Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet
|
|
- Susanne Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet Artiklen handler om de forskelligartede overvågningspraksisser, der er opstået i forbindelse med nye sociale medier. Fokus er særligt på den måde overvågning indgår som et bærende element i den sociale interaktion, hvor brugerne deler informationer med et netværk. Nøgleord: overvågning, sociale medier, deltagelse, magt English summary: Participatory surveillance and online social networking The article is about the different surveillance practices that have appeared in the wake of new social media. Focus is on how surveillance is a central part of social interaction, as users share information with a network. Keywords: surveillance, social media, participation, empowerment Indledning I denne artikel sætter jeg fokus på en type overvågning, der er særlig genkendelig i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. 1 Her viser det sig, at overvågning er en grundlæggende praksis i de sociale interaktioner (at se og blive set). Anskuet på den måde løsrives overvågningen ikke blot fra forestillingen om en uhyggelig storebror (Orwells 1984) eller som et fængslende, disciplinerende blik (Benthams panoptikon) og tænkes i stedet for ind i en mere positiv og opbyggelig sammenhæng. Artiklens ambition er derfor dels at bidrage til en pluralistisk forståelse, der ser med andre øjne på den teoretiske diskussion af overvågningspraksisser og -teknologier, og dels Etikk i praksis. Nordic Journal of Applied Ethics (2010), 4 (2), s Trondheim: Tapir Akademisk Forlag 57
2 at præsentere en ramme, som kan bidrage til bedre forståelse af begrebet deltagelse, der sammen med synlighed, magt og gensidighed er centrale i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. I det følgende afsnit præsenterer jeg kort de oftest benyttede overvågningsbegreber og nogle af de vigtigste kendetegn ved sociale fællesskaber på nettet, som oplæg til en diskussion af sikkerheds- og privatlivsproblemstillinger, der ofte fremhæves i forbindelse med det sociale liv på nettet. Herefter introducerer jeg begrebet deltagende overvågning som et alternativt perspektiv på social interaktion. Formålet er her at bidrage til bedre at kunne forstå de grunde og hensigter, som mennesker kan have til at tage del i deres egen overvågning en praksis, der ikke kan forklares fra et orwelliansk, panoptisk eller andet velkendt overvågningsperspektiv. Overvågningsbegreber Vores forståelse af overvågning er stærkt præget af fiktionens verden. Her vil jeg især fremhæve George Orwells 1984 (1949), der langt hen ad vejen har udstyret os med forestillinger og begreber, som har været flittigt brugt i den offentlige debat. Også inden for forskningen i overvågning har den famøse Big Brother spillet en afgørende rolle for teoriudviklingen, ligesom andre begreber fra denne romans univers har været taget i brug som forståelsesramme. Udover Orwells bog har Jeremy Benthams fængselsskitser fra slutningen af det attende århundrede om et «panoptikon» haft stor indflydelse på moderne teorier om overvågning. I en samling breve udgivet i 1791 fremlagde Bentham sin ide om et bygningsværk, der skulle muliggøre effektivt opsyn og kontrol. Ordet panoptikon er en nydannelse af de græske ord «pan» (alt) og «optikos» (vedrørende synet) og betyder noget i retning af «det altseende sted», for det karakteristiske ved en panoptisk bygning er, at der fra ét bestemt sted er overblik over hele bygningen. Bentham er en central skikkelse indenfor utilitarismen, og denne tankegangs økonomiske maksimeringsprincip kan spores i den panoptiske bygning. Her gælder det om at opnå størst muligt overblik med færrest mulige menneskelige ressourcer. Samtidig opnås den mest effektive straf med mindst mulig lidelse, da udviklingen fra pinestraf til systematisk indespærring må betegnes som et humanistisk fremskridt i straffehistorien. 2 I dag kender vi primært Benthams panoptikon i Michael Foucaults fortolkning. I bogen Surveiller et punir (1975, da. Overvågning og straf, 2002) kortlægger Foucault strafferettens europæiske historie fra den middelalderlige pinestraf til den moderne tids fængselsstraf. Det er historien om udviklingen fra den offentlige, spektakulære og øjeblikkelige afstraffelse eksempelvis i form af afhuggelse af lemmer til tidsbestemt indespærring, hvor forbryderne gemmes væk i fængsler. Foucault beskriver panoptismen som en ny politisk anatomi, hvor disciplinen erstatter en tidligere suveræn magt- 58 ETIKK I PRAKSIS NR
3 instans (f.eks. kongen), der manifesterede sig i pomp og pragt. I stedet udøves magten på en mere skjult måde ved at objektivere og skabe viden om dem, der skal kontrolleres. Panoptismen er altså en disciplinerende magt, der vil dressere og manipulere kroppen, og panoptismen har derfor både en negativ funktion, der virker afgrænsende, og en positiv funktion, som er produktiv. På hospitalet giver den disciplinerende magt sig til kende på mange måder, idet afgrænsninger og regler er nødvendige for at producere sundhed tilsvarende fængslernes produktion af lovlydighed, skolernes produktion af vidende elever og hærens produktion af ødelæggelseskraft. Disciplinens midler er eksercits, optegnelser, rapportering, inddeling, undersøgelse, regulering og ikke mindst overvågning, som spiller en central rolle som en slags «synliggørelsesinstrument», der sikrer kontrol af det enkelte menneske. Disciplinens magtudøvelse sker således væsentligst gennem blikket, nærmere bestemt det altoverskuende øje. Disse to emner tanken om en uhyggelig storebror og en plantegning af et fængsel har altså stået som centrale referencepunkter indenfor overvågningsforskningen og i den offentlige debat. Det kan derfor ikke undre, at overvågningens mere bekymrende sider har fyldt godt i litteraturen og debatten. Ofte er overvågningspraksisser og -teknologier blevet forstået som undertrykkende, ubehagelige og måske ligefrem nedbrydende. En grundtanke er her, at overvågning er en måde, hvorpå man udøver magt med særligt fokus på at kontrollere andre. Indenfor særligt den sociologiske tradition for overvågningsforskning har magtbegrebet spillet en stor rolle, dels med udgangspunkt i Foucaults tænkning, og dels med sociologen James Rules bog Privat lives and public surveillance (1973), der i øvrigt blev udgivet to år før Foucaults indflydelsesrige værk. Rules bog, der ikke er nær så kendt som Foucaults, har med sit fokus på sociale forandringer snarere end privatlivets fred været en tydelig inspirationskilde for eksempelvis David Lyon, som må regnes blandt de mest toneangivende overvågningsforskere de seneste femten år. Lyon har særligt med bøgerne Surveillance society (2001) og Surveillance studies (2007) markeret sig som en central skikkelse indenfor dette forskningsområde, hvor overvågningens samfundsmæssige aspekter underkastes et kritisk blik. Sociale fællesskaber på nettet I de senere år har sociale fællesskaber forandret sig fra at være undergrundskultur til at være hovedaktiviteten på internettet (Lenhart & Madden 2007). Det er ikke længere blot entusiaster, der udveksler tekstbeskeder i simple nyhedsgrupper; nu tilbyder en lang række websider og tjenester at danne rammen om forskellige former for social interaktion mellem eksempelvis kolleger, familie, skolekammerater og helt fremmede. Disse tjenester Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 59
4 indeholder som regel profiler, samt muligheden for at knytte forbindelser til andre brugere, ligesom der ofte er mulighed for forskellige former for kommunikation og udvekslinger (boyd & Ellison 2007). Der er mange eksempler på sådanne sociale fællesskaber på nettet, og de har ofte rod i web 2.0-tjenester eller -hjemmesider. En lang række forskelligartede tjenester tilbyder måder at kommunikere, informere og ikke mindst at socialisere. Det kan være i form af en bloggingsoftware (f.eks. Wordpress og Blogger), hvor en eller flere forfattere deler tanker om forskelligartede emner, lige fra det meget private til det det rent arbejdsmæssige eller faglige (Rettberg 2008), og det kan være i form af «tweets», det vil sige korte beskeder, som faciliteres af den populære tjeneste Twitter. Ligeledes kan man med tjenester som del.icio.us, furl og digg dele internetbogmærker og dermed vise, hvilke «input» man for tiden er udsat for. Med tjenester som Last.fm er det muligt at vise andre, hvilken musik, der lyttes til netop nu, og med tjenester som Foursquare og Google Latitude kan man vise, hvor man præcis befinder sig geografisk. Endelig er tjenesten Facebook, der samler og dyrker alle disse muligheder, en central del af social interaktion på nettet i dag. Når disse ellers adskilte strømme af informationer løber sammen, danner de et nuanceret billede af brugerprofilerne. Det har ført til en række bekymringer angående eventuelle krænkelser af brugernes privatliv, ligesom problemstillinger omkring social udstødelse, diskrimination og forringede jobmuligheder har været nævnt både i den offentlige debat og i forskningslitteraturen (Tribble 2005). Som en del af denne debat har været et fokus på at oplyse og opdrage især unge om deres adfærd i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Argumentet er, at siden brugerne tilsyneladende ikke forstår hverken de kortsigtede eller langsigtede konsekvenser af sociale interaktioner på nettet, så er det nødvendigt at sætte ind med informationer og vejledning om disse emner. Det er altså en udbredt opfattelse, at sociale fællesskaber på nettet kan udgøre en fare for de mennesker, der tager del i dem. Denne frygt kan henføres til nogle af de særlige kendetegn, der gør sig gældende ved netbaserede fællesskaber, og her har den amerikanske forsker danah boyd foreslået fire interessante træk. Ifølge boyd (2007) er sociale fællesskaber på nettet kendetegnet ved, at de er blivende (persistency), søgbare (searchability), kan kopieres (replicability) samt have et skjult publikum (invisible audiences). Sociale fællesskaber på nettet har en særlig blivende karakter, eftersom den sociale kommunikation og de andre genererede informationer gemmes på servere i et ukendt tidsrum. Konsekvensen af det er selvfølgelig, at hvad folk blogger om, herunder kommentarer til blogposter, samt anden tilsyneladende øjeblikkelig og situationsbaseret kommunikation vil være tilgængelig på et senere tidspunkt og i måske helt andre sammenhænge. Eksempelvis kan ungdommelige udskejelser på nettet måske dukke op, når en mulig arbejdsgiver googler navnet på en ansøger, der således stilles i en pin- 60 ETIKK I PRAKSIS NR
5 lig og måske karriereskadelig position. Det er i hvert fald det, som skeptikere frygter. Det andet kendetegn er søgbarhed, og det gør informationer væsentligt lettere tilgængelige. Blot ved at indtaste et par målrettede søgeord, præsenteres de informationer, der ledes efter, i prioriteret rækkefølge i forhold til søgningen, og dermed overflødiggøres tidskrævende indsamling og sortering. Denne tilnærmelsesvis øjeblikkelige adgang til det, der søges efter, forandrer tilgængeligheden sammenlignet med den langsommelige proces, hvor informationer manuelt skal «graves» frem. For det tredje kan de sociale fællesskaber på nettet kopieres og reproduceres i mange forskellige sammenhænge qua deres digitale beskaffenhed. Ligesom med andre former for digital information kan social kommunikation på nettet løsrives fra det specifikke medie og endda ændres, før det reproduceres og distribueres i helt andre sammenhænge. Det fjerde og sidste kendetegn, som danah boyd peger på, er det usynlige publikum, sociale fællesskaber på nettet kan have. Det er ofte sådan, at brugerne kommunikerer med et bestemt publikum i tankerne, f.eks. deres venner, men de sociale fællesskaber er i mange tilfælde mere eller mindre synlige for alle med adgang til de specifikke websider, f.eks. Facebook, MySpace eller danske Arto. 3 Dermed bliver den sociale information tilgængelig for et stort publikum i princippet alle med internetadgang. Tilsammen gør disse fire træk, at de sociale relationer på nettet har en blivende karakter, der rækker ud over de involverede personers kontrol. Dermed bliver social interaktion, der sædvanligvis opfattes som noget nærværende og knyttet til bestemte situationer, forandret til det modsatte, det vil sige asynkrone og offentlige relationer. Sagt på en anden måde, så bliver det, der tænkes som nærværende, til et stadigt potentiale for fremtiden. Snushanernes ønskedrøm Sociale fællesskaber er i høj grad baseret på hverdagslivets sprog og situationer, og de står derfor for noget, der i udgangspunktet hører privatlivet til. Disse private sociale interaktioner foregår imidlertid på nettet, der er tilgængeligt for et større publikum, som det fremgår af det ovenstående. Dette dilemma er selvfølgelig centralt for diskussionen af overvågning og privatlivets fred i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet, særligt i forbindelse med sekundære anvendelsesmuligheder af de mange informationer. Det er bredt accepteret, at terrorangrebene den 11. september 2001 har ført til skærpet og måske fremskyndet overvågning i statslig regi, særligt i USA og mange europæiske lande (Lyon 2003). Denne interesse retter sig også mod sociale fællesskaber på nettet. Tilsyneladende støtter en af de amerikanske efterretningstjenester, NSA (National Security Agency), fors- Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 61
6 kning i og udvikling af metoder til systematisk at «høste» de mange informationer, der deles i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet (Marks 2006). Det er ikke svært at forstå, hvorfor myndighederne kan have en sådan interesse i sociale fællesskaber på nettet. For at kunne profilere og dermed identificere kriminelle og potentielle terrorister, er det en stor fordel at kunne sammenkøre mange typer af informationer. Det kan eksempelvis være informationer angående sociale relationer, herunder delte interesser og aktiviteter, omgangskreds, samt personlige oplysninger om politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, seksuel orientering og en lang række af andre præferencer, holdninger og vaner. Det er netop informationer som disse, der gøres tilgængelige i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. De fleste tjenester, som faciliterer sociale fællesskaber på nettet, beder deres brugere om at dele netop sådanne oplysninger, ligesom den slags informationer deles i forbindelse med hverdagens kommunikation mellem brugerne. Dermed er de informationer til rådighed, der skal til for at profilere folk, tilmed uden brug af avancerede overvågningsteknologier, agenter og andet udstyr, der kan være som taget ud af en spionroman. Det er brugerne selv, som publicerer disse informationer, der i mange tilfælde er frit tilgængelige og nemme at indsamle. Således er sociale fællesskaber på nettet med god grund blevet kaldt for «snushanernes ønskedrøm» («a snoop s dream») (Marks, 2006). Man kan udtrykke det på den måde, at det blot er et spørgsmål om at forbinde de løse ender. Personfølsomme informationer er tilgængelige og kan kombineres fra flere forskellige kilder på en måde, hvor helheden kan give mere mening end de enkelte dele. For at illustrere denne situation kan vi bruge David Lyons begreb om «utætte beholdere» («leaky containers») (Lyon 2001: 37 48). Lyon bruger dette begreb til at beskrive, hvordan informationer flyder frit mellem forskellige sektorer i samfundet. Resultatet er, at oplysninger fra adskilte kontekster, f.eks. privatliv, arbejdsliv og forbrug, flyder sammen i stedet for at forblive adskilte informationer. Vi kan finde eksempler i mange sammenhænge, men et tankevækkende et af slagsen er et sammenfald af politiarbejde og sociale fællesskaber på nettet. Ifølge en historie i medierne (Maxcer 2007) har politiet i Canada og USA brugt videodelingstjenesten YouTube i deres efterforskningsarbejde. Ved at postere klip optaget med overvågningskameraer, der viser forbrydere i færd med at begå kriminalitet, forsøger politiet at indhente oplysninger fra befolkningen på en måde, der drager fordel af de nye mediers muligheder. At politiet bruger sociale fællesskaber på nettet i dette tilfælde en videodelingstjeneste er et eksempel på utætte beholdere, eftersom det offentlige og det private, det formelle og det sociale, blandes på helt nye måder. Social interaktion bliver et redskab for politiet, ligesom politiets efterforskning bliver en del af den sociale interaktion. 62 ETIKK I PRAKSIS NR
7 Deltagende overvågning Sociale fællesskaber på nettet implicerer adskillige problemstillinger, hvor forskellige praksisser for overvågning kan vise sig etisk uforsvarlige. Det er klart, at sådanne sammenhænge må undgås, og at en vigtig opgave består i at identificere og forebygge uhensigtsmæssige måder at overvåge. Denne vigtige opgave skal imidlertid ikke overskygge andre mere positive eller opbyggelige overvågningspraksisser, som vi møder på nettet. Her indgår overvågning som en del af en praksis af sociale interaktioner, hvor brugerne dels formidler informationer om sig selv, og dels følger med i andres aktiviteter. Denne måde at forholde sig på i forbindelse med overvågning er svær at forklare ud fra gængse overvågningsbegreber som f.eks. panoptisme. I det følgende vil jeg stille skarpt på disse aspekter og introducere begrebet «deltagende overvågning» («participatory surveillance» 4 ). I den forbindelse vil jeg særligt fokusere på fire emner: synlighed, deltagelse, magt og gensidighed. Synlighed Synlighed er et centralt emne i denne sammenhæng, da den visuelle metafor som bekendt indgår i ordet «overvågning». Ofte udlægges overvågning som en hierarkisk praksis med henvisning til ordets etymologi. Ordet kommer af det franske «surveiller», der kan oversættes til «våge over» eller det mere brugte «overvåge». Det franske ord leder tanken hen på en situation, hvor en person er placeret over en anden og bruger denne position til at holde øje. Tanken er, at en sådan hævet position giver overblik og bedre udsyn, og placeringen er dermed gunstig. Denne visuelle metafor ligger til grund for udlægningen af overvågning som en magtrelation, hvor overvågeren kontrollerer den overvågede. Synlighed bliver dermed en svaghed; den, der kan ses, er samtidig sårbar for et kontrollerende blik. Denne forståelse af overvågning som en hierarkisk magtrelation er udbredt såvel i hverdagsbrug som i den offentlige og den akademiske debat og i kulturelle sammenhænge. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi med fordel kan se med nye øjne på disse relationer, men først er det hensigtsmæssigt at uddybe tanken om synlighed som en svaghed. Det væsentligste eksempel er formentlig Orwells beskrivelse af et overvågningssamfund, hvor borgernes komplette synlighed er et vigtigt element Her er synligheden et værktøj for staten personificeret ved Big Brother til at nedbryde det enkelte individ for derefter at kunne opbygge en mønsterborger. Denne formynderiske vision har træk tilfælles med Benthams ide om et Panoptikon, hvor fangerne (eller arbejderne, eleverne, soldaterne...) disciplineres. Her fungerer synligheden som et vigtigt instrument i forbindelse med den individuelle afretning. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 63
8 Denne ide om synlighed som noget, der kan bruges til at nedbryde, kontrollere og eventuelt genopbygge er velkendt fra romaner, film og computerspil (Albrechtslund 2008). Ligeledes er overvågning ikke blot et flittigt brugt tema i fiktionens verden, det er også et vigtigt aspekt ved den måde, som historier fortælles på. I de senere år har vi set en række eksempler på, at hollywoodfilm har indlemmet tv-overvågning som en del af filmenes æstetik, og det kan for eksempel være på den måde, at der klippes til billeder fra tv-overvågningskameraer. Disse billeders ofte uklare og lidt distancerede karakter bliver således en del af æstetikken og den narrative struktur (Kammerer 2004; Levin 2002). Et eksempel, der illustrerer denne tematiske og strukturelle rolle som overvågning spiller, er den amerikanske spændingsserie 24 timer (24, Fox News). Her fortælles historierne i et højt tempo, og plottet er ofte baseret på informationer, der indhentes ved hjælp af overvågning i realtid. De forskellige overvågningsteknologier og -prakssiser, der anvendes, er for eksempel GPS og indtrængning i databaser, ligesom billeder fra satellitter og tv-overvågning er integreret i alle episoder. En karakteristisk måde, som handlingen udspiller sig på i 24 timer, er med computereksperten Chloe O Brien (Mary Lynn Rajskub) siddende ved en computer, mens hun via headset er i kontakt med Jack Bauer (Kiefer Sutherland), seriens über-agent, mens han udfører en ofte vanskelig og farlig mission. Sådanne scener udspiller sig som regel på den måde, at Chloe hele tiden faciliterer Jacks handlinger ved at tilvejebringe relevante oplysninger ved hjælp af overvågning. Deltagelse Når vi reflekterer over deltagelse i forbindelse med overvågning, er det vigtigt at sondre mellem det, jeg her vil kalde «ægte» deltagelse, over for pseudo-deltagelse. For at der kan være tale om ægte deltagelse, kræver det et aspekt af frihed, hvorimod mere eller mindre tvungen deltagelse må klassificeres som pseudo-deltagelse. På samme måde som muligheden for et frit valg kræver, at den handlende person ikke er fuldstændigt underlagt tvang, så kræver den form for deltagelse, som vi her taler om, at personen som minimum har mulighed for at vælge ikke at deltage 5 Det er vigtigt at præcisere, at ægte deltagelse ikke nødvendigvis er motiveret af personlige interesser eller ønsker. Når man eksempelvis tager aktivt del i nødhjælpsarbejde, så kan dette engagement naturligvis være givende i form af tanken om at «gøre en forskel», men det kan samtidig være ganske krævende og omkostningsfuldt for nødhjælpsarbejderen. På samme måde kan andre situationer, der relaterer til arbejde eller fritidsbeskæftigelser, have karakter af aktiv, frivillig deltagelse, men som ikke involverer en snæver personlig gevinst. 64 ETIKK I PRAKSIS NR
9 Denne form for deltagelse må adskilles skarpt fra den deltagelse, som forekommer i forbindelse med Benthams panoptikon og det samfund, der beskrives i Orwells Her er deltagelsen kun tilsyneladende ægte. Et panoptikon er bygget op på en sådan måde, at fangerne (eller eleverne, arbejderne, soldaterne...) selv tager del i deres egen overvågning. Det sker på den måde, at overvågerens blik internaliseres af den, som bliver overvåget. På lignende måde i Orwells roman, hvor borgerne i Oceanien tager del i deres egen (og andres) overvågning som et led i deres «kærlighed» til Big Brother. I begge tilfælde pålægges overvågningen af noget udefrakommende, dels som fange i en magtrelation (Foucault 1975) eller som resultat af hjernevask udført af «Ministry of Love» (Orwell 1949). Udover skellet mellem ægte deltagelse og pseudo-deltagelse, så er det hensigtsmæssigt at sondre mellem «aktiv» og «passiv» deltagelse, selvom disse niveauer i praksis ofte overlapper hinanden. Med passiv deltagelse tænker jeg på sammenhænge, som ikke umiddelbart falder under de former for pseudo-deltagelse, som beskrevet ovenfor, men hvor deltageren alligevel ikke kan siges at have truffet et aktivt valg. Sådanne sammenhænge indgår vi alle i, og et nærliggende eksempel er vores deltagelse i samfundet. Her deltager vi qua vores demokratiske rettigheder, ligesom vi er forpligtet af landets love, men der er langt fra tale om deltagelse i Orwells totalitære forstand. Man kan diskutere, hvorvidt deltagelse i samfundet har panoptiske træk, eftersom Foucault netop argumenterer for denne position i forbindelse med det moderne samfund (1975). Problemstillingen viser, at ligesom forholdet mellem aktiv og passiv deltagelse udgør pseudo-deltagelse og det, jeg her kalder passiv deltagelse, snarere et kontinuum end to skarpt afgrænsede enheder. Passiv deltagelse er altså karakteriseret ved, at vi mere eller mindre bevidst og frivilligt indgår i forskellige sammenhænge, der er præget af overlevering, for eksempel i form af politiske systemer eller andre traditioner. Vi er her deltagere i et «flow», uden aktivt at tage stilling til denne ramme for vores liv og handlinger. Anderledes tager det sig ud med aktiv deltagelse, der er kendetegnet ved en form for engagement, som går ud over det forhold, at man er situeret i tid og sted samt i kulturelle og sociale relationer. Der er altså tale om aktiv stillingtagen eller om situationer, hvor man selv gør noget for at deltage. Når jeg taler om deltagende overvågning, så er der tale om det, jeg ovenfor kalder ægte, aktiv deltagelse, hvor synligheden som oftest vil opfattes som noget positivt. Der er naturligvis mange sammenhænge, hvor en sådan form for overvågning kan udfolde sig i praksis, ligesom der er en mangfoldigheder af måder, det kan ske på. Eksemplet, som jeg her fremhæver, er sociale fællesskaber på nettet, men i princippet kan deltagende overvågning være del af en bred vifte af forskelligartede praksisser. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 65
10 Magt Som tidligere nævnt udtrykker en hierarkisk forståelse af overvågning ofte en magtrelation, som favoriserer den person, der udfører overvågningen og reducerer den person, som er under overvågning til et magtesløst, passivt subjekt, der kontrolleres af overvågerens blik. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, så forekommer denne praksis ikke at kunne beskrives fyldestgørende ud fra en hierarkisk forståelse af overvågning. Her er det ikke sådan, at overvågningspraksisserne nedbryder de personer, der tager del i den. Hverken som overvågere, der følger andres informationsstrømme eller endnu vigtigere som overvåget, der selv bidrager væsentligt til disse informationsstrømme. Det er snarere sådan, at disse overvågningspraksisser er del af en «leg» med identiteter, som kan være med til at opbygge fremfor for at nedbryde subjektiviteten. Et eksempel, der kan illustrere dette, er Hille Koskelas (2004) overvejelser angående brugen af webcam, tv-serier og mobiltelefoner. Hun introducerer begrebet «magtgivende ekshibitionisme» («empowering exhibitionism») til at beskrive en praksis, hvor man deler ganske intime detaljer fra sit privatliv. Koskela argumenterer, at de deltagende personer så at sige gør krav på deres eget liv ved at engagere sig i denne ekshibitionistiske konstruktion af deres eget liv (Koskela 2004: 206). Denne måde at forstå overvågning på er med til at forandre den hierarkiske, vertikale overvågningsrelation til et gensidigt, horisontalt forhold mellem mere ligeværdige aktører. Her bliver synlighed til et positivt værktøj, der kan bruges til at imødegå den mulige skam, der kan være associeret med ikke at holde visse dele af privatlivet for sig selv. Derfor kan ekshibitionisme være en form for frigørelse, da det udtrykker en praktisk afvisning af at være ydmyg (Koskela 2004: 210). Gensidighed Som diskussionen om magt ovenfor viser, kan den hierarkiske forståelse af overvågning ikke alene på fyldestgørende vis forklare overvågningens karakter. Det etymologiske udgangspunkt, hvor overvågerens blik fastholder den overvågede i et kontrollerende greb, synes ikke at kunne indfange alle overvågningssituationer, særligt ikke de praksisser vi finder i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Her er der snarere tale om en «flad» relation, hvor den overvågede ikke er fanget af overvågerens blik, men i stedet for bliver en aktør med egen dagsorden. Det kan eksempelvis være i form af modstand mod overvågerens blik (Ball & Wilson 2000; McGrath 2004), eller, som vi så ovenfor, kan det komme til udtryk på en mere positiv måde i form af «magtgivende ekshibitionisme» (Koskela 2004). Fælles for disse alternative måder at beskrive overvågning er et fokus på gensidighed. Ligeledes er den overvågedes modstand mod overvågerens 66 ETIKK I PRAKSIS NR
11 blik og den overvågedes dyrkelse af synlighed udtryk for et skift fra passiv til aktiv. Den overvågede er ikke et passivt offer for overvågerens blik, men en aktiv part i relation, men denne gensidighed er dog ikke nødvendigvis frigørende. Mark Andrejevic (2005) har beskrevet den som en form for «lateral overvågning» («lateral surveillance»), det vil sige en praksis, hvor overvågningen er spundet ind i mange af hverdagens gøremål. Der er altså tale om en individuel aktivitet, hvor almindelige mennesker bruger overvågningspraksisser og -teknologier til at holde øje med kærester, familie og venner (Andrejevic 2005: 488). Overvågningen er her ikke noget, som er begrænset til at udgå fra staten eller virksomheder, men noget som vi alle kan give os i kast med. Her er overvågningen ikke noget ekstraordinært, snarere noget almindeligt som vi alle tager del i. Andrejevics pointe er, at vi dermed alle bliver spioner i det fængselsagtige samfund som vi kender fra Foucault. Det er de panoptiske principper, der har spredt sig fra fængslets gange til samfundets principper og ifølge Andrejevic videre til almindelig menneskers hverdagsliv. En konsekvens af denne forskydning er, at der ikke længere er vandtætte skotter mellem politi- og spionteknologier og sociale teknologier. Andrejevic (2005: 8) påpeger, at der nu er et tankevækkende sammenfald mellem de teknologier og praksisser som efterretningstjenester bruger, og dem som bruges i forbindelse med dating, børneopdragelse og almindelig social interaktion mellem venner og bekendte. Lateral overvågning er et interessant og tankevækkende begreb, men det kan efter min vurdering ikke på en tilstrækkelig måde give os en forståelse af sociale fællesskaber på nettet, som beskrevet ovenfor. Begrebet fastholder grundelementerne fra den panoptiske ide, hvor det disciplinære samfund blot har udviklet sig til et spionsamfund. Omvendt er ideen om overvågning som en gensidig praksis værd at holde fast i, da det element svarer ganske godt til nogle af de overvågningspraksisser, som jeg har været inde på tidligere. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, er der altså ofte tale om en struktur, hvor overvågningen går begge veje, og en sådan relation er derfor horisontal snarere end vertikal. Konklusion Min ambition med denne artikel er ikke at erstatte andre forståelser af overvågning, endsige at insistere på en udtømmende forståelse af de overvågningsteknologier og -praksisser, der har at gøre med sociale fællesskaber på nettet. Mit håb er at bidrage dels til overvågningsdiskussionen og dels til forståelsen af sociale fællesskaber ved at sætte fokus på elementer, der kan være gensidigt belysende. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 67
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereJERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereInterlinkage - et netværk af sociale medier
Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via
Læs mereCPH:DOX* 2018: PRE-CRIME OVERVÅGNING // DEMOKRATI
1 CPH:DOX* 2018: PRE-CRIME Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereIntroduktion til beskyttelse af personlige oplysninger
Introduktion til beskyttelse af personlige oplysninger Deltagerne skal udforske deres egen opfattelse af beskyttelse af personlige oplysninger og den effekt, som beskyttelse af personlige oplysninger har
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFanget på kamera. Hvem har retten over billederne? Grundskole. Finder du sjove billeder på google og bruger på dine profiler eller til skoleopgaver?
Fanget på kamera En tur op ad gågaden og du kan hurtigt blive fanget af et kameras linse. I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over det, da det at tage billeder er en helt naturlig del, men hvis
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHvem vil mig noget? - Online propaganda
Hvem vil mig noget? - Online propaganda Propaganda brugt politisk gennem tiden er tæt knyttet til en bestemt udlægning af verden og en bestemt livsopfattelse. Den tilbyder ofte et billede, der er til at
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereSociale medier og deling
Sociale medier og deling Deltagere skal lære om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med, hvordan de deler oplysninger og kommunikerer med andre online, særligt hvad angår brugen af sociale
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereUdvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.
Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereInternettet og Web 2.0
Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereSociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt
Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier
Læs mereFILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?
FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereEmpowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereMobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012
Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY
DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis
Læs mereSOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme
SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereSynliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard
Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så
Læs mereDigitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &
Læs mereAnbefalinger om brug af sociale medier i skolen
Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereTid Topic Teknologi og teknik 13:30 Introduktion Fra teleologi til deontologi. The Open Source Learning Stream
The Open Source Learning Stream v/thomas Kjærgaard, University College Nordjylland og AAU Præsentationen/workshoppen beskriver og introducerer teknikkerne i to studier fra mit PhD-projekt. Studierne kigger
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereForebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...
Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereSunde relationer online
Sunde relationer online Deltagerne skal udforske de kvaliteter, der findes i en sund og venlig relation, og se, hvordan onlineadfærd spiller en rolle både i sunde og usunde relationer. Deltagerne skal
Læs mereDIGITAL MOBNING. Jette Kofoed Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
DIGITAL MOBNING Jette Kofoed Aarhus Universitet jeko@edu.au.dk SKAM To opmærksomheder:. At tage bestik af svar, at regne ud hvad noget betyder.. Alt det arbejde/vedligeholdelse, der er i at få det til.
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereBeskyttelse af personlige oplysninger og dig
Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSTORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)
STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014
ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012
BOGBRANCHEN I januar 2012 sagde 20 % af amerikanerne at de har læst en e- bog i løbet af det seneste år Pew Research Centers Internet and american Life Projects Det er et spring på 5 %point i forhold til
Læs mereSammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs
Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs - v/ cand.cur. og ph.d. Trine Ungermann Fredskild 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 1 Agenda Lidt tal og den historiske
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereHOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN
FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereBliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter
Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereBrug af sociale medier i SUF
Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mere