Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet"

Transkript

1 Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet Artiklen handler om de forskelligartede overvågningspraksisser, der er opstået i forbindelse med nye sociale medier. Fokus er særligt på den måde overvågning indgår som et bærende element i den sociale interaktion, hvor brugerne deler informationer med et netværk. Nøgleord: overvågning, sociale medier, deltagelse, magt English summary: Participatory surveillance and online social networking The article is about the different surveillance practices that have appeared in the wake of new social media. Focus is on how surveillance is a central part of social interaction, as users share information with a network. Keywords: surveillance, social media, participation, empowerment Indledning I denne artikel sætter jeg fokus på en type overvågning, der er særlig genkendelig i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. 1 Her viser det sig, at overvågning er en grundlæggende praksis i de sociale interaktioner (at se og blive set). Anskuet på den måde løsrives overvågningen ikke blot fra forestillingen om en uhyggelig storebror (Orwells 1984) eller som et fængslende, disciplinerende blik (Benthams panoptikon) og tænkes i stedet for ind i en mere positiv og opbyggelig sammenhæng. Artiklens ambition er derfor dels at bidrage til en pluralistisk forståelse, der ser med andre øjne på den teoretiske diskussion af overvågningspraksisser og -teknologier, og dels Etikk i praksis. Nordic Journal of Applied Ethics (2010), 4 (2), s Trondheim: Tapir Akademisk Forlag 57

2 at præsentere en ramme, som kan bidrage til bedre forståelse af begrebet deltagelse, der sammen med synlighed, magt og gensidighed er centrale i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. I det følgende afsnit præsenterer jeg kort de oftest benyttede overvågningsbegreber og nogle af de vigtigste kendetegn ved sociale fællesskaber på nettet, som oplæg til en diskussion af sikkerheds- og privatlivsproblemstillinger, der ofte fremhæves i forbindelse med det sociale liv på nettet. Herefter introducerer jeg begrebet deltagende overvågning som et alternativt perspektiv på social interaktion. Formålet er her at bidrage til bedre at kunne forstå de grunde og hensigter, som mennesker kan have til at tage del i deres egen overvågning en praksis, der ikke kan forklares fra et orwelliansk, panoptisk eller andet velkendt overvågningsperspektiv. Overvågningsbegreber Vores forståelse af overvågning er stærkt præget af fiktionens verden. Her vil jeg især fremhæve George Orwells 1984 (1949), der langt hen ad vejen har udstyret os med forestillinger og begreber, som har været flittigt brugt i den offentlige debat. Også inden for forskningen i overvågning har den famøse Big Brother spillet en afgørende rolle for teoriudviklingen, ligesom andre begreber fra denne romans univers har været taget i brug som forståelsesramme. Udover Orwells bog har Jeremy Benthams fængselsskitser fra slutningen af det attende århundrede om et «panoptikon» haft stor indflydelse på moderne teorier om overvågning. I en samling breve udgivet i 1791 fremlagde Bentham sin ide om et bygningsværk, der skulle muliggøre effektivt opsyn og kontrol. Ordet panoptikon er en nydannelse af de græske ord «pan» (alt) og «optikos» (vedrørende synet) og betyder noget i retning af «det altseende sted», for det karakteristiske ved en panoptisk bygning er, at der fra ét bestemt sted er overblik over hele bygningen. Bentham er en central skikkelse indenfor utilitarismen, og denne tankegangs økonomiske maksimeringsprincip kan spores i den panoptiske bygning. Her gælder det om at opnå størst muligt overblik med færrest mulige menneskelige ressourcer. Samtidig opnås den mest effektive straf med mindst mulig lidelse, da udviklingen fra pinestraf til systematisk indespærring må betegnes som et humanistisk fremskridt i straffehistorien. 2 I dag kender vi primært Benthams panoptikon i Michael Foucaults fortolkning. I bogen Surveiller et punir (1975, da. Overvågning og straf, 2002) kortlægger Foucault strafferettens europæiske historie fra den middelalderlige pinestraf til den moderne tids fængselsstraf. Det er historien om udviklingen fra den offentlige, spektakulære og øjeblikkelige afstraffelse eksempelvis i form af afhuggelse af lemmer til tidsbestemt indespærring, hvor forbryderne gemmes væk i fængsler. Foucault beskriver panoptismen som en ny politisk anatomi, hvor disciplinen erstatter en tidligere suveræn magt- 58 ETIKK I PRAKSIS NR

3 instans (f.eks. kongen), der manifesterede sig i pomp og pragt. I stedet udøves magten på en mere skjult måde ved at objektivere og skabe viden om dem, der skal kontrolleres. Panoptismen er altså en disciplinerende magt, der vil dressere og manipulere kroppen, og panoptismen har derfor både en negativ funktion, der virker afgrænsende, og en positiv funktion, som er produktiv. På hospitalet giver den disciplinerende magt sig til kende på mange måder, idet afgrænsninger og regler er nødvendige for at producere sundhed tilsvarende fængslernes produktion af lovlydighed, skolernes produktion af vidende elever og hærens produktion af ødelæggelseskraft. Disciplinens midler er eksercits, optegnelser, rapportering, inddeling, undersøgelse, regulering og ikke mindst overvågning, som spiller en central rolle som en slags «synliggørelsesinstrument», der sikrer kontrol af det enkelte menneske. Disciplinens magtudøvelse sker således væsentligst gennem blikket, nærmere bestemt det altoverskuende øje. Disse to emner tanken om en uhyggelig storebror og en plantegning af et fængsel har altså stået som centrale referencepunkter indenfor overvågningsforskningen og i den offentlige debat. Det kan derfor ikke undre, at overvågningens mere bekymrende sider har fyldt godt i litteraturen og debatten. Ofte er overvågningspraksisser og -teknologier blevet forstået som undertrykkende, ubehagelige og måske ligefrem nedbrydende. En grundtanke er her, at overvågning er en måde, hvorpå man udøver magt med særligt fokus på at kontrollere andre. Indenfor særligt den sociologiske tradition for overvågningsforskning har magtbegrebet spillet en stor rolle, dels med udgangspunkt i Foucaults tænkning, og dels med sociologen James Rules bog Privat lives and public surveillance (1973), der i øvrigt blev udgivet to år før Foucaults indflydelsesrige værk. Rules bog, der ikke er nær så kendt som Foucaults, har med sit fokus på sociale forandringer snarere end privatlivets fred været en tydelig inspirationskilde for eksempelvis David Lyon, som må regnes blandt de mest toneangivende overvågningsforskere de seneste femten år. Lyon har særligt med bøgerne Surveillance society (2001) og Surveillance studies (2007) markeret sig som en central skikkelse indenfor dette forskningsområde, hvor overvågningens samfundsmæssige aspekter underkastes et kritisk blik. Sociale fællesskaber på nettet I de senere år har sociale fællesskaber forandret sig fra at være undergrundskultur til at være hovedaktiviteten på internettet (Lenhart & Madden 2007). Det er ikke længere blot entusiaster, der udveksler tekstbeskeder i simple nyhedsgrupper; nu tilbyder en lang række websider og tjenester at danne rammen om forskellige former for social interaktion mellem eksempelvis kolleger, familie, skolekammerater og helt fremmede. Disse tjenester Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 59

4 indeholder som regel profiler, samt muligheden for at knytte forbindelser til andre brugere, ligesom der ofte er mulighed for forskellige former for kommunikation og udvekslinger (boyd & Ellison 2007). Der er mange eksempler på sådanne sociale fællesskaber på nettet, og de har ofte rod i web 2.0-tjenester eller -hjemmesider. En lang række forskelligartede tjenester tilbyder måder at kommunikere, informere og ikke mindst at socialisere. Det kan være i form af en bloggingsoftware (f.eks. Wordpress og Blogger), hvor en eller flere forfattere deler tanker om forskelligartede emner, lige fra det meget private til det det rent arbejdsmæssige eller faglige (Rettberg 2008), og det kan være i form af «tweets», det vil sige korte beskeder, som faciliteres af den populære tjeneste Twitter. Ligeledes kan man med tjenester som del.icio.us, furl og digg dele internetbogmærker og dermed vise, hvilke «input» man for tiden er udsat for. Med tjenester som Last.fm er det muligt at vise andre, hvilken musik, der lyttes til netop nu, og med tjenester som Foursquare og Google Latitude kan man vise, hvor man præcis befinder sig geografisk. Endelig er tjenesten Facebook, der samler og dyrker alle disse muligheder, en central del af social interaktion på nettet i dag. Når disse ellers adskilte strømme af informationer løber sammen, danner de et nuanceret billede af brugerprofilerne. Det har ført til en række bekymringer angående eventuelle krænkelser af brugernes privatliv, ligesom problemstillinger omkring social udstødelse, diskrimination og forringede jobmuligheder har været nævnt både i den offentlige debat og i forskningslitteraturen (Tribble 2005). Som en del af denne debat har været et fokus på at oplyse og opdrage især unge om deres adfærd i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Argumentet er, at siden brugerne tilsyneladende ikke forstår hverken de kortsigtede eller langsigtede konsekvenser af sociale interaktioner på nettet, så er det nødvendigt at sætte ind med informationer og vejledning om disse emner. Det er altså en udbredt opfattelse, at sociale fællesskaber på nettet kan udgøre en fare for de mennesker, der tager del i dem. Denne frygt kan henføres til nogle af de særlige kendetegn, der gør sig gældende ved netbaserede fællesskaber, og her har den amerikanske forsker danah boyd foreslået fire interessante træk. Ifølge boyd (2007) er sociale fællesskaber på nettet kendetegnet ved, at de er blivende (persistency), søgbare (searchability), kan kopieres (replicability) samt have et skjult publikum (invisible audiences). Sociale fællesskaber på nettet har en særlig blivende karakter, eftersom den sociale kommunikation og de andre genererede informationer gemmes på servere i et ukendt tidsrum. Konsekvensen af det er selvfølgelig, at hvad folk blogger om, herunder kommentarer til blogposter, samt anden tilsyneladende øjeblikkelig og situationsbaseret kommunikation vil være tilgængelig på et senere tidspunkt og i måske helt andre sammenhænge. Eksempelvis kan ungdommelige udskejelser på nettet måske dukke op, når en mulig arbejdsgiver googler navnet på en ansøger, der således stilles i en pin- 60 ETIKK I PRAKSIS NR

5 lig og måske karriereskadelig position. Det er i hvert fald det, som skeptikere frygter. Det andet kendetegn er søgbarhed, og det gør informationer væsentligt lettere tilgængelige. Blot ved at indtaste et par målrettede søgeord, præsenteres de informationer, der ledes efter, i prioriteret rækkefølge i forhold til søgningen, og dermed overflødiggøres tidskrævende indsamling og sortering. Denne tilnærmelsesvis øjeblikkelige adgang til det, der søges efter, forandrer tilgængeligheden sammenlignet med den langsommelige proces, hvor informationer manuelt skal «graves» frem. For det tredje kan de sociale fællesskaber på nettet kopieres og reproduceres i mange forskellige sammenhænge qua deres digitale beskaffenhed. Ligesom med andre former for digital information kan social kommunikation på nettet løsrives fra det specifikke medie og endda ændres, før det reproduceres og distribueres i helt andre sammenhænge. Det fjerde og sidste kendetegn, som danah boyd peger på, er det usynlige publikum, sociale fællesskaber på nettet kan have. Det er ofte sådan, at brugerne kommunikerer med et bestemt publikum i tankerne, f.eks. deres venner, men de sociale fællesskaber er i mange tilfælde mere eller mindre synlige for alle med adgang til de specifikke websider, f.eks. Facebook, MySpace eller danske Arto. 3 Dermed bliver den sociale information tilgængelig for et stort publikum i princippet alle med internetadgang. Tilsammen gør disse fire træk, at de sociale relationer på nettet har en blivende karakter, der rækker ud over de involverede personers kontrol. Dermed bliver social interaktion, der sædvanligvis opfattes som noget nærværende og knyttet til bestemte situationer, forandret til det modsatte, det vil sige asynkrone og offentlige relationer. Sagt på en anden måde, så bliver det, der tænkes som nærværende, til et stadigt potentiale for fremtiden. Snushanernes ønskedrøm Sociale fællesskaber er i høj grad baseret på hverdagslivets sprog og situationer, og de står derfor for noget, der i udgangspunktet hører privatlivet til. Disse private sociale interaktioner foregår imidlertid på nettet, der er tilgængeligt for et større publikum, som det fremgår af det ovenstående. Dette dilemma er selvfølgelig centralt for diskussionen af overvågning og privatlivets fred i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet, særligt i forbindelse med sekundære anvendelsesmuligheder af de mange informationer. Det er bredt accepteret, at terrorangrebene den 11. september 2001 har ført til skærpet og måske fremskyndet overvågning i statslig regi, særligt i USA og mange europæiske lande (Lyon 2003). Denne interesse retter sig også mod sociale fællesskaber på nettet. Tilsyneladende støtter en af de amerikanske efterretningstjenester, NSA (National Security Agency), fors- Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 61

6 kning i og udvikling af metoder til systematisk at «høste» de mange informationer, der deles i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet (Marks 2006). Det er ikke svært at forstå, hvorfor myndighederne kan have en sådan interesse i sociale fællesskaber på nettet. For at kunne profilere og dermed identificere kriminelle og potentielle terrorister, er det en stor fordel at kunne sammenkøre mange typer af informationer. Det kan eksempelvis være informationer angående sociale relationer, herunder delte interesser og aktiviteter, omgangskreds, samt personlige oplysninger om politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, seksuel orientering og en lang række af andre præferencer, holdninger og vaner. Det er netop informationer som disse, der gøres tilgængelige i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. De fleste tjenester, som faciliterer sociale fællesskaber på nettet, beder deres brugere om at dele netop sådanne oplysninger, ligesom den slags informationer deles i forbindelse med hverdagens kommunikation mellem brugerne. Dermed er de informationer til rådighed, der skal til for at profilere folk, tilmed uden brug af avancerede overvågningsteknologier, agenter og andet udstyr, der kan være som taget ud af en spionroman. Det er brugerne selv, som publicerer disse informationer, der i mange tilfælde er frit tilgængelige og nemme at indsamle. Således er sociale fællesskaber på nettet med god grund blevet kaldt for «snushanernes ønskedrøm» («a snoop s dream») (Marks, 2006). Man kan udtrykke det på den måde, at det blot er et spørgsmål om at forbinde de løse ender. Personfølsomme informationer er tilgængelige og kan kombineres fra flere forskellige kilder på en måde, hvor helheden kan give mere mening end de enkelte dele. For at illustrere denne situation kan vi bruge David Lyons begreb om «utætte beholdere» («leaky containers») (Lyon 2001: 37 48). Lyon bruger dette begreb til at beskrive, hvordan informationer flyder frit mellem forskellige sektorer i samfundet. Resultatet er, at oplysninger fra adskilte kontekster, f.eks. privatliv, arbejdsliv og forbrug, flyder sammen i stedet for at forblive adskilte informationer. Vi kan finde eksempler i mange sammenhænge, men et tankevækkende et af slagsen er et sammenfald af politiarbejde og sociale fællesskaber på nettet. Ifølge en historie i medierne (Maxcer 2007) har politiet i Canada og USA brugt videodelingstjenesten YouTube i deres efterforskningsarbejde. Ved at postere klip optaget med overvågningskameraer, der viser forbrydere i færd med at begå kriminalitet, forsøger politiet at indhente oplysninger fra befolkningen på en måde, der drager fordel af de nye mediers muligheder. At politiet bruger sociale fællesskaber på nettet i dette tilfælde en videodelingstjeneste er et eksempel på utætte beholdere, eftersom det offentlige og det private, det formelle og det sociale, blandes på helt nye måder. Social interaktion bliver et redskab for politiet, ligesom politiets efterforskning bliver en del af den sociale interaktion. 62 ETIKK I PRAKSIS NR

7 Deltagende overvågning Sociale fællesskaber på nettet implicerer adskillige problemstillinger, hvor forskellige praksisser for overvågning kan vise sig etisk uforsvarlige. Det er klart, at sådanne sammenhænge må undgås, og at en vigtig opgave består i at identificere og forebygge uhensigtsmæssige måder at overvåge. Denne vigtige opgave skal imidlertid ikke overskygge andre mere positive eller opbyggelige overvågningspraksisser, som vi møder på nettet. Her indgår overvågning som en del af en praksis af sociale interaktioner, hvor brugerne dels formidler informationer om sig selv, og dels følger med i andres aktiviteter. Denne måde at forholde sig på i forbindelse med overvågning er svær at forklare ud fra gængse overvågningsbegreber som f.eks. panoptisme. I det følgende vil jeg stille skarpt på disse aspekter og introducere begrebet «deltagende overvågning» («participatory surveillance» 4 ). I den forbindelse vil jeg særligt fokusere på fire emner: synlighed, deltagelse, magt og gensidighed. Synlighed Synlighed er et centralt emne i denne sammenhæng, da den visuelle metafor som bekendt indgår i ordet «overvågning». Ofte udlægges overvågning som en hierarkisk praksis med henvisning til ordets etymologi. Ordet kommer af det franske «surveiller», der kan oversættes til «våge over» eller det mere brugte «overvåge». Det franske ord leder tanken hen på en situation, hvor en person er placeret over en anden og bruger denne position til at holde øje. Tanken er, at en sådan hævet position giver overblik og bedre udsyn, og placeringen er dermed gunstig. Denne visuelle metafor ligger til grund for udlægningen af overvågning som en magtrelation, hvor overvågeren kontrollerer den overvågede. Synlighed bliver dermed en svaghed; den, der kan ses, er samtidig sårbar for et kontrollerende blik. Denne forståelse af overvågning som en hierarkisk magtrelation er udbredt såvel i hverdagsbrug som i den offentlige og den akademiske debat og i kulturelle sammenhænge. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi med fordel kan se med nye øjne på disse relationer, men først er det hensigtsmæssigt at uddybe tanken om synlighed som en svaghed. Det væsentligste eksempel er formentlig Orwells beskrivelse af et overvågningssamfund, hvor borgernes komplette synlighed er et vigtigt element Her er synligheden et værktøj for staten personificeret ved Big Brother til at nedbryde det enkelte individ for derefter at kunne opbygge en mønsterborger. Denne formynderiske vision har træk tilfælles med Benthams ide om et Panoptikon, hvor fangerne (eller arbejderne, eleverne, soldaterne...) disciplineres. Her fungerer synligheden som et vigtigt instrument i forbindelse med den individuelle afretning. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 63

8 Denne ide om synlighed som noget, der kan bruges til at nedbryde, kontrollere og eventuelt genopbygge er velkendt fra romaner, film og computerspil (Albrechtslund 2008). Ligeledes er overvågning ikke blot et flittigt brugt tema i fiktionens verden, det er også et vigtigt aspekt ved den måde, som historier fortælles på. I de senere år har vi set en række eksempler på, at hollywoodfilm har indlemmet tv-overvågning som en del af filmenes æstetik, og det kan for eksempel være på den måde, at der klippes til billeder fra tv-overvågningskameraer. Disse billeders ofte uklare og lidt distancerede karakter bliver således en del af æstetikken og den narrative struktur (Kammerer 2004; Levin 2002). Et eksempel, der illustrerer denne tematiske og strukturelle rolle som overvågning spiller, er den amerikanske spændingsserie 24 timer (24, Fox News). Her fortælles historierne i et højt tempo, og plottet er ofte baseret på informationer, der indhentes ved hjælp af overvågning i realtid. De forskellige overvågningsteknologier og -prakssiser, der anvendes, er for eksempel GPS og indtrængning i databaser, ligesom billeder fra satellitter og tv-overvågning er integreret i alle episoder. En karakteristisk måde, som handlingen udspiller sig på i 24 timer, er med computereksperten Chloe O Brien (Mary Lynn Rajskub) siddende ved en computer, mens hun via headset er i kontakt med Jack Bauer (Kiefer Sutherland), seriens über-agent, mens han udfører en ofte vanskelig og farlig mission. Sådanne scener udspiller sig som regel på den måde, at Chloe hele tiden faciliterer Jacks handlinger ved at tilvejebringe relevante oplysninger ved hjælp af overvågning. Deltagelse Når vi reflekterer over deltagelse i forbindelse med overvågning, er det vigtigt at sondre mellem det, jeg her vil kalde «ægte» deltagelse, over for pseudo-deltagelse. For at der kan være tale om ægte deltagelse, kræver det et aspekt af frihed, hvorimod mere eller mindre tvungen deltagelse må klassificeres som pseudo-deltagelse. På samme måde som muligheden for et frit valg kræver, at den handlende person ikke er fuldstændigt underlagt tvang, så kræver den form for deltagelse, som vi her taler om, at personen som minimum har mulighed for at vælge ikke at deltage 5 Det er vigtigt at præcisere, at ægte deltagelse ikke nødvendigvis er motiveret af personlige interesser eller ønsker. Når man eksempelvis tager aktivt del i nødhjælpsarbejde, så kan dette engagement naturligvis være givende i form af tanken om at «gøre en forskel», men det kan samtidig være ganske krævende og omkostningsfuldt for nødhjælpsarbejderen. På samme måde kan andre situationer, der relaterer til arbejde eller fritidsbeskæftigelser, have karakter af aktiv, frivillig deltagelse, men som ikke involverer en snæver personlig gevinst. 64 ETIKK I PRAKSIS NR

9 Denne form for deltagelse må adskilles skarpt fra den deltagelse, som forekommer i forbindelse med Benthams panoptikon og det samfund, der beskrives i Orwells Her er deltagelsen kun tilsyneladende ægte. Et panoptikon er bygget op på en sådan måde, at fangerne (eller eleverne, arbejderne, soldaterne...) selv tager del i deres egen overvågning. Det sker på den måde, at overvågerens blik internaliseres af den, som bliver overvåget. På lignende måde i Orwells roman, hvor borgerne i Oceanien tager del i deres egen (og andres) overvågning som et led i deres «kærlighed» til Big Brother. I begge tilfælde pålægges overvågningen af noget udefrakommende, dels som fange i en magtrelation (Foucault 1975) eller som resultat af hjernevask udført af «Ministry of Love» (Orwell 1949). Udover skellet mellem ægte deltagelse og pseudo-deltagelse, så er det hensigtsmæssigt at sondre mellem «aktiv» og «passiv» deltagelse, selvom disse niveauer i praksis ofte overlapper hinanden. Med passiv deltagelse tænker jeg på sammenhænge, som ikke umiddelbart falder under de former for pseudo-deltagelse, som beskrevet ovenfor, men hvor deltageren alligevel ikke kan siges at have truffet et aktivt valg. Sådanne sammenhænge indgår vi alle i, og et nærliggende eksempel er vores deltagelse i samfundet. Her deltager vi qua vores demokratiske rettigheder, ligesom vi er forpligtet af landets love, men der er langt fra tale om deltagelse i Orwells totalitære forstand. Man kan diskutere, hvorvidt deltagelse i samfundet har panoptiske træk, eftersom Foucault netop argumenterer for denne position i forbindelse med det moderne samfund (1975). Problemstillingen viser, at ligesom forholdet mellem aktiv og passiv deltagelse udgør pseudo-deltagelse og det, jeg her kalder passiv deltagelse, snarere et kontinuum end to skarpt afgrænsede enheder. Passiv deltagelse er altså karakteriseret ved, at vi mere eller mindre bevidst og frivilligt indgår i forskellige sammenhænge, der er præget af overlevering, for eksempel i form af politiske systemer eller andre traditioner. Vi er her deltagere i et «flow», uden aktivt at tage stilling til denne ramme for vores liv og handlinger. Anderledes tager det sig ud med aktiv deltagelse, der er kendetegnet ved en form for engagement, som går ud over det forhold, at man er situeret i tid og sted samt i kulturelle og sociale relationer. Der er altså tale om aktiv stillingtagen eller om situationer, hvor man selv gør noget for at deltage. Når jeg taler om deltagende overvågning, så er der tale om det, jeg ovenfor kalder ægte, aktiv deltagelse, hvor synligheden som oftest vil opfattes som noget positivt. Der er naturligvis mange sammenhænge, hvor en sådan form for overvågning kan udfolde sig i praksis, ligesom der er en mangfoldigheder af måder, det kan ske på. Eksemplet, som jeg her fremhæver, er sociale fællesskaber på nettet, men i princippet kan deltagende overvågning være del af en bred vifte af forskelligartede praksisser. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 65

10 Magt Som tidligere nævnt udtrykker en hierarkisk forståelse af overvågning ofte en magtrelation, som favoriserer den person, der udfører overvågningen og reducerer den person, som er under overvågning til et magtesløst, passivt subjekt, der kontrolleres af overvågerens blik. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, så forekommer denne praksis ikke at kunne beskrives fyldestgørende ud fra en hierarkisk forståelse af overvågning. Her er det ikke sådan, at overvågningspraksisserne nedbryder de personer, der tager del i den. Hverken som overvågere, der følger andres informationsstrømme eller endnu vigtigere som overvåget, der selv bidrager væsentligt til disse informationsstrømme. Det er snarere sådan, at disse overvågningspraksisser er del af en «leg» med identiteter, som kan være med til at opbygge fremfor for at nedbryde subjektiviteten. Et eksempel, der kan illustrere dette, er Hille Koskelas (2004) overvejelser angående brugen af webcam, tv-serier og mobiltelefoner. Hun introducerer begrebet «magtgivende ekshibitionisme» («empowering exhibitionism») til at beskrive en praksis, hvor man deler ganske intime detaljer fra sit privatliv. Koskela argumenterer, at de deltagende personer så at sige gør krav på deres eget liv ved at engagere sig i denne ekshibitionistiske konstruktion af deres eget liv (Koskela 2004: 206). Denne måde at forstå overvågning på er med til at forandre den hierarkiske, vertikale overvågningsrelation til et gensidigt, horisontalt forhold mellem mere ligeværdige aktører. Her bliver synlighed til et positivt værktøj, der kan bruges til at imødegå den mulige skam, der kan være associeret med ikke at holde visse dele af privatlivet for sig selv. Derfor kan ekshibitionisme være en form for frigørelse, da det udtrykker en praktisk afvisning af at være ydmyg (Koskela 2004: 210). Gensidighed Som diskussionen om magt ovenfor viser, kan den hierarkiske forståelse af overvågning ikke alene på fyldestgørende vis forklare overvågningens karakter. Det etymologiske udgangspunkt, hvor overvågerens blik fastholder den overvågede i et kontrollerende greb, synes ikke at kunne indfange alle overvågningssituationer, særligt ikke de praksisser vi finder i forbindelse med sociale fællesskaber på nettet. Her er der snarere tale om en «flad» relation, hvor den overvågede ikke er fanget af overvågerens blik, men i stedet for bliver en aktør med egen dagsorden. Det kan eksempelvis være i form af modstand mod overvågerens blik (Ball & Wilson 2000; McGrath 2004), eller, som vi så ovenfor, kan det komme til udtryk på en mere positiv måde i form af «magtgivende ekshibitionisme» (Koskela 2004). Fælles for disse alternative måder at beskrive overvågning er et fokus på gensidighed. Ligeledes er den overvågedes modstand mod overvågerens 66 ETIKK I PRAKSIS NR

11 blik og den overvågedes dyrkelse af synlighed udtryk for et skift fra passiv til aktiv. Den overvågede er ikke et passivt offer for overvågerens blik, men en aktiv part i relation, men denne gensidighed er dog ikke nødvendigvis frigørende. Mark Andrejevic (2005) har beskrevet den som en form for «lateral overvågning» («lateral surveillance»), det vil sige en praksis, hvor overvågningen er spundet ind i mange af hverdagens gøremål. Der er altså tale om en individuel aktivitet, hvor almindelige mennesker bruger overvågningspraksisser og -teknologier til at holde øje med kærester, familie og venner (Andrejevic 2005: 488). Overvågningen er her ikke noget, som er begrænset til at udgå fra staten eller virksomheder, men noget som vi alle kan give os i kast med. Her er overvågningen ikke noget ekstraordinært, snarere noget almindeligt som vi alle tager del i. Andrejevics pointe er, at vi dermed alle bliver spioner i det fængselsagtige samfund som vi kender fra Foucault. Det er de panoptiske principper, der har spredt sig fra fængslets gange til samfundets principper og ifølge Andrejevic videre til almindelig menneskers hverdagsliv. En konsekvens af denne forskydning er, at der ikke længere er vandtætte skotter mellem politi- og spionteknologier og sociale teknologier. Andrejevic (2005: 8) påpeger, at der nu er et tankevækkende sammenfald mellem de teknologier og praksisser som efterretningstjenester bruger, og dem som bruges i forbindelse med dating, børneopdragelse og almindelig social interaktion mellem venner og bekendte. Lateral overvågning er et interessant og tankevækkende begreb, men det kan efter min vurdering ikke på en tilstrækkelig måde give os en forståelse af sociale fællesskaber på nettet, som beskrevet ovenfor. Begrebet fastholder grundelementerne fra den panoptiske ide, hvor det disciplinære samfund blot har udviklet sig til et spionsamfund. Omvendt er ideen om overvågning som en gensidig praksis værd at holde fast i, da det element svarer ganske godt til nogle af de overvågningspraksisser, som jeg har været inde på tidligere. Når vi ser på sociale fællesskaber på nettet, er der altså ofte tale om en struktur, hvor overvågningen går begge veje, og en sådan relation er derfor horisontal snarere end vertikal. Konklusion Min ambition med denne artikel er ikke at erstatte andre forståelser af overvågning, endsige at insistere på en udtømmende forståelse af de overvågningsteknologier og -praksisser, der har at gøre med sociale fællesskaber på nettet. Mit håb er at bidrage dels til overvågningsdiskussionen og dels til forståelsen af sociale fællesskaber ved at sætte fokus på elementer, der kan være gensidigt belysende. Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet 67

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Har du været på nettet?

Har du været på nettet? Har du været på nettet?? Co-funded by the European Union OK... du er begyndt at læse det her hæfte, så det kan tyde på, at der er sket noget, som du fortryder. Eller måske prøver du at hjælpe en anden.

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE VERSION 1 - OPDATERET AUGUST 2015 SIDE 2/8 KUNDEGUIDE Denne miniguide viser dig, hvordan du søgemaskineoptimerer dine artikler og sider i WordPress. Udover de officielle retningslinjer for en

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Hvis man i år 2010 ikke forholder sig til sin tilstedeværelse på sociale medier, er man dårligt nok på internettet! Det er den virkelighed

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Blog-deling -på Facebookog Twitter. Stefan Bøgh-Andersen Overskrift.dk info@overskrift.dk

Blog-deling -på Facebookog Twitter. Stefan Bøgh-Andersen Overskrift.dk info@overskrift.dk Blog-deling -på Facebookog Twitter Overskrift.dk info@overskrift.dk Om Overskrift.dk Siden 2004 Indsamling via RSS feeds Ca. 400.000 danske kilder Blogs, Fora, Nyhedskilder, Virksomheder, Fritid og organisationer,

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere