Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet"

Transkript

1 Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet Artiklen handler om de forskelligartede overvågningspraksisser, der er opstået i forbindelse med nye sociale medier. Fokus er særligt på den måde overvågning indgår som et bærende element i den sociale interaktion, hvor brugerne deler informationer med et netværk. Nøgleord: overvågning, sociale medier, deltagelse, magt English summary: Participatory surveillance and online social networking The article is about the different surveillance practices that have appeared in the wake of new social media. Focus is on how surveillance is a central part of social interaction, as users share information with a network. Keywords: surveillance, social media, participation, empowerment Indledning I denne artikel sætter jeg fokus på en type overvågning, der er særlig genkendelig i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. 1 Her viser det sig, at overvågning er en grundlæggende praksis i de sociale interaktioner (at se og blive set). Anskuet på den måde løsrives overvågningen ikke blot fra forestillingen om en uhyggelig storebror (Orwells 1984) eller som et fængslende, disciplinerende blik (Benthams panoptikon) og tænkes i stedet for ind i en mere positiv og opbyggelig sammenhæng. Artiklens ambition er derfor dels at bidrage til en pluralistisk forståelse, der ser med andre øjne på den teoretiske diskussion af overvågningspraksisser og -teknologier, og dels Etikk i praksis. Nordic Journal of Applied Ethics (2010), 4 (2), s Trondheim: Tapir Akademisk Forlag 57

2 at præsentere en ramme, som kan bidrage til bedre forståelse af begrebet deltagelse, der sammen med synlighed, magt og gensidighed er centrale i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. I det følgende afsnit præsenterer jeg kort de oftest benyttede overvågningsbegreber og nogle af de vigtigste kendetegn ved sociale fællesskaber på nettet, som oplæg til en diskussion af sikkerheds- og privatlivsproblemstillinger, der ofte fremhæves i forbindelse med det sociale liv på nettet. Herefter introducerer jeg begrebet deltagende overvågning som et alternativt perspektiv på social interaktion. Formålet er her at bidrage til bedre at kunne forstå de grunde og hensigter, som mennesker kan have til at tage del i deres egen overvågning en praksis, der ikke kan forklares fra et orwelliansk, panoptisk eller andet velkendt overvågningsperspektiv. Overvågningsbegreber Vores forståelse af overvågning er stærkt præget af fiktionens verden. Her vil jeg især fremhæve George Orwells 1984 (1949), der langt hen ad vejen har udstyret os med forestillinger og begreber, som har været flittigt brugt i den offentlige debat. Også inden for forskningen i overvågning har den famøse Big Brother spillet en afgørende rolle for teoriudviklingen, ligesom andre begreber fra denne romans univers har været taget i brug som forståelsesramme. Udover Orwells bog har Jeremy Benthams fængselsskitser fra slutningen af det attende århundrede om et «panoptikon» haft stor indflydelse på moderne teorier om overvågning. I en samling breve udgivet i 1791 fremlagde Bentham sin ide om et bygningsværk, der skulle muliggøre effektivt opsyn og kontrol. Ordet panoptikon er en nydannelse af de græske ord «pan» (alt) og «optikos» (vedrørende synet) og betyder noget i retning af «det altseende sted», for det karakteristiske ved en panoptisk bygning er, at der fra ét bestemt sted er overblik over hele bygningen. Bentham er en central skikkelse indenfor utilitarismen, og denne tankegangs økonomiske maksimeringsprincip kan spores i den panoptiske bygning. Her gælder det om at opnå størst muligt overblik med færrest mulige menneskelige ressourcer. Samtidig opnås den mest effektive straf med mindst mulig lidelse, da udviklingen fra pinestraf til systematisk indespærring må betegnes som et humanistisk fremskridt i straffehistorien. 2 I dag kender vi primært Benthams panoptikon i Michael Foucaults fortolkning. I bogen Surveiller et punir (1975, da. Overvågning og straf, 2002) kortlægger Foucault strafferettens europæiske historie fra den middelalderlige pinestraf til den moderne tids fængselsstraf. Det er historien om udviklingen fra den offentlige, spektakulære og øjeblikkelige afstraffelse eksempelvis i form af afhuggelse af lemmer til tidsbestemt indespærring, hvor forbryderne gemmes væk i fængsler. Foucault beskriver panoptismen som en ny politisk anatomi, hvor disciplinen erstatter en tidligere suveræn magt- 58 ETIKK I PRAKSIS NR

3 instans (f.eks. kongen), der manifesterede sig i pomp og pragt. I stedet udøves magten på en mere skjult måde ved at objektivere og skabe viden om dem, der skal kontrolleres. Panoptismen er altså en disciplinerende magt, der vil dressere og manipulere kroppen, og panoptismen har derfor både en negativ funktion, der virker afgrænsende, og en positiv funktion, som er produktiv. På hospitalet giver den disciplinerende magt sig til kende på mange måder, idet afgrænsninger og regler er nødvendige for at producere sundhed tilsvarende fængslernes produktion af lovlydighed, skolernes produktion af vidende elever og hærens produktion af ødelæggelseskraft. Disciplinens midler er eksercits, optegnelser, rapportering, inddeling, undersøgelse, regulering og ikke mindst overvågning, som spiller en central rolle som en slags «synliggørelsesinstrument», der sikrer kontrol af det enkelte menneske. Disciplinens magtudøvelse sker således væsentligst gennem blikket, nærmere bestemt det altoverskuende øje. Disse to emner tanken om en uhyggelig storebror og en plantegning af et fængsel har altså stået som centrale referencepunkter indenfor overvågningsforskningen og i den offentlige debat. Det kan derfor ikke undre, at overvågningens mere bekymrende sider har fyldt godt i litteraturen og debatten. Ofte er overvågningspraksisser og -teknologier blevet forstået som undertrykkende, ubehagelige og måske ligefrem nedbrydende. En grundtanke er her, at overvågning er en måde, hvorpå man udøver magt med særligt fokus på at kontrollere andre. Indenfor særligt den sociologiske tradition for overvågningsforskning har magtbegrebet spillet en stor rolle, dels med udgangspunkt i Foucaults tænkning, og dels med sociologen James Rules bog Privat lives and public surveillance (1973), der i øvrigt blev udgivet to år før Foucaults indflydelsesrige værk. Rules bog, der ikke er nær så kendt som Foucaults, har med sit fokus på sociale forandringer snarere end privatlivets fred været en tydelig inspirationskilde for eksempelvis David Lyon, som må regnes blandt de mest toneangivende overvågningsforskere de seneste femten år. Lyon har særligt med bøgerne Surveillance society (2001) og Surveillance studies (2007) markeret sig som en central skikkelse indenfor dette forskningsområde, hvor overvågningens samfundsmæssige aspekter underkastes et kritisk blik. Sociale fællesskaber på nettet I de senere år har sociale fællesskaber forandret sig fra at være undergrundskultur til at være hovedaktiviteten på internettet (Lenhart & Madden 2007). Det er ikke længere blot entusiaster, der udveksler tekstbeskeder i simple nyhedsgrupper; nu tilbyder en lang række websider og tjenester at danne rammen om forskellige former for social interaktion mellem eksempelvis kolleger, familie, skolekammerater og helt fremmede. Disse tjenester Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 59

4 indeholder som regel profiler, samt muligheden for at knytte forbindelser til andre brugere, ligesom der ofte er mulighed for forskellige former for kommunikation og udvekslinger (boyd & Ellison 2007). Der er mange eksempler på sådanne sociale fællesskaber på nettet, og de har ofte rod i web 2.0-tjenester eller -hjemmesider. En lang række forskelligartede tjenester tilbyder måder at kommunikere, informere og ikke mindst at socialisere. Det kan være i form af en bloggingsoftware (f.eks. Wordpress og Blogger), hvor en eller flere forfattere deler tanker om forskelligartede emner, lige fra det meget private til det det rent arbejdsmæssige eller faglige (Rettberg 2008), og det kan være i form af «tweets», det vil sige korte beskeder, som faciliteres af den populære tjeneste Twitter. Ligeledes kan man med tjenester som del.icio.us, furl og digg dele internetbogmærker og dermed vise, hvilke «input» man for tiden er udsat for. Med tjenester som Last.fm er det muligt at vise andre, hvilken musik, der lyttes til netop nu, og med tjenester som Foursquare og Google Latitude kan man vise, hvor man præcis befinder sig geografisk. Endelig er tjenesten Facebook, der samler og dyrker alle disse muligheder, en central del af social interaktion på nettet i dag. Når disse ellers adskilte strømme af informationer løber sammen, danner de et nuanceret billede af brugerprofilerne. Det har ført til en række bekymringer angående eventuelle krænkelser af brugernes privatliv, ligesom problemstillinger omkring social udstødelse, diskrimination og forringede jobmuligheder har været nævnt både i den offentlige debat og i forskningslitteraturen (Tribble 2005). Som en del af denne debat har været et fokus på at oplyse og opdrage især unge om deres adfærd i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Argumentet er, at siden brugerne tilsyneladende ikke forstår hverken de kortsigtede eller langsigtede konsekvenser af sociale interaktioner på nettet, så er det nødvendigt at sætte ind med informationer og vejledning om disse emner. Det er altså en udbredt opfattelse, at sociale fællesskaber på nettet kan udgøre en fare for de mennesker, der tager del i dem. Denne frygt kan henføres til nogle af de særlige kendetegn, der gør sig gældende ved netbaserede fællesskaber, og her har den amerikanske forsker danah boyd foreslået fire interessante træk. Ifølge boyd (2007) er sociale fællesskaber på nettet kendetegnet ved, at de er blivende (persistency), søgbare (searchability), kan kopieres (replicability) samt have et skjult publikum (invisible audiences). Sociale fællesskaber på nettet har en særlig blivende karakter, eftersom den sociale kommunikation og de andre genererede informationer gemmes på servere i et ukendt tidsrum. Konsekvensen af det er selvfølgelig, at hvad folk blogger om, herunder kommentarer til blogposter, samt anden tilsyneladende øjeblikkelig og situationsbaseret kommunikation vil være tilgængelig på et senere tidspunkt og i måske helt andre sammenhænge. Eksempelvis kan ungdommelige udskejelser på nettet måske dukke op, når en mulig arbejdsgiver googler navnet på en ansøger, der således stilles i en pin- 60 ETIKK I PRAKSIS NR

5 lig og måske karriereskadelig position. Det er i hvert fald det, som skeptikere frygter. Det andet kendetegn er søgbarhed, og det gør informationer væsentligt lettere tilgængelige. Blot ved at indtaste et par målrettede søgeord, præsenteres de informationer, der ledes efter, i prioriteret rækkefølge i forhold til søgningen, og dermed overflødiggøres tidskrævende indsamling og sortering. Denne tilnærmelsesvis øjeblikkelige adgang til det, der søges efter, forandrer tilgængeligheden sammenlignet med den langsommelige proces, hvor informationer manuelt skal «graves» frem. For det tredje kan de sociale fællesskaber på nettet kopieres og reproduceres i mange forskellige sammenhænge qua deres digitale beskaffenhed. Ligesom med andre former for digital information kan social kommunikation på nettet løsrives fra det specifikke medie og endda ændres, før det reproduceres og distribueres i helt andre sammenhænge. Det fjerde og sidste kendetegn, som danah boyd peger på, er det usynlige publikum, sociale fællesskaber på nettet kan have. Det er ofte sådan, at brugerne kommunikerer med et bestemt publikum i tankerne, f.eks. deres venner, men de sociale fællesskaber er i mange tilfælde mere eller mindre synlige for alle med adgang til de specifikke websider, f.eks. Facebook, MySpace eller danske Arto. 3 Dermed bliver den sociale information tilgængelig for et stort publikum i princippet alle med internetadgang. Tilsammen gør disse fire træk, at de sociale relationer på nettet har en blivende karakter, der rækker ud over de involverede personers kontrol. Dermed bliver social interaktion, der sædvanligvis opfattes som noget nærværende og knyttet til bestemte situationer, forandret til det modsatte, det vil sige asynkrone og offentlige relationer. Sagt på en anden måde, så bliver det, der tænkes som nærværende, til et stadigt potentiale for fremtiden. Snushanernes ønskedrøm Sociale fællesskaber er i høj grad baseret på hverdagslivets sprog og situationer, og de står derfor for noget, der i udgangspunktet hører privatlivet til. Disse private sociale interaktioner foregår imidlertid på nettet, der er tilgængeligt for et større publikum, som det fremgår af det ovenstående. Dette dilemma er selvfølgelig centralt for diskussionen af overvågning og privatlivets fred i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet, særligt i forbindelse med sekundære anvendelsesmuligheder af de mange informationer. Det er bredt accepteret, at terrorangrebene den 11. september 2001 har ført til skærpet og måske fremskyndet overvågning i statslig regi, særligt i USA og mange europæiske lande (Lyon 2003). Denne interesse retter sig også mod sociale fællesskaber på nettet. Tilsyneladende støtter en af de amerikanske efterretningstjenester, NSA (National Security Agency), fors- Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 61

6 kning i og udvikling af metoder til systematisk at «høste» de mange informationer, der deles i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet (Marks 2006). Det er ikke svært at forstå, hvorfor myndighederne kan have en sådan interesse i sociale fællesskaber på nettet. For at kunne profilere og dermed identificere kriminelle og potentielle terrorister, er det en stor fordel at kunne sammenkøre mange typer af informationer. Det kan eksempelvis være informationer angående sociale relationer, herunder delte interesser og aktiviteter, omgangskreds, samt personlige oplysninger om politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, seksuel orientering og en lang række af andre præferencer, holdninger og vaner. Det er netop informationer som disse, der gøres tilgængelige i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. De fleste tjenester, som faciliterer sociale fællesskaber på nettet, beder deres brugere om at dele netop sådanne oplysninger, ligesom den slags informationer deles i forbindelse med hverdagens kommunikation mellem brugerne. Dermed er de informationer til rådighed, der skal til for at profilere folk, tilmed uden brug af avancerede overvågningsteknologier, agenter og andet udstyr, der kan være som taget ud af en spionroman. Det er brugerne selv, som publicerer disse informationer, der i mange tilfælde er frit tilgængelige og nemme at indsamle. Således er sociale fællesskaber på nettet med god grund blevet kaldt for «snushanernes ønskedrøm» («a snoop s dream») (Marks, 2006). Man kan udtrykke det på den måde, at det blot er et spørgsmål om at forbinde de løse ender. Personfølsomme informationer er tilgængelige og kan kombineres fra flere forskellige kilder på en måde, hvor helheden kan give mere mening end de enkelte dele. For at illustrere denne situation kan vi bruge David Lyons begreb om «utætte beholdere» («leaky containers») (Lyon 2001: 37 48). Lyon bruger dette begreb til at beskrive, hvordan informationer flyder frit mellem forskellige sektorer i samfundet. Resultatet er, at oplysninger fra adskilte kontekster, f.eks. privatliv, arbejdsliv og forbrug, flyder sammen i stedet for at forblive adskilte informationer. Vi kan finde eksempler i mange sammenhænge, men et tankevækkende et af slagsen er et sammenfald af politiarbejde og sociale fællesskaber på nettet. Ifølge en historie i medierne (Maxcer 2007) har politiet i Canada og USA brugt videodelingstjenesten YouTube i deres efterforskningsarbejde. Ved at postere klip optaget med overvågningskameraer, der viser forbrydere i færd med at begå kriminalitet, forsøger politiet at indhente oplysninger fra befolkningen på en måde, der drager fordel af de nye mediers muligheder. At politiet bruger sociale fællesskaber på nettet i dette tilfælde en videodelingstjeneste er et eksempel på utætte beholdere, eftersom det offentlige og det private, det formelle og det sociale, blandes på helt nye måder. Social interaktion bliver et redskab for politiet, ligesom politiets efterforskning bliver en del af den sociale interaktion. 62 ETIKK I PRAKSIS NR

7 Deltagende overvågning Sociale fællesskaber på nettet implicerer adskillige problemstillinger, hvor forskellige praksisser for overvågning kan vise sig etisk uforsvarlige. Det er klart, at sådanne sammenhænge må undgås, og at en vigtig opgave består i at identificere og forebygge uhensigtsmæssige måder at overvåge. Denne vigtige opgave skal imidlertid ikke overskygge andre mere positive eller opbyggelige overvågningspraksisser, som vi møder på nettet. Her indgår overvågning som en del af en praksis af sociale interaktioner, hvor brugerne dels formidler informationer om sig selv, og dels følger med i andres aktiviteter. Denne måde at forholde sig på i forbindelse med overvågning er svær at forklare ud fra gængse overvågningsbegreber som f.eks. panoptisme. I det følgende vil jeg stille skarpt på disse aspekter og introducere begrebet «deltagende overvågning» («participatory surveillance» 4 ). I den forbindelse vil jeg særligt fokusere på fire emner: synlighed, deltagelse, magt og gensidighed. Synlighed Synlighed er et centralt emne i denne sammenhæng, da den visuelle metafor som bekendt indgår i ordet «overvågning». Ofte udlægges overvågning som en hierarkisk praksis med henvisning til ordets etymologi. Ordet kommer af det franske «surveiller», der kan oversættes til «våge over» eller det mere brugte «overvåge». Det franske ord leder tanken hen på en situation, hvor en person er placeret over en anden og bruger denne position til at holde øje. Tanken er, at en sådan hævet position giver overblik og bedre udsyn, og placeringen er dermed gunstig. Denne visuelle metafor ligger til grund for udlægningen af overvågning som en magtrelation, hvor overvågeren kontrollerer den overvågede. Synlighed bliver dermed en svaghed; den, der kan ses, er samtidig sårbar for et kontrollerende blik. Denne forståelse af overvågning som en hierarkisk magtrelation er udbredt såvel i hverdagsbrug som i den offentlige og den akademiske debat og i kulturelle sammenhænge. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi med fordel kan se med nye øjne på disse relationer, men først er det hensigtsmæssigt at uddybe tanken om synlighed som en svaghed. Det væsentligste eksempel er formentlig Orwells beskrivelse af et overvågningssamfund, hvor borgernes komplette synlighed er et vigtigt element Her er synligheden et værktøj for staten personificeret ved Big Brother til at nedbryde det enkelte individ for derefter at kunne opbygge en mønsterborger. Denne formynderiske vision har træk tilfælles med Benthams ide om et Panoptikon, hvor fangerne (eller arbejderne, eleverne, soldaterne...) disciplineres. Her fungerer synligheden som et vigtigt instrument i forbindelse med den individuelle afretning. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 63

8 Denne ide om synlighed som noget, der kan bruges til at nedbryde, kontrollere og eventuelt genopbygge er velkendt fra romaner, film og computerspil (Albrechtslund 2008). Ligeledes er overvågning ikke blot et flittigt brugt tema i fiktionens verden, det er også et vigtigt aspekt ved den måde, som historier fortælles på. I de senere år har vi set en række eksempler på, at hollywoodfilm har indlemmet tv-overvågning som en del af filmenes æstetik, og det kan for eksempel være på den måde, at der klippes til billeder fra tv-overvågningskameraer. Disse billeders ofte uklare og lidt distancerede karakter bliver således en del af æstetikken og den narrative struktur (Kammerer 2004; Levin 2002). Et eksempel, der illustrerer denne tematiske og strukturelle rolle som overvågning spiller, er den amerikanske spændingsserie 24 timer (24, Fox News). Her fortælles historierne i et højt tempo, og plottet er ofte baseret på informationer, der indhentes ved hjælp af overvågning i realtid. De forskellige overvågningsteknologier og -prakssiser, der anvendes, er for eksempel GPS og indtrængning i databaser, ligesom billeder fra satellitter og tv-overvågning er integreret i alle episoder. En karakteristisk måde, som handlingen udspiller sig på i 24 timer, er med computereksperten Chloe O Brien (Mary Lynn Rajskub) siddende ved en computer, mens hun via headset er i kontakt med Jack Bauer (Kiefer Sutherland), seriens über-agent, mens han udfører en ofte vanskelig og farlig mission. Sådanne scener udspiller sig som regel på den måde, at Chloe hele tiden faciliterer Jacks handlinger ved at tilvejebringe relevante oplysninger ved hjælp af overvågning. Deltagelse Når vi reflekterer over deltagelse i forbindelse med overvågning, er det vigtigt at sondre mellem det, jeg her vil kalde «ægte» deltagelse, over for pseudo-deltagelse. For at der kan være tale om ægte deltagelse, kræver det et aspekt af frihed, hvorimod mere eller mindre tvungen deltagelse må klassificeres som pseudo-deltagelse. På samme måde som muligheden for et frit valg kræver, at den handlende person ikke er fuldstændigt underlagt tvang, så kræver den form for deltagelse, som vi her taler om, at personen som minimum har mulighed for at vælge ikke at deltage 5 Det er vigtigt at præcisere, at ægte deltagelse ikke nødvendigvis er motiveret af personlige interesser eller ønsker. Når man eksempelvis tager aktivt del i nødhjælpsarbejde, så kan dette engagement naturligvis være givende i form af tanken om at «gøre en forskel», men det kan samtidig være ganske krævende og omkostningsfuldt for nødhjælpsarbejderen. På samme måde kan andre situationer, der relaterer til arbejde eller fritidsbeskæftigelser, have karakter af aktiv, frivillig deltagelse, men som ikke involverer en snæver personlig gevinst. 64 ETIKK I PRAKSIS NR

9 Denne form for deltagelse må adskilles skarpt fra den deltagelse, som forekommer i forbindelse med Benthams panoptikon og det samfund, der beskrives i Orwells Her er deltagelsen kun tilsyneladende ægte. Et panoptikon er bygget op på en sådan måde, at fangerne (eller eleverne, arbejderne, soldaterne...) selv tager del i deres egen overvågning. Det sker på den måde, at overvågerens blik internaliseres af den, som bliver overvåget. På lignende måde i Orwells roman, hvor borgerne i Oceanien tager del i deres egen (og andres) overvågning som et led i deres «kærlighed» til Big Brother. I begge tilfælde pålægges overvågningen af noget udefrakommende, dels som fange i en magtrelation (Foucault 1975) eller som resultat af hjernevask udført af «Ministry of Love» (Orwell 1949). Udover skellet mellem ægte deltagelse og pseudo-deltagelse, så er det hensigtsmæssigt at sondre mellem «aktiv» og «passiv» deltagelse, selvom disse niveauer i praksis ofte overlapper hinanden. Med passiv deltagelse tænker jeg på sammenhænge, som ikke umiddelbart falder under de former for pseudo-deltagelse, som beskrevet ovenfor, men hvor deltageren alligevel ikke kan siges at have truffet et aktivt valg. Sådanne sammenhænge indgår vi alle i, og et nærliggende eksempel er vores deltagelse i samfundet. Her deltager vi qua vores demokratiske rettigheder, ligesom vi er forpligtet af landets love, men der er langt fra tale om deltagelse i Orwells totalitære forstand. Man kan diskutere, hvorvidt deltagelse i samfundet har panoptiske træk, eftersom Foucault netop argumenterer for denne position i forbindelse med det moderne samfund (1975). Problemstillingen viser, at ligesom forholdet mellem aktiv og passiv deltagelse udgør pseudo-deltagelse og det, jeg her kalder passiv deltagelse, snarere et kontinuum end to skarpt afgrænsede enheder. Passiv deltagelse er altså karakteriseret ved, at vi mere eller mindre bevidst og frivilligt indgår i forskellige sammenhænge, der er præget af overlevering, for eksempel i form af politiske systemer eller andre traditioner. Vi er her deltagere i et «flow», uden aktivt at tage stilling til denne ramme for vores liv og handlinger. Anderledes tager det sig ud med aktiv deltagelse, der er kendetegnet ved en form for engagement, som går ud over det forhold, at man er situeret i tid og sted samt i kulturelle og sociale relationer. Der er altså tale om aktiv stillingtagen eller om situationer, hvor man selv gør noget for at deltage. Når jeg taler om deltagende overvågning, så er der tale om det, jeg ovenfor kalder ægte, aktiv deltagelse, hvor synligheden som oftest vil opfattes som noget positivt. Der er naturligvis mange sammenhænge, hvor en sådan form for overvågning kan udfolde sig i praksis, ligesom der er en mangfoldigheder af måder, det kan ske på. Eksemplet, som jeg her fremhæver, er sociale fællesskaber på nettet, men i princippet kan deltagende overvågning være del af en bred vifte af forskelligartede praksisser. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 65

10 Magt Som tidligere nævnt udtrykker en hierarkisk forståelse af overvågning ofte en magtrelation, som favoriserer den person, der udfører overvågningen og reducerer den person, som er under overvågning til et magtesløst, passivt subjekt, der kontrolleres af overvågerens blik. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, så forekommer denne praksis ikke at kunne beskrives fyldestgørende ud fra en hierarkisk forståelse af overvågning. Her er det ikke sådan, at overvågningspraksisserne nedbryder de personer, der tager del i den. Hverken som overvågere, der følger andres informationsstrømme eller endnu vigtigere som overvåget, der selv bidrager væsentligt til disse informationsstrømme. Det er snarere sådan, at disse overvågningspraksisser er del af en «leg» med identiteter, som kan være med til at opbygge fremfor for at nedbryde subjektiviteten. Et eksempel, der kan illustrere dette, er Hille Koskelas (2004) overvejelser angående brugen af webcam, tv-serier og mobiltelefoner. Hun introducerer begrebet «magtgivende ekshibitionisme» («empowering exhibitionism») til at beskrive en praksis, hvor man deler ganske intime detaljer fra sit privatliv. Koskela argumenterer, at de deltagende personer så at sige gør krav på deres eget liv ved at engagere sig i denne ekshibitionistiske konstruktion af deres eget liv (Koskela 2004: 206). Denne måde at forstå overvågning på er med til at forandre den hierarkiske, vertikale overvågningsrelation til et gensidigt, horisontalt forhold mellem mere ligeværdige aktører. Her bliver synlighed til et positivt værktøj, der kan bruges til at imødegå den mulige skam, der kan være associeret med ikke at holde visse dele af privatlivet for sig selv. Derfor kan ekshibitionisme være en form for frigørelse, da det udtrykker en praktisk afvisning af at være ydmyg (Koskela 2004: 210). Gensidighed Som diskussionen om magt ovenfor viser, kan den hierarkiske forståelse af overvågning ikke alene på fyldestgørende vis forklare overvågningens karakter. Det etymologiske udgangspunkt, hvor overvågerens blik fastholder den overvågede i et kontrollerende greb, synes ikke at kunne indfange alle overvågningssituationer, særligt ikke de praksisser vi finder i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Her er der snarere tale om en «flad» relation, hvor den overvågede ikke er fanget af overvågerens blik, men i stedet for bliver en aktør med egen dagsorden. Det kan eksempelvis være i form af modstand mod overvågerens blik (Ball & Wilson 2000; McGrath 2004), eller, som vi så ovenfor, kan det komme til udtryk på en mere positiv måde i form af «magtgivende ekshibitionisme» (Koskela 2004). Fælles for disse alternative måder at beskrive overvågning er et fokus på gensidighed. Ligeledes er den overvågedes modstand mod overvågerens 66 ETIKK I PRAKSIS NR

11 blik og den overvågedes dyrkelse af synlighed udtryk for et skift fra passiv til aktiv. Den overvågede er ikke et passivt offer for overvågerens blik, men en aktiv part i relation, men denne gensidighed er dog ikke nødvendigvis frigørende. Mark Andrejevic (2005) har beskrevet den som en form for «lateral overvågning» («lateral surveillance»), det vil sige en praksis, hvor overvågningen er spundet ind i mange af hverdagens gøremål. Der er altså tale om en individuel aktivitet, hvor almindelige mennesker bruger overvågningspraksisser og -teknologier til at holde øje med kærester, familie og venner (Andrejevic 2005: 488). Overvågningen er her ikke noget, som er begrænset til at udgå fra staten eller virksomheder, men noget som vi alle kan give os i kast med. Her er overvågningen ikke noget ekstraordinært, snarere noget almindeligt som vi alle tager del i. Andrejevics pointe er, at vi dermed alle bliver spioner i det fængselsagtige samfund som vi kender fra Foucault. Det er de panoptiske principper, der har spredt sig fra fængslets gange til samfundets principper og ifølge Andrejevic videre til almindelig menneskers hverdagsliv. En konsekvens af denne forskydning er, at der ikke længere er vandtætte skotter mellem politi- og spionteknologier og sociale teknologier. Andrejevic (2005: 8) påpeger, at der nu er et tankevækkende sammenfald mellem de teknologier og praksisser som efterretningstjenester bruger, og dem som bruges i forbindelse med dating, børneopdragelse og almindelig social interaktion mellem venner og bekendte. Lateral overvågning er et interessant og tankevækkende begreb, men det kan efter min vurdering ikke på en tilstrækkelig måde give os en forståelse af sociale fællesskaber på nettet, som beskrevet ovenfor. Begrebet fastholder grundelementerne fra den panoptiske ide, hvor det disciplinære samfund blot har udviklet sig til et spionsamfund. Omvendt er ideen om overvågning som en gensidig praksis værd at holde fast i, da det element svarer ganske godt til nogle af de overvågningspraksisser, som jeg har været inde på tidligere. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, er der altså ofte tale om en struktur, hvor overvågningen går begge veje, og en sådan relation er derfor horisontal snarere end vertikal. Konklusion Min ambition med denne artikel er ikke at erstatte andre forståelser af overvågning, endsige at insistere på en udtømmende forståelse af de overvågningsteknologier og -praksisser, der har at gøre med sociale fællesskaber på nettet. Mit håb er at bidrage dels til overvågningsdiskussionen og dels til forståelsen af sociale fællesskaber ved at sætte fokus på elementer, der kan være gensidigt belysende. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 67

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Internettet og Web 2.0

Internettet og Web 2.0 Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012 BOGBRANCHEN I januar 2012 sagde 20 % af amerikanerne at de har læst en e- bog i løbet af det seneste år Pew Research Centers Internet and american Life Projects Det er et spring på 5 %point i forhold til

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Mange kommuner oplever, at borgernes engagement i lokaldemokratiet er faldende, men undersøgelser viser, at to tredjedele af befolkningen er interesseret, eller

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere