Resultatkontrakt mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet

Transkript

1 Resultatkontrakt mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet

2 Indhold 1. Indledning Kontraktgrundlag Vilkår 5 2. Bygningsstyrelsens strategiske grundlag Baggrund Strategi Strategiske udfordringer Mål og resultatkrav 13 R1 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Kunder 13 R2 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Byggeri 15 R3 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Energi 18 R4 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Data - Erfaringer - Viden 19 R5 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - organisation og Arbejdsplads 22 R6 Koncernmål og koncernfælles mål Underskrift Bilag 29 Bilag 1 // Fordeling af resultatkrav på områderne effekt og produktion/aktivitet 29 Bilag 2 // Resultatløn 30 Forsidebillede: Vejdirektoratet i Skanderborg

3 Retten i Svendborg

4 1 På billedet: Mærsk Bygningen (visualisering)

5 1. Indledning 1.1 Kontraktgrundlag 1.2 Vilkår Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Kontraktens formål er at synliggøre ambitioner og forventninger til Bygningsstyrelsens resultater i Resultatmålene for 2013 er bindende, men kan genforhandles, hvis forudsætningerne for resultatkravene ændrer sig væsentligt i kontraktperioden. Bygningsstyrelsens hovedopgave er at stille funktionelle og omkostningseffektive lokaler og kontor- og forskningsmiljøer til rådighed for sine kunder, der bl.a. tæller centraladministration, universiteter, politi og domstole. Styrelsen løser sin opgave gennem udleje af statsejendomme, videreformidling af private lejemål, nybyggeri, moderniseringer og OPP-projekter. Resultatkontrakten tager udgangspunkt i Bygningsstyrelsens strategi Bygningsstyrelsen det foretrukne valg for kunder og stat, Strategi 1.0 // I strategien udpeger styrelsen fem strategiske indsatsområder for sit virke de kommende år. Indsatsområderne er overført til kontrakten som retningsgivende princip: Fakta om Bygningsstyrelsen Omkring 1 mio. m2 statsejendomme på kontorområdet til en værdi af mere end 12 mia. kr. Omkring 2 mio. m2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. Omkring 1,3 mio. m2 private lejemål 1. Kunder 2. Byggeri 3. Energi 4. Data Erfaringer Viden 5. Organisation og Arbejdsplads Driftsomsætning på 3 mia. kr. Igangværende og planlagte byggeprojekter til en værdi af ca. 14. mia. kr. 220 medarbejdere BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 5

6 2 På billedet: Københavns Politi Amager

7 2. Bygningsstyrelsens strategiske grundlag 2.1 Baggrund 2.2 Strategi Bygningsstyrelsen blev dannet ved regeringsdannelsen i oktober 2011 ved en sammenlægning af dele af det tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen, dele af det tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen og dele af det tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen. Styrelsen er en statsvirksomhed og en af Danmarks største ejendomsvirksomheder og bygherrer med en samlet ejendomsportefølje på ca. 4 mio. m2 heraf ca. 1 mio. private lejemål og OPP-projekter og med igangværende og planlagte byggesager for i alt ca. 14 mia. kr. Styrelsen fungerer i henhold til Statens Huslejeordning (SEA-ordningen), der indebærer, at styrelsen udlejer lokaler og ejendomme til statslige kunder efter forretningsmæssige principper herunder stiller styrelsen i stigende omfang private lejemål og OPP-projekter til rådighed for sine kunder. Det er afgørende, at styrelsen formår at udnytte sine stordriftsfordele, sin placering som fællesfunktion i staten og sit kendskab til institutionernes behov til at skabe merværdi både for sine kunder og sin ejer staten og befolkningen. Bygninger og lokaler er efter løn den næststørste udgiftspost for de statslige institutioner. Styrelsen skal gennem økonomisering nedbringe kundernes og statens omkostninger til lokaler og energi og på den måde frigøre midler, som kunderne kan bruge til deres kerneopgaver. Samtidig skal styrelsen blive endnu bedre til at imødekomme kundernes krav og forventninger til tid, pris og kvalitet. Netop økonomisering og kunder er to afgørende pejlemærker for styrelsens virke og to afgørende forudsætninger for styrelsens succes. Bygningsstyrelsen udgav i sommeren 2012 strategien Bygningsstyrelsen det foretrukne valg for kunder og stat, Strategi 1.0 // , der er styrelsens første strategi som nyetableret organisatorisk enhed i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Styrelsens vision er, at være det foretrukne valg for kunder og for stat i For at indfri denne vision skal styrelsen både kunne levere overbevisende og konkurrencedygtige løsninger til sine kunder og tilgodese statens og samfundets langsigtede interesser. Kunderne skal opleve størst mulig værdi. Omkostningerne skal holdes nede. Statens værdier bundet i fast ejendom skal vedligeholdes og udvikles. Og Bygningsstyrelsen skal bruge sin markeds- og kompetencestyrke til at understøtte regeringens energi-, bygge- og uddannelsespolitiske målsætninger. I strategien præsenterer Bygningsstyrelsen, hvordan den vil realisere sin vision om at være det foretrukne valg i Det handler om, gennem effektiv afdækning af nuværende og fremtidige behov i samarbejde med kunderne, at udvikle de lokaleløsninger, der skaber størst mulig værdi. Og det handler om at udnytte sin volumen og viden til systematisk at nedbringe omkostningerne og sørge for, at kunden og staten får mest mulig værdi for pengene. Det er hensigten, at strategien skal være retningsgivende for denne og kommende resultatkontrakter mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 7

8 2.3 Strategiske udfordringer Bygningsstyrelsen har i 2012 ført en konstruktiv dialog med en af sine største kundegrupper universiteterne om at styrke det fremadrettede samarbejde. Der er forberedt en ændring af SEA-ordningen og en række initiativer til et bedre samspil med universiteterne, hvilket sigter mod at imødekomme universiteternes ønske om en mere markedskonform og fleksibel huslejeordning for nybyggeri og skal muliggøre en fortsat udbygning og samling af universiteternes aktiviteter på campus til gavn for uddannelsesmiljøet. Arbejdet med at skabe en mere smidig og fleksibel huslejeordning indgik i resultatkontrakten for Og indsatsen for at styrke samarbejdet med og servicen til universiteterne vil helt naturligt fortsat stå højt på Bygningsstyrelsens dagsorden i 2013, hvor styrelsen vil arbejde videre med udviklingen af huslejeordningen på universitetsområdet. Ved siden af den konkrete indsats for at styrke samarbejdet med universiteterne, står strategiens fem generelle og overordnede indsatsområder: 1) Kunder, 2) Byggeri, 3) Energi, 4) Data, erfaringer og viden samt 5) Organisation og arbejdsplads. Disse fem indsatsområder danner rammen for nærværende resultatkontrakt. Inden for hvert indsatsområde er formuleret målsætninger og succeskriterier, som konkretiseres i 16 resultatkrav. Desuden indgår 6 koncernfælles resultatkrav i årets resultatkontrakt Indsatsområde R1: Kunder Bygningsstyrelsens kunder skal være tilfredse og opleve, at styrelsen skaber merværdi gennem med- og modspil, så kunderne får de løsninger, der skaber mest mulig værdi til lavest mulige omkostninger. Et fortløbende fokusområde for Bygningsstyrelsen er derfor at blive endnu bedre til hurtigt at afdække kundernes behov og finde den bedst mulige lokaliseringsløsning. For staten skaber Bygningsstyrelsen merværdi gennem helhedsorienterede og visionære løsninger, der sikrer bredere samfundsmæssige hensyn til bl.a. energi og effektivisering af det offentlige byggeri Tilfredse kunder og værdiskabende samarbejde Bygningsstyrelsen har i 2012 udarbejdet en lokaliseringsstrategi for de statslige kontorkunder i hovedstatsområdet. Et væsentligt formål med strategien er at økonomisere med statens ressourcer (økonomi og Figur 1 // Oversigt over temaer og overordnede målsætninger i Bygningsstyrelsens resultatkontrakt 2013 Nr. Strategisk indsatsområde Målsætninger R1 Kunder Tilfredse kunder og værdiskabende samarbejde Effektiv og hurtig håndtering af universiteternes og statsadministrationens lokalebehov R2 Byggeri Byggeri, der skaber værdi til aftalt pris, tid og kvalitet Bidrag til udviklingen af dansk byggeri R3 Energi Standardsættende grøn ejendomsvirksomhed og bygherre med fokus på rentabilitet Understøtte regeringens energipolitiske dagsorden R4 Data, Erfaringer, Viden Stærkt databaseret videnscenter om lokaler, ejendomsforvaltning, byggeri og energiforbrug R5 Organisation og Arbejdsplads Effektiv organisation, som nedbringer omkostninger via samdrift af universitets- og kontorområdet R6 Koncernmål og koncernfælles mål Bidrag til akutjobordningen Implementering af Finansministeriets krav om økonomistyring i staten 8 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

9 energi) ved at etablere knudepunkter, hvor statslige institutioner samles i energieffektive kontordomiciler uden for Københavns centrum med mulighed for at arealoptimere og dele fællesfunktioner som reception og kantine. Arbejdet med at realisere lokaliseringsstrategien vil fortsætte de kommende år. I 2013 vil Bygningsstyrelsen også fokusere på de statslige institutioner udenfor hovedstatsområdet og vurdere muligheder for energi- og arealoptimering. Bygningsstyrelsen vil i 2013 desuden stille grundlæggende informationer om lokale- og energiforbrug til rådighed for alle større kontorkunder i hovedstadsområdet med henblik på at give dem mulighed for at benchmarke og foretage velunderbyggede overvejelser om eventuel ændring af lokalisering. Styrelsen ønsker på den måde at bidrage til at reducere kundernes og statens udgifter til husleje, energi, drift, vedligehold og ejendomsadministration. Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til det strategiske indsatsområde Kunder : R1-1: Kunderapporter vedr. lokale- og energiforhold R1-2: Lokalisering på kontorområdet udenfor hovedstadsområdet R1-3: Kunderne er tilfredse med Bygningsstyrelsens produkter og serviceydelser R1-4: Tomgang må maksimalt udgøre 3,0 pct Indsatsområde R2: Byggeri Bygningsstyrelsen skal levere byggeri, som funktionelt og arkitektonisk bedst løser kundens behov inden for den fastsatte økonomiske ramme. Bygningsstyrelsen har stor erfaring både med unikabyggeri og til dels med standardiseret byggeri. De arkitektoniske ambitioner, funktionalitet, materialevalg, energi og miljøprofil skal tilpasses de enkelte projekter herunder kundens forventninger til brug og pris og Bygningsstyrelsens mål for omkostningsreduktion Pris, tid og kvalitet Høj funktionalitet og omkostningseffektivitet er afgørende for, at kunderne får det rigtige byggeri til den rigtige pris, tid og kvalitet. Bygningsstyrelsen har i 2012 udarbejdet nøgletal for styrelsens interne drift og omkostninger til vedligehold. I 2013 vil styrelsen følge op på tallene fra 2012 og samtidig udvikle yderligere nøgletal for styrelsens byggeaktiviteter med henblik på øget økonomisering i byggeproduktionen og endnu mere omkostningseffektive projekter. Målet er en reduktion i omkostninger på mindst 5 pct. for projekter, der starter i Billigere og bedre offentligt byggeri Bygningsstyrelsen har myndighedsansvar for Lov om Offentlig Byggevirksomhed og skal dermed sikre effektive byggeprocesser i den offentlige sektor gennem regelforenkling og nyudvikling, blandt andet baseret på styrelsens egne erfaringer som bygherre. Bygningsstyrelsens direktør er formand for Rådet for Offentlige Bygherrer og styrelsen varetager Rådets sekretariatsfunktion. I dette regi vil styrelsen i 2013 få etableret et eksperimentarium til nedbringelse af omkostninger til offentligt byggeri et forum, hvor offentlige bygherrer kan erfaringsudveksle med det formål at udvikle og afprøve metoder og teknikker samt udbrede bedste praksis for offentlige bygherrer. Styrelsen vil på den måde fortsat investere sine kompetencer og know how i, at det offentlige byggeri i endnu højere grad bliver normskabende i Danmark. Et af de områder, som Bygningsstyrelsen fortsat vil satse på, er byggeri som Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP). Styrelsen har en markant styrkeposition i dansk sammenhæng på det område og har høstet gode erfaringer med at gennemføre OPP-projekter til retsvæsenet, arkivformål og almindelige kontorformål. Det har vist sig, at projekterne har en god overholdelse af tid og budget og få fejl og mangler ved overdragelsen. I de kommende år ønsker styrelsen at udforske mulighederne for at opføre universitetsbyggeri uden laboratoriefaciliteter som OPP med Bygningsstyrelsen som bestiller. Som supplement til den fortsatte fokus på anvendelse af OPP, vil Bygningsstyrelsen i 2013 arbejde på en model, som også i andre typer projekter vil gøre rådgivere, entreprenører mv. økonomisk ansvarlige for f.eks. det BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 9

10 energiforbrug, som de har forudsagt ved projektering (og ved entreprenørens medprojektering) af nybyggeri, omfattende ombygninger eller energioptimeringsprojekter. Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til det strategiske indsatsområde Byggeri : R2-1: Ingen overskridelser på bygge- og anlægssager, der kræver forelæggelse for finansudvalget, jf. budgetvejledning 2011, punkt R2-2: Økonomisering i byggeproduktionen R2-3: Udvikling af nøgletal vedr. byggeprojekters økonomi og tidsforbrug R2-4: Vedligehold af SEA-kontorejendomme R2-5: Ny incitamentsmodel i byggeprojekter R2-6: Eksperimentarium til nedbringelse af omkostninger til byggeri i den offentlige sektor Indsatsområde R3: Energi Bygningsstyrelsen skal være en standardsættende og visionær leverandør af omkostningseffektive og energibesparende løsninger til universiteterne og statens institutioner. Bygningsstyrelsens kompetencer ift. energirenoveringer, herunder rentabilitet, erfaringer med bygningskomponenter, incitamenter, organisering og styring, skal udnyttes i den generelle indsats for energirenovering af bygningsmassen i Danmark Grøn ejendomsvirksomhed og bygherre med fokus på rentabilitet Bygningsstyrelsen skal med erfaringsbaseret viden understøtte regeringens energipolitiske dagsorden og energistrategier for den offentlige sektor. Bygningsstyrelsen skal derfor fortsat bidrage til Energistyrelsens arbejde med udvikling af en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Det foregår bl.a. ved, at Bygningsstyrelsen faciliterer netværk om erhvervsbygninger og offentlige bygninger og er ansvarlig for at gennemføre to delanalyser vedrørende erfaringer med energi og procesenergi. Bygningsstyrelsen har omfattende erfaringer med energioptimeringsprojekter. Det giver et godt udgangspunkt for at vurdere, hvordan energiprojekter kan gennemføres hurtigt og omkostningseffektivt. På den baggrund vil Bygningsstyrelsen i 2013 vurdere, hvordan energirenovering af kontorbygninger gennemføres hurtigt og omkostningseffektivt samt udmønte en bevilling på 15 mio. kr. til konkrete energiprojekter. Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til det strategiske indsatsområde Energi : R3-1: Omkostningseffektive energiprojekter R3-2: Bidrage til regeringens Energirenoveringsstrategi Indsatsområde R4: Data Erfaringer - Viden Bygningsstyrelsen har adgang til omfattende data, som kan udnyttes til at understøtte drift, vedligehold, rådgivning og byggeri. Bygningsstyrelsens viden og erfaringer skal nyttiggøres og understøtte en samlet bedre anvendelse af offentlige og private midler Stærkt, erfaringsbaseret videnscenter Bygningsstyrelsen skal opbygge et stærkt, erfaringsbaseret videnscenter om ejendomsforvaltning, effektive byggeprocesser og byggeri, samt lokale- og energiforbrug og på den måde medvirke til at udarbejde og kvalificere beslutningsgrundlag for lokalisering, byggeri, energirenovering mv. Siden fusionen i 2011 har Bygningsstyrelsen arbejdet på at få etableret et fælles IT-understøttet datagrundlag. I 2012 har styrelsen udarbejdet en IT-strategi, som indeholder en række omfattende indsatsområder til gennemførelse i 2013 og Sideløbende arbejder Bygningsstyrelsen med at få valideret og samlet relevante data i ét system. Et væsentligt element i Bygningsstyrelsens dataindsamling er fjernaflæste forbrugsdata bl.a. om energiforbrug. I 2013 arbejdes der på at finde en løsning for løbende indsamling af valide energidata hos de af styrelsens kunder, som er lokaliseret i private lejemål. 10 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

11 Bygningsstyrelsen sigter på at etablere en online brugergrænseflade med både lokale- og energiforbrugsdata med mulighed for benchmark af styrelsens kunder og kunderne imellem i Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til det strategiske indsatsområde Data Erfaringer Viden : R4-1: Valide data R4-2: Implementering af IT-strategi R4-3: Løbende indsamling af energiforbrugsdata Indsatsområde R5: Organisation og Arbejdsplads Bygningsstyrelsen skal skabe større merværdi for kunder og stat ved at indhøste stordriftsfordele ved samdrift af universitets- og kontorbygninger og udnytte det fulde potentiale i styrelsens betydelige portefølje af projekter, ejendomme og private lejemål. Det handler bl.a. om at optimere processer, systemer, organisation, og om at skabe en udviklende og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne Konsolidering af grunddriften Bygningsstyrelsen er først og fremmest en operativ virksomhed, og det er derfor vigtigt, at der altid er fokus på den løbende forretning ejendomsadministration, lokalisering, nybyggeri, genopretning/modernisering, drift, vedligehold mv. Det er afgørende, at Bygningsstyrelsen fortsat leverer høj kvalitet og omkostningseffektivitet til styrelsens kunder. Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til det strategiske indsatsområde Organisation og Arbejdsplads : institutionerne besidder, hver for sig bringes i spil og dermed bidrager til at løfte det samlede vidensniveau på udvalgte strategiske områder. De koncernfælles mål gælder for alle institutioner under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og afspejler departementets tilsynsforpligtigelse og de øgede krav til økonomistyring, der bl.a. udløber af de statslige udgiftslofter. Målene skal endvidere bidrage til at ministeriet som koncern har fokus på de områder, som regeringen prioriterer højt, og som går på tværs af den statslige sektor. Det gælder akutjobordningen, hvor ministeriet skal opfylde sin andel af de i alt akutjob, der skal besættes i staten, samt målsætningen om energieffektivisering i statslige bygninger, hvor ministeriet som ressortansvarlig bør gå foran i forhold til at sætte fokus på området. Følgende resultatkrav for 2013 er knyttet til Koncernmål og koncernfælles mål : R6-1: Øget fokus på videndeling på forskningsområdet på tværs af koncernen R6-2: Akutjobordningen R6-3: Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomisering i staten og prognosepræcision R6-4: Risikostyring R6-5: Revisionsbemærkninger fra Rigsrevisionen R6-6: Energieffektivisering R5-1: Synergi- og effektiviseringsgevinster på 10 pct. inden udgangen af Koncernmål og koncernfælles mål Koncernmålet er fælles for de af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets institutioner, der bidrager til forskning- og vidensopbygning på ministeriets område. Det fælles mål skal sikre, at de kompetencer, som BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 11

12 3 På billedet: Aarhus Universitet

13 3. Mål og resultatkrav R1 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Kunder Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Kunder Kundetilfredshed Benchmark Eksempler på aktiviteter: Kunderapporter Kundetilfredshedsundersøgelse Resultatkrav Succeskriterium Krav 1-1 Kunderapporter vedr. lokale- og energiforhold Aktivitet Vægt: 5 point 31. december 2013 Som opfølgning på den lokaliseringsstrategi for statslige institutioner i hovedstadsområdet, som Bygningsstyrelsen har udarbejdet i 2012, udarbejdes i 2013 kunderapporter med nøgletal og angivelse af eventuelt mulige besparelser ved arealoptimering, samlokalisering, flytning og energioptimering. Bygningsstyrelsens kunder får et kvalificeret grundlag for overvejelser om areal- og energioptimering. Kunderapporter er implementeret og gjort tilgængelige for alle kontorkunder i større ejendomme (fx mere end 1000 m 2 ) i Hovedstadsområdet. Krav 1-2 Lokalisering på kontorområdet udenfor hovedstadsområdet Aktivitet Vægt: 5 point 31. oktober 2013 Bygningsstyrelsen skal afdække potentialet og behovet for en lokaliseringsstrategi for kontorkunder uden for Hovedstadsområdet. Behovet skal afdækkes på baggrund af data om husleje, arealoptimering, energi mv., hvor disse data er tilgængelige. Inden 31. oktober 2013 udarbejder Bygningsstyrelsen en analyse af huslejeniveau, muligheder for arealoptimering, energiforbrug mv. for kontorkunder beliggende udenfor Hovedstadsområdet. Der skabes fokus på muligheder for arealog energioptimering hos kunder beliggende udenfor Hovedstadsområdet. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 13

14 Krav 1-3 Effekt Vægt: 4 point 31. december 2013 Kunderne er tilfredse med Bygningsstyrelsens produkter og serviceydelser I 2013 gennemføres en kvantitativ kundetilfredshedsundersøgelse, som muliggør sammenligning med baseline for kundetilfredshed fra [x]* pct. af Bygningsstyrelsens kunder er tilfredse med styrelsens produkter og serviceydelser. Tilfredse kunder og værdiskabende samarbejde *Benchmark/niveau for kundetilfredshed fastlægges i 1. kvartal 2013 i samarbejde mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Krav nr. 1-4 Effekt Vægt: 5 point 31. december 2013 Tomgang må maksimalt udgøre 3,0 pct. Tomgang må maksimalt udgøre 3,0 pct. i Tomgangen udregnes som et gennemsnit af tomgangen i henholdsvis universitets- og kontorbygninger. Tomgang må maksimalt udgøre 3,0 pct. i Effektiv organisation, som nedbringer omkostninger via samdrift af universitets- og kontorområdet 14 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

15 R2 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Byggeri Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Byggeri Økonomisering Produktivitet Eksempler på aktiviteter: Krav nr. 2-1 Nøgletal/KPI er Eksperimentarium Ny incitamentsmodel i byggeprojekter Resultatkrav Ingen overskridelser på bygge- og anlægssager, der kræver forelæggelse for finansudvalget, jf. budgetvejledning 2011, punkt Succeskriterium Kvalitet Vægt: 5 point 31. december 2013 Krav nr. 2-2 Byggesager må ikke kræve forelæggelse for Folketingets Finansudvalg som følge af overskridelser. Ved udgangen af 2013 har ingen bygge- og anlægssager krævet forelæggelse for Folketingets Finansudvalg* Anm.: *Byggesag, hvor der i 2012 allerede er overskridelser i dette omfang, vil være undtaget i dette forhold. Økonomisering i byggeproduktionen Byggeri, der skaber værdi til aftalt pris, tid og kvalitet Aktivitet Bygningsstyrelsen fokuserer på øget økonomisering i styrelsens samlede byggeproduktion. Vægt: 7 point 1. juni oktober december 2013 I 2013 skaber Bygningsstyrelsen grundlaget for en produktivitetsforøgelse i byggeproduktionen i 2014, hvor målet for omkostningsreduktion er at reducere dels projekters budgetter, og dels omkostninger, herunder rådgiverudgifter, i forhold til entrepriseudgifter indenfor projekternes budgetter. a) Fra januar 2013 baseres projekters indledende budgetter på en 5 pct. reduktion i forhold til de indekserede erfaringspriser. Øget økonomisering i den samlede byggeproduktion b) Inden 1. juni 2013 gennemføres en analyse af Bygningsstyrelsens samlede byggeproduktion i c) Fra 1. marts og successivt frem til 1. oktober 2013 igangsættes udbud af de planlagte rammeaftaler for rådgivning med modeller for omkostningsreduktion og tilhørende incitamenter. d) Inden udgangen af 2013 er der udarbejdet model og detaljeret mål for omkostningsreduktion i forbindelse med byggeprojekter. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 15

16 Krav nr. 2-3 Effekt Vægt: 3 point 31. december 2013 Krav nr. 2-4 Udvikling af nøgletal vedr. byggeprojekters økonomi og tidsforbrug Bygningsstyrelsen vil fortsat prioritere udvikling og opfølgning på nøgletal, der tager sigte på at måle og forbedre styrelsens produktivitet. I 2013 vil styrelsen udvikle nøgletal for sine byggeaktiviteter med henblik på at bidrage til at nedbringe omkostningsniveauet og tidsforbruget på området. a) I mindre projekter (vedligehold påbegyndt og afsluttet i 2013) er rådgiveromkostningernes andel af projekternes samlede budget nedbragt med 10 pct. i forhold til b) Inden 31. december 2013 er der opstillet KPI for byggeprojekters budgetter og tidsforbrug. Vedligehold af SEA-kontorejendomme Målbar produktivitetsforøgelse Effekt Vægt: 5 point 30. juni december 2013 Bygningsstyrelsen arbejder på at udjævne afløb på vedligeholdelsesmidler til SEA-kontorejendomme med henblik på et jævnere forbrug over kalenderåret. a) På baggrund af de foretagne bygningssyn og den deraf følgende Bygningsredegørelse (forventes færdig januar 2013), skal der inden 30. juni 2013 udarbejdes en vedligeholdelsesplan for SEAkontorejendomme for Vedligeholdelsesplanen skal sikre hurtigere og jævnere afløb for vedligeholdelsesmidlerne, samt øget fokus på energioptimering. b) Afløb på vedligeholdelsesmidlerne skal inden 31. december 2013 udgøre minimum 85 pct. af den godkendte ramme fra primo Hurtigere og jævnere vedligeholdelsesindsats på SEAkontorejendomme Krav nr. 2-5 Ny incitamentsmodel i byggeprojekter Aktivitet Vægt: 5 point 30. september december 2013 I 2013 udvikles incitamentsmodel med det sigte at gøre entreprenør, rådgiver mm. ansvarlige for det forudsagte energiforbrug ved nybyggeri, omfattende ombygninger eller energioptimeringsprojekter. a) Ny incitamentsmodel for byggeprojekter er udarbejdet inden 30. september b) Modellen søges markedstestet ved minimum to udbud inden udgangen af Bidrag til udviklingen af dansk byggeri 16 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

17 Krav nr. 2-6 Eksperimentarium til nedbringelse af omkostninger til byggeri i den offentlige sektor Aktivitet Vægt: 4 point Et højt prisniveau i byggeriet er en særlig problemstilling i den offentlige sektor, da der her gælder andre og potentielt fordyrende styringsvilkår, forventninger, regler og hensyn end i den private byggesektor. Det vil med stor sandsynlighed indebære, at de offentlige bygherrer ikke kan bygge ligeså omkostningseffektivt som de private bygherrer. 1. maj september 2013 Der etableres i regi af Rådet for Offentlige Bygherrer et såkaldt Eksperimentarium, der er en fælles ramme for systematisk erfaringsudveksling blandt offentlige bygherrer med det formål at udvikle og afprøve metoder og teknikker samt udbrede bedste praksis for offentlige bygherrer. a) Inden 1. maj 2013 etableres et eksperimentarium til nedbringelse af omkostninger til byggeri i den offentlige sektor gennem udvikling og afprøvning af teknikker og metoder i byggeriet og ved at udbrede bedste praksis. Mere byggeri for samme penge Samme byggeri for færre penge b) Inden 30. september 2013 er der afholdt en konference for offentlige bygherrer m.fl. vedr. Mere byggeri for samme penge Samme byggeri for færre penge. c) Inden 30. september 2013 er der udarbejdet en mindre analyse af forskelle i erfaringspriser pr. m2 for sammenligneligt byggeri opført i henholdsvis privat og offentligt regi. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 17

18 R3 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Energi Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Energi Energioptimering Eksempler på aktiviteter: Analyse af de mest omkostningseffektive energiprojekter Igangsættelse af energiprojekter Bidrage til regeringens energirenoveringsstrategi Resultatkrav Succeskriterium Krav nr. 3-1 Omkostningseffektive energiprojekter Aktivitet Vægt: 6 point 1. marts december 2013 Bygningsstyrelsen har gennemført over 50 energiprojekter på kontorområdet, hvilket giver styrelsen et unikt grundlag for at vurdere, hvordan energiprojekter kan gennemføres hurtigt og omkostningseffektivt. a) Inden 1. marts 2013 har Bygningsstyrelsen, på baggrund af styrelsens erfaringer med energiprojekter, vurderet hvordan energirenovering af kontorbygninger gennemføres hurtigt og mest omkostningseffektivt. Aktiv anvendelse af Bygningsstyrelsens erfaringer til energioptimering b) Bevillingen på 15 mio. kr. til nye projekter på kontorområdet er udmøntet ved konkrete projekterede energiprojekter inden 31. december Krav nr. 3-2 Bidrage til regeringens Energirenoveringsstrategi Aktivitet Vægt: 4 point 1. juni 2013 Bygningsstyrelsen bidrager aktivt til regeringens energirenoveringsstrategi bl.a. ved at facilitere netværk omhandlende erhvervsbygninger og offentlige bygninger og ved gennemførelse af delanalyser. Bygningsstyrelsen gennemfører inden 1. juni 2013 to delanalyser omhandlende henholdsvis Erfaringer med energirenoveringer og Procesenergi. Understøttelse af regeringens energipolitiske dagsorden 18 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

19 R4 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Data - Erfaringer - Viden Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Data Erfaringer - Viden Forbedre datavaliditet Øget indsamling af energiforbrugsdata Eksempler på aktiviteter: Validering og opdatering af stamdata Implementering af IT-strategi Resultatkrav Succeskriterium Krav nr. 4-1 Valide data Aktivitet Vægt: 4 point 1. juli december 2013 Systembaseret dataunderstøttelse med opdaterede data er en forudsætning for Bygningsstyrelsens rolle som erfaringsbaseret videnscenter om ejendomsforvaltning, effektive byggeprocesser og byggeri, samt lokale- og energiforbrug. a) 100 pct. af kontorejendommenes bruttoarealer er valideret pg overført til Dalux FM inden 1. juli b) 100 pct. af universitetsejendommenes bruttoarealer er valideret og overført til Dalux FM inden 31. december 2013*. *Såfremt Bygningsstyrelsen vurderer det mere fordelagtigt for styrelsens overordnede dataunderstøttelse at validere kontorejendommenes nettoarealer, erstattes målsætningen om universitetsejendommene med: 100 pct. af kontorejendommenes nettoarealer er valideret og overført til Dalux FM inden 31. december Bygningsstyrelsen giver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet besked herom inden 1. juli Valide data samlet i ét system Krav nr. 4-2 Implementering af IT-strategi Aktivitet Vægt: 7 point 30. april december 2013 Bygningsstyrelsen har i 2012 udarbejdet en IT-strategi, som identificerer en række kritiske indsatsområder på IT-området. Disse kritiske indsatsområder er opdelt i indsatser, som skal gennemføres i hhv og a) Inden 30. april 2013 har Bygningsstyrelsen udarbejdet en handlingsplan med tidsfrister for de kritiske indsatsområder, som ifølge IT-strategien skal realiseres i Stærkt databaseret videnscenter om lokaler, ejendomsforvaltning, byggeri og energiforbrug b) Inden 31. december 2013 skal handlingsplanen for aktiviteter i 2013 være gennemført. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 19

20 Krav nr. 4-3 Løbende indsamling af energiforbrugsdata Aktivitet Vægt: 2 point 31. marts 2013 Løbende indsamling af energiforbrugsdata er en væsentlig forudsætning for, at Bygningsstyrelsen kan rådgive og vejlede styrelsens kunder ud fra et oplyst grundlag om den enkelte kundes energiforbrug og lokaleforhold. Øget viden om kundernes energiforbrug giver bedre muligheder for rådgivning og energibesparelser Inden 31. marts 2013 er der udarbejdet beslutningsgrundlag for indsamling af energiforbrugsdata for større private lejemål, samt en handlingsplan, som sigter på dokumenterede energibesparelser i // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

21 Statens Naturhistoriske Museum (visualisering) Vestre Landsret (visualisering)

22 R5 Mål og Resultatkrav for det strategiske indsatsområde - Organisation og Arbejdsplads Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Organisation og Arbejdsplads Synergi- og effektiviseringsgevinster Tomgang Eksempler på aktiviteter: Opfølgning på bemærkninger fra Rigsrevisionen Omkostningsreduktion Resultatkrav Succeskriterium Krav nr. 5-1 Synergi- og effektiviseringsgevinster på 10 pct. inden udgangen af 2013 Effekt Vægt: 8 point 31. december 2013 De samlede realiserede omkostninger til Bygningsstyrelsens drift skal ved udgangen af 2013, målt i forhold til baseline*, vise en reduktion på 10 pct. * Baseline måles som de samlede omkostninger til Bygningsstyrelsens drift budgetteret på FL2012 i Dog skal der tages højde for, at der i 2012 afholdes særlige engangsomkostninger til Bygningsstyrelsens flytning og fusion, samt nye initiativer. Samlede omkostninger fratrukket nye initiativer skal ved udgangen af 2013 vise en reduktion på 10 pct. i forhold til 2012: 10 pct. reduktion af de samlede realiserede omkostninger til Bygningsstyrelsens drift USamlede omkostninger - nye initiativer U< 0,90* (Bevilling + adm. bidrag private lejemål + adm. bidrag kontor + adm. bidrag uni.) *Den af departementet godkendte tekniske opgørelse af synergi- og effektiviseringsgevinster skal anvendes ved opgørelsen af resultatkravet. Opgørelsen fremgår af Bygningsstyrelsens notat Plan for indhentning af synergi- og effektiviseringsgevinster af 20. marts // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

23 R6 Koncernmål og koncernfælles mål Mål: Ydelsesgrupper: Strategisk indsatsområde: Koncernmål og koncernfælles mål Tværgående samarbejde Energieffektivisering Eksempler på aktiviteter: Videndeling Økonomi- og risikostyring Krav nr. 6-1 Aktivitet Vægt: 3 point 31. december 2012 Resultatkrav Øget fokus på videndeling på forskningsområdet på tværs af koncernen Styregruppen for forskningskoordination er det forum, hvor tværgående forskningspolitiske sager drøftes. Arbejdet tager udgangspunkt i strategien for forskningskoordination fra november a) Bygningsstyrelsen har (så vidt muligt) deltaget i møderne for Styregruppen for Forskningskoordination. b) Bygningsstyrelsen har leveret konkrete bidrag til bestræbelserne på at synliggøre ministeriets forskningsaktiviteter overfor omverdenen. Succeskriterium Styregruppen har udarbejdet og implementeret en handlingsplan, der indeholder konkrete indsatser, som kan styrke ministeriets samlede profil på forskningsområdet. c) Bygningsstyrelsen har leveret bidrag til en konkret strategi for at styrke klimaforskningen. Krav nr. 6-2 Akutjobordningen Aktivitet Vægt: 3 point 30. juni 2012 Ansættelsen af ledige i akutjob i staten prioriteres højt af regeringen. KEBMIN er samlet blevet tildelt en kvote på 13 akutjob, som skal besættes inden 1. juli Kvoten er blevet fordelt mellem de enkelte institutioner under ministerområdet. Bygningsstyrelsen skal senest 1. juli 2013 have ansat to ansøgere i akutjobs, for herved at opfylde sin andel af ministerområdets kvote for akutjob. Ministeriet opfylder sin kvote for akutjob inden d. 1. juli 2013 BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 23

24 Krav nr. 6-3 Effekt Vægt: 6 point 31. december 2013 Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomistyring i staten og prognosepræcision Institutionerne skal implementere og leve op til de fællesstatslige krav og retningslinjer til god økonomistyring i staten, jf. seneste cirkulære af 18. oktober 2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Grundbudgetnotat og tilhørende grundbudget skal senest oversendes den x. december 2013 (endelig dato aftales med departementet senere). a) Institutionernes grundbudgetnotat og grundbudget er oversendt senest den x. december 2013 (endelig dato aftales med departementet senere). Der gives 3 point for delkravet. Prognosepræcision Institutionens prognoser for indtægter og udgifter på udvalgte hovedkonti må maksimalt afvige med ± 10 pct. ved rammeredegørelse 2 og med ± 5 pct. ved rammeredegørelse 3 i forhold til årets endelige resultat. KEBMIN lever som koncern op til de fællesstatslige krav og retningslinjer til god økonomistyring i staten. Herunder afleverer KEBMINs institutioner præcise prognoser. b) Kravet gælder for følgende hovedkonti: , og Der gives 1 point for hver af de 3 hovedkonti, som holder sig inden for kravet til prognosepræcision. Krav nr. 6-4 Risikostyring Aktivitet Vægt: 3 point 30. juni 2012 Institutionerne implementerer det koncernfælles risikostyringskoncept og forelægger dette for departementet inden udgangen af 2. kvartal. Risikomatrice og skema med handlinger til imødegåelse af risici er fremsendt til og godkendt af departementet inden udgangen af 2. kvartal. Større risici på KEBMIN s område er adresseret og imødegående foranstaltninger er iværksat. 24 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

25 Krav nr. 6-5 Revisionsbemærkninger fra Rigsrevisionen Kvalitet Vægt: 3 point 31. december 2013 Udvalgte væsentlige revisionsbemærkninger må ikke gentages i to på hinanden følgende revisioner. Der skal følges op på og foretages rettelser af alle væsentlige fejl påpeget i Rigsrevisionens notater. Efterlevelse af alle væsentlige bemærkninger eller anbefalinger fra rigsrevisionens rapporter omkring institutionens forvaltningspraksis skal håndteres, så snart de bliver kendt. Udvalgte væsentlige revisionsbemærkninger må ikke gentages i to på hinanden følgende revisioner. Departementet udvælger inden for én måned fra bemærkningernes afgivelse, hvilke som ikke må gentages. KEBMINs institutioner har ikke gentagne væsentlige revisionsbemærkninger og udøver god forvaltningspraksis på alle relevante områder. Krav 6-6 Aktivitet Vægt: 3 point 1. april 2013 Eventuelle udvalgte væsentlige revisionsbemærkninger vil fremgå af appendiks til denne kontrakt. Energieffektivisering KEBMIN prioriterer energieffektivitet i sine bygninger højt. Koncernen skal leve op til kravene i Cirkulære 9787 af om energieffektiviseringer i statens institutioner og de fortsatte krav om en indsats for reduktion af det samlede energiforbrug. a) Den igangværende energispareindsats skal fortsætte i 2013, og institutionens energiforbrug må ikke overstige det nuværende niveau. b) Senest den 1. april 2013 skal institutionen opdatere sin Energiprognose med el-, varme- og vandforbrug for 2013 samt videresende denne til Energistyrelsen. Samtidig indberettes el-, varme- og vandforbrug til databasen Energibesparelser i staten. KEBMIN har samme eller lavere faktiske energiforbrug i 2013 i forhold til BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 25

26 4 På billedet: Slotsholmen 12

27 4. Underskrift Denne resultatkontrakt tager udgangspunkt i Bygningsstyrelsens strategi Bygningsstyrelsen det foretrukne valg for kunder og stat Strategi 1.0 // , hvor Bygningsstyrelsens mission, vision og strategiske indsatsområder er formuleret. Indsatsområderne fra strategien er omsat til konkrete mål og resultatkrav i kontrakten. Resultatkontrakten afrapporteres årligt i årsrapporten. Derudover afholdes der kvartalsvise opfølgningsmøder mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Bygningsstyrelsen, hvor Bygningsstyrelsen overordnet redegør for den foreløbige resultatopfyldelse og forventningerne til året som helhed. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Klima-, Energi- og Bygningsministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Bygningsstyrelsen. Det betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige underordnelsesforhold, som Bygningsstyrelsen har i forhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende overfor ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justeringer/genforhandling af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 27

28 5 På billedet: IT-universitetet

29 5. Bilag Bilag 1 // Fordeling af resultatkrav på områderne effekt og produktion/aktivitet Resultatmål Effekt Kvalitet Aktivitet Resultatkrav R1 Kunder R2 Byggeri R3 Energi 2 2 R4 Data Viden Erfaringer 3 3 R5 Organisation og Arbejdsplads 1 1 R6 Koncernfælles mål I alt BYGNINGSSTYRELSEN // RESULTATKONTRAKT // 29

30 Bilag 2 // Resultatløn Udmålingen af resultatlønnen på baggrund af målopfyldelsen beregnes ved skemaet nedenfor. Udmålingen suppleres af departementschefens subjektive vurdering af den enkelte direktørs performance og resultater. Departementschefen kan, hvis særlige forhold taler derfor, forhøje den beregnede resultatløn, dog således at den endelige resultatløn højst bliver det dobbelte af den beregnede del og max. 25 pct. af lønrammelønnen inkl. varige tillæg fra cheflønspuljen. Den beregnede resultatløn kan også nedsættes med 50 pct., hvis væsentlige udvalgte bemærkninger eller anbefalinger fra Rigsrevisionens rapporter om institutionens forvaltningspraksis gentage i to på hinanden følgende revisioner, forudsat at der efter den første bemærknings afgivelse har været mulighed for at rette op på grundlaget for den efterfølgende revision. Det er kun undersøgte områder, som har fået karakteren ikke helt tilfredsstillende eller derunder, som vil bliver omfattet af resultatkravet. Udgangspunktet for vurderingen vil være Rigsrevisionens løbende revisionsrapporter og den foreløbige beretning om årsrevision, da den endelige beretning om årsrevision foreligger på et senere tidspunkt end ved udmåling af resultatløn til direktøren. Er der efterfølgende ændringer i den endelige årsrevision, der har betydning for udmåling af direktørens resultatløn, vil der ske en genberegning af resultatlønnen. I forbindelse med vurderingen af Bygningsstyrelsens afrapportering af målopfyldelsen for 2013, vil departementet, udover opfyldelse af de konkrete resultatkrav, overordnet vurdere hvordan og i hvilket omfang, Bygningsstyrelsen har levet op til formålet med de forskellige mål. I vurderingen vil også indgå forhold som eksempelvis sværhedsgrad af kontrakten samlet set, eventuelle resultater udenfor kontrakten, forholdet til pressen, direktørens personlige ledelse og gennemslagskraft samt vanskelige rammevilkår, som var ukendte ved kontraktens indgåelse. Resultatmålenes pointudmåling er vægtet alt afhængig af antallet af resultatkrav og det tilhørende ressourcetræk. Inden for det enkelte resultatmål kan de enkelte resultatkrav ligeledes være vægtet forskelligt. Et resultatkrav kan enten være opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og der gives tilsvarende 100 pct., 50 pct., og 0 pct. af resultatkravets samlede point alt afhængig af målopfyldelsen. R1 Kunder R2 Byggeri R3 Energi R4 Data Erfaringer- Viden R5 Organisation og Arbejdsplads R6 Koncernfælles mål I alt Vægtning: Vægtning Vægtning: Vægtning: Vægtning: Vægtning: 100 point point point point point point point point point point point point point point point point point point point point point point point I alt 19 point I alt 29 point I alt 10 point I alt 13 point I alt 8 point I alt 21 point I alt 100 point 30 // RESULTATKONTRAKT // BYGNINGSSTYRELSEN

31 Udgivet af Bygningsstyrelsen December 2012 Foto Poul Ib Henriksen torben Eskerod thomas Rahbek adam Mørk Visualisering MIR, lundgaard & Tranberg Arkitekter, arkitekt Claus H. Pryds, Statens Naturhistoriske Museum KPF Arkitekter, COWI A/S, A Enggaard A/S

32 Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby T bygst@bygst.dk