet er fra 1800 rne. To præstetavler, nu samlede til een, lavedes 1829 hos snedker Frey 22, og navnene maledes af maler Häger, Haderslev, der strøg tavlerne med hvidt og marmorering 12. Orglet (sml. fig. 5), der endnu har bevaret sin façade fra 1803, da det leveredes af Hans Friedrich Oppenhagen i Rudkøbing 12, skiltes som nævnt fra alteret 1940 og flyttedes til skibets vestende, hvorved et karakteristisk kirkeinteriør gik tabt. Den smukke empirefaçade, svarende til Allers fra 1819 (p. 270), smykkes af bladguirlander, palme-, ege- og andre grene over og under piberne; sidetårnene har gennembrudte vinger med bladværk og musikinstrumenter og krones af vaser med tøjguirlande og à-la-greque-bort, midttårnet af en sky med Jahves navn på hebraisk i strålekrans. I fyldingen forneden påsat skjold med Christian X.s malede monogram; både orgelfaçaden og de to tilstødende, svungne pulpiturer er malet i gråt og brunt. Oppenhagens værk repareredes af Marcussen (rgsk.), 1843 var det udspillet 23, og 1850 vedtoges det, at Marcussen og søn skulle levere det nye orgel 24. Skib, nyt,»margrethe, Haderslev«. Kirkens bibliotek omfattede ifølge inventariet i alt 16 bind, deriblandt»den tübringske bibel«og Christian IV.s danske bibel. Klokke, 1868, omstøbt af I. F. Beseler, Rendsborg. Ifølge præsteindberetningen 1754 var en klokke støbt 1620 i Helsingør og havde indskriften: Herrens ord bliver evindelig, på latin. I det i note 9 omtalte brev fra 1717 eller 1718 nævnes, at lynet slog ned i spiret for omtrent 40 år siden, og»nogle år derefter gik vor kirkeklokke itu, og måtte sognemændene atter give en stor sum kirken til hjælp til en ny klokke« omstøbtes klokken af klokkestøber Kriesche (rgsk.), og 1845 loddede mekaniker, urmager Engel fra Nykøbing F. den revnede klokke 12. GRAVMINDER I inventariet 1776 nævnes tvende epitaphia af træ over kvindestolene og et ganske lidet over en»faldt trompetér«:

17 VILSTRUP KIRKE 393 Fig. 16. Vilstrup. Brudebænk(?) 1678 (p. 390). E. M ) 1647.»Denne Taffuel haffuer Erick Raffuen i Nørby Wilstrup sampt sine Kiere Hustro oc Børn Ladet opsette Gud til ære oc Kiercken Til en Beprydelse anno 1647«. Den snedkrede tavle, i bruskbarok, flankeres af to korintiske søjler, hvorover der rejser sig to spir med englehoveder; det oprindelige topstykke er forsvundet og 1940 erstattet af et nyt i smag med hængestykket, der har brusket ornamentik med englehoved uden om et fladt ovalfelt. Maleriet, olie på træ, viser Erik Ravn og hans familie knælende ved den korsfæstede (der er seks døde småbørn), mændene til (heraldisk) højre, kvinderne til venstre, i baggrunden Jerusalem, alt under blåsort uvejrshimmel, i tidens gængse stil og af beskedent format. På postamentbjælken malet:»stafferet paa Petter Rauns bekostning 1785«, nederst på maleriet:»repareret paa P. M. Rauns Bekostning 1839«og endelig i det nye topstykke:»restaureret Aar Bekostet af Efterkommere i Jels og Mandbjerg«(ved P. Kr. Andersen). Brunt rammeværk med lidt rødt og guld; marmorerede søjleskafter. I vestibulen.

18 394 HADERSLEV HERRED 2) 1698.»Der weilandt wohl Edlen Man Hafften vnd Kunst erfahrner H. Iohan Adolph Dresen, dero zu Dännemarck, Norwegn etc. königl. Maiestät woll bestalter Feld Trompeter bey dero Hoch löbl. Leib Regiment zu Pferdt. Ætatis 35 Iahr A. 1698«. Lille, sortmalet tavle af fyr i ottekantet bølgelisteramme med gylden fraktur, kun cm hang der endnu ved siden af mindetavlen sporer, gamascher, kårdeskede og dele af en trompet med kvaster. I nordre korsarm. 3) Maleri, olie på træ, cm, i enkel profilramme, med to grupper knælende ved korsets fod, fader foran tre sønner og moder foran tre døtre, desuden en engel bag hver gruppe. Alle figurerne har næsten ens, men forskelligt farvede gevandter på, og mændene er barfodede. Baggrunden for det primitive maleri er et dystert landskab. Der findes ingen personalia, men på rammen og selve den malede tavle står der religiøse indskrifter samt årstallet. I søndre korsarm. Grausten. 1) O »Anno 16 den er erlige oc welacht Erich Rawen i Norby W saligen hensowet udi Herren hans older aar. G. U. H. H. A. Anno 16.. den 10. Octob. er erlige oc gudfrychtige Kiersten Eriches i Norby W saligen hensowet udi Herren henes older 73«. Kalksten, cm, itubrudt og med stærkt slidt versalskrift. Den citerede gravskrift står som randskrift i to linier, men også midtfladen har båret en lang, vistnok sekundær indskrift, ligeledes med fordybede versaler, hvoraf kun enkelte og måske årstallet 176? er til at læse. I et felt øverst på stenen knæler den ærlige og velagtede og hans hustru på hver side af den korsfæstede under en arkade, hvis bueslag har båret en religiøs indskrift. Nederst på stenen ses hans og hendes våben i cirkelfelter, hans en fugl og herover initialerne E R på hver side af et bomærke, hendes en stjerne under initialerne K E. Sml. epitaf nr. 1. Nord for skibet. 2) 1748.»Denne sten hafver Iacob Iepsen af Welstrup ladet bekoste oc paalege hans sl. forældris hvilested A Same steen og begravelse tilhører ham og hans hustru Catharina Iacobs arvelig«. Kalksten, cm, med reliefversaler. I hjørnerne cirkler med naive relieffer, øverst den korsfæstede og vinget, kvindeligt væsen uden underkrop på hver side af et timeglas, nederst dødningehoved mellem englehoveder. Skriftfeltet flankeres af bladvolutter. I nordre korsarm. Gravsten. En tegning (fig. 18) i Nationalmuseets arkiv, med en påskrift»paa Wilstrup Kirkegaard pr. Hadersleben«viser en romansk gravsten, der åbenbart har været meget nær beslægtet med den endnu bevarede kors-oglilje-sten i Øsby. Den var et»hvalv«, idet den har været buet både på overog underflade. På hver side af et langstrakt latinsk kors var der en bølgeranke, mens to symbol-tegn, af hvilke det ene har form som et omvendt hjerte, flankerede øvre korsarm; de af tegneren markerede versaler på korsstammen kan være senere tilføjede. Kun kendt fra den afbildede tegning.

19 VILSTRUP KIRKE 395 E. M Fig. 17. Vilstrup. Maske på gavl fra præstestol 1678 (p. 390). Kirkegårdsmonumenter. 1) O »Lambert Windekilde død 1778, 15 Aar gl., Cathrine Windekilde, f. Wedel, død 1803, 73 Aar gl., Niels Windekilde, død 1800, 89 Aar gl., Jacobine Windekilde, død 1811, 1 Aar gl., Hans Windekilde, død 1816, 52 Aar gl.«. Empire-stele, saddeltagafsluttet, af sandsten, på sokkel og med indsat marmorplade. Fordybet kursiv. Mellem sakristi og nordre korsarm. 2) Fra 1923, over 24 i verdenskrigen faldne, savnede og døde fra sognet. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: Kirkeregnskabsbøger for Vilstrup (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne, Vilstrup, Acta betr. Prediger u. Gemeinde. Vilstrup Haderslev provstis fælles kirkekasse: Regnskaber med bilag. Vilstrup Vilstrup præstearkiv: Bd. 7. Sager til arkivfortegnelsen II Sager vedr. kirkebygning og kirkegård Cb. Kirkeinventarium H 3. Stolestaderegister Haderslev visitatorialsager. Sager t. slesv. registratur nr Kirche zu Wilstrup Forskellige uordnede kirkeregnskabssager Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Povl Jensen 1929 (restaurering af krucifiks) og P. Kr. Andersen 1932 (epitaf nr. 1). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke og Vibeke Michelsen Præsteindberetning til Thurah Haupt I, 383 f.

20 396 HADERSLEV HERRED Fig. 18. Vilstrup. Romansk gravsten. Efter udat. tegning i Nationalmuseet af Jens Melby (p. 394). 1 Quellensammlung p Jensen. Statistik I, SJyAarb. 1927, p. 250, jfr. Acta pontificum danica IV, nr Præstearkiv: Bd. 7. Sager til arkivfortegnelsen II 9 10 etc. samt fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc og generalsuperintendentens arkiv: visitatsberetninger etc Præstearkiv: Bd. 7. Sager til arkivfortegnelsen II 9 10 etc. under året Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag I stolestaderegistret fra 1838 (præstearkiv, H 3) omtales korsarmene som»begge Stuger«, og et syn fra 1851 nævner»den nordre Stue«(Forskellige uordnede kirkeregnskabssager). 9 Brevet, som er stilet til Christian Ditlev Reventlow, er udateret, men modtageren har påført sit svar 9. jan. 1718; brevet indeholder en drastisk beskrivelse af det forfald, som kirken er gerådet i (provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc ) bestod tårnloftet af gamle fyrrefjælle (rtk.), og i det under note 9 nævnte brev læses, at folk»ikke kan stå tørre neden under tårnet«, når det regnede. 11 Det vides ikke, hvorfra Haupt p. 383 har årstallet 1788 for det nuværende spirs opførelse. 12 Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Fælles kirkekasse: rgsk Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc og note Kristusfiguren er for lille til den store tavle; en større var beregnet, idet man havde glemt at tage hævningen af korgulvet med i betragtning. 16 M. Rosenberg: Der Goldschmiede Merkzeichen, 1922, I nr. 654, bystemplet nr. 194 A. 17 Præstearkiv: Cb. Kirkeinventarium Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc Se under Hoptrup kirke p. 376 note I Abildgaards notebog (XI, 40) i NM er våbnene aftegnet. 21 Plankerne var købt for 3 daler af ejerindens bedstefader ved en af kirken afholdt auktion. 22 Amtsvisitatorialsager: diverse udtagne sager etc. 23 Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc Uordnede kirkeregnskabssager.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst V. M. 1953 VEDSTED KIRKE GRAM HERRED K irken1, der i middelalderen var et biskoppeligt patronat, betalte 12 sk. lybsk i cathedraticum; dens senere skæbne svarer til

Læs mere

Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE

Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE BYGNINGEN Kirkens ældste dele, skib og kor, er fra 1100-tallet, men er stærkt ændrede siden dengang. Hvælvinger og våbenhus er fra 1400-tallet,

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher 4926 LUNDE HERRED Fig. 31. Dåbsfad og -kande, 2013, udført af guldsmed Anette Kræn, Otterup (s. 4925). Foto Arnold Mikkelsen 2018. Baptismal dish and jug, 2013, made by the goldsmith Anette Kræn, Otterup.

Læs mere

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1956 TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Kirken, der ifølge en sen tradition var viet S. Leonhard og var et vikarie 1, betalte 6 skilling lybsk i cathedraticum (sml.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE

Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. E. M. 1956 HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE Kirken, der tidligst nævnes i»ribe 01demoder«s kirkeliste 1 (o. 1325 50), var viet S. Peder 2 (jfr. kilde og altertavle). I kong Valdemars

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere